Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.
i?vn. Litt
i Odense Amt, Skovby Herred. Digerslev Sogn ligger den gamle Herregaard Margaard. Den forste D el af Navnet er det oldnordiske mür, Mosegrund, eller msr, Hav. Gaarden ligger imellem Digerslev og Stranden sor Enden af Enge, der ere gjennemflaarne af Stavigsaaen, og som i gamle Dage maaske have vceret Strand. Dette Herrescrde maa vcrre crldre end det 14de Hundredaar; thi det forekommer i Historien allerede 1309; da tilhorte det T im m e L a v r id - sen ( A b ild g a a r d ), der i dette A ar med flere Adelsmcrnd uden O rlov sorlod- Kong E r ik M e n v e d paa et Tog i Sverig. For denne Brode fik Han Tilgivelse; men i Aaret 1313 vakte Han O prsr iblandt de jyske Bonder, blev derfor kaldet en Rigets Fjende og folgende Aar dsmt sta Ltvet. Ester en Beretning flal Han vcrre bleven brudt paa H jul, ester en anden halshugget og ester en tredie landsforvist. Hans Gods maa da vcrre bleven lagt under Kronen, men feuere. und» Christoffer de«anden eller ester denne«d«d»«re kommen i Han«Paarorende«H andel; thi i B-gyndelsen af det 1«de Hnndredaar«anden H-l»d-l tiihorte Margaard P - d e r A n d e rse n. Denn- M ond ble» i Aaret 1359 tillige medhr. N ie l«d u g g e «il Hald dr-bt»f Borgern- i M id - detfart. Han«Ej-ndamm- s,nes da t»«re blevne Han«Arvinge fradamte, og det «den L» og Ret. P -a Herredagen ester Köngen«D -d 1375 fik n-m lig F ru S t d s e l. P e d e r H» id e «Enke. M argaard,.for at Köngen«S j«i ikke fluid- lide P in e.' Denn- Peder Hvide er sands,nlig»i«hin P-der Andersen. Teuere havde Margaard Ejere falle«med D allund. hviiket i et Tingidne af 1448 nd«r,kke» saaiunde. at M argaard fra Arild«T id ha»de ligget ander D a l- lnnd. Ester fine Foraldre Z «e r G c r ts e n B r, s k e og F rn E e e ilie H o g e n. sehild fik K n u d B ryske i anden Halvdel af det ISde Hmdreaar Margaard
i?vir. og Langeso. Imidlertid fik ogsaa K la v s B ry s k e til Flintholm, Hovedsmand paa Ncrsbyhoved S lo t og gift med F ru G r e te B y d e ls b a e h, D e l i Margaard efter sin Svigermoder Fru M e tte P e d e rs d a tte r. I Aaret 1502 solgteknnd Lryfle Margaards M olle med tilliggende Ager og Eng samt Dandflod Daar og Host til sin Sosterson K la v s D a a, og 1506 blev Hans Broder E j le r B ry s k e i Folge Kong Hans's Dom Ejer af Margaard. Hvo, der ved Ejler Bryskes Dsd 1529. fik denne Gaard, er uvist; sandsynligvis tilhorte den Hans So n G e r t B ry s k e. der dode 1552. Efter Klavs Bryske maa Hans Sonne-- sonner K la v s K a r ls e n B ry s k e til Flintholm og J o r g e n B ry s k e have arvet cn Del deraf; thi i Folge et Forlig. der i Aaret 1557 blev oprettet imellem dem og A x e l U rn e, skulde denne sidste beholde Margaard overensstemmende med det Ham tildelte Skjode. Z Aaret 1583 sorekommer Gert Bryskes S o n K a r l B ry s k e som Ejer af Margaard; Han var paa samme Tid Lensmand paa Aarhusgaard og fik 1594 i Forlening Berns Kloster i Norge; men allerede Aaret efter fik Han Kjobenhavns Slot, hvilket Han havde til 1597, da Han blev Lens- mand paa Rugaard i Fyn. E n af Hans forste Forretninger her var at lade Degnen Hans i Soerslev M a le for Trolddom. Allerede 1575 var det fra Proedikestolen blevet denne M and forbudet at vandre om fra S ogn til Sogn som Troldmand. I Aaret 1601 gik K a r l B ry s k e og E s t e B r o k som Sendemoenv til RuSland. Efter sin Hjemkomst herfra det folgende Aar blev Han igjen Befalingsmand paa Aarhusgaard, og dette Len havde Han indtil sin Dod. Paa en af Kirkedorene i Aarhus'blev 1607 et Skamskrift opflaaet. hvori Han blev beskyldt for at vise en nforsvarlig og tyrannifl Fremfard imod dem, hvis Forsvar var Ham overdraget; Han klagede til Köngen, og begjerede, at denne S a g nojere maatte blive undersogt. Köngen befalede da Eske B ro k og K n u d B ra h e med forste Lejlighed at begive sig til Aarhus og der at samle Menigheden Paa Raadhuset og ligeledes paa alle Herredstingene at kalde Provster, Proester og menige Almue for sig og höre deres Besvoeringer, hvilke da skulde optegnes og indsendes i Kancelliet. Hvilket Udfald denne Sag fik, vides ikke. Student Anders Andersen klagede over, at Han var bleven indsat i stroengt Foengsel i Aarhus, hvor Han hverken künde se D ag eller Lys eller höre Klokken flaa eller ringe enten Nat eller D ag," og-havde maattet sidde der halvfemte Uge i den haardeste Vinter- kulde. fordi Han efter Didners Udsagn stulde have voeret Forfatter af nogle paa Kirkedorene opflagne Breve, der indeholdt Fornoermelser imod K arl Bryske; ved Loste om et godt Prcestekald og ved Trusler havde Lensmandens Skriver sogt at bevoege Ham til at aabenbare den skyldige; Han var tidligere bleven sagsogt ved Aarhus Byting og Viborg Landsting samt ved Herreds- og Birketing. Z Aaret 1613 dode K a r l B ry s k e i Aarhus. Hans forste Hustru var Fru I d e U lf s - ta n d, som dode 1579 efter noeppe to Aars LEgteskab; efter fire Aars Forlob giftede Han sig med Iom fru E ls e B i l l e, der som Enke ejede Margaard indtil sin Dod 1621. Ester hende tilfaldt Gaarden hendes Stisson T r u d B ry sk e. der var gist med Fru K a r e n F r i i s ; Han dode 1653 som M te n s sidste M and i en Alder af 74 Aar. For Hans Dod var i det mindste en D e l af Margaard gaaet over i andre Hoender. I Aaret 1640 lod ncemlig Hans Frues Solkendebarn Zomftu M e tte F r i i s som Ejerinde af Margaard en Klokke stöbe til Scrrslev Kirke for denne Kirkes Korn. Aaret efter stiftede hun et Hospital i Ssnderss for 3 sättige Stavkarle" (eg. Tiggere) af Margaards Gods m H en Kapital af 600 Specier. Hun -ode 1659 i en Alder af 59 Aar. I Aaret 1655 havde hun allerede af- staaet Gaarden til sin Broderson A lb e rt F r iis. der var gift med Fru A g ath e
i?vn. R o d steen. Hans Soster Jom frn M e tte F r i i s ejede 1664 M argaard og folgte 1672 en D el af Skovsgaards Skov til Ejeren af Langeso. Ester M a - triklen af 1664 udgjorde Margaards Hovedgaard med M olle og 9 Hufe i M a r gaards Skov 50 Tonder Hartkorn. D ertil horte i Digerslev Sogn en Gaard 1 Tvcerskov og en Gaard i Rue; i Sonderso Sogn 4 Gaarde i Sonderso By, 2 i Drridslev og 7 i Vedby, i alt af Hartkorn 117 Tdr. 4 Skpr. 2*/? Fdk.; deraf ejede imidlertid Jom fru Mette F r iis ikkun 56 Tdr. 6 S k p r.- Fdk. 2 Alb. Som Sonderso Hospitals Vcerge folgte hun 1672 Amager Skov t il dens forrige Ejer. Endnu i Aaret 1688 tilhsrte Margaard hende; men ikke lcenge efter folgte hun denne Gaard til v r. meilio. J a k o b I o rg e n s e n S e e m a n, og Arvingene gik ved hendes Dod 1690 fra Arv og Gcrld efter hende. Efter Matriklen af 1688 var Margaards Hovedgaardstaxt 35 Tdr. 6 Skpr. - Fdk. 2 Alb., Skovskyld 7 Skp. 1 Fdk., Molleskyld 4 Skp. 3 Fdk.; under Gaarden horte 10 Hufe, som tilsammen stode for Hartk. 7 Tdr.. 7 Skpr. 1 Fdk.; end videre en Gaard i Digerslev, 4 i Tvcerskov og 4 i Vedby, hvis Hartkorn var 45 Tdr. 6 Skpr. 1 Fdk. 1 Alb.; det ovrige var formodenlig folgt til Di-. Seeman. Denne var kun en kort Tid Ejer af selve Gaarden, da Han dode 1694 i Odense, hvor Han i nogle Aar havde boet. Den ncrste Ejer var J e n s C h r is te n s e n S c h o u b o e. Borgemester i Odense. Han ejede Gaarden indtil 1708, da Han folgte den til M ajor J o r g e n T y g e S e e fe ld, en S o n af C h r is t e n S c e f e ld til Stenalt og Fru Lene Rose nkrands. D a horte til Gaarden folgende Hartkorn: Hovedgaardstaxt 53 Tdr. 1 Skp. 2 Fdk. 2 Alb.. Bondergods 202 Tdr. 2 Skpr. I Fdk. 2 Alb. og matrikuleret Kirketiende 54 Tdr. 7 Skpr. M ajo r Seefeld cegtede s. A. S u s a n n e B a u d it z, der dode allerede Aaret efter. Senerecrgtede Han M a r g r e t e D u e. en Datter af J o r g e n S c h e e l D u e til Sonderskov og F ru B i r g i t t s R e e d tz. Han dode barnlos 1723. To Aar efter giftede Hans Enke sig med Kapitajn G u s ta v G r ü n e r ; hun dode 1736. I Aaret 1746 folgte Provst K la v s D edel. Ejer af Elvedgaard, til Grüner, der imidlertid var bleven Generalmajor og Kammerherre, en Gaard i Afleby paa 9 Tdr. 4 Skpr. 2 Fdk. Hartkorn for 369 Rdlr. 1753 lod Grüner Sonderso Kirke istandscette. hvorved dens Taarn fik S p ir i Steden for takkede Gavle. Han dode i Aaret 1763 som General af Jnfanteriet og kommanderende General i det sondenfjceldske Norge samt Ridder (Storkors) af Danebrog. I Hans Tid maatte den strcengeste Orden iagttages paa M argaard; ofte kom Han selv, naar Han var rejst bort, og man mindst vcentede Ham, agende paa en Bondevogn til Gaarden. Han var to Gange gift; med sin forste Kone, der var fodt D in d,.havde Han to Dotre; det sidste ALgteskab var barnlost. Ved Hans Dod arvede Svigersonnen Generalmajor C h r is t ia n S c h o t t e r M argaard; Han havde 1749 crgtet Generalens celdste Datter E b b a O v id ia G r ü n e r. I Aaret 1769 var denne Egn hjemsogt af Kvcegsyge, og paa Margaard skulle alle Koerne paa 2 ncrr vcere dode. Generalmajor Scholler havde Ire Sonner og en D atter, af hvilke den celdste S o n Generalmajor G u s ta v G r ü n e r S c h o lle r ved Faderens Dod fik Margaard. Han dode 18!0, og Hans Enke» der var fodt T r o lle, fulgte Ham i Graven 1821. I Folge hendes sidste D illie arvede den nuvcerende Ejer Kammerherre og Dverstelieutenaut C h r is t ia n S c h o lle r. Hendes afdode M ands Broderson, Margaard. Margaards Hovedbygning er opfort i Aaret 1 7 4 5 af Generalmajor G r ü n e r. Den gamle Bygning var brostfceldig. bestod af Bindingsvcerk med Kvist og laa paa en falsk Grund; den nuvcerende er af massiv Grundmur med to Floie og
O-^X^XN ID i l'vir. hvcrlvede Kjeldere. Den ligger noget langer inde i Haven end den forrige. Ladebygningerne afbrcendte 1847 og bleve derefter opferte af Grundmur. Hovedgaarden staar for 61 Tdr. 6 Skpr. 3 Fdk. 1*/? Alb. Ager og Eng- Hartkorn. Fladeindholdet er 500 Tonder Land, hvoraf 40 Tdr. Land ere Eng, Resten Ager, as hvilken dog i de sidste A ar en Del er henlagt til Skovplantning tillige med 2 Tdr. 4 Skpr. 1 Fdk. 2 V«Alb. Hartkorn af Bondergodset. Skovflylden er 1 Tde 5 Skpr. D et matrikulerede Tiende-Hartkorn er 33 Tdr. Foestegodset udgjor 25 Gaarde, en K ro, 2 Dandmsller og 32 Hufe, med i alt 148 Tdr. 4 Skpr. 3 Fbk. 2V» Alb. Ager ag Engs Hartkorn samt 12 Tdr. Molleskyld.