Kontante fordele. ved medlemskab af Dansk Byggeri



Relaterede dokumenter
Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

RESPEKT FOR KULTURARV OG ARKITEKTUR - OG DE KLASSISKE HÅNDVÆRKSTRADITIONER

Urban Picnic på taget af Birkegade

Vandhunde og vinterbadere i tidligere industrihavn

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Københavns Tømrerlaug

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Horten. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen

Det betaler sig at være med. Bliv en del af det faglige fællesskab i Træsektionen i Dansk Byggeri.

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/ til 23/

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Det betaler sig at være med. Bliv en del af det faglige fællesskab i Træsektionen i Dansk Byggeri.

Flot ydre og indre skønhed

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014

Fra ruin til byens perle

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

STÆRK EFTERUDDANNELSE. MASSER AF FORDELE. OPTIMAL TOTALØKONOMI. ARDEX PRÆSENTERER

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) ,, 5,5

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup

Udvidelse af Ti eren med ny sammenbygning

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ

nyt nordisk landkøkken FORM 12 FORM 12

I BLOX har du nu mulighed for at bo i en af de 22 lejeboliger ved havnefronten midt i det historiske København.

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 37

Inspirationskatalog. Vores vinduer er dansk håndværk med god energi

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

Billedet fortæller historier

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

Børnehuset Bøgen. Integreret institution for godt 100 børn CASE

I BLOX har du nu mulighed for at bo i en af de 22 lejeboliger ved havnefronten midt i det historiske København.

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus

Infills når byerne trænger til en fyldning

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

Woodlands Country Club

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET

Vi skaber løsninger, der holder år efter år. Tør du. smide denne brochure ud? du kunne jo få brug. for den senere! Flade tage og listedækning

Ny Østergade. Standardrapport

Bo på engen helt tæt på fjorden. Med kort afstand til Ringkøbing centrum.

På toppen siden 1966

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016.

Aktivitetshuset i Sønderparken

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

Tæt på hotellet, kun få minutters gang, findes der en række gode restauranter og caféer, og i forlængelse af selve hotellet ligger Florentz Café og

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

oplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

Att: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d Sag: Dalegade Fredericia

Nyt fra din blikkenslager. i zink

Maison Glissade Blue Mountains, Ontario, Canada

Flyt ind i naturen. Bo på engen helt tæt på fjorden. Med kort afstand til Ringkøbing centrum

Så starter turen. Vi var 78, det fylder pænt på gårdspladsen. Men det betød også at vi var nødt til at dele os i to hold.

Idéforslag til Kongsgaarden - Wonderland Design ApS - Hammer Odde Aarhus V malou@wonderland-design.dk

J. Jensen A/S. Effektiv sanering med Stål Jet Skånsom sanering med Sponge Jet Termisk varmebehandling

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink

Combihouse. Når valget falder på et Combihouse, er valget samtidigt faldet på friheden til, selv at designe drømmeboligen.

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

ArkiViva Rådgivende Arkitekter Tlf Vinkelhus

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var.

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri ( ) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen

Et besøg på Håndværktøjsmuseet

JYSKE UDESTUER VINTERHAVER & KARNAPPER. Vi forlænger sommeren - og gør vinteren lunere. jyskeudestuer.dk

Falstersgade 24, Fredericia

Generalforsamling 2018

LAVT ENERGIFORBRUG ALTERNATIVE BYGGEMATERIALER FLEKSIBLE LØSNINGER GOD PRIS

Den nye lystbådehavn i Fredericia

En grøn skole på vej Byggeriet af Fredensborg Skole - Vilhelmsro

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger

Denne dagbog tilhører Max

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet:

Sophieholmen 10 2 tv 4800 Nykøbing F

FÆLLESBYG KØGE KYST - EN NY MÅDE AT TÆNKE BOLIG

Bygning, hjem, museum

Forslag til etablering af en mountainbike bane. -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer.

Ullerødparken i Hillerød. Kreativ kassetænkning i lavenergibyggeri

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Hvordan vælger jeg vinduer? Vintech vi producerer vinduer og døre præcis til dine behov

Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017

Hirtshalsvej Hjørring Tlf.: Anders: Henrik:

Taastrup Teater. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Referat fra informationsmøde om renovering i afd. 3 Ryhaven 8. oktober 2013 kl

Nr. 6: At involvere sine børn

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

Carporte og garager.

Velkommen til Feriecenter Samsø!

Fleksibel strålevarme til fysik og madkundskab

HOLBERGKVARTERET. oldfuxvej 6 PARCELHUS. bygget 1939

Alt under ét tag. Snedkergården

UDLEJNINGSPROSPEKT MAJ Hjemme i naturen Tæt på byen KALVEBODHUSE.DK

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve.

Energierichtiges Bauen muss geil sein

Transkript:

DECEMBER 2011

1 Kontante fordele ved medlemskab af Dansk Byggeri Overenskomstdækning Som medlem undgår virksomheden tiltrædelsesoverenskomster med fagforbundene. Fx skal man ikke betale det særlige bidrag til Uddannelsesfonden på op til 50 øre pr. time pr. medarbejder. Virksomheden får desuden likviditetsmæssige fordele, idet man ikke skal betale feriepenge på forskud hver måned. Gennemsnitligt sparer virksomheden 300-600 kr. pr. år pr. ansat (murer, tømrer, snedker eller maler) med Dansk Byggeris feriekortordning. Rådgivning Dansk Byggeri yder den nødvendige rådgivning og bistand gratis, når medlemmer skal have behandlet eventuelle tvister og konflikter om erhvervsjuridiske og arbejdsretlige emner. På den måde sparer virksomheden advokatsalær, hvilket for en typisk sag koster op til 10.000 kr. Uddannelse Uddannelsesfonden giver Dansk Byggeris medlemmer et tilskud på 35 kr. pr. medarbejder pr. time til AMUkurser. Medlemmer betaler desuden mindre svendeprøvegebyr end uorganiserede virksomheder og får kurser til medlemspris. Netværk De mange muligheder for faglige fællesskaber i Dansk Byggeri er en del af medlemskabet. Til sammenligning koster det op til 10.000 kr. pr. år at deltage i en netværksgruppe hos private udbydere. Rabataftaler Virksomheden sparer 105 øre pr. liter diesel og får en rabat på 615 kr. pr. 1.000 liter fyringsolie. Der er et årligt besparelsespotentiale pr. medarbejder på 1.500 kr. for telefoni, 800 kr. for værktøj og 1.200 kr. for kontorartikler. Markedsføring med Byg Garanti Som medlem har man adgang til en række hjælpeværktøjer, som gør det let og billigt at markedsføre virksomheden. Alene annoncering på krak.dk udgør en værdi af mere end 4.000 kr. årligt. Politisk indflydelse Politisk indflydelse kan ikke gøres op i kroner og øre. Men det har store omkostninger for branchen, hvis vi ikke er til stede på den politiske scene for at tale byggeriets sag.

Side 6 Pionerer ser lyst på tømrerfagets fremtid Side 12 Velkomst til middelalderen Side 16 Danmarks tætteste børnehave med græs på taget Side 20 Den russiske ø Kizhi Eventyrland i træ Side 22 Træets verden Side 24 En favnfuld havnebyggerier i træ Side 28 Alt for mange tegninger til et nordjysk træhus Side 32 World Skills London 2011 Side 34 Side 40 Side 44 Solhuset i Hørsholm Danmarks mest klimavenlige børneinstitution Stort træbyggeri er en beboersucces EUC Nord har bygget til efter passivhus konceptet Forsidefoto: Venligst udlånt af Realdania. Fotograf Roberto Fortuna træ december 2011 Udgiver Træsektionen, Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks 2125 1015 København K Tlf. 72 16 00 00 trae@danskbyggeri.dk Ansvarshavende redaktør Søren Meyer Tlf. 72 16 02 26 sme@danskbyggeri.dk ISSN: 1903-9670 træ udgives af Træsektionen under Dansk Byggeri. Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri med ca. 2.900 medlemmer, der samlet set udgør en meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og brugen af træ i byggeriet. Annoncesalg Jan Hesselberg Tlf. 72 16 01 39 jkh@danskbyggeri.dk Side 48 Side 52 Side 56 Historisk fugleskræmsel blev en folkesag Alment boligbyggeri ét rum ad gangen Et bevægelsesakademi Redaktionssekretær Jan Hesselberg Tlf. 72 16 01 39 jkh@danskbyggeri.dk Redaktionsgruppen Søren Meyer, Dansk Byggeri Jan Hesselberg, Dansk Byggeri Grafisk design MONTAGEbureauet ApS www.montagebureauet.dk Produktion Jørn Thomsen / Elbo A/S www.jto.dk Oplag 11.200 3

Find blanketter og vejledninger i Servicebutikken Du kan downloade eller bestille alle blanketter, vejledninger og bøger fra Dansk Byggeri på www.danskbyggeri.dk/servicebutikken 1

Efterårets træ, kommer efter en sommer, der ikke helt gav den fornyede energi til byggeriet, som det flotte forår stillede i udsigt. I flere dele af landet blev de gode opgaver bogstaveligt talt skyllet væk, og de store mængder vand gav svære arbejdsbetingelser. Vandskaderne trak naturligvis i den positive retning i vores ordrebøger, men både for tømrervirksomhederne og vores kunder havde det været sjovere, hvis pengene var gået til energioptimering af boligerne, eller andre boligforbedringer. Med den aktuelle stemning i tankerne er det nok lidt for optimistisk at tro, at vi i nær fremtid skal forvente markante forbedringer for byggeerhvervet. Det til trods, så bygges der stadig, og det er glædeligt, at kvalitetsbyggeri ser ud til at have gode betingelser. Også til dette nummer af træ, har vi haft mere end rigeligt materiale at vælge mellem. Og tendenser ser ud til at fortsætte. Nutidens bygherre vil have byggerier med lidt kant, og det gør det lidt sjovere at være tømrermester. I denne udgave af træ bringer vi, ud over de gode byggehistorier, et interview med 4 mestre, der gennem årtier har haft betydelig indflydelse på byggeriet, og de rammebetingelser vi betragter som en naturlig del af hverdagen. Det er tre tidligere formænd og en næstformand for Træsektionen, der giver os en fin fortælling om organisationens udvikling, og deres syn på fremtiden. Det er en god øjenåbner for de af os, der måske har svært ved at forstille sig, at der er lys for enden af tunnelen. De fire mestre har oplevet både gode og dårlige tider for byggeriet. Og fælles for de fire er, at de har været i stand til at tilpasse deres virksomheder, så de i dag står tilbage med gode minder fra deres lange virke i byggeriet. Værd at huske på i en lidt træls tid. Det er godt at tænke på, at langt de fleste af os stadig vil være her, når der igen bliver brug for alle hænder i byggeriet. Michael Lund, formand for Træsektionen under Dansk Byggeri 5

Pionerer ser lyst på tømrerfagets fremtid Tre tidligere formænd for Træsektionen og en enkelt næstformand er optimistiske på fagets vegne: Der er plads til udvikling og til at møde tidens udfordringer. n Af Journalist Michael Holmboe Bang n Fotograf: Nina Lemvigh-Müller En eller et par gange om året mødes en lille gruppe mænd i deres bedste alder med hustruer til et festligt lag. De kalder sig Old Timers og er veteraner fra en periode, hvor tømrerfaget og dets organisation gennemgik en nærmest altomfattende forandring. Poul-Erik Pedersen, Ib Kjeldsen og Erik Ladefoged tog sig i årene 1991-2004 af formandsposten i Træsektionen, mens Georg Wohlers var næstformand og en hel del mere fra 1998 til 2003. De fire tømrermestre spillede i det hele taget en central rolle i firserne og halvfemserne, hvor grunden blev lagt til etablering af en stærk central organisation først Tømrer- og Snedkerfagets Arbejdsgiverforening (TSA), så Byggeriets Arbejdsgivere og siden Dansk Byggeri. Med deres baggrund og tillidsposter i lokale laug var det naturligvis med et vis vemod, at de var med til at svække de lokale foreninger for at opnå central slagkraft. Eller som Georg Wohlers forklarer: - Vi lyttede til hjernen mere end hjertet. Ved bordenden Målet var at skabe et stærkt talerør for branchen, og den slags gør man ikke uden at træde over et par tæer. Derfor blev initiativerne ofte mødt med en vis skepsis, og de fire pionerer og deres allierede måtte også indkassere et par nederlag på vejen. Som bekendt lykkedes deres bestræbelser imidlertid i sidste ende. - Vi lagde vægt på at skabe en slagkraftig politisk organisation, hvor vi som politisk valgte havde en plads ved bordenden, som Erik Ladefoged udtrykker det. Pionererne har overladt pladsen ved bordenden til nye kræfter, der så kan bygge videre på den Træsektion, de i høj grad var med til at forme. Et fag i udvikling Årene op til og omkring årtusindeskiftet bød ikke kun på organisatoriske omvæltninger inden for tømrerfaget og dansk byggeri i det hele taget. Det faglige indhold kom også i spil med introduktion af nye materialer og teknikker. De afrikanere, der taler swahili, kan finde på at sige: Kila ajaye na shoka hapo hawi msaramala. Det betyder noget i retning af, at ikke alle, der kommer med en økse, er tømrere. Efterhånden må danskere, og måske også afrikanere sande, at tømrere såmænd slet ikke altid møder op med en økse. Nye tider og nye redskaber har vundet indpas i et ellers traditionsbundet fag. De fire Old Timers har med deres engagement i bl.a. lærlingeuddannelsen også gjort en del af den udvikling med. 6

- Vi lyttede til hjernen mere end hjertet. Old Timers udveksler minder fra venstre: Poul-Erik Pedersen, Erik Ladefoged, Georg Wohlers og Ib Kjeldsen. - Som formand for fællesudvalget for Tømrerfaget var det min målsætning, at lærlingene, også på skolen, fik et godt kendskab til fagets håndværktøjer som sav, høvl og stemmejern, men jeg ser det som en god og positiv udvikling, at tømrerfaget igennem de seneste 50 år har været åben overfor at inddrage nye materialer og arbejdsmetoder, mener Poul-Erik Pedersen. De erfarne tømrermestre bifalder i det hele taget, at deres gamle fag og dets udøvere har stået klar til at tage mod tidens udfordringer. Det er ifølge dem en stor del af forklaringen på fagets popularitet hos både teknikere og unge, der grubler over fremtid og jobvalg. - Hvis teknikere eller andre er i tvivl om, hvem der skal tage sig af noget, så vælger de som regel tømrerne, og vi kan se, at tømrermestrene ikke har svært ved at få lærlinge, fastslår Georg Wohlers. Pionererne kan faktisk tage en del af æren for den udvikling. - Såvel jeg som mine forgængere har kæmpet for at gøre fagets arbejdsfelt så bredt som muligt, og det er vigtigt for fagets fremtid at holde fast i den praksis, påpeger Erik Ladefoged. Og Ib Kjeldsen kan konkludere: - Tømrerfaget vil aldrig forsvinde fra dansk byggeri! 7

Poul-Erik Pedersen Formand for Træsektionen 1991-1993 Næstformand i BYG 1993-1999 Tømrermester og tidligere ejer af Viggo Pedersen & Søn A/S, Tømrer-snedkerfirma, Rødovre. I dag er virksomheden overdraget til en svigersøn Bestyrelsesmedlem af Københavns Tømrerlaug i 1981, laugets oldermand 1986 1996 Formand for fællesudvalget for Tømrerfaget, senere omdøbt til Træfagenes Byggeuddannelse 1986 til 1993 Skønsmand for civilretten siden 1970 og senere for Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed og Byggeriets Ankenævn samt teknisk-faglig dommer i Voldgiftsretten. - Jeg har helt tilbage fra min tid i Københavns Tømrerlaug set det som et mål, at byggefagenes organisationer kunne samles i én stor organisation. Da der i slutningen af firserne var interesse i de mange byggeorganisationer landet over, var det naturligt for mig at indgå som en af de ti personer, som dannede en styregruppe med det mål at danne en stor byggefaglig arbejdsgiverorganisation. - Som formand for fællesudvalget var det min målsætning, at lærlingene, også på skolen, fik et godt kendskab til fagets håndværktøjer, sav, høvl, stemmejern og at de blev brugt i uddannelsen. Ude i virksomhederne var brugen af maskiner, både stationære og el-håndmaskiner, en stor del af hverdagen. Det var derfor også en naturlig ting, at håndværktøjet blev brugt under svendeprøven. I dag er det tilladt at bruge el-maskiner under aflæggelse af svendeprøve, og det må ses som en naturlig udvikling, men man kan dog ikke ved svendeprøven helt måle de unges egentlige værktøjshåndelag. - Jeg ser det som en god og positiv udvikling, at tømrerfaget igennem de seneste 50 år har været åben overfor at inddrage nye materialer og arbejdsmetoder, og det er helt naturligt at faget bl.a. har taget letbetonvægge, gipsplader, stål- og metalplader til tag og vægge, fiberplader og lignende til sig som en naturlig del af fagets arbejdsområder. Det er ikke uden grund, at tømrerfaget i dag er blandt de største aktører i byggebranchen. 8

Ib Keldsen Formand for Træsektionen 1993-1999 Tømrermester og eneejer af tømrerfirmaet Ferd. Færch og Co A/S Aalborg (ca. 60 medarbejdere, etableret i 1892) solgte i 2000 firmaet til A. Engaard Aalborg Bestyrelsesmedlem i Aalborg Tømrermesterforening 1975, formand 1985. - I 1991 havde jeg egentlig besluttet at trække mig ud af organisationsarbejde, men blev opfordret til at stille op som bestyrelsesmedlem i den lokale Træsektion. Det valg endte med, at jeg blev valgt som formand for den landsdækkende Træsektion. Formandsposten indebar, at jeg blev formand for Træfagenes Byggeuddannelse, fagets efteruddannelse, uddannelsesfond og meget mere i alt 9 tillidshverv. - Fagets uddannelser har altid været en meget vigtig del af mit bestyrelsesarbejde og sammen med Forbundet arbejdede vi intensivt på at forbedre kvaliteten af vores lærlinges faglige kvalifikationer. Vi kæmpede også for at få sikkerhedsuddannelsen ind i lærlingeuddannelsen. Det lykkedes desværre ikke i min formandsperiode, men først for min efterfølger, Erik Ladefoged. - En ting, som jeg er lidt stolt af, er, at jeg arbejdede meget kraftigt på at få en tækkemandsuddannelse op at stå, og at det lykkedes. Tidligere havde tækkemændene været selvlærte, og det indebar, at ikke alle stråtag havde den kvalitet, som kunden ønskede. - Jeg har været utrolig glad for organisationsarbejdet, og det var lidt vemodig at sige farvel. Men heldigvis er jeg ikke helt ude jeg er stadig aktiv som formand for Aalborg Tømrer- og Murerlaug. 9

Formand for Træsektionen 1999-2004 Tidligere tømrermester, Erik Ladefoged, Århus Ingeniør 1971. - Min far var særdeles aktivt foreningsmenneske, så man kan sige, at jeg er arveligt belastet. Allerede i 1974 blev jeg medlem af Århus Tømrerlaug, hvor jeg har været oldermand. - Jeg var næstformand i Træsektionen fra dens start i 1991, og min formandsperiode var en meget spændende tid. Der var skabt grundlag for en slagkraftig politisk organisation, selv om vores initiativer af og til blev mødt med skepsis. Jeg må sige, at det i hvert fald til dels er lykkedes at få branchen til at tale med én stemme. - I vores formandsperioder lagde vi særlig vægt på tre områder: Faglig voldgift, overenskomster og prislister. Jeg mener, det især er vigtigt, at der er folkevalgte med i voldgiften, når eventuelle opgør med modparten skal tages. I det hele taget har det været vigtigt at fastholde, at det er os folkevalgte, der kender den aktuelle virkelighed, og at det er os, der skal sidde ved bordenden, når der forhandles. - Jeg, og andre, har forsøgt at fortælle vores unge kolleger, at det er vigtigt at møde op i foreningerne. I vores tid kunne vi måske lettere komme væk hjemmefra, men den hjemlige arbejdsdeling har ændret sig, så det nok er sværere for dagens unge at være med. - Foreningslivet giver ellers meget tilbage: Man får kontakter, man lærer en masse, og man får forståelse for, at man skal dykke ned i sagerne, før man udtaler sig. Jeg har haft særdeles megen glæde af at deltage i udviklingsarbejde, seminarer om strategi osv. - Som foreningsmand bliver man ofte involveret i syn- og skøn. Det sker desværre, at vi støder på arbejde, der er udført med manglende faglig stolthed og selvkritik. For mig at se er kunden også en del af problemet, hvis tilbud udelukkende vurderes efter prisen. - Jeg har oplevet, at det har været for nemt for udenlandske firmaer at løbe fra opgaven, men generelt skal vi være åbne over for kolleger udefra. Samtidig skal vi bare være opmærksomme på, at de ofte arbejder ud fra andre procedurer. - Såvel jeg som mine forgængere har kæmpet for at gøre fagets arbejdsfelt så bredt som muligt. Vi har f.eks. taget nye materialer ind i prislisten for at skabe flere muligheder, og det gælder også i uddannelserne. Det er vigtigt for fagets fremtid at holde fast i den praksis. I vores periode brugte vi meget tid på at gennemgå og udvælge produkter. F.eks. var det i min tid, at der blev foretaget en evaluering af undertage med det resultat, at der kom krav om dokumentation fra leverandørerne. Erik Ladefoged 10

Georg Wohlers Næstformand for Træsektionen 1998-2003 Optaget i København Tømrerlaug i 1971, medlem af Københavns Tømrerlaugs bestyrelse i 1986, viceoldermand i 1996 og oldermand 1999-2007 Formand, Træfagenes byggeuddannelse 2000-2004 Formand, Byggeriets forsikringsservice 2000-2006 Fagdommer i Dansk Byggeris kollegiale voldgiftsret 1989-2006 Medlem af BYG s hovedbestyrelse 1999-2002 Medlem af BYG-TIP s Uddannelsesfond 1996-2008 Udnævnt til æresmedlem af Københavns Tømrerlaug 2007 Ridderkorset af Dannebrog 2005. - Vi var med i en pionertid. I årene 1986 til 1989 fik vi etableret TSA, Tømrer- og Snedkerfagets Arbejdsgiverforening. Det var en vigtig ting, bl.a. fordi murermestrene fik en tilsvarende forening, men hvordan kunne vi komme videre? I et par år arbejdede vi på at få en fælles forening for alle fag, og vi kom et skridt videre med etableringen af Byggeriets Arbejdsgivere i 1991. Og da vi fik entreprenørerne med, var billedet komplet. - Der er både hjerne og hjerte med i en sådan proces. Vi lyttede til hjernen på den måde, at vi var klar over, at vores indflydelse blev størst med en samlet organisation i stedet for en række mindre. Så kan vi sende entydige signaler, ikke mindst til Christiansborg. Til gengæld kan det smerte hjertet, når de lokale foreninger forsvinder som følge af centraliseringen. Alting har en pris, men altså også en fordel. - Tømrerfaget udvikler sig hele tiden, så vi nu også ser cad/cam og gruppearbejde om svendestykker i lærlingeuddannelsen. Det vil fortsætte, og heldigvis er vores fag omstillingsparat, og vi har forstået at udvide rammerne. Det kan vi bl.a. se, når opgaverne skal fordeles: Hvis teknikere eller andre er i tvivl om, hvem der skal tage sig af noget, så vælger de som regel tømrerne. - Vores fag har åbenbart stadig en stor plads i de unge menneskers hjerte. Vi kan i hvert fald se, at tømrermestrene ikke har svært ved at få lærlinge, mens det ikke går helt så godt i andre fag. 11

Velkomst til middelalderen n Af Jan Hesselberg n Foto: Venligst udlånt af Realdania. Fotograf Roberto Fortuna Ridderturneringer, vindebro, dobbelt voldgrav og en borg. Ord der emmer af middelalder, og umiddelbart ikke noget man forbinder med trækonstruktioner og byggeri. Men dels på grund af Realdania og andre gavmilde pengetanke og dels på grund af en ganske særlig borg, der nu har fået et tiltrængt rum til modtagelse af de mange besøgende, er der en sammenhæng. Borgen hedder Spøttrup Borg og har siden middelalderen stået så grueligt meget igennem, men er nu centrum i et meget bredt spekter af aktiviteter, heriblandt en årlig middelalderfestival med ridderturneringer, markedsplads og alskens gøglere, præcis som i middelalderen. Og på grund af disse mangeartede aktiviteter manglede Spøttrup Borg et sted, hvor de tusindvis af gæster, deltagere og tilskuere kunne serviceres og tages imod. Lidt ligesom Louvre Museet i Paris. Der gravede man lokalerne ned i jorden, men her i det skønne Salling er der jord og plads nok, så det blev til en helt ny bygning; Velkomstbygningen der med rette kan betegnes, i en gammel vending, en mageløs bygning. Med masser af træ. En bygning klædt i træ og båret af træstammer, der bor mellem artsfæller, idet bygningen er placeret i skoven ved borgen. Fornemt designet i et usædvanligt vellykket samarbejde mellem udførende og arkitekt, Hans Ulrik Jensen A/S og Exners tegnestue A/S, og med Slots- og Ejendomsstyrelsen som bygherre. Lys og venlig med højt til loftet som i de gamle riddersale. Hermed er koblingen annonceret. Og dermed er der endnu en grund til at lægge vejen forbi Spøttrup Borg ved Skive, for denne Velkomstbygning giver en fin oplevelse mere ved besøget. Forhistorien I foråret 2009 udskrev Spøttrup Borg museum i samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen, Skive Kommune og Realdania en konkurrence om den længe ønskede velkomstbygning. I maj 2009 blev fem teams udpeget til at komme med deres bud på bygningens udformning. Vinderteamet, der bestod af Hans Ulrik Jensen A/S, Exners tegnestue A/S, Stokvad & Kerstens Rådgivende ingeniører A/S, har ladet sig inspirere af skoven og dens materialer, og velkomstbygningens ankomstfacade leder derfor tankerne hen på en tømmerstabels sider, mens de gren-beklædte skodder ved glasfacaderne i bygningens udstillingsrum danner overgang til skoven. Der var i oplægget til konkurrencen lagt vægt på, at den nye velkomstbygning ikke skulle, citat: tage pusten fra den senere oplevelse af borgen, men underordne sig og fremhæve borgens centrale rolle for stedet. Spøttrup Borgmuseum har med den nye velkomstbygning fået de ønskede faciliteter til at modtage de besøgende og samtidig give en historisk introduktion til borgen. Bygningen vil åbne for mange nye muligheder og spændende kulturformidlingstiltag. Og den vil videreføre og styrke den udvikling og formidling af området, der allerede er i gang. Med i projektet var også en omlægning af havearealet til lægeurter og at kvæg skal afgræsse området omkring borgen for at understrege borgens fortid som Studeborg. Velkomstbygningen nåede rejsegilde 31. maj 2010 og blev indviet et år senere den 19. maj 2011. Vinderholdet mener Hos Hans Ulrik Jensen A/S, eller HUJ A/S, er der da også en vis portion jysk stolthed over, at man var med i det vindende team, og at byggeriet forløb som planlagt, dog lidt forsinket på grund af vejrliget. Faktisk en hård vinter. Og Velkomstbygningen fungerer rigtig godt, præcist som vinderholdet havde tænkt sig på projektstadiet. Alle har været med i processen i byggeriet og vores tømrersvende har aktivt deltaget i dialogen mellem bygherre, arkitekt og det øvrige håndværkerteam under hele byggeriet, så projektleder Peter Bach hos HUJ A/S fortæller, at det virkelig har været en spændende og god oplevelse at være en del af dette projekt. 12

13

Materialerne, ja der er beton i det meste af den bærende konstruktionen, og der er savet svensk natursten fra Kinnekulle i Sverige på gulvene i velkomstrummet af hensyn til slidbelastningen, men træ dominerer bygningen både ude og inde. I kontordelen er gulvbelægningen således egetræ. Arkitekt MAA Finn Larsen fortæller, at materialevalget har taget udgangspunkt i ønsket om, at træet skal stå råt og have naturlig patina, og derfor er der valgt egetræ til den udvendige facadebeklædning, der skal lede tanken hen på en tømmerstabel, og sibirisk lærk til udstillingsrummet både ude og inde. De indvendige beklædninger i kontorlokalerne er egetræ. De udvendige facader beskyttes konstruktivt ved at lade udhænget være ekstra stort. Her er der valgt lærketræ. Loftbeklædningen er træbeton fra Troldtekt og man kan således symbolsk sige, at den underliggende betonkonstruktion går i symbiose med den dominerende brug af træsorter og træstammer, samtidig med at de store glasfacader giver en flot fornemmelse af, at bygningen lever i skoven og sammen med skoven. Er man inde kan man stærkt fornemme skoven udenfor, og er man ude kan man fornemme bygningens indre. Museumsleder Thomas Høvsgaard har været en af drivkræfterne i at få drømmen om en velkomstbygning gjort til virkelighed. Fra de første strøtanker i 2002, til jagten på fondsmidler, og var også med i dommerkomiteen, der valgte forslaget fra HUJ A/S og Exners Tegnestue A/S. Nu sidder Thomas så til daglig i sit kontor i bygningen og kan bekræfte, at de ansatte på Spøttrup Borg har fået nogle utroligt gode lokaler til dels deres daglige arbejde og dels til de besøgende og til de særarrangementer, som bygningen også kan rumme. Akustikken er god ikke mindst grundet loftbeklædningen og den megen brug af træ, der i det daglige virker regulerende på luftfugtigheden, giver sammen med den naturlige ventilation et rigtig godt indeklima. En sidegevinst ved den nye bygning og et besøg på Spøttrup Borg er, at man så samtidig kan købe sig aflad for, hvad tavlen nu skal viskes ren for. Velkommen til middelalderen i Salling. n 14 Bygherre: Slots- og Ejendomsstyrelsen Arkitekt: Exners tegnestue A/S Ingeniør: Stokvad Kerstens Totalentreprenør: HUJ A/S Omfang: 600 m 2 Byggeår: 2009-2010 Pris: 15 mio. kr.

Fakta Spøttrup Borg blev fredet i 1918 og reddet fra yderligere forfald. Den fremstår i dag som en af de bedst bevarede middelalderborge i Danmark. Den nye Velkomstbygning er blevet til i et samarbejde mellem Spøttrup Borgmuseum, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Realdania og Skive Kommune. Opførelsen er muliggjort ved donationer fra Realdania, Knud Højgaards Fond, Færch Fonden, Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, sammen med bevillinger fra Skive Kommune og Slots- og Ejendomsstyrelsen. Læs meget mere om Spøttrup Borg på www.spottrupborg.dk 15

Danmarks tætteste børnehave med græs på taget For PH Byg Faaborg A/S var der særligt fokus på dampspærren og smig skårne hjørner, som var alt andet end retvinklede. n Af Knud Erik Jensen En dampspærre, der krævede særlig omhu, og smig skårne hjørner, der skulle udføres med en tolerance på blot et par millimeter og tåle at fremstå synlige uden brug af dæk- eller hjørneprofiler, var de to helt store udfordringer for PH Byg Faaborg A/S, da man i løbet af efteråret og vinteren opførte, hvad bygherren, Faaborg-Midtfyn Kommune, betegner som Danmarks tætteste børnehave. Der er ikke blot tale om et energiklasse 1 byggeri, men også om et byggeri, som i sin udformning skiller sig ud fra mængden. Det består nemlig af tre ottekantede bygninger, som er bundet sammen på midten. Og som i øvrigt er beklædt med cedertræ og har græs på taget. PH Byg stod for tømrerentreprisen og havde ansvaret for tæthedsprøven, som bygherren ønskede udført på den 810 kvadratmeter store bygning. - Byggeriet tog sit udspring i den grundlæggende byggemetode med et traditionelt fundament, et terrændæk og en betonelementbagvæg. Det var udgangspunktet for os, det vi skulle bygge videre på. Og for at sikre, at vi opnåede den krævede tæthed, var det vigtigt at være særligt opmærksom på dampspærren og tætningen i overgangen mellem betonelement og vinduer og betonelement og tag, siger direktør Anders Pedersen fra PH Byg Faaborg A/S og tilføjer: - Underdækningen var ikke lufttæt i sig selv, hvorfor vi skulle holde de andre entreprenører op på at tætne deres arbejde og udføre detaljerne omhyggeligt. Vi skulle alle være opmærksomme på det, fokusere på det. Hvis blot én faldt igennem, kunne vi ikke overholde tæthedskravene. Utæthed som en femkrone Under byggeriets tagkonstruktion, traditionelt udformet med rem og spær, er der en loftskonstruktion bestående af en dampspærre med en underside af brandgips og et lydloft neden under. Desuden er der en gennemgående damspærre over de indvendige vægge. - Vi har gjort meget ud af at luftsikre dampspærren ved loft og gulv, og samlet set er der i hele byggeriet en utæthed svarende til arealet på en femkrone. Ved den første måling af utætheder i klimaskærmen viste der sig at være et luftskifte på 0,1 l/s/m 2. Den efterfølgende måling, som inkluderede ventilationsrør, viste et luftskifte på 0,2 l/s/m 2. Kommunens mål var 1,0 l/s/m 2, og gældende lovkrav for så vidt angår energiklasse 1 er 1,5 l/s/m 2. Det var ekstraordinært at arbejde med sådanne tætheder, og eftersom det var første gang for os, oplevede vi det som lidt af en eksamen, fortæller Anders Pedersen, der også nævner den dobbelte loftkonstruktion som et væsentligt element i bestræbelserne på at opnå den ønskede tæthed. - Dobbeltloft-systemet giver mulighed for at have en ubrudt dampspærre. Det forhold, at ledningerne ligger mellem de to lofter, minimerer behovet for at lave gennembrud i loftet, pointerer han. Over 30 pct. af facaden er glas Derudover fremhæver Anders Pedersen brugen af lavenergivinduer og -døre som en tæthedsfremmende faktor. Over 30 pct. af facadearealet udgøres af vinduer og døre, altså glas. Der er anvendt vinduer og døre af mærket Pro Tec, og i alle lysninger har man brugt ekstra folier for at tætne overgangen mellem ramme og betonelement maksimalt. - Jeg ville aldrig have troet, at et byggeri med så mange vinduer og døre kunne blive så tæt. Men Pro Tec-produkterne er bare tætte. Det kan vi se ud fra tæthedsprøverne, siger PH Byg-direktøren. Et ventilationsanlæg, som både har et lavt forbrug af el og en effektiv varmegenvinding, sørger for, at der er et godt indeklima for børn og pædagoger i den nye børnehave. Med til at begrænse elforbruget er desuden automatisk styring af rumbelysningen, idet den reguleres i forhold til dagslys og tilstedeværelse af personer i det enkelte rum. 16

17

Masser af smig skårne hjørner Ydervæggen er en lavenergivæg beklædt med cedertræ, størstedelen brandimprægneret. Cedertræ er, ifølge Anders Pedersen, et let materiale at arbejde med, hvis det ikke lige havde været for de mange smig skårne hjørner i vinkler, som går både den ene og den anden vej på grund af de ottekantede bygninger og den specielle sammenbygning af dem. Vinkelrette hjørner er undtagelsen fra reglen i dette byggeri. - Det var lidt specielt at lave disse hjørnesamlinger, som der er en del flere af end på en almindelig firkantet bygning. Både ude og inde. Der blev kælet for finesserne, eftersom det snit vi lavede, er det, som kan ses i hele bygningernes levetid. Derfor arbejdede vi med ganske små tolerancer. Mere end et par millimeter kunne vi ikke tillade os. Ellers ville det kunne ses, for der var ingen dæk- eller hjørneprofiler at afslutte og dække af med bagefter, fortæller Anders Pedersen og understreger, at de mange specielle snit, der er i byggeriet, bestemt ikke gjorde det let at beregne en pris på tømrerarbejdet. Ikke mindst hjørnesamlingerne skulle der sættes længere tid af til end normalt. Dobbelt skelet-opbygning Spærene blev rejst i en dobbelt skelet-opbygning og krævede på grund af byggeriets form en ikke helt almindelig afslutning. Der blev ikke valmet for at få dem til at passe. På midten står et stort gitterspær, som er skåret ned og tilpasset i højden. Jo længere op man kommer, jo længere fod op til to meter og jo kortere spær er der brugt. Eftersom spæ- rene understøtter både tag og væg, skulle begge linier passe. På taget er der lavet forhøjet tagudhæng undtagen ved tagfoden, som kun dækker to af bygningernes otte sider, og som er forsynet med tagrende. Via en indvendig skotrende ledes tagvandet til de to tagrender. - Bygningerne blev lukket i efteråret, og da vores arbejde ikke var specielt vejrafhængigt, kunne vi køre på hele vinteren, siger Anders Pedersen, der havde seks mand i gang på fuld tid i ca. et halvt år (fra september 2010 til februar 2011) på det usædvanlige børnehavebyggeri. Naturbørnehave De tre ottekantede bygninger, der er beregnet til hver sin aldersgruppe af børn, er indvendigt udformet som en labyrint med skæve og utraditionelle vinkler, og fra hvert grupperum er der udsyn til naturen og udgang til terrassen. Det er en naturbørnehave, som ligger i et bakket naturområde i udkanten af Faaborg, et gammelt moseområde (bygningerne er delvist opført på mosebund), der for en stor dels vedkommende er omdannet til en sø kaldet Sundet. Med cedertræsbeklædning på væggene og græs på taget opnår man, at børnehaven falder godt ind i omgivelserne. Byggesummen er ca. 15 millioner kroner inklusiv legeplads, P-plads, indhegning m.m., og børnehaven, der har plads til omkring 100 børn, blev taget i brug i slutningen af maj 2011. n 18

Find blanketter og vejledninger i Servicebutikken Du kan downloade eller bestille alle blanketter, vejledninger og bøger fra Dansk Byggeri på www.danskbyggeri.dk/servicebutikken 1

Den russiske ø Kizhi Eventyrland i træ Øen Kizhi er et stort frilandsmuseum med mageløse gamle russiske træbygninger fra 1700-tallet. Flere af bygningerne er helt selvfølgeligt udnævnt af UNESCO til verdenskulturarv. Kizhi er et af de mest populære turistmål i Rusland. n Af Dorthe Bech-Nielsen, arkitekt m.a.a. n Fotos: 123RF For træentusiaster må et besøg på den russiske ø Kizhi være et must. Her kan man opleve helt sagnagtige og eventyrlige træhuse i fantastiske konstruktioner og former og samlinger i træ. Tilmed med en historisk alder, som mange tror umulig for træhuse. Kizhi udfordrer såvel kenderen som amatøren i deres opfattelse af, hvad træ tåler og kan bruges til. Kizhi er en lille ø. Den er syv kilometer lang og kun en halv kilometer bred. Den er derfor ikke helt nem at besøge. Øen ligger i den nordøstlige del af den 10.000 kvadratmeter store sø Onega i den russiske republik Karelien men kun 70 kilometer fra hovestaden Petro-zavOdsk. Øen er omgivet af cirka 5.000 andre holme og øer. De fleste ganske små, nogle blot skær, men der er også større øer i området, der betragtes som et enestående landskab og besøges af mange turister på krydstogt på de russiske floder. Allerede i 1100-tallet blev Kizhi beboet af en lille flok nybyggere, som her på den ubeboede ø valgte at skabe deres eget lille samfund med et væld af huse og kirker bygget i træ. De oprindelige kirker er desværre alle gået tabt, men andre bygningsværker er kommet til i takt med, at de gamle forsvandt, og i dag står der på øen som nu er et museum fortsat et væld af smukke kirker, kapeller og andre huse. Alle bygget i træ, og de giver et levende indblik i, rammerne for livet i denne del af Rusland for hundreder af år siden. Forvandlingskirken To kirker skiller sig ud. De er museets mest bemærkelsesværdige bygninger, som kan få mange besøgende til at knibe sig i armen for at sikre sig, at de ikke er i et eventyrland. De fantastiske bygningskomplekser bærer malende navne som Forvandlingskirken og Forbønskirken, og de komplicerede og meget sammensatte bygninger med svulstige kupler skiller sig ikke blot ud fra de øvrige træbygninger på øen, men vel fra alt, hvad de besøgende før har set af bygningsværker i træ. Især Forvandlingskirken fra 1714 regnes for at være af enestående karat. Dens tækkespåner af aspetræ reflekterer solens stråler i fantastiske farvenuancer, og taget er konstrueret så sindrigt, at dets dekorationer og hele 22 kupler holder hver en regndråbe væk fra de skrøbelige trævægge. De 22 kupler er alle af forskellige størrelse og form og sidder som perler i forløb fra toppen af kirken til de yderste sider af kirken. 20