www.monbjergpil.dk --- www.a-b.dk --- www.recycler.dk

ORDBOG / FAQ www.monbjergpil.dk --- www.a-b.dk --- www.recycler.dk *) OEM = Original Equipment Manufacturer. En recyclet OEM bliver kompatibel. Der tages forbehold for fejl i materialet. Erfaringerne er kun til almen orientering. 01. Allergi fremkaldt ved printere. 02. Blæk. Ink. 03. Bortskaffelse af brugte printere og -tilbehør. 04. Bruger-netværk af printerne. 05. Brugte printerpatroner. 06. Datomærkning. 07. El-nettet. 08. Farvebånd. Ribbon. 09. Forbrugsfælde ved printere. 10. Forældede printere. 11. Fuser. Fixerenhed. Heater. Varmestation. 12. Garanti på printertilbehør. 13. Generationsskifte med printere. 14. Generelle betragtninger vedrørende printere. 15. Holdninger til recycling. 16. Hvordan man kommer i gang med at recycle. 17. Karbonfilm. Carbon. 18. Kodet printertilbehør. 19. Kompatibelt printertilbehør. 20. Kompatible eller OEM*. 21. Laser-printere. 22. LED-printere. 23. Magnetic roller. 24. Metaller. 25. Miljøgodkendelse. 26. OEM. 27. OEM eller kompatible. 28. OPC. 29. Originalt printertilbehør. 30. Overløbsdato på printertilbehør. 31. Ozon. 32. Papir. 33. PCR. 34. PE-FR (polythylene-fire resistant) flammehæmmere. 35. Piratvirksomhed med printertilbehør. 36. Recycling af printertilbehør. 37. Recycling er en grøn idé. 38. Recycling for alle. 39. Reparation af printerudstyr. 40. Rettebånd. 41. Sparefunktioner. 42. Tilbehør bør ikke kasseres hvis det er i overskud.

43. Toner. 44. Toner fra kasserede printere / kopimaskiner. 45. Udgåede varer til printere / kopimaskiner. 46. Vakuumrensning af brugte blækpatroner. 47. Vedligeholdelse af printere. 48. Årgange. Maskiner tidligst frigivet til salg. Release-dato. 01. Allergi fremkaldt ved printere. Nogle papirtyper kan have afgasninger ved opvarmningen i fuseren. God udluftning tilrådes - eller gør noget andet som udelukker berøring med problemet. Toner udløser normalt ikke allergi. Ozon kan være meget generende for vejrtrækningen. Se http://laegehaandbogen.dk/arbejdsmedicin/fag-og-eksponeringer/indeklima-ogarbejdsmiljo-14866.html 02. Blæk. Ink. Anvendes som skrivemateriale, idet en vandbaseret farvet væske skydes ud på papir. Almindeligvis anvendes blæk med black, cyan, magenta og yellow pigment. Til fotokvalitet skal der yderligere anvendes fotoblack til grå nuancer og light cyan og light magenta. Til professionelt storformatprint anvendes yderligere mellemnuancer. Der anvendes forskellige printteknikker i blækpatroner. Se http://en.wikipedia.org/wiki/ink_cartridge 03. Bortskaffelse af brugte printere og -tilbehør. Tonerpatroner, blækpatroner, farvebåndskassetter kan man lade afhente af A&B Industri- Service. Det koster ikke noget. Miljøstyrelsen er bekendt med vor indsamlingsordning. Tomme tonerflasker, spildbeholdere og andet brændbart sendes i dagrenovationen. Printere kan indleveres på kommunens genbrugsplads eller sættes til salg ved A&B (gratis service) eller se: Bruger-netværk af printerne. 04. Bruger-netværk af printerne. Som kunde hos A&B kan man få en gratis service, hvis en printer af samme type skal skaffes eller printeren sættes ud. A&B sætter blot brugerne i forbindelse med hinanden efter forudgående aftale. Indenfor color laserprintere er der en synlighed i fordelingen af modeller. Se http://recycler.dk/index.php/1493235 05. Brugte printerpatroner. Forskellige producenter af printere har fra starten i 1990erne opfordret forbrugerne til at tilbagelevere de brugte tonerpatroner og blækpatroner til forhandleren eller direkte til en

returadresse. Det offentlige her i landet har valgt at genbruge printerpatroner i det omfang det kan lade sig gøre, jf. Agenda 21. A&B indsamler i det omfang tiden tillader og der er økonomi i transport til virksomhederne efter de brugte varer. A&B eksporterer tomme printerpatroner. Virksomheder, der har specialiceret sig i genbrug, behandler printerpatronerne på forskellig måde: Destruktion ved Kommunekemi, neddeling i en knusemaskine / makulator (shredder), forbrændingsanlæg, salg til opkøbere med henblik på sortering i brugbare komponenter. Brugbare printerpatroner har nemlig en værdi og kan efter recycling genopstå til endnu et liv i samme printertype. En anden type recycling gælder plast og metaldelene som omsmeltes til andre varetyper. 06. Datomærkning. Se Overløbsdato på printertilbehør. 07. El-nettet. Kopimaskiner og laserprintere der kører en del af print-processen ved statisk elektricitet, skal være jordet eller nullet så overskuds-ioner kan forsvinde i jorden eller på elværkets afleder. Er det en ældre installation, bør en elektriker undersøge om jordingen virker og selv om der er et tre-benet tilslutning til elnettet og stikkontakten, nytter det ikke at der kun er 2 ben på elledningen - (den tyske model). Der skal være tre på elledningen - og de skal virke. Printet kan blive gråt og grimt hvis der er uballance i printprocessen. Se manualen til din printer der ofte beskriver elforsyningen på de første sider. Blækprintere og skrivemaskiner må gerne køre med 2-benet stik. 08. Farvebånd. Ribbon. Anvendes som skrivemateriale, idet en pasta ved mekanisk påvirkning presses mod papiret. Farvebåndet er bærer af forskellige typer og farver af pasta. Farvebånd er som regel lavet af nylon eller silke. Bomuld har tidligere været anvendt. Farvebånd i kassetter af en god længde kan genindfarves hvis båndet er stærkt nok til det, eller erstattes med et nyt farvebånd som spoles igennem og svejses sammen i en løkke. Se forskellige typer farvebånd her http://www.google.dk/search?q=ribbon+cartridges&hl=da&prmd=imvns&tbm=isch&tbo=u& source=univ&sa=x&ei=m4yit9nkfcnmsgawr9iadw&sqi=2&ved=0cgsqsaq&biw=1280 &bih=834 09. Forbrugsfælde ved printere. Det er en gammel nyhed at danskerne ofte falder i forbrugsfælder. Der blev for mange år siden iværksat en stor forbrugerkampagne om mejerigtig ernæring. At drikke en halv liter sødmælk pr. voksen dagligt o.lign. En sådan forbrugsfælde taler imod almindelig sund fornuft når et voksent menneske skal blive ved med at suge pupp (norsk) og sætte sit helbred på spil for at støtte landbruget. I dag er mælkeprodukter meget dyre (hvad er det nu den skat hedder?) og begrænses stadig af flere til et mindre kosttilskud. Olie til Kinas lamper er læst af mange. Da kobberlamperne og deres blide lys vandt indpas i kinesiske hjem i de mørke aftener for et par hundrede år siden så blev prisen på olie langsomt skruet op i takt med den øgede interesse. Ligner det noget?

Vi har oliefyr og to biler der kører på diesel. Det var en god idé for 6-8 år siden, men fordelen bliver mindre med årene. Bliv hjemme, og man kan nøjes med at betale forsikring, bilsyn, vægtafgift og grøn afgift. Kuglepenne fandt vej til den almindelige forbruger i slutningen af 1940 erne. Man kunne ved boghandleren få en ny skrivepatron til kuglepenne og det var langt billigere end en helt ny. Men kuglepenne blev snart produceret så billige at man sagtens kunne købe et bundt og med forskellige farver til skrift og med smart design. Der var ingen ende på idéer vedrørende kuglepenne. Kuglepenne er stadig en gaveidé. Jeg fik i dag et brev fra et firma der havde opdaget at A&B havde 30 års jubilæum. Det havde jeg ikke selv tænkt på. Der var en meget flot udført kuglepen med mit firmanavn og laurbær-logo med 30. Jeg siger hermed tak for den. Man kunne få dem lavet i mange eksemplarer med poleret krombesætning gratis lasergravering lakeret finish og farvevalg med sort, blå, bordeaux og koksgrå. Nu er det printernes tur. Jeg købte min første laserprinter ca. år 1990 for DKK 10.000,- og den kunne køre 4 sider/min. Siden har jeg måtte springe fra-isflage-til-isflage i forsøget på at forbedre indeklimaet, øge hastigheden og nedbringe omkostningerne til toneren. Printkvaliteten forbedredes med tonerens kornstørrelse fra 8/1000mm til 3/1000mm. Det er blevet til mange printere (og biler) de sidste 20 år. Man bliver aldrig helt tilfreds som forbruger og meningerne er mange. Se f.eks. denne http://ing.dk/artikel/79173-printerenbeder-dig-smide-halvdelen-af-blaekket-vaek Udover at toner fejlagtigt omtales som blæk i Ingeniørens artikel, har jeg gjort mange lignende iagtagelser gennem årene. Teknikere er blevet kigget over skulderen og snakken har gået på emner om, hvor gennemtænkt løsningerne blev eller kunne nå at blive. Alle har jo arbejdet under et stort tidspres. De nye generationer med printere var jo i støbeskeen og når alle stumperne var samlet og ude på markedet, kunne man begynde at samle en ny model. Mine år som recycler (1992-2003) blev ret tankevækkende, idet halvtomme tonerpatroner -OEM*- blev indsamlet fordi de var kasseret som tomme. Målinger på tomme tonerpatroner kunne følges på vor hjemmeside fra år 2002-2005 på en snes modeller af patroner. Der var et reelt gennemsnitlig forbrug på 60-80% af tonerpulveret. En tonerpatron der var kørt 100% fantes ikke, fordi resttonerkammeret opsamler næsten 10% og det er for urent til at køre med i printprocessen og har sandsynligvis også mistet nogle af sine elektriske egenskaber. Imidlertid er der producenter der genbruger resttoneren, hvilket forurener den ubrugte toner, så printeren til sidst ikke kan styre det. Printet bliver grumset (krudtslam). Man kasserer både toner og tromle og starter forfra med et nyt sæt. Ærgelser og spild af penge. Når der er en pukkel af usolgte printere kommer slagsmålet til at gå ud over både producenter, forhandlere og kunder. En kendt farve-laser-printer var på kampagne og kunne sælges for DKK 2600,- incl. 4 toner i fuld størrelse. Et ekstra farvesæt kostede DKK 3100,- men måtte efterleveres. Kunden blev tosset over en sådan skævhed og jeg måtte tage det ekstra sæt toner retur. Kunden kom ikke tilbage siden. Disse kampagner er med til at ødelægge it-butikkerne og der er da heller ikke så mange af de små forhandlere tilbage. Her er nogle tal som måske mere end lange lister kan beskrive forbruger-mareridtet: Vor hjemmeside indeholder 80 printerproducenter. Næsten 13.000 printermodeller hvor skrivemaskiner er medtaget (nogle modeller er samlet i serier og tæller 1). Heri indgår 8.900 typer af blæk / toner / farvebånd / carbon. Det er mange, fordi der er flere producenter som kan tilbyde en erstatningsvare til OEM*. A&B har 3.000 typer varer på lager. Varerelationer til printermodellerne løber op i 69.820 fordi en forbrugsvare kan indgå i mange modeller.

10. Forældede printere. Er man glad for sin gamle printer, tager man de små skavanker den måtte have som en del af dens personlighed. Man er blevet fortrolig med den og man har så mange andre ting der er blevet en del af hverdagen, f.eks. hund, tøj, bil, familie, arbejde m.v. PC og printer er knyttet sammen og ejeren er lykkelig så længe det funker. Der kan være forskellige grunde til at man holder fast i sin printer. 1. problem. I et par Nordeuropæiske lande kører man med billetmaskiner på jernbanestationer der ikke kan udskiftes på grund af det system de er koblet op på og man har jævnligt købt stort ind af farvebånd og altid kasseret de brugte farvebåndskassetter. Desværre ser man for sent at billetmaskinernes farvebånd ikke produceres mere. De var ikke til at finde på lagrene. Havde man blot gemt de brugte kassetter i tide og sendt dem til recycling, til ca 50% af nyprisen, kunne meget have været sparet. Jeg ved ikke hvordan man løste dette vitale problem. Den indkøbs-ansvarlige fandt også ud af at der var generelle leveringsaftaler der ikke lod sig opsige, hvilket betød at man ikke måtte bruge A&B som leverandør. En kedelig problemstilling, da A&B før havde leveret til jernbaneselskabet. 2. problem. En kunde skulle have hjælp til at få et interface lavet så den gamle gode printer kunne køre med den nye computer. Printeren var en årgang 2006 og printerkablet var det gamle centronic parallel og Jeg foreslog at den gamle PC blev fundet frem og brugt som printserver. En tekniker kan være meget dyr at sende ud til en adresse og fixe en løsning som igen skulle tages ned efter et par år. 3. problem. Fattigdom? Printere fra begyndelsen af 1990 kører stadig i Centraleuropa. Hvem skulle tro at en blækprinter kunne holde til 20 års tjeneste. Det ses af at de gamle typer tomme blækpatroner stadig er i kurs og indsamles til recycling. 11. Fuser. Fixerenhed. Heater. Varmestation. Komponent i maskiner der kører med toner. Normalt kører fusere mellem 50.000-200.000 sider. Fuseren bager toneren til papiret ved ca. 220oC. Der anvendes fusere til 230V spænding. Fuseren kan i reglen anskaffes som almindelig forbrugsvare til de mellemstore maskiner. Ved bortskaffelse af brugt fuser anvendes genbrugspladsens elektronik container. 12. Garanti på printertilbehør. Købeloven giver køber en brugsgaranti på 2 år fra købsdato. A&B giver denne brugsgaranti uanset mærke. Tonerpatroner med en printkvalitet som ikke tilfredsstiller kundes ønsker, kommer ind under garantien og tages til reparation eller ombytning. 13. Generationsskifte med printere. Se Reparation af printerudstyr. Printere har gennem et halvt århundrede undergået en interessant udvikling. I 1950 erne var printere lavet elektromekaniske (jern og aluminium) og støjen var stor når mange typer blev hamret ind i farvebåndene. I 1960 erne var line-printere på 600-1200 linier / min. og med kædeblanketter standard på EDB-anlæg. Støjen herfra kunne være et problem, så maskinernes cover var foret med et skummateriale. Tromler eller kæder med typer eller typestænger gjorde kun lidt forskel med støj. Elektriske skrivemaskiner med typehjul, skrivekugler og rettefunktioner gjorde skrivearbejdet lettere for sekretærerne. Tastearbejde

krævede en hær af mennesker til hullemaskiner og sættearbejde på trykkerier. I 1970 erne kom matrixprintere tilkoblet EDB-maskinernes operatørkonsol. 80-120 tegn / min. I 1980 erne kom matrixprinterne til PC erne med flere hundrede tegn / min. I 1990 erne kom laserprintere og blækprintere med 4-25 sider / min. I 2000 erne kom de digitale kontorprintere med ca 50 sider / min. Det er tydeligt at det er en udvilking hvor producenterne vil have alle typer af brugere med. Printere designes til 2-4 års tjeneste ligesom PC ere er det. Kolbøtterne gik langsommere i starten, men har taget fart fordi der er mange om at udvilke og producere. Printere skrottes ved at de indsamles på kommunernes genbrugspladser og nogle få sendes ud af landet til et nyt liv hos taknemmelige brugere. Det er med tiden gået op får brugere af it udstyr, at man ikke kan få noget for en brugt printer. Den kan endog være svær at komme af med uden brug af tid og penge. Printere i tiden laver et meget smukt print på almindeligt hvidt papir og med en hastighed der imponerer med både blæk og toner. En printer med et liv på 10.000 sider koster nogle få hundrede DKK. og en printer med et beregnet liv til 100.000 sider er meget billig, men man skal vide at 1 farveside koster DKK 1,- (også hvis printet kun er sort), medens en mono-printer kan kører en side til ca. DKK 0,10. At få kostprisen langt ned på et print kan ske ved at få en ældre printer med et liv på 1.000.000 sider til at lave arbejdet og finde en leverandør der kan levere tilbehøret til en presset pris. De sparede kroner kan så bruges til at servicere printeren, for der skal bruges en servicetekniker for hver 100.000-200.000 sider. Man kan i nogen grad spare serviceteknikeren ved at have en printer af samme type stående stand by. A&B kan sikkert hjælpe med at finde en sådan blandt brugerne. A&B har sat blækprinterne indkøbt til eget formål på græs også farvelaserprintere. Maskiner fra 1990 erne har været sat til skrotning ved kunder og vor tekniker fik nogle af dem til reparation. Nogle er solgt fra dette værksted og A&B kører på en gammel HP laserjet 4 plus (12 sider / min.). Den har 3 papirbakker og klarer tyndt karton i A5 format. Den passer perfekt til vort formål der printer ca. 30.000 sider / år. Toner har vi nok af på lager til ingen penge da varelageret er afskrevet. Der er toner til endnu 300.000 sider og maskinen har kørt 315.000 sider. Til andre opgaver kan vi benytte en HP laserjet 4000 der printer 16 sider / min. Den kører til ca. 6 øre / side. Hvorfor køre med en gammel printer når man kan købe en ny billigt? Well en ny har en bedre printkvalitet, men den gamle er billigere i drift den kan repareres og er stabil. Ændringer i arbejdsmiljøet vedrører i høj grad de mennesker der har arbejdet som operatører med tastning og konsolarbejde. Følgeskader af forskellig slags ved ikke at skifte arbejdsstilling i tide, kan være smertefuldt og vare mange år. 14. Generelle betragtninger vedrørende printere. Jeg har siden 1957 arbejdet med mange typer printere. Der har ikke været grund til at klage over den teknologiske udvikling. Kun få ting syntes at være et tilbageskridt. Hver model har sine fordele og ulemper. Selv den bedste kan have den ulempe at der kommer en afløser der på nogle områder er bedre, men på bekostning af andre f.eks. kostpris / side. Standarden for laserprintere synes at være ledet af HP, medens HP-maskinernes komponenter i mange år var med Canon parts numre. Xerox vil gerne have æren for at have opfundet toneren. Toshiba for at være verdens største tonerproducent. Minolta for at være den næststørste printer-leverandør i Europa - osv. Recycling med printer-patroner er alle producenter også meget optaget af. Nogle bruger næsten alle returnerede komponenter i ny produktion. Det gælder især Xerox. Der er blevet en meget stor spredning på hele markedet. Brugere er lige så forskellige som mennesker. Mange brugere håndterer udstyr og tilbehør på en måde der for mig er rystende: Man kaster et nyt bundt papir ned i papirbakken i håb om at maskinen selv kan finde ud af at rette det til. Når papirbakken så er kommet ud af justering bliver der tilkaldt en servicemand der skal flytte

den tilbage. Blækpatroner ligger så solen kan få blækket til at koge og dyserne sprænges. De lysfølsomme dele får for meget lys eller fedtede fingre. Kolde tonerpatroner og koldt printerpapir får ikke lov at finde den rette temperatur før brug. Maskiner arbejder ofte i for høje temperaturer om sommeren fordi sollyset står direkte ind i lokalet. Ozonproblemet er ikke så stort mere, men var det fra 1990 erne. Selén er blevet forbudt at anvende da det er giftigt. Mange gode printteknikker slår ikke igennem på markedet. Når printermarkedet er blevet mættet skal der findes nye markeder. Salgsapparatet bliver kørt i stilling. Elendige printere sælges til meget nedsatte priser. Nogle printerproducenter burde ikke have fået den plads på markedet som de fik. Det kunne se ud som om at en solgt printer hurtigst muligt skal skrottes for at kunne åbne for et behov mere. Næsten nye printere sættes ud fordi der har været en elektronikfejl. Den var for besværlig at finde og få rettet men det var den ikke. Når det går så stærkt kan der opstå mangler på tilbehør, f.eks. lysfølsomme dele og uden en sådan er en printer kun i vejen. Producenten vil ikke røre ved modellen mere og fralægger sig ethvert ansvar for den videre drift. Svaret er blot at denne komponent er udgået af lager - de kan ikke recycles og der er ikke flere på markedet. Nye printere havde ofte problemer med at der ingen tonerpatroner var at finde hos forhandlerne først om ca. 4 måneder, måske. Patronfabrikkerne kunne ikke følge med. Således frustreres brugerne og presses til at følge med malstrømmen. Se Generationsskifte med printere. 15. Holdninger til recycling. Mennesker er meget forskellige og i et demokratisk samfund er der plads til mange holdninger. Groft taget er der to holdninger til næsten hvert emne: For og imod. Fra 1990 har jeg set resultaterne af producenters og kunders håndtering af printerpatroner der har været recyclet. Der er ingen undskyldninger for at levere et ringere produkt, men det er ofte sket at kunden har opgivet fordi det var for ringe. Herefter måtte producenten opgive fordi det var umuligt at overbevise kunderne. Når en kunde føler sig svigtet fordi leverandøren er umulig at træffe eller beder om at få varen til undersøgelse uden at der herefter sker mere - så dropper man yderligere besvær og sværger at OEM* bliver vejen frem. A&B Industri-Service har gode relationer til brugere af kompatible printerpatroner. En trediedel af vore kunder foretrækker kompatible på grund af prisen og en trediedel foretrækker OEM*. Den sidste trediedel lader det være op til os at levere et brugbart produkt, og vi vælger gerne kompatibelt hvis vi har det, da det er billigere for kunden. Vor fortjeneste er ikke det afgørende det er den tilfredse kunde. Kunden får altid den vare vi har aftalt. A&B har mest arbejdet med HP produkter og sælger næsten kun HP printere. Recycling og focus på miljøspørgsmål optager en stor del af HP s udvikling af hardware. Se https://h30248.www3.hp.com/recycle/ereturns/faq.asp? cc=dk& la=da Dette er en af forklaringerne på at der sker en udvikling på området. 16. Hvordan man kommer i gang med at recycle. Man har kunnet købe recyclede printerpatroner hos mange butikskæder der har dem stående frit på hylderne. Man har betalt ved kassen og brugt dem i sine printere. Efter brug har man lagt dem i dagrenovationen og hentet en ny i supermarkedet / it-forhandleren. A&B har et recyclingsprogram hvorved kundens egne brugte printerpatroner recycles og leveres på kundens adresse efter ca. 4 uger. Prisen for at få sine blæk- og tonerpatroner recyclet er 50% af prisen for OEM*. Kontakt A&B og få nærmere oplysninger om hvordan det kan gribes an med husets printerpark. Reglen er at en OEM* tonerpatron kan recycles

1 gang. Herefter kan den måske ilægges nye komponenter, så den sikkert kan klare et nyt gennemløb. Tomme toner- og blækpatroner skal behandles nænsomt og ilægges plastposer for at undgå udsivning af blæk og toner under transport. Brug også den oprindelige eller en tilsvarende æske til hver tonerpatron. Hvorvidt recycling kan lade sig gøre beror på recyclerens muligheder med råvarerne, der indkøbes på det frie marked. På denne måde undgår man at sende sine værdier i smid-væk-containeren. Brug sagerne og brug pengene til noget andet. A&B giver kunderne en brugsgaranti fuldt ud. 17. Karbonfilm. Carbon. Anvendes som skrivemateriale. Papir eller plastfolie med en voksbehandling af sort eller lilla farve. Overføres ved mekanisk påvirkning til papiret. 18. Kodet printertilbehør. Indtil 1. januar 2006 var kodet tilbehør og kodelåse i maskinerne almindelige. En international aftale skulle gøre det lettere at være forbruger. Maskiner fra denne dato er derfor uden spærreanordninger, men mange maskiner fra tiden før har jo stadig dette problem. Teknikere har derfor været gode til at modificere sagerne, så de kunne køre og brugerne har således ofte kørt kompatibelt uden at vide det. Men brugerne vil gerne vide sig sikre mod at få ekstra regninger på teknikerassistance hvis tilbehøret skulle være årsagen. Det er derfor en god idé at kontakte leverandøren af tilbehøret før der sendes bud efter de dyre teknikere. 19. Kompatibelt printertilbehør. A&B sælger ca 50-50 OEM* og kompatibelt. Nogle forhandlere sælger kun OEM* og nogle få sælger kun kompatibelt eller recyclet. I Centraleuropa skønnes forholdet at være kompatibelt som det foretrukne. Der er ikke penge til de dyre OEM* varer. Her i landet er der også mange brugere der foretrækker kompatibelt, måske fordi der er så mange der sælger det. De fleste private brugere leder efter meget billige løsninger. Mange virksomheder har gode produkter med kompatibelt. Specielt hvor arbejdskraften er billig i Mellemamerika, Afrika og Asien produceres der meget kompatibelt. Siden 1992 har HP garanteret at tilbehør af andet mærke ikke indvirker på garantien hvis tilbehøret er fejlfrit. A&B har siden da kun været ude for ét tilfælde af skader ved et udslip af toner i en printer. 20. Kompatible eller OEM*. En kompatibel printerpatron er en brugbar vare der passer til maskinen. Den skal muligvis tilpasses og behøver ikke være recyclet. En kompatibel kan være en recyclet vare. En OEM* kan være med recyclede komponenter og fremstår i den emballage der svarer til den model maskine der fremgår af emballagen. En OEM* kan også være uden recyclede komponenter. 21. Laser-printere.

Ved scanning kan en laserkanon dirigeres til OPC en via roterende spejle. Toner flyttes fra tonerkammer til magnetic roller og til OPC og til papir der ved statisk elektrisk sugeevne overtager toneren som bages til papiret ved 220oC i fuseren eller fixerenheden. 22. LED-printere. Det kraftige lys der kan præge en OPC anvendes i nogle tilfælde i stedet for laser. Se http://www.denstoredanske.dk/it,_teknik_og_naturvidenskab/informatik/hardware/printer 23. Magnetic roller. Kan være komponent i en tonerpatron. Modtager toner og docerer en passende mængde til OPC en. Da toner almindeligvis indeholder jern kan der flyttes ved magnetisk påvirkning. En magnetic roller er lavet ved en process hvor polerne befinder sig ved hhv rullens akse og overflade. 24. Metaller. Elektronisk udstyr fremstår ofte i smukt design af plastmaterialer. Men de metaller der anvendes i kredsene, der tæmmer de elektriske signaler er meget kostbare. Grundstoffer der er mangel på er derfor af stor vigtighed for genvindingsindustrien. Her er der 15 grundstoffer anført: Lanthan, cerium, praseodymium, promethium, neodymium, samarium, europium, gadolinium, terbium, dysprosium, holmium, erbium, thulium, ytterbium og lutetium. 25. Miljøgodkendelse. A&B Industri-Service har gennem en kendt genbrugsvirksomhed modtaget Miljøstyrelsens godkendelse af recyclings-proceduren den 23. december 2011. 26. OEM. Original Equipment Manufacturer. Er originalt når printer-tilbehørets varemærke svarer til maskinens varemærke. En Canon toner der bruges i en HP printer er ikke OEM*, men kompatibel. Det samme omvendt. Se http://en.wikipedia.org/wiki/original_equipment_manufacturer 27. OEM eller kompatible. Se Kompatible eller OEM. 28. OPC.

Organic photo conductor. OPC gøres statisk elektrisk ved laserlys eller LED på de områder der skal modtage toner til overføring af information. Kan være komponent i en tonerpatron eller sidde separat i maskinen. Se http://en.wikipedia.org/wiki/xerography og billeder http://www.google.dk/search?q=organic+photoconductor&hl=da&prmd=imvns&tbm=isch&t bo=u&source=univ&sa=x&ei=szmit_- WEMHAswa3qZ2CDw&sqi=2&ved=0CFYQsAQ&biw=1280&bih=834 29. Originalt printertilbehør. Se OEM. 30. Overløbsdato på printertilbehør. Blækpatroner af ældre dato kan være svære at starte op. A&B har en partner med recycling der med vakuumanlæget kan genstarte en OEM* og emballere den som kompatibel. En god løsning for dem der ikke kan nænne at kassere varer for mange hundrede DKK. Kun ganske få tonertyper har vist sig at have kvalitetsproblemer efter 10 år på lager. Det er tonerpatroner til A3 format og nogle små og langsomme printere. Printerne er ved at være så sjældne at de gamle tonerpatroner næsten ikke sælges mere. Farvebåndskassetter kan tabe noget af farveevnen efter 5 år på lager eller hvis emballagen ikke har kunnet udelukke en fordampning, men A&B har en partner på dette emne der gerne genindfarver og det er en billig løsning på farvebåndskassetter, der måske ikke kan skaffes mere. 31. Ozon. Luftarten dannes ved højspændingen i maskinerne hvorved luftens ilt beriges med et ion mere pr iltatom. Der bør være god udluftning ved maskiner der kører meget eller et ozonfilter monteres til gendannelse af ilten. Ved isolering af højspændingstrådene (PCR) i maskinerne har man kunnet minimere ulempen, men ikke helt fjerne den. 32. Papir. Hvidt papir A4 med coated overflade og 80 gram/kvm er standard skriveflade her i landet og velegnet til både kopi, laserprint og blækprint, såfremt der kun skrives på den ene side. Priserne på papir er øget stærkt de senere år og forbruget synes at være faldende. Mindre produktion betyder højere priser, fordi de faste omkostninger ved papirfremstilling skal dækkes ind. Øgede priser synes at gøre forbruget mindre. Vær opmærksom på tilbud / papirkvalitet og specielt hvis papiret afviger fra det der bruges i forvejen. Hvis papiret har stået på et koldt lager skal det nå at sætte sig forinden det tages ud af forpakningen. Det skal stå i samme rum som printeren et døgn før der åbnes for det. Papir kan også være drilagtigt hvis det er statisk elektrisk.

33. PCR. Primary Charge Roller. Se http://www.lpt.com.au/support/cleaningpcr.html 34. PE-FR (polythylene-fire resistant) flammehæmmere. Plastmaterialer i printere og patroner har mærket PE-FR præget et synligt sted. Materialerne må ikke eksporteres og skal ved destruktion forblive i landet. Imidlertid må de gerne eksporteres hvis de indgår i en recycler-ordning hvorved skroget genanvendes som det forefindes. 35. Piratvirksomhed med printertilbehør. At mange brugere stadig har skræk for andet end OEM* er der mange årsager til. Rygterne svirrer stadig om pirater blandt producenter, forhandlere, teknikere og mange af dem har da også ødelagt tilliden, men er så forsvundet for måske senere at dukke op med nye navne. Telefonsælgere har været flinke i mange år med løfter om store besparelser for brugerne løfter der blot skuffede ved efterprøvning. Forbrugerklagenævn, presse og negativ omtale har kun haft beskeden effekt. En anden variant er at forhandleren af maskinen i købsaftalen sikrer sig at alt tilbehør skal købes dér, ellers Det er klart ulovligt. Teknikere har truet med at kompatibelt tilbehør i maskinen annullerer garantien på maskinen, men det er også ulovligt såfremt fejlen ikke skyldes tilbehøret. Det kan synes at have været en fordel for printerproducenterne med denne undergrunds-virksomhed af kompatible varer. Der produceres mange forskellige printere der har små variationer i ydelser og services, men også forskelligheder med printertilbehøret. Hver printermodel har sit eget tilbehør. Når en printer får en skade og skal på værksted, kan det tydeligvis ikke betale sig at reparere eller det kan ikke lade sig gøre, for der findes ingen reservedele på markedet og printeren er umulig at skille ad eller samle igen så man må hellere købe en ny printer. Der sidder bare for flere 1000-kr ubrugt printertoner og andre udskiftelige dele tilbage eller for flere 100-kr ubrugt blæk som også må kasseres. Værre er det med farvelaserprintere. Fire forskellige farvesystemer i hver printer. En farve løber tom og man kan ikke printe før den er fremskaffet. Der er måske leveringstid. Hvorfor købe en ny toner til 600-1200 kroner når en ny og bedre farvelaserprinter koster DKK 2000,- med 1-2 års garanti? En ny farvelaserprinter skal også have andre tonerpatroner end dem man har på hylden og ikke kan gøre brug af. Rådet er da: Skal der købes en ny farvelaserprinter nu så køb da to, for så har man et ekstra sæt toner. Jeg solgte for mange år siden en farvelaserprinter til en trofast kunde den var på tilbud til DKK 2600,- ex.moms. Et ekstra sæt toner skulle også leveres det kostede DKK 3100,- ex.moms og blev efterleveret. Kunden ville ikke betale og jeg måtte tage toneren retur, men kunne køre hen til en anden kunde med det og fik det afhændet mod rabat. Desværre mistede jeg kunden der følte sig snydt for et ekstra sæt billig toner. Jeg, forhandleren følte sig også snydt, for denne pris var ikke realistisk i denne sammenhæng. Hvor er piraten? Både kunde og forhandler var lokket i en forbrugsfælde (se forbrugsfælde...). Begge tonersæt var i fuld størrelse, men det var tydeligt at printeren var gratis og den medfølgende toner med et grundigt nedslag i prisen. Der foregår en kamp på liv og død om kunderne i elektronikverdenen. Denne fantasiverden er ikke holdbar af flere grunde men man håber hele tiden at finde nye veje. Der findes da også både lovlige og ulovlige veje man kan gå. Men hvilke veje vil man bruge når der ikke er penge mere at købe for? Elektronik kræver også metaller (se metaller) der er ved at være knaphed på. At udvinde dem og genvinde dem ved recycling er også at sammenligne med piratvirksomhed. Store resourcer skal

sættes ind for at kunne skrive på et stykke papir. Engang var en gåsefjer brugbar som skriveredskab. De store produktionsanlæg og mange 1000 medarbejdere og ikke mindst underleverandører til samlehallerne samt distribution og indsamling af solgte printere til skrotning og genbrug skulle helst fortsætte i det uendelige. 36. Recycling af printertilbehør. Reparation eller bearbejdning på værksted af et OEM* printerprodukt. Herefter kan produktet ikke længere kaldes et OEM* produkt selv om det oprindelige varemærke er synligt. Det kompatible produkt kan være gendannet med nye eller rengjorte dele og kan i visse tilfælde have bedre egenskaber end OEM*, men det regnes almindeligvis for at være af ringere kvalitet. Kompatible produkter er billigere og bør kun bruges hvis garantien på tilbehør eller maskine stadig er som ved OEM*. 37. Recycling er en grøn idé. Den definerer A&B sådan: At bruge en vare optimalt - og så bruge pengene til noget andet. 38. Recycling for alle. Der findes fagblade der behandler emnet meget seriøst. Også recyclere er ofte villige til at dele deres erfaringer med nogle der kunne tænke sig at arbejde med at give deres brugte tonerpatroner nyt liv på køkkenbordet. You Tube har filmindslag der meget fint viser hvad man skal gøre for at få et godt resultat. Imidlertid er der forskel på at lave nogle få stykker til eget forbrug og få det til at ligne en industri-virksomhed. Det kræver meget plads og mange års erfaring at få et værksted og en stabil kundekreds. Der er flere hundrede typer tonerpatroner og mange leverandører af komponenter man kan købe på det frie marked. Recycling af blækpatroner skal frarådes medmindre man er fraskilt og kan svine med blækket som man har lyst til - eller uheldig til. Blækpatroner skal nemlig også vakuumrenses 100% før de kan tankes op igen med tilfredsstillende resultat. 39. Reparation af printerudstyr. Se Generationsskifte med printere. Spørgsmålet om hvornår man skal sende en maskine på serviceværksted kan ikke entydigt besvares. Men man kan stille nogle ledende spørgsmål. Hvor vigtig er printeren i den nuværende maskinpark? Hvad er firmaets politik med papirbehandlingen? Har maskinen nået det mål for ydelse der var forventet? Er der nogen medarbejdere i firmaet der vil overtage den til privat brug? Er der stadig garanti på maskinen? Mange virksomheder har valgt at skrotte de små printere for at indgå en kontraktlig aftale på en digital kontorprinter, med service og forbrug af papir, toner og drift i det hele taget og fortrudt det. Specielt var det et problem omkring 2008. Der er mange varianter af printerpolitik og en dag ønsker ledelsen at gøre op med dette roderi. Der laves en ny serviceaftale og alt det gamle kasseres. Det kan synes at være en god løsning, men det vil kunne ses på bundlinien at de maskiner der var brugbare ikke blev udnyttet og udskiftet hensigtsmæssigt. Det er tydeligt at printbehovet er faldet, for der sælges færre printere og

tilbehør. Printere er blevet en forbrugsvare ligesom det der står i madskabet derhjemme. Fødevarer skal også overvåges, bruges og skiftes ud med omtanke. 40. Rettebånd. Anvendes som skrivemateriale, idet et bånd af polyethylen med hvid voks påvirkes ligesom et farvebånd. Man kan udviske et forkert anslag og derefter få en rettemulighed. 41. Sparefunktioner. Der er i mange maskiner indbygget strømsparere. For laserprintere gælder det om at holde elforbruget nede, da de kan være dyre i elforbrug. Anderledes forholder det sig med blækprintere. De bør være tændt sålænge der er en chance for at bruge dem indenfor lange tidsrum. En blækprinter kan koste f.eks. DKK 20,- i strømforbrug / år. At tænde for strømmen på en blækprinter kan komme til at koster f.eks. DKK 10,- i blækforbrug, da den begynder på en renseproces der er blækforbrugende. Dertil kommer at rensesystemet hurtigt slides op, så en printer er død efter ca. 200 starter. Hvor mange blækprintere har du haft indtil nu? 42. Tilbehør bør ikke kasseres hvis det er i overskud. Mange brugere har det stående i mange år efter at printere og kopimaskine m.v. er skrottet. Det er lettere at lade det stå, men under flytning eller hovedrengøring bliver det let dømt ude og ender i forbrænding eller genbrugsplads. En partner har netop kasseret en drum unit til en kopimaskine efter 7 år på sit lager. Nu spørges der efter den og den kan måske ikke skaffes mere. Den var sat i kommission hos A&B, men bliver nu scannet ud af lagersystemet. Hvad var der så at sige til ejeren? For 3.500 år siden kasserede vor forfædre de stenredskaber der virkede forældede, - og dem går vi og leder efter i dag. 43. Toner. Anvendes som skrivemateriale, idet et polyethylen-pulver flyttes elektrostatisk fra en beholder til papir. Toner kan variere i kornstørrelse fra 8 my til 3 my. Det er farligt at indånde eller få i øjnene. Overskudstoner fra overskudsbeholdere eller ubrugt toner skaffes legalt af vejen ved de offentlige forbrændingsanlæg. Almindeligvis anvendes toner med black, cyan, magenta og yellow pigment. Se http://en.wikipedia.org/wiki/toner 44. Toner fra kasserede printere / kopimaskiner. Ofte sendes toner efter nogen tid på firmaets hylder ud på en genbrugsplads, hvorved det ender i et forbrændingsanlæg eller anden lovlig destruktion. A&B sælger også Museumstoner som vi tager i kommission. Kontakt A&B og send en liste over varer som antagelig kunne sælges til en hjemlig bruger. A&B har et system, hvorved gamle kunder og notater kan hentes frem, en database som indeholder printere der relaterer til en vare som kan udbydes til overtagelse. Mange henvender sig for at få hjælp, fordi tilbehøret er udgået hos distributørerne. Se Udgåede varer til printere / kopimaskiner.

45. Udgåede varer til printere / kopimaskiner. A&B har lagervarer til nye og ældre printere, ca. 3000 forskellige varenumre ialt. Endvidere kan varer stadig findes i udlandet fordi maskin-modeller som er kasseret her i landet, findes i de større markeder nede i Europa. Se Toner fra kasserede printere / kopimaskiner. 46. Vakuumrensning af brugte blækpatroner. Afgørende for et godt resultat med recycling af blæktanke og blækpatroner er renseprocessen. Når beholderen er helt renset for gammelt blæk, tankes op med markedets bedste blæk. Test, forsegling og emballering i tæt folie udgør sikkerheden indtil den atter skal i brug. Blækenheder kan i reglen recycles 4-6 gange. Det er recyclerens store glæde når kunderne bliver ved med at få de samme blækenheder gjort klar til brug. Der er mindst ligeså meget blæk i recyclede blækenheder som i OEM* enheder, skulle jeg hilse og sige. 47. Vedligeholdelse af printere. De mange hundrede modeller af printere og kopimaskiner kræver regelmæssigt tilsyn. Her er nogle generelle råd: Købes en printer til under DKK 1000,- er den sikkert til privat benyttelse. Den vil antagelig have et liv på 2-4 år. Hertil er der ingen forholdsregler udover at man skal købe toner og blæk. Er det en farveprinter, vil den have en høj kostpris/side. En printer til DKK 1000,- - 10.000,- er til kontorbrug og bør stå hævet ca. 1 m fra gulvet, da støv fra gulvhøjde ellers vil suges ind i maskinen når den arbejder. Man skal regne med at føderuller, fusere, ozonfiltre, waste box og transfer skal udskiftes regelmæssigt og forbrugsstoffer skal der være på hylden så arbejdet ikke stopper. Der er i mange modeller en fejllog som kan skrives ud og den fortæller også om service er påkrævet. Sørg for at maskinen holdes ren ved støvsugning såfremt toner skulle være tabt i maskinen. Det er vigtigt at man suger - ikke puster. Toneren indeholder jern og er elektrisk ledende. Det må ikke spredes i maskinens elektriske kredse. De gode printere kører mindst 1.000.000 sider, men erfaringer viser at de fleste opgives før de når 300.000 sider. Det synes at være fordi man vil spare et værkstedsbesøg og sætter den derfor til side og køber en ny model. Herefter bliver den gamle uinteressant. Man får altså kun udnyttet sin investering ca 25%. Det nye køb foretrækkes og giver nye muligheder for at afskrive på købet. De større maskiner er som regel med en servicekontrakt. 48. Årgange. Maskiner tidligst frigivet til salg. Release-dato. Før år 2000 ca. kunne man aflæse produktionsåret på kopimaskiner, printere m.m. hvor der på bagsiden kunne findes en dåbsattest med modeltype, serienummer, produktionsår og brand. Siden har dette været indskrænket til et serienummer indenfor coveret til servicebrug. Vi forbrugere af printere og digitale kopimaskiner er indtil år 2010 ca. blevet modtagere af mange kilogram lokalaviser, brochurer og kontorforsyningskataloger med rigtig mange annoncer på printere. Hvem kunne gennemskue at de annoncerede maskiner ofte var af ældre dato? Jeg har kontaktet en række importører og producenter for at få oplyst hvilket år modellerne var fra, men velvilje kunne ikke gøre det - oplysningerne kom ikke. Derimod kunne en printerdriver i nogen tilfælde findes på

Internettet og oplyse en dato. Kunder kunne måske oplyse en købsdato. Teknisk Museum i Helsingør havde ingen oplysninger. På vor hjemmeside kan man nu følge en række modeller blandt colorlaserprintere med et sandsynligt år for release. Kunder spørger f.eks. hvad de skal gøre med printeren nu hvor en ny computer har taget over og interfacet ikke passer. Man kan råde med at få den gamle computer sat op som printserver eller skifte til en anden printer, hvilket kan være billigere end at få en tekniker til at få det sat op på en tilfredsstillende måde. Sådan har man ikke behandlet biler. Hver bil-model har sin årgang. Det er over 500 år siden Columbus var i Amerika 4 gange. Vi kender datoerne fra Columbus logbog, men måske er den teknologiske tidsalder ikke noget vi senere ønsker at tænke tilbage på A&B, Bent Sørensen. Opdateret 05-12-2012