Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner

Relaterede dokumenter
Transportprocesser i umættet zone

Status, erfaring og udviklingsmuligheder

Region Hovedstaden. Region Hovedstadens erfaring med volumenpumpning på poreluft Minakshi Dhanda 1

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

Nationalt netværk af testgrunde

INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.

Anvendelse af Soil mixing

Hvorfor er nedbrydning så vigtig

Hvis du vil teste en idé

Udfordringer og erfaringer med at gå fra design til implementering af SRD i lavpermeable aflejringer

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe

Erfaringer fra et boringstransekt

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport

Termisk oprensning - erfaringer

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe

OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER

Modellering af strømning og varmeoptag

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner

Afprøvning af GeoProbe injektionsmetoder i moræneaflejringer

Erfaring fra termisk tiltak i Danmark. Pernille Palstrøm

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE

Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr Dato: Initialer: SRD Tid, start: Tid, slut:

Indeklimasikring ved hot-spot afgravning og aktivt punktsug under gulv

ISTD (In Situ Thermal Desorption) Oprensning af olieforurening i moræneler med gastermisk metode ATV VINTERMØDE 6. MARTS 2019

Outline. Baggrund Bekymringer ved arbejde i kildeområde FLUTe system Resultater fra Naverland Foreløbige konklusioner

Erfaringer med anvendelse af multi level filtre (CMT) i forureningssager

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Litteraturstudium vedr. afpropningsmaterialer og metodikker

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning

Sag 1 Pesticider i et dansk opland

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017

Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer

Strømningsfordeling i mættet zone

ISTD In-Situ termisk fjernelse af jordforurening

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018

Indeklimasikring Undersøgelse af spredningsveje. Kresten Andersen Orbicon A/S

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik

INDEKLIMASIKRING I PRAKSIS -

Vurdering af forhold ved grundvandssænkning

Bilag 15. Linere feltanalyser of fotos

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Optisk sensor til real-time måling af forurening i indeklima

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK

Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner

Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager

Udvikling og afprøvning af FluxSampler. Vingsted Hydrogeolog Jesper Albinus

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

Erfaringer med volumenpumpning i poreluft

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Intelligent styring af afværgeanlæg

SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Temadag 1. februar 2012

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Boringer afpropning mm. Best Practise vejledning for afpropning af boringer og sonderinger VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING MARTS 2018

KAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER?

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE

Transportmodellering på oplandsskala

Bilag 1 Solkær Vandværk

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Orø kortlægningsområde

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN BILAG 1

Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

PILOTPROJEKT MED OPTIMERING AF PASSIV VENTILATION TIL SIKRING AF INDEKLIMA

Jordforurening og geostatistik

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Transkript:

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Vintermøde 7.-8. marts 2017 Thomas Hauerberg Larsen, Kresten Andersen, Anna Toft, Flemming Vormbak, Ida Damgaard, Mariam Wahid, Kim Sørensen, Arne Rokkjær, + de glemte

3 Cases rimelig identiske konceptuelle modeller, alle i Region Hovedstaden Forurenet med TCE fra affedtning af metalemner Geologisk opbygget med tykt lag af umættet sandet moræneler (8-13 m) underlejret af sand. 5-8 m tykt lag af umættet sand under morænen, hvor der er foregået gasdiffusion af TCE over en lang årrække. Mægtigt mættet sandlag herunder med relativ langsom grundvandstransport, med større eller mindre vertikal gradient Ravnsbjergvej 1. Afgravning af forurenet moræne ved største kilde og tilbagefyldt med ler og sand. Efterladt restforurening fra andre mindre kilder. Ventilation af sandlag. Pilehøj Vænge 10. Termisk oprensning af moræneler ved største kilde. Efterladt restforurening fra andre mindre kilder. Ventilation af sandlag. Klintehøj Vænge 19. Ingen kildefjernelse. Afskæring af restforurening fra hovedkilden. Ventilation af sandlag.

Konceptuel opfattelse i hovedtræk 9. marts 2017 3

Formål med/ønsker/krav til luftudskiftningen Nedbør Fjerne masse i umættet sand og i heterogeniteter i sandet Forhindre yderligere TCE i at nå grundvandet (afskæring) Fjerne restforurening i ML (begrænsede muligheder) Reducere indholdet i grundvandet (begrænsede muligheder) Kinetik i desorption, fordampning fra porevand, infiltration, diffusion fra lavpermeable områder skal balanceres ift. lufthastigheden Stof sorberet/opløst i porevand/gasfase TCE Diffusion Fordampning Tommelfingerregel V luft minimum = 0,01 cm/s 9. marts 2017 4

Trykfald (hpa) Observeret vakuum (hpa) Dimensionering af ventilationsanlæg - fremgangsmåde Bestemmelse af horisontal og vertikal pneumatisk ledningsevne Observation af påvirkningsradius (ROI) 20 Observeret og Beregnet trykfald Tryk som funktion af afstand ved forskellige flow Filter OB17-4 100 18 OB17-4 90 16 80 14 70 12 10 8 Beregnet trykfald (hpa) (Hantusch) Beregnet trykfald (hpa) (Theis) Observeret tryk fald (hpa) 60 50 40 54 m³/t 37 m³/t Øvre 22 m³/h Øvre 37 m³/h Øvre 54 m³/h Log. (Øvre 22 m³/h) Log. (Øvre 37 m³/h) 6 30 Log. (Øvre 54 m³/h) 4 20 22 m³/t OB18-3 y = -4.635ln(x) + 12.785 R² = 0.9984 2 0 0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000 Pumpetid (s) OB19-3 10 0 0.01 0.1 1 10 100 Afstand fra pumpeboring (m) y = -8.857ln(x) + 26.143 R² = 0.999 y = -13.83ln(x) + 40.745 R² = 0.9985 Samlet ønske til ventilation er typisk omkring 1.000 PV udskiftninger pr. år i nærområdet for oprensningen (omtrent v luft på 0,01 cm/s). Antal af boringer og afstande mellem disse defineres på baggrund af dette. PV defineret som højde af umættet sand luftfyldt porøsitet indsatsareal. 9. marts 2017 5

De tre setup 25 m Ravnbjergvej 1 10 boringer Kilde opgravet, ca. 250 kg TCE Ca. 3.000 m² dækket Flow ca. 35 m³/h boring 300-350 m³/h totalt Estimeret umættet restforurening ca. 50 kg TCE i umættet sand 25 m Klintehøj Vænge 16 4 boringer Mindre kilde efterladt/ikke lokaliseret, ca. 5 kg TCE Ca. 1.200 m² dækket Flow ca. 35 m³/h boring 140-160 m³/h totalt Estimeret umættet restforurening 40-70 kg TCE, hovedparten i sandet 25 m Pilehøj Vænge 8-10 13 boringer Termisk oprensning, ca. 120 kg TCE Ca. 3.500 m² dækket Flow ca. 35 m³/h boring 250-350 m³/h totalt Estimeret umættet restforurening ca. 50 kg TCE, heraf 30 kg i umættet sand 9. marts 2017 6

Ravnsbjergvej 1 Før opstart Før afgravning 10.000.000 ug TCE/m³ tæt på kilden Efter afgravning 250.000 ug TCE/m³ i snit, op til 450.000 ug TCE/m³ Efter godt 3.000 PV luftskifte knap 600 ug TCE/m³ i gennemsnit, højeste ca. 3.000 ug TCE/m³ Reduktion i koncentration på godt en faktor 1.000 i forhold til opstart efter afgravning PV 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 Fjernet andel af estimeret masse 0% 18% 26% 30% 32% 35% 37% Aktuel rate omkring 6 g TCE/dg, ca. 2 kg/år ved luftskifte på 900-1000 PV/år 9. marts 2017 7

Pilehøj Vænge 8-10 Før termisk 7.000.000 ug TCE/m³ tæt på kilden Efter termisk 15.000 ug TCE/m³ i snit, op til 35.000 ug TCE/m³ Efter 750 PV luftskifte knap 2.500 ug TCE/m³ i gennemsnit, højeste ca. 8.000 ug TCE/m³ Reduktion i koncentration på knap en faktor 10 i forhold til opstart efter termisk i overjorden PV 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 Fjernet andel af estimeret masse 0 27% Aktuel rate omkring 18 g TCE/dg, ca. 6,5 kg/år ved luftskifte på 800-900 PV/år 9. marts 2017 8

Klintehøj Vænge 16 Ingen fjernelse af kilde. Oprindeligt op til ca. 50.000.000 ug TCE/m³ tæt på kilden over det tørre sand. Niveauerne op til ca. 2.000.000 ug TCE/m³ i sandet. Efter 3.000 PV luftskifte 6-7.000 ug TCE/m³ i gennemsnit, højeste ca. 10.000 ug TCE/m³ PV 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 Fjernet andel af estimeret masse 0 40% 49% 58% 65% 74% 82% Aktuel rate omkring 30 g TCE/dg, ca. 10 kg/år ved luftskifte på 1000 PV/år 9. marts 2017 9

Hvor kan ekstra TCE komme fra? Ovenfra? Fra en anden kilde? Antagelser Samlet ydelse 140 m³/h centralt på ejendommen Meget begrænset lækage (mindre end oprindeligt vurderet) Højde af umættet zone 5 m Luftfyldt porøsitet 0,2 Afstand svarer så til ca. 500 m, når det ekstra TCE ankommer. Kortlagt med chlorerede forbindelser 9. marts 2017 10

En ekstra dimension til historien. Blokken 25 Kendt PCE kilde Blokken 25 er eneste kendte PCE kilde i industriområdet. Centrum af kilden ligger knap 300 m fra Klintehøj Vænge. Lækage giver formentlig forskellen i beregning og observation. 30 kg PCE fjernet indtil nu, svarende til godt 20 kg/år. 9. marts 2017 11

Fordampning fra grundvand teoretisk betydning Forudsætning: 25 cm øverste grundvand C start 4 mg/l fra start (snit) Areal på 3.000 m² Samlet masse ca. 1 kg TCE Diffusion af TCE i vand D eff (TCE) 1,5 10-10 m²/s Areal 3000 m³ Uudtømmelig kilde i 25 cm dybde C i 25 cm dybde 4 mg/l Årlig beregnet massestrøm fra vandet 0,2 kg/år Hovedparten af den oppumpede masse i de tre sager kommer dermed ovenfra, fra områder længere væk og fra tilbagediffusion fra mindre permeable områder Stof sorberet/opløst i porevand/gasfase Nedbør TCE Diffusion Fordampning 100-200 g TCE/år 9. marts 2017 12

Anlæg Anlægsomkos tninger Driftsomkostninger pr. år Samlet massefjernelse (TCE+PCE) Rate pt. (kg TCE + PCE/år) Kr./kg totalt til dato Kr. drift/kg P.t. Ravnsbjerg vej 1 350 000 200 000 19 2.0 44 737 100 000 Pilehøj Vænge 8-10 1 400 000 125 000 18 6.5 88 194 19 231 Klintehøj Vænge 16 600 000 100 000 72 32.0 11 806 3 125 9. marts 2017 13

Konklusioner og læring Stadig en relativt effektiv og billig metode til massefjernelse i højpermeable aflejringer Genbrug (cirkulær økonomi ) af ventilationsanlæg fremmer økonomien Ulempen kan være højere driftsomkostninger til el pga. pumpevalget ikke er optimeret Dimensionering med standardmetode kan give udfordringer ved tæt morænedække Ved graveløsninger med gennemgravning af morænen observeres typisk et tab via passiv ventilation I områder med flere kilder skal man være ekstra opmærksom på reduceret lækage. Økonomien er mest fordelagtig i starten, hvor massefjernelsesraten er størst. Ændrede driftsformer som intervaldrift, reduceret flow mm. kan optimere forbrug og stadig sikre en minimal påvirkning af vandet under indsatsområdet. 9. marts 2017 14

Forhåbentlig ikke her det ender.. 9. marts 2017 15

Spørgsmål?