Regionale udviklingstræk i Hovedstadsområdet 2007
Udgivet af By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Redaktion: Peter Hartoft-Nielsen Jan Engell Analyse og tekst: Jan Engell (kap. 1) Peter Hartoft-Nielsen (Indledning, kap. 1, kap. 2, kap. 3 og kap. 4) Data og GIS: Morten Bilde Kias, Kim Haahr, Lars Dalgaard, Ib Hald Andersen Karen Vie Kort og figurer: Karen Vie, Anne Marie Alfredsen, Morten Bilde Kias, Lars Dalgaard Grafisk tilrettelæggelse: Anne Marie Alfredsen Web tilrettelæggelse: Allan Kristensen ISBN: 978-87-92256-45-4 By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Publikationen kan citeres med kildeangivelse
Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Formål... 5 Indhold... 5 Organisering af data: tidsperioder og geografiske niveauer... 6 1. Befolkning og boligbyggeri... 13 Indledning... 13 Sammenfatning... 13 Befolkningsudvikling... 13 Boligbyggeri... 15 Befolkning... 17 Befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet sammenlignet med andre områder... 17 Befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet som helhed, egne og kommuner... 17 Fødte, døde og til- og fraflytning... 23 Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning 2007... 24 Befolkningsudvikling fordelt på Fingerplanens geografiske delområder, herunder stationsnærhed... 29 Håndfladen... 30 Indre byfingre... 31 Ydre byfingre... 31 De grønne kiler... 32 Det øvrige hovedstadsområde... 32 Boliger... 35 Boligbyggeri i hovedstadsområdet som helhed sammenlignet med andre områder... 35 Boligbyggeri i hovedstadsområdet som helhed, egne og kommuner... 36 Boligbyggeri fordelt på Fingerplanens geografiske delområder, herunder stationsnærhed... 36 Håndfladen... 40 Indre byfingre... 40 Ydre byfingre... 40 De grønne kiler... 43 Det øvrige hovedstadsområde... 43 Bilag 1 - Befolkningstabeller... 44 Bilag 2 - Boligtabeller... 60 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri... 77 Indledning... 77 Sammenfatning... 77 Arbejdspladsudvikling... 77 Erhvervsbyggeri... 78 Arbejdspladsudviklingen... 79 Udviklingen i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet... 79 Brancher i vækst og brancher i tilbagegang... 81 Udvikling i antal arbejdspladser i egne (kommunegrupper) og kommuner... 84 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 3
Indholdsfortegnelse Udviklingen i antal arbejdspladser i Fingerplanens geografiske delområder... 96 Arbejdspladsernes fordeling 2006 - Fingerplanens geografiske delområder... 96 Arbejdspladsernes fordeling 2006 - stationsnærhed... 96 Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 - Fingerplanens geografiske delområder... 97 Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 - stationsnærhed... 99 Arbejdspladsernes fordeling 2006 - egne og kommuner samt Fingerplanens hovedstruktur... 103 Erhvervsbyggeri... 113 Udvikling i erhvervsbyggeriet i hovedstadsområdet... 113 Erhvervsbyggeriet fordelt på planlægningsrelevante anvendelseskategorier... 117 Kontorbyggeri... 119 Kontorbyggeriets lokalisering i forhold til stationer... 122 Kontorbyggeri fordelt på bygningsstørrelser.... 126 Kontorbyggeri fordelt på bygningsstørrelser og afstand til nærmeste station.... 128 3. Pendling... 133 Indledning... 133 Sammenfatning... 133 Pendling ind og ud af kommuner og geografiske delområder... 134 Udviklingen i pendlingen over snit 1994-2006... 141 Pendling på tværs i hovedstadsområdet... 143 Bosatte som pendler ud af de geografiske delområder (udpendling).... 144 Udpendling fra de Indre og Ydre byfingre... 144 Udpendling fra Centralkommunerne... 147 Udpendling fra de øvrige dele af håndfladen... 149 Ansatte som pendler til arbejdspladserne i de geografiske delområder (indpendling)... 150 Indpendling til arbejdspladserne i Indre og Ydre byfingre... 150 Indpendling til arbejdspladser i Centralkommunerne... 150 Indpendling til arbejdspladser i de ydre dele af håndfladen... 152 Bilag 1 - Pendlingstabeller... 154 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål... 162 Indledning... 162 Sammenfatning... 163 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i hovedstadsområdet som helhed.... 164 Samlede arealudlæg til byformål... 165 Planlagt arealanvendelse på de ubebyggede arealer - skøn over byggemuligheder... 166 Samlede arealudlæg til byformål, fordelt på geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur.... 167 4 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Indledning Formål Planloven giver kommunerne i hovedstadsområdet et regionalt ansvar. Den kommunale planlægning skal ske ud fra hensyn til det samlede hovedstadsområdes udvikling. Samtidig skal forslag til kommuneplaner ledsages af en redegørelse med oplysninger, der gør det muligt at vurdere planerne og deres konsekvenser i forhold til hovedstadsområdets udvikling som helhed og samspillet med den regionale hovedstruktur. Forslag til kommuneplaner skal endvidere ledsages af en redegørelse med en vurdering af de trafikale og miljømæssige konsekvenser. Planloven fastlægger de overordnede principper for byudviklingen i hovedstadsområdet. De er yderligere konkretiseret i Fingerplan 2007. Planloven og Fingerplanen sætter dermed ikke kun rammer for udviklingen i hovedstadsområdet, men bidrager også til at kommunerne kan påtage sig det regionale ansvar og sikre en fornuftig byudvikling med tæt sammenhæng med udviklingen i den trafikale infrastruktur og den trafikale betjening. Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 er tænkt som en hjælp til, at kommunerne kan planlægge ud fra regionale hensyn og vil også kunne understøtte kommunerne i arbejdet med at redegøre for planforslags regionale konsekvenser. Indhold Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 indeholder 4 kapitler: Kapitel 1. Befolkning og boligbyggeri Kapitel 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Kapitel 3. Pendling Kapitel 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Oplysninger om nybyggeri og planlagte byggemuligheders (rummelighed) omfang og lokalisering er grundlæggende for planlægningen, herunder ved fastlæggelsen af rækkefølge for byudvikling. Data om befolknings-, erhvervs- og arbejdspladsudviklingen bidrager til vurderinger af forventet nybyggeri og omfanget af byggemuligheder, mens analyserne af pendling kan bidrage til vurderinger af regionale konsekvenser af planlægningen. Grundlaget for vurderinger af de planlagte byggemuligheder i Fingerplan 2007 var en opdatering af Hovedstadens Udviklingsråds (HUR) arealundersøgelse 2002. Med Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 tager Byog Landskabsstyrelsen hul på en helt ny måde at opgøre de planlagte byggemuligheder på. Sigtet er en metode, som forhåbentlig kan blive bredt accepteret i alle hovedstadsområdets 34 kommuner. De mere teoretiske tilgange, som Hovedstadsregionens Statistikkontor (HSK) og HUR anvendte, erstattes af konkrete, empiriske tilgange, som er muliggjort af udviklingen i registrene og den geografiske stedfæstelse af data, og som suppleres med oplysninger fra kommuneplaner og planstrategier. Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 indeholder resultaterne af første fase i den ny opgørelse af planlagte byggemuligheder, nemlig en registrering af ubebyggede arealer, som er planlagte til byformål. Opgørelsesmetoden er nærmere beskrevet i kapitel 4 om ubebyggede arealer til byformål, men svarer populært sagt til en registrering på luftfoto matrikel for matrikel. Metode og registreringer af ubebyggede arealer har med henblik på høring blandt kommunerne været tilgængelig på nettet i efteråret og vinteren 2007/08 (http://www.blst.dk/planlaegning/hovedstadsomraadet/ubebyggedearealer/). En stadig større del af byudviklingen finder sted som byomdannelse. Det er et mål i planloven og Fingerplanen at begrænse nyudlæg til byformål ved at fremme omdannelse og udvikling af omdannelsesmodne byområder, som er velintegrerede i byen. Anden fase i den ny opgørelse af planlagte byggemuligheder består i en registrering af planlagt byomdannelse i den kommunale planlægning, idet byomdannelse forstås i bred forstand som større planlagt fortætning eller ændret udnyttelse af allerede bebyggede byområder. By- og Landskabsstyrelsen har igangsat et projekt, Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 5
Indledning som skal bidrage til metodeudvikling og en foreløbig registrering. By- og Landskabsstyrelsen vil inddrage kommunerne i en kvalitetssikring og videreudvikling af metode og registrering. Tredje og fjerde fase er planlagt at omfatte udvikling af metoder til registrering af potentiel rummelighed inden for de eksisterende byområder. Tredje fase planlægges at omfatte alternative vurderinger af fortætningsrummeligheden i eksisterende erhvervsområder, som ikke står over for en egentlig omdannelse med ændret anvendelse. Tidligere undersøgelser viser således, at en væsentlig del af erhvervsbyggeriet - størrelsesordenen er 50% - sker som fortætning i erhvervsområderne i form af tilbygninger på allerede bebyggede matrikler. Den hidtidige metode til opgørelse af fortætningsrummeligheden, hvor det maksimalt mulige byggeri opgøres og fratrækkes eksisterende bygningsmasse, indebærer ofte en overvurdering af de realistiske byggemuligheder. Endelig vil fjerde fase bestå i en registrering af områder, som er lavt udnyttede i forhold til deres beliggenhed i hovedstrukturen. Registreringen kan indgå i vurderinger af langsigtede potentialer for byomdannelse inden for Fingerbyen. Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 indeholder ikke kommunefordelte prognoser for befolkningsudviklingen, hvor forventninger til boligbyggeriets fordeling indgår. Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 refererer alene Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger 2007 for hovedstadsområdet som helhed og for de enkelte kommuner. Fremskrivningerne er demografiske fremskrivninger suppleret med fremskrivninger af de seneste års flyttemønster. De tager ikke højde for nybyggeriets fordeling, herunder evt. nye større byudviklings- eller byområders beliggenhed. De tager heller ikke højde for, at evt. generationsskifter i boligområder kan medføre indflytning af helt nye befolkningsgrupper, således som det har kunnet iagttages i Københavns Kommune i de seneste årtier. Det er væsentligt at være opmærksom på, at de seneste fremskrivninger for befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet som helhed afviger markant fra den befolkningsfremskrivning, der lå til grund for HUR s Regionplan 2005 og de omfattende nyudlæg til boligformål heri. Den seneste fremskrivning fra Danmarks Statistik 2007 indeholder en kraftig nedjustering af forventninger til befolkningstilvæksten, hvilket har betydelige konsekvenser for forventningerne til arealforbruget til byformål. Det væsentligste element i nedjusteringen er forventninger om væsentlig mindre indvandring, som følge af ændringer i lovgivningen. De seneste års nettofraflytning fra hovedstadsområdet til det øvrige Sjælland spiller imidlertid også ind. Mens indvandringen fra udlandet primært reguleres af lovgivningen - der kan f.eks. ske lempelser i forhold til indvandring af udenlandsk arbejdskraft - kan det indenlandske flyttemønster - herunder flyttebalancen i forhold til resten af Sjælland - i højere grad påvirkes af den kommunale planlægning i hovedstadsområdet. Organisering af data: tidsperioder og geografiske niveauer Udvikling i befolkning, arbejdspladser og byggeri er som hovedregel beskrevet med vægt på data for perioden fra 1994 til 2006. Udviklingen i den samlede 12 års periode - svarende til en planperiode - er beskrevet, og hvor det er relevant desuden særligt for de seneste 4 år - svarende til revisionskadencen. Summariske data for hhv. de seneste 12 år og de seneste 4 år giver samtidig indblik i udviklingstendenser. Data er opgjort i tidsserier for hovedstadsområdet som helhed og desuden summarisk dvs. aktuel status, seneste 12 år samt evt. heraf seneste 4 år, - på flere geografiske niveauer: 1) egne (8 kommunegrupper), 2) kommuner (de 34 kommuner i hovedstadsområdet) samt 3) Fingerplanens hovedstruktur, herunder geografiske delområder i og uden for Fingerbyen samt afstandsbælter fra stationerne på eksisterende og politiske besluttede stationer på banenettet (S-bane, regionaltog og metro), jfr. Bilag B i Fingerplan 2007 (side 71). De 8 egne (kommunegrupper) er vist på figur 0.1, hvoraf det fremgår hvilke kommuner, der indgår i egnene, samt den betegnelse egnene har i tabellerne. De 8 egne svarer til de kommunegrupper, som Skov- og Naturstyrelsen anvendte ved møderækker i forbindelse tilvejebringelsen af Fingerplan 2007. Hovedstadsområdets 34 kommuner fremgår endvidere af figur 0.1. 6 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Indledning Fingerbystrukturen består helt overordnet af 4 geografiske delområder, som er defineret principielt i planloven og konkret fastlagt i Fingerplan 2007: 1) det indre storbyområde (håndfladen), 2) det ydre storbyområde (byfingrene), 3) de grønne kiler og 4) det øvrige hovedstadsområde, jfr. principdiagrammet figur 0.2. Til brug for opgørelser af data er de 4 geografiske delområder yderligere opdelt, jfr. kortene i figur 0.2 og kortene i figur 0.3. Byområdet i det indre storbyområde (håndfladen) opdeles i: Centralkommunerne (kort 1, figur 0.3) Ydre håndflade - som i nogle tilfælde yderligere opdeles i Nord, Vest og Syd (kort 2, figur 0.3). Byområdet i det ydre storbyområde (byfingrene) opdeles i: Indre byfingre (kort 3, figur 0.3) Ydre byfingre (kort 4, figur 0.3) De grønne kiler opdeles i: Indre kiler og kystkiler (de gamle kiler kort 6, figur 0.3) Ydre kiler (de nye kiler inkl. den 4. grønne ring kort 7, figur 0.3) Det øvrige hovedstadsområde Byområde i kommunecentre (kort 5, figur 0.3) Byområde i øvrigt (kort 5, figur 0.3) Sommerhusområder (kort 5, figur 0.3) Lufthavne (kort 5, figur 0.3) Landområde Inden for den 4. grønne ring (kort 8, figur 0.3) Uden for den 4. grønne ring - som i nogen tilfælde yderligere opdeles i Nord og Syd (kort 8, figur 0.3) Hovedstrukturen består ud over af de geografiske delområder også af lokaliseringsprincipper, herunder princippet om stationsnær lokalisering af visse byfunktioner, og princippet om at byudvikling i det øvrige hovedstadsområde fortrinsvis sker i kommunecentrene. Byområdet i Fingerbyen er ud over i de geografiske delområder opdelt i afstandsbælter fra stationerne: 0-600 m fra en station 600-1.000 m fra en station 1.000-1.200 m fra en station > 1.200 m fra en station (ikke-stationsnært) Uden for Fingerbyen er det øvrige hovedstadsområde opdelt i: Kommunecentre Øvrige bysamfund Landområder mv. Samtlige geografiske lag i tilknytning til hovedstrukturen, dvs. de geografiske delområder og lokaliseringsstrategier som princippet om stationsnær lokalisering, fremgår af figur 0.4. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 7
Indledning Figur 0.1 Egne (8 kommunegrupper) og kommuner i hovedstadsområdet 8 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Indledning Figur 0.2 Principdiagram over geografiske delområder i hovedstadsområdets fingerbystruktur Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 9
Indledning Figur 0.3 Geografiske delområder i hovedstadsområdets fingerbystruktur 10 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Indledning Figur 0.4 Samlet kort med de geografiske delområder i hovedstadsområdets fingebystruktur med angivelse af stationsplaceringer og afstandsbælter til station Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 11
Indledning Web-GIS-services i tilknytning til Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 Fingerplan 2007er tilgængelig via en WebGIS-løsning, hvor de enkelte temaer kan ses i sammenhæng. WebGIS-løsningen findes på nettet på adressen http://www.blst.dk/planlaegning/hovedstadsomraadet/fingerplan/ under punktet Fingerplan 2007, bilagskort. De analyser og data fra Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007, som med fordel kan præsenteres via en WebGIS-løsning, er gjort tilgængelige, så de kan ses i deres geografiske udstrækning og som download, hvilket muliggør, at kommunerne kan hente GISdata hjem til brug i sammenhæng med egne data. WebGIS-løsningen til Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 findes på adressen http://www.blst.dk/ Planlaegning/Hovedstadsomraadet/regionaleudviklingstraek/. Data til opgørelsen af ubebyggede arealer planlagt til byformål blev allerede i forbindelse med høringen gjort tilgængelig via en WebGIS-løsning og kan ses på adressen http://www.blst.dk/planlaegning/hovedstadsomraadet/ubebyggedearealer/ via linket RummelighedsWebGIS. 12 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
1. Befolkning og boligbyggeri Indledning Befolkningsudviklingen bestemmes af en række demografiske forhold: antallet af fødte, døde og til- og fraflyttede. Det indenlandske og udenlandske flyttemønster er afhængigt af forhold som udbud af arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og boliger, indvandringslovgivning, skatteforhold mv. Fingerplanens mål er bl.a. at sikre et rigeligt og varieret udbud af byggemuligheder, som dog ikke væsentligt overstiger det forventede boligbyggeri i en 12 årig planperiode og at sikre en balanceret udvikling mellem de forskellige egne i hovedstadsområdet. Fingerbystrukturen skal videreføres, således at byudvikling og byomdannelse i Fingerbyen prioriteres højt. Det skal bl.a. sikre mulighed for en højklasset kollektiv trafikbetjening. Byggeaktiviteten uden for Fingerbyen dæmpes, så byudviklingen alene er af lokal karakter. Udviklingen på boligmarkedet i hovedstadsområdet er karakteriseret ved et højt boligprisniveau, som på den ene side er udtryk for stor efterspørgsel efter boliger i hovedstadsområdet og på den anden side kan virke begrænsende på befolkningsudviklingen. Den overordnede planlægning har generelt sikret, at kommunerne kan planlægge for et rigeligt antal boliger. Prisudviklingen på grunde synes kun i begrænset omfang påvirket af den overordnede planlægning, men bestemmes snarere af en række andre forhold. Hertil kommer, at kommunale hensyn til økonomi, institutioner, skoler mm. synes afgørende for, om byggemulighederne realiseres. Den fysiske planlægning kan alene reservere areal- og byggemuligheder, men ikke sikre, at de udnyttes. Boligernes lokalisering har væsentlig betydning for transport- og pendlingsmønstret. Jo tættere en bolig lokaliseres på regionens centrum eller anden bymæssig koncentration, jo mindre transport og pendling og jo mindre brug af bil. Også lokalisering nær stationerne har betydning for transportmiddelvalget. Lokalisering af boliger inden for Fingerbyen giver generelt gang- eller cykelafstand til højklasset banebetjening. Kapitlet beskriver overordnede regionale udviklingstræk vedr. befolkning og boliger. Det sker så vidt muligt for en 12 års periode (1994-2006) svarende til planperioden for en kommuneplan samt for den seneste 4 års periode (2002-2006). Den beskrevne 12 års periode omfatter såvel år med lavkonjunktur som højkonjunktur. De beskrevne udviklingstræk kan være et grundlag for en vurdering af realistiske niveauer og overordnede rammer for befolkningsog boligudvikling i hovedstadsområdet som helhed og i den enkelte kommune, når kommunerne tager stilling til boligprogram, befolkningsprognose og kommuneplan. Sammenfatning Befolkningsudvikling I 12 års perioden fra 1994 til 2006 voksede hovedstadsområdets samlede befolkning til i alt 1,84 mio. indbyggere. Befolkningstilvæksten var i perioden på i alt 102.000 personer svarende til 5,8%, eller et årligt gennemsnit på 8.500 personer. I perioden fra 2002 til 2006 er væksten aftaget til årligt 4.400 personer. Hovedstadsområdets befolkningstilvækst var i 12 års perioden som helhed større end i resten af landet og på linje med væksten i Skåne, men lavere end i Østjylland (tidl. Vejle og Århus Amter). I perioden fra 2002 til 2006 har befolkningstilvæksten i hovedstadsområdet været lavere end i såvel Skåne, Østjylland som i det øvrige Sjælland mv. (resten af det østlige Danmark) og resten af Danmark (det vestlige Danmark). Billedet er delvis vendt i de seneste to år fra 2006 til 2008. Den gennemsnitlige årlige befolkningstilvækst i hovedstadsområdet var ganske vist fortsat lavere end i perioden fra 1994 til 2006, men den relative befolkningstilvækst var højere end i resten af landet, herunder resten af Sjælland, men fortsat en anelse under befolkningstilvæksten i Østjylland. Nettotilflytningen til hovedstadsområdet fra resten af Danmark og indvandring fra udlandet var i den samlede 12 års periode fra 1994 til 2006 ca. 55.000 personer. I den seneste periode fra 2002 til 2006 er udviklingen vendt. Hvor hovedstadsområdet tidligere havde et overskud af tilflyttere på 4.000-10.000 personer årligt, har der i de se- Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 13
1. Befolkning og boligbyggeri neste år været nettofraflytning, dvs. flere fraflyttere end tilflyttere. Det skyldes både øget udflytning til det øvrige Sjælland mv., Danmark og Skåne og markant mindre indvandring. Flytninger påvirker også den enkelte kommunes befolkningsudvikling. I perioden fra 1994 til 2006 udgjorde de interne flytninger mellem kommuner inden for hovedstadsområdet i gennemsnit 99.000 personer årligt. Flytninger inden for den eksisterende boligmasse har således ofte større betydning for befolkningsudviklingen og -sammensætningen i kommunerne end nybyggeriet. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2007 til 2040 viser, at befolkningen i hovedstadsområdet kun vil vokse langsomt og med en aftagende vækstprocent. Befolkningstallet vil stige til ca. 1,91 mio. i 2030. Frem til 2021 forventes befolkningstallet at vokse med ca. 48.000, mod godt 100.000 i den foregående 12 års periode. De betydelige arealudlæg til boliger i HURs Regionplan 2005 var baseret på en forventet samlet befolkningsvækst på 140.000 personer frem til 2017. I efterfølgende befolkningsfremskrivninger har Danmarks Statistik kraftigt nedjusteret forventningerne til befolkningstilvæksten. Det betyder alt andet lige, at det demografisk betingede boligbehov bliver væsentligt lavere. Fra 1994 til 2006 er andelen af 25-40 årige og især 50-60 årige vokset i hovedstadsområdet. Befolkningens aldersstruktur vil ifølge 2007-fremskrivningen ændre sig markant. Aldersgruppen af 30-59 årige falder med 7% og gruppen over 60 år stiger med 19% frem til 2021. I 2030 er gruppen af 30-59 årige faldet med 11% og gruppen over 60 år steget med 35%. Fremskrivningen indikerer et afsvækket bygge- og arealbehov til bolig- og erhvervsformål. For de enkelte hovedstadskommuner foreligger Danmarks Statistiks fremskrivning, som alene er en fremskrivning af de seneste års demografiske udviklingstræk. Den tager således ikke hensyn til evt. kommende forskydninger i boligbyggeriet mellem kommunerne eller til eventuelle generationsskift i større boligområder. Fremskrivningen viser, at befolkningstilbagegang vil være et vilkår for mange af hovedstadsområdets kommuner, og at alle kommuner vil få færre i den mest erhvervsaktive og boligforbrugende aldersgruppe af 30-59 årige. For mange kommuner vil befolkningsmæssige ændringer og aldersforskydninger i den eksisterende boligmasse betyde mere for kommunens udvikling end befolkningsudviklingen som følge af nybyggeri. Alle egne i hovedstadsområdet har haft befolkningstilvækst i perioden fra 1994 til 2006. I alt 3 kommuner har haft faldende befolkningstal. Den kraftigste befolkningstilvækst har været i Vest, Nord og Nordvest, men også Centralkommunerne og Syd har haft en befolkningstilvækst, som relativt er højere end gennemsnittet for hovedstadsområdet. Vestegnen har haft den relativt svageste befolkningsvækst. I de seneste 4 år fra 2002 til 2006 er befolkningstilvæksten aftaget med den svageste befolkningsudvikling i de indre dele af storbyområdet. Vestegnskommunerne har samlet haft fald i befolkningstallet, mens der nærmest har været stagnation i Centralkommunerne og de nære forstæder. I Vest og Syd er den årlige befolkningstilvækst øget, mens den årlige tilvækst omtrent er opretholdt i Nord og Nordvest. Centralkommunerne har haft en betydelig befolkningsvækst frem til 2001, hvorefter væksten er aftaget, endog med tilbagegang et enkelt år frem til 2006. Set over hele 12 års perioden fra 1994 til 2006 var der en samlet nettotilflytning på 21.000 personer, men i den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 har der været en nettofraflytning på 10.000 personer. Også internt i hovedstadsområdet tegner de seneste to års befolkningsudvikling fra 2006 til 2008 et andet billede, end for den forudgående 4 års periode. Den relative befolkningstilvækst er nu klart størst i Centralkommunerne, der tegner sig for 3 / 4 af nettobefolkningstilvæksten i hovedstadsområdet. Mens den gennemsnitlige årlige befolkningstilvækst var lavere i hovedstadsområdet som helhed end i den forudgående 12 års periode, var den gennemsnitlige årlige befolkningstilvækst i Centralkommunerne højere end i perioden fra 1994 til 2006. I resten af hoved- 14 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
1. Befolkning og boligbyggeri stadsområdet har der fra 2006 til 2008 enten været en meget beskeden befolkningstilvækst eller en svag tilbagegang. I de egne, hvor der var befolkningstilvækst, var den gennemsnitlige årlige befolkningstilvækst lavere end i 12 års perioden fra 1994 til 2006. I 2006 boede der ca. 1,5 mio. personer inden for Fingerbyen, Det svarer til 84% af hovedstadsområdets samlede befolkning. Uden for Fingerbyen boede ca. 300.000, svarende til 16%. Befolkningstilvæksten har i perioden fra 1990 til 2006 været betydeligt højere uden for Fingerbyen (13,8%) end væksten i Fingerbyen (5,7%). Befolkningstilvæksten uden for Fingerbyen har været stor både i kommunecentrene (17,5%), i de mindre byer (8,6%) og i landområdet (9,4%). Fingerplan 2007 skal sikre, at større regional vækst fremover sker i Fingerbyen, mens byudviklingen uden for Fingerbyen er af lokal karakter. Inden for Fingerbyen er der i perioden 1990 til 2006 sket en svag forskydning af befolkningen til Centralkommunerne og de Ydre byfingre. Dette billede er ændret i de seneste 4 år, idet det fra 2002 til 2006 alene er i de Ydre byfingre, der har været befolkningstilvækst, mens der har været stagnation eller en svag befolkningstilbagegang i Centralkommunerne, Ydre håndflade og de Indre byfingre. I 2006 boede 35% af hovedstadsområdets befolkning inden for 600 m fra en eksisterende eller politisk besluttet station, jfr. Fingerplan 2007. Yderligere 24% boede enten i afstande fra 600 m til hhv. 1.000 m til en station i håndfladen eller op til 1.200 m til en station i byfingrene, mens 41% af befolkningen boede længere fra en station end de hhv. 1.000 m i håndfladen og 1.200 m udenfor. I Centralkommunerne boede 72% af befolkningen i 2006 inden for 600 m fra en station, mens det er betydelig færre uden for Centralkommunerne, der har nær adgang til skinnebåren kollektiv transport: i den Ydre håndflade 34%, i de Indre byfingre 20% og i de Ydre byfingre 17%. I de Indre byfingre bor 44% længere end 1.200 m fra en station, i de Ydre byfingre 50%. Befolkningsudviklingen fra 1990 til 2006 i hovedstadsområdet som helhed indebar en forskydning væk fra stationerne. Mere end halvdelen befolkningstilvæksten skete i afstande på mere end 1.200 m til en station. Befolkningstilvæksten fjernt fra stationerne har været 8,5%, mod 6,9% i hovedstadsområdet som helhed. Langt hovedparten af befolkningstilvæksten nær stationerne er sket i Centralkommunerne, men der har også været betydelig befolkningstilvækst nær stationerne i Ydre Køgefinger, Ydre Roskildefinger og Ydre Frederikssundsfinger med vækstrater fra 18% til 21%. I de Ydre byfingre er befolkningstilvæksten imidlertid især sket mere end 1.200 m fra en station, ligesom det er tilfældet i de Indre byfingre. Boligbyggeri Nybyggeriet af boliger kan opgøres på flere måder. Der hersker derfor nogen usikkerhed om omfanget af boligbyggeri. Ifølge Danmarks Statistiks Statistikbank blev der i perioden fra 1994 til 2006 givet byggetilladelser til 57.500 fuldførte boliger. Det egentlige nybyggeri udgør ifølge udtræk fra BBR (december 2007) 50.700 boliger. Forskellen mellem de to opgørelser hidhører bl.a. fra boligomdannelser, f.eks. indretning af taglejligheder, om og tilbygninger. Statistikbankens opgørelse på 57.500 boliger fuldført i 12 års perioden fra 1994 til 2006 svarer til en vækst i boligbestanden på 6,7% og et gennemsnitligt årligt byggeri på 4.800 boliger. Boligbyggeriet i hovedstadsområdet har dermed været relativt mindre end i det øvrige Sjælland mv. og resten af Danmark og relativt næsten kun halvt så stort som i Østjylland. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 15
1. Befolkning og boligbyggeri I den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 har boligbyggeriet ligget på et højere niveau end i den samlede 12 års periode. Der blev i denne periode gennemsnitlig bygget 6.000 boliger pr år i hovedstadsområdet. Det relative niveau var fortsat lavere end i det øvrige Sjælland mv. og resten af landet, herunder ikke mindst Østjylland. Boligbyggeriet har været relativt størst i Vest, efterfulgt af Nordvest og Nord, og relativt lavest i de nære forstæder efterfulgt af Centralkommunerne og Vestegnen. Selvom befolkningstilvæksten også har været relativt størst i de førstnævnte egne, er der ikke nødvendigvis sammenhæng mellem boligbyggeri og befolkningsudvikling. Boligbyggeriet har - ligesom befolkningstilvæksten - ligget på et relativt højere niveau uden for Fingerbyen (11,3%) end inden for Fingerbyen (4,7%) i perioden fra 1994 til 2006. Uden for Fingerbyen har boligbyggeriet været relativt stort både i kommunecentrene og i de øvrige byer. Boligbyggeriets fordeling på boligtyper afviger ikke markant fra boligmassens fordeling. Dog har der i perioden fra 1994 til 2006 været en øget andel af tæt lav boliger, som udgør 20% af byggeriet, mens 24% var parcelhuse og 56% etageboliger. Etagehusbyggeriet dominerer i Centralkommunerne, den øvrige håndflade og i de nære forstæder, og udgør omkring halvdelen af byggeriet på Vestegnen og i Nordøst. Kun i Nordvest og Syd er der bygget flere parcelhuse end etageboliger i 12 års perioden. I den samlede 12 års periode er der i hovedstadsområdet som helhed bygget 13.700 parcelhuse, eller et årligt gennemsnit på godt 1.100 parcelhuse. I de seneste 4 år har det årlige gennemsnit været 1.300 parcelhuse. Parcelhusenes andel af nybyggeriet er imidlertid ikke øget. Det fremgår af Fingerplanens redegørelse, at der i de seneste år er sket en betydelig vækst i parcelhusbyggeriet på det øvrige Sjælland. Af den samlede boligmasse i hovedstadsområdet ligger 40% inden for 600 m fra en station, og næsten lige så stor en andel - 36% - ligger i større afstand fra en station end 1.000 m i håndfladen og 1.200 m uden for håndfladen i byfingrene og uden for Fingerbyen. I Centralkommunerne ligger 73% af boligerne inden for 600 m til en station. Uden for Centralkomunnerne er andelen af boliger med kort afstand til station betydelig lavere: i den Ydre håndflade 36%, i de Indre byfingre 23% og i de Ydre byfingre 18%. I de Indre og Ydre byfingre ligger hhv. 42% og 48% af boligerne i større afstand end 1.200 m fra en station. I perioden fra 1994 til 2006 er der opført nye boliger i alle de geografiske delområder der indgår i hovedstrukturen og i alle afstandsbælter fra stationerne. Samlet set har det relativt største nybyggeri været fjernt fra stationerne. I Centralkommmunerne er 67% af nybyggeriet opført inden for 600 m fra en station, mens det i de Indre byfingre er 20% og i de Ydre byfingre 24%. I de Indre byfingre er 50% af nybyggeriet opført i større afstand end 1.200 m fra en station, i de Ydre byfingre 52%. 16 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
1. Befolkning og boligbyggeri Befolkning Befolkningsudviklingen bestemmes af demografiske forhold, dvs. antal fødte og døde, og flytninger til og fra ind- og udland. Til- og fraflytningerne er påvirket af faktorer som økonomisk udvikling, indvandringslovgivning, erhvervsaktivitet, udbud af arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner samt udbud af både nybyggede boliger og eksisterende boliger, der frigøres på markedet. Befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet sammenlignet med andre områder Hovedstadsområdets position og udvikling belyses ved at sammenligne med udviklingen i resten af Danmark og Skåne. I perioden fra 1994 til 2006 har hovedstadsområdet haft en relativt kraftigere befolkningstilvækst end både den øvrige del af Sjælland mv. og resten af Danmark. I Østjylland har befolkningstilvæksten dog været kraftigere end i hovedstadsområdet. Væksten i Skåne har ligget på samme niveau som i hovedstadsområdet. I den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 faldt stigningstakten i hovedstadsområdet og blev lavere end i naboområderne på Sjælland og i Skåne samt i resten af Danmark, herunder Østjylland, hvor den årlige befolkningstilvækst steg, mens den næsten blev halveret i hovedstadsområdet. I den seneste 4 års periode har hovedstadsområdet haft nettofraflytning. Fraflytningen til resten af landet er vokset og indvandringen fra udlandet er faldet markant. Befolkning Folketal Tilvækst Gennemsnit tilvækst pr. år Tilvækst i % 2006 1994-2006 2002-2006 1994-2006 2002-2006 1994-2006 2002-2006 Hovedstadsområdet 1.843.212 101.738 17.443 8.478 4.361 5,8 1,0 Øvrige Sjælland mv. 601.864 23.182 9.643 1.932 2.411 4,0 1,6 Øvrige Danmark 2.982.383 105.898 32.019 8.825 8.005 3,7 1,1 - heraf Østjylland 1.022.291 72.802 26.297 6.067 6.574 7,7 2,6 Hele landet 5.427.459 230.818 59.105 19.235 14.776 4,4 1,1 Skåne 1.169.464 63.478 24.374 5.290 6.094 5,7 2,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, og Statistiska Centrabyrån, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.1 Folketal pr. 1. januar og udvikling i udvalgte områder fra 1994 til 2006 (12 år) og fra 2002 til 2006 (4 år) Befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet som helhed, egne og kommuner Hovedstadsområdets samlede befolkning var godt 1,84 mio. personer pr. 1. januar 2006 svarende til 34% af landets befolkning. Befolkningstilvæksten i perioden fra 1994 til 2006 var på ca. 102.000 personer svarende til 5,8% eller i gennemsnit ca. 8.500 personer pr. år. Alt i alt betyder det et svagt stigende befolkningstal med en gennemsnitlig stigningstakt på 0,5% pr. år. I den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 er befolkningsvæksten imidlertid aftaget yderligere til i gennemsnit 4.400 personer pr. år svarende til en stigning på 0,2% pr. år. Samtidig er der fra 2002 til 2006 for første gang siden 1980 erne flere personer, der flytter fra hovedstadsområdet end til hovedstadsområdet, når indenlandske flytninger og ind- og udvandring regnes sammen. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 17
1. Befolkning og boligbyggeri Befolkning Befolkning 2006 Vækst 1994-2006 Vækst i % 1994-2006 Gennemsnit pr. år 1994-2006 Vækst 2002-2006 Vækst i % 2002-2006 Gennemsnit pr. år 2002-2006 Vækst 2006-2008 Vækst i % 2006-2008 Gennemsnit pr. år 2006-2008 Centralkommunerne Frederiksberg 91.855 4.389 5,0 366 533 0,6 133 1.589 1,7 795 København 501.158 33.905 7,3 2.825 627 0,1 157 8.703 1,7 4.352 I alt 593.013 38.294 6,9 3.191 1.160 0,2 290 10.292 1,7 5.146 Nære forstæder Dragør 13.154 825 6,7 69 79 0,6 20 107 0,8 54 Gentofte 68.623 2.372 3,6 198 410 0,6 103 290 0,4 145 Gladsaxe 61.735 779 1,3 65-179 -0,3-45 827 1,3 414 Herlev 27.023-94 -0,3-8 -475-1,7-119 -456-1,7-228 Lyngby-Taarbæk 51.908 2.426 4,9 202 806 1,6 202-459 -0,9-230 Tårnby 39.708 223 0,6 19 186 0,5 47 308 0,8 154 I alt 262.151 6.531 2,6 544 827 0,3 207 617 0,2 309 Vestegnen Albertslund 27.853-1.717-5,8-143 -1.277-4,4-319 -251-0,9-126 Brøndby 34.247 613 1,8 51-295 -0,9-74 -416-1,2-208 Glostrup 20.699 425 2,1 35 287 1,4 72-26 -0,1-13 Hvidovre 49.762 1.139 2,3 95 88 0,2 22-382 -0,8-191 Høje-Taastrup 46.257 950 2,1 79 310 0,7 78 901 1,9 451 Ishøj 20.820-100 -0,5-8 -167-0,8-42 -133-0,6-67 Rødovre 36.506 1.085 3,1 90-85 -0,2-21 -362-1,0-181 Vallensbæk 12.230 138 1,1 12 53 0,4 13 169 1,4 85 I alt 248.374 2.533 1,2 211-1.086-0,5-272 -500-0,2-250 Nordøst Fredensborg 39.131 854 2,2 71-187 -0,5-47 109 0,3 55 Helsingør 61.340 4.555 8,0 380 794 1,3 199-496 -0,8-248 Hørsholm 24.317 1.139 4,9 95 279 1,2 70-120 -0,5-60 Rudersdal 54.241 3.148 6,2 262 1.212 2,3 303-372 -0,7-186 I alt 179.029 9.696 5,7 808 2.098 1,2 525-879 -0,5-440 Nord Allerød 23.498 1.751 8,1 146 428 1,9 107-5 -0,0-3 Frederiksværk-Hundested 30.513 2.621 9,4 218 568 1,9 142 311 1,0 156 Furesø 37.370 2.537 7,3 211 151 0,4 38 297 0,8 149 Gribskov 40.360 3.522 9,6 294 677 1,7 169 152 0,4 76 Hillerød 45.616 4.523 11,0 377 2.855 6,7 714 952 2,1 476 I alt 177.357 14.954 9,2 1.246 4.679 2,7 1.170 1.707 1,0 854 Nordvest Ballerup 46.654 1.361 3,0 113 312 0,7 78 462 1,0 231 Egedal 39.948 3.859 10,7 322 1.772 4,6 443 585 1,5 293 Frederikssund 43.702 5.028 13,0 419 722 1,7 181 400 0,9 200 I alt 130.304 10.248 8,5 854 2.806 2,2 702 1.447 1,1 724 Vest Roskilde 80.455 7.780 10,7 648 2.872 3,7 718 471 1,8 236 Lejre 26.132 2.204 9,2 184 793 3,1 198 232 0,3 116 I alt 106.587 9.984 10,3 832 3.665 3,6 916 703 0,7 352 Syd Greve 47.968 1.494 3,2 125-310 -0,6-78 -195-0,4-98 Køge 55.718 4.671 9,2 389 2.550 4,8 638 919 1,6 460 Solrød 20.877 1.684 8,8 140 712 3,5 178-118 -0,6-59 Stevns 21.834 1.649 8,2 137 342 1,6 86 58 0,3 29 I alt 146.397 9.498 6,9 792 3.294 2,3 824 664 0,5 332 Hovedstadsområdet I alt 1.843.212 101.738 5,8 8.478 17.433 1,0 4.361 14.051 0,8 7.026 Note: Uvelse sogn er henført til Frederikssund Kommune. Pr. 1, januar 2007 indgår Uvelse sogn i den ny Hillerød Kommune Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.2 Folketal pr. 1. januar 2006 og befolkningsudvikling i perioderne: 1994 til 2006 (12år) - 2002 til 2006 (4 år) - 2006 til 2008 (2 år) 18 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
1. Befolkning og boligbyggeri 10 til 15% 8 til 10% 6 til 8% 3 til 6% 0 til 3% -10 til 0% Proncentvis ændring i befolkning fra 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.1 Befolkningsudvikling fra 1994 til 2006 i procent i hovedstadsområdets kommuner 4 til 8% 3 til 4% 2 til 4% 1 til 2% 0 til 1% -5 til 0% Proncentvis ændring i befolkning fra 2002 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.2 Befolkningsudvikling fra 2002 til 2006 i procent i hovedstadsområdets kommuner 35 tusinde personer 30 25 20 15 10 5 0 År 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 1994 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.3 Befolkning i 1994 og 2006 i 1års aldersklasser i hovedstadsområdet Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 19
1. Befolkning og boligbyggeri 20 tusinde personer 16 12 8 4 0 År 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 1994 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.4 Befolkning i 1994 og 2006 i 1 års aldersklasser i Centralkommunerne 2,5 % 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 År 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 Centralkommunerne Hovedstadsområdet Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.5 Befolkning 2006 i 1 års-aldersklasser i procent af samlet befolkning i hovedstadsområdet og i Centralkommunerne 20 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
1. Befolkning og boligbyggeri Nettoflytning 1994-2006 Kommuner / egne Centralkommunerne Intern nettoflytning i hovedstadsområdet Nettotilflytning Nettoindvandring Samlet nettotilflytning Øvrige Sjælland mv. Øvrige Danmark fra udlandet 1994-2006 Gennemsnit pr. år Frederiksberg -3.747-277 5.864 1.835 3.675 306 København -32.598 330 38.508 11.458 17.698 1.475 I alt -36.345 53 44.372 13.293 21.373 1.781 Nære forstæder Dragør 574-216 36 292 686 57 Gentofte -431-392 1.657 2.099 2.933 244 Gladsaxe 657-870 653 474 914 76 Herlev -183-431 169 300-145 -12 Lyngby-Taarbæk 161 101 1.370 2.613 4.245 354 Tårnby 1.404-1.291-232 1.295 1.176 98 I alt 2.182-3.099 3.653 7.073 9.809 817 Vestegnen Albertslund -3.898-1.015 203 452-4.258-355 Brøndby 78-986 42 338-528 -44 Glostrup 865-543 12 233 567 47 Hvidovre 1.047-1.170 513 365 755 63 Høje-Taastrup -517-1.725-278 583-1.937-161 Ishøj -590-1.352-270 370-1.842-154 Rødovre 1.991-792 271 235 1.705 142 Vallensbæk -335-379 -75 190-599 -50 I alt -1.359-7.962 418 2.766-6.137-511 Nordøst Fredensborg -229-800 -310 403-936 -78 Helsingør 4.655-679 -530 943 4.389 366 Hørsholm 757-200 -37 639 1.159 97 Rudersdal 931-276 513 1.722 2.890 241 I alt 6.114-1.955-364 3.707 7.502 625 Nord Allerød 162-379 -228 574 129 11 Frederiksværk-Hundested 2.944-416 -409 610 2.729 227 Furesø 773-424 10 614 973 81 Gribskov 3.574-882 -780 1.331 3.243 270 Hillerød 2.408-510 61 775 2.734 228 I alt 9.861-2.611-1.346 3.904 9.808 817 Nordvest Ballerup 519-1.263-303 773-274 -23 Egedal 1.696-1.295-600 483 284 24 Frederikssund 4.526-1.145-707 988 3.662 305 I alt 6.741-3.703-1.610 2.244 3.672 306 Vest Lejre 2.096-1.433-176 658 1.145 95 Roskilde 3.604-798 88 2.442 5.336 445 I alt 5.700-2.231-88 3.100 6.481 540 Syd Greve -219-1.863-283 561-1.804-150 Køge 4.132-1.887-404 853 2.694 225 Solrød 722-823 -266 357-10 -1 Stevns 2.471-1.050-134 595 1.882 157 I alt 7.106-5.623-1.087 2.366 2.762 230 Hovedstadsområdet i alt 0-27.131 43.948 38.453 55.270 4.606 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.3 Nettotilflytning i kommuner i hovedstadsområdet fordelt på fraflytningsområde fra 1994 til 2006 (12 år) Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 21
1. Befolkning og boligbyggeri Nettoflytning 2002-2006 Intern nettoflytning Nettotilflytning Netto- Samlet nettotilflytning i hovedindvandring Kommuner / egne stadsområdet Øvrige Sjælland mv. Øvrige Danmark fra udlandet 2002-2006 Gennemsnit pr. år Centralkommunerne Frederiksberg -2.104-301 1.545 224-636 -159 København -17.790-1.815 10.449-172 -9.328-2.332 I alt -19.894-2.116 11.994 52-9.964-2.491 Nære forstæder Dragør 108-89 -44 80 55 14 Gentofte -242-227 270 669 470 118 Gladsaxe 295-422 -76-47 -250-63 Herlev -105-135 -36-121 -397-99 Lyngby-Taarbæk 98-59 309 985 1.333 333 Tårnby 1.235-549 -132 95 649 162 I alt 1.389-1.481 291 1.661 1.860 465 Vestegnen Albertslund -1.250-469 -158-77 -1.954-489 Brøndby 306-506 -180-174 -554-139 Glostrup 482-240 -37 3 208 52 Hvidovre 732-511 -8-205 8 2 Høje Taastrup 623-762 -313 16-436 -109 Ishøj 16-557 -119 21-639 -160 Rødovre 558-417 61-110 92 23 Vallensbæk 60-145 -44-23 -152-38 I alt 1.527-3.607-798 -549-3.427-857 Nordøst Fredensborg 5-344 -243-2 -584-146 Helsingør 1.449-224 -532 4 697 174 Hørsholm 358-139 -126 293 386 97 Rudersdal 985-132 -132 505 1.226 307 I alt 2.797-839 -1.033 800 1.725 431 Nord Allerød -11-131 -118 165-95 -24 Frederiksværk-Hundested 943-157 -289 138 635 159 Furesø 243-215 -146-4 -122-31 Gribskov 1.172-246 -507 317 736 184 Hillerød 1.231-221 -161 190 1.039 260 I alt 3.578-970 -1.221 806 2.193 548 Nordvest Ballerup 537-545 -169 138-39 -10 Egedal 1.328-500 -255 164 737 184 Frederikssund 2.105-487 -381 231 1.468 367 I alt 3.970-1.532-805 533 2.166 542 Vest Lejre 1.010-590 -91 178 507 127 Roskilde 1.911-460 -66 837 2.222 556 I alt 2.921-1.050-157 1.015 2.729 682 Syd Greve -193-832 -243 128-1.140-285 Køge 2.534-653 -224 305 1.962 491 Solrød 536-375 -97 122 186 47 Stevns 835-499 -90 225 471 118 I alt 3.712-2.359-654 780 1.479 370 Hovedstadsområdet i alt 0-13.954 7.617 5.098-1.239-310 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.4 Nettoflytning i kommunerne i hovedstadsområdet fordelt på fraflytningsområde fra 2002 til 2006 (4 år) 22 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
1. Befolkning og boligbyggeri Befolkningens alderssammensætning er af mindst samme betydning som befolkningstilvæksten. Befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet i perioden fra 1994 til 2006 (se figur 1.3) kan karakteriseres som en forskydning mod en øget andel 25-40 årige, og især en øget andel 50-65 årige. 7 af de 8 egne - kommunegrupper - følger stort set den generelle tendens for hovedstadsområdet som helhed. Kun Centralkommunerne afviger markant fra mønstret. Der er i de seneste årtier sket en betydelig udskiftning af Centralkommunernes befolkning. Centralkommunerne har i dag relativt færre ældre beboere end hovedstadsområdet som helhed. Det er et væsentligt skift i forhold til for 20 år siden. Centralkommunerne har til gengæld en betydelig overvægt ikke kun i de typisk uddannelsessøgende aldersgrupper, men i hele aldersgruppen fra 20 til 40 år (se figur 1.5). Fødte, døde og til- og fraflytning I 12 års perioden 1.1.1994 til 1.1.2006 fødtes der i gennemsnit 24.000 personer pr. år i hovedstadsområdet. Der døde årligt 20.000 personer, hvilket giver et årligt fødselsoverskud på 4.000 personer. I samme periode flyttede der i gennemsnit ca. 28.000 personer om året til hovedstadsområdet fra resten af Danmark, og 26.000 personer om året fra hovedstadsområdet til resten af Danmark. Hertil kommer en indvandring fra udlandet på i gennemsnit ca. 23.000 personer årligt og en udvandring på 19.000 personer. Til sammenligning flyttede der i perioden årligt i gennemsnit 99.000 personer internt mellem kommunerne i hovedstadsområdet. Generelt har de samlede flytninger i den eksisterende boligmasse i en kommune større betydning for tilflytningen af personer og dermed kommunens befolkningsmæssige udvikling end byggeri af nye boliger. De samlede flytninger i løbet af 12 års perioden fra 1994 til 2006 ud og ind af hovedstadsområdets kommuner overstiger hovedstadsområdets nuværende samlede befolkningstal på 1,84 mio. indbyggere. I perioden fra 1994 til 2006 har tilflytningen til hovedstadsområdet fra det øvrige Sjælland mv. (dvs. inkl. Lolland- Falster og Bornholm) været ca. 10.000 personer i gennemsnit om året og 18.000 personer fra resten af landet. Fraflytningen fra hovedstadsområdet til det øvrige Sjælland har været godt 12.000 personer årligt og 14.000 personer til resten af landet. I den samlede 12 års periode har hovedstadsområdet således haft en svag nettofraflytning til det øvrige Sjælland mv., men en lidt større nettotilflytning fra resten af landet. Fraflytningen fra hovedstadsområdet til Sverige i perioden fra 2000 til 2006, hvor Øresundsforbindelsen har eksisteret, har været ca. 2.900 personer i gennemsnit årligt, mens tilflytningen til hovedstadsområdet fra Sverige har været ca. 1.700 personer. Den gennemsnitlige årlige nettofraflytning til Sverige har dermed udgjort halvdelen af den gennemsnitlige årlige nettofraflytning til resten af Sjælland, men den er jævnt stigende. I perioden fra 1994 til 2002 havde hovedstadsområdet nettotilflytning - i enkelte år over 10.000 personer. Fra 2002 til 2006 er tendensen imidlertid vendt til en nettofraflytning. Ændringen i flyttemønstret hænger sammen med stigende udflytning fra hovedstadsområdet til det øvrige Sjælland og Skåne samt et markant fald i indvandringen fra udlandet. Befolkningsbevægelser 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Fødselsoverskud 2.822 2.160 2.468 3.105 3.685 3.494 4.489 4.139 3.789 4.355 4.557 5.095 Nettotilflyttede indenlands 2.739 3.478 4.806 2.552 2.818 2.798 2.709 1.254-1.363-2.284-1.437-1.253 Nettoindvandrede 3.100 6.916 6.033 4.353 4.100 3.445 2.877 2.531 2.113 1.073 1.249 663 Nettobefolkningstilvækst 8.661 12.554 13.307 10.010 10.603 9.737 10.075 7.924 4.539 3.144 4.369 4.505 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.5 Nettobevægelser i befolkning i hovedstadsområdet fra 1994 til 2006 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 23
1. Befolkning og boligbyggeri 12 tusinde personer 10 8 6 4 2 0-2 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.6 Nettotilflytning til hovedstadsområdet fra 1994 til 2006 (inkl. ind- og udvandring) År I perioden fra 1994 til 2006 havde hovedstadsområdet en samlet nettotilflytning på i gennemsnit 4.600 personer årligt. Der var en nettofraflytning til det øvrige Sjælland på i gennemsnit ca. 2.200 personer årligt. Samtidig var der en nettotilflytning til hovedstadsområdet fra det øvrige Danmark på ca. 3.700 personer årligt og en nettoindvandring fra udlandet på ca. 3.200 personer årligt. I den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 skiftede flyttemønstret, så der var nettofraflytning på i gennemsnit 300 personer årligt I denne periode var nettofraflytningen til det øvrige Sjælland ca. 3.500 personer i gennemsnit årligt. Der var en nettotilflytning fra det øvrige Danmark på ca. 1.900 personer, og nettoindvandringen fra udlandet faldt til ca. 1.300 personer årligt. Mens Københavns Kommune og Vestegnen i den samlede 12 års periode fra 1994 til 2006 havde betydelig nettoindvandring fra udlandet, er flyttemønsteret i de sidste 4 år ændret til svag nettoudvandring til udlandet. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning 2007 Danmarks Statistik har foretaget en langsigtet befolkningsfremskrivning for hele landet for perioden fra 2007 til 2040, herunder for hovedstadsområdet. Fremskrivningen er kommunefordelt frem til 2030. Fremskrivningen er alene baseret på den hidtidige udvikling i fødsels- og dødshyppighed samt det hidtidige flyttemønster mellem regioner og ind og ud af landet, og tager f.eks. ikke hensyn til planlagte fremtidige byudviklingsmulig heder og deres geografiske fordeling i kommunerne. Danmarks Statistiks 2007-fremskrivning for hovedstadsområdet viser, at befolkningstallet på 1,85 mio. i 2007 vil stige, om end i aftagende grad, og stige til ca. 1,91 mio. i perioden frem til 2030. Aldersfordelingen vil ændre sig markant i perioden frem til 2030. Den mest erhvervsaktive aldersgruppe 30-59 årige vil falde 11% og gruppen over 60 år vil stige kraftigt med 35%. På kortere sigt frem til 2021, dvs. lidt mere end den kommende planperiode, viser fremskrivningen, at andelen af 30-59 årige vil falde med 7% og andelen over 60 år stige med 19%. Danmarks Statistik udarbejder en langsigtet befolkningsfremskrivning hvert år. I de seneste år er der sket en markant nedjustering af forventningerne til befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet i forhold til i begyndelsen af århundredet. 24 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
1. Befolkning og boligbyggeri Befolkningsfremskrivninger Befolkning Vækst Vækst i % 2007 2021 2025 2030 2007-2021 2007-2025 2007-2030 2007-2021 2007-2025 2007-2030 0-9 årige 225.791 208.059 213.253 220.532-17.732-12.538-5.259-7,9-5,6-2,3 10-19 årige 208.917 210.810 204.656 199.498 1.893-4.261 9.419 0,9-2,0-4,5 20-29 årige 234.354 277.234 272.036 264.934 42.880 37.682 30.580 18,3 16,1 13,0 30-39 årige 289.677 233.582 250.192 261.176-56.095-39.485-28.501-19,4-13,6-9,8 40-49 årige 271.418 249.104 224.022 213.957-22.314-47.396-57.461-8,2-17,5-21,2 50-59 årige 230.739 255.128 252.239 231.920 24.389 21.500 1.181 10,6 9,3 0,5 60-69 årige 202.384 197.786 209.644 225.338-4.598 7.280 22.954-2,3 3,6 11,3 70-79 årige 110.691 173.208 169.116 160.571 62.517 58.425 49.880 56,5 52,8 45,1 80-89 årige 61.489 72.532 90.051 110.477 11.043 28.562 48.988 18,0 46,5 79,7 90 år+ 12.182 18.013 20.262 25.671 5.831 8.080 13.489 47,9 66,3 110,7 I alt 1.847.642 1.895.442 1.905.477 1.914.081 47.800 57.835 66.439 2,6 3,1 3,6 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.6 Befolkningsfremskrivning for hovedstadsområdet fra 2007 til 2030 (antal personer) HUR s Beretning Regionplan 2005 fra december 2002 angav en samlet vækst på 140.000 personer svarende til 7-8% frem til 2017 baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2001. Beretningen angav forventninger om et nybyggeri i den kommende planperioder på ca. 79.000 boliger. I forslaget til Regionplan 2005 var befolkningsfremskrivningen nedjusteret til en vækst på 2,7%. HUR vurderede på trods af nedjusteringen af befolkningstilvæksten, at der skulle være mulighed for at planlægge for byggeri til 75.000 nye boliger i 12 års perioden fra 2005 til 2017, svarende til en vækst i boligmassen på 8-9%, og udlagde i Regionplan 2005 nye byggemuligheder til yderligere knap 22.000 boliger, som supplerede de eksisterende boligbyggemuligheder i allerede fastlagte byområder, som var opgjort til 87.000 boliger, dvs. samlet 109.000 boliger. Befolknings frem skrivningen 2007 viser en vækst på 48.000 personer eller 2,6% frem til 2021. Væksten forventes mindsket yderligere i den efterfølgende periode til 18.700 personer eller 1,0% fra 2021 til 2030. Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning fra 2007 indikerer således en betydelig nedskrivning af det demografisk betingede boligbehov i forhold til det, der lå til grund for Regionplan 2005. 35 tusinde personer 30 25 20 15 10 5 0 År 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 99+ 2006 2018 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.7 Befolkning i 2006 og 2018 i 1 års aldersklasser i hovedstadsområdet Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 25
1. Befolkning og boligbyggeri 2,2 mio. personer 2,1 2,0 1,9 1,8 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 Fremskrivning 2001 Fremskrivning 2002 Fremskrivning 2003 Fremskrivning 2004 Fremskrivning 2007 Faktisk udvikling Note: Fremskrivningerne i hovedstadsområdet før 2007 indbefatter ikke den tidligere Stevns Kommune. Kilde: Københavns Statistiske Kontor, Statistisk Årbog for Hovedstadsområdet. By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.8 Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger frem til 2030 udarbejdet hhv. 2001, 2002, 2003, 2004 og 2007 (antal personer) Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 2007 foreligger fordelt på kommuner. Fordelingen på kommuner er alene foretaget ud fra demografi og de seneste års befolkningsmæssige forskydninger, men tager f.eks. ikke hensyn til planlagte fremtidige byudviklingsmulig heder og deres geografiske fordeling i kommunerne eller kommende generationsskifter i bebyggelser fra f.eks. 1960 erne og 1970 erne. Den kommunefordelte befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik bør derfor ikke uden videre lægges til grund for den kommunale planlægning for en periode, der strækker sig over en længere årrække, men gengives alligevel i tabel 1.7 og figur 1.9 for hele befolkningen, for at vise de rent demografisk betingede bevægelser. Fremskrivningen viser, at befolkningsmæssig tilbagegang vil være et vilkår for mange kommuner. I tabel 1.8 og figur 1.10 er befolkningsfremskrivningen vist, for så vidt angår aldersgruppen 30-59 årige. Fremskrivningen for hele befolkningen fordelt på kommuner viser befolkningsmæssig stagnation eller tilbagegang i meget store dele af hovedstadsområdet. Langt den største vækst tilfalder Centralkommunerne, der ifølge de demografiske fremskrivninger tegner sig for mere end 2 / 3 af den samlede netto befolkningstilvækst i hovedstadsområdet. Centralkommunerne er også den egn, der ifølge fremskrivningen relativt får den største befolkningstilvækst med 8%. Vest og Nordvest er de to øvrige egne med befolkningstilvækst over gennemsnittet for hovedstadsområdet. Fremskrivningen for aldersgruppen af 30-59 årige viser, at denne traditionelt mest erhvervsaktive og boligforbrugende aldersgruppe, bliver mindre i samtlige kommuner. I hovedstadsområdet som helhed viser fremskrivningen et fald på 7%. I flere kommuner og en enkelt egn viser fremskrivningen tilbagegange på over 10%, i en enkelt - Albertslund Kommune - godt 25%. Alt i alt tegner Danmarks Statistiks fremskrivninger af hovedstadsområdets befolkning og dens aldersfordeling et billede, som peger i retning af et mindre bygge- og arealbehov. 26 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
1. Befolkning og boligbyggeri Befolkningsfremskrivning Kommuner/egne 2007 2021 2025 2030 2007-2021 2007-2025 2007-2030 Vækst i % 2007-2021 Vækst i % 2007-2030 Centralkommunerne Frederiksberg 92.234 94.862 95.666 96.234 2.628 3.432 4.000 2,8 4,3 København 503.699 535.425 541.780 546.230 31.726 38.081 42.531 6,3 8,4 I alt 595.933 630.287 637.446 642.464 34.354 41.513 46.531 5,8 7,8 Nære forstæder Dragør 13.184 12.859 12.859 12.879-325 -325-305 -2,5-2,3 Gentofte 68.672 68.511 68.649 68.952-161 -23 280-0,2 0,4 Gladsaxe 61.945 61.420 61.492 61.623-525 -453-322 -0,8-0,5 Herlev 26.743 26.061 26.010 26.028-682 -733-715 -2,6-2,7 Lyngby-Taarbæk 51.751 51.338 51.283 51.358-413 -468-393 -0,8-0,8 Tårnby 39.772 40.345 40.599 40.884 573 827 1.112 1,4 2,8 I alt 262.067 260.534 260.892 261.724-1.533-1.175-343 -0,6-0,1 Vestegnen Albertslund 27.608 25.298 24.902 24.512-2.310-2.706-3.096-8,4-11,2 Brøndby 33.947 32.870 32.797 32.690-1.077-1.150-1.257-3,2-3,7 Glostrup 20.618 20.980 21.090 21.184 362 472 566 1,8 2,7 Hvidovre 49.422 49.089 49.135 49.176-333 -287-246 -0,7-0,5 Høje-Taastrup 46.683 48.288 48.620 48.837 1.605 1.937 2.154 3,4 4,6 Ishøj 20.715 20.591 20.619 20.603-124 -96-112 -0,6-0,5 Rødovre 36.244 35.491 35.430 35.376-753 -814-868 -2,1-2,4 Vallensbæk 12.145 11.604 11.508 11.405-541 -637-740 -4,5-6,1 I alt 247.382 244.211 244.101 243.783-3.171-3.281-3.599-1,3-1,5 Nordøst Fredensborg 39.303 38.413 38.304 38.234-890 -999-1.069-2,3-2,7 Helsingør 61.012 61.820 61.878 61.964 808 866 952 1,3 1,6 Hørsholm 24.332 23.896 23.821 23.791-436 -511-541 -1,8-2,2 Rudersdal 53.910 53.384 53.264 53.300-526 -646-610 -1,0-1,1 I alt 178.557 177.513 177.267 177.289-1.044-1.290-1.268-0,6-0,7 Nord Allerød 23.609 22.735 22.571 22.489-874 -1.038-1.120-3,7-4,7 Frederiksværk-Hundested 30.798 32.864 33.211 33.530 2.066 2.413 2.732 6,7 8,9 Furesø 37.624 37.324 37.219 37.185-300 -405-439 -0,8-1,2 Gribskov 40.409 40.343 40.335 40.332-66 -74-77 -0,2-0,2 Hillerød 46.354 49.787 50.261 50.735 3.433 3.907 4.381 7,4 9,5 I alt 178.794 183.053 183.597 184.271 4.259 4.803 5.477 2,4 3,1 Nordvest Ballerup 46.914 47.371 47.369 47.378 457 455 464 1,0 1,0 Egedal 40.057 41.409 41.535 41.686 1.352 1.478 1.629 3,4 4,1 Frederikssund 43.910 47.373 47.926 48.482 3.463 4.016 4.572 7,9 10,4 I alt 130.881 136.153 136.830 137.546 5.272 5.949 6.665 4,0 5,1 Vest Lejre 26.361 26.960 27.059 27.158 599 698 797 2,3 3,0 Roskilde 81.017 86.541 87.408 88.234 5.524 6.391 7.217 6,8 8,9 I alt 107.378 113.501 114.467 115.392 6.123 7.089 8.014 5,7 7,5 Syd Greve 47.672 45.264 44.845 44.478-2.408-2.827-3.194-5,1-6,7 Køge 56.298 61.123 61.955 62.797 4.825 5.657 6.499 8,6 11,5 Solrød 20.852 21.435 21.533 21.614 583 681 762 2,8 3,7 Stevns 21.828 22.376 22.548 22.720 548 720 892 2,5 4,1 I alt 146.650 150.198 150.881 151.609 3.548 4.231 4.959 2,4 3,4 Hovedstadsområdet i alt 1.847.642 1.895.450 1.905.481 1.914.078 47.808 57.839 66.436 2,6 3,6 Note: Summeringen i denne tabel svarer ikke til summeringen af alle aldre i tabel 1.6 i følge Danmarks Statistiks fremskrivning Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.7 Danmarks Statistiks Befolkningsfremskrivning 2007 efter område og tid - Hele befolkningen Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 27
1. Befolkning og boligbyggeri 30-59 årige - fremskrivning Kommune/egne 2007 2021 2025 2030 2007-2021 2007-2025 2007-2030 Vækst i % 2007-2021 Vækst i % 2007-2030 Centralkommune Frederiksberg 39.538 37.025 36.916 36.417-2.513-2.622-3.121-6,4-7,9 København 217.586 211.665 213.463 211.889-5.921-4.123-5.697-2,7-2,6 I alt 257.124 248.690 250.379 248.306-8.434-6.745-8.818-3,3-3,4 Nære forstæder Dragør 5.698 5.056 4.866 4.732-642 -832-966 -11,3-17,0 Gentofte 29.285 26.988 25.992 25.334-2.297-3.293-3.951-7,8-13,5 Gladsaxe 26.133 23.950 23.223 22.680-2.183-2.910-3.453-8,4-13,2 Herlev 11.108 9.575 9.184 8.928-1.533-1.924-2.180-13,8-19,6 Lyngby-Taarbæk 20.789 19.047 18.425 17.982-1.742-2.364-2.807-8,4-13,5 Tårnby 17.518 16.540 16.284 16.118-978 -1.234-1.400-5,6-8,0 I alt 110.531 101.156 97.974 95.774-9.375-12.557-14.757-8,5-13,4 Vestegnen Albertslund 11.226 9.043 8.599 8.313-2.183-2.627-2.913-19,4-25,9 Brøndby 14.226 12.454 11.979 11.662-1.772-2.247-2.564-12,5-18,0 Glostrup 8.584 8.080 7.904 7.712-504 -680-872 -5,9-10,2 Hvidovre 20.563 18.785 18.262 17.869-1.778-2.301-2.694-8,6-13,1 Høje-Taastrup 20.081 18.874 18.486 18.178-1.207-1.595-1.903-6,0-9,5 Ishøj 8.735 7.743 7.518 7.369-992 -1.217-1.366-11,4-15,6 Rødovre 15.028 13.659 13.265 13.003-1.369-1.763-2.025-9,1-13,5 Vallensbæk 5.314 4.534 4.335 4.222-780 -979-1.092-14,7-20,5 I alt 103.757 93.172 90.348 88.328-10.585-13.409-15.429-10,2-14,9 Nordøst Fredensborg 17.260 14.599 13.923 13.493-2.661-3.337-3.767-15,4-21,8 Helsingør 26.064 23.265 22.088 21.187-2.799-3.976-4.877-10,7-18,7 Hørsholm 9.970 8.829 8.391 8.096-1.141-1.579-1.874-11,4-18,8 Rudersdal 21.973 20.144 19.242 18.590-1.829-2.731-3.383-8,3-15,4 I alt 75.267 66.837 63.644 61.366-8.430-11.623-13.901-11,2-18,5 Nord Allerød 10.461 9.165 8.647 8.301-1.296-1.814-2.160-12,4-20,8 Frederiksværk-Hundested 13.337 12.389 11.911 11.557-948 -1.426-1.780-7,1-13,3 Furesø 15.973 14.448 13.720 13.272-1.525-2.253-2.701-9,5-16,9 Gribskov 17.580 15.447 14.636 14.049-2.133-2.944-3.531-12,1-20,1 Hillerød 19.962 19.408 18.813 18.277-554 -1.149-1.685-2,6-8,4 I alt 77.313 70.857 67.727 65.456-6.456-9.586-11.857-8,4-15,3 Nordvest Ballerup 19.244 17.935 17.255 16.762-1.309-1.989-2.482-6,8-12,9 Egedal 18.349 17.302 16.740 16.277-1.047-1.609-2.072-5,7-11,3 Frederikssund 18.939 18.154 17.512 17.002-785 -1.427-1.937-4,1-10,2 I alt 56.532 53.391 51.507 50.041-3.141-5.025-6.491-5,6-11,5 Vest Lejre 11.914 10.835 10.494 10.200-1.079-1.420-1.714-9,1-14,4 Roskilde 34.736 33.373 32.531 31.688-1.363-2.205-3.048-3,9-8,8 I alt 46.650 44.208 43.025 41.888-2.442-3.625-4.762-5,2-10,2 Syd Greve 21.169 18.045 17.171 16.483-3.124-3.998-4.686-14,8-22,1 Køge 24.505 24.047 23.567 23.065-458 -938-1.440-1,9-5,9 Solrød 9.488 8.684 8.430 8.190-804 -1.058-1.298-8,5-13,7 Stevns 9.498 8.691 8.402 8.173-807 -1.096-1.325-8,5-14,0 I alt 64.660 59.467 57.570 55.911-5.193-7.090-8.749-8,0-13,5 Hovedstadsområdet i alt 791.834 737.778 722.174 707.070-54.056-69.660-84.764-6,8-10,7 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.8 Danmarks Statistiks Befolkningsfremskrivning 2007 efter område og tid - 30-59 årige 28 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
1. Befolkning og boligbyggeri 6 til 12% 0 til 6% -6 til 0% -12 til -6% Fremskrivning for hele befolkningen fra 2007 til 2030 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 1.9 Fremskrivning 2007 af hele befolkningen i hovedstadsområdet som procentuel vækst fra 2007 til 2030-6 til 0% -12 til -6% -26 til -12% Fremskrivning for aldersgruppen 30-59 år fra 2007 til 2030 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 1.10 Fremskrivning 2007 af aldersgruppen af 30-59 årige i hovedstadsområdet som procentuel vækst fra 2007 til 2030 Befolkningsudvikling fordelt på Fingerplanens geografiske delområder, herunder stationsnærhed En del indbyggere har ikke en konkret stedfæstbar adresse, men alene en formel adresse på rådhuset. Disse personer indgår i Statistikbankens opgørelse af befolkningen på kommuner, men ikke i dette afsnits opgørelse af befolkningen på Fingerplanens geografiske delområder, som alene omfatter den del af befolkningen, som kan stedfæstes geografisk på en konkret adresse uden for rådhuset. Frafaldet imellem de to opgørelsesmetoder var i 2006 på ca. 9.800 personer svarende til 0,5% af samtlige indbyggere i hovedstadsområdet. I 2006 boede der inden for Fingerbyen ca. 1,53 mio. indbyggere svarende til 84% af hovedstadsområdets samlede befolkning, mens der uden for Fingerbyen boede ca. 300.000 eller 16%. Håndfladen rummede samlet set ca. 44% af hovedstadsområdets befolkning i 2006. 32% boede i Centralkommunerne, mens 12% boede i den Ydre håndflade. Byfingrene rummede samlet 40% af beboerne. De indre dele af byfingrene udgør 25% og de Ydre byfingre 15% af hovedstadsområdets samlede befolkning. I 16 års perioden fra 1990 til 2006 er befolkningen i Fingerbyen vokset med 82.000 personer svarende til 5,7% (1990- tal benyttes af praktiske grunde, da 1994-data for befolkningen fordelt på Fingerplanens geografiske delområder ikke forelå). Uden for Fingerbyen har der været en befolkningstilvækst på 37.000 personer svarende til 13,8%, dvs. en vækst som relativt er mere end dobbelt så stor som væksten på 5,7% inden for Fingerbyen. Uden for Fingerbyen er væksten ikke kun sket i kommunecentrene, men også i de mindre byområder og i landområdet. Der kan således konstateres en betydelig byspredning i perioden fra 1990 til 2006. Fingerplanen har til formål at dæmpe væksten uden for Fingerbyen, så den alene er af lokal karakter. Byvækst af regional betydning skal ifølge Fingerplanen fremover alene ske i Fingerbyen. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 29
1. Befolkning og boligbyggeri Befolkning Ændring Ændring i % Befolkning 1990-2006 2006 1990-2006 2002-2006 1990-2006 2002-2006 Fingerbyen Centralkommunerne 585.020 37.561-796 6,9-0,1 Øvrige håndflade 217.462 3.938-404 1,8-0,2 I alt Håndfladen 802.482 41.499-1.200 5,5-0,1 Indre byfingre 457.011 16.419-465 3,7-0,1 Ydre byfingre 272.626 24.162 7.047 9,7 2,7 I alt Byfingrene 729.637 40.581 6.582 5,9 0,9 I alt Fingerbyen 1.532.119 82.080 5.382 5,7 0,4 Uden for Fingebyen I alt Grønne kiler 16.682 1.999 899 13,6 5,7 Kommunecentre 85.500 12.772 4.809 17,5 6,0 Øvrige byområder 106.568 8.461 3.415 8,6 3,3 Landområdet 76.470 6.554 1.597 9,4 2,1 Sommerhuse 16.039 6.884-1.468 75,2-8,4 Andet (lufthavne) 64-27 -55-29,7-46,2 I alt Det øvrige hovedstadsområde 284.641 34.594 8.298 13,8 3,0 I alt uden for Fingerbyen 301.323 36.593 9.197 13,8 3,1 Hovedstadsområdet i alt 1.833.442 118.673 14.579 6,9 0,8 Note: Befolkningen med bopæl i sommerhuse i gl. Stevns Kommune er i 1990 henført til landområdet, hvilket medfører, at den beregnede vækstprocent for perioden 1990 til 2006 er lidt lavere for landområdet og lidt højere for sommerhusområder end den faktiske. Endvidere er som øvrige byområder i gl. Stevns Kommune alene medregnet Hellested, Klippinge og Rødvig Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.9 Befolkning 1990-2006 fordelt inden for og uden for Fingerbyen I den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 har der ikke blot været relativt kraftigere vækst uden for Fingerbyen end indenfor. I antal personer har væksten været næsten dobbelt så stor uden for som inden for Fingerbyen, mens væksten i antal personer i de samlede 16 års periode fra 1990 til 2006 er mere end dobbelt så stor inden for som uden for Fingerbyen. Der har i 4 års perioden fra 2002 til 2006 været befolkningstilbagegang i håndfladen og de Indre byfingre. Inden for Fingerbyen er det således kun i de Ydre byfingre, at der har været samlet befolkningstilvækst (2,7%). Befolkningens bosætning og boligernes lokalisering har ligesom arbejdspladsernes lokalisering afgørende betydning for, hvordan storbyens trafikale infrastruktur udnyttes. Undersøgelser viser, at boligens lokalisering i nærheden af en station med højklasset banebetjening generelt betyder, at beboerne kører ca. 25% mindre i bil end beboere, der bor længere fra en station. I 2006 boede 35% af hovedstadsområdets befolkning inden for 600 m fra en station, dvs. gangafstand fra en station med højklasset banebetjening, langt størstedelen i Centralkommunerne. Mens 72% af Centralkommunernes befolkning bor inden for 600 m fra en station, er det samlet set kun 17% af beboerne uden for Centralkommunerne. I den Ydre håndflade bor 34% af de bosatte inden for 600 m fra en station, i de Indre byfingre 20% og i de Ydre byfingre 17%. I de Indre byfingre bor 44% længere end 1.200 m fra en station, i de ydre byfingre 50%. Alle bosat uden for Fingerbyen bor længere end 1.200 m fra en station med højklasset banebetjening. Håndfladen Befolkningstilvæksten i håndfladen har i den samlede periode fra 1990 til 2006 relativt været næsten lige så stor som i Fingerbyen som helhed, men en del lavere end befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet som helhed. Befolkningstilvæksten i håndfladen skyldes overvejende udviklingen i Centralkommunerne. I de seneste 4 år fra 2002 til 2006 har der været et svagt fald i befolkningstallet både i Centralkommunerne og i den øvrige håndflade, mens hovedstadsområdet som helhed har haft en moderat befolkningstilvækst. Der er ikke sket væsentlige forskydninger i bosætningen i forhold til stationerne. I Centralkommunerne har den relative befolkningsvækst været en anelse over gennemsnittet nærmest stationerne. 30 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
1. Befolkning og boligbyggeri Befolkning 2006 0-600 m fra station 600-1.000/ 1.200 m fra station Befolkning > 1.000/ 1.200 m fra station I alt 0-600 m fra station Andel i % af samlet befolkning 600-1.000/ 1.200 m fra station > 1.000/ 1.200 m fra station Håndfladen Centralkommunerne 422.467 110.388 52.165 585.020 72,2 18,9 8,9 100,0 Øvrige håndflade 73.150 75.657 68.655 217.462 33,6 34,8 31,6 100,0 I alt 495.617 186.045 120.820 802.482 61,8 23,2 15,1 100,0 Indre byfingre Indre Helsingørfinger 6.927 11.150 28.216 46.293 15,0 24,1 61,0 100,0 Indre Hillerødfinger 16.724 26.758 43.374 86.856 19,3 30,8 49,9 100,0 Indre Farumfinger 16.037 29.657 19.602 65.296 24,6 45,4 30,0 100,0 Indre Frederikssundsfinger 16.733 27.081 39.985 83.799 20,0 32,3 47,7 100,0 Indre Roskildefingre 14.027 34.958 41.114 90.099 15,6 38,8 45,6 100,0 Indre Køgefinger 22.318 28.087 6.424 56.829 39,3 49,4 11,3 100,0 Indre Amagerfinger 904 4.334 22.601 27.839 3,2 15,6 81,2 100,0 I alt 93.670 162.025 201.316 457.011 20,5 35,5 44,1 100,0 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 11.731 24.204 27.523 63.458 18,5 38,1 43,4 100,0 Ydre Hillerødfinger 4.307 8.357 34.147 46.811 9,2 17,9 72,9 100,0 Ydre Frederikssundsfinger 9.050 15.136 14.804 38.990 23,2 38,8 38,0 100,0 Ydre Roskildefingre 6.487 17.702 32.511 56.700 11,4 31,2 57,3 100,0 Ydre Køgefinger 14.831 25.293 26.543 66.667 22,2 37,9 39,8 100,0 I alt 46.406 90.692 135.528 272.626 17,0 33,3 49,7 100,0 I alt Fingerbyen 635.693 438.762 457.664 1.532.119 41,5 28,6 29,9 100,0 Uden for Fingerbyen De grønne kiler - - 16.682 16.682 0,0 0,0 100,0 100,0 Det øvrige hovedstadsområde Kommunecentre - - 85.500 85.500 0,0 0,0 100,0 100,0 Øvrige byområder - - 106.568 106.568 0,0 0,0 100,0 100,0 Landområdet - - 76.470 76.470 0,0 0,0 100,0 100,0 Sommerhuse - - 16.039 16.039 0,0 0,0 100,0 100,0 Andet (lufthavne) - - 64 64 0,0 0,0 100,0 100,0 I alt - - 284.641 284.641 0,0 0,0 100,0 100,0 I alt uden for Fingerbyen - - 301.323 301.323 0,0 0,0 100,0 100,0 Total 635.693 438.762 758.987 1.833.442 34,7 23,9 41,4 100,0 Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.10 Befolkning 2006 fordelt på geografiske delområder inden for og uden for Fingerbyen I alt Indre byfingre Den relative befolkningstilvækst i de Indre byfingre har i den samlede periode fra 1990 til 2006 været lavere end i håndfladen og kun det halve af befolkningstilvæksten i hovedstadsområdet som helhed. I Farumfingeren og den Indre Roskildefinger har befolkningsudviklingen dog været på niveau med eller kraftigere end befolkningsudviklingen i Fingerbyen. I de seneste 4 år fra 2002 til 2006 har befolkningstallet i de Indre byfingre været stagnerende, mens hovedstadsområdet som helhed har haft en moderat befolkningstilvækst. Der er samlet sket en ganske svag forskydning i bosætningen væk fra stationerne. Det er imidlertid især i Farumfingeren, at den relative befolkningstilvækst har været stor mere end 1.200 m fra en station. Ydre byfingre Den relative befolkningstilvækst i de Ydre byfingre har i den samlede periode fra 1990 til 2006 været væsentlig kraftigere end i den øvrige Fingerby og også relativt kraftigere end befolkningstilvæksten i hovedstadsområdet som helhed. I de seneste 4 år fra 2002 til 2006 er befolkningstilvæksten fortsat, trods en moderat befolkningstilvækst i hovedstadsområdet som helhed. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 31
1. Befolkning og boligbyggeri Den største befolkningstilvækst i de Ydre byfingre har været i afstande på mere end 1.200 m til nærmeste station. Der har været nogen befolkningstilvækst i alle afstandsbælter, men mere end halvdelen af væksten er foregået mere end 1.200 m fra en station. De grønne kiler De grønne kiler rummer en række mindre bysamfund, landsbyer ol. I perioden fra 1990 til 2006 er der sket en befolkningstilvækst i de grønne kiler på 13,6%. I følge Fingerplanen skal de grønne kiler fremover holdes fri for egentlig byudvikling. Det øvrige hovedstadsområde Det øvrige hovedstadsområde dvs. området uden for Fingerbyen og de grønne kiler omfatter større kommunecentre, mindre byer, det egentlige landområde og sommerhusområderne. Det øvrige hovedstadsområde har som helhed haft en befolkningsvækst på 13,8% i 16 årsperioden fra 1990 til 2006. Befolkningstallet er generelt vokset kraftigt i både kommunecentrene (17,5%), de øvrige byområder (8,6%) og landområdet (9,4%) - relativt væsentlig kraftigere end i håndfladen og byfingrene. Samme tendens gør sig gældende i den seneste 4 års periode. Befolkningen i kommunecentrene i den sydlige del (tidligere Roskilde Amt) er i den samlede 16 års periode relativt vokset næsten dobbelt så kraftigt som i den nordlige del, hvor der imidlertid også har været store vækstrater i de fleste kommunecentre. Væksten i landområderne har været af samme størrelsesorden i syd som nord, mens væksten i de øvrige bysamfund har været større i nord end i syd. Der er endvidere i perioden sket en kraftig tilvækst i bosætningen i sommerhusområderne. Befolkning 2006 og andel af hovedstadsområdets befolkning 2006 Indenfor Fingerbyen Over 10% 5 til 10% 4 til 5% 2 til 4% 0 til 2% Udenfor Fingerbyen 5 til 10% 0 til 2% Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.11 Befolkning 2006 fordelt på Fingerplanens delområder 32 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
1. Befolkning og boligbyggeri Befolkningsvækst fra 1990 til 2006 Indenfor Fingerbyen Over 10% 5 til 10% 4 til 5% 2 til 4% 0 til 2% -1 til 0% Ændringer i befolkning fra 1990 til 2006-0-600 m fra station 20 til 30% 10 til 20% 5 til 10% 0 til 5% -5 til 0% -15 til 5% Udenfor Fingerbyen 5 til 10% 0 til 2% Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.12 Befolkningsvækst fra 1994 til 2006 fordelt på Fingerplanens delområder Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.13 Relativ befolkningstilvækst fra 1990 til 2006 inden for 0-600 m fra stationer i Fingerplanens delområder Andel beboere - 0-600 m fra station 50 til 75% 40 til 50% 30 til 40% 20 til 30% 0 til 20% 30 til 35% 20 til 30% 10 til 20% 5 til 10% 0 til 5% -10 til 0% Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.14 Andel beboere, som bor inden for 600m fra en station i de enkelte geografiske delområder i fingerbystrukturen i hovedstadsområdet,. 2006 Ændring i befolkning fra 1990 til 2006-0-600 m fra station Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.15 Relativ befolkningstilvækst fra 1990 til 2006 inden for 0-600 m fra stationer i kommuner Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 33
1. Befolkning og boligbyggeri Ændringer i befolkning fra 1990 til 2006-600-1.000/1.200 m fra station 10 til 20% 0 til 10% 0 til 5% -5 til 0% Ændringer i befolkning fra 1990 til 2006 - >1.000/1.200 m fra station 20 til 30% 10 til 20% 5 til 10% 0 til 5% Kiler* og øvrig region *gennemsnit for alle kiler 10 til 20% Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.16 Relativ befolkningstlvækst fra 1990 til 2006 inden for 600-1.000/1.200 m fra stationer i Fingerplanens delområder Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.17 Relativ befolkningstilvækst fra 1990 til 2006 i afstand over 1.000/1.200 m fra stationer i Fingerplanens delområder 10 til 20% 5 til 10% 0 til 5% -10 til 0% Ændring i befolkning fra 1990 til 2006-600-1.000/1.200 m fra station Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.18 Relativ befolkningstilvækst fra 1990 til 2006 inden for 600-1.000/1.200 m fra stationer i kommuner 20 til 30% 10 til 20% 5 til 10% 0 til 5% -10 til 0% -50 til -10% Ændring i befolkning fra 1990 til 2006 - >1.000/1.200 m fra station Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.19 Relativ befolkningstilvækst fra 1990 til 2006 i afstande over 1.000/1.200 m fra stationer i kommuner 34 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
1. Befolkning og boligbyggeri Boliger Der hersker nogen usikkerhed om omfanget af boliger, der opstår ved byomdannelse, og om hvilke former for byggeaktivitet, der registreres ved forskellige opgørelsesmetoder. Miljøministeriet, HUR og kommunerne har til belysning af nybyggeriet traditionelt anvendt de opgørelser af byggevirksomheden, som findes i Danmarks Statistiks Statistikbank. Statistikbankens opgørelse af fuldført byggeri indeholder ud over det egentlige nyopførte boligbyggeri - som har den primære relevans i forhold til arealplanlægningen - også taglejligheder, om- og tilbygninger mv., som udføres med byggetilladelser. Statistikbankens opgørelse viser et samlet boligbyggeri i perioden fra 1994 til 2006, på i alt ca. 57.500 boliger i hovedstadsområdet. By- og Landskabsstyrelsen har ved sammenligning af boligbyggeriet i hovedstadsområdet med boligbyggeriet i det øvrige land benyttet Statistikbankens opgørelser af fuldførte boliger fra 1994 til 2006. Statistikbankens opgørelse er endvidere benyttet i de tabeller, som belyser boligbyggeriets fordeling på boligtyper i de enkelte kommuner. Til opgørelser af nybyggeriets omfang og lokalisering i Fingerbystrukturens geografiske delområder og afstandsbælter omkring stationer er anvendt et udtræk december 2007 fra BBR s stam- og ændringsregister for boliger med årgangsangivelse fra 1994 til 2005. Dette udtræk af nybyggeriet er generelt mere relevant for arealplanlægningen end opgørelserne baseret på Statistikbanken. (Se Bilag 2, tabel 2 A 2 H) Opgørelsen baseret på BBR s stamregister viser et samlet boligbyggeri i perioden fra 1994 til 2006 på 50.700 boliger i hovedstadsområdet. Opgørelsen rummer således ca. 7.000 færre boliger end opgørelsen baseret på Statistikbanken. I Bilag 2, tabel 2I er vist de kommunefordelte opgørelser af boligbyggeriet med de to forskellige opgørelsesmetoder. Der er ikke nogen sammenhæng mellem de to opgørelser over boligbyggeriet og udviklingen i boligbestanden. Udviklingen i boligbestanden bestemmes således også af f.eks. sammenlægninger af lejligheder, konverteringer af ejendomme eller lokaler og nedrivninger, som kan foregå med og uden byggetilladelse. Et eksempel er Københavns Kommune. Statistikbankens registrering for perioden fra 1994 til 2006 viser, at der er givet byggetilladelser til 13.654 fuldførte boliger i Københavns Kommune. Opgørelsen fra BBR s stamregister af det egentlige nybyggeri i kommunen i samme periode viser et nybyggeri på 11.295 boliger. Det er ca. 2.350 færre boliger end opgørelsen fra Statistikbanken. BBR opgør, at boligbestanden i Københavns Kommune var 287.871 boliger i 2006, mod 282.103 boliger i 1994. Det giver en vækst i boligbestanden på 5.768 boliger, eller betydeligt færre nye boliger end antallet af nybyggede boliger på 11.295 og væsentlig færre end antallet af nybyggede og om- og tilbyggede boliger tilsammen på 13.654 boliger. Boligbyggeri i hovedstadsområdet som helhed sammenlignet med andre områder I perioden fra 1994 til 2006 har boligbyggeriet i forhold til boligbestanden været på et lavere niveau i hovedstadsområdet end i naboområderne i det øvrige Sjælland mm. og resten af landet, herunder ikke mindst Østjylland, hvor der Boliger Boligbestand Byggeri Gennemsnit pr. år Byggeri i % 2006 1994-2006 2002-2006 1994-2006 2002-2006 1994-2006 2002-2006 Hovedstadsområdet 907.958 57.536 24.214 4.795 6.054 6,7 2,7 Øvrige Sjælland mv. 292.208 23.721 12.394 1.977 3.099 8,9 4,5 Øvrige Danmark 1.442.390 141.544 59.489 11.795 14.872 10,9 4,3 - heraf Østjylland 487.596 55.173 23.577 4.598 5.894 12,8 5,1 Hele landet 2.642.556 222.801 96.097 18.567 24.024 9,2 3,8 Skåne 558.805 28.841 12.705 2.403 3.176 5,4 2,3 Note: Tabellen omfatter samtlige fuldførte boliger, herunder boliger, der kan stedfæstes på kommune men ikke på addresse Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og Statistiska Centralbyrån, Statistikbanken Tabel 1.11 Boligbyggeri i udvalgte områder fra 1994 til 2006 (12 år) og fra 2002 til 2006 (4 år) Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 35
1. Befolkning og boligbyggeri er bygget næsten lige så mange boliger som i hovedstadsområdet og tilvæksten derfor relativt har været næsten det dobbelte. Niveauet i hovedstadsområdet matcher stort set Skåne. I de seneste 4 år, perioden fra 2002 til 2006, har boligbyggeriet i hovedstadsområdet ligget på et lidt højere niveau end i den samlede 12 års periode fra 1994 til 2006. I forhold til boligmassen har boligbyggeriet i hovedstadsområdet i 4 års perioden imidlertid fortsat ligget på et lavere niveau end i det øvrige Sjælland og resten af landet. Det er fortsat Østjylland, der har det relativt største boligbyggeri. Boligbyggeri i hovedstadsområdet som helhed, egne og kommuner I 2006 var der i alt ca. 908.000 boliger i hovedstadsområdet, heraf 237.000 parcelhuse (26%), 114.000 tæt-lav boliger, dvs. række-, kæde- og dobbelthuse (13%), samt 557.000 etageboliger mv. (61%). Det samlede boligbyggeri i 12 års perioden fra 1994 til og med 2005 udgjorde ifølge Statistikbanken ca. 57.500 boliger, svarende til 4.800 boliger i årligt gennemsnit. Byggeriet bestod af 56% etageboliger, 20% tæt-lav boliger og 24% parcelhusboliger. I forhold til boligbestanden er der således i hovedstadsområdet som helhed opført relativt flere tæt-lav boliger, og lidt færre etageejendomme. I den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 er byggeriet øget til i gennemsnit knapt 6.000 boliger årligt med nogenlunde uændret fordeling på boligtyper. I forhold til boligmassens geografiske fordeling er der i perioden fra 1994 til 2006 sket en svag relativ forskydning af boligbyggeriet ud i regionen. De største vækstrater findes i Vest, Nordvest og Nord. Boligbyggeriet har ligget på det laveste niveau i de nære forstæder, hvor boligbyggeriet har udgjort 3,1% af den samlede boligmasse, mens det i hovedstadsområdet som helhed udgjorde godt det dobbelte, 6,7%. Byggeniveauet lå også under hovedstadsgennemsnittet i Centralkommunerne (4,5%) og Vestegnskommunerne (5,0%). I de ydre egne af hovedstadsområdet, hvor det relativt kraftigste boligbyggeri har været, har især tæt-lav boligbyggeriet været stort i forhold til boligmassen. Også etagebyggeriet har været af relativt stort omfang i forhold til den eksisterende boligmasse i de ydre egne, mens parcelhusbyggeriet har været mere moderat i forhold til parcelhusboligmassen. I Vest, som har haft det relativt kraftigste boligbyggeri, er der bygget flere etageboliger end parcelhuse. I Centralkommunerne opføres stort set udelukkende etageboliger. Den lavere byggetakt i de udbyggede kommune i hovedstadsområdets indre dele indikerer, at byudvikling ved omdannelse af eksisterende byområder som regel er en mere kompliceret og besværlig proces end byggeri på bar mark i nyudlagt byzone. I takt med at flere og flere kommuner er ved at være udbygget og ikke har mulighed for at inddrage nye arealer fra det åbne land til byformål, stiger behovet for at udnytte byggemulighederne ved byomdannelse. Boligbyggeri fordelt på Fingerplanens geografiske delområder, herunder stationsnærhed Lokaliseringen af boliger har væsentlig indflydelse på transportmønstret, herunder især pendlingsmønstret. Undersøgelser viser, at boligens afstand fra Københavns centrum er mest afgørende for transportens omfang, jf. figur 3.4 i kapitel 3 om pendling, endvidere at placering af boliger nær stationer med banebetjening påvirker transportmiddelvalget og indebærer 25% færre kørte kilometer i bil. Kommunerne har gennem deres planlægning af nye boliger mulighed for at medvirke til den højest mulige benyttelse af kollektiv transport til og fra arbejde, og dermed til at fremme et mere bæredygtigt by- og transportmønster på længere sigt. I det følgende er boligbyggeriets geografiske fordeling i forhold til Fingerbystrukturen belyst. Datagrundlaget er BBRs stam- og ændringsregistre. Opgørelsen afviger således som det fremgår af indledningen til afsnittet om boligbyggeri, fra Danmarks Statistiks opgørelser over byggevirksomheden i Statistikbanken, som er benyttet i de foregående boligafsnit. Der henvises til bilagstabel 2 I, der viser kommunefordelte forskelle i de to opgørelsesmetoder. 36 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
1. Befolkning og boligbyggeri Boligbyggeri 1994-2006 Parcelhuse Vækst % Tæt-lav bolig Vækst % Etagebolig mv. Vækst % I alt Vækst % Gennemsnit pr år 1994-2006 Centralkommunerne Frederiksberg 2 0,2 11 2,0 1.367 2,8 1.380 2,7 115 København 166 1,2 261 4,3 13.227 5,1 13.654 4,8 1.138 I alt 168 1,1 272 4,1 14.594 4,7 15.034 4,5 1.253 Nære forstæder Dragør 113 3,7 115 12,7 204 15,3 432 8,2 36 Gentofte 149 1,5 55 2,4 706 3,4 910 2,7 76 Gladsaxe 106 1,6 128 2,1 320 1,9 554 1,9 46 Herlev 36 1,1 238 6,8 101 1,7 375 3,0 31 Lyngby-Taarbæk 117 1,9 66 1,4 675 4,6 858 3,4 72 Tårnby 355 5,1 60 4,0 290 3,0 705 3,9 59 I alt 876 2,4 662 3,5 2.296 3,3 3.834 3,1 320 Vestegnen Albertslund 42 2,5 104 2,0 74 1,3 220 1,8 18 Brøndby 577 19,2 124 5,7 295 3,0 996 6,7 83 Glostrup 107 4,2 319 26,5 388 6,3 814 8,2 68 Hvidovre 132 1,9 133 4,6 482 3,6 747 3,2 62 Høje-Taastrup 395 7,2 285 6,2 700 7,3 1.380 7,0 115 Ishøj 95 5,5 70 3,5 243 4,7 408 4,6 34 Rødovre 34 0,8 83 2,3 527 5,4 644 3,7 54 Vallensbæk 160 8,3 158 12,2 48 2,7 366 7,3 31 I alt 1.542 5,6 1.276 5,6 2.757 4,5 5.575 5,0 465 Nordøst Fredensborg 327 5,6 409 7,4 269 5,7 1.005 6,3 84 Helsingør 619 6,7 724 18,5 1.009 7,8 2.352 9,0 196 Hørsholm 175 4,3 436 18,2 551 14,2 1.162 11,3 97 Rudersdal 492 4,8 202 5,7 1.225 13,4 1.919 8,4 160 I alt 1.613 5,5 1.771 11,5 3.054 9,9 6.438 8,5 537 Nord Allerød 338 6,8 295 14,3 410 28,3 1.043 12,3 87 Frederiksværk-Hundested 549 7,5 298 27,5 307 11,5 1.154 10,4 96 Furesø 254 4,2 590 16,5 674 15,0 1.518 10,8 127 Gribskov 726 6,8 487 29,4 309 27,1 1.522 11,3 127 Hillerød 831 9,9 568 26,6 1.621 25,5 3.020 17,9 252 I alt 2.698 7,2 2.238 21,3 3.321 20,6 8.257 12,9 688 Nordvest Ballerup 336 5,5 363 12,6 714 6,3 1.413 7,0 118 Egedal 1.177 13,9 802 19,4 617 74,9 2.596 19,3 216 Frederikssund 855 8,8 991 37,3 616 18,4 2.462 15,7 205 I alt 2.368 9,8 2.156 22,2 1.947 12,6 6.471 13,1 539 Vest Lejre 695 9,8 478 42,9 238 47,2 1.411 16,1 118 Roskilde 1.526 10,9 1.062 22,3 2.356 16,8 4.944 15,1 412 I alt 2.221 10,5 1.540 26,2 2.594 17,8 6.355 15,3 530 Syd Greve 479 4,8 322 8,5 906 19,0 1.707 9,2 142 Køge 908 8,0 734 19,7 517 7,5 2.159 9,8 180 Solrød 490 11,1 137 8,9 266 15,1 893 11,6 74 Stevns 376 5,7 322 30,3 115 16,7 813 9,7 68 I alt 2.253 7,0 1.515 15,0 1.804 12,8 5.572 9,9 464 Hovedstadsområdet I alt 13.739 6,2 11.430 11,4 32.367 6,1 57.536 6,7 4.795 Note: Tabellen omfatter samtlige boliger, som er opstået ved nybyggeri, om- og tilbygning og indretning/ændret anvendelse på basis af BBRregistret og CPRregistret, og som kan stedfæstes på kommune men ikke nødvendigvis på adresse Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.12 Boligbyggeri fra 1994 til 2006 (12 år) fordelt efter kommune og boligtype i procent af samlet antal bestående boliger af samme type i kommunen i 1994 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 37
1. Befolkning og boligbyggeri Boligbyggeri 2002-2006 Parcelhuse Vækst % Tæt-lav bolig Vækst % Etagebolig mv. Vækst % I alt Vækst % Gennemsnit pr år 2002-2006 Centralkommunerne Frederiksberg 0 0,0 2 0,4 471 0,9 473 0,9 118 København 59 0,4 120 2,0 5.795 2,2 5.974 2,1 1.494 I alt 59 0,4 122 1,8 6.266 2,0 6.447 1,9 1.612 Nære forstæder Dragør 32 1,0 47 5,2 33 2,5 112 2,1 28 Gentofte 70 0,7 8 0,3 467 2,2 518 1,6 136 Gladsaxe 21 0,3 27 0,4 207 1,2 255 0,9 64 Herlev 12 0,4 84 2,4 21 0,4 117 0,9 29 Lyngby-Taarbæk 18 0,3 5 0,1 109 0,7 132 0,5 33 Tårnby 97 1,4 17 1,1 117 1,2 231 1,3 58 I alt 250 0,7 188 1,0 954 1,4 1.392 1,1 348 Vestegnen Albertslund 21 1,3 5 0,1 3 0,1 29 0,2 7 Brøndby 277 9,2 28 1,3 128 1,3 433 2,9 108 Glostrup 42 1,6 154 12,8 78 1,3 274 2,7 69 Hvidovre 38 0,6 104 3,6 320 2,4 462 2,0 116 Høje-Taastrup 157 2,9 219 4,8 323 3,4 699 3,5 175 Ishøj 22 1,3 52 2,6 225 4,4 299 3,4 75 Rødovre 9 0,2 22 0,6 86 0,9 117 0,7 29 Vallensbæk 32 1,7 33 2,5 25 1,4 90 1,8 23 I alt 598 2,2 617 2,7 1.188 1,9 2.403 2,1 601 Nordøst Fredensborg 71 1,2 78 1,4 134 2,9 283 1,8 71 Helsingør 223 2,4 193 4,9 265 2,0 681 2,6 170 Hørsholm 42 1,0 131 5,5 118 3,0 291 2,8 73 Rudersdal 169 1,7 102 2,9 525 5,7 796 3,5 199 I alt 505 1,7 504 3,3 1.042 3,4 2.051 2,7 513 Nord Allerød 90 1,8 127 6,2 57 3,9 274 3,2 69 Frederiksværk-Hundested 264 3,6 223 20,6 154 5,7 641 5,8 160 Furesø 46 0,8 152 4,3 63 1,4 261 1,9 65 Gribskov 424 4,0 349 21,0 259 22,7 1.032 7,7 258 Hillerød 405 4,8 400 18,7 790 12,4 1.595 9,5 399 I alt 1.229 3,3 1.251 11,9 1.323 8,2 3.803 5,9 951 Nordvest Ballerup 100 1,6 195 6,7 160 1,4 455 2,2 114 Egedal 448 5,3 411 9,9 246 29,9 1.105 8,2 276 Frederikssund 365 3,8 573 21,6 312 9,3 1.250 8,0 313 I alt 913 3,8 1.179 12,2 718 4,6 2.810 5,7 703 Vest Lejre 287 4,0 213 19,1 169 33,5 669 7,6 167 Roskilde 628 4,5 572 12,0 1.082 7,7 2.282 7,0 571 I alt 915 4,3 785 13,4 1.251 8,6 2.951 7,1 738 Syd Greve 72 0,7 39 1,0 264 5,5 375 2,0 94 Køge 484 4,3 447 12,0 396 5,7 1.327 6,0 332 Solrød 145 3,3 49 3,2 119 6,8 313 4,1 78 Stevns 164 2,5 136 12,8 42 6,1 342 4,1 86 I alt 865 2,7 671 6,6 821 5,8 2.357 4,2 589 Hovedstadsområdet i alt 5.334 2,4 5.317 5,3 13.563 2,5 24.214 2,8 6.054 Note: Tabellen omfatter samtlige boliger, som er opstået ved nybyggeri, om- og tilbygning og indretning/ændret anvendelse på basis af BBRregistret og CPRregistret, og som kan stedfæstes på kommune men ikke nødvendigvis på adresse Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.13 Boligbyggeri fra 2002 til 2006 (4 år) fordelt efter kommune og boligtype i procent af samlet antal bestående boliger af samme type i kommunen i 2002 38 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
1. Befolkning og boligbyggeri 60 til 80% 40 til 60% 20 til 40% 0 til 20% Byggeri af parcelhuseboliger fra 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanden, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.20 Parcelhusboliger - andel af samlet boligbyggeri fra 1994 til 2006 i procent i de 34 kommuner i hovedstadsområdet 60 til 80% 40 til 60% 20 til 40% 0 til 20% Byggeri af tæt-lav boliger fra 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanden, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.21 Tæt-lav boliger - andel af samlet boligbyggeri fra1994 til 2006 i procent i de 34 kommuner i hovedstadsområdet 80 til 100% 60 til 80% 40 til 60% 20 til 40% 0 til 20% Byggeri af etageboliger fra 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanden, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.22 Etageboliger boliger - andel af samlet boligbyggeri fra 1994 til 2006 i procent i de 34 kommuner i hovedstadsområdet 12 til 24% 6 til 12% 3 til 6% 1,5 til 3% 0 til 1,5% Samlet byggeri af boliger fra 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanden, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.23 Boliger i alt - andel i procent af samlet boligbyggeri fra 1994 til 2006 i hovedstadsområdet som helhed Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 39
1. Befolkning og boligbyggeri Ca. 5.000 boliger ud af den samlede bygningsbestand på 908.000 boliger kan alene stedfæstes på kommuneniveau, men ikke på fingerbystrukturens geografiske delområder. Ca. 4.000 af disse boliger er nyopført. Den manglende stedfæstelse skyldes derfor formentlig, at adresseregisteret ikke er ajourført. De følgende opgørelser af nybyggeriet på geografiske delområder i fingerbystrukturen afviger derfor fra de kommunevise opgørelser af nybyggeriet. BBR opgør antal boliger inden for Fingerbyen til i alt 790.000 i 2006. Det er 87% af samtlige boliger i hovedstadsområdet. 50% af samtlige boliger ligger i håndfladen, hvoraf størstedelen ligger i Centralkommunerne. 24% af boligerne ligger i de Indre byfingre, mens 14% ligger i de Ydre byfingre. De resterende 13% af boligerne ligger uden for Fingerbyen, hvor der i alt var 113.000 boliger. Nybyggeriet i perioden fra 1994 til 2006 har været på 47.000 boliger i hovedstadsområdet som helhed svarende til 5,2% af boligmassen. I 2006 lå 40% af samtlige boliger i hovedstadsområdet inden for en afstand op til 600 m fra en eksisterende eller politisk besluttet station på banenettet betjent med S-tog, regionaltog eller metro, jfr. Fingerplan 2007. 24% lå inden for en afstand fra 600 til 1.000/1.200 m fra en station,og 36% i en afstand på over 1.000/1.200 m fra en station. I håndfladen er de 1.000 m anvendt som skillelinje, i byfingrene de 1.200 m, idet disse afstandsbælter matcher Fingerplanens bestemmelser. Det er stort set kun i Centralkommunerne, at en betydelig del af boliger ligger nær en station, idet 73% af boligerne ligger inden for 600 m fra en station, i håndfladen uden for Centralkommunerne er andelen 36%, i de Indre byfingre 23% og i de Ydre byfingre 18%. Håndfladen Håndfladen er det geografiske delområde i hovedstadsområdet, der rummer den største og ældste boligmasse, og er samtidig det mest udbyggede byområde. Boligbyggeri må her hovedsagelig ske ved byomdannelse af tidligere erhvervsområder eller andre lavt udnyttede byområder. Det samlede nybyggeri i håndfladen har været på 13.700 boliger i de 12 år fra 1994 til 2006. Nybyggeriet udgør 3,0% af boligmassen i håndfladen. En betydelig del af boligerne - især i Centralkommunerne - er opført inden for 600 m fra en station. Indre byfingre De Indre byfingre er ligesom håndfladen i vidt omfang også udbygget. Mulighederne for udvidelse af byområdet er begrænsede. Ligesom i håndfladen ligger mulighederne for nyt boligbyggeri i byomdannelse. Der er bygget færre nye boliger i de Indre byfingre end i håndfladen i perioden fra 1994 til 2006. I alt 10.000 boliger, hvilket udgør 4,7% af boligmassen. Byggeaktiviteten har således relativt været højere i de Indre byfingre end i håndfladen. Godt halvdelen af nybyggeriet i de Indre byfingre er opført længere end 1.200 m fra en station. I afstande op til 600 m fra en station har nybyggeriet været relativt beskedent, men der er dog i alle de Indre byfingre opført nye boliger inden for 600 m fra en station. Ydre byfingre Der er i 12 års perioden fra 1994 til 2006 bygget lidt flere nye boliger i de Ydre byfingre end i de Indre byfingre. I alt 11.700, hvilket dog er færre end i håndfladen. I forhold til den eksisterende boligmasse har det største boligbyggeri i Fingerbyen imidlertid været i de Ydre byfingre. Nybyggeriet udgør 9,3% af boligmassen. I de Ydre byfingre er mere end havldelen af nybyggeriet sket i større afstande end 1.200 m fra en station. I Ydre Roskildefinger og Ydre Køgefinger er der sket et relativt stort nybyggeri i afstande op til 600 m fra en station. 40 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Boligbyggeri 1994-2006 Boligbestand 2006 1. Befolkning og boligbyggeri Heraf opført 1994-2006 Heraf opført 2002-2006 Byggeri 1994-2006 i % af bestand 2006 Byggeri 2002-2006 i % af bestand 2006 Fingerbyen Centralkommunerne 341.185 11.027 5.683 3,2 1,7 Øvrige håndflade 109.531 2.638 1.157 2,4 1,1 I alt Håndfladen 450.716 13.665 6.840 3,0 1,5 Indre byfingre 212.593 10.040 2.764 4,7 1,3 Ydre byfingre 126.132 11.687 4.725 9,3 3,7 I alt Byfingrene 338.725 21.727 7.489 6,4 2,2 I alt Fingerbyen 789.441 35.392 14.329 4,5 1,8 Uden for Fingerbyen I alt Grønne kiler 3.454 440 50 12,7 1,4 Det øvrige hovedstadsområde Kommunecentre 37.498 5.199 1.882 13,9 5,0 Øvrige byer 45.027 4.553 1.710 10,1 3,8 Landområdet 24.830 1.019 367 4,1 1,5 Sommerhusområder 2.419 178 116 7,4 4,8 Andelt (lufthavne) 113 95 0 84,1 0,0 Det øvrige hovedstadsområde i alt 109.887 11.044 4.075 10,1 3,7 Uden for Fingerbyen i alt 113.341 11.484 4.125 10,1 3,6 Hovedstadsområdet I alt 902.782 46.876 18.454 5,2 2,0 Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.14 Boligbyggeri fra 1994 til 2006 og fra 2002 til 2006 fordelt inden for og uden for Fingerbyen Boliger 2006 Afstand fra station Andel af boliger i % 0-600 m 600-1.000/ 1.200 m >1.000 /1.200 m Boliger I alt 0-600 m 600-1.000/ 1200 m > 1.000/ 1.200 m I hovedstadsområdet Håndfladen Centralkommunerne 248.675 64.354 28.156 341.185 72,9 18,9 8,3 100,0 Håndfladen - Nord 19.937 17.215 10.796 47.948 41,6 35,9 22,5 100,0 Håndfladen - Vest 13.681 15.541 20.812 50.034 27,3 31,1 41,6 100,0 Håndfladen - Syd 5.432 4.052 2.065 11.549 47,0 35,1 17,9 100,0 I alt 287.725 101.162 61.829 450.716 63,8 22,4 13,7 100,0 Indre byfingre Indre Helsingørfinger 3.661 5.191 12.892 21.744 16,8 23,9 59,3 100,0 Indre Hillerødfinger 9.609 12.632 21.062 43.303 22,2 29,2 48,6 100,0 Indre Farumfinger 7.854 13.243 8.105 29.202 26,9 45,3 27,8 100,0 Indre Frederikssundsfinger 9.179 12.120 17.259 38.558 23,8 31,4 44,8 100,0 Indre Roskildefinger 8.236 16.671 18.169 43.076 19,1 38,7 42,2 100,0 Indre Køgefinger 10.830 11.683 2.514 25.027 43,3 46,7 10,0 100,0 Indre Amagerfinger 419 1.693 9.571 11.683 3,6 14,5 81,9 100,0 I alt 49.788 73.233 89.572 212.593 23,4 34,4 42,1 100,0 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 6.041 12.186 12.242 30.469 19,8 40,0 40,2 100,0 Ydre Hillerødfinger 2.301 3.904 15.078 21.283 10,8 18,3 70,8 100,0 Ydre Frederikssundsfinger 3.992 6.571 5.953 16.516 24,2 39,8 36,0 100,0 Ydre Roskildefinger 3.488 9.125 15.731 28.344 12,3 32,2 55,5 100,0 Ydre Køgefinger 7.408 10.484 11.628 29.520 25,1 35,5 39,4 100,0 I alt 23.230 42.270 60.632 126.132 18,4 33,5 48,1 100,0 I alt Fingerbyen 360.743 216.665 212.033 789.441 45,7 27,4 26,9 100,0 Uden for Fingerbyen Grønne kiler 3.454 3.454 100,0 100,0 Det øvrige hovedstadsområde Kommunecentre 37.498 37.498 100,0 100,0 Øvrige byområder 45.025 45.027 100,0 100,0 Landområdet 24.830 24.830 100,0 100,0 Sommerhusområder 2.419 2.419 100,0 100,0 Lufthavne 113 113 100,0 100,0 I alt 109.887 109.887 100,0 100,0 I alt Uden for Fingerbyen 113.341 113.341 100,0 100,0 Hovedstadsområdet I alt 360.743 216.665 325.374 902.782 40,0 24,0 36,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.15 Boliger 1.1.2006 fordelt efter stationsnærhed Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 41
1. Befolkning og boligbyggeri Boligbyggeri fra 1994 til 2006-0-600 m fra station Boligbyggeri fra 1994 til 2006-600-1.000/1.200 m fra station 20 til 25% 15 til 20% 10 til 15% 5 til 10% 0 til 5% 10 til 15% 5 til 10% 0 til 5% Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.24 Nybyggede boliger fra 1994 til 2006 inden for 0-600 m fra stationer i Fingerplanens delområder i procent af boligmassen 2006 i samme område Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.25 Nybyggede boliger fra 1994 til 2006 inden for 600-1.000/1.200 m fra stationer i Fingerplanens delområder i procent af boligmassen 2006 i samme område 30 til 40% 20 til 30% 10 til 20% 5 til 10% 0 til 5% Boligbyggeri fra 1994 til 2006-0-600 m fra station Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.26 Nybyggede boliger fra 1994 til 2006 inden for 0-600 m fra stationer i kommuner i procent af boligmassen 2006 i kommunen. 10 til 20% 5 til 10% 0 til 5% Boligbyggeri fra 1994 til 2006-600-1.000/1.200 m fra station Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.27 Nybyggede boliger fra 1994 til 2006 inden for 600-1.000 /1.200 m fra stationer i kommuner i procent af boligmassen 2006 i kommunen 42 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
1. Befolkning og boligbyggeri Boligbyggeri fra 1994 til 2006 - >1.000/1.200 m fra station 15 til 20% 10 til 15% 5 til 10% 0 til 5% Kiler* og øvrig region *gennemsnit for alle kiler 10 til 15% 5 til 10% 20 til 30% 10 til 20% 5 til 10% 0 til 5% Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.28 Nybyggede boliger fra 1994 til 2006 i afstande over 1.000/1.200 m fra stationer i Fingerplanens delområder i procent af boligmassen 2006 i samme område Boligbyggeri fra 1994 til 2006 - >1.000/1.200 m fra station Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.29 Nybyggede boliger fra 1994 til 2006 i afstande over 1.000/1.200 m fra stationer i kommuner i procent af boligmassen 2006 i kommunen De grønne kiler Der er bygget relativt mange nye boliger i de grønne kiler i 12 års perioden. Samlet drejer det sig om 440 boliger. Fingerplanen skærper beskyttelsen af de grønne kiler for at tilgodese de overordnede rekreative interesser og holde kilerne fri for egentlig byudvikling gennem kommune- og lokalplanlægningen. Det øvrige hovedstadsområde Nybyggeriet i det øvrige hovedstadsområde uden for Fingerbyen har været på 11.000 boliger i perioden fra 1994 til 2006, eller af samme omfang som i hhv. de Indre byfingre og de Ydre byfingre, men lidt færre end i håndfladen. I forhold til boligmassen har nybyggeriet imidlertid været langt større, også end i de Ydre byfingre. Der er bygget 5.200 boliger i kommunecentrene uden for Fingerbyen, hvilket udgør 13,9% af boligmassen i de 18 byer. Men også i de øvrige byer har der været et betydeligt nybyggeri på i alt 4.550 boliger, hvilket udgør 10,1% af den samlede boligmasse i de små bysamfund. Nybyggeriet i landområderne inden for den 4. grønne ring udgør 9,3% af boligmassen i disse områder, mens nybyggeriet i landområderne uden for den 4. grønne ring udgør 3,7% af boligmassen. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 43
Bilag 1 - Befolkningstabeller Befolkning 2006 Fingerplanens delområder 0-600 m fra station Knudepunktsstation 600-1.000/1.200 m fra station Øvrige stationer 600 m - 1.000 m 1.000 m - 1.200 m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt Håndfladen Centralkommunerne 147.041 275.426 110.388 52.165 585.020 Håndfladen - Nord 7.984 30.135 35.607 22.618 96.344 Håndfladen - Vest 8.981 16.556 32.679 41.605 99.821 Håndfladen - Syd 3.356 6.138 7.371 4.432 21.297 I alt 167.362 328.255 186.045 120.820 802.482 Indre byfingre Indre Helsingørfinger 3.657 3.270 6.764 4.386 28.216 46.293 Indre Hillerødfinger 8.191 8.533 18.338 8.420 43.374 86.856 Indre Farumfinger 6.773 9.264 20.999 8.658 19.602 65.296 Indre Frederikssundsfinger 8.200 8.533 18.412 8.669 39.985 83.799 Indre Roskildefinger 5.740 8.287 23.541 11.417 41.114 90.099 Indre Køgefinger 12.826 9.492 22.865 5.222 6.424 56.829 Indre Amagerfinger 550 354 2.253 2.081 22.601 27.839 I alt 45.937 47.733 113.172 48.853 201.316 457.011 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 2.631 9.100 16.147 8.057 27.523 63.458 Ydre Hillerødfinger 4.307 4.506 3.851 34.147 46.811 Ydre Frederikssundsfinger 3.760 5.290 10.621 4.515 14.804 38.990 Ydre Roskildefinger 4.133 2.354 10.483 7.219 32.511 56.700 Ydre Køgefinger 7.009 7.822 17.774 7.519 26.543 66.667 I alt 21.840 24.566 59.531 31.161 135.528 272.626 I alt Fingerbyen 235.139 400.554 358.748 80.014 457.664 1.532.119 Uden for Fingerbyen Grønne kiler Indre kiler og kystkiler 13.131 13.131 Ydre kiler 3.551 3.551 I alt 16.682 16.682 Det øvrige hovedstadsområde Kommunecentre - Nord Fredensborg 6.626 6.626 Frederiksværk 9.091 9.091 Gilleleje 5.530 5.530 Græsted 3.283 3.283 Helsinge 7.250 7.250 Hundested 8.270 8.270 Jægerspris 3.374 3.374 Skibby 2.852 2.852 Skævinge 1.778 1.778 Slangerup 6.638 6.638 Kommunecentre - Syd Borup 3.342 3.342 Hårlev 2.390 2.390 Jyllinge 9.844 9.844 Kirke Hvalsø 3.804 3.804 Kirke Hyllinge 1.745 1.745 Lejre 2.068 2.068 Store Heddinge 3.199 3.199 Viby 4.416 4.416 I alt 85.500 85.500 44 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Bilag 1 - Befolkningstabeller Befolkning 2006 Fingerplanens delområder 0-600 m fra station Knudepunktsstation 600-1.000/1.200 m fra station Øvrige stationer 600 m - 1.000 m 1.000 m - 1.200 m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt Øvrige byområder Øvrige byområder i kiler 5.629 5.629 Øvrige byområder Nord 45.892 45.892 Øvrige byområder Syd 55.047 55.047 I alt 106.568 106.568 Landområdet Landområde til og med 4. grønne ring 5.761 5.761 Landområdet i øvrigt Nord 36.434 36.434 Landområdet i øvrigt Syd 34.275 34.275 I alt 76.470 76.470 Sommerhuse Sommerhusområde i kiler 67 67 Sommerhusområde Nord 13.572 13.572 Sommerhusområde Syd 2.400 2.400 I alt 16.039 16.039 Andet (lufthavne) 64 64 Det øvrige hovedstadsområde i alt 284.641 284.641 Uden for Fingerbyen i alt 301.323 301.323 Hovedstadsområdet i alt 235.139 400.554 358.748 80.014 758.987 1.833.442 Kilde Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1A Befolkning 2006 fordelt i fingerbystrukturens geografiske delområder og afstandsbælter omkring stationerne. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 45
Bilag 1 - Befolkningstabeller Befolkningsfordeling 2006 0-600 m fra station 600-1.000/1.200 m fra station Fingerplanens delområder Knudepunktsstation Øvrige stationer 600 m - 1.000 m 1.000 m - 1.200 m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt % % % % % % Håndfladen Centralkommunerne 25 47 19 0 9 100 Håndfladen - Nord 8 31 37 0 23 100 Håndfladen - Vest 9 17 33 0 42 100 Håndfladen /Syd 16 29 35 0 21 100 I alt 21 41 23 0 15 100 Indre byfingre Indre Helsingørfinger 8 7 15 9 61 100 Indre Hillerødfinger 9 10 21 10 50 100 Indre Farumfinger 10 14 32 13 30 100 Indre Frederikssundsfinger 10 10 22 10 48 100 Indre Roskildefinger 6 9 26 13 46 100 Indre Køgefinger 23 17 40 9 11 100 Indre Amagerfinger 2 1 8 7 81 100 I alt 10 10 25 11 44 100 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 4 14 25 13 43 100 Ydre Hillerødfinger 9 0 10 8 73 100 Ydre Frederikssundsfinger 10 14 27 12 38 100 Ydre Roskildefinger 7 4 18 13 57 100 Ydre Køgefinger 11 12 27 11 40 100 I alt 8 9 22 11 50 100 I alt Fingerbyen 15 26 23 5 30 100 Uden for Fingerbyen Grønne kiler Indre kiler og kystkiler 0 0 0 0 100 100 Ydre kiler 0 0 0 0 100 100 I alt 0 0 0 0 100 100 Det øvrige hovedstadsområde Kommunecentre Nord Fredensborg 0 0 0 0 100 100 Frederiksværk 0 0 0 0 100 100 Gilleleje 0 0 0 0 100 100 Græsted 0 0 0 0 100 100 Helsinge 0 0 0 0 100 100 Hundested 0 0 0 0 100 100 Jægerspris 0 0 0 0 100 100 Skibby 0 0 0 0 100 100 Skævinge 0 0 0 0 100 100 Slangerup 0 0 0 0 100 100 Kommunecentre Syd Borup 0 0 0 0 100 100 Hårlev 0 0 0 0 100 100 Jyllinge 0 0 0 0 100 100 Kirke Hvalsø 0 0 0 0 100 100 Kirke Hyllinge 0 0 0 0 100 100 Lejre 0 0 0 0 100 100 Store Heddinge 0 0 0 0 100 100 Viby 0 0 0 0 100 100 I alt 0 0 0 0 100 100 46 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Bilag 1 - Befolkningstabeller Befolkningsfordeling 2006 0-600 m fra station 600-1.000/1.200 m fra station Fingerplanens delområder Knudepunktsstation Øvrige stationer 600 m - 1.000 m 1.000 m - 1.200 m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt % % % % % % Øvrige byområder Øvrige byområder i kiler 0 0 0 0 100 100 Øvrige byområder Nord 0 0 0 0 100 100 Øvrige byområder Syd 0 0 0 0 100 100 I alt 0 0 0 0 100 100 Landområdet Landområde til og med 4. grønne ring 0 0 0 0 100 100 Landområdet i øvrigt Nord 0 0 0 0 100 100 Landområdet i øvrigt Syd 0 0 0 0 100 100 I alt 0 0 0 0 100 100 Sommerhuse Sommerhusområde i kiler 0 0 0 0 100 100 Sommerhusområde Nord 0 0 0 0 100 100 Sommerhusområde Syd 0 0 0 0 100 100 I alt 0 0 0 0 100 100 Andet (lufthavne) 0 0 0 0 100 100 Det øvrige hovedstadsområde i alt 0 0 0 0 100 100 Uden for Fingerbyen i alt 0 0 0 0 100 100 Hovedstadsområdet i alt 13 22 20 4 41 100 Kilde: Danmarks Statistik. Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1B Relativ fordeling af befolkning 2006 på afstandsbælter omkring stationer i fingerbystrukturens geografiske delområder Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 47
Bilag 1 - Befolkningstabeller Befolkningsvækst 1990-2006 Fingerplanens delområder 0-600 m fra station Knudepunktsstation 600-1.000/1.200 m fra station Øvrige stationer 600 m - 1.000 m 1.000 m - 1.200 m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt Håndfladen Centralkommunerne 9.631 17.474 7.197 0 3.259 37.561 Håndfladen - Nord 143 1.000 998 0 997 3.138 Håndfladen - Vest 39-143 1.138 0 142 1.176 Håndfladen - Syd -445-133 -306 0 508-376 I alt 9.368 18.198 9.027 0 4.906 41.499 Indre byfingre Indre Helsingørfinger 154 164-105 -201 1.322 1.334 Indre Hillerødfinger 339 88 1.266 218 1.826 3.737 Indre Farumfinger 202 157 48-182 3.946 4.171 Indre Frederikssundsfinger -143-37 791 469 1.104 2.184 Indre Roskildefinger 393-556 978-310 780 1.285 Indre Køgefinger 1.336 29 1.534-23 213 3.089 Indre Amagerfinger -186 32 62 43 668 619 I alt 2.095-123 4.574 14 9.859 16.419 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 142 594 756 142 2.261 3.895 Ydre Hillerødfinger 373 0 372 107 4.426 5.278 Ydre Frederikssundsfinger 816 546 1.218 219 1.707 4.506 Ydre Roskildefinger 962 153 469 814 3.183 5.581 Ydre Køgefinger 705 1.762 598 306 1.531 4.902 I alt 2.998 3.055 3.413 1.588 13.108 24.162 I alt Fingerbyen 14.461 21.130 17.014 1.602 27.873 82.080 Uden for Fingerbyen Grønne kiler Indre kiler og kystkiler 0 0 0 0 1.851 1.851 Ydre kiler 0 0 0 0 148 148 I alt 0 0 0 0 1.999 1.999 Det øvrige hovedstadsområde Kommunecentre Nord Nord Fredensborg 0 0 0 0 734 734 Frederiksværk 0 0 0 0 467 467 Gilleleje 0 0 0 0 737 737 Græsted 0 0 0 0 249 249 Helsinge 0 0 0 0 947 947 Hundested 0 0 0 0 521 521 Jægerspris 0 0 0 0 326 326 Skibby 0 0 0 0 437 437 Skævinge 0 0 0 0 553 553 Slangerup 0 0 0 0 1.413 1.413 Kommunecentre Syd Borup 0 0 0 0 971 971 Hårlev 0 0 0 0 252 252 Jyllinge 0 0 0 0 3.010 3.010 Kirke Hvalsø 0 0 0 0 538 538 Kirke Hyllinge 0 0 0 0 637 637 Lejre 0 0 0 0 330 330 Store Heddinge 0 0 0 0 173 173 Viby 0 0 0 0 427 427 I alt 0 0 0 0 12.722 12.722 48 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Bilag 1 - Befolkningstabeller Befolkningsvækst 1990-2006 Fingerplanens delområder 0-600 m fra station Knudepunktsstation 600-1.000/1.200 m fra station Øvrige stationer 600 m - 1.000 m 1.000 m - 1.200 m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt Øvrige byområder Øvrige byområder i kiler 0 0 0 0 778 778 Øvrige byområder Nord 0 0 0 0 5.270 5.270 Øvrige byområder Syd 0 0 0 0 2.413 2.413 I alt 0 0 0 0 8.461 8.461 Landområdet Landområde til og med 4. grønne ring 0 0 0 0 952 952 Landområdet i øvrigt Nord 0 0 0 0 2.834 2.834 Landområdet i øvrigt Syd 0 0 0 0 2.768 2.768 I alt 0 0 0 0 6.554 6.554 Sommerhuse Sommerhusområde i kiler 0 0 0 0-16 -16 Sommerhusområde Nord 0 0 0 0 5.659 5.659 Sommerhusområde Syd 0 0 0 0 1.241 1.241 I alt 0 0 0 0 6.884 6.884 Andet (lufthavne) 0 0 0 0-27 -27 Det øvrige hovedstadsområde i alt 0 0 0 0 34.594 34.594 Uden for Fingerbyen i alt 0 0 0 0 36.593 36.593 Hovedstadsområdet i alt 14.461 21.130 17.014 1.602 64.466 118.673 Note: Befolkningen i sommerhusområder i gl. Stevns Kommune er i 1990 henført til landområdet, hvilket medfører, at den beregnede vækst fra 1990 til 2006 er lavere for landområdet i øvrigt Syd og højere for sommerhusområde Syd end den fatiske. Endvidere omfatter øvrige byområder i gl. Stevns Kommune alene Hellested, Klippinge og Rødvig. Kilde : Danmarks Statistik, Kvadratsnetsdata. Bearbejdet af By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 1C Befolkningsvækst fra 1990 til 2006 i Fingerbystrukturens geografiske delomåder fordelt på afstandsbælter omkring stationerne Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 49
Bilag 1 - Befolkningstabeller Relativ befolkningsvækst 1996-2006 Fingerplanens delområder 0-600 m fra station 600-1000/1200 m fra station Knudepunktsstation Øvrige stationer 600 m - 1.000 m 1.000 m - 1.200 m >1000/1200 m fra station Hovedstads området i alt % % % % % % Håndfladen Centralkommunerne 7,0 6,8 7,0 6,7 6,9 Håndfladen - Nord 1,8 3,4 2,9 4,6 3,4 Håndfladen - Vest 0,4-0,9 3,6 0,3 1,2 Håndfladen - Syd -11,7-2,1-4,0 12,9-1,7 I alt 5,9 5,9 5,1 4,2 5,5 Indre byfingre Indre Helsingørfinger 4,4 5,3-1,5-4,4 4,9 3,0 Indre Hillerødfinger 4,3 1,0 7,4 2,7 4,4 4,5 Indre Farumfinger 3,1 1,7 0,2-2,1 25,2 6,8 Indre Frederikssundsfinger -1,7-0,4 4,5 5,7 2,8 2,7 Indre Roskildefinger 7,3-6,3 4,3-2,6 1,9 1,4 Indre Køgefinger 11,6 0,3 7,2-0,4 3,4 5,7 Indre Amagerfinger -25,3 9,9 2,8 2,1 3,0 2,3 I alt 4,8-0,3 4,2 0,0 5,1 3,7 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 5,7 7,0 4,9 1,8 9,0 6,5 Ydre Hillerødfinger 9,5 9,0 2,9 14,9 12,7 Ydre Frederikssundsfinger 27,7 11,5 13,0 5,1 13,0 13,1 Ydre Roskildefinger 30,3 7,0 4,7 12,7 10,9 10,9 Ydre Køgefinger 11,2 29,1 3,5 4,2 6,1 7,9 I alt 15,9 14,2 6,1 5,4 10,7 9,7 I alt Fingerbyen 6,6 5,6 5,0 2,0 6,5 5,7 Uden for Fingerbyen Grønne kiler Indre kiler og kystkiler 16,4 16,4 Ydre kiler 4,3 4,3 I alt 13,6 13,6 Det øvrige hovedstadsområde Kommunecentre Nord Fredensborg 12,5 12,5 Frederiksværk 5,4 5,4 Gilleleje 15,4 15,4 Græsted 8,2 8,2 Helsinge 15,0 15,0 Hundested 6,7 6,7 Jægerspris 10,7 10,7 Skibby 18,1 18,1 Skævinge 45,1 45,1 Slangerup 27,0 27,0 Kommunecentre Syd Borup 41,0 41,0 Hårlev 11,8 11,8 Jyllinge 44,0 44,0 Kirke Hvalsø 16,5 16,5 Kirke Hyllinge 57,5 57,5 Lejre 19,0 19,0 Store Heddinge 5,7 5,7 Viby 10,7 10,7 I alt 17,5 17,5 50 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Bilag 1 - Befolkningstabeller Relativ befolkningsvækst 1996-2006 Fingerplanens delområder 0-600 m fra station 600-1000/1200 m fra station Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1000 1000-1200 >1000/1200 m fra station Hovedstads området i alt % % % % % % Øvrige byområder Øvrige byområder i kiler 16,0 16,0 Øvrige byområder Nord 13,0 13,0 Øvrige byområder Syd 4,6 4,6 I alt 8,6 8,6 Landområdet Landområde t.o.m. 4. grønne ring 19,8 19,8 Landområdet i øvrigt Nord 8,4 8,4 Landområdet i øvrigt Syd 8,8 8,8 I alt 9,4 9,4 Sommerhuse Sommerhusområde i kiler -19,3-19,3 Sommerhusområde Nord 71,5 71,5 Sommerhusområde Syd 107,1 107,1 I alt 75,2 75,2 Andet (lufthavne) -29,7-29,7 Det øvrige hovedstadsområde i alt 13,8 13,8 Uden for Fingerbyen i alt 13,8 13,8 Hovedstadsområdet i alt 6,6 5,6 5,0 2,0 9,3 6,9 Note: Befolkningen i sommerhusområder i gl. Stevns Kommune er i 1990 henført til landområdet, hvilket medfører, at den beregnede vækstprocent fra 1990 til 2006 er lavere for landområdet i øvrigt Syd og højere for sommerhusområde Syd end den fatiske. Endvidere omfatter øvrige byområder Syd i gl. Stevns Kommune alene Hellested, Klippinge og Rødvig. Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1D Relativ befolkningsvækst fra 1990 til 2006 i fingerbystrukturens geografiske delområder fordelt på afstandsbælter omkring stationerne Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 51
Bilag 1 - Befolkningstabeller Befolkning 2006 Fingerbyen 0-600 m fra station 600-1000/1200 m fra station Kommuner / egne Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1000 m 1000-1200 m >1000/1200 m fra station I alt Grønne kiler Centralkommunerne Frederiksberg 23.093 60.586 7.169 9 90.857 København 123.948 214.840 103.219 52.156 494.163 2.589 I alt 147.041 275.426 110.388 52.165 585.020 2.589 Nære forstæder Dragør 10.379 10.379 322 Gentofte 3.903 26.477 28.629 9.164 68.173 82 Gladsaxe 7.811 9.062 17.489 3.100 23.652 61.114 467 Herlev 3.770 3.850 2.409 16.278 26.307 234 Lyngby-Taarbæk 5.748 7.143 11.490 5.508 20.441 50.330 771 Tårnby 3.906 6.492 9.624 2.081 16.654 38.757 169 I alt 25.138 49.174 71.082 13.098 96.568 255.060 2.045 Vestegnen Albertslund 3.386 5.511 2.633 15.854 27.384 326 Brøndby 882 11.779 11.946 3.470 5.996 34.073 113 Glostrup 3.123 1.264 4.210 1.537 10.423 20.557 86 Hvidovre 6.094 8.451 17.431 17.558 49.534 334 Høje-Taastrup 2.542 5.503 14.091 6.267 13.700 42.103 571 Ishøj 8.057 7.801 1.559 1.345 18.762 552 Rødovre 2.176 1.591 12.432 588 19.164 35.951 111 Vallensbæk 4.715 3.217 1.254 2.399 11.585 143 I alt 22.874 36.689 76.639 17.308 86.439 239.949 2.236 Nordøst Fredensborg 1.132 5.107 8.996 3.922 7.260 26.417 672 Helsingør 2.631 3.993 10.627 5.665 23.490 46.406 431 Hørsholm 2.490 895 2.445 2.317 15.055 23.202 583 Rudersdal 2.478 3.765 7.691 3.451 32.867 50.252 3.290 I alt 8.731 13.760 29.759 15.355 78.672 146.277 4.976 Nord Allerød 2.349 1.678 1.843 11.065 16.935 636 Frederiksværk-Hundested 0 Furesø 3.043 3.860 11.014 5.284 12.850 36.051 1.024 Gribskov Hillerød 1.958 2.828 2.008 23.082 29.876 I alt 7.350 3.860 15.520 9.135 46.997 82.862 1.660 Nordvest Ballerup 4.333 7.911 11.112 4.654 17.642 45.652 804 Egedal 1.368 5.912 9.099 4.217 9.538 30.134 992 Frederikssund 2.393 4.003 1.590 9.867 17.853 I alt 8.094 13.823 24.214 10.461 37.047 93.639 1.796 Vest Lejre Roskilde 4.133 7.125 5.780 28.382 45.420 251 I alt 4.133 7.125 5.780 28.382 45.420 251 Syd Greve 7.389 1.378 13.410 4.559 13.675 40.411 931 Køge 1.851 2.600 5.096 2.842 16.293 28.682 49 Solrød 2.538 3.844 5.515 1.476 1.426 14.799 149 Stevns I alt 11.778 7.822 24.021 8.877 31.394 83.892 1.129 Hovedstadsomådet i alt 235.139 400.554 358.748 80.014 457.664 1.532.119 16.682 Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1E Befolkning 2006 i kommuner fordelt på Fingerbyen (herunder afstandsbælter omkring stationerne) og uden for Fingerbyen (herunder kommunecentre, øvrige byer, landområder mv.) 52 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Bilag 1 - Befolkningstabeller Øvrige byer Uden for Fingerbyen Landområde Inden for 4. grønne ring i øvrigt Kommunecenter Sommerhusområder Lufthavnsområder i alt Hovedstadsområdet i alt Befolkning 2006 Kommuner / egne Centralkommunerne 90.857 Frederiksberg 754 3.343 497.506 København 754 3.343 588.363 I alt Nære forstæder 1.599 740 59 23 2.743 13.122 Dragør 29 111 68.284 Gentofte 7 474 61.588 Gladsaxe 18 252 26.559 Herlev 113 884 51.214 Lyngby-Taarbæk 559 29 757 39.514 Tårnby 1.599 1.466 59 52 5.221 260.281 I alt Vestegnen 18 344 27.728 Albertslund 113 34.186 Brøndby 86 20.643 Glostrup 334 49.868 Hvidovre 1.824 1.058 475 8 3.936 46.039 Høje-Taastrup 831 581 1.964 20.726 Ishøj 9 120 36.071 Rødovre 419 562 12.147 Vallensbæk 3.074 1.666 475 8 7.459 247.408 I alt Nordøst 6.626 1.619 3.776 12.693 39.110 Fredensborg 10.002 3.459 698 14.590 60.996 Helsingør 416 999 24.201 Hørsholm 605 41 76 3 4.015 54.267 Rudersdal 6.626 12.226 41 7.727 701 32.297 178.574 I alt Nord 3.895 1.929 26 6.486 23.421 Allerød 17.361 6.963 2.867 3.197 30.388 30.388 Frederiksværk-Hundested 205 1.229 37.280 Furesø 16.063 9.739 8.147 6.243 40.192 40.192 Gribskov 1.778 7.884 5.702 274 15.638 45.514 Hillerød 35.202 28.481 205 18.645 9.740 93.933 176.795 I alt Nordvest 28 832 46.484 Ballerup 4.578 923 2.681 587 9.761 39.895 Egedal 12.864 2.170 8.009 2.569 25.612 43.465 Frederikssund 12.864 6.748 951 10.690 3.156 36.205 129.844 I alt Vest 7.617 8.895 8.309 1.208 26.029 26.029 Lejre 14.260 13.628 6.614 60 12 34.825 80.245 Roskilde 21.877 22.523 14.923 1.268 12 60.854 106.274 I alt Syd 5.547 678 75 7.231 47.642 Greve 3.342 15.539 7.960 49 26.939 55.621 Køge 4.625 1.285 6.059 20.858 Solrød 5.589 6.206 8.929 1.058 21.782 21.782 Stevns 8.931 31.917 678 18.249 1.107 62.011 145.903 I alt 85.500 106.568 5.761 70.709 16.039 64 301.323 1.833.442 Hovedstadsomådet i alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 53
Bilag 1 - Befolkningstabeller Befolkningsfordeling 2006 Fingerbyen 0-600 m fra station 600-1000/1200 m fra station Kommuner / egne Knudepunktsstation stationer 600-1000 m 1000-1200 m m fra station Ii alt Øvrige >1000/1200 Grønne kiler % % % % % % % Centralkommunerne Frederiksberg 25 67 8 0 0 100 0 København 25 43 21 0 10 99 0 I alt 25 47 19 0 8 99 0 Nære forstæder Dragør 0 0 0 0 79 79 2 Gentofte 6 39 42 0 13 100 0 Gladsaxe 13 15 28 5 38 99 1 Herlev 14 0 14 9 61 99 1 Lyngby-Taarbæk 11 14 22 11 40 98 2 Tårnby 10 16 24 5 42 98 0 I alt 10 19 27 5 37 98 1 Vestegnen Albertslund 0 12 20 9 57 99 1 Brøndby 3 34 35 10 18 100 0 Glostrup 15 6 20 7 50 100 0 Hvidovre 12 17 35 0 35 99 1 Høje-Taastrup 6 12 31 14 30 91 1 Ishøj 39 0 38 8 6 91 3 Rødovre 6 4 34 2 53 100 0 Vallensbæk 0 39 26 10 20 95 1 I alt 9 15 31 7 35 97 1 Nordøst Fredensborg 3 13 23 10 19 68 2 Helsingør 4 7 17 9 39 76 1 Hørsholm 10 4 10 10 62 96 2 Rudersdal 5 7 14 6 61 93 6 I alt 5 8 17 9 44 82 3 Nord Allerød 10 0 7 8 47 72 3 Frederiksværk-Hundested 0 0 0 0 0 0 0 Furesø 8 10 30 14 34 97 3 Gribskov 0 0 0 0 0 0 0 Hillerød 4 0 6 4 51 66 0 I alt 4 2 9 5 27 47 1 Nordvest Ballerup 9 17 24 10 38 98 2 Egedal 3 15 23 11 24 76 2 Frederikssund 6 0 9 4 23 41 0 I alt 6 11 19 8 29 72 1 Vest Lejre 0 0 0 0 0 0 0 Roskilde 5 0 9 7 35 57 0 I alt 4 0 7 5 27 43 0 Syd Greve 16 3 28 10 29 85 2 Køge 3 5 9 5 29 52 0 Solrød 12 18 26 7 7 71 1 Stevns 0 0 0 0 0 0 0 I alt 8 5 16 6 22 57 1 Hovedstadsomådet i alt 18 0 27 6 35 0 1 Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1F Relativ fordeling af kommunernes befolkning 2006 på Fingerbyen (herunder afstandsbælter omkring stationerne) og uden for Fingerbyen (herunder kommunecentre, øvrige byer, landområder mv.) 54 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Bilag 1 - Befolkningstabeller Bilag 1 F Uden for Fingerbyen Befolkningsfordeling 2006 Befolkning 2006 fordelt på kommuner og efter nærhed til station (procent af befolkning 2006 i kommunen) Landområde Sommer- Kommunecenter byer grønne ring i øvrigt områder områder i alt området i alt Kommuner / egne Øvrige Inden for 4. hus- Lufthavns- Hovedstads- % % % % % % % % Centralkommunerne 0 0 0 0 0 0 0 100 Frederiksberg 0 0 0 0 0 0 1 100 København 0 0 0 0 0 0 1 100 I alt Nære forstæder 0 12 6 0 0 0 12 100 Dragør 0 0 0 0 0 0 0 100 Gentofte 0 0 0 0 0 0 1 100 Gladsaxe 0 0 0 0 0 0 1 100 Herlev 0 0 0 0 0 0 2 100 Lyngby-Taarbæk 0 0 1 0 0 0 2 100 Tårnby 0 1 1 0 0 0 2 100 I alt Vestegnen 0 0 0 0 0 0 1 100 Albertslund 0 0 0 0 0 0 0 100 Brøndby 0 0 0 0 0 0 0 100 Glostrup 0 0 0 0 0 0 1 100 Hvidovre 0 4 2 1 0 0 9 100 Høje-Taastrup 0 4 3 0 0 0 9 100 Ishøj 0 0 0 0 0 0 0 100 Rødovre 0 3 0 0 0 0 5 100 Vallensbæk 0 1 1 0 0 0 3 100 I alt Nordøst 17 4 0 10 0 0 32 100 Fredensborg 0 16 0 6 1 0 24 100 Helsingør 0 0 0 2 0 0 4 100 Hørsholm 0 1 0 0 0 0 7 100 Rudersdal 4 7 0 4 0 0 18 100 I alt Nord 0 17 0 8 0 0 28 100 Allerød 57 23 0 9 11 0 100 100 Frederiksværk-Hundested 0 0 1 0 0 0 3 100 Furesø 40 24 0 20 16 0 100 100 Gribskov 4 17 0 13 1 0 34 100 Hillerød 20 16 0 11 6 0 53 100 I alt Nordvest 0 0 0 0 0 0 2 100 Ballerup 0 11 2 7 1 0 24 100 Egedal 30 5 0 18 6 0 59 100 Frederikssund 10 5 1 8 2 0 28 100 I alt Vest 29 34 0 32 5 0 100 100 Lejre 18 17 0 8 0 0 43 100 Roskilde 21 21 0 14 1 0 57 100 I alt Syd 0 12 1 0 0 0 15 100 Greve 6 28 0 14 0 0 48 100 Køge 0 22 0 6 0 0 29 100 Solrød 26 28 0 41 5 0 100 100 Stevns 6 22 0 13 1 0 43 100 I alt 6 0 0 5 1 0 23 100 Hovedstadsomådet i alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 55
1. Befolkning og boligbyggeri Befolkningsvækst 1990-2006 Fingerbyen 0-600 m fra station 600-1000/1200 m fra station Kommuner / egne Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1000 m 1000-1200 m >1000/1200m fra station I alt Grønne kiler Centralkommunerne Frederiksberg 798 4.779 288 0-8 5.857 0 København 8.833 12.695 6.909 0 3.267 31.704 1.358 I alt 9.631 17.474 7.197 0 3.259 37.561 1.358 Nære forstæder Dragør 0 0 0 0 389 389 24 Gentofte 208 1.330 980 0 686 3.204-6 Gladsaxe -189-241 65-7 955 583-12 Herlev 121 0 78-7 66 258 31 Lyngby-Taarbæk 195 118 787 112 1.077 2.289-76 Tårnby -631-101 -244 43 787-146 18 I alt -296 1.106 1.666 141 3.960 6.577-21 Vestegnen Albertslund 0-347 -223-251 -685-1.506-94 Brøndby -62-420 799 235-341 211 38 Glostrup 238-130 54-13 864 1.013 34 Hvidovre 4 229 821 0-159 895-33 Høje-Taastrup 171 160 332 220 683 1.566-114 Ishøj 193 0-164 -127-94 -192 65 Rødovre 83 115 682 29 201 1.110-8 Vallensbæk 0-124 568-144 114 414 3 I alt 627-517 2.869-51 583 3.511-109 Nordøst Fredensborg -44 490-96 -158 70 262 94 Helsingør 142 104 626 157 1.811 2.840 150 Hørsholm 203 76 23-14 863 1.151 6 Rudersdal 139 58 577 62 1.588 2.424 278 I alt 440 728 1.130 47 4.332 6.677 528 Nord Allerød 311 0 130 44 620 1.105-35 Frederiksværk-Hundested 0 0 0 0 0 0 0 Furesø 326 68-54 -165 2.705 2.880 137 Gribskov 0 0 0 0 0 0 0 Hillerød 62 0 242 63 3.806 4.173 0 I alt 699 68 318-58 7.131 8.158 102 Nordvest Ballerup -263-47 433 469 821 1.413 48 Egedal 223 556 854 254 1.832 3.719 144 Frederikssund 590 0 598-67 973 2.094 0 I alt 550 509 1.885 656 3.626 7.226 192 Vest Lejre 0 0 0 0 0 0 0 Roskilde 962 0 784 678 3.238 5.662 26 I alt 962 0 784 678 3.238 5.662 26 Syd Greve 1.485 166 496 7 169 2.323-125 Køge 265 688 424 189 1.322 2.888 12 Solrød 98 908 245-7 253 1.497 36 Stevns 0 0 0 0 0 0 0 I alt 1.848 1.762 1.165 189 1.744 6.708-77 Hovedstadsområdet i alt 14.461 21.130 17.014 1.602 27.873 82.080 1.999 Note: Befolkningen med bopæl i sommerusområde i gl. Stevns Kommune er i 1990 henført til landområdet i øvrigt, hvilket medfører, at den beregnede vækst er lavere for landområdet iøvrigt og højere for sommerhusområder end den faktiske Endvidere omfatter øvrige byområder i gl. Stevns kommune alene Hellested, Klippinge og Rødvig Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1G Befolkningsvækst fra 1990 til 2006 i kommuner fordelt på Fingerbyen (herunder afstandsbælter omkring stationerne) og uden for Fingerbyen (herunder kommunecentre, øvrige byer, landområder mv.) 56 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Øvrige byer Uden for Fingerbyen Landområde Inden for 4. grønne ring i øvrigt 1. Befolkning og boligbyggeri Kommunecenter Sommerhusområder Lufthavnsområder I alt Hovedstadsområdet I alt Befolkningsvækst 1990-2006 Kommuner / egne Centralkommunerne 0 0 0 0 0 0 0 5.857 Frederiksberg 0 0 309 0 0 0 1.667 33.371 København 0 0 309 0 0 0 1.667 39.228 I alt Nære forstæder 0 299 149 0 5-4 473 862 Dragør 0 0 4 0 0 0-2 3.202 Gentofte 0 0-1 0 0 0-13 570 Gladsaxe 0 0 18 0 0 0 49 307 Herlev 0 0 83 0 0 0 7 2.296 Lyngby-Taarbæk 0 0 37 0 0-33 22-124 Tårnby 0 299 290 0 5-37 536 7.113 I alt Vestegnen 0 0-6 0 0 0-100 -1.606 Albertslund 0 0 0 0 0 0 38 249 Brøndby 0 0 0 0 0 0 34 1.047 Glostrup 0 0 0 0 0 0-33 862 Hvidovre 0 149 29 32-18 0 78 1.644 Høje-Taastrup 0 200 95 0 0 0 360 168 Ishøj 0 0 4 0 0 0-4 1.106 Rødovre 0 64 0 0 0 0 67 481 Vallensbæk 0 413 122 32-18 0 440 3.951 I alt Nordøst 734 79 0 364 0 0 1.271 1.533 Fredensborg 0 1.166 0 288 315 0 1.919 4.759 Helsingør 0 0 0-35 0 0-29 1.122 Hørsholm 0 39-17 17 2 0 319 2.743 Rudersdal 734 1.284-17 634 317 0 3.480 10.157 I alt Nord 0 684 0 253 6 0 908 2.013 Allerød 988 764 0 300 1.645 0 3.697 3.697 Frederiksværk-Hundested 0 0 71 0 0 0 208 3.088 Furesø 1.933 743 0 506 2.099 0 5.281 5.281 Gribskov 553 1.300 0 529 165 0 2.547 6.720 Hillerød 3.474 3.491 71 1.588 3.915 0 12.641 20.799 I alt Nordvest 0 0-5 0-3 0 40 1.453 Ballerup 0 146 124 324 204 0 942 4.661 Egedal 2.176 371 0 367 1.230 0 4.144 6.238 Frederikssund 2.176 517 119 691 1.431 0 5.126 12.352 I alt Vest 1.505 196 0 471 572 0 2.744 2.744 Lejre 3.437 188 0 811-4 10 4.468 10.130 Roskilde 4.942 384 0 1.282 568 10 7.212 12.874 I alt Syd 0 99 58 5 0 0 37 2.360 Greve 971 1.245 0 669 25 0 2.922 5.810 Køge 0 394 0 45 0 0 475 1.972 Solrød 425 335 0 656 641 0 2.057 2.057 Stevns 1.396 2.073 58 1.375 666 0 5.491 12.199 I alt 12.722 8.461 952 5.602 6.884-27 36.593 118.673 Hovedstadsområdet i alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 57
Bilag 1 - Befolkningstabeller Relativ befolkningsvækst 1990-2006 Fingerbyen 0-600 m fra station 600-1000/1200 m fra station Kommuner / egne Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1000 m 1000-1200 m >1000/1200 m fra station I alt Grønne kiler Centralkommunerne Frederiksberg 3,6 8,6 4,2-47,1 6,9 København 7,7 6,3 7,2 6,7 6,9 110,3 I alt 7,0 6,8 7,0 6,7 6,9 110,3 Nære forstæder Dragør 3,9 3,9 8,1 Gentofte 5,6 5,3 3,5 8,1 4,9-6,8 Gladsaxe -2,4-2,6 0,4-0,2 4,2 1,0-2,5 Herlev 3,3 2,1-0,3 0,4 1,0 15,3 Lyngby-Taarbæk 3,5 1,7 7,4 2,1 5,6 4,8-9,0 Tårnby -13,9-1,5-2,5 2,1 5,0-0,4 11,9 I alt -1,2 2,3 2,4 1,1 4,3 2,6-1,0 Vestegnen Albertslund -9,3-3,9-8,7-4,1-5,2-22,4 Brøndby -6,6-3,4 7,2 7,3-5,4 0,6 50,7 Glostrup 8,2-9,3 1,3-0,8 9,0 5,2 65,4 Hvidovre 0,1 2,8 4,9-0,9 1,8-9,0 Høje-Taastrup 7,2 3,0 2,4 3,6 5,2 3,9-16,6 Ishøj 2,5-2,1-7,5-6,5-1,0 13,3 Rødovre 4,0 7,8 5,8 5,2 1,1 3,2-6,7 Vallensbæk -2,6 21,4-10,3 5,0 3,7 2,1 I alt 2,8-1,4 3,9-0,3 0,7 1,5-4,6 Nordøst Fredensborg -3,7 10,6-1,1-3,9 1,0 1,0 16,3 Helsingør 5,7 2,7 6,3 2,9 8,4 6,5 53,4 Hørsholm 8,9 9,3 0,9-0,6 6,1 5,2 1,0 Rudersdal 5,9 1,6 8,1 1,8 5,1 5,1 9,2 I alt 5,3 5,6 3,9 0,3 5,8 4,8 11,9 Nord Allerød 15,3 8,4 2,4 5,9 7,0-5,2 Frederiksværk-Hundested Furesø 12,0 1,8-0,5-3,0 26,7 8,7 15,4 Gribskov Hillerød 3,3 9,4 3,2 19,7 16,2 I alt 10,5 1,8 2,1-0,6 17,9 10,9 6,5 Nordvest Ballerup -5,7-0,6 4,1 11,2 4,9 3,2 6,3 Egedal 19,5 10,4 10,4 6,4 23,8 14,1 17,0 Frederikssund 32,7 17,6-4,0 10,9 13,3 I alt 7,3 3,8 8,4 6,7 10,8 8,4 12,0 Vest Lejre Roskilde 30,3 12,4 13,3 12,9 14,2 11,6 I alt 30,3 12,4 13,3 12,9 14,2 11,6 Syd Greve 25,2 13,7 3,8 0,2 1,3 6,1-11,8 Køge 16,7 36,0 9,1 7,1 8,8 11,2 32,4 Solrød 4,0 30,9 4,6-0,5 21,6 11,3 31,9 Stevns I alt 18,6 29,1 5,1 2,2 5,9 8,7-6,4 Hovedstadsområdet i alt 6,6 5,6 5,0 2,0 6,5 5,7 13,6 Note: Befolkningen med bopæl i sommerusområde i gl. Stevns Kommune er i 1990 henført til landområdet i øvrigt, hvilket medfører, at den beregnede vækst er lavere for landområdet i øvrigt og højere for sommerhusområder end den faktiske. Endvidere omfatter øvrige byomåder i gl. Stevns Kommune alen Hellested, Klippinge og Rødvig. Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1H Relativ befolkningsvækst fra 1990 til 2006 i kommuner fordelt på Fingerbyen (herunder afstandsbælter omkring stationerne) og uden for Fingerbyen (herunder kommunecentre, øvrige byer, landområder mv.) 58 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Øvrige byer Uden for Fingerbyen Landområde Inden for 4. grønne ring i øvrigt Bilag 1 - Befolkningstabeller Kommunecenter Sommerhusområder Lufthavnsområder i alt Hovedstadsområdet i alt Relativ befolkningsvækst 1990-2006 Kommuner / egne Centralkommunerne 6,9 Frederiksberg 69,4 99,5 7,2 København 69,4 99,5 7,1 I alt Nære forstæder 23,0 25,2 9,3-14,8 20,8 7,0 Dragør 16,0-1,8 4,9 Gentofte -12,5-2,7 0,9 Gladsaxe 24,1 1,2 Herlev 276,7 0,8 4,7 Lyngby-Taarbæk 7,1-53,2 3,0-0,3 Tårnby 23,0 24,7 9,3-41,6 11,4 2,8 I alt Vestegnen -25,0-22,5-5,5 Albertslund 50,7 0,7 Brøndby 65,4 5,3 Glostrup -9,0 1,8 Hvidovre 8,9 2,8 7,2-69,2 2,0 3,7 Høje-Taastrup 31,7 19,5 22,4 0,8 Ishøj 80,0-3,2 3,2 Rødovre 18,0 13,5 4,1 Vallensbæk 15,5 7,9 7,2-69,2 6,3 1,6 I alt Nordøst 12,5 5,1 10,7 11,1 4,1 Fredensborg 13,2 9,1 82,2 15,1 8,5 Helsingør -7,8-2,8 4,9 Hørsholm 6,9-29,3 28,8 200,0 8,6 5,3 Rudersdal 12,5 11,7-29,3 8,9 82,6 12,1 6,0 I alt Nord 21,3 15,1 30,0 16,3 9,4 Allerød 6,0 12,3 11,7 106,0 13,9 13,9 Frederiksværk-Hundested 53,0 20,4 9,0 Furesø 13,7 8,3 6,6 50,7 15,1 15,1 Gribskov 45,1 19,7 10,2 151,4 19,5 17,3 Hillerød 10,9 14,0 53,0 9,3 67,2 15,6 13,3 I alt Nordvest -15,2-100,0 5,1 3,2 Ballerup 3,3 15,5 13,7 53,3 10,7 13,2 Egedal 20,4 20,6 4,8 91,9 19,3 16,8 Frederikssund 20,4 8,3 14,3 6,9 83,0 16,5 10,5 I alt Vest 24,6 2,3 6,0 89,9 11,8 11,8 Lejre 31,8 1,4 14,0-6,3 500,0 14,7 14,4 Roskilde 29,2 1,7 9,4 81,1 500,0 13,4 13,8 I alt Syd 1,8 9,4 7,1 0,5 5,2 Greve 41,0 8,7 9,2 104,2 12,2 11,7 Køge 9,3 3,6 8,5 10,4 Solrød 8,2 5,7 7,9 153,7 10,4 10,4 Stevns 18,5 6,9 9,4 8,1 151,0 9,7 9,1 I alt 17,5 8,6 19,8 8,6 75,2-29,7 13,8 6,9 Hovedstadsområdet i alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 59
Bilag 2 - Boligtabeller Boliger 2006 Fingerbystrukturens delområder 0-600 m fra station Knudepunktsstation 600-1.000/1.200 m fra station Øvrige stationer 600 m - 1.000 m 1.000 m - 1.200 m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt Håndfladen Centralkommunerne 86.775 161.900 64.354 28.156 341.185 Håndfladen - Nord 4.219 15.718 17.215 10.796 47.948 Håndfladen - Vest 4.709 8.972 15.541 20.812 50.034 Håndfladen - Syd 1.833 3.599 4.052 2.065 11.549 I alt 97.536 190.189 101.162 61.829 450.716 Indre byfingre Indre Helsingørfinger 1.746 1.915 2.884 2.307 12.892 21.744 Indre Hillerødfinger 4.980 4.629 8.772 3.860 21.062 43.303 Indre Farumfinger 3.773 4.081 9.304 3.939 8.105 29.202 Indre Frederikssundsfinger 4.811 4.368 8.629 3.491 17.259 38.558 Indre Roskildefinger 3.238 4.998 11.035 5.636 18.169 43.076 Indre Køgefinger 6.467 4.363 9.494 2.189 2.514 25.027 Indre Amagerfinger 242 177 875 818 9.571 11.683 I alt 25.257 24.531 50.993 22.240 89.572 212.593 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 1.751 4.290 8.029 4.157 12.242 30.469 Ydre Hillerødfinger 2.301 2.305 1.599 15.078 21.283 Ydre Frederikssundsfinger 1.847 2.145 4.635 1.936 5.953 16.516 Ydre Roskildefinger 2.431 1.057 5.210 3.915 15.731 28.344 Ydre Køgefinger 3.574 3.834 7.369 3.115 11.628 29.520 I alt 11.904 11.326 27.548 14.722 60.632 126.132 I alt Fingerbyen 134.697 226.046 179.703 36.962 212.033 789.441 Uden for Fingerbyen Grønne kiler Indre kiler og kystkiler 2.244 2.244 Ydre kiler 1.210 1.210 I alt 3.454 3.454 Det øvrige hovedstadsområde Kommunecentre Nord Fredensborg 3.105 3.105 Frederiksværk 4.188 4.188 Gilleleje 2.511 2.511 Græsted 1.326 1.326 Helsinge 3.231 3.231 Hundested 3.748 3.748 Jægerspris 1.564 1.564 Skibby 1.232 1.232 Skævinge 796 796 Slangerup 2.681 2.681 Kommunecentre Syd Borup 1.587 1.587 Hårlev 1.138 1.138 Jyllinge 3.834 3.834 Kirke Hvalsø 1.608 1.608 Kirke Hyllinge 703 703 Lejre 784 784 Store Heddinge 1.597 1.597 Viby 1.865 1.865 I alt 37.498 37.498 60 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Bilag 2 - Boligtabeller Boliger 2006 Fingerbystrukturens delområder 0-600 m fra station Knudepunktsstation 600-1.000/1.200 m fra station Øvrige stationer 600 m - 1.000 m 1.000 m - 1.200 m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt Øvrige byområder Øvrige byområder i kiler 2.250 2.250 Øvrige byområder Nord 19.388 19.388 Øvrige byområder Syd 23.389 23.389 I alt 45.027 45.027 Landområdet Landområde til og med 4. grønne ring 1.624 1.624 Landområdet i øvrigt Nord 11.504 11.504 Landområdet i øvrigt Syd 11.702 11.702 I alt 24.830 24.830 Sommerhuse Sommerhusområde i kiler 22 22 Sommerhusområde Nord 1.781 1.781 Sommerhusområde Syd 616 616 I alt 2.419 2.419 Andet (lufthavne) 113 113 Det øvrige hovedstadsområde ialt 109.887 109.887 Uden for Fingerbyen i alt 113.341 113.341 Hovedstadsområdet i alt 134.697 226.046 179.703 36.962 325.374 902.782 Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2A Boliger 2006 fordelt på fingerbystrukturens geografiske delområder og afstandsbælter omkring stationerne Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 61
Bilag 2 - Boligtabeller Boligfordeling 2006 Fingerbystrukturens delområder 0-600 m fra station 600-1.000/1.200 m fra station Knudepunktsstation Øvrige stationer 600 m - 1.000 m 1.000 m - 1.200 m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt % % % % % % Håndfladen Centralkommunerne 25 47 19 0 8 100 Håndfladen - Nord 9 33 36 0 23 100 Håndfladen - Vest 9 18 31 0 42 100 Håndfladen - Syd 16 31 35 0 18 100 I alt 22 42 22 0 14 100 Indre byfingre Indre Helsingørfinger 8 9 13 11 59 100 Indre Hillerødfinger 12 11 20 9 49 100 Indre Farumfinger 13 14 32 13 28 100 Indre Frederikssundsfinger 12 11 22 9 45 100 Indre Roskildefinger 8 12 26 13 42 100 Indre Køgefinger 26 17 38 9 10 100 Indre Amagerfinger 2 2 7 7 82 100 I alt 12 12 24 10 42 100 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 6 14 26 14 40 100 Ydre Hillerødfinger 11 0 11 8 71 100 Ydre Frederikssundsfinger 11 13 28 12 36 100 Ydre Roskildefinger 9 4 18 14 56 100 Ydre Køgefinger 12 13 25 11 39 100 I alt 9 9 22 12 48 100 I alt Fingerbyen 17 29 23 5 27 100 Uden for Fingerbyen Grønne kiler Indre kiler og kystkiler 0 0 0 0 100 100 Ydre kiler 0 0 0 0 100 100 I alt 0 0 0 0 100 100 Det øvrige hovedstadsområde Kommunecentre Nord Nord Fredensborg 0 0 0 0 100 100 Frederiksværk 0 0 0 0 100 100 Gilleleje 0 0 0 0 100 100 Græsted 0 0 0 0 100 100 Helsinge 0 0 0 0 100 100 Hundested 0 0 0 0 100 100 Jægerspris 0 0 0 0 100 100 Skibby 0 0 0 0 100 100 Skævinge 0 0 0 0 100 100 Slangerup 0 0 0 0 100 100 Kommunecentre Syd Borup 0 0 0 0 100 100 Hårlev 0 0 0 0 100 100 Jyllinge 0 0 0 0 100 100 Kirke Hvalsø 0 0 0 0 100 100 Kirke Hyllinge 0 0 0 0 100 100 Lejre 0 0 0 0 100 100 Store Heddinge 0 0 0 0 100 100 Viby 0 0 0 0 100 100 I alt 0 0 0 0 100 100 62 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Bilag 2 - Boligtabeller Boligfordeling 2006 Fingerbystrukturens delområder 0-600 m fra station 600-1.000/1.200 m fra station Knudepunktsstation Øvrige stationer 600 m - 1.000 m 1.000 m - 1.200 m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt % % % % % % Øvrige byområder Øvrige byområder i kiler 0 0 0 0 100 100 Øvrige byområder Nord 0 0 0 0 100 100 Øvrige byområder Syd 0 0 0 0 100 100 I alt 0 0 0 0 100 100 Landområdet Landområde til og med 4. grønne ring 0 0 0 0 100 100 Landområdet i øvrigt Nord 0 0 0 0 100 100 Landområdet i øvrigt Syd 0 0 0 0 100 100 I alt 0 0 0 0 100 100 Sommerhuse Sommerhusområde i kiler 0 0 0 0 100 100 Sommerhusområde Nord 0 0 0 0 100 100 Sommerhusområde Syd 0 0 0 0 100 100 I alt 0 0 0 0 100 100 Andet (lufthavne) 0 0 0 0 100 100 Det øvrige hovedstadsområde i alt 0 0 0 0 100 100 Uden for Fingerbyen i alt 0 0 0 0 100 100 Hovedstadsområdet i alt 15 25 20 4 36 100 Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2B Boliger 2006 fordelt på fingerbystrukturens geografiske delområder og afstandsbælter omkring stationerne Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 63
Bilag 2 - Boligtabeller Boligbyggeri 1994-2006 Fingerbystrukturens delområder 0-600 m fra station Knudepunktsstation 600-1.000/1.200 m fra station Øvrige stationer 600 m - 1.000 m 1.000 m - 1.200 m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt Håndfladen Centralkommunerne 3.205 4.164 2.809 0 849 11.027 Håndfladen - Nord 54 133 447 0 235 869 Håndfladen - Vest 157 237 553 0 445 1.392 Håndfladen - Syd 4 76 90 0 207 377 I alt 3.420 4.610 3.899 0 1.736 13.665 Indre byfingre Indre Helsingørfinger 23 142 129 51 1.059 1.404 Indre Hillerødfinger 387 105 416 114 691 1.713 Indre Farumfinger 108 91 100 42 1.191 1.532 Indre Frederikssundsfinger 19 260 522 229 685 1.715 Indre Roskildefinger 160 15 471 155 752 1.553 Indre Køgefinger 473 163 613 117 226 1.592 Indre Amagerfinger 10 9 24 22 466 531 I alt 1.180 785 2.275 730 5.070 10.040 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 48 409 501 189 915 2.062 Ydre Hillerødfinger 123 0 186 38 2.210 2.557 Ydre Frederikssundsfinger 233 262 609 180 813 2.097 Ydre Roskildefinger 612 15 564 154 1.284 2.629 Ydre Køgefinger 412 673 238 162 857 2.342 I alt 1.428 1.359 2.098 723 6.079 11.687 I alt Fingerbyen 6.028 6.754 8.272 1.453 12.885 35.392 Uden for Fingerbyen Grønne kiler Indre kiler og kystkiler 0 0 0 0 364 364 Ydre kiler 0 0 0 0 76 76 I alt 0 0 0 0 440 440 Det øvrige hovedstadsområde Kommunecentre Nord Nord Fredensborg 0 0 0 0 281 281 Frederiksværk 0 0 0 0 350 350 Gilleleje 0 0 0 0 369 369 Græsted 0 0 0 0 82 82 Helsinge 0 0 0 0 462 462 Hundested 0 0 0 0 323 323 Jægerspris 0 0 0 0 220 220 Skibby 0 0 0 0 181 181 Skævinge 0 0 0 0 142 142 Slangerup 0 0 0 0 526 526 Kommunecentre Syd Borup 0 0 0 0 391 391 Hårlev 0 0 0 0 123 123 Jyllinge 0 0 0 0 717 717 Kirke Hvalsø 0 0 0 0 276 276 Kirke Hyllinge 0 0 0 0 260 260 Lejre 0 0 0 0 102 102 Store Heddinge 0 0 0 0 156 156 Viby 0 0 0 0 238 238 I alt 0 0 0 0 5.199 5.199 64 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Bilag 2 - Boligtabeller Boligbyggeri 1994-2006 Fingerbystrukturens delområder 0-600 m fra station Knudepunktsstation 600-1.000/1.200 m fra station Øvrige stationer 600 m - 1.000 m 1.000 m - 1.200 m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt Øvrige byområder Øvrige byområder i kiler 0 0 0 0 269 269 Øvrige byområder Nord 0 0 0 0 2.173 2.173 Øvrige byområder Syd 0 0 0 0 2.111 2.111 I alt 0 0 0 0 4.553 4.553 Landområdet Landområde til og med 4. grønne ring 0 0 0 0 151 151 Landområdet i øvrigt Nord 0 0 0 0 480 480 Landområdet i øvrigt Syd 0 0 0 0 388 388 I alt 0 0 0 0 1.019 1.019 Sommerhuse Sommerhusområde i kiler 0 0 0 0 4 4 Sommerhusområde Nord 0 0 0 0 113 113 Sommerhusområde Syd 0 0 0 0 61 61 I alt 0 0 0 0 178 178 Andet (lufthavne) 0 0 0 0 95 95 Det øvrige hovedstadsområde i alt 0 0 0 0 11.044 11.044 Uden for Fingerbyen i alt 0 0 0 0 11.484 11.484 Hovedstadsområdet i alt 6.028 6.754 8.272 1.453 24.369 46.876 Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2C Nybyggede boliger fra 1994 til 2006 fordelt på fingerbystrukturens geografiske delområder og afstandsbælter omkring stationerne Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 65
Bilag 2 - Boligtabeller Andel af boligmassen 2006 opført 1994-2006 Fingerbystrukturens delområder 0-600 m fra station 600-1.000/1.200 m fra station Knudepunktsstation Øvrige stationer 600 m - 1.000 m 1.000 m - 1.200 m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt % % % % % % Håndfladen Centralkommunerne 3,7 2,6 4,4 3,0 3,2 Håndfladen - Nord 1,3 0,8 2,6 2,2 1,8 Håndfladen - Vest 3,3 2,6 3,6 2,1 2,8 Håndfladen - Syd 0,2 2,1 2,2 10,0 3,3 I alt 3,5 2,4 3,9 2,8 3,0 Indre byfingre Indre Helsingørfinger 1,3 7,4 4,5 2,2 8,2 6,5 Indre Hillerødfinger 7,8 2,3 4,7 3,0 3,3 4,0 Indre Farumfinger 2,9 2,2 1,1 1,1 14,7 5,2 Indre Frederikssundsfinger 0,4 6,0 6,0 6,6 4,0 4,4 Indre Roskildefinger 4,9 0,3 4,3 2,8 4,1 3,6 Indre Køgefinger 7,3 3,7 6,5 5,3 9,0 6,4 Indre Amagerfinger 4,1 5,1 2,7 2,7 4,9 4,5 I alt 4,7 3,2 4,5 3,3 5,7 4,7 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 2,7 9,5 6,2 4,5 7,5 6,8 Ydre Hillerødfinger 5,3 8,1 2,4 14,7 12,0 Ydre Frederikssundsfinger 12,6 12,2 13,1 9,3 13,7 12,7 Ydre Roskildefinger 25,2 1,4 10,8 3,9 8,2 9,3 Ydre Køgefinger 11,5 17,6 3,2 5,2 7,4 7,9 I alt 12,0 12,0 7,6 4,9 10,0 9,3 I alt Fingerbyen 4,5 3,0 4,6 3,9 6,1 4,5 Uden for Fingerbyen Grønne kiler Indre kiler og kystkiler 16,2 16,2 Ydre kiler 6,3 6,3 I alt 12,7 12,7 Det øvrige hovedstadsområde Kommunecentre Nord Fredensborg 9,0 9,0 Frederiksværk 8,4 8,4 Gilleleje 14,7 14,7 Græsted 6,2 6,2 Helsinge 14,3 14,3 Hundested 8,6 8,6 Jægerspris 14,1 14,1 Skibby 14,7 14,7 Skævinge 17,8 17,8 Slangerup 19,6 19,6 Kommunecentre Syd Borup 24,6 24,6 Hårlev 10,8 10,8 Jyllinge 18,7 18,7 Kirke Hvalsø 17,2 17,2 Kirke Hyllinge 37,0 37,0 Lejre 13,0 13,0 Store Heddinge 9,8 9,8 Viby 12,8 12,8 I alt 13,9 13,9 66 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Bilag 2 - Boligtabeller Andel af boligmassen 2006 opført 1994-2006 Fingerbystrukturens delområder 0-600 m fra station 600-1.000/1.200 m fra station Knudepunktsstation Øvrige stationer 600 m - 1.000 m 1.000 m - 1.200 m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt % % % % % % Øvrige byområder Øvrige byområder i kiler 12,0 12,0 Øvrige byområder Nord 11,2 11,2 Øvrige byområder Syd 9,0 9,0 I alt 10,1 10,1 Landområdet Landområde til og med 4. grønne ring 9,3 9,3 Landområdet i øvrigt Nord 4,2 4,2 Landområdet i øvrigt Syd 3,3 3,3 I alt 4,1 4,1 Sommerhuse Sommerhusområde i kiler 18,2 18,2 Sommerhusområde Nord 6,3 6,3 Sommerhusområde Syd 9,9 9,9 I alt 7,4 7,4 Andet (lufthavne) 84,1 84,1 Det øvrige hovedstadsområde I alt 10,1 10,1 Uden for Fingerbyen I alt 10,1 10,1 Hovedstadsområdet I alt 4,5 3,0 4,6 3,9 7,5 5,2 Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2D Andel af boligmassen 2006 opført i perioden fra 1994 til 2006 fordelt på fingerbystrukturens geografiske delområder og afstandsbælter omkring stationerne Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 67
Bilag 2 - Boligtabeller Boliger 2006 Fingerbyen 0-600 m fra station 600-1000/1200 m fra station Kommuner / egne Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1000 m 1000-1200 m >1000/1200 m fra station i alt Grønne kiler Centralkommunerne Frederiksberg 13.868 34.994 3.788 2 52.652 København 72.907 126.906 60.566 28.154 288.533 421 I alt 86.775 161.900 64.354 28.156 341.185 421 Nære forstæder Dragør 4.747 4.747 40 Gentofte 2.016 13.525 13.397 4.478 33.416 5 Gladsaxe 4.455 4.322 8.732 1.718 11.167 30.394 15 Herlev 1.952 2.241 1.137 7.177 12.507 57 Lyngby-Taarbæk 3.846 3.899 5.570 2.588 10.176 26.079 200 Tårnby 2.075 3.776 4.927 818 6.889 18.485 25 I alt 14.344 25.522 34.867 6.261 44.634 125.628 342 Vestegnen Albertslund 2.043 2.085 1.172 7.043 12.343 87 Brøndby 485 5.963 4.866 1.643 2.795 15.752 18 Glostrup 1.888 698 2.385 916 4.752 10.639 11 Hvidovre 3.432 4.651 7.384 8.645 24.112 29 Høje-Taastrup 1.286 3.069 6.515 2.918 5.519 19.307 161 Ishøj 3.861 3.531 615 490 8.497 181 Rødovre 913 671 6.880 210 9.530 18.204 2 Vallensbæk 2.295 1.390 532 934 5.151 26 I alt 11.865 19.390 35.036 8.006 39.708 114.005 515 Nordøst Fredensborg 475 2.399 4.088 1.748 3.051 11.761 152 Helsingør 1.751 1.891 5.390 3.154 10.563 22.749 38 Hørsholm 1.260 464 975 1.280 7.158 11.137 70 Rudersdal 1.145 2.181 3.662 1.554 15.248 23.790 556 I alt 4.631 6.935 14.115 7.736 36.020 69.437 816 Nord Allerød 1.141 913 572 4.474 7.100 239 Frederiksværk-Hundested Furesø 1.521 1.952 4.605 2.114 5.173 15.365 288 Gribskov Hillerød 1.160 1.392 1.027 10.604 14.183 I alt 3.822 1.952 6.910 3.713 20.251 36.648 527 Nordvest Ballerup 2.802 4.133 4.962 1.796 7.786 21.479 127 Egedal 584 2.380 3.655 1.704 3.724 12.047 366 Frederikssund 1.263 2.017 687 4.104 8.071 I alt 4.649 6.513 10.634 4.187 15.614 41.597 493 Vest Lejre Roskilde 2.431 3.747 3.381 14.105 23.664 83 I alt 2.431 3.747 3.381 14.105 23.664 83 Syd Greve 3.751 565 5.667 1.886 5.558 17.427 229 Køge 1.105 1.349 2.277 1.273 7.374 13.378 15 Solrød 1.324 1.920 2.096 519 613 6.472 13 Stevns I alt 6.180 3.834 10.040 3.678 13.545 37.277 257 Hovedstadsområdet i alt 134.697 226.046 179.703 36.962 212.033 789.441 3.454 Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2E Boliger 2006 i kommuner fordelt på Fingerbyen (herunder afstandsbælter omkring stationerne) og uden for Fingerbyen (herunder kommunecentre, øvrige byer, landområder mv.) 68 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Bilag 2 - Boligtabeller Uden for Fingerbyen Boliger 2006 Øvrige byer Landområde Inden for 4. grønne ring i øvrigt Kommunecenter Sommerhusområder Lufthavnsområder i alt Hovedstadsområdet i alt Kommuner / egne Centralkommunerne 52.652 Frederiksberg 1 422 288.955 København 1 422 341.607 I alt Nære forstæder 591 278 11 3 923 5.670 Dragør 5 33.421 Gentofte 15 30.409 Gladsaxe 57 12.564 Herlev 2 202 26.281 Lyngby-Taarbæk 181 10 216 18.701 Tårnby 591 461 11 13 1.418 127.046 I alt Vestegnen 9 96 12.439 Albertslund 18 15.770 Brøndby 11 10.650 Glostrup 1 30 24.142 Hvidovre 826 305 161 11 1.464 20.771 Høje-Taastrup 324 250 755 9.252 Ishøj 2 18.206 Rødovre 159 185 5.336 Vallensbæk 1.309 565 161 11 2.561 116.566 I alt Nordøst 3.105 656 1.306 5.219 16.980 Fredensborg 4.346 1.114 53 5.551 28.300 Helsingør 172 242 11.379 Hørsholm 226 7 25 814 24.604 Rudersdal 3.105 5.228 7 2.617 53 11.826 81.263 I alt Nord 1.618 510 7 2.374 9.474 Allerød 7.936 2.922 702 348 11.908 11.908 Frederiksværk-Hundested 64 352 15.717 Furesø 7.068 4.169 2.717 1.022 14.976 14.976 Gribskov 796 3.221 1.705 55 5.777 19.960 Hillerød 15.800 11.930 64 5.634 1.432 35.387 72.035 I alt Nordvest 6 133 21.612 Ballerup 1.811 359 792 59 3.387 15.434 Egedal 5.477 1.012 2.626 256 9.371 17.442 Frederikssund 5.477 2.823 365 3.418 315 12.891 54.488 I alt Vest 3.095 3.768 2.881 493 10.237 10.237 Lejre 5.699 5.740 2.046 43 100 13.711 37.375 Roskilde 8.794 9.508 4.927 536 100 23.948 47.612 I alt Syd 2.292 161 2.682 20.109 Greve 1.587 6.647 2.575 3 10.827 24.205 Køge 1.962 386 2.361 8.833 Solrød 2.735 2.737 3.470 76 9.018 9.018 Stevns 4.322 13.638 161 6.431 79 24.888 62.165 I alt 37.498 45.027 1.624 23.188 2.437 113 113.323 902.764 Hovedstadsområdet i alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 69
Bilag 2 - Boligtabeller Boligfordeling 2006 Fingerbyen 0-600 m fra station 600-1000/1200 m fra station Kommuner / egne Knudepunktsstation stationer 600-1000 m 1000-1200 m m fra station Ii alt Grønne kiler Øvrige >1000/1200 % % % % % % % Centralkommunerne Frederiksberg 26 66 7 0 0 100 0 København 25 44 21 0 10 100 0 I alt 25 47 19 0 8 100 0 Nære forstæder Dragør 0 0 0 0 84 84 1 Gentofte 6 40 40 0 13 100 0 Gladsaxe 15 14 29 6 37 100 0 Herlev 16 0 18 9 57 100 0 Lyngby-Taarbæk 15 15 21 10 39 99 1 Tårnby 11 20 26 4 37 99 0 I alt 11 20 27 5 35 99 0 Vestegnen Albertslund 0 16 17 9 57 99 1 Brøndby 3 38 31 10 18 100 0 Glostrup 18 7 22 9 45 100 0 Hvidovre 14 19 31 0 36 100 0 Høje-Taastrup 6 15 31 14 27 93 1 Ishøj 42 0 38 7 5 92 2 Rødovre 5 4 38 1 52 100 0 Vallensbæk 0 43 26 10 18 97 0 I alt 10 17 30 7 34 98 0 Nordøst Fredensborg 3 14 24 10 18 69 1 Helsingør 6 7 19 11 37 80 0 Hørsholm 11 4 9 11 63 98 1 Rudersdal 5 9 15 6 62 97 2 I alt 6 9 17 10 44 85 1 Nord Allerød 12 0 10 6 47 75 3 Frederiksværk-Hundested 0 0 0 0 0 0 0 Furesø 10 12 29 13 33 98 2 Gribskov 0 0 0 0 0 0 0 Hillerød 6 0 7 5 53 71 0 I alt 5 3 10 5 28 51 1 Nordvest Ballerup 13 19 23 8 36 99 1 Egedal 4 15 24 11 24 78 2 Frederikssund 7 0 12 4 24 46 0 I alt 9 12 20 8 29 76 1 Vest Lejre 0 0 0 0 0 0 0 Roskilde 7 0 10 9 38 63 0 I alt 5 0 8 7 30 50 0 Syd Greve 19 3 28 9 28 87 1 Køge 5 6 9 5 30 55 0 Solrød 15 22 24 6 7 73 0 Stevns 0 0 0 0 0 0 0 I alt 10 6 16 6 22 60 0 Hovedstadsområdet i alt 15 25 20 4 23 87 0 Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2F Boliger 2006 i kommuner fordelt på Fingerbyen (herunder afstandsbælter omkring stationerne) og uden for Fingerbyen (herunder kommunecentre, øvrige byer, landområder mv.) 70 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Bilag 2 - Boligtabeller Uden for Fingerbyen Landområde Hovedstadsområdet i alt Kommunecenter Sommerhusområder Øvrige Inden for 4. Lufthavnsområder byer grønne ring i øvrigt i alt % % % % % % % % Boligfordeling 2006 Kommuner / egne Centralkommunerne 0 0 0 0 0 0 0 100 Frederiksberg 0 0 0 0 0 0 0 100 København 0 0 0 0 0 0 0 100 I alt Nære forstæder 0 10 5 0 0 0 16 100 Dragør 0 0 0 0 0 0 0 100 Gentofte 0 0 0 0 0 0 0 100 Gladsaxe 0 0 0 0 0 0 0 100 Herlev 0 0 0 0 0 0 1 100 Lyngby-Taarbæk 0 0 1 0 0 0 1 100 Tårnby 0 0 0 0 0 0 1 100 I alt Vestegnen 0 0 0 0 0 0 1 100 Albertslund 0 0 0 0 0 0 0 100 Brøndby 0 0 0 0 0 0 0 100 Glostrup 0 0 0 0 0 0 0 100 Hvidovre 0 4 1 1 0 0 7 100 Høje-Taastrup 0 4 3 0 0 0 8 100 Ishøj 0 0 0 0 0 0 0 100 Rødovre 0 3 0 0 0 0 3 100 Vallensbæk 0 1 0 0 0 0 2 100 I alt Nordøst 18 4 0 8 0 0 31 100 Fredensborg 0 15 0 4 0 0 20 100 Helsingør 0 0 0 2 0 0 2 100 Hørsholm 0 1 0 0 0 0 3 100 Rudersdal 4 6 0 3 0 0 15 100 I alt Nord 0 17 0 5 0 0 25 100 Allerød 67 25 0 6 3 0 100 100 Frederiksværk-Hundested 0 0 0 0 0 0 2 100 Furesø 47 28 0 18 7 0 100 100 Gribskov 4 16 0 9 0 0 29 100 Hillerød 22 17 0 8 2 0 49 100 I alt Nordvest 0 0 0 0 0 0 1 100 Ballerup 0 12 2 5 0 0 22 100 Egedal 31 6 0 15 1 0 54 100 Frederikssund 10 5 1 6 1 0 24 100 I alt Vest 30 37 0 28 5 0 100 100 Lejre 15 15 0 5 0 0 37 100 Roskilde 18 20 0 10 1 0 50 100 I alt Syd 0 11 1 0 0 0 13 100 Greve 7 27 0 11 0 0 45 100 Køge 0 22 0 4 0 0 27 100 Solrød 30 30 0 38 1 0 100 100 Stevns 7 22 0 10 0 0 40 100 I alt 4 5 0 3 0 0 13 100 Hovedstadsområdet i alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 71
Bilag 2 - Boligtabeller Boligbyggeri 1994-2006 Fingerbyen 0-600 m fra station 600-1000/1200 m fra station Kommuner / egne Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1000 m 1000-1200 m >1000/1200 m fra station I alt Grønne kiler Centralkommunerne Frederiksberg 212 664 207 0 0 1.083 0 København 2.993 3.500 2.602 0 849 9.944 224 I alt 3.205 4.164 2.809 0 849 11.027 224 Nære forstæder Dragør 0 0 0 0 332 332 2 Gentofte 5 133 321 0 197 656 0 Gladsaxe 125 12 170 17 239 563 0 Herlev 4 0 27 70 202 303 3 Lyngby-Taarbæk 295 104 110 46 238 793 0 Tårnby 14 85 114 22 341 576 3 I alt 443 334 742 155 1.549 3.223 8 Vestegnen Albertslund 0 2 2 0 40 44 2 Brøndby 0 146 339 113 49 647 0 Glostrup 81 2 111 26 390 610 6 Hvidovre 157 226 227 0 114 724 2 Høje-Taastrup 79 26 362 125 297 889 5 Ishøj 94 0 99 8 8 209 72 Rødovre 1 2 318 0 192 513 0 Vallensbæk 0 26 119 20 83 248 0 I alt 412 430 1.577 292 1.173 3.884 87 Nordøst Fredensborg 7 297 118 6 49 477 15 Helsingør 48 112 402 183 893 1.638 0 Hørsholm 16 34 51 49 783 933 1 Rudersdal 92 109 365 70 702 1.338 20 I alt 163 552 936 308 2.427 4.386 36 Nord Allerød 116 0 38 30 436 620 14 Frederiksværk-Hundested 0 0 0 0 0 0 0 Furesø 32 79 56 25 873 1.065 32 Gribskov 0 0 0 0 0 0 0 Hillerød 7 0 148 8 1.774 1.937 0 I alt 155 79 242 63 3.083 3.622 46 Nordvest Ballerup 14 256 343 149 405 1.167 13 Egedal 83 266 428 166 633 1.576 15 Frederikssund 150 0 326 24 479 979 0 I alt 247 522 1.097 339 1.517 3.722 28 Vest Lejre 0 0 0 0 0 0 0 Roskilde 612 0 498 123 1.253 2.486 0 I alt 612 0 498 123 1.253 2.486 0 Syd Greve 590 135 211 67 353 1.356 11 Køge 77 188 43 91 537 936 0 Solrød 124 350 114 15 144 747 0 Stevns 0 0 0 0 0 0 0 I alt 791 673 368 173 1.034 3.039 11 Hovedstadsområdet i alt 6.028 6.754 8.269 1.453 12.885 35.389 440 Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2G Boliger 2006 i kommuner fordelt på Fingerbyen (herunder afstandsbælter omkring stationerne) og uden for Fingerbyen (herunder kommunecentre, øvrige byer, landområder mv.) 72 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Bilag 2 - Boligtabeller Øvrige byer Uden for Fingerbyen Landområde Inden for 4. grønne ring i øvrigt Kommunecenter Sommerhusområder Lufthavnsområder I alt Hovedstadsområdet i alt Boligbyggeri 1994-2006 Kommuner / egne Centralkommunerne 0 0 0 0 0 0 0 1.083 Frederiksberg 0 0 0 0 0 0 224 10.168 København 0 0 0 0 0 0 224 11.251 I alt Nære forstæder 0 59 16 0 0 0 77 409 Dragør 0 0 0 0 0 0 0 656 Gentofte 0 0 0 0 0 0 0 563 Gladsaxe 0 0 0 0 0 0 3 306 Herlev 0 0 0 0 0 0 0 793 Lyngby-Taarbæk 0 0 1 0 0 0 4 580 Tårnby 0 59 17 0 0 0 84 3.307 I alt Vestegnen 0 0 0 0 0 0 2 46 Albertslund 0 0 0 0 0 0 0 647 Brøndby 0 0 0 0 0 0 6 616 Glostrup 0 0 1 0 0 0 3 727 Hvidovre 0 113 20 5 4 0 147 1.036 Høje-Taastrup 0 76 26 0 0 0 174 383 Ishøj 0 0 0 0 0 0 0 513 Rødovre 0 7 0 0 0 0 7 255 Vallensbæk 0 196 47 5 4 0 339 4.223 I alt Nordøst 281 57 0 63 0 0 416 893 Fredensborg 0 428 0 35 1 0 464 2.102 Helsingør 0 0 0 11 0 0 12 945 Hørsholm 0 13 0 1 0 0 34 1.372 Rudersdal 281 498 0 110 1 0 926 5.312 I alt Nord 0 239 0 29 0 0 282 902 Allerød 673 423 0 30 20 0 1.146 1.146 Frederiksværk-Hundested 0 0 20 0 0 0 52 1.117 Furesø 913 319 0 117 41 0 1.390 1.390 Gribskov 142 427 0 64 31 0 664 2.601 Hillerød 1.728 1.408 20 240 92 0 3.534 7.156 I alt Nordvest 0 0 0 0 0 0 13 1.180 Ballerup 0 140 54 36 4 0 249 1.825 Egedal 927 146 0 95 37 0 1.205 2.184 Frederikssund 927 286 54 131 41 0 1.467 5.189 I alt Vest 638 318 0 108 42 0 1.106 1.106 Lejre 955 334 0 85 11 95 1.480 3.966 Roskilde 1.593 652 0 193 53 95 2.586 5.072 I alt Syd 0 204 13-18 0 0 210 1.566 Greve 391 764 0 93 0 0 1.248 2.184 Køge 0 205 0 15 0 0 220 967 Solrød 279 281 0 81 8 0 649 649 Stevns 670 1.454 13 171 8 0 2.327 5.366 I alt 5.199 4.553 151 850 199 95 11.466 46.876 Hovedstadsområdet i alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 73
Bilag 2 - Boligtabeller Andel af boligmassen 2006 opført fra 1994-2006 Fingerbyen 0-600 m fra station 600-1000/1200 m fra station Kommuner / egne Knudepunktsstation stationer 600-1000 m 1000-1200 m m fra station I alt Grønne kiler Øvrige >1000/1200 % % % % % % % Centralkommunerne Frederiksberg 1,5 1,9 5,5 0,0 2,1 København 4,1 2,8 4,3 3,0 3,4 53,2 I alt 3,7 2,6 4,4 3,0 3,2 53,2 Nære forstæder Dragør 7,0 7,0 5,0 Gentofte 0,2 1,0 2,4 4,4 2,0 0,0 Gladsaxe 2,8 0,3 1,9 1,0 2,1 1,9 0,0 Herlev 0,2 1,2 6,2 2,8 2,4 5,3 Lyngby-Taarbæk 7,7 2,7 2,0 1,8 2,3 3,0 0,0 Tårnby 0,7 2,3 2,3 2,7 4,9 3,1 12,0 I alt 3,1 1,3 2,1 2,5 3,5 2,6 2,3 Vestegnen Albertslund 0,1 0,1 0,0 0,6 0,4 2,3 Brøndby 0,0 2,4 7,0 6,9 1,8 4,1 0,0 Glostrup 4,3 0,3 4,7 2,8 8,2 5,7 54,5 Hvidovre 4,6 4,9 3,1 1,3 3,0 6,9 Høje-Taastrup 6,1 0,8 5,6 4,3 5,4 4,6 3,1 Ishøj 2,4 2,8 1,3 1,6 2,5 39,8 Rødovre 0,1 0,3 4,6 0,0 2,0 2,8 0,0 Vallensbæk 1,1 8,6 3,8 8,9 4,8 0,0 I alt 3,5 2,2 4,5 3,6 3,0 3,4 16,9 Nordøst Fredensborg 1,5 12,4 2,9 0,3 1,6 4,1 9,9 Helsingør 2,7 5,9 7,5 5,8 8,5 7,2 0,0 Hørsholm 1,3 7,3 5,2 3,8 10,9 8,4 1,4 Rudersdal 8,0 5,0 10,0 4,5 4,6 5,6 3,6 I alt 3,5 8,0 6,6 4,0 6,7 6,3 4,4 Nord Allerød 10,2 4,2 5,2 9,7 8,7 5,9 Frederiksværk-Hundested Furesø 2,1 4,0 1,2 1,2 16,9 6,9 11,1 Gribskov Hillerød 0,6 10,6 0,8 16,7 13,7 I alt 4,1 4,0 3,5 1,7 15,2 9,9 8,7 Nordvest Ballerup 0,5 6,2 6,9 8,3 5,2 5,4 10,2 Egedal 14,2 11,2 11,7 9,7 17,0 13,1 4,1 Frederikssund 11,9 16,2 3,5 11,7 12,1 I alt 5,3 8,0 10,3 8,1 9,7 8,9 5,7 Vest Lejre Roskilde 25,2 13,3 3,6 8,9 10,5 0,0 I alt 25,2 13,3 3,6 8,9 10,5 0,0 Syd Greve 15,7 23,9 3,7 3,6 6,4 7,8 4,8 Køge 7,0 13,9 1,9 7,1 7,3 7,0 0,0 Solrød 9,4 18,2 5,4 2,9 23,5 11,5 0,0 Stevns I alt 12,8 17,6 3,7 4,7 7,6 8,2 4,3 Hovedstadsområdet i alt 4,5 3,0 4,6 3,9 6,1 4,5 12,7 Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2H Andel af boligmassen 2006 i kommunerne opført fra 1994 til 2006 fordelt på Fingerbyen (herunder afstandsbælter omkring stationerne ) og uden for Fingerbyen (herunder kommunecentre, øvrige byer, landområder mv.) 74 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Bilag 2 - Boligtabeller Uden for Fingerbyen Landområde Hovedstadsområdet i alt Kommunecenter Sommerhusområder Øvrige Inden for 4. Lufthavnsområder byer grønne ring i øvrigt I alt % % % % % % % % Andel af boligmassen 2006 opført fra 1994-2006 Kommuner / egne Centralkommunerne 2,1 Frederiksberg 0,0 53,1 3,5 København 0,0 53,1 3,3 I alt Nære forstæder 10,0 5,8 0,0 0,0 8,3 7,2 Dragør 0,0 2,0 Gentofte 0,0 1,9 Gladsaxe 5,3 2,4 Herlev 0,0 0,0 3,0 Lyngby-Taarbæk 0,6 0,0 1,9 3,1 Tårnby 10,0 3,7 0,0 0,0 5,9 2,6 I alt Vestegnen 0,0 2,1 0,4 Albertslund 0,0 4,1 Brøndby 54,5 5,8 Glostrup 100,0 10,0 3,0 Hvidovre 13,7 6,6 3,1 36,4 10,0 5,0 Høje-Taastrup 23,5 10,4 23,0 4,1 Ishøj 0,0 2,8 Rødovre 4,4 3,8 4,8 Vallensbæk 15,0 8,3 3,1 36,4 13,2 3,6 I alt Nordøst 9,0 8,7 4,8 8,0 5,3 Fredensborg 9,8 3,1 1,9 8,4 7,4 Helsingør 6,4 5,0 8,3 Hørsholm 5,8 0,0 4,0 4,2 5,6 Rudersdal 9,0 9,5 0,0 4,2 1,9 7,8 6,5 I alt Nord 14,8 5,7 0,0 11,9 9,5 Allerød 8,5 14,5 4,3 5,7 9,6 9,6 Frederiksværk-Hundested 31,3 14,8 7,1 Furesø 12,9 7,7 4,3 4,0 9,3 9,3 Gribskov 17,8 13,3 3,8 56,3 11,4 13,3 Hillerød 10,9 11,8 31,3 4,3 6,2 9,9 9,9 I alt Nordvest 0,0 9,8 5,5 Ballerup 7,7 15,0 4,5 6,8 7,4 11,8 Egedal 16,9 14,4 3,6 14,5 12,9 12,5 Frederikssund 16,9 10,1 14,8 3,8 13,0 11,4 9,5 I alt Vest 20,6 8,4 3,7 8,5 10,8 10,8 Lejre 16,8 5,8 4,2 25,6 95,0 10,8 10,6 Roskilde 18,1 6,9 3,9 9,9 95,0 10,8 10,7 I alt Syd 8,9 8,1 7,8 7,8 Greve 24,6 11,5 3,6 0,0 11,5 9,0 Køge 10,4 3,9 9,3 10,9 Solrød 10,2 10,3 2,3 10,5 7,2 7,2 Stevns 15,5 10,7 8,1 2,7 10,1 9,3 8,6 I alt 13,9 10,1 9,3 3,7 8,1 84,1 10,1 5,2 Hovedstadsområdet i alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 75
Bilag 2 - Boligtabeller Boligbyggeri 1994-2006 og ændringer i boligbestand Kommuner / egne Boligbyggeri (byggetilladelser) i følge Danmarks Statistik Boliger opført 1994-2006 i følge udtræk fra BBRregistret Forskel Bygningsbestand af boliger i følge BBRregistret 1994 2006 Forskel Centralkommunerne Frederiksberg 1.380 1.198-182 51.266 52.632 1.366 København 13.654 11.295-2.359 282.103 287.871 5.768 I alt 15.034 12.493-2.541 333.369 340.503 7.134 Nære forstæder Dragør 432 434 2 5.284 5.774 490 Gentofte 910 691-219 33.521 34.302 781 Gladsaxe 554 669 115 29.732 30.555 823 Herlev 375 308-67 12.437 12.910 473 Lyngby-Taarbæk 858 879 21 25.565 26.877 1.312 Tårnby 705 589-116 18.187 18.767 580 I alt 3.834 3.570-264 124.726 129.185 4.459 Vestegnen Albertslund 220 49-171 12.529 12.581 52 Brøndby 996 649-347 14.946 15.780 834 Glostrup 814 638-176 9.977 10.653 676 Hvidovre 747 733-14 23.333 23.996 663 Høje-Taastrup 1.380 1.057-323 19.715 20.958 1.243 Ishøj 408 389-19 8.845 9.174 329 Rødovre 644 647 3 17.540 18.316 776 Vallensbæk 366 265-101 4.982 5.363 381 I alt 5.575 4.427-1.148 111.867 116.821 4.954 Nordøst Fredensborg 1.005 1.043 38 16.033 17.162 1.129 Helsingør 2.352 2.164-188 26.122 28.699 2.577 Hørsholm 1.162 997-165 10.322 11.451 1.129 Rudersdal 1.919 1.533-386 22.888 24.908 2.020 I alt 6.438 5.737-701 75.365 82.220 6.855 Nord Allerød 1.043 974-69 8.483 9.586 1.103 Frederiksværk-Hundested 1.154 1.173 19 11.056 12.472 1.416 Furesø 1.518 1.526 8 14.047 15.741 1.694 Gribskov 1.522 1.394-128 13.466 15.145 1.679 Hillerød 3.020 2.737-283 16.874 19.433 2.559 I alt 8.257 7.804-453 63.926 72.377 8.451 Nordvest Ballerup 1.413 1.351-62 20.308 21.719 1.411 Egedal 2.596 1.933-663 13.450 15.704 2.254 Frederikssund 2.462 2.223-239 15.707 18.134 2.427 I alt 6.471 5.507-964 49.465 55.557 6.092 Vest Lejre 1.411 1.196-215 8.747 10.768 2.021 Roskilde 4.944 4.309-635 32.787 37.640 4.853 I alt 6.355 5.505-850 41.534 48.408 6.874 Syd Greve 1.707 1.718 11 18.466 20.406 1.940 Køge 2.159 2.256 97 21.942 24.378 2.436 Solrød 893 1.031 138 7.723 8.814 1.091 Stevns 813 657-156 8.340 9.289 949 I alt 5.572 5.662 90 56.471 62.887 6.416 Hovedstadsområdet i alt 57.536 50.705-6.831 856.723 907.958 51.235 Kilde. Danmarks Statistk, Statistikbanken og udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2I Boligbyggeri fra 1994 til 2006 opgjort efter forskellige metoder samt ændringer i boligbestand fra 1994 til 2006 76 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Indledning Erhvervs- og arbejdspladsudviklingen er det basale grundlag for udvikling og planlægning i hovedstadsområdet. Fingerplanens mål er bl.a. at sikre de fysiske rammer for en fortsat vækst i hovedstadsområdet, en balanceret regional udvikling inden for hovedstadsområdet, og at en større del af arbejdspladserne forskydes til de stationsnære kerneområder. Arbejdspladsudviklingen og forskydningen mellem sektorer og brancher påvirker behovet for nyt erhvervsbyggeri, udbuddet af erhvervsejendomme og by- og erhvervsområdernes omdannelsesbehov. Disse forhold er traditionelt i fokus for planlægningen. Planlægningens opgave er endvidere at sikre, at by- og erhvervsområderne fortsat tilbyder eksisterende erhvervsvirksomheder gode udviklingsbetingelser. Lokaliseringen af arbejdspladserne har stor betydning for det geografiske pendlingsmønster og for valget af transportmidler. Pendlingsanalyserne viser, at lokalisering af arbejdspladser i en kommune har betydning for flere arbejdstagere uden for kommunen end inden for. Stationsnær lokalisering indebærer, at arbejdspladser er tilgængelige med højklasset kollektiv transport. Det sikrer, at de er tilgængelige for alle, og at miljøvenlige transportformer spiller en større rolle i den daglige transport. Sammenfatning Arbejdspladsudvikling Set over en længere tidsperiode på godt 20 år har der været væsentlige omskiftninger i udviklingen i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet, herunder i forhold til udviklingen i det øvrige land, bl.a. i Østjylland og på det øvrige Sjælland. Samlet over den seneste 12 årsperiode - fra 1994 til 2006 - har der været en betydelig vækst i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet på 10%. Samlet set over de 12 år har væksten i hovedstadsområdet været kraftigere end i landet som helhed, herunder i Østjylland og på det øvrige Sjælland. I de seneste 4 år - fra 2002 til 2006 - har der imidlertid været tilbagegang i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet. Tilbagegangen har været kraftigere end i landet som helhed, hvor antallet af arbejdspladser er fortsat med at vokse i Østjylland og på det øvrige Sjælland, begge steder især i de større byer. Hovedstadsområdet har i de seneste 4 år fra 2002 til 2006 bl.a. tabt pusten inden for den store vækstbranche forretningsservice, som fortsætter med at vokse i Østjylland. Tilbagegangen i antal arbejdspladser inden for offentlig administration er tiltaget i hovedstadsområdet og afsvækket i den øvrige del af landet. Arbejdspladsudviklingen varierer stærkt mellem de enkelte brancher. Det helt store vækstområde har været forretningsservice - med en vækst på 57.000 arbejdspladser eller næsten 70% i de 12 år fra 1994 til 2006. Offentlige institutioner er det andet store vækstområde mens offentlig administration og en række industribrancher tegner sig for store tilbagegange i antallet af arbejdspladser. Alle egne - de 8 kommunegrupper - har fået del i arbejdspladstilvæksten inden for de seneste 12 år. Der tegner sig en relativt balanceret regional udvikling, hvor Centralkommunerne trods fornyet vækst i forhold til tidligere årtier ingenlunde er løbet med hele udviklingen, men har haft en vækst i antal arbejdspladser. som kun ligger lidt under gennemsnittet for hovedstadsområdet. Den betydelige decentralisering af arbejdspladser, som fandt sted gennem 1970 erne og 1980 erne, er ophørt, men de største vækstrater findes i de ydre egne mod Syd, Vest og Nordvest. Trods byomdannelsens tiltagende betydning har arbejdspladsudviklingen været lidt svagere i de tidligst udbyggede egne, end i de egne hvor der fortsat inddrages ny jord til byformål. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 77
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Lokaliseringen af arbejdspladserne i hovedstadsområdet understøtter ikke i tilstrækkeligt omfang brugen af kollektiv transport. Blot 40% af hovedstadsområdets arbejdspladser lå i 2006 inden for luftlinieafstande op til 600 m fra en eksisterende eller politisk besluttet station på S-bane-, regionaltog- eller metronettet inkl. den kommende metrocityring, ifr. Bilag B i Fingerplan 2007. Yderligere 20% lå mellem 600 m og 1.000 m fra en station, mens de sidste 40% lå længere end 1 km fra nærmeste station. Kun i Centralkommunerne var der høj grad af sammenhæng mellem lokalisering af arbejdspladser og betjening med skinnebåren kollektiv transport. I Centralkommunerne lå 75% af arbejdspladserne inden for 600 m fra en station, mens det i byfingrene kun var 24-25% af arbejdspladserne. Godt to tredjedel af alle stationsnære arbejdspladser i hovedstadsområdet ligger i Centralkommunerne. Modsat intentionerne i den overordnede planlægning siden Regionplan 1989 er der ikke sket en forskydning af arbejdspladserne til stationsnære områder i perioden fra 1994 til 2006. Den svageste arbejdspladstilvækst fra 1994 til 2006 har været i afstandsbæltet op til 600 m fra station. Betragtes de 17 år siden Regionplan 1989 er antallet af arbejdspladser tilmed faldet i afstandsbæltet op til 600 m fra en station. Erhvervsbyggeri Erhvervsbyggeriet i hovedstadsområdet nåede en foreløbig kulmination i de første år efter århundredeskiftet, mens erhvervsbyggeriet i 2005 og 2006 har været kendetegnet ved afmatning. De seneste 12 år er der i gennemsnit årligt opført i alt 510.000 etagemeter til erhvervsformål i hovedstadsområdet, hvoraf 170.000 etagemeter kontor, ca. 70.000 etagemeter andet intensivt erhvervsbyggeri (detailhandel, hotel mv.) og ca. 270.000 etagemeter ekstensivt erhvervsbyggeri (lager- og produktionslokaler). Alle egne har fået del i erhvervsbyggeriet. Som med arbejdspladsudviklingen tegner der sig en relativt balanceret regional udvikling af erhvervsbyggeriet. Kontorbyggeriets fordeling i regionen er ikke tilsvarende balanceret. Det er langt fra alle egne, der har fået del i de seneste 12 års kontorbyggeri. Der har været en klar overvægt af kontorbyggeri i de centrale dele af det storkøbenhavnske område og i relativt få kommuner udenfor. Københavns Kommune tegner sig for halvdelen af det samlede kontorbyggeri (mod samlet en fjerdedel af erhvervsbyggeriet). Kommuner som Gentofte, Gladsaxe og Ballerup har også klar overvægt af kontorbyggeri, mens f.eks. Syd-kommunerne tegner sig for 1% af kontorbyggeriet, mod 10% af erhvervsbyggeriet og Vest-kommunerne tegner sig for 2% af kontorbyggeriet, mod 6% af erhvervsbyggeriet. Kontorbyggeriet er kun i begrænset omfang opført inden for gangafstande til stationerne, således som det siden 1989 har været intentionen i den overordnede planlægning. Kun knapt 40% af det samlede etageareal på 1,8 mio. etagemeter, som er opført i perioden fra 1993 til og med 2004, er placeret inden for luftlinieafstand på 600 m fra en i dag eksisterende eller politisk besluttet station. I Centralkommunerne er andelen godt 50%, mens andelen i de 32 øvrige kommuner samlet set er godt 25%. Det meste nye kontorbyggeri er således opført, hvor det ikke giver positive trafikale eller miljømæssige effekter, men alene understøtter brugen af bil i den daglige transport mellem bolig og arbejde. I 12 års perioden fra 1993 til 2004 er der i gennemsnit opført 10 større kontorbygninger om året i Centralkommunerne og 12-13 uden for Centralkommunerne. De nye regler for stationsnær lokalisering i Fingerplanen omfatter alene større kontorbygninger, defineret som bygninger med mindst 1.500 etagemeter. 78 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri De større kontorbyggerier er yderligere koncentreret til færre kommuner. I 2/3 af hovedstadskommunerne er der i løbet af 12 år nyopført maksimalt 3 større kontorejendomme, dvs. maksimalt 1 hvert 4. år. I adskillige af disse kommuner er der ikke opført en eneste større kontorejendom i de 12 år. Nye mellemstore og mindre kontorejendomme er mere jævnt fordelt mellem egne og kommuner. Blandt egnene er der opført flest i Vestegnskommunerne, blandt kommunerne flest i Roskilde. Kun godt 20% af etagearealet i de i 12 årsperioden nyopførte mellemstore og mindre kontorejendomme ligger inden for 600 m fra en station. Lokaliseringen af kontorbygninger med mindre end 1.500 etagemeter er med de nye regler i Fingerplan 2007 fuldt ud blevet en kommunal kompetence. Arbejdspladsudviklingen Udviklingen i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet I 2006 var der lige godt 1 mio. arbejdspladser i hovedstadsområdet. Antal arbejdspladser voksede i perioden fra 1994 til 2006 med knapt 92.000 arbejdspladser i hovedstadsområdet, eller 10,1%. 1,2 mio. arbejdspladser 1,0 0,8 Roskilde Amt og Stevns Kommune Frederiksborg Amt 0,6 0,4 Københavns Amt 0,2 Centralkommunerne 0 1984 1988 1992 1996 2000 2004 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 2.1 Antal arbejdspladser i hovedstadsområdet 1984 til 2006 Siden årtusindeskiftet har antallet af arbejdspladser ligget omkring 1 mio. arbejdspladser. Fra 1994 steg antallet af arbejdspladser år for år frem til 2002, hvor antallet foreløbigt kulminerede med godt 1.015.000 arbejdspladser. Herefter faldt antallet af arbejdspladser de to efterfølgende år frem til 2004 for atter at vokse frem til 2006. Samlet har der i perioden 1994 til 2006 været en vækst i hovedstadsområdet på 92.000 arbejdspladser, fordelt med en vækst på 107.000 frem til 2002 og en tilbagegang på 15.000 arbejdspladser fra 2002 til 2006. I den samlede 12 års periode fra 1994 til 2006 voksede antallet af arbejdspladser kraftigere i hovedstadsområdet (10,1%) end i landet som helhed (6,7%). Væksten i hovedstadsområdet var også kraftigere end i Østjylland som helhed (8,3% i Århus og Vejle Amter), men svagere end i de større byer i Østjylland (13,4%). Arbejdspladstilvæksten var væsentlig kraftigere end på det øvrige Sjælland (3,8%), men svagere end i enkelte af de større bykommuner (Holbæk og Kalundborg). Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 79
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Arbejdspladsvækst 1984-2006 Pendlingsregion 1984-1993 1993-2001 2001-2006 % % % København (Sjælland excl. Holbæk-Kalundborgegnen) -1,3 10,8 0,6 3 større byregioner (byer > 100.000 indbyggere) 5,9 8,5 0,9 10 mellemstore byregioner (byer ml. 30.000-70.000 indb.) 7,0 5,8 1,2 8 små byregioner (byer ml. 20.000-30.000 indbyggere) 4,7 3,1-1,0 Mindre byer 0,4 1,4-3,7 Danmark som helhed 2,7 7,4 0,2 Note: Tal fra 1984 1993 og 1993-2001 stammer fra Landsplanredegørelsen 2003. Ajourført af BLST. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.1 Relativ vækst i antal arbejdspladser i pendlingsregioner i Danmark i perioder fra 1984 til 2006 Billedet af et relativt stærkt hovedstadsområde holder ikke helt, når der alene ses på udviklingen i de seneste 4 år. Siden 2002 har tilbagegangen i antal arbejdspladser været en anelse større i hovedstadsområdet (-1,5%) end i landet som helhed (-1,0%). Antal arbejdspladser er fortsat med at vokse i Østjylland (+1,0%), herunder især de større byer (+2,2%), og på det øvrige Sjælland (+0,6%), herunder i Holbæk, Kalundborg, Slagelse, Sorø og Næstved Kommuner. Landsplanredegørelsen 2003 identificerede 34 pendlingsregioner i Danmark. Landsplanredegørelsen opgjorde den relative vækst i antal arbejdspladser i perioderne fra 1984 til 1993 og fra 1993 til 2001 på grupperinger af pendlingsregionerne bestemt af størrelsen af hovedbyen. Denne opgørelse er i tabel 2.1 ajourført med arbejdspladsudviklingen i perioden fra 2001 til 2006. Opgørelsen i Landsplanredegørelsen 2003 viste et markant skift både i den nationale og regionale udvikling i antal arbejdspladser. En moderat vækst på landsplan og tilbagegang i antal arbejdspladser i den storkøbenhavnske pendlingsregion i perioden fra 1984 til 93 var vendt til en meget markant vækst i perioden fra 1993 til 2001 på landsplan og især i den storkøbenhavnske pendlingsregion, som i den periode havde landets kraftigste vækst. Et nyt skift indtræder i perioden fra 2001 til 2006. På landsplan er der sket en stærk afdæmpning af væksten, som nærmer sig stagnation. Væksten er lidt større i den storkøbenhavnske pendlingsregion, men beskeden, og svagere end væksten i de større og mellemstore byregioner i resten af landet. I de mindre byer og byregioner har der været fald i antal arbejdspladser. Udviklingen i hovedstadsområdet har på en række områder tabt pusten mere end i resten af landet. Et eksempel er forretningsservice, som gennem de seneste årtier har været den store vækstbranche såvel i Danmark som i hovedstadsområdet. Fra 1994 til 2002 steg antallet af arbejdspladser inden for forretningsservice med 67% i hovedstadsområdet og 56% i resten af landet. I de seneste 4 år - fra 2002 til 2006 - steg arbejdspladstallet inden for forretningsservice kun med 1% i hovedstadsområdet, mens antallet af arbejdspladser i brancheområdet voksede med 13% i resten af landet. Et andet eksempel er arbejdspladsudviklingen inden for offentlig administration. Fra 1994 til 2002 faldt antal arbejdspladser inden for offentlig administration kun med 13% i hovedstadsområdet, mod 23% i resten af landet. Fra 2002 Arbejdspladser Hovedstadsområdet Landbrug Industri Bygge anlæg Handel mv. Transport Finans mv. Offentlig service Uoplyst I alt Arbejdspladser 1994 9.205 120.415 46.706 165.341 69.768 142.029 348.157 6.885 908.506 - fordeling i % 1 13 5 18 8 16 38 1 100 Arbejdspladser 2006 7.459 95.670 57.373 186.535 72.365 202.968 374.419 3.501 1.000.290 - fordeling i % 1 10 6 19 7 20 37 0 100 Udvikling 1994-2006 -1.746-24.745 10.667 21.194 2.597 60.939 26.262-3.384 91.784 Vækst 1994-2006 i % -19,0-20,5 22,8 12,8 3,7 42,9 7,5-49,2 10,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.2 Arbejdspladser i hovedstadsområdet 1994 og 2006, fordelt på syv hovedbrancher. 80 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Væksterhverv i Hovedstadsområdet 160 tusinde arbejdspladser 140 120 100 80 60 40 20 0 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Forretningsservice Sociale institutioner Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen biler Foreninger, kultur og renovation Bygge og anlæg Hoteller og restauranter Kemisk industri og plastindustri Autohandel, service og tankstationer Udlejning og ejendomsformidling Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 2.2 Brancher med vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 i hovedstadsområdet Stabile erhverv i Hovedstadsområdet 160 tusinde arbejdspladser 140 120 100 80 60 40 20 0 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Engroshandel (- biler) Undervisning Sundhedsv;sen Transport Finansiering og forsikring Post og tele Råstofudvinding Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 2.3 Brancher med stagnation i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 i hovedstadsområdet til 2006 var tilbagegangen i antal arbejdspladser af samme størrelsesorden i hovedstadsområdet som i resten af landet, hhv. 8% og 7%. Den årlige tilbagegang i antal arbejdspladser inden for offentlig administration er tiltaget i hovedstadsområdet og aftaget i resten af landet. Brancher i vækst og brancher i tilbagegang Finans mv. har i perioden fra 1994 til 2006 såvel i hovedstadsområdet som i landet som helhed været den store vækstbranche på hovedbrancheniveau (7 hovedbrancher). Med en vækst i hovedstadsområdet på 61.000 arbejdspladser tegner Finans mv. sig for 2 / 3 af den samlede nettovækst i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet i perioden fra 1994 til 2006. Den relative vækst har været på 43% i løbet af de 12 år, eller 4 gange så kraftig som arbejdspladstilvæksten som helhed i hovedstadsområdet. Finans mv. er med godt 200.000 arbejdspladser den næststørste hovedbranche i hovedstadsområdet. Kun Offentlig service har flere arbejdspladser. Finans mv. omfatter tre underbrancher på 27-brancheniveau: finansiering og forsikring, udlejning og ejendomsformidling og forretningsservice. Langt hovedparten af hovedbranchens arbejdspladser er inden for forretningsservice, som med en vækst på 57.000 arbejdspladser - fra 83.000 i 1994 til 140.000 i 2006 - eller en vækst på 69%, stort set tegner sig for hele hovedbranchens vækst. Inden for finansiering og forsikring har antal arbejdspladser derimod været stagnerende - området er kendetegnet ved omfattende fusioner og rationalisering - mens den relativt lille underbranche udlejning og ejendomsformidling har haft en pæn vækst på godt 4.000 arbejdsplader. Finans mv. tegner sig samlet for 20% af arbejdspladserne i hovedstadsområdet, hvoraf underbranchen forretningsservice alene tegner sig for de 14%. Arbejdspladserne inden for Finans mv. er overvejende kontorarbejdspladser, men omfatter også service som rengøring mv. Arbejdsfunktionsmæssig er branchen - som de øvrige brancher - en me- Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 81
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri get blandet branche, idet den omfatter såvel specialistviden inden for IT, mangement og ingeniørfagene som ikke faglærte funktioner. Offentlig service er den største hovedbranche i hovedstadsområdet med 375.000 arbejdspladser, eller 37% af det samlede antal arbejdspladser i 2006. I perioden fra 1994 til 2006 er antal arbejdspladser inden for Offentlig service vokset med godt 26.000, eller 7,5%, hvilket dog er svagere end den samlede vækst i antal arbejdspladser på 10,1%. Offentlig service tæller underbrancherne offentlig administration, undervisning, sundhedsvæsen, sociale institutioner og foreninger, kultur og renovation (herlig kategori: kultur og renovation!!). Antallet af arbejdspladser inden for offentlig administration er faldet ganske betydeligt med i alt 16.000, eller godt 20% i perioden fra 1994 til 2006. Den årlige reduktion har været særlig stor siden 2002. De øvrige underbrancher inden for Offentlig service har haft en betydelig vækst. Størst inden for sociale institutioner, som er den klart største af underbrancherne med i alt 114.000 arbejdspladser i 2006. Væksten inden for sociale institutioner har i perioden 1994 til 2006 været på 22.000 arbejdspladser (24%) i hovedstadsområdet, mens væksten inden for foreninger, kultur og renovation har været på 9.100 arbejdspladser (16%), inden for undervisning 6.500 arbejdspladser (10%) og endelig inden for sundhedsvæsen 4.500 arbejdspladser (8%). Efter 2002, hvor det samlede antal arbejdspladser i hovedstadsområdet er faldet svagt, og hvor der har været et betydeligt fald inden for offentlig administration (-8%), har der fortsat været vækst inden for de øvrige underbrancher i Offentlig service. Størst inden for sundhedsvæsen med 7%, mens væksten inden for de øvrige underbrancher har ligget på 2-4%. Arbejdspladserne inden for offentlig administration er kontorarbejdspladser, mens arbejdspladserne inden for de øvrige underbrancher overvejende er institutionsarbejdspladser, men i et vist omfang også kontorarbejdspladser. Handel mv. er den tredjestørste hovedbranche med 187.000 arbejdspladser, eller 19% af arbejdspladserne i hovedstadsområdet. Væksten har været på 12,8% i perioden fra 1994 til 2006 eller lidt over gennemsnittet. Handel mv. omfatter underbrancherne autohandel, service og tankstationer, engroshandel undtagen biler, detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen biler og hoteller og restauranter. Bortset fra engroshandel, hvor arbejdspladstallet er faldet svagt, har der været vækst inden for de øvrige underbrancher i perioden fra 1994 til 2006. Væsentligt over gennemsnittet inden for hoteller og restauranter (44%), men også vækst pænt over gennemsnittet inden for detailhandel (19%), mens væksten inden for autohandel mv. (11%) svarer til gennemsnittet. Arbejdspladserne inden for Handel mv. findes udover i kontorlokaler primært i en række andre lokaletyper. Industri har trods årtier med fald i antal arbejdspladser fortsat knapt 100.000 arbejdspladser i hovedstadsområdet. Knapt hver tiende arbejdsplads i hovedstadsområdet er dermed en industriarbejdsplads. Den samlede tilbagegang i antallet af industriarbejdspladser er fortsat i perioden fra 1994 til 2006 med et fald på næsten 25.000 arbejdspladser (-21%), fra 120.000 til 95.600. Der er sket et betydeligt fald i antallet af arbejdspladser inden for alle underbrancher, undtagen inden for underbranchen kemisk industri og plastindustri, som bl.a. omfatter medicinalindustrien. Her har der været en vækst i antal arbejdspladser på 20% - fra 22.000 til 26.500 arbejdspladser, således at underbranchen tegner sig for godt hver fjerde industriarbejdsplads. Den største underbranche er fortsat jern- og metalindustrien, som efter et fald i antal af arbejdspladser på 12.500 (30%) i perioden fra 1994 til 2006 tegner sig for hver tredje industriarbejdsplads. 82 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Tilbagegangserhverv i Hovedstadsområdet 160 tusinde arbejdspladser Antal arbejdspladser 100 procent 140 120 Frederiksborg og Roskilde Amt 100 75 80 60 40 50 Københavns Amt 20 0 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Offentlig administration Jern- og metalindustri Træ-, papir- og grafisk industri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Landbrug, gartneri og skovbrug Energi- og vandforsyning Sten-, ler- og glasindustri Møbelindustri og anden industri Tekstil- og læderindustri Fiskeri Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 2.4 Brancher med tilbagegang i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 i hovedstadsområdet 25 0 Centralkommunerne 1970 1980 1990 2000 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.5 Relativ fordeling af det samlede antal arbejdspladser i det tidligere HUR-område fra 1970 til 2006 på 3 koncentriske bælter omkring Københavns centrum: Centralkommunerne, Københavns Amt og Frederiksborg og Roskilde amter Kun yderligere to underbrancher inden for Industri har et større antal arbejdspladser: Træ-, papir- og grafisk industri, som formentligt væsentligst omfatter grafik industri, har 16.000 arbejdspladser, mens føde-, drikke- og tobaksvareindustri har godt 10.000 arbejdspladser. Disse to underbrancher har haft fald i antal arbejdspladser på hhv. 27% og 41% i perioden fra 1994 til 2006. De resterende underbrancher, som alle har haft tilbagegang, er små med mellem 1.000 og 3.000 arbejdspladser. Industri efterspørger fortsat overvejende traditionelle produktions- og lagerlokaler i traditionelle erhvervsområder, men dele af industrien efterspørger andre lokaletyper. F.eks. efterspørger store dele af medicinalindustrien kontorlignende lokaletyper, herunder laboratorier, som er byintegrerbare. Transport mv. havde i 2006 72.000 arbejdspladser, svarende til 7% af arbejdspladserne i hovedstadsområdet. Transporterhvervene har i perioden fra 1994 til 2006 haft en svag vækst på 3,7%. Blandt underbrancherne er transport størst med 49.000 arbejdspladser, mens post og tele har 23.300 arbejdspladser. Der har i 12 års perioden samlet set været svag vækst inden for begge underbrancher, men siden 2002 dog tilbagegang i antal arbejdspladser i begge underbrancher. Store dele af transporterhvervene er pladskrævende og efterspørger beliggenheder nær det overordnede motorvejsnet. Bygge- og anlæg mv. har relativt haft den næststørste vækst med 23%. Branchen havde i 2006 godt 57.000 arbejdspladser, svarende til 5-6% af arbejdspladserne i hovedstadsområdet. Underbranchen bygge og anlæg tegner sig Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 83
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Arbejdspladser - fordeling 1970 1980 1990 2000 2006 % % % % % Centralkommunerne 50 45 39 37 37 Københavns Amt 29 32 36 37 37 Frederiksborg og Roskilde Amter 20 23 25 26 26 HUR-området 100 100 100 100 100 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Tabel 2.3 Relativ fordeling af det samlede antal arbejdspladser i det tidligere HUR-område fra 1970 til 2006 for næsten alle arbejdspladserne og hele væksten, mens der har været et mindre fald i antal arbejdspladser inden for energi og vandforsyning. Endelig tegner landbrug mv. sig for 7.500 arbejdspladser i 2006. Jordbrugserhvervene tegner sig således for under 1% af arbejdspladserne i hovedstadsområdet og havde i perioden fra 1994 til 2006 en tilbagegang på 19%. Udvikling i antal arbejdspladser i egne (kommunegrupper) og kommuner Mens 1970 erne og 1980 erne var præget af en betydelig decentralisering af arbejdspladser med en forskydning fra Centralkommunerne til omegnskommunerne, har den interne fordeling af arbejdspladserne i hovedstadsområdet siden 1990 været præget af stor stabilitet i forhold til, hvad der kan defineres som 3 koncentriske bælter omkring regionscentrum: 1. Centralkommunerne, 2. Indre forstadsring (Københavns Amt) og 3. Ydre forstadsring (Frederiksborg og Roskilde Amter). Mønsteret med en relativ stor geografisk stabilitet genfindes, når der ses på arbejdspladsudviklingen i de 8 egne (kommunegrupper) i perioden fra 1994 til 2006. Alle 8 egne (kommunegrupper) har således haft vækst i antal arbejdspladser i 12 års perioden. Vækstraterne varierer ganske vist mellem 5% og 20%, men indebærer ikke afgørende forskydninger i arbejdspladsernes lokalisering. Lokale udbygninger af nyere erhvervsområder som f.eks. Lautrupparken i Ballerup og Tuborg-området i Gentofte slår igennem i arbejdspladsudviklingen på egns- og kommuneniveau. Den relativt største vækst i antal arbejdspladser i perioden fra 1994 til 2006 har været i Nordvestkommunerne (20% - med Ballerup som den store vækstkommune), Vest-kommunerne (17%), Syd-kommunerne (14%) og Nære forstæder (12% - med Gentofte som den helt store vækstkommune), mens Nord-kommunerne (10% - dog stor vækst i Hillerød og Gribskov) har haft en relativ vækst som hovedstadsområdet som helhed. Centralkommunerne (8,2%) og Vestegnen (8,1% - stor vækst i Brøndby og Høje-Taastrup) har haft lidt lavere vækst end gennemsnittet for hovedstadsområdet, mens den relative vækst har været svagest i Nordøstkommunerne (5%). Den samlede periode fra 1994 til 2006 har således været kendetegnet ved stabilitet - eller en ganske svag decentralisering - i arbejdspladsernes geografiske fordeling med en mindre forskydning af arbejdspladser mod især vest og syd. Den meget synlige store erhvervsbyggeaktivitet i Centralkommunerne indebærer således alene, at Centralkommunerne nu har en udvikling i antal arbejdspladser, der stort set svarer til udviklingen i hovedstadsområdet som helhed, hvor der i tidligere årtier er sket en egentlig decentralisering. De 8 egne (kommunegrupper) har forskellige størrelser og forskellig erhvervssammensætning og derfor også forskelligt grundlag for udvikling. Centralkommunerne rummer en meget stor koncentration af arbejdspladser og tegnede sig i 2006 for 37% af hovedstadsområdets arbejdspladser, mens Nære forstæder og Vestegnskommunerne tegnede sig for hver 15% af arbejdspladserne. Tilsammen tegnede de 3 egne med Centralkommunerne og de nærmeste forstadskommuner sig således for 84 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri 20 til 25% 15 til 20% 10 til 15% 5 til 10% Samtlige brancher - Udvikling i arbejdspladser fra 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.6 Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 i 8 egne i hovedstadsområdet 20 til 30% 10 til 20% 0 til 10% -5 til 0% -10 til -5% Samtlige brancher - Udvikling i antal arbejdspladser 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.7 Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 i 34 kommuner i hovedstadsområdet 0 til 5% -5 til 0% Samtlige brancher - Udvikling i antal arbejdspladser fra 2002 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.8 Udvikling i antal arbejdspladser fra 2002 til 2006 i 8 egne i hovedstadsområdet. 10 til 24% 5 til 10% 0 til 5% -5 til 0% -10 til -5% Samtlige brancher - Udvikling i antal arbejdspladser 2002 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.9 Udvikling i antal arbejdspladser fra 2002 til 2006 i 34 kommuner i hovedstadsområdet Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 85
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri 25 til 30% 20 til 25% 15 til 20% 10 til 15% Finans mv. - Hovedbranchens andel af samtlige arbejdspladser 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.10 Hovedbranchen Finans mv. s andel af samlede antal arbejdspladser 2006 i 8 egne i hovedstadsområdet 30 til 40% 20 til 30% 10 til 20% 0 til 10% Finans mv. - Hovedbranchens andel af samtlige arbejdspladser 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.11 Hovedbranchen Finans mv. s andel af samlede antal arbejdspladser 2006 i 34 kommuner i hovedstadsområdet > 50% 40 til 50% 30 til 40% Finans mv. - Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.12 Finans mv.. Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 inden for hovedbranchen Finans mv. i 8 egne i hovedstadsområdet >50% 40 til 50% 30 til 40% 20 til 30% 0 til 20% Finans mv. - Udvikling i antal arbejdspladser 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.13 Finans mv.. Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 inden for hovedbranchen Finans mv. i 34 kommuner i hovedstadsområdet 86 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri 40 til 50% 30 til 40% 20 til 30% Offentlig service - Hovedbranchens andel af samtlige arbejdspladser 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.14 Hovedbranchen Offentlig service s andel af samlede antal arbejdspladser 2006 i 8 egne i hovedstadsområdet >50% 40 til 50% 30 til 40% 20 til 30% 0 til 20% Offentlig service - Hovedbranchens andel af samtlige arbejdspladser 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.15 Hovedbranchen Offentlig service s andel af samlede antal arbejdspladser 2006 i 34 kommuner i hovedstadsområdet 15 til 20% 10 til 15% 5 til 10% 0 til 5% Offentlig service - Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 Offentlig service - Udvikling i antal arbejdspladser 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.16 Offentlig service. Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 inden for hovedbranchen Offentlig service i 8 egne i hovedstadsområdet >20% 10 til 20% 0 til 10% -10 til 0% -25 til -10% Figur 2.17 Offentlig service.. Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 inden for hovedbranchen Offentlig service i 34 kommuner i hovedstadsområdet Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 87
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri 2 / 3 af arbejdspladserne i hovedstadsområdet. De øvrige 5 egne (kommunegrupper) tegnede sig for hver mellem 5% og 8% af arbejdspladserne. Hver af de tre nordlige egne - Nord, Nordøst og Nordvest - rummer flere arbejdspladser end hver af egnene Vest og Syd. Den største vækstbranche Finans mv., som bl.a. rummer forretningsservice har særlige koncentrationer i Centralkommunerne og i Nordvest (med bl.a. Lautrupparken i Ballerup Kommune), hvor branchen tegner sig for hhv. 25% og 21% af samtlige arbejdspladser. Branchen er også velrepræsenteret i de øvrige egne, 18-19% på Vestegnen, i Nordøst og i Nære forstæder, mens der er en del færre i de egne, som ligger længst væk fra regionens centrum: Vest (16%), Nord (13%) og Syd (12%). Den næststørste vækstbranche Offentlig service fylder mest i Centralkommunerne (43%), men næsten lige så meget - om end med langt færre arbejdspladser - i to af egnene længst væk fra centrum: Vest (42%) og Nord (41%). Offentlig service fylder mindst på Vestegnen (29%) og i Nordvest (29%). Den tredjestørste vækstbranche Handel mv. varierer mindre i relativt omfang mellem egnene, og er i modsætning til hvad man måske kunne formode ikke specielt centrumorienteret. Handel mv. fylder mest på Vestegnen (23%), i Syd (22%) og i Nordøst (21%) og mindst i Centralkommunerne (16%). Den største tilbagegangsbranche Industri mv. fylder mest i Nordvest (15%) og Syd (14%), mens den fylder mindst på Vestegnen (9%) - som ofte forbindes med industriarbejdspladser - og i Centralkommunerne (6%). Nære forstæder rummer både absolut og relativt flere industriarbejdspladser end Vestegnen. Medicinalindustrien, som har vækst i antal arbejdspladser, fylder godt i Gentofte og Gladsaxe Kommuner. Trods årtiers massiv tilbagegang rummer Centralkommunerne fortsat godt 20.000 industriarbejdspladser. Transporterhvervene fylder mest inde omkring de tætteste byområder: i Nære forstæder (10%), på Vestegnen (9%) og i Centralkommunerne (8%), og mellem 3-6% i de øvrige egne. Bygge- og anlæg er relativt jævnt fordelt mellem egnene (5-10%). Der er dog markant færrest arbejdspladser inden for bygge og anlæg i Centralkommunerne (2%). Centralkommunerne Landbrug Industri Bygge anlæg Handel mv. Transport Finans mv. Offentlig service Uoplyst I alt Arbejdspladser 2006 Frederiksberg 41 1.811 1.385 5877 941 8.275 20.493 237 39.060 København 667 19.064 6.939 52.892 27.280 85.410 138.586 846 331.684 I alt 708 20.875 8.324 58.769 28.221 93.685 159.079 1.083 370.744 - fordeling i % 0 6 2 16 8 25 43 0 100 Hovedstadsområdet 7.459 95.670 57.373 186.535 72.365 202.968 374.419 3.501 1.000.290 - fordeling i % 1 10 6 19 7 20 37 0 100 Udvikling 1994-2006 Frederiksberg -33-1.819-455 770-519 1.361 1.117-262 160 København -235-10.353-1.856 6.807-1.105 26.089 9.450-846 27.951 I alt -268-12.172-2.311 7.577-1.624 27.450 10.567-1.108 28.111 Hovedstadsområdet -1.746-24.745 10.667 21.194 2.597 60.939 26.262-3.384 91.784 Vækstrate 1994-2006 Frederiksberg -44,6-50,1-24,7 15,1-35,5 19,7 5,8-52,5 0,4 København -26,1-35,2-21,1 14,8-3,9 44,0 7,3-50,0 9,2 I alt -27,5-36,8-21,7 14,8-5,4 41,4 7,1-50,6 8,2 Hovedstadsområdet -19,0-20,5 22,8 12,8 3,7 42,9 7,5-49,2 10,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.4 Antal arbejdspladser i Centralkommunerne og hovedstadsområdet som helhed fordelt på hovedbrancher 2006.Vækst og relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 88 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Landbrug mv. tegner sig i alle egne for få arbejdspladser, relativt flest mod Syd med 3%. De 7 hovedbrancher rummer alle underbrancher med meget forskellige udviklingsbetingelser og udvikling i antal arbejdspladser i de seneste 12 år. Så udover at de enkelte virksomheder klarer sig forskelligt i konkurrencen, giver forskelle i hovedbranchernes sammensætning i de enkelte egne sig også udslag i forskellig udvikling i antal arbejdspladser inden for de enkelte hovedbrancher i de forskellige egne. Har en egn overvægt af arbejdspladser inden for hovedbrancher i vækst, er det således ikke automatisk ensbetydende med arbejdspladstilvækst i den pågældende egn. Centralkommunerne. Antallet arbejdspladser er vokset med godt 28.000 i perioden fra 1994 til 2006. Set over hele perioden har væksten været lidt svagere i Centralkommunerne (8,2%) end i hovedstadsområdet som helhed (10,1%). I vækstperioden frem til 2002 var den relative vækst næsten lige så stor i Centralkommunerne som resten af hovedstadsområdet, men i perioden fra 2002 til 2004 faldt antal arbejdspladser kraftigere i Centralkommunerne (-4,7%) end i resten af hovedstadsområdet (-2,4%). Så selvom vækstraten var en anelse større i Centralkommunerne fra 2004 til 2006, har tilbagegangen i perioden fra 2002 til 2006 samlet set været større i Centralkommunerne (-2,8%) end i resten af hovedstadsområdet (-0,7%). Hele arbejdspladstilvæksten i Centralkommunerne i perioden fra 1994 til2006 er sket i Københavns Kommune. Relativ set har væksten i Centralkommunerne inden for de tre store hovedbrancher Finans mv., Offentlig service og Handel mv. været af samme størrelsesorden som i hovedstadsområdet som helhed i perioden fra 1994 til 2006. Tilbagegangen inden for Industri har været kraftigere end i hovedstadsområdet som helhed, og der har været tilbage- Nære forstæder Landbrug Industri Bygge anlæg Handel mv. Transport Finans mv. Offentlig service Uoplyst I alt Arbejdspladser 2006 Dragør 38 169 235 598 130 421 1.427 26 3.044 Gentofte 209 3.220 2.971 5.138 813 8.688 14.981 358 36.378 Gladsaxe 62 8.014 3.406 5.269 1.211 5.142 12.239 106 35.449 Herlev 34 2.702 805 3.134 502 2.680 7.096 22 16.975 Lyngby-Taarbæk 115 2.080 1.819 7.716 1.044 8.985 11.425 139 33.323 Tårnby 41 1.596 1.080 5.378 12.087 1.739 4.643 33 26.597 I alt 499 17.781 10.316 27.233 15.787 27.655 51.811 684 151.766 - fordeling i % 0 9 10 23 9 19 29 0 100 Hovedstadsområdet 7.459 95.670 57.373 186.535 72.365 202.968 374.419 3.501 1.000.290 - fordeling i % 1 10 6 19 7 20 37 0 100 Udvikling 1994-2006 Dragør -14-29 82 51-66 118 42-54 130 Gentofte 17-1.216 1.400 1.104 156 4.385 1.516-120 7.242 Gladsaxe 0-613 810 390-97 2.219 510-95 3.124 Herlev -7-599 -318-581 -45 904 250-49 -445 Lyngby-Taarbæk -39-299 576 1.120-116 1.462 632-56 3.280 Tårnby -28 395 262 1.284 532 275 492-54 3.158 I alt -71-2361 2.812 3.368 364 9.363 3.442-428 16.489 Hovedstadsområdet -1.746-24.745 10.667 21.194 2.597 60.939 26.262-3.384 91.784 Vækstrate 1994-2006 Dragør -26,9-14,6 53,6 9,3-33,7 38,9 3,0-67,5 4,5 Gentofte 8,9-27,4 89,1 27,4 23,7 101,9 11,3-25,1 24,9 Gladsaxe 0,0-7,1 31,2 8,0-7,4 75,9 4,3-47,3 9,7 Herlev -17,1-18,1-28,3-15,6-8,2 50,9 3,7-69,0-2,6 Lyngby-Taarbæk -25,3-12,6 46,3 17,0-10,0 19,4 5,9-28,7 10,9 Tårnby -40,6 32,9 32,0 31,4 4,6 18,8 11,9-62,1 13,5 I alt -12,5-11,7 37,5 14,1 2,4 51,2 7,1-38,5 12,2 Hovedstadsområdet -19,0-20,5 22,8 12,8 3,7 42,9 7,5-49,2 10,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.5 Antal arbejdspladser i de nære forstadskommuner og hovedstadsområdet som helhed fordelt på hovedbrancher 2006. Vækst og relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 89
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri gang i antal arbejdspladser inden for både Bygge og anlæg mv. og Transport mv., hvor der var hhv. en større og mindre vækst i hovedstadsområdet som helhed i perioden fra 1994 til 2006. Nære forstæder. Antal arbejdspladser er steget relativt mere i de nære forstadskommuner i perioden fra 1994 til 2006 end i hovedstadsområdet som helhed. En stor del af den overgennemsnitlige vækst har været i Gentofte Kommune. Men også i Tårnby, Lyngby-Tårbæk og Gladsaxe Kommuner har væksten overgået eller fulgt med gennemsnittet i hovedstadsområdet som helhed i perioden fra 1994 til 2006. I Nære forstæder har vækstraten inden for den store vækstbranche Finans mv. ligeledes været over gennemsnittet for hovedstadsområdet som helhed. I Gentofte Kommune er antallet af arbejdspladser inden for Finans mv. fordoblet, hvilket hænger sammen med omdannelsen af Tuborg-området, hvor der i dag bl.a. er flere hovedsæder inden for forretningsservice. Vækstraten inden for Bygge og anlæg har også været over gennemsnittet, mens tilbagegangen inden for Industri har været mere beskeden. Det hænger formentlig sammen med at de nære forstadskommuner huser en del af medicinalindustrien, som har haft vækst i antal arbejdspladser. I de øvrige hovedbrancher er vækstraterne svarende til hovedstadsområdet som helhed. Arbejdspladsudviklingen i Dragør har været beskeden, mens Herlev har haft et mindre fald i antal arbejdspladser. Vestegnen Landbrug Industri Bygge anlæg Handel mv. Transport Finans mv. Offentlig service Uoplyst I alt Arbejdspladser 2006 Albertslund 31 2.185 3.145 6.243 1.591 3.034 4.428 27 20.684 Brøndby 13 1.921 1.512 5.704 2.799 4.367 6.841 34 23.191 Glostrup 29 1.161 1.301 5.167 1.684 4.233 7.916 13 21.504 Hvidovre 87 2.977 3.203 4.175 2.285 3.279 10.307 52 26.365 Høje-Taastrup 291 3.224 2.538 6.160 3.605 9.623 6.255 48 31.744 Ishøj 114 820 893 2.034 709 1.059 2.836 23 8.488 Rødovre 33 1.828 2.330 4.374 901 2.241 4.604 39 16.350 Vallensbæk 31 245 223 892 463 543 1.490 12 3.899 I alt 629 14.361 15.145 34.749 14.037 28.379 44.677 248 152.225 - fordeling i % 0 9 10 23 9 19 29 0 100 Hovedstadsområdet 7.459 95.670 57.373 186.535 72.365 202.968 374.419 3.501 1.000.290 - fordeling i % 1 10 6 19 7 20 37 0 100 Udvikling 1994-2006 Albertslund -4-1.427 1.253-261 567 378-44 -43 419 Brøndby -13-2.635-12 662 1.388 2.120 2.610-62 4058 Glostrup -14-530 62 618 1.124 320-201 -54 1325 Hvidovre 5-132 496-153 860 1.476-614 -61 1877 Høje-Taastrup -12-489 1.396 37 479 1.654 409-79 3395 Ishøj 22-471 206-454 259 317 218-20 77 Rødovre -20-720 711-801 -33 349 98-58 -474 Vallensbæk 4-509 37 191 333 281 390-22 705 I alt -32-6.913 4.149-161 4.977 6.895 2.866-399 11382 Hovedstadsområdet -1.746-24.745 10.667 21.194 2.597 60.939 26.262-3.384 91.784 Vækstrate 1994-2006 Albertslund -11,4-39,5 66,2-4,0 55,4 14,2-1,0-61,4 2,1 Brøndby -50,0-57,8-0,8 13,1 98,4 94,3 61,7-64,6 21,2 Glostrup -32,6-31,3 5,0 13,6 200,7 8,2-2,5-80,6 6,6 Hvidovre 6,1-4,2 18,3-3,5 60,4 81,9-5,6-54,0 7,7 Høje-Taastrup -4,0-13,2 122,2 0,6 15,3 20,8 7,0-62,2 12,0 Ishøj 23,9-36,5 30,0-18,2 57,6 42,7 8,3-46,5 0,9 Rødovre -37,7-28,3 43,9-15,5-3,5 18,4 2,2-59,8-2,8 Vallensbæk 14,8-67,5 19,9 27,2 256,2 107,3 35,5-64,7 22,1 I alt -4,8-32,5 37,7-0,5 54,9 32,1 6,9-61,7 8,1 Hovedstadsområdet -19,0-20,5 22,8 12,8 3,7 42,9 7,5-49,2 10,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.6 Antal arbejdspladser i Vestegnskommunerne og hovedstadsområdet som helhed fordelt på hovedbrancher 2006. Vækst og relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 90 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Vestegnen. Vestegnskommunerne har tilsammen haft en betydelig vækst i antal arbejdspladser i perioden fra 1994 til 2006 (8,1%), som dog ikke har været helt så kraftig som i hovedstadsområdet som helhed (10,1%). Der er betydelig spredning i vækst og vækstrater mellem Vestegnskommunerne, men kun Rødovre har samlet set tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden fra 1994 til 2006. Den store vækst har været i Brøndby og Høje-Taastrup Kommuner. Finans mv., som bl.a. rummer den store vækstbranche forretningsservice, har haft relativt svagere vækst på Vestegnen (32%) end i hovedstadsområdet som helhed (43%). Men der er trods alt skabt næsten 7.000 flere arbejdspladser inden for denne vækstbranche i de 8 Vestegnskommuner tilsammen. Spredningen i vækstraterne er stor mellem kommunerne. Vallensbæk, Brøndby og Hvidovre har haft meget store vækstrater, Ishøj som gennemsnittet, mens vækstraterne i de øvrige kommuner har været under det halve af gennemsnittet. Bl.a. Høje-Taastrup Kommune har inden for Finans mv. overvægt af arbejdspladser i underbranchen finansiering og forsikring, som har haft stagnation i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet som helhed. Transport, som i hovedstadsområdet som helhed kun har haft en ganske svag vækst, har i Vestegnskommunerne øget antallet af arbejdspladser med ca. 5.000 eller over 50%. Der har specielt været stor tilvækst i antal arbejdspladser inden for transporterhvervene i Brøndby og Glostrup Kommuner, men også i Hvidovre og Albertslund Kommuner har væksten været stor. Der har været en meget betydelig tilbagegang i antallet af industriarbejdspladser. Tilbagegangen i industri overgår væksten inden for transporterhvervene. Den relative tilbagegang i industriarbejdspladser på Vestegnen er væsentlig større end i hovedstadsområdet som helhed. Nordøst Landbrug Industri Bygge anlæg Handel mv. Transport Finans mv. Offentlig service Uoplyst I alt Arbejdspladser 2006 Fredensborg 356 2.537 691 2.368 475 1.505 5.190 102 13.224 Helsingør 217 3.345 1.566 5.084 841 2.594 9.403 141 23.191 Hørsholm 60 430 425 3.143 348 2.285 3.766 95 10.552 Rudersdal 133 3.579 1.236 5.305 845 7.932 9.056 202 28.288 I alt 766 9.891 3.918 15.900 2.509 14.316 27.415 540 75.255 - fordeling i % 1 13 5 21 3 19 36 1 100 Hovedstadsområdet 7.459 95.670 57.373 186.535 72.365 202.968 374.419 3.501 1.000.290 - fordeling i % 1 10 6 19 7 20 37 0 100 Udvikling 1994-2006 Fredensborg -4 401 140 238-151 492 606-68 1.654 Helsingør -108-357 469 3-613 658 415-99 368 Hørsholm 13-78 8 491-167 714-691 -61 229 Rudersdal -40-625 -485 20-430 2.400 634-121 1.353 I alt -139-659 132 752-1.361 4.264 964-349 3.604 Hovedstadsområdet -1.746-24.745 10.667 21.194 2.597 60.939 26.262-3.384 91.784 Vækstrate 1994-2006 Fredensborg -1,1 18,8 25,4 11,2-24,1 48,6 13,2-40,0 14,3 Helsingør -33,2-9,6 42,8 0,1-42,2 34,0 4,6-41,3 1,6 Hørsholm 27,7-15,4 1,9 18,5-32,4 45,4-15,5-39,1 2,2 Rudersdal -23,1-14,9-28,2 0,4-33,7 43,4 7,5-37,5 5,0 I alt -15,4-6,2 3,5 5,0-35,2 42,4 3,6-39,3 5,0 Hovedstadsområdet -19,0-20,5 22,8 12,8 3,7 42,9 7,5-49,2 10,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.7 Antal arbejdspladser i Nordøst-kommunerne og hovedstadsområdet som helhed fordelt på hovedbrancher 2006. Vækst og relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 91
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Væksten inden for Offentlig service følger samlet set stort set udviklingen i hovedstadsområdet, men der er betydelig spredning kommunerne imellem. Nordøst. Nordøstkommunerne har samlet set haft den relativt svageste vækst i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet i perioden fra 1994 til 2006, 5% mod 10,1% i hovedstadsområdet som helhed. Nordøstkommunerne har ellers en sammensætning af arbejdspladser på hovedbrancher som stort set svarer til fordelingen i hovedstadsområdet som helhed - dog med en lille overrepræsentation af industriarbejdspladser og en tilsvarende underrepræsentation af arbejdspladser inden for transporterhvervene. Inden for vækstbranchen Finans mv. har vækstraten været lige så stor som i hovedstadsområdet som helhed, mens der har været betydelig svagere vækst inden for Offentlig service og Handel mv. Transport har haft markant tilbagegang og Bygge og anlæg kun meget svag vækst, mens tilbagegangen inden for Industri har været mere beskeden end i hovedstadsområdet som helhed. Mens arbejdspladsudviklingen har været ganske moderat i 3 af kommunerne, har der været en betydelig arbejdspladstilvækst i Fredensborg Kommune i perioden fra 1994 til 2006. Nord. Samlet set svarer udviklingen i arbejdspladser i Nord-kommunerne i perioden fra 1994 til 2006 ganske godt til udviklingen i hovedstadsområdet som helhed. Der er imidlertid stor spredning mellem de 5 kommuner. Hillerød og Gribskov Kommuner har haft stor vækst, Allerød Kommune svarende til gennemsnittet, mens væksten har været meget svag i Frederiksværk-Hundested, og Furesø Kommune har mistet næsten 10% af arbejdspladserne i 12 års perioden. Nord Landbrug Industri Bygge anlæg Handel mv. Transport Finans mv. Offentlig service Uoplyst I alt Arbejdspladser 2006 Allerød 226 1.807 578 3.431 459 2.031 4.303 38 12.873 Frederiksværk-Hundested 149 1.694 927 1.864 471 875 3.957 59 9.996 Furesø 180 1.998 984 2.595 568 2.434 5.650 76 14.485 Gribskov 588 1.439 1.520 2.997 668 1.470 4.932 127 13.741 Hillerød 303 3.152 1.617 4.430 1.055 3.695 12.975 86 27.313 I alt 1446 10.090 5.626 15.317 3.221 10.505 31.817 386 78.408 - fordeling i % 2 13 7 20 4 13 41 0 100 Hovedstadsområdet 7.459 95.670 57.373 186.535 72.365 202.968 374.419 3.501 1.000.290 - fordeling i % 1 10 6 19 7 20 37 0 100 Udvikling 1994-2006 Allerød -50-402 -133 687 144 774 283-49 1.254 Frederiksværk-Hundested -117-810 283 348-87 283 324-43 181 Furesø 26-366 -14-217 178 693-1.783-89 -1.572 Gribskov -70-25 623 440 113 440 1.084-88 2.517 Hillerød -53 1.210 351 1.084-45 1.365 867-73 4.706 I alt -264-393 1.110 2.342 303 3.555 775-342 7.086 Hovedstadsområdet -1.746-24.745 10.667 21.194 2.597 60.939 26.262-3.384 91.784 Vækstrate 1994-2006 Allerød -18,1-18,2-18,7 25,0 45,7 61,6 7,0-56,3 10,8 Frederiksværk-Hundested -44,0-32,3 43,9 23,0-15,6 47,8 8,9-42,2 1,8 Furesø 16,9-15,5-1,4-7,7 45,6 39,8-24,0-53,9-9,8 Gribskov -10,6-1,7 69,5 17,2 20,4 42,7 28,2-40,9 22,4 Hillerød -14,9 62,3 27,7 32,4-4,1 58,6 7,2-45,9 20,8 I alt -15,4-3,7 24,6 18,1 10,4 51,2 2,5-47,0 9,9 Hovedstadsområdet -19,0-20,5 22,8 12,8 3,7 42,9 7,5-49,2 10,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.8 Antal arbejdspladser i Nord-kommunerne og hovedstadsområdet som helhed fordelt på hovedbrancher 2006. Vækst og relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 92 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Den store vækstbranche Finans mv. er klart underrepræsenteret i kommunegruppen Nord, men har til gengæld haft en vækst lidt over gennemsnittet. Offentlig service er overrepræsenteret i Nord, men har haft en vækst markant under gennemsnittet. Handel mv. er svagt overrepræsenteret og har haft en vækstrate væsentligt over hovedstadsgennemsnittet. På grund af den store vækst i antal industriarbejdspladser i Hillerød har der samlet set i Nord kun været en ret beskeden tilbagegang i industriarbejdspladser, men i flere af de øvrige kommuner er antal industriarbejdspladser reduceret markant. Nordvest Landbrug Industri Bygge anlæg Handel mv. Transport Finans mv. Offentlig service Uoplyst I alt Arbejdspladser 2006 Ballerup 35 6.187 2.093 7.403 2.432 11.832 8.519 41 38.542 Egedal 309 1.881 1.305 2.126 307 1.087 4.298 60 11.373 Frederikssund 494 2.242 1.876 3.421 829 1.464 6.776 77 17.179 I alt 838 10.310 5.274 12.950 3.568 14.383 19.593 178 67.094 - fordeling i % 1 15 8 19 5 21 29 0 100 Hovedstadsområdet 7.459 95.670 57.373 186.535 72.365 202.968 374.419 3.501 1.000.290 - fordeling i % 1 10 6 19 7 20 37 0 100 Udvikling 1994-2006 Ballerup -21-791 832 1.022 1.138 4.445 1.085-76 7.634 Egedal -45 84 590 405-135 269 797-71 1.894 Frederikssund -171-644 585 780-61 296 958-55 1.688 I alt -237-1.351 2.007 2.207 942 5.010 2.840-202 11.216 Hovedstadsområdet -1.746-24.745 10.667 21.194 2.597 60.939 26.262-3.384 91.784 Vækstrate 1994-2006 Ballerup -37,5-11,3 66,0 16,0 87,9 60,2 14,6-65,0 24,7 Egedal -12,7 4,7 82,5 23,5-30,5 32,9 22,8-54,2 20,0 Frederikssund -25,7-22,3 45,3 29,5-6,9 25,3 16,5-41,7 10,9 I alt -22,0-11,6 61,4 20,5 35,9 53,5 17,0-53,2 20,1 Hovedstadsområdet -19,0-20,5 22,8 12,8 3,7 42,9 7,5-49,2 10,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.9 Antal arbejdspladser i Nordvest-kommunerne og hovedstadsområdet som helhed fordelt på hovedbrancher 2006. Vækst og relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 Nordvest. Væksten i antal arbejdspladser har i perioden fra 1994 til 2006 været dobbelt så stor i kommunegruppen Nordvest som i hovedstadsområdet som helhed. Nordvest har dermed haft den kraftigste udvikling i antallet af arbejdspladser blandt de 8 egne i hovedstadsområdet. Alle tre kommuner har haft vækstrater over gennemsnittet, men Ballerup Kommune tegner sig for langt hovedparten af væksten i Nordvest-egnen. Fordelingen på hovedbrancher viser først og fremmest væsentlig færre arbejdspladser inden for Offentlig service og en overrepræsentation af industriarbejdspladser. Vækstraterne har været højere end i hovedstadsområdet som helhed inden for de hovedbrancher, som har haft vækst i perioden fra 1994 til 2006, mens tilbagegangen har været mindre inden for industri. Næsten halvdelen af arbejdspladstilvæksten på samlet godt 11.000 arbejdspladser er sket inden for vækstbranchen Finans mv., som er stærkt repræsenteret i Ballerup Kommune. Den øvrige vækst er især sket inden for Offentlig service, Handel mv. og Bygge og anlæg, men også den ret lille hovedbranche Transport har haft en betydelig vækst. Vest. Væksten i antal arbejdspladser i kommunegruppen Vest har i perioden fra 1994 til 2006 ligget væsentligt over gennemsnittet for hovedstadsområdet. Vækstraten overgås kun af kommunegruppen Nordvest - og er høj for begge de to kommuner i Vest. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 93
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Vest Landbrug Industri Bygge anlæg Handel mv. Transport Finans mv. Offentlig service Uoplyst I alt Arbejdspladser 2006 Lejre 407 881 1.033 1.240 248 788 2.936 31 7.564 Roskilde 549 3.832 2.949 7.989 1.734 6.903 17.987 101 42.044 I alt 956 4.713 3.982 9.229 1.982 7.691 20.923 132 49.608 - fordeling i % 2 10 8 19 4 16 42 0 100 Hovedstadsområdet 7.459 95.670 57.373 186.535 72.365 202.968 374.419 3.501 1.000.290 - fordeling i % 1 10 6 19 7 20 37 0 100 Udvikling 1994-2006 Lejre -143 215 407 111-160 239 449-80 1.038 Roskilde -164-203 1.075 1.938-35 1.807 1.757-181 5.994 I alt -307 12 1.482 2.049-195 2.046 2.206-261 7.032 Hovedstadsområdet -1.746-24.745 10.667 21.194 2.597 60.939 26.262-3.384 91.784 Vækstrate 1994-2006 Lejre -26,0 32,3 65,0 9,8-39,2 43,5 18,1-72,1 15,9 Roskilde -23,0-5,0 57,4 32,0-2,0 35,5 10,8-64,2 16,6 I alt -24,3 0,3 59,3 28,5-9,0 36,2 11,8-66,4 16,5 Hovedstadsområdet -19,0-20,5 22,8 12,8 3,7 42,9 7,5-49,2 10,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.10 Antal arbejdspladser i Vest-kommunerne og hovedstadsområdet som helhed fordelt på hovedbrancher 2006. Vækst og relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 Vækstbranchen Finans mv. er noget underrepræsenteret i kommunegruppen Vest. Der har været betydelig vækst i hovedbranchen, men relativt mindre end væksten i hovedstadsområdet som helhed. Offentlig service er overrepræsenteret og har haft kraftigere vækst end i hovedstadsområdet som helhed. Offentlig service tegner sig derfor for en væsentlig del af arbejdspladstilvæksten i Vest. Arbejdspladser inden for Handel mv. udgør samme andel som i hovedstadsområdet som helhed. Vækstraten har imidlertid været mere end det dobbelte, så en væsentlig del af væksten i Vest har været inden for hovedbranchen Handel mv. koncentreret til Roskilde Kommune. Endelig bidra- Syd Landbrug Industri Bygge anlæg Handel mv. Transport Finans mv. Offentlig service Uoplyst I alt Arbejdspladser 2006 Greve 198 1.484 1.400 4.757 938 2.342 5.662 69 16.850 Køge 646 4.841 1.820 5.189 1.180 2.804 8.930 91 25.501 Solrød 101 526 586 1.371 464 655 2.037 32 5.772 Stevns 672 798 982 1.071 458 553 2.475 58 7.067 I alt 1.617 7.649 4.788 12.388 3.040 6.354 19.104 250 55.190 - fordeling i % 3 14 9 22 6 12 35 0 100 Hovedstadsområdet 7.459 95.670 57.373 186.535 72.365 202.968 374.419 3.501 1.000.290 - fordeling i % 1 10 6 19 7 20 37 0 100 Udvikling 1994-2006 Greve 29-252 199 1.298-1.004 945 798-74 1.939 Køge -238-592 586 1.595-71 1.006 1.436-111 3.611 Solrød -60 14 97 201 168 275 332-56 971 Stevns -159-78 404-34 98 130 36-54 343 I alt -428-908 1.286 3.060-809 2.356 2.602-295 6.864 Hovedstadsområdet -1.746-24.745 10.667 21.194 2.597 60.939 26.262-3.384 91.784 Vækstrate 1994-2006 Greve 17,2-14,5 16,6 37,5-51,7 67,6 16,4-51,7 13,0 Køge -26,9-10,9 47,5 44,4-5,7 56,0 19,2-55,0 16,5 Solrød -37,3 2,7 19,8 17,2 56,8 72,4 19,5-63,6 20,2 Stevns -19,1-8,9 69,9-3,1 27,2 30,7 1,5-48,2 5,1 I alt -20,9-10,6 36,7 32,8-21,0 58,9 15,8-54,1 14,2 Hovedstadsområdet -19,0-20,5 22,8 12,8 3,7 42,9 7,5-49,2 10,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.11 Antal arbejdspladser i Syd-kommunerne og hovedstadsområdet som helhed fordelt på hovedbrancher 2006. Vækst og relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 94 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri ger arbejdspladsudviklingen inden for hovedbranchen Bygge og anlæg væsentligt til den samlede arbejdspladstilvækst i begge kommuner i Vest. Syd. Kommunegruppen Syd er den kommunegruppe som har haft den tredjestørste vækstrate i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet i perioden fra 1994 til 2006, kun overgået af Nordvest og Vest. Der har specielt været en kraftig arbejdspladsudvikling inden for Handel mv.. Handel mv. er svagt overrepræsenteret i Syd, men vækstraten har været næsten 3 gange større (36,7%) end i hovedstadsområdet som helhed (12,8%). Den næststørste vækst har været inden for Offentlig service, hvor vækstraten har været dobbelt så stor (15,8%) som i hovedstadsområdet som helhed (7,5%). Den tredje store vækstbranche er Finans mv.. Finans mv. er kraftig underrepræsenteret i Syd, men vækstraten har ligget væsentligt højere end i hovedstadsområdet som helhed. Endelig har der været en pæn vækst inden for Bygge og anlæg. Der har været en markant tilbagegang i antal arbejdsplader inden for Transporterhvervene. Det gælder især i Greve, men også i Køge. En væsentlig del af arbejdspladserne i Transportcenteret i Køge er formentlig inden for hovedbranchen Handel mv.. Alt i alt tegner der sig et billede, hvor alle egne - de 8 kommunegrupper - har fået del i arbejdspladstilvæksten i hovedstadsområdet inden for de seneste 12 år. Der tegner sig en relativ balanceret regional udvikling, hvor Centralkommunerne trods fornyet vækst i forhold til tidligere årtier ingenlunde er løbet med hele udviklingen, men har haft en vækst i antal arbejdspladser, som kun ligger lidt under gennemsnittet for hovedstadsområdet. Arbejdspladser 1994 2006 1994 1998 2002 2006 1994-1998 1998-2002 2002-2006 1994-2006 % % % % Håndfladen Centralkommunerne 321.346 330.541 355.436 345.018 2,9 7,5-2,9 7,4 Ydre håndflade - Nord 43.883 45.770 48.990 52.863 4,3 7,0 7,9 20,5 Ydre håndflade - Vest 35.102 36.433 36.998 37.487 3,8 1,6 1,3 6,8 Ydre håndflade - Syd 4.509 4.151 4.119 4.541-7,9-0,8 10,2 0,7 I alt 404.840 416.895 445.543 439.909 3,0 6,9-1,3 8,7 Indre byfingre Indre Helsingørfinger 16.216 17.821 19.448 18.924 9,9 9,1-2,7 16,7 Indre Hillerødfinger 45.794 47.831 45.958 48.072 4,4-3,9 4,6 5,0 Indre Farumfinger 21.450 22.680 19.575 22.659 5,7-13,7 15,8 5,6 Indre Frederikssundsfinger 56.803 62.102 63.927 63.342 9,3 2,9-0,9 11,5 Indre Roskildefinger 69.034 76.404 79.671 75.668 10,7 4,3-5,0 9,6 Indre Køgefinger 23.414 26.542 26.854 24.883 13,4 1,2-7,3 6,3 Indre Amagerfinger 7.628 7.946 10.426 12.856 4,2 31,2 23,3 68,5 I alt 240.339 261.326 265.859 266.404 8,7 1,7 0,2 10,8 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 21.664 22.567 23.061 23.191 4,2 2,2 0,6 7,0 Ydre Hillerødfinger 24.418 26.339 29.297 29.760 7,9 11,2 1,6 21,9 Ydre Frederikssundsfinger 11.390 12.279 12.611 13.065 7,8 2,7 3,6 14,7 Ydre Roskildefinger 27.596 31.207 32.518 34.002 13,1 4,2 4,6 23,2 Ydre Køgefinger 23.118 25.519 26.581 28.813 10,4 4,2 8,4 24,6 I alt 108.186 117.911 124.068 128.831 9,0 5,2 3,8 19,1 Samlet Fingerby 753.365 796.132 835.470 835.144 5,7 4,9 0,0 10,9 Lufthavne 9.120 9.986 11.857 5.137 9,5 18,7-56,7-43,7 I alt grønne kiler og kystkiler 8.964 9.358 11.196 12.461 4,4 27,3 4,6 39,0 Øvrige hovedstadsområde Kommunecentre 27.931 30.325 31.353 32.092 8,6 3,4 2,4 14,9 Øvrige byområde 25.748 28.373 29.863 28.843 10,2 5,3-3,4 12,0 Sommerhusområder 1.282 1.542 1.869 1.859 20,3 21,2-0,5 45,0 Landområde 24.262 25.592 27.910 28.212 5,5 9,1 1,1 16,3 Samlet uden for Fingerbyen 97.307 105.176 114.048 108.604 8,1 8,4-4,8 11,6 Hovedstadsområdet i alt 850.672 901.308 950.237 943.748 6,0 5,3-0,6 10,9 Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.12 Antal arbejdspladser 1994, 1998, 2002 og 2006 i Fingerbystrukturens geografiske delområder Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 95
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Udviklingen i antal arbejdspladser i Fingerplanens geografiske delområder Antal arbejdspladser er opgjort for årene 1994, 1998, 2002 og 2006 på de geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur, herunder afstandsbælter fra stationerne på banenettet (luftlinjeafstand). Grundlaget for opgørelserne er oplysninger på adresser, som er aggregeret direkte på de geografiske delområder. En del arbejdspladser er ikke geografisk stedfæstbare. Det gælder f.eks. hjemmehjælpere, taxachauffører mv., mens f.eks. forsvarets arbejdspladser ikke er geografisk stedfæstede ud fra diskretionshensyn. Disse arbejdspladser indgår derfor ikke i opgørelserne i dette afsnit. Frafaldet varierer i sagens natur år for år. I 1994 var frafaldet 6,4% i forhold til de arbejdspladser, som indgår i Danmarks Statistiks Statistikbank, mens det i 2006 var 5,6%. Tabel 2.19 - sidst i afsnitet om arbejdspladser - viser frafaldet i de enkelte kommuner. Danmarks Statistik har placeret de ikke-stedfæstbare arbejdspladser i kommunernes arbejdspladsmæssige tyngdepunkter. I nærværende analyser er de ikke-stedfæstbare arbejdspladser imidlertid trukket ud, da en fiktiv placering mudrer det geografiske billede. Bortfaldet indebærer, at opgørelserne ikke er sammenlignelige med de opgørelser, som sker med basis i kommunefordelte data. De efterfølgende analyser omfatter således alene arbejdspladser, som er geografisk stedfæstbare. Arbejdspladsernes fordeling 2006 - Fingerplanens geografiske delområder Næsten halvdelen af de stedfæstbare arbejdspladser i hovedstadsområdet i 2006 lå i håndfladen, og yderligere godt en fjerdedel lå i de Indre byfingre. De Ydre byfingre tegnede sig for 14% af arbejdspladserne, mens 12% af hovedstadsområdets arbejdspladser lå uden for Fingerbyen, dvs. primært i det øvrige hovedstadsområde. Centralkommunerne tegnede sig for den klart største koncentration af arbejdspladser. Blandt de øvrige geografiske delområder lå de fleste arbejdspladser i Indre Roskildefinger efterfulgt af Indre Frederikssundsfinger og Ydre håndflade. Disse delområder havde fra 50.000 til 75.000 arbejdspladser, mens antal arbejdspladser i Ydre byfingre som Ydre Hillerødfinger og Ydre Roskildefinger er opgjort til hhv. knapt 30.000 og 34.000 arbejdspladser. Arbejdspladsernes fordeling 2006 - stationsnærhed Samlet lå 40% af arbejdspladserne i 2006 inden for en luftlinjeafstand på 600 m til nærmeste station på S-bane-, regionaltog- eller metronettet, idet der ved opgørelserne medregnes de 131 stationer, som indgår i Fingerplan 2007, herunder en række stationer som endnu ikke er etableret bl.a. den kommende metrocityring. Yderligere 20% af arbejdspladserne lå i afstandsbæltet 600 m til 1.000 m fra en station, mens de resterende 40% lå mere end 1.000 m fra en station. En mindre del af disse arbejdspladser lå i en byfinger i afstandsbæltet 1.000 til 1.200 m fra en station. Alt i alt er der således begrænset tilgængelighed med skinnebåren kollektiv transport til hovedparten af arbejdspladserne i hovedstadsområdet. Tilgængeligheden med kollektiv transport er særlig god til den fjerdedel af hovedstadsområdets arbejdspladser, som ligger inden for 600 m fra en knudepunktsstation. I Centralkommunerne lå 75% af arbejdspladserne inden for 600 m fra en station, mens kun 6% af arbejdspladserne lå mere end 1.000 m fra en station. I den Ydre håndflade er billedet et andet. Her lå 24% af arbejdspladserne inden for 600 m, mens 41% lå mere end 1.000 m fra en station. Dette billede genfindes i resten af Fingerbyen, dog med variationer fra byfinger til byfinger. I de Indre byfingre lå samlet set ligeledes 24% af arbejdspladserne inden for 600 m, mens hele 53% lå længere end 1.000 m fra en station, hvoraf langt de fleste mere end 1.200 m fra en station. I de Ydre byfingre lå samlet set 25% af arbejdspladserne inden for 600 m fra en station, mens 55% lå mere end 1.000 m fra en station, hvoraf langt de fleste mere end 1.200 m fra en station. Godt 100.000 arbejdspladser lå uden for Fingerbyen, i alt 11,5% af hovedstadsområdets arbejdspladser. De fleste af disse arbejdspladser lå i det øvrige hovedstadsområde, men der er også registreret en del arbejdspladser i de grønne kiler og i de områder, som er fastlagt til lufthavne. Arbejdspladserne i det øvrige hovedstadsområde fordeler sig nogenlunde lige mellem kommunecentrene, de øvrige bysamfund og landområdet. 96 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Den spredte lokalisering af arbejdspladserne uden for Centralkommunerne vanskeliggør en god kollektiv trafikbetjening og fremmer generelt brugen af bil. Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 - Fingerplanens geografiske delområder Antallet af stedfæstbare arbejdspladser er øget med 93.000 eller 10,9% i perioden fra 1994 til 2006 i hovedstadsområdet som helhed. Den relative vækst har været en anelse større uden for Fingerbyen (11,6%) end i Fingerbyen (10,9%). Næsten 90% af arbejdspladstilvæksten er dog sket i Fingerbyen. Arbejdspladstilvæksten fordeler sig forholdsvis jævnt i forhold til hovedstrukturens geografiske delområder. Samlet set har der dog været relativ størst vækst i de Ydre byfingre (19,1%). Det er særligt Ydre Køge-, Ydre Roskilde- og Ydre Hillerødfinger, som har haft relativ stor vækst. Samlet set har arbejdspladstilvæksten i de Indre byfingre (10,8%) Arbejdspladser 2006 Afstand til station 0-600 m Afstand til station I alt Knudepunktsstation Øvrige stationer 600 1.000 m 1.000 1.200 m > 1.000 m > 1.200 m Fordeling % Håndfladen Centralkommunerne 155.038 103.722 67.151-19.107 345.018 36,6 - fordeling i % 44,9 30,1 19,5-5,5 100,0 - Ydre håndflade - Nord 5.466 8.799 22.917-15.681 52.863 - Ydre håndflade - Vest 2.361 4.008 9.721-21.397 37.487 - Ydre håndflade - Syd 845 1.292 788-1.616 4.541 - Ydre håndflade 8.672 14.099 33.426-38.694 94.891 10,1 - fordeling i % 9,1 14,9 35,2-40,8 100,0 - I alt 163.710 117.821 100.577-57.801 439.909 46,7 - fordeling i % 37,2 26,8 22,9-13,1 100,0 - Indre byfingre Indre Helsingørfinger 297 1.598 2.323 1.337 13.369 18.924 - Indre Hillerødfinger 10.873 4.629 9.511 2.644 20.415 48.072 - Indre Farumfinger 4.631 2.862 9.007 1.603 4.556 22.659 - Indre Frederikssundsfinger 6.485 6.726 14.693 6.642 28.796 63.342 - Indre Roskildefinger 10.664 7.216 16.615 10.373 30.800 75.668 - Indre Køgefinger 4.180 1.867 3.701 730 14.405 24.883 - Indre Amagerfinger 708 60 5.425 341 6.322 12.856 - I alt 37.838 24.958 61.275 23.670 118.663 266.404 28,3 - fordeling i % 14,2 9,4 23,0 8,9 44,5 100,0 - Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 3.621 2.897 2.875 1.973 11.825 23.191 - Ydre Hillerødfinger 4.526 0 4.366 4.752 16.116 29.760 - Ydre Frederikssundsfinger 2.013 1.522 3.533 1.171 4.826 13.065 - Ydre Roskildefinger 8.726 917 8.255 3.517 12.587 34.002 - Ydre Køgefinger 6.570 1.534 6.968 2.420 11.321 28.813 - I alt 25.456 6.870 25.997 13.833 56.675 128.831 13,7 - fordeling i % 19,8 5,3 20,2 10,7 44,0 100,0 - Samlet Fingerby 227.004 149.649 187.849 37.503 233.139 835.144 88,6 - fordeling i % 27,2 17,9 22,5 4,5 27,9 100,0 - Lufthavne - - - - 5.137 5.137 - I alt grønne kiler og kystkiler - - - - 12.461 12.461 - Øvrige hovedstadsområde Kommunecentre - - - - 32.092 32.092 - Øvrige byområde - - - - 28.843 28.843 - Sommerhusområder - - - - 1.859 1.859 - Landområder - - - - 28.212 28.212 - Samlet uden for Fingerby - - - - 108.604 108.604 11,5 Hovedstadsområdet I alt 227.004 149.649 187.849 37.503 341.743 943.748 100,0 - fordeling i % 24,1 15,9 19,9 4,0 36,2 100,0 - Anm. Opgørelsen omfatter alene stedfæstbare arbejdspladser. Frafaldet er 56.512 arbejdspladser eller 5,6% af det samlede antal arbejdspladser. Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.13 Antal arbejdspladser 2006 i Fingerbystrukturens geografiske delområder fordelt på afstandsbælter til nærmeste station Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 97
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri været som hovedstadsområdet som helhed (10,9%), mens den har været lidt svagere i håndfladen (8,7%), herunder i Centralkommunerne (7,4%). Selvom der ikke er tale om den store omfordeling, er der dog gennem den 12 årige periode sket en vis forskydning af arbejdspladserne fra de Indre dele af Fingerbyen til de Ydre dele af Fingerbyen. Målt alene i antal arbejdspladser har den største vækst dog været i Centralkommunerne, mens væksten i Indre Roskildefinger og Indre Frederikssundsfinger har været af samme størrelsesmæssige omfang som i hver af de tre nævnte Ydre byfingre. Uden for Fingerbyen har der været arbejdspladstilvækst over gennemsnittet for hovedstadsområdet som helhed inden for alle arealkategorierne, bortset fra lufthavne: kommunecentre (14,9%), øvrige bysamfund (12,0%), landområderne (16,3%), kiler (39%) og sommerhusområder (45%), hvor udgangspunktet dog var beskedent. Udviklingen i antal arbejdspladser har ikke været jævn hen over 12 års perioden fra 1994 til 2006. I de første to 4- års-perioder var der en samlet vækst i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet på hhv. 6,0% og 5,3%. Fra 2002 til 2006 er der sket en svag tilbagegang i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet som helhed på -0,6%. Inden for Fingerbyen var der samlet set stagnation i denne 4 års periode, med tilbagegang i Centralkommunerne (-2,9%) og i flere af de Indre byfingre, mens væksten er fortsat i de Ydre byfingre (3,8%), om end generelt mere afdæmpet. Afstand til station 0-600 m Afstand til station Arbejdspladser 1994-2006 Knudepunktsstation Relativ vækst Øvrige stationer Relativ vækst 600-1.000 m Relativ vækst Antal % Antal % Antal % Håndfladen Centralkommunerne 2.246 1,5 9.507 10,1 13.250 24,6 Ydre håndflade - Nord 7 0,1 1.856 26,7 3.352 17,1 Ydre håndflade - Vest 367 18,4 320 8,7 1.774 22,3 Ydre håndflade - Syd -41-4,6 237 22,5 17 2,2 I alt 2.579 1,8 11.920 11,3 18.393 22,4 Indre byfingre Indre Helsingørfinger -34-10,3 380 31,2-82 -3,4 Indre Hillerødfinger 1.596 17,2 781 20,3 104 1,1 Indre Farumfinger 704 17,9 219 8,3-661 -6,8 Indre Frederikssundsfinger 214 3,4 1.368 25,5 1.562 11,9 Indre Roskildefinger 170 1,6 353 5,1-996 -5,7 Indre Køgefinger 357 9,3 688 58,4 250 7,2 Indre Amagerfinger 66 10,3 49 445,5 3.695 213,6 I alt 3.073 8,8 3.838 18,2 3.872 6,7 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger -586-13,9 273 10,4-730 -20,2 Ydre Hillerødfinger 523 13,1 - - 986 29,2 Ydre Frederikssundsfinger 163 8,8 322 26,8 412 13,2 Ydre Roskildefinger 1.194 15,9 21 2,3 2.203 36,4 Ydre Køgefinger 1.933 41,7 664 76,3-1.049-13,1 I alt 3.227 14,5 1.280 22,9 1.822 7,5 Samlet Fingerby 8.879 4,1 17.038 12,8 24.087 14,7 - fordeling i % 11-21 - 29 - Lufthavne - - - - - - I alt Indre kiler og kystkiler - - - - - - Øvrige hovedstadsområde Kommunecentre - - - - - - Øvrige byområde - - - - - - Sommerhusområder - - - - - - Landområde mv. - - - - - - Samlet uden for Fingerby Hovedstadsområdet I alt 8.879 4,1 17.126 12,8 24.336 14,7 - fordeling i % 10-18 - 26 - Anm. Opgørelserne omfatter alene geografisk stedfæstbare arbejdspladser. Der er frafald på 6,4% i 1994 og 5,6% i 2006. Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.14 Udviklingen i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 i Fingerbystrukturens geografiske delområder fordelt på afstandsbælter til nærmeste station 98 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 - stationsnærhed Modsat intentionerne i den overordnede planlægning for hovedstadsområdet siden det daværende Hovedstadsråds Regionplan 1989 er der ikke sket en forskydning af arbejdspladserne til områderne nærmest stationerne. Der har i perioden fra 1994 til 2006 ganske vist været vækst i alle afstandsbælter fra stationerne, Væksten har imidlertid været svagest i afstandsbælterne op til 600 m fra en station (7,4%) tilmed med den svagest vækst ved knudepunktsstationerne (4,1%), mens den ved de øvrige stationer har været kraftigere (12,8%). Antallet af arbejdspladser som lå mere end 1.000 m fra en station i håndfladen eller 1.200 m fra en station i byfingrene, er vokset væsentlig mere (11,8%) end samlet i afstandsbælterne op til 600 m fra en station (7,4%), mens den relativt største arbejdspladstilvækst har været i afstandsbælterne fra 600-1.000 m (14,7%) og 1.000-1.200 m (23,3%). Afstandsbælterne op til 600 m fra en station tegner sig for godt en fjerdedel af periodens arbejdspladstilvækst, mens næsten halvdelen af væksten har været længere end 1.000 m fra en station. Betragtes hele perioden siden Regionplan 1989, dvs. fra 1990 til 2006, har der tilmed været tilbagegang i antal arbejdspladser i afstandsbæltet op til 600 m fra en station, mens der har været betydelig vækst længere væk fra stationerne. Det er antal arbejdspladser tæt ved knudepunktsstationerne, som har haft tilbagegang. Afstand til station Ialt 1.000-1.200 m Relativ vækst >1.000m >1.200m Relativ vækst Relativ vækst Arbejdspladser 1994-2006 Antal % Antal % Antal % Håndfladen - - -1.331-6,5 23.672 7,4 Centralkommunerne - - 3.765 31,6 8.980 20,5 Ydre håndflade - Nord - - -76-0,4 2.385 6,8 Ydre håndflade - Vest - - -181-10,1 32 0,7 Ydre håndflade - Syd - - 2.177 3,9 35.069 8,7 I alt Indre byfingre -167-11,1 2.611 24,3 2.708 16,7 Indre Helsingørfinger 45 1,7-248 -1,2 2.278 5,0 Indre Hillerødfinger 109 7,3 838 22,5 1.209 5,6 Indre Farumfinger 1.351 25,5 2.044 7,6 6.539 11,5 Indre Frederikssundsfinger 3.579 52,7 3.528 12,9 6.634 9,6 Indre Roskildefinger -242-24,9 416 3,0 1.469 6,3 Indre Køgefinger -27-7,3 1.445 29,6 5.228 68,5 Indre Amagerfinger 4.648 24,4 10.634 9,8 26.065 10,8 I alt Ydre byfingre 818 70,8 1.752 17,4 1.527 7,0 Ydre Helsingørfinger 575 13,8 3.258 25,3 5.342 21,9 Ydre Hillerødfinger 100 9,3 678 16,3 1.675 14,7 Ydre Frederikssundsfinger 593 20,3 2.395 23,5 6.406 23,2 Ydre Roskildefinger 343 16,5 3.804 50,6 5.695 24,6 Ydre Køgefinger 2.429 21,3 11.887 26,5 20.645 19,1 I alt 7.077 23,3 24.698 11,8 81.779 10,9 Samlet Fingerby 9-30 - 100 - - fordeling i % - - -3.983-43,7-3.983-43,7 Lufthavne - - 3.497 39,0 3.497 39,0 I alt Indre kiler og kystkiler Øvrige hovedstadsområde - - 4.161 14,9 4.161 14,9 Kommunecentre - - 3.095 12,0 3.095 12,0 Øvrige byområde - - 577 45,0 577 45,0 Sommehusområde - - 3.950 16,3 3.950 16,3 Landområde mv. 11.297 11,6 11.297 11,6 Samlet uden for Fingerby 7.138 23,3 35.597 11,8 93.076 10,9 Hovedstadsområdet I alt 8-38 - 100 - - fordeling i % Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 99
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Arbejdspladser 2006 Indenfor Fingerbyen 100.000 til 346.000 75.000 til 100.000 50.000 til 75.000 25.000 til 50.000 0 til 25.000 Udenfor Fingerbyen* 25.000 til 50.000 0 til 25.000 Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 Indenfor Fingerbyen 20.000 til 30.000 10.000 til 20.000 5.000 til 10.000 0 til 5.000 Udenfor Fingerbyen* 6.000 til 10.000 0 til 5.000 Note: Arbejdspladser mellem byfingrene inden for den 4. grønne ring er ikke vist på figuren Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.18 Antal arbejdspladser 2006 i hovedstadsområdet fordelt på fingerbystrukturens geografiske delområder Note: Arbejdspladser mellem byfingrene inden for den 4. grønne ring er ikke vist på figuren Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.19 Udviklingen i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 i hovedstadsområdet fordelt på fingerbystrukturens geografiske delområder Arbejdspladser 2006 - Relativ fordeling Indenfor Fingerbyen 30 til 40% 20 til 30% 10 til 20% 5 til 10% 0 til 5% Udenfor Fingerbyen* 10 til 20% Relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 >1.200 m fra station Indenfor Fingerbyen 40 til 50% 20 til 40% 15 til 20% 10 til 15% 0 til 10% Udenfor Fingerbyen* 10 til 20% Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.20 Relativ fordeling på geografiske delområder i fingerbystrukturen af antal arbejdspladser i hovedstadsområdet, 2006 Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.21 Relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 i de geografiske delområder i fingerbystrukturen i hovedstadsområdet 100 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Andel arbejdspladser 2006-0-600 m fra station 50 til 75% 40 til 50% 30 til 40% 20 til 30% 0 til 20% Relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006-0-600 m fra station 30 til 35% 20 til 30% 15 til 20% 10 til 15% 0 til 10% -5 til 0% Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.22 Andel arbejdspladser, som ligger inden for 600 m fra en station, i de enkelte geografiske delområder i fingerbystrukturen i hovedstadsområdet, 2006 Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.23 Relativ vækst i antal arbejdspladser, som ligger inden for 600 m fra en station, i de enkelte geografiske delområder i fingerbystrukturen i hovedstadsområdet, fra 1994 til 2006 Andel arbejdspladser 2006-600-1.200 m fra station 40 til 50% 30 til 40% 20 til 30% 10 til 20% 0 til 10% Relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006-600-1.200 m fra station 60 til 80% 40 til 60% 20 til 40% 10 til 20% 0 til 10% -10 til 0% Note: I håndfladen mellem 600 m og 1.000 m fra station Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.24 Andel arbejdspladser, som ligger mellem 600 m og 1.200 m fra en station, i de enkelte geografiske delområder i fingerbystrukturen i hovedstadsområdet, 2006 Note: I håndfladen mellem 600 m og 1.000 m fra station Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.25 Relativ vækst i antal arbejdspladser, som ligger mellem 600 m og 1.200 m fra en station, i de enkelte geografiske delområder i fingerbystrukturen i hovedstadsområdet, fra 1994 til 2006 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 101
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Andel arbejdspladser 2006 - >1.200 m fra station 50 til 75% 40 til 50% 30 til 40% 20 til 30% 0 til 20% Relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 - >1.200 m fra station Indenfor Fingerbyen* 30 til 40% 20 til 30% 10 til 20% 0 til 10% -10 til 0% -15 til -10% Udenfor Fingerbyen** 10 til 20% Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.26 Andel arbejdspladser, som ligger mere end 1.200 m fra en station, i de enkelte geografiske delområder i fingerbystrukturen i hovedstadsområdet, 2006 Note*: I håndfladen mere end 1.000 m fra station Note**: Uden for den 4. grønne ring er indre kileomr[der ikke medtaget Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.27 Relativ vækst i antal arbejdspladser, som ligger mere end 1.200 m fra en station, i de enkelte geografiske delområder i fingerbystrukturen i hovedstadsområdet, fra 1994 til 2006 1 mill. arbejdspladser 100 % 0,8 Uden for Fingerbyen Ydre byfingre 80 0,6 Indre byfingre 60 0,4 40 0,2 Håndfalden i alt 20 0 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 0 90 06 90 06 90 06 90 06 90 06 90 06 90 06 Centralkommunerne Hovedstadsområdet 32 omegnskommuner Fingerbyen Ydre håndflade Indre Byfingre Ydre Byfingre > 1.000 m fra station i håndfladen / > 1.200 m fra station uden for håndfladen 1.000-1.200 m fra station - uden for håndfladen 600-1.000 m fra stationen 0-600 m fra øvrige stationer 0-600 m fra knudepunktstation Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.28 Antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 i hovedstadsområdet fordelt på fingerbystrukturens hovedelementer Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.29 Arbejdspladsernes relative fordeling på afstandsbælter i nærmeste station 1990 og 2006 i forskellige geografiske områder i hovedstadsområdet 102 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri I håndfladen - og Centralkommunerne - har den største tilvækst i antal arbejdspladser i perioden fra 1994 til 2006 været i afstandsbæltet 600-1.000 m (22,4%), mens den svageste vækst har været ved kundepunktsstationerne (1,6%) og længst fra stationerne (3,9%). Ydre håndflade - Nord har haft den største vækst i perioden fra 1994 til 2006, men med den største vækst i afstandsbæltet mere end 1.000 m fra station (31,6%). I byfingrene er billedet broget med variationer fra byfinger til byfinger. Det mest generelle træk er dog en meget betydelig tilvækst i antal arbejdspladser mere end 1.000 m fra stationerne. I de Indre byfingre er næsten 60% af arbejdspladstilvæksten fra 1994 til 2006 sket længere end 1.000 m fra stationerne, i de Ydre byfingre 70%. Denne forskydning af arbejdspladserne til stationsfjerne beliggenheder i både de Indre og Ydre byfingre øger afhængigheden af bil i den daglige pendling mellem bolig og arbejde. Fingerplan 2007 tilsigter, at den kommunale planlægning sikrer, at en større del af kontorarbejdspladser forskydes til områder tæt ved stationerne, de såkaldte stationsnære kerneområder. I det øvrige hovedstadsområde har der været en betydelig arbejdspladstilvækst i de byområder, som i HUR s Regionplan 2005 var udpeget som kommunecentre. Men væksten uden for har været større både i absolutte og relative tal. Opgørelserne af arbejdspladsudviklingen fra 1994 til 2006 viser desuden en betydelig arbejdspladstilvækst både i kilerne og landområderne. En del af denne vækst kan dog skyldes mindre nøjagtig geografisk stedfæstelse af arbejdspladser. Arbejdspladsernes fordeling 2006 - egne og kommuner samt Fingerplanens hovedstruktur Resultaterne af analyser alene af geografisk stedfæstbare arbejdspladser kan i sagens natur afvige fra resultaterne af analyser af alle arbejdspladser, som er opgjort på kommuneniveau i Danmarks Statistisks Statistikbank. Der er således tale om forskellige populationer. Ved analyser på kommuneniveau alene af de geografisk stedfæstbare arbejdspladser er det imidlertid vigtigt at gøre sig klart, at der kan være betydelige forskelle mellem kommunerne i omfanget af ikke-stedsfæstbare arbejdspladser, og dermed store variationer i frafald af arbejdspladser i forhold til Statistikbanken. Der kan endvidere for den enkelte kommune være store forskelle i frafaldets omfang i hhv. 1994 og 2006. Tabel 2.19 sidst i afsnittet giver en oversigt over omfanget af ikke-stedfæstbare arbejdspladser fordelt på de enkelte kommuner for hvert af de to år 1994 og 2006. For hvert år er angivet en frafaldsprocent. Endvidere er i tabellen angivet den relative vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 for hhv. samtlige arbejdspladser og de stedfæstbare arbejdspladser, som analyseres i det følgende. Der er generelt forskel i den relative vækst i antal arbejdspladser, når det er hhv. samtlige arbejdspladser og de geografisk stedfæstbare arbejdspladsers udvikling, der belyses. Det skyldes som nævnt, at der er tale om to forskellige populationer. I langt de fleste kommuner spiller det imidlertid ikke afgørende ind på udviklingstendensen fra 1994 til 2006. Der er dog undtagelser. Mest markant Furesø Kommune. Her er der fra 1994 til 2006 konstateret en tilbagegang i det samlede antal arbejdspladser på 9,8%. Antallet af geografisk stedfæstbare arbejdspladser er imidlertid vokset med 7,8%. Det hænger sammen med store ændringer i omfanget af ikke-stedfæstbare arbejdspladser. Mens der i 1994 var 4.028 ikke-stedfæstbare arbejdspladser i Furesø Kommune, var der i 2006 1.528 ikke-stedfæstbare arbejdspladser. Begge år var frafaldsprocenten stor, men den er reduceret fra 25,1% i 1994 til 10,5% i 2006. Forskellene kan skyldes et stort fald i antal arbejdspladser inden for Forsvaret. Tabel 2.15 til 2.18 viser antal arbejdspladser 2006 og arbejdspladsudvikling fra 1994 til 2006 i egne og kommunerne i hovedstadsområdet fordelt efter beliggenhed hhv. inden for og uden for Fingerbyen. Inden for Fingerbyen er arbejdspladserne fordelt på afstandsbælter til stationerne, uden for Fingerbyen er arbejdspladserne fordelt efter deres beliggenhed i kommunecentre, øvrige bysamfund, landområder mv. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 103
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Arbejdspladser 2006 Fingerbyen Uden for fingerbyen Kommmunegrupper Afstand til station 0-600 m Øvrige byområder Knudepunktsstation Afstand til station Øvrige stationer 600-1000 m 1000-1200 m Ikke stationsnært I alt Kommunecenter Centralkommunerne Frederiksberg 12.016 21.462 3.303-313 37.094 - - København 143.022 82.260 63.848-18.794 307.924 - - I alt 155.038 103.722 67.151 0 19.107 345.018 - - Nære forstæder Dragør - - - - 2.304 2.304-202 Gentofte 2.789 7.996 19.807-4.926 35.518 - - Gladsaxe 5.893 1.360 8.770 547 16.786 33.356 - - Herlev 3.284-3.745 1.794 7.422 16.245 - - Lyngby-Taarbæk 9.390 3.482 6.476 1.353 9.758 30.459 - - Tårnby 1.553 1.352 6.213 341 5.634 15.093 - - I alt 22.909 14.190 45.011 4.035 46.830 132.975-202 Vestegnen Albertslund - 2.474 4.996 1.796 10.425 19.691 - - Brøndby 589 3.304 6.428 1.587 10.455 22.363 - - Glostrup 4.500 960 2.905 4.037 8.115 20.517 - - Hvidovre 1.893 2.707 2.756-17.936 25.292 - - Høje-Taastrup 5.617 3.159 7.732 3.460 8.833 28.801-469 Ishøj 2.280-1.138 171 3.033 6.622-198 Rødovre 430 157 3.480 85 10.860 15.012 - - Vallensbæk - 1.247 772 226 1.073 3.318-82 I alt 15.309 14.008 30.207 11.362 70.730 141.616-749 Nordøst Fredensborg 54 1.282 1.394 777 3.985 7.492 2.441 813 Helsingør 3.621 1.615 1.958 1.533 9.670 18.397-2.570 Hørsholm 239 605 1.648 752 5.996 9.240 - - Rudersdal 1.487 2.140 3.233 1.539 16.200 24.599-41 I alt 5.401 5.642 8.233 4.601 35.851 59.728 2.441 3.424 Nord Allerød 1.664-699 152 5.380 7.895-2.196 Frederiksværk-Hundested - - - - - - 6.475 1.559 Furesø 1.415 2.305 3.370 1.047 4.339 12.476 - - Gribskov - - - - - - 7.498 2.526 Hillerød 2.862-3.667 4.600 10.736 21.865 840 1.533 I alt 5.941 2.305 7.736 5.799 20.455 42.236 14.813 7.814 Nordvest Ballerup 2.729 6.685 10.452 4.698 10.494 35.058 - - Egedal 1.099 1.563 2.365 521 1.914 7.462-1.656 Frederikssund 1.382-1.585 724 4.242 7.933 5.072 565 I alt 5.210 8.248 14.402 5.943 16.650 50.453 5.072 2.221 Vest Lejre - - - - - - 2.029 2.722 Roskilde 8.726-7.293 3.121 9.941 29.081 3.633 3.822 I alt 8.726 0 7.293 3.121 9.941 29.081 5.662 6.544 Syd Greve 3.431 115 1.990 1.131 7.191 13.858-1.175 Køge 3.668 973 4.628 1.385 5.769 16.423 1.428 4.333 Solrød 1.371 446 1.198 126 615 3.756-1.269 Stevns - - - - - 0 2.676 1.112 I alt 8.470 1.534 7.816 2.642 13.575 34.037 4.104 7.889 Hovedstadsområdet I alt 227.004 149.649 187.849 37.503 233.139 835.144 32.092 28.843 Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.15 Antal arbejdspladser 2006 i egne og kommuner i hovedstadsområdet fordelt efter beliggenhed hhv. inden for Fingerbyen (afstandsbælter til nærmeste station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre, øvrige bysamfund, landområder mv.) 104 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Grønne kiler Indre kiler Ydre kiler Inden for 4. grønne ring Uden for fingerbyen Samlet Arbejdspladser 2006 Landområder Landområdet i øvrigt I alt Sommerhusområder Lufthavnsområder Hovedstadsområdet Kommmunegrupper Centralkommunerne - - - - - - - 37.094 Frederiksberg 5.255-95 - - - 5.350 313.274 København 5.255-95 - - - 5.350 350.368 I alt Nære forstæder 128-219 - 17-566 2.870 Dragør 5-3 - - - 8 35.526 Gentofte 260-30 - - - 290 33.646 Gladsaxe 40 - - - - 40 16.285 Herlev 1.005-36 - - - 1.041 31.500 Lyngby-Taarbæk 66-1.167 - - 4.956 6.189 21.282 Tårnby 1.504-1.455-17 4.956 8.134 141.109 I alt Vestegnen 100-51 - - - 151 19.842 Albertslund 120 - - - - - 120 22.483 Brøndby 159 - - - - - 159 20.676 Glostrup 94 - - - - - 94 25.386 Hvidovre 55 185 379 194 8-1.290 30.091 Høje-Taastrup 274 90 352 - - - 914 7.536 Ishøj 8 - - - - - 8 15.020 Rødovre 230 - - - - - 312 3.630 Vallensbæk 1.040 275 782 194 8-3.048 144.664 I alt Nordøst 410 - - 1.479 - - 5.143 12.635 Fredensborg 34 - - 1.053 61-3.718 22.115 Helsingør 234 - - 210 - - 444 9.684 Hørsholm 1.431 69 12 62 2-1.617 26.216 Rudersdal 2.109 69 12 2.804 63-10.922 70.650 I alt Nord - 478-755 1-3.430 11.325 Allerød - - - 729 320-9.083 9.083 Frederiksværk-Hundested 290 99 97 - - - 486 12.962 Furesø - - - 2.465 706-13.195 13.195 Gribskov - - - 2.469 27-4.869 26.734 Hillerød 290 577 97 6.418 1.054-31.063 73.299 I alt Nordvest 278 1 1.123-10 - 1.412 36.470 Ballerup 45 344 455 829 60-3.389 10.851 Egedal - - - 2.248 353-8.238 16.171 Frederikssund 323 345 1.578 3.077 423-13.039 63.492 I alt Vest - - - 2.365 107-7.223 7.223 Lejre - 241-2.967 7 181 10.851 39.932 Roskilde - 241-5.332 114 181 18.074 47.155 I alt Syd 184 159 1.164 27 - - 2.709 16.567 Greve 87 - - 2.121 12-7.981 24.404 Køge 1 2-454 - - 1.726 5.482 Solrød - - - 2.602 168-6.558 6.558 Stevns 272 161 1.164 5.204 180-18.974 53.011 I alt 10.793 1.668 5.183 23.029 1.859 5.137 108.604 943.748 Hovedstadsområdet I alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 105
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Arbejdspladser 2006 Fingerbyen Uden for fingerbyen Afstand til station 0-600 m Afstand til station Ikke Kom- Øvrige Kommmunegrupper Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1000 m 1000-1200 m stationsnært I alt munecenter byområder % % % % % % % % Centralkommunerne Frederiksberg 32,4 57,9 8,9 0,0 0,8 100,0 0,0 0,0 København 45,7 26,3 20,4 0,0 6,0 98,3 0,0 0,0 I alt 44,3 29,6 19,2 0,0 5,5 98,5 0,0 0,0 Nære forstæder Dragør 0,0 0,0 0,0 0,0 80,3 80,3 0,0 7,0 Gentofte 7,9 22,5 55,8 0,0 13,9 100,0 0,0 0,0 Gladsaxe 17,5 4,0 26,1 1,6 49,9 99,1 0,0 0,0 Herlev 20,2 0,0 23,0 11,0 45,6 99,8 0,0 0,0 Lyngby-Taarbæk 29,8 11,1 20,6 4,3 31,0 96,7 0,0 0,0 Tårnby 7,3 6,4 29,2 1,6 26,5 70,9 0,0 0,0 I alt 16,2 10,1 31,9 2,9 33,2 94,2 0,0 0,1 Vestegnen Albertslund 0,0 12,5 25,2 9,1 52,5 99,2 0,0 0,0 Brøndby 2,6 14,7 28,6 7,1 46,5 99,5 0,0 0,0 Glostrup 21,8 4,6 14,1 19,5 39,2 99,2 0,0 0,0 Hvidovre 7,5 10,7 10,9 0,0 70,7 99,6 0,0 0,0 Høje-Taastrup 18,7 10,5 25,7 11,5 29,4 95,7 0,0 1,6 Ishøj 30,3 0,0 15,1 2,3 40,2 87,9 0,0 2,6 Rødovre 2,9 1,0 23,2 0,6 72,3 99,9 0,0 0,0 Vallensbæk 0,0 34,4 21,3 6,2 29,6 91,4 0,0 2,3 I alt 10,6 9,7 20,9 7,9 48,9 97,9 0,0 0,5 Nordøst Fredensborg 0,4 10,1 11,0 6,1 31,5 59,3 19,3 6,4 Helsingør 16,4 7,3 8,9 6,9 43,7 83,2 0,0 11,6 Hørsholm 2,5 6,2 17,0 7,8 61,9 95,4 0,0 0,0 Rudersdal 5,7 8,2 12,3 5,9 61,8 93,8 0,0 0,2 I alt 7,6 8,0 11,7 6,5 50,7 84,5 3,5 4,8 Nord Allerød 14,7 0,0 6,2 1,3 47,5 69,7 0,0 19,4 Frederiksværk-Hundested 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 71,3 17,2 Furesø 10,9 17,8 26,0 8,1 33,5 96,3 0,0 0,0 Gribskov 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 56,8 19,1 Hillerød 10,7 0,0 13,7 17,2 40,2 81,8 3,1 5,7 I alt 8,1 3,1 10,6 7,9 27,9 57,6 20,2 10,7 Nordvest Ballerup 7,5 18,3 28,7 12,9 28,8 96,1 0,0 0,0 Egedal 10,1 14,4 21,8 4,8 17,6 68,8 0,0 15,3 Frederikssund 8,5 0,0 9,8 4,5 26,2 49,1 31,4 3,5 I alt 8,2 13,0 22,7 9,4 26,2 79,5 8,0 3,5 Vest Lejre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 28,1 37,7 Roskilde 21,9 0,0 18,3 7,8 24,9 72,8 9,1 9,6 I alt 18,5 0,0 15,5 6,6 21,1 61,7 12,0 13,9 Syd Greve 20,7 0,7 12,0 6,8 43,4 83,6 0,0 7,1 Køge 15,0 4,0 19,0 5,7 23,6 67,3 5,9 17,8 Solrød 25,0 8,1 21,9 2,3 11,2 68,5 0,0 23,1 Stevns 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 40,8 17,0 I alt 16,0 2,9 14,7 5,0 25,6 64,2 7,7 14,9 Hovedstadsområdet I alt 24,1 15,9 19,9 4,0 24,7 88,5 3,4 3,1 Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.16 Relativ fordeling af arbejdspladserne 2006 i de 34 hovedstadskommuner på geografiske delområder i fingerbystrukturen, hhv. inden for Fingerbyen (fordelt på afstandsbælter fra stationer) og uden for fingerbyen (fordelt på kommunecentre, øvrige byområder, landområdet mv.) 106 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Grønne kiler Indre kiler Ydre kiler Uden for fingerbyen Samlet Arbejdspladser 2006 Landområder Sommer- Inden for 4. Landområdet husom- Lufthavns- Hovedstads- grønne ring i øvrigt råder områder I alt området Kommmunegrupper % % % % % % % % Central kommunerne 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 Frederiksberg 1,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,7 100,0 København 1,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,5 100,0 I alt Nære forstæder 4,5 0,0 7,6 0,0 0,6 0,0 19,7 100,0 Dragør 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 Gentofte 0,8 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,9 100,0 Gladsaxe 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 100,0 Herlev 3,2 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 3,3 100,0 Lyngby-Taarbæk 0,3 0,0 5,5 0,0 0,0 23,3 29,1 100,0 Tårnby 1,1 0,0 1,0 0,0 0,0 3,5 5,8 100,0 I alt Vestegnen 0,5 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,8 100,0 Albertslund 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 100,0 Brøndby 0,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,8 100,0 Glostrup 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 100,0 Hvidovre 0,2 0,6 1,3 0,6 0,0 0,0 4,3 100,0 Høje-Taastrup 3,6 1,2 4,7 0,0 0,0 0,0 12,1 100,0 Ishøj 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 100,0 Rødovre 6,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8,6 100,0 Vallensbæk 0,7 0,2 0,5 0,1 0,0 0,0 2,1 100,0 I alt Nordøst 3,2 0,0 0,0 11,7 0,0 0,0 40,7 100,0 Fredensborg 0,2 0,0 0,0 4,8 0,3 0,0 16,8 100,0 Helsingør 2,4 0,0 0,0 2,2 0,0 0,0 4,6 100,0 Hørsholm 5,5 0,3 0,0 0,2 0,0 0,0 6,2 100,0 Rudersdal 3,0 0,1 0,0 4,0 0,1 0,0 15,5 100,0 I alt Nord 0,0 4,2 0,0 6,7 0,0 0,0 30,3 100,0 Allerød 0,0 0,0 0,0 8,0 3,5 0,0 100,0 100,0 Frederiksværk-Hundested 2,2 0,8 0,7 0,0 0,0 0,0 3,7 100,0 Furesø 0,0 0,0 0,0 18,7 5,4 0,0 100,0 100,0 Gribskov 0,0 0,0 0,0 9,2 0,1 0,0 18,2 100,0 Hillerød 0,4 0,8 0,1 8,8 1,4 0,0 42,4 100,0 I alt Nordvest 0,8 0,0 3,1 0,0 0,0 0,0 3,9 100,0 Ballerup 0,4 3,2 4,2 7,6 0,6 0,0 31,2 100,0 Egedal 0,0 0,0 0,0 13,9 2,2 0,0 50,9 100,0 Frederikssund 0,5 0,5 2,5 4,8 0,7 0,0 20,5 100,0 I alt Vest 0,0 0,0 0,0 32,7 1,5 0,0 100,0 100,0 Lejre 0,0 0,6 0,0 7,4 0,0 0,5 27,2 100,0 Roskilde 0,0 0,5 0,0 11,3 0,2 0,4 38,3 100,0 I alt Syd 1,1 1,0 7,0 0,2 0,0 0,0 16,4 100,0 Greve 0,4 0,0 0,0 8,7 0,0 0,0 32,7 100,0 Køge 0,0 0,0 0,0 8,3 0,0 0,0 31,5 100,0 Solrød 0,0 0,0 0,0 39,7 2,6 0,0 100,0 100,0 Stevns 0,5 0,3 2,2 9,8 0,3 0,0 35,8 100,0 I alt 1,1 0,2 0,5 2,4 0,2 0,5 11,5 100,0 Hovedstadsområdet I alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 107
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Arbejdspladser 1994-2006 Kommmunegrupper Afstand til station 0-600 m Øvrige byområder Knudepunktsstation Fingerbyen Afstand til station Øvrige stationer 600-1000 m 1000-1200 m Ikke stationsnært I alt Uden for fingerbyen Kommunecenter Centralkommunerne Frederiksberg 236-685 59-151 -239 0 0 København 2.010 10.192 13.191 - -1482 23.911 0 0 I alt 2.246 9.507 13.250 - -1.331 23.672 0 0 Nære forstæder Dragør 0 0 0 0 79 79 0 26 Gentofte 19 1.940 3.789 0 2.079 7.827 0 0 Gladsaxe 997-132 -1.139 99 2.618 2.443 0 0 Herlev -129 0-219 -51-312 -711 0 0 Lyngby-Taarbæk 1.495 776 712 71-628 2.426 0 0 Tårnby 25 286 3712-27 1.185 5.181 0 0 I alt 2.407 2.870 6.855 92 5.021 17.245 0 26 Vestegnen Albertslund 0 215 8-266 613 570 0 0 Brøndby 62 193 3.512 259 760 4.786 0 0 Glostrup 507 311-2.994 3.213 192 1.229 0 0 Hvidovre 352 622 387 0 256 1.617 0 0 Høje-Taastrup -410-440 1.219 598 2.277 3.244 0-104 Ishøj 120 0-118 -10-541 -549 0 66 Rødovre 28-1 -984-7 -339-1.303 0 0 Vallensbæk 0 482-103 -67 322 634 0-4 I alt 659 1.382 927 3.720 3.540 10.228 0-42 Nordøst Fredensborg -30 187-255 2 1.148 1.052 169 249 Helsingør -586 86-696 806 1363 973 0 66 Hørsholm -3 212 148-230 579 706 0 0 Rudersdal 100 173-617 47 1.653 1.356 0-47 I alt -519 658-1.420 625 4.743 4.087 169 268 Nord Allerød 172 0 211-51 864 1.196 0 252 Frederiksværk-Hundested 0 0 0 0 0 0 181 254 Furesø -305 267 58 16 824 860 0 0 Gribskov 0 0 0 0 0 0 1.553 411 Hillerød 351 0 775 626 2.394 4.146 151 198 I alt 218 267 1.044 591 4.082 6.202 1.885 1.115 Nordvest Ballerup -126 1.380 1.591 1.415 1.723 5.983 0 0 Egedal 505 310 554-28 249 1.590 0 94 Frederikssund 125 0 55 116 635 931 803 8 I alt 504 1.690 2.200 1.503 2.607 8.504 803 102 Vest Lejre 0 0 0 0 0 0 275 701 Roskilde 1.194 0 2.096 407 2.230 5.927 704 202 I alt 1.194 0 2.096 407 2.230 5.927 979 903 Syd Greve 1.219 7-395 -188 1.617 2.260 0 51 Køge 778 478-621 312 1.931 2.878 155 525 Solrød 173 179 151 15 258 776 0 87 Stevns 0 0 0 0 0 0 170 60 I alt 2.170 664-865 139 3.806 5.914 325 723 Hovedstadsområdet I alt 8.879 17.038 24.087 7.077 24.698 81.779 4.161 3.095 Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.17 Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 i egne og kommuner i i hovedstadsområdet fordelt efter beliggenhed hhv. inden for Fingerbyen (afstandsbælter til nærmeste station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre, øvrige bysamfund, landområder mv.) 108 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Grønne kiler Indre kiler Ydre kiler Uden for fingerbyen Samlet Arbejdspladser Landområder Sommer- 1994-2006 Inden for 4. Landområdet husom- Lufthavns- Hovedstads- grønne ring i øvrigt råder områder I alt området Kommmunegrupper Centralkommunerne 0 0 0 0 0 0 0-239 Frederiksberg 2.600 0 49 0 0 0 2.649 26.560 København 2.600 0 49 0 0 0 2.649 26.321 I alt Nære forstæder 8 0 56 0 16 0 106 185 Dragør -74 0-4 0 0 0-78 7.749 Gentofte 57 0 22 0 0 0 79 2.522 Gladsaxe 9 0 0 0 0 0 9-702 Herlev 190 0-6 0 0 0 184 2.610 Lyngby-Taarbæk 12 0 903 0 0-4.030-3.115 2.066 Tårnby 202 0 971 0 16-4.030-2.815 14.430 I alt Vestegnen 10 0 15 0 0 0 25 595 Albertslund 82 0 0 0 0 0 82 4.868 Brøndby -77 0 0 0 0 0-77 1.152 Glostrup 4 0 0 0 0 0 4 1.621 Hvidovre -13 64 27 49 5 0 28 3.272 Høje-Taastrup 139-2 99 0 0 0 302-247 Ishøj -5 0 0 0 0 0-5 -1.308 Rødovre 68 0 0 0 0 0 64 698 Vallensbæk 208 62 141 49 5 0 423 10.651 I alt Nordøst 101 0 0 185 0 0 704 1.756 Fredensborg 6 0 0-50 -1 0 21 994 Helsingør 61 0 0 68 0 0 129 835 Hørsholm -185 25 11 1 2 0-193 1.163 Rudersdal -17 25 11 204 1 0 661 4.748 I alt Nord 0 110 0-65 1 0 298 1.494 Allerød 0 0 0-3 45 0 477 477 Frederiksværk-Hundested 6-10 77 0 0 0 73 933 Furesø 0 0 0 458 190 0 2.612 2.612 Gribskov 0 0 0 581 17 0 947 5.093 Hillerød 6 100 77 971 253 0 4.407 10.609 I alt Nordvest -1-1 852 0 8 0 858 6.841 Ballerup 14 106 106 62 13 0 395 1.985 Egedal 0 0 0 138 157 0 1.106 2.037 Frederikssund 13 105 958 200 178 0 2.359 10.863 I alt Vest 0 0 0 51 22 0 1.049 1.049 Lejre 0 130 0 431 3 47 1.517 7.444 Roskilde 0 130 0 482 25 47 2.566 8.493 I alt Syd 62-20 -381 18 0 0-270 1.990 Greve 27 0 0 15 8 0 730 3.608 Køge -6 0 0 5 0 0 86 862 Solrød 0 0 0 180 91 0 501 501 Stevns 83-20 -381 218 99 0 1.047 6.961 I alt 3.095 402 1.826 2.124 577-3.983 11.297 93.076 Hovedstadsområdet I alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 109
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Arbejdspladser 1994-2006 Kommmunegrupper Afstand til station 0-600 m Øvrige byområder Knudepunktsstation Fingerbyen Afstand til station Øvrige stationer 600-1000 m 1000-1200 m Ikke stationsnært I alt Uden for fingerbyen Kommunecenter % % % % % % % % Centralkommunerne Frederiksberg 2,0-3,1 1,8-93,2-0,6 - - København 1,4 14,1 26,0 - -7,3 8,4 - - I alt 1,5 10,1 24,6 - -6,5 7,4 - - Nære forstæder Dragør - - - - 3,6 3,6-14,8 Gentofte 0,7 32,0 23,7-73,0 28,3 - - Gladsaxe 20,4-8,8-11,5 22,1 18,5 7,9 - - Herlev -3,8 - -5,5-2,8-4,0-4,2 - - Lyngby-Taarbæk 18,9 28,7 12,4 5,5-6,0 8,7 - - Tårnby 1,6 26,8 148,4-7,3 26,6 52,3 - - I alt 11,7 25,4 18,0 2,3 12,0 14,9-14,8 Vestegnen Albertslund - 9,5 0,2-12,9 6,2 3,0 - - Brøndby 11,8 6,2 120,4 19,5 7,8 27,2 - - Glostrup 12,7 47,9-50,8 389,9 2,4 6,4 - - Hvidovre 22,8 29,8 16,3-1,4 6,8 - - Høje-Taastrup -6,8-12,2 18,7 20,9 34,7 12,7 - -18,2 Ishøj 5,6 - -9,4-5,5-15,1-7,7-50,0 Rødovre 7,0-0,6-22,0-7,6-3,0-8,0 - - Vallensbæk - 63,0-11,8-22,9 42,9 23,6 - -4,7 I alt 4,5 10,9 3,2 48,7 5,3 7,8 - -5,3 Nordøst Fredensborg -35,7 17,1-15,5 0,3 40,5 16,3 7,4 44,1 Helsingør -13,9 5,6-26,2 110,9 16,4 5,6-2,6 Hørsholm -1,2 53,9 9,9-23,4 10,7 8,3 - - Rudersdal 7,2 8,8-16,0 3,2 11,4 5,8 - -53,4 I alt -8,8 13,2-14,7 15,7 15,2 7,3 7,4 8,5 Nord Allerød 11,5-43,2-25,1 19,1 17,9-13,0 Frederiksværk-Hundested - - - - - - 2,9 19,5 Furesø -17,7 13,1 1,8 1,6 23,4 7,4 - - Gribskov - - - - - - 26,1 19,4 Hillerød 14,0-26,8 15,8 28,7 23,4 21,9 14,8 I alt 3,8 13,1 15,6 11,3 24,9 17,2 14,6 16,6 Nordvest Ballerup -4,4 26,0 18,0 43,1 19,6 20,6 - - Egedal 85,0 24,7 30,6-5,1 15,0 27,1-6,0 Frederikssund 9,9-3,6 19,1 17,6 13,3 18,8 1,4 I alt 10,7 25,8 18,0 33,9 18,6 20,3 18,8 4,8 Vest Lejre - - - - - - 15,7 34,7 Roskilde 15,9-40,3 15,0 28,9 25,6 24,0 5,6 I alt 15,9-40,3 15,0 28,9 25,6 20,9 16,0 Syd Greve 55,1 6,5-16,6-14,3 29,0 19,5-4,5 Køge 26,9 96,6-11,8 29,1 50,3 21,2-13,8 Solrød 14,4 67,0 14,4 13,5 72,3 26,0-7,4 Stevns - - - - - - 6,8 5,7 I alt 34,4 76,3-10,0 5,6 39,0 21,0 8,6 10,1 Hovedstadsområdet I alt 4,1 12,8 14,7 23,3 11,8 10,9 14,9 12,0 Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.18 Relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 i egne og kommuner i i hovedstadsområdet fordelt efter beliggenhed hhv. inden for Fingerbyen (afstandsbælter til nærmeste station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre, øvrige bysamfund, landområder mv.) 110 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Grønne kiler Indre kiler Ydre kiler Uden for fingerbyen Samlet Arbejdspladser Landområder Sommer- 1994-2006 Inden for 4. Landområdet husom- Lufthavns- Hovedstads- grønne ring i øvrigt råder områder I alt området Kommmunegrupper % % % % % % % % Centralkommunerne - - - - - - - -0,6 Frederiksberg 97,9-106,5 - - - 98,1 9,3 København 97,9-106,5 - - - 98,1 8,1 I alt Nære forstæder 6,7-34,4 - - - 23,0 6,9 Dragør -93,7 - -57,1 - - - -90,7 27,9 Gentofte 28,1-275,0 - - - 37,4 8,1 Gladsaxe 29,0 - - - - - 29,0-4,1 Herlev 23,3 - -14,3 - - - 21,5 9,0 Lyngby-Taarbæk 22,2-342,0 - - -44,8-33,5 10,8 Tårnby 15,5-200,6 - - -44,8-25,7 11,4 I alt Vestegnen 11,1-41,7 - - - 19,8 3,1 Albertslund 215,8 - - - - - 215,8 27,6 Brøndby -32,6 - - - - - -32,6 5,9 Glostrup 4,4 - - - - - 4,4 6,8 Hvidovre -19,1 52,9 7,7 33,8 166,7-2,2 12,2 Høje-Taastrup 103,0-2,2 39,1 - - - 49,3-3,2 Ishøj -38,5 - - - - - -38,5-8,0 Rødovre 42,0 - - - - - 25,8 23,8 Vallensbæk 25,0 29,1 22,0 33,8 166,7-16,1 7,9 I alt Nordøst 32,7 - - 14,3 - - 15,9 16,1 Fredensborg 21,4 - - -4,5-1,6-0,6 4,7 Helsingør 35,3 - - 47,9 - - 41,0 9,4 Hørsholm -11,4 56,8-1,6 - - -10,7 4,6 Rudersdal -0,8 56,8-7,8 1,6-6,4 7,2 I alt Nord - 29,9 - -7,9 - - 9,5 15,2 Allerød - - - -0,4 16,4-5,5 5,5 Frederiksværk-Hundested 2,1-9,2 385,0 - - - 17,7 7,8 Furesø - - - 22,8 36,8-24,7 24,7 Gribskov - - - 30,8 170,0-24,1 23,5 Hillerød 2,1 21,0 385,0 17,8 31,6-16,5 16,9 I alt Nordvest -0,4-50,0 314,4-400,0-154,9 23,1 Ballerup 45,2 44,5 30,4 8,1 27,7-13,2 22,4 Egedal - - - 6,5 80,1-15,5 14,4 Frederikssund 4,2 43,8 154,5 7,0 72,7-22,1 20,6 I alt Vest - - - 2,2 25,9-17,0 17,0 Lejre - 117,1-17,0 75,0 35,1 16,3 22,9 Roskilde - 117,1-9,9 28,1 35,1 16,5 22,0 I alt Syd 50,8-11,2-24,7 200,0 - - -9,1 13,7 Greve 45,0 - - 0,7 200,0-10,1 17,3 Køge -85,7 0,0-1,1 - - 5,2 18,7 Solrød - - - 7,4 118,2-8,3 8,3 Stevns 43,9-11,0-24,7 4,4 122,2-5,8 15,1 I alt 40,2 31,8 54,4 10,2 45,0-43,7 11,6 10,9 Hovedstadsområdet I alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 111
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Ikke-stedfæstbare arbejdspladser 1994-2006 Ikke-stedfæstbare arbejdspladser Antal 1994 2006 1994-2006 Andel frafaldne arbejdspladser % Ikke-stedfæstbare arbejdspladser Antal Andel frafaldne arbejdspladser % Vækst i stedfæstbare arbejdspladser % Vækst i samtlige arbejdspladser % Centralkommunerne Frederiksberg 1.567 4,0 1.947 5,0-0,6 0,4 København 16.995 5,6 18.442 5,6 9,3 9,2 I alt 18.562 5,4 20.389 5,5 8,1 8,2 Nære forstæder Dragør 229 7,9 175 5,7 6,9 4,5 Gentofte 1.379 4,7 883 2,4 27,9 24,9 Gladsaxe 1.201 3,7 1.806 5,1 8,1 9,7 Herlev 415 2,4 629 3,7-4,1-2,6 Lyngby-Taarbæk 1.149 3,8 1.856 5,6 9,0 10,9 Tårnby 4.223 18,0 5.313 20,0 10,8 13,5 I alt 8.596 6,4 10.662 7,0 11,4 12,2 Vestegnen Albertslund 991 4,9 830 4,0 3,1 2,1 Brøndby 1.452 7,6 626 2,7 27,6 21,2 Glostrup 748 3,7 891 4,1 5,9 6,6 Hvidovre 741 3,0 1.032 3,9 6,8 7,7 Høje-Taastrup 1.530 5,4 1.650 5,2 12,2 12,0 Ishøj 628 7,5 946 11,2-3,2 0,9 Rødovre 496 2,9 1.328 8,1-8,0-2,8 Vallensbæk 262 8,2 269 6,9 23,8 22,1 I alt 6.848 4,9 7.572 5,0 7,9 8,1 Nordøst Fredensborg 691 6,0 582 4,4 16,1 14,3 Helsingør 1.702 7,5 1.079 4,7 4,7 1,6 Hørsholm 1.472 14,3 867 8,2 9,4 2,2 Rudersdal 1.892 7,0 2.040 7,2 4,6 5,0 I alt 5.757 8,0 4.568 6,1 7,2 5,0 Nord Allerød 1.788 15,4 1.550 12,0 15,2 10,8 Frederiksværk-Hundested 1.209 12,3 924 9,2 5,5 1,8 Furesø 4.028 25,1 1.528 10,5 7,8-9,8 Gribskov 641 5,7 546 4,0 24,7 22,4 Hillerød 1.232 5,4 928 3,4 23,5 20,8 I alt 8.898 12,4 5.476 7,0 16,9 9,9 Nordvest Ballerup 1.279 4,1 2.066 5,4 23,1 24,7 Egedal 613 6,5 521 4,6 22,4 20,0 Frederikssund 1.091 7,2 634 3,8 14,4 10,9 I alt 2.983 5,4 3.221 4,8 20,6 20,1 Vest Lejre 352 5,4 341 4,5 17,0 15,9 Roskilde 3.562 9,9 2.119 5,0 22,9 16,6 I alt 3.914 9,2 2.460 5,0 22,0 16,5 Syd Greve 334 2,2 281 1,7 13,7 13,0 Køge 1.092 5,0 1.079 4,2 17,3 16,5 Solrød 181 3,8 294 5,1 18,7 20,2 Stevns 668 9,9 0 0,0 8,3 5,1 I alt 2.275 4,7 1.654 3,0 15,1 14,2 Hovedstadsområdet I alt 57.833 6,4 56.002 5,6 10,9 10,1 Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel og Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.19 Antal geografisk ikke-stedfæstbare arbejdspladser fra 1994 og 2006 i de enkelte egne og kommuner og deres andele af samtlige arbejdspladser. Relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 blandt hhv. samtlige arbejdspladser og geografisk stedfæstbare arbejdspladser 112 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Erhvervsbyggeri 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Udvikling i erhvervsbyggeriet i hovedstadsområdet Omfanget af nybyggeri udvikler sig generelt i tidsmæssige bølger. En længere årrække med tiltagende nybyggeri afløses ofte af år med brat nedgang og stagnation i nybyggeriet. Når man betragter nybyggeriet i en 12 årig planperiode, er der derfor store udsving i omfanget af det årlige erhvervsbyggeri. Erhvervsbyggeriet i hovedstadsområdet som helhed kulminerede i slutningen af 1980 erne, hvor der opstod en pukkel af tomme erhvervsejendomme. Herefter faldt byggeniveauet brat frem til 1992, hvor niveauet lå på godt en tredjedel af niveauet i 1988. I slutningen af 1990 erne steg niveauet igen for alvor for at kulminere i årene 2001, 2002 og 2004 med et årligt byggeri på over det dobbelte af niveauet i midten af 1990 erne. De seneste år har der igen været et brat fald i byggeniveauet. I 2006 var niveauet for fuldført nybyggeri som i midten af 1990 erne. Erhvervsbyggeriet i Hovedstadsområdet 1982-2006 1,0 mio. etagemeter 0,8 0,6 0,4 0,2 0 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 32 omegnskommuner Centralkommunerne Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.30 Erhvervsbyggeri i hovedstadsområdet 1982-2006. Etagemeter. Fordelt på Centralkommunerne og de 32 omegnskommuner Der er i 12 års perioden fra 1994 til 2005 samlet fuldført 6,1 mio. etagemeter byggeri til erhvervsformål, svarende til et gennemsnitligt årligt erhvervsbyggeri på godt 500.000 etagemeter i hovedstadsområdet som helhed. Mens byggeriet i de første par år efter århundredeskiftet lå væsentligt over gennemsnittet - og derfor opgjort på 4 års perioden fra 2002 til 2005, jfr. tabel 2.20, lå højere end gennemsnittet for de 12 år - er der i de seneste år sket en betydelig afmatning. Nybyggeriet lå både i 2005 og 2006 under gennemsnittet for de seneste 12 år med et fuldført erhvervsbyggeri på hhv. 490.000 etagemeter og 360.000 etagemeter i hovedstadsområdet som helhed. I 12 års perioden fra 1994 til 2005 blev der samlet fuldført 1,4 mio. etagemeter institutionsbyggeri, svarende til et gennemsnitligt årligt institutionsbyggeri på 120.000 etagemeter i hovedstadsområdet som helhed. Også institutionsbyggeriet har i de seneste år ligget under gennemsnittet med 106.000 etagemeter fuldført i 2005 og 86.000 etagemeter fuldført i 2006 i hovedstadsområdet som helhed. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 113
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Bygningsmasse 2006 Erhvervsbyggeri 1994-2005 Nybyggeriets andel af bygningsmassen 2006 12 år Erhvervsbyggeri 2002-2005 Nybyggeriets andel af bygningsmassen 2006 12 år Årligt byggeri 12 år Årligt byggeri 4 år Erhvervsbyggeri m 2 m 2 % m 2 % m 2 m 2 Centralkommunerne Frederiksberg 728.000 53.495 7 1.015 0 4.458 254 København 10.723 1.716.254 16 718.864 7 143.021 179.716 I alt 11.451.000 1.769.749 15 719.879 6 147.479 179.970 Nære forstæder Dragør 66.000 7.628 12 5.764 9 636 1.441 Gentofte 730.000 206.930 28 118.091 16 17.244 29.523 Gladsaxe 1.238.000 151.818 12 48.129 4 12.652 12.032 Herlev 615.000 73.435 12 32.789 5 6.120 8.197 Lyngby-Taarbæk 734.000 86.262 12 3.278 0 7.189 820 Tårnby 1.085.000 380.516 35 74.264 7 31.710 18.566 I alt 4.468.000 906.589 20 282.315 6 75.549 70.579 Vestegnen Albertslund 1.212.000 95.761 8 15.148 1 7.980 3.787 Brøndby 1.288.000 167.009 13 46.688 4 13.917 11.672 Glostrup 768.000 193.816 25 54.206 7 16.151 13.552 Hvidovre 1.138.000 163.046 14 43.058 4 13.587 10.765 Høje-Taastrup 1.586.000 238.961 15 95.114 6 19.913 23.779 Ishøj 461.000 49.957 11 17.763 4 4.163 4.441 Rødovre 634.000 38.508 6 7.107 1 3.209 1.777 Vallensbæk 180.000 26.570 15 8.876 5 2.214 2.219 I alt 7.267.000 973.628 13 287.960 4 81.136 71.990 Nordøst Fredensborg 481.000 82.026 17 14.252 3 6.836 3.563 Helsingør 878.000 153.566 17 35.455 4 12.797 8.864 Hørsholm 301.000 38.090 13 8.361 3 3.174 2.090 Rudersdal 723.000 74.407 10 13.802 2 6.201 3.451 I alt 2.383.000 348.089 15 71.870 3 29.007 17.968 Nord Allerød 522.000 123.546 24 43.393 8 10.296 10.848 Frederiksværk-Hundested 499.000 56.323 11 15.448 3 4.694 3.862 Furesø 530.000 61.064 12 29.152 6 5.089 7.288 Gribskov 483.000 83.347 17 25.425 5 6.946 6.356 Hillerød 832.000 243.922 29 76.418 9 20.327 19.105 I alt 2.866.000 568.202 20 189.836 7 47.350 47.459 Nordvest Ballerup 1.422.000 333.113 23 84.679 6 27.759 21.170 Egedal 429.000 89.408 21 41.940 10 7.451 10.485 Frederikssund 757.000 152.633 20 43.550 6 12.719 10.888 I alt 2.608.000 575.154 22 170.169 7 47.930 42.542 Vest Lejre 316.000 58.828 19 19.692 6 4.902 4.923 Roskilde 1.420.000 311.433 22 142.452 10 25.953 35.613 I alt 1.736.000 370.261 21 162.144 9 30.855 40.536 Syd Greve 751.000 251.672 34 50.953 7 20.973 12.738 Køge 1.219.000 263.127 22 144.038 12 21.927 36.010 Solrød 203.000 43.917 22 13.871 7 3.660 3.468 Stevns 305.000 33.512 11 13.875 5 2.793 3.469 I alt 2.478.000 592.228 24 222.737 9 49.352 55.684 Hovedstadsområdet I alt 35.257.000 6.103.900 17 2.106.910 6 508.658 526.728 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.20 Erhvervsbyggeri i hovedstadsområdet. Bygningsmasse, samlet erhvervsbyggeri fra 1994 til 2005 og fra 2002 til 2005 fordelt på egne og kommuner. 114 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri De seneste 12 års erhvervsbyggeri udgør 17% af bygningsmassen. Nybyggeriets omfang i forhold til bygningsmassen varierer fra egn til egn, men generelt har alle egne fået del i udviklingen og nybyggeriet. Vestegnen er der, hvor andelen er lavest - 13% - hvilket ikke er markant under gennemsnittet. Trods forøget aktivitet inden for byomdannelsen er nybyggeriets andel af den samlede bygningsmasse generelt lavest i de tidligst udbyggede områder, og højest i de områder, hvor der fortsat inddrages ny jord til byformål. Udover i Centralkommunerne har byggeaktiviteten imidlertid også været høj i ellers udbyggede kommuner som Gentofte, Glostrup og Tårnby. Samlet set er der således kun sket en meget svag forskydning af erhvervsbyggeriet mod Ydre egne som Syd og Nordvest. Centralkommunernes andel af det årlige erhvervsbyggeri i hovedstadsområdet har i perioden fra 1994 til 2005 generelt svinget mellem en fjerdedel og en tredjedel. Samlet for hele perioden er 30% af det ny erhvervsbyggeri blevet opført i Centralkommunerne, mens andelen i 1980 erne kun var 12%. Også den seneste 4 års-periode fra 2002 til 2005 viser en relativ jævn fordeling mellem egnene af nybyggeriet, idet aktiviteten dog fortsat - med undtagelser - er lavest i de tidligst udbyggede egne. Nybyggeriet til offentlige institutioner i hovedstadsområdet som helhed ligger på et væsentligt lavere niveau end erhvervsbyggeriet, idet det volumenmæssigt har udgjort knapt en fjerdedel af erhvervsbyggeriet. Relativt er byggetakten dog næsten den samme, idet nybyggeriet til institutioner i 12 års perioden svarer til 14% af bygningsmassen. Fordelingen mellem egnene er forholdsvis jævn. De Ydre kommuner mod Vest og Nære forstæder afviger mest fra gennemsnittet i hovedstadsområdet som helhed med et nybyggeri som relativt er hhv. væsentligt større og væsentligt mindre. 20 til 25% 15 til 20% 10 til 15% Nybyggeriet 1994-2006s andel af samlede erhvervsbygningsmasse 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.31 Nybyggeriet til erhvervsformål fra 1994 til 2006 i forhold til den samlede erhvervsbygningsmasse i 8 egne i hovedstadsområdet 25 til 30% 20 til 25% 15 til 20% 10 til 15% 0 til 10% Nybyggeriet 1994-2006s andel af samlede erhvervsbygningsmasse 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.32 Nybyggeriet til erhvervsformål fra 1994 til 2006 i forhold til den samlede erhvervsbygningsmasse i 34 kommuner i hovedstadsområdet Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 115
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Byggeri til offentlige institutioner mv. Bygningsmasse 2006 Institutionsbyggeri 1994-2005 Nybyggeriets andel af byggemassen 12 år Institutionsbyggeri 2002-2005 Nybyggeriets andel af byggemassen 4 år Årligt byggeri 12 år Årligt byggeri 4 år m 2 % m 2 % Centralkommunerne Frederiksberg 589.000 56.071 12 673 0 4.673 168 København 3.340.000 466.135 16 211.881 7 38.845 52.970 I alt 3.929.000 522.206 15 212.554 6 43.517 53.139 Nære forstæder Dragør 52.000 5.579 12 3.899 11 465 975 Gentofte 410.000 50.691 14 14.662 4 4.224 3.666 Gladsaxe 309.000 19.845 7 7.121 3 1.654 1.780 Herlev 326.000 16.582 5 10.154 3 1.382 2.539 Lyngby-Taarbæk 539.000 43.803 9 7.114 1 3.650 1.779 Tårnby 136.000 12.824 10 2.206 2 1.069 552 I alt 1.772.000 149.324 9 45.156 3 12.444 11.289 Vestegnen Albertslund 196.000 10.544 7 5.499 3 879 1.375 Brøndby 168.000 15.076 9 8.169 6 1.256 2.042 Glostrup 174.000 14.714 9 1.435 1 1.226 359 Hvidovre 329.000 18.475 5 5.770 2 1.540 1.443 Høje-Taastrup 278.000 31.622 13 7.320 3 2.635 1.830 Ishøj 113.000 48.916 58 8.993 9 4.076 2.248 Rødovre 145.000 10.070 8 1.000 1 839 250 Vallensbæk 53.000 7.704 16 3.488 8 642 872 I alt 1.456.000 157.121 12 41.674 3 13.093 10.419 Nordøst Fredensborg 164.000 14.114 9 2.389 2 1.176 597 Helsingør 380.000 33.791 10 15.965 5 2.816 3.991 Hørsholm 161.000 20.966 15 6.598 5 1.747 1.650 Rudersdal 343.000 67.087 24 37.904 14 5.591 9.476 I alt 1.048.000 135.958 15 62.856 7 11.330 15.714 Nord Allerød 215.000 23.942 12 11.362 6 1.995 2.841 Frederiksværk-Hundested 151.000 12.650 9 3.907 3 1.054 977 Furesø 185.000 18.683 7 7.985 4 1.557 1.996 Gribskov 218.000 20.516 11 4.930 3 1.710 1.233 Hillerød 381.000 69.251 22 13.516 4 5.771 3.379 I alt 1.150.000 145.042 13 41.700 4 12.087 10.425 Nordvest Ballerup 335.000 56.487 19 18.184 6 4.707 4.546 Egedal 146.000 16.090 12 4.339 4 1.341 1.085 Frederikssund 267.000 38.346 17 7.609 4 3.196 1.902 I alt 748.000 110.923 17 30.132 5 9.244 7.533 Vest Lejre 106.000 14.500 19 5.429 8 1.208 1.357 Roskilde 741.000 137.956 22 62.227 10 11.496 15.557 I alt 847.000 152.456 22 67.656 10 12.705 16.914 Syd Greve 200.000 26.000 17 8.192 5 2.167 2.048 Køge 263.000 27.680 12 12.430 6 2.307 3.108 Solrød 70.000 8.687 15 2.327 4 724 582 Stevns 99.000 12.716 14 2.718 4 1.060 680 I alt 632.000 75.083 14 25.667 5 6.257 6.417 Hovedstadsområdet I alt 11.582.000 1.448.113 14 527.395 5 120.676 131.849 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.21 Byggeri til offentlige institutioner. Bygningsmasse, samlet institutionsbyggeri fra 1994 til 2005 og fra 2002 til 2005 fordelt på egne og kommuner 116 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Erhvervsbyggeriet fordelt på planlægningsrelevante anvendelseskategorier BBR-registeret indeholder en angivelse af byggeriets hovedsagelige anvendelse, som imidlertid ikke når det gælder erhvervsbyggeri er anvendelig til planlægningsformål. Et hovedproblem er BBR-bygningskategorien 320, som omfatter de meget blandede kategorier kontor, handel, lager, offentlig administration og rummer godt 60% af etagearealet i det ny erhvervsbyggeri. Mens byggeri til kontor og offentlig administration er byintegrerbare og omfattet af Fingerplanens lokaliseringsprincip om stationsnær lokalisering, efterspørger de fleste større lagerbygninger lokalisering i traditionelle erhvervsområder ligesom andet pladskrævende erhvervsbyggeri som f.eks. produktionslokaler. Det er baggrunden for, at Miljøministeriet siden starten af 1990 erne har opbygget en særlig database KONBYG, som år for år registrerer omfang og beliggenhed af nyt kontorbyggeri (inkl. offentlig administration). Databasens grundlag er det nybyggeri, som Danmarks Statistik registrerer inden for BBR-kategorien 320, og kommunernes efterfølgende specificering af anvendelsen til f.eks. kontorformål. Databasen registrerer alene nyt kontorbyggeri med mere end 500 etagemeter og omfatter en tidsserie, som går tilbage til 1980. Den er foreløbig ajourført til og med 2004. Det er baggrunden for, at der i det følgende ses på 12 års perioden fra 1993 til 2004 og 4 års perioden fra 2001 til 2004. På grundlag af oplysninger i byggestatistikken (BBR s ændringsregister), KONBYG og oplysninger om detailhandelsbyggeri fra Institut for Centerplanlægning (ICP) har By- og Landskabsstyrelsen opgjort estimater af nybyggeriet fordelt på planlægningsrelevante anvendelseskategorier for 12 års perioden fra 1993 til 2004 og for 4 års perioden fra 2001 til 2004. I perioden fra 1993 til 2004 blev der i alt opført godt 6 mio. etagemeter til erhverv og 1,4 mio. etagemeter institutionsbyggeri. Det gennemsnitlige årlige erhvervsbyggeri har således i perioden været godt 500.000 etagemeter til erhverv og 115.000 etagemeter til institutioner. For perioden fra 1993 til 2004 er i KONBYG registreret et samlet kontorbyggeri i hovedstadsområdet på i alt godt 1.800.000 etagemeter i bygninger med mindst 500 etagemeter. Medregnes mindre kontorbygninger skønnes kontorbyggeriet at omfatte 2 mio. etagemeter. Bygningskategori 320 omfatter for perioden fra 1993 til 2004 i alt 3,8 mio. etagemeter. De resterende 1,8 mio. etagemeter, som ikke er kontorlokaler, omfatter primært lagerbygninger og detailhandel. ICP har i et notat til Miljøministeriet skønnet, at der i de seneste 10 år er etableret 450.000-500.000 etagemeter detailhandel i hovedstadsområdet, fordelt med 125.000-150.000 etagemeter dagligvarer, 225.000-250.000 etagemeter udvalgsvarer og 100.000 etagemeter særlig pladskrævende varer. Opregnet til en 12 års periode giver det 540.000-600.000 etagemeter detailhandel. Erhvervs- og institutionsbyggeri 1993-2004 Årligt nybyggeri 2001-2004 Årligt nybyggeri Etagemeter Etagemeter Etagemeter Etagemeter Kontorlokaler 2.000.000 170.000 1.040.000 260.000 Detailhandel 600.000 50.000 200.000 50.000 Hotel, restauration, frisør mv. 240.000 20.000 125.000 30.000 Intensivt erhvervsbyggeri 2.840.000 240.000 1.365.000 340.000 Lagerlokaler 1.200.000 100.000 405.000 100.000 Fabrikker, værksteder mv. 2.000.000 170.000 640.000 160.000 Ekstensivt erhvervsbyggeri 3.200.000 270.000 1.045.000 260.000 Erhvervsbyggeri 6.040.000 510.000 2.410.000 600.000 Institutionsbyggeri 1.400.000 115.000 570.000 140.000 Erhverv og institutioner i alt 7.440.000 625.000 2.980.000 745.000 Kilde: Danmarks Statistik,. Statistikbanken. Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen, Institut for Centerplanlægning (ICP). Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.22 Erhvervs- og institutionsbyggeri fra 1993 til 2004 og fra 2001 til 2004 fordelt på intensivt og ekstensivt erhvervsbyggeri samt institutionsbyggeri Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 117
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Tabel 2.22 angiver estimater over det samlede erhvervsbyggeris fordeling på anvendelse i hovedstadsområdet fra 1993 til 2004. Nybyggeriet i hovedstadsområdet var betydelig mere omfattende i perioden fra 2001 til 2004 end i de forudgående år. Ved beregning af estimater for 4 års perioden fra 2001 til 2004 er forudsat samme årlige byggeri til detailhandel, som i hele 12 års perioden. Opgørelsen viser, at nybyggeriet til ekstensive erhvervsformål (fabrikker, værksteder, lager mv.), som typisk efterspørger lokalisering i traditionelle erhvervsområder, har ligget på et jævnt niveau med et årligt nybyggeri på omkring 260.000 til 270.000 etagemeter. Set over hele perioden fra 1993 til 2004 har det ekstensive erhvervsbyggeri tegnet sig for godt halvdelen af det egentlige erhvervsbyggeri. Nybyggeriet til intensive erhvervsformål, som typisk egner sig til at blive integreret i blandede byområder, har i 12 års perioden fra 1993 til 2004 som helhed udgjort årligt 240.000 etagemeter, hvoraf 170.000 etagemeter til kontorformål. Dermed tegner det intensive erhvervsbyggeri sig for knapt halvdelen af erhvervsbyggeriet. I den senest opgjorte 4 års periode fra 2001 til 2004 lå niveauet en del højere. Det intensive erhvervsbyggeri tegnede sig - med 340.000 fuldførte etagemeter, heraf 260.000 etagemeter til kontorformål - for 57% af det egentlige erhvervsbyggeri i disse 4 år. Det er vurderingen, at nybyggeriet i de 4 år lå på et ekstraordinært højt niveau, og at årsgennemsnittene for 12 års perioden er et bedre udgangspunkt for vurderinger af behov for byggemuligheder - rummeligheden - i form af byomdannelse og byudvikling. Kontorbyggeriet i Hovedstadsområdet 1980-2004 400 tusinde etagemeter 320 240 160 80 0 1980 1984 1988 1992 1996 2000 2004 32 omegnskommuner Centralkommunerne Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.33 Kontorbyggeri i hovedstadsområdet fuldført fra 1980 til 2004. Fordelt på Centralkommunerne og omegnskommunerne 118 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Kontorbyggeri KONBYG databasen registrerer nyt kontorbyggeri med mindst 500 etagemeter. Registreringerne går foreløbigt frem til og med 2004. I den seneste 12 års periode fra 1993 til 2004 er der i alt opført 1,8 mio. etagemeter kontor med mindst 500 etagemeter i hovedstadsområdet som helhed. Det svarer til et årligt byggeri på godt 150.000 etagemeter. Som med den samlede erhvervsbyggeri er der også store variationer i kontorbyggeriets omfang år for år. Nybyggeriets omfang udvikler sig i bølger med en klar bund i midten af 1990 erne og en markant top i 2001 og 2002, hvorefter omfanget af nybyggeri er aftaget brat. Kontorbyggeriet fordeler sig langt fra så lige mellem egnene som erhvervsbyggeriet. Det gælder også de seneste 12 års nybyggeri. Der er sket en ganske betydelig koncentration i Centralkommunerne eller rettere i Københavns Kommune. 50% af de seneste 12 års kontorbyggeri i hovedstadsområdet er opført i Københavns Kommune, mens kommunens andel af erhvervsbyggeriet er godt det halve - 28%. Nære forstæder har ligeledes stærk overvægt af kontorbyggeri, mens Nordvest har svag overvægt. De øvrige egne har markant undervægt af kontorbyggeri i forhold til erhvervsbyggeriet. Tilsammen tegner Centralkommunerne, Nære forstæder og Nordvest-kommunegruppen sig for 80% af kontorbyggeriet i hovedstadsområdet, mod 53% af erhvervsbyggeriet. Særligt stort underskud af nyt kontorbyggeri er der i kommunegruppen Syd, som tegner sig de 10% af erhvervsbyggeriet, men alene 1% af kontorbyggeriet. Men også i kommunegrupperne Vest, Nord-øst, Nord og Vestegnen er kontorbyggeri stærkt underrepræsenteret. I hovedstadsområdet som helhed har kontorbyggeriet udgjort 30% af de seneste 12 års erhvervsbyggeri. Denne andel varierer stærkt mellem egnene og kommunerne. Blandt egnene topper Centralkommunerne med en kontorandel på 52% af erhvervsbyggeriet, efterfulgt af Nære forstæder (37%) og Nordvest (31%), mens Syd ligger i bund - blot 3% af erhvervsbyggeriet var kontorbyggeri - efterfulgt af Vest (10%) og Nord-øst, Nord og Vestegnen (16-17%). Blandt kommunerne topper Gentofte (96%) efterfulgt af København (53%), Rudersdal (51%), Lyngby-Taarbæk og Ballerup (47%). I en lang række kommuner var kontorbyggeriets andel af erhvervsbyggeriet under 5%: Tårnby, Hvidovre, Ishøj, Fredensborg, Helsingør, Frederiksværk-Hundested, Gribskov, Frederikssund, Køge, Solrød og Stevns Kommuner. Det volumenmæssige største kontorbyggeri er opført i Københavns Kommune (917.000 etagemeter) efterfulgt af Gentofte Kommune (200.000 etagemeter), Ballerup Kommune (156.000 etagemeter), Glostrup Kommune (73.000 etagemeter) og Gladsaxe Kommune (68.000 etagemeter). Kun i disse 5 kommuner er der opført mere end 50.000 etagemeter kontor i løbet af de 12 år fra 1993 til 2004. I 11 ud af de 34 kommuner er der opført mindre end 5.000 etagemeter kontor i løbet af de 12 år - eller i gennemsnit under 500 etagemeter om året. Kontorbyggeriets fordeling på de geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur viser ligeledes en stærk koncentration. Koncentrationen har tilmed været kraftigere i de seneste 4 år end i den samlede 12 års periode. Håndfladen tegner sig for 65% af kontorbyggeriet i hovedstadsområdet som helhed i perioden fra 1993 til 2004, og de Indre byfingre tegner sig for 25%, med en klar koncentration til Indre Frederikssundsfinger og Indre Roskildefinger. Samlet set tegner de Ydre byfingre sig kun for 7% af kontorbyggeriet i hovedstadsområdet som helhed i 12 års perioden med en klar koncentration i Ydre Hillerødfinger. Det er en absolut mindre andel af nybyggeriet til kontorformål, som er opført uden for fingerbyen. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 119
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Erhvervs- og kontorbyggeri 12 år Erhvervsbyggeri 1994-2005 Kontorbyggeri 1993-2004 Etagemeter Andel i % Etagemeter Andel i % Kontorbyggeriets andel af erhvervsbyggeriet i % Centralkommunerne Frederiksberg 53.495 1 6.261 0 12 København 1.716.254 28 917.408 50 53 I alt 1.769.749 29 923.669 51 52 Nære forstæder Dragør 7.628 0 1.984 0 26 Gentofte 206.930 3 199.634 11 96 Gladsaxe 151.818 2 68.603 4 45 Herlev 73.435 1 13.556 1 18 Lyngby-Taarbæk 86.262 1 40.163 2 47 Tårnby 380.516 6 14.555 1 4 I alt 906.589 15 338.495 19 37 Vestegnen Albertslund 95.761 2 16.288 1 17 Brøndby 167.009 3 32.545 2 19 Glostrup 193.816 3 72.984 4 38 Hvidovre 163.046 3 5.173 0 3 Høje-Taastrup 238.961 4 24.130 1 10 Ishøj 49.957 1 507 0 1 Rødovre 38.508 1 14.168 1 37 Vallensbæk 26.570 0 2.312 0 9 I alt 973.628 16 168.107 9 17 Nordøst Fredensborg 82.026 1 2.914 0 4 Helsingør 153.566 3 4.359 0 3 Hørsholm 38.090 1 10.169 1 27 Rudersdal 74.407 1 38.143 2 51 I alt 348.089 6 55.585 3 16 Nord Allerød 123.546 2 45.279 2 37 Frederiksværk-Hundested 56.323 1 1.002 0 2 Furesø 61.064 1 13.204 1 22 Gribskov 83.347 1 3.426 0 4 Hillerød 243.922 4 35.420 2 15 I alt 568.202 9 98.331 5 17 Nordvest Ballerup 333.113 5 156.437 9 47 Egedal 89.408 1 20.491 1 23 Frederikssund 152.633 3 4.199 0 3 I alt 575.154 9 181.127 10 31 Vest Lejre 58.828 1 7.784 0 13 Roskilde 311.433 5 30.874 2 10 I alt 370.261 6 38.658 2 10 Syd Greve 251.672 4 14.173 1 6 Køge 263.127 4 3.863 0 1 Solrød 43.917 1 1.071 0 2 Stevns 33.512 1 1.24 0 4 I alt 592.228 10 20.331 1 3 Hovedstadsområdet i alt 6.103.900 100 1.824.303 100 30 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, og Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen, Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.23 Samlet erhvervs- og kontorbyggeri i 12 års perioder fordelt på egne og kommuner 120 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri 40 til 60% 20 til 40% 10 til 20% 0 til 5% 40 til 100% 20 til 40% 10 til 20% 5 til 10% 0 til 5% Kontorbyggeriets andel af erhvervsbyggeriet fra 1994 til 2006 Kontorbyggeriets andel af erhvervsbyggeriet fra 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, og Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen, Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.34 Kontorbyggeriets andel af det samlede erhvervsbyggeri fra 1994 til 2005 i 8 egne i hovedstadsområdet Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, og Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen, Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.35 Kontorbyggeriets andel af det samlede erhvervsbyggeri fra 1994 til 2005 i 34 kommuner i hovedstadsområdet Kontorbyggeri Kontorbyggeri 1993-2004 12 år Kontorbyggeri 2001-2004 4 år Antal Etagemeter Andel i % Antal Etagemeter Andel i % Håndfladen Centralkommunerne 172 922.103 51 84 531.848 56 Ydre håndflade - Nord 49 253.587 14 19 164.005 17 Ydre håndflade - Vest 6 14.987 1 0 0 0 Ydre håndflade - Syd 1 1.207 0 2 11.401 1 I alt 228 1.191.884 65 105 70.7254 74 Indre byfingre Indre Helsingørfinger 16 28.655 2 5 11.458 1 Indre Hillerødfinger 19 56.615 3 7 29.081 3 Indre Farumfinger 12 26.686 1 4 7.538 1 Indre Frederikssundsfinger 65 209.409 11 23 76.668 8 Indre Roskildefinger 49 124.529 7 16 42.450 4 Indre Køgefinger 8 9.998 1 2 3.970 0 Indre Amagerfinger 2 1.984 0 2 1.984 0 I alt 171 457.876 25 59 173.149 18 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 4 3.799 0 3 3.046 0 Ydre Hillerødfinger 25 79.259 4 9 26.644 3 Ydre Frederikssundsfinger 4 5.024 0 1 1.444 0 Ydre Roskildefinger 14 24.648 1 10 21.419 2 Ydre Køgefinger 13 14.067 1 4 3.154 0 I alt 60 126.797 7 27 55.707 6 Lufthavne 3 12.060 1 0 0 0 Kilerne 6 7.589 0 1 744 0 Øvrige hovedstadsområde Kommunecentre 11 8.210 0 6 3.441 0 Uden for kommunecentre 19 19.887 1 6 9.244 1 Øvrige hovedstadsområde i alt 30 28.097 2 12 12.685 1 Hovedstadsområdet som helhed 498 1.824.303 100 204 949.539 100 Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen. Tabel 2.24 Samlet kontorbyggeri opført fra 1993 til 2004, herunder fra 2001 til 2004, fordelt på geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 121
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Kontorbyggeriets lokalisering i forhold til stationer Siden det daværende Hovedstadsråds Regionplan 1989 har det været et overordnet mål at lokalisere kontorbyggeri tæt ved stationerne. Med Fingerplan 2007 er der sket en præcisering med henblik på at sikre de trafikale og miljømæssige effekter af stationsnær lokalisering. De opnås, som det fremgår af Fingerplanen, alene inden for gangafstande på maksimalt op til 600 m fra en station. Det er imidlertid kun 39% af det samlede etageareal i det nyopførte kontorbyggeri i perioden fra 1993 til 2004 i hovedstadsområdet som helhed, som er opført inden for afstande på op til 600 m fra en eksisterende eller politisk besluttet station på S-bane, regional tog eller metronettet, jfr. Fingerplan 2007. Det resterende 61% af det samlede kontoretageareal er opført, hvor det ikke giver positive trafikale og miljømæssige effekter i form af større brug af kollektiv transport. Af de 61% af det samlede kontorbyggeri som er opført mere end 600 m fra en station, er lige godt halvdelen opført i afstandsbælterne fra 600 m til hhv. 1.000 m fra en station i håndfladen og 1.200 m fra en station i byfingrene. Da disse 33% imidlertid er opført inden Fingerplan 2007 trådte i kraft, er der ikke anvendt de supplerende virkemidler, som fremover skal tages i anvendelse for at sikre positive trafikale effekter ved nylokaliseringen i disse afstandsbælter jfr. Fingerplan 2007. Det resterende kontorbyggeri udgør 28% af det samlede nybyggeri og er opført i større afstande end hhv. 1.000 m fra en station i håndfladen og 1.200 m fra en station i byfingrene. Kontorbyggeri i hovedstadsområdet 1993-2004 0,4 mio. kvm Kontorbyggeri i centralkommunerne 1993-2004 0,4 mio. kvm 0,3 0,3 0,2 0,2 0,1 0,1 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 > 1.200 m til station 600-1.200 m til station 0-600 m til station > 1.200 m til station 600-1.200 m til station 0-600 m til station Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.36 Kontorbyggeri i hovedstadsområdet fuldført fra 1993 til 2004. Fordelt efter afstand til nærmeste station Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.37 Kontorbyggeri i Centralkommunerne fuldført fra 1993 til 2004. Fordelt efter afstand til nærmeste station 122 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri I Centralkommunerne er fordelingen mellem de 3 afstandsbælter 52%, 41% og 7%. I Centralkommunerne, hvor de mange stationer ligger relativ tæt, er det således kun lige godt halvdelen af de 12 års kontorbyggeri, som er opført, hvor tilgængeligheden med kollektiv transport er så god, at det giver gunstige trafikale og miljømæssige effekter, idet flere ansatte fravælger bilen til fordel for den kollektive transport. Uden for Centralkommunerne er fordelingen 27%, 25% og 49%. I omegnskommunerne er det således kun 27% af det ny kontorbyggeri opført i perioden fra 1993 til 2004, som er lokaliseret så det giver gunstige trafikale og miljømæssige effekter, mens hele 73% af periodens byggeri er opført, hvor bil entydigt opfattes som det mest attraktive transportmiddel, hvis de ansatte råder over en bil. På Vestegnen er andelen af stationsnært kontorbyggeri på samme niveau som i Centralkommunerne. Det skyldes et betydeligt stationsnært byggeri især i Glostrup, men også i Høje-Taastrup. I de øvrige egne - og hovedparten af kommunerne - er det en stærkt begrænset andel af kontorbyggeriet, som er opført inden for 600 m fra en station. De 12 års kontorbyggeri fra 1993 til 2004 er ligeledes fordelt efter afstand til nærmeste station på hovedstrukturens geografiske delområder. Kontorbyggeri i omegnskommunerne 1993-2004 0,4 mio. kvm 0,3 0,2 0,1 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 > 1.200 m til station 600-1.200 m til station 0-600 m til station Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.38 Kontorbyggeri i de 32 omegnskommuner fuldført 1993 til 2004. Fordelt efter afstand til nærmeste station Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 123
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Kontorbyggeri i alt 1993-2004 Afstand til nærmeste station < 600 m 600-1.000 m 600-1.200 m > 1.000 m > 1.200 m I alt Antal Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Centralkommunerne Frederiksberg 3 6.261 0 0 0 0 3 6.261 København 84 472.026 72 376.919 15 68.463 171 917.408 I alt 87 478.287 72 376.919 15 68.463 174 923.669 - fordeling i % - 52-41 - 7-100 Nære forstæder Dragør 0 0 0 0 2 1.984 2 1.984 Gentofte 10 43.149 13 76.702 7 79.783 30 199.634 Gladsaxe 4 22.011 6 7.165 13 39.427 23 68.603 Herlev 1 424 2 1.984 3 11.148 6 13.556 Lyngby-Taarbæk 2 17.621 8 21.944 1 598 11 40.163 Tårnby 0 0 0 0 5 14.555 5 14.555 I alt 17 83.205 29 107.795 31 147.495 77 338.495 - fordeling i % - 25-32 - 43-100 Vestegnen Albertslund 0 0 5 4.212 10 12.076 15 16.288 Brøndby 2 6.059 3 7.984 12 18.502 17 32.545 Glostrup 11 62.087 1 2.183 6 8.714 18 72.984 Hvidovre 0 0 0 0 4 5.173 4 5.173 Høje-Taastrup 3 16.728 1 800 5 6.602 9 24.130 Ishøj 0 0 0 0 1 507 1 507 Rødovre 0 0 1 1.653 10 12.515 11 14.168 Vallensbæk 1 1.798 0 0 1 514 2 2.312 I alt 17 86.672 11 16.832 49 64.603 77 168.107 - fordeling i % - 52-10 - 38-100 Nordøst Fredensborg 0 0 0 0 4 2.914 4 2.914 Helsingør 1 753 2 2.500 2 1.106 5 4.359 Hørsholm 0 0 3 3.136 3 7.033 6 10.169 Rudersdal 1 5.416 2 1.912 15 30.815 18 38.143 I alt 2 6.169 7 7.548 24 41.868 33 55.585 - fordeling i % - 11-14 - 75-100 Nord Allerød 2 2.601 1 798 8 41.880 11 45.279 Frederiksværk-Hundested 0 0 0 0 2 1.002 2 1.002 Furesø 3 3.940 4 7.058 2 2.206 9 13.204 Gribskov 0 0 0 0 3 3.426 3 3.426 Hillerød 2 4.448 2 2.644 12 28.328 16 35.420 I alt 7 10.989 7 10.500 27 76.842 41 98.331 - fordeling i % - 11-11 - 78-100 Nordvest Ballerup 6 17.068 20 66.430 15 72.939 41 156.437 Egedal 2 17.002 1 2.785 1 704 4 20.491 Frederikssund 2 2.748 1 832 1 619 4 4.199 I alt 10 36.818 22 70.047 17 74.262 49 181.127 - fordeling i % - 20-39 - 41-100 Vest Lejre 0 0 0 0 3 7.784 3 7.784 Roskilde 6 14.488 4 6.415 14 9.971 24 30.874 I alt 6 14.488 4 6.415 17 17.755 27 38.658 - fordeling i % - 37-17 - 46-100 Syd Greve 2 3.058 1 1.056 9 10.059 12 14.173 Køge 0 0 1 1.442 3 2.421 4 3.863 Solrød 1 568 0 0 1 503 2 1.071 Stevns 0 0 0 0 2 1.224 2 1.224 I alt 3 3.626 2 2.498 15 14.207 20 20.331 - fordeling i % - 18-12 - 70-100 Hovedstadsområdet I alt 149 720.254 154 598.554 195 505.495 498 1.824.303 - fordeling i % - 39-33 - 28-100 Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.25 Samlet kontorbyggeri opført fra1993 til 2004 fordelt på egne og kommuner samt afstand til nærmeste station 124 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Kontorbyggeri i alt 1993-2004 Afstand til nærmeste station 600-1.000 m > 1.000 m < 600 m I alt 600-1.200 m > 1.200 m Antal Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Håndfladen Centralkommunerne 87 478.287 72 376.919 13 66.897 172 922.103 Ydre håndflade - Nord 12 53.703 17 80.674 20 119.210 49 253.587 Ydre håndflade - Vest 1 4.490 4 9.637 1 860 6 14.987 Ydre håndflade - Syd 0 0 0 0 1 1.207 1 1.207 I alt 100 536.480 93 467.230 35 188.174 228 1.191.884 - fordeling i % - 45-39 - 16-100 Indre byfingre Indre Helsingørfinger 0 0 3 3.136 13 25.519 16 28.655 Indre Hillerødfinger 3 23.037 10 23.856 6 9.722 19 56.615 Indre Farumfinger 5 15.397 6 10.251 1 1.038 12 26.686 Indre Frederikssundsfinger 8 33.050 23 71.199 34 105.160 65 209.409 Indre Roskildefinger 15 80.384 7 7.195 27 36.950 49 124.529 Indre Køgefinger 1 1.798 0 0 7 8.200 8 9.998 Indre Amagerfinger 0 0 0 0 2 1.984 2 1.984 I alt 32 153.666 49 115.637 90 188.573 171 457.876 - fordeling i % - 34-25 - 41-100 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 1 753 2 2.500 1 546 4 3.799 Ydre Hillerødfinger 4 7.049 3 3.442 18 68.768 25 79.259 Ydre Frederikssundsfinger 3 4.192 1 832 - - 4 5.024 Ydre Roskildefinger 6 14.488 4 6.415 4 3.745 14 24.648 Ydre Køgefinger 3 3.626 2 2.498 8 7.943 13 14.067 I alt 17 30.108 12 15.687 31 81.002 60 126.797 - fordeling i % - 24-12 - 64-100 Lufthavne - - - - 3 12.060 3 12.060 Kilerne - - - - 6 7.589 6 7.589 Øvrige hovedstadsområde Kommunecentre - - - - 11 8.210 11 8.210 Uden for kommunecentre - - - - 19 19.887 19 19.887 I alt - - - - 30 28.097 30 28.097 Hovedstadsområdet I alt 149 720.254 154 598.554 195 505.495 498 1.824.303 - fordeling i % - 39-33 - 28-100 Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.26 Samlet kontorbyggeri opført fra 1993 til 2004 fordelt på geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur samt afstand til nærmeste station Der har været et betydeligt kontorbyggeri i håndfladen uden for Centralkommunerne, som dog er stærkt koncentreret til den nordlige håndflade. Kun godt en femtedel af kontorbyggeriet i håndfladen uden for Centralkommunerne er opført stationsnært inden for 600 m til nærmeste station. Samlet set er en tredjedel af kontorbyggeriet i de Indre byfingre opført stationsnært inden for 600 m til nærmeste station. I den Indre Frederikssundsfinger, som tegner sig for en meget stor andel af byggeriet, er andelen af stationsnært byggeri helt nede på 16%. Samlet set er godt en femtedel af kontorbyggeriet i de Ydre byfingre opført stationsnært. I det øvrige hovedstadsområde, dvs. uden for fingerbyen og kilerne, har kontorbyggeriet været af begrænset omfang. Det meste kontorbyggeri uden for Fingerbyen er opført uden for kommunecentrene, formentlig ofte som fritliggende ejendomme. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 125
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Kontorbyggeri i alt 1993 til 2004 Kontorbyggeri > 1.500 etagemeter 500-1.500 etagemeter Antal Etagemeter Gnms. etagemeter Antal Etagemeter Gnms. etagemeter Centralkommunerne (2) 123 879.821 7.150 51 43.848 860 Omegnskommunerne (32) 152 752.442 4.950 172 148.192 862 Hovedstadsområdet (34) 275 1.632.263 5.935 223 192.040 861 Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.27 Samlet kontorbyggeri fra 1993 til 2004 fordelt på kontorejendommens størrelse og Centralkommunerne og omegnskommunerne Kontorbyggeri fordelt på bygningsstørrelser. Fingerplan 2007 har forskellige regler for lokalisering af hhv. større kontorejendomme med mere end 1.500 etagemeter og mindre og mellemstore kontorejendomme med under 1.500 etagemeter. Lokaliseringen af de større kontorejendomme skal ske i overensstemmelse med reglerne om stationsnær lokalisering i Fingerplan 2007, mens lokaliseringen af de mindre og mellemstore kontorejendomme fuldt ud er en kommunal kompetence. Konbyg-databasen registrerer som nævnt alene kontorbygninger med mere end 500 etagemeter. I perioden fra 1993 til 2004 blev der opført i alt 498 kontorbygninger med mere end 500 etagemeter, heraf 275 med mindst 1.500 etagemeter (gennemsnitsstørrelse knapt 6.000 etagemeter) og 223 med en størrelse på mellem 500 og 1.500 etagemeter (gennemsnitsstørrelse knapt 900 etagemeter). I Centralkommunerne var der klart overvægt af større ejendomme, 123 større og 58 mindre, mens der i de 32 omegnskommuner blev opført lidt flere mindre og mellemstore ejendomme end større, 152 større og 172 mindre. I 12 års perioden fra 1993 til 2004 er der således i gennemsnit blevet opført 10 større kontorbygninger om året i Centralkommunerne, og 12-13 større kontorbygninger om året uden for Centralkommunerne. Uden for Centralkommunerne er de større kontorbyggerier yderligere koncentreret til relativt få egne og lokaliteter. I 2 / 3 af kommunerne er der opført maksimalt 3 kontorejendomme med mere end 1.500 etagemeter i 12 års perioden fra 1993 til 2004, dvs. maksimalt én hvert fjerde år. I adskillige af kommunerne er der ikke opført en eneste større kontorejendom i 12 årsperioden. Større nyopførte kontorbygninger er således så få i antal, at det alene af den grund er vigtigt at lokalisere dem, hvor de strategisk spiller den største rolle. Også i en tænkt situation uden regler for stationsnær lokalisering i Fingerplanen, men med åbne planlægningsmæssige muligheder for at lokalisere større kontorbyggeri over alt i byområdet, ville kun få områder få del i udviklingen. Generelle planlægningsmæssige muligheder for intensivering med større kontorbyggerier i ældre erhvervsområder, ville således ikke være det middel, som generelt kunne sikre ældre erhvervsområder ny dynamik. I kommunegrupperne Syd og Vest er der kun opført en enkelt større kontorejendom hhv. hvert fjerde og hvert andet år, mens der er opført 4 gange så mange mindre kontorejendomme med mellem 500 og 1.500 etagemeter. Uden for Centralkommunerne er de fleste større kontorejendomme opført i de nære forstadskommuner med en klar koncentration til Gentofte og Gladsaxe Kommuner med Novo Nordisk, Tuborg-området og Gladsaxe Erhvervsområde. De gennemsnitlige bygningsstørrelser er i disse kommuner næsten lige så store som i Centralkommunerne. Næstflest større kontorbyggerier tegner Nordvest-kommunerne sig for med klar koncentration til Ballerup Kommune med bl.a. Lautrupparken, tæt fulgt af Vestegnskommunerne med en klar koncentration til Glostrup, Brøndby og Høje-Taastrup Kommuner. De gennemsnitlige bygningsstørrelser er her noget mindre. I de 5 kommuner i kommunegruppen Nord er der i gennemsnit opført 1½ større kontorbygning om året i 12 års perioden med klar koncentration til Hillerød og Allerød Kommuner. Endelig er der opført ca. 1 større kontorbygning 126 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Kontorbyggeri 1993-2004 -12 år Kontorbygninger > 1.500 etagemeter 500-1.500 etagemeter I alt (> 500 etagemeter) Antal Etagemeter Gnms. Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Centralkommunerne Frederiksberg 2 5.730 2.865 1 531 3 6.261 København 121 874.091 7.223 50 43.317 171 917.408 I alt 123 879.821 7.153 51 43.848 174 923.669 Nære forstæder Dragør 0 0 0 2 1.984 2 1.984 Gentofte 23 194.599 8.460 7 5.035 30 199.634 Gladsaxe 14 60.062 4.290 9 8.541 23 68.603 Herlev 2 10.510 5.255 4 3.046 6 13.556 Lyngby-Taarbæk 8 37.729 4.716 3 2.434 11 40.163 Tårnby 1 10.302 10.302 4 4.253 5 14.555 I alt 48 313.202 6.525 29 25.293 77 338.495 Vestegnen Albertslund 3 5.002 1.667 12 11.286 15 16.288 Brøndby 9 27.085 3.010 8 5.460 17 32.545 Glostrup 12 67.146 5.596 6 5.838 18 72.984 Hvidovre 1 3.335 3.335 3 1.838 4 5.173 Høje-Taastrup 3 19.212 6.404 6 4.918 9 24.130 Ishøj 0 0 0 1 507 1 507 Rødovre 3 6.610 2.203 8 7.558 11 14.168 Vallensbæk 1 1.798 1.798 1 514 2 2.312 I alt 32 130.188 4.068 45 37.919 77 168.107 Nordøst Fredensborg 0 0 0 4 2.914 4 2.914 Helsingør 0 0 0 5 4.359 5 4.359 Hørsholm 3 7.305 2.435 3 2.864 6 10.169 Rudersdal 8 28.004 3.500 10 10.139 18 38.143 I alt 11 35.309 3.210 22 20.276 33 55.585 Nord Allerød 6 40.994 6.830 5 4.285 11 45.279 Frederiksværk-Hundested 0 0 0 2 1.002 2 1.002 Furesø 2 5.906 2.953 7 7.298 9 13.204 Gribskov 1 1.880 1.880 2 1.546 3 3.426 Hillerød 10 30.187 3.019 6 5.233 16 35.420 I alt 19 78.967 4.156 22 19.364 41 98.331 Nordvest Ballerup 31 147.999 4.774 10 8.438 41 156.437 Egedal 2 18.343 9.172 2 2.148 4 20.491 Frederikssund 0 0 0 4 4.199 4 4.199 I alt 33 166.342 5.040 16 14.785 49 181.127 Vest Lejre 2 6.696 3.348 1 1.088 3 7.784 Roskilde 4 15.637 3.909 20 15.237 24 30.874 I alt 6 22.333 3.722 21 16.325 27 38.658 Syd Greve 3 6.101 2.034 9 8.072 12 14.173 Køge 0 0 0 4 3.863 4 3.863 Solrød 0 0 0 2 1.071 2 1.071 Stevns 0 0 0 2 1.224 2 1.224 I alt 3 6.101 2.034 17 14.230 20 20.331 Hovedstadsområdet I alt 275 1.632.263 5.936 223 192.040 498 1.824.303 Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.28 Samlet kontorbyggeri fra 1993 til 2004 fordelt på kontorejendommens størrelse, egne og kommuner Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 127
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri om året i kommunegruppen Nordøst med en betydelig koncentration til Ruderdal Kommune med bl.a. Scion DTU (tidligere Forskerparken i Hørsholm). Nyopførte, mindre og mellemstore kontorejendomme er betydelig mere jævnt fordelt mellem egne og kommuner. Der er i 12 års perioden fra 1993 til 2004 opført flest mindre kontorejendomme på Vestegnen, mens der blandt kommunerne er opført flest mindre kontorejendomme i Roskilde Kommune. Kontorbyggeri fordelt på bygningsstørrelser og afstand til nærmeste station. De større kontorbyggerier med mindst 1.500 etagemeter er i lidt større omfang end de mindre og mellemstore kontorbygninger blevet lokaliseret stationsnært. 41% af kontorarealet i bygninger med mindst 1.500 er opført inden for 600 m fra station, mens det kun er 28% af de mindre og mellemstore bygningers kontorareal. I Centralkommunerne er hver anden større kontorbygning opført inden for 600 m fra en station - og 52% af etagearealerne. I omegnskommunerne er kun hver fjerde større kontorbygning opført inden for 600 m fra station i perioden fra 1993 til 2004, og blot 29% af etagearealet. I Centralkommunerne er det ligeledes hver anden af de mindre og mellemstore kontorbygninger, som er opført inden for 600 m fra en station - 48% af etagearealet - mens det i omegnskommunerne kun er hver syvende af de mindre og mellemstore kontorbygninger, som er opført inden for 600 m fra station, og 15% af etagearealet i de mindre bygninger. På Vestegnen er de største kontorbygninger i Glostrup og Høje-Taastrup Kommuner opført stationsnært inden for 600 m til station. Så selv om det er færre end halvdelen af de større kontorbygninger på Vestegnen, som er opført Kontorbyggeri - Relativ fordeling Etagemeter 40 til 60% 20 til 40% 10 til 20% 5 til 10% 0 til 5% Andel af samlet kontorbyggeri 0-600 m fra station 80 til 100% 60 til 80% 40 til 60% 20 til 40% 0 til 20% Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.39 Relativ fordeling på geografiske delområder i fingerbystrukturen af antal etagemeter i kontorbyggeri fuldført i perioden fra 1993 til 2004 Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.40 Andel af det samlede kontorbyggeri (etagemeter) i de geografiske delområder i fingerbystrukturen, som er opført inden for 600 m fra en station i perioden fra 1993 til 2004 128 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Større kontorbyggeri 1993-2004 med > 1.500 etagemeter Afstand til nærmeste station < 600 m 600-1.000 m 600-1.200 m > 1.000 m > 1.200 m I alt Antal Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Centralkommunerne Frederiksberg 2 5.730 0 0 0 0 2 5730 København 60 451.436 52 359.357 9 63.298 121 874.091 I alt 62 457.166 52 359.357 9 63.298 123 879.821 - fordeling i % - 52-41 - 7-100 Nære forstæder Dragør 0 0 0 0 0 0 0 0 Gentofte 6 40.193 10 74.623 7 79.783 23 194.599 Gladsaxe 3 21.041 2 3.483 9 35.538 14 60.062 Herlev 0 0 0 0 2 10.510 2 10.510 Lyngby-Taarbæk 2 17.621 6 20.108 0 0 8 37.729 Tårnby 0 0 0 0 1 10.302 1 10.302 I alt 11 78.855 18 98.214 19 136.133 48 313.202 - fordeling i % - 25-31 - 44-100 Vestegnen Albertslund 0 0 0 0 3 5.002 3 5.002 Brøndby 2 6.059 1 6.911 6 14.115 9 27.085 Glostrup 9 60.119 1 2.183 2 4.844 12 67.146 Hvidovre 0 0 0 0 1 3.335 1 3.335 Høje-Taastrup 2 16.093 0 0 1 3.119 3 19.212 Ishøj 0 0 0 0 0 0 0 0 Rødovre 0 0 1 1.653 2 4.957 3 6.610 Vallensbæk 1 1.798 0 0 0 0 1 1.798 I alt 14 84.069 3 10.747 15 35.372 32 130.188 - fordeling i % - 65-8 - 27-100 Nordøst Fredensborg 0 0 0 0 0 0 0 0 Helsingør 0 0 0 0 0 0 0 0 Hørsholm 0 0 1 1.670 2 5.635 3 7.305 Rudersdal 1 5.416 0 0 7 22.588 8 28.004 I alt 1 5.416 1 1.670 9 28.223 11 35.309 - fordeling i % - 15-5 - 80-100 Nord Allerød 1 1.720 0 0 5 39.274 6 40.994 Frederiksværk-Hundested 0 0 0 0 0 0 0 0 Furesø 1 2.212 1 3.694 0 0 2 5.906 Gribskov 0 0 0 0 1 1.880 1 1.880 Hillerød 1 3.678 1 1.834 8 24.675 10 30.187 I alt 3 7.610 2 5.528 14 65.829 19 78.967 - fordeling i % - 10-7 - 83-100 Nordvest Ballerup 5 16.417 15 61.750 11 69.832 31 147.999 Egedal 1 15.558 1 2.785 0 0 2 18.343 Frederikssund 0 0 0 0 0 0 0 0 I alt 6 31.975 16 64.535 11 69.832 33 166.342 - fordeling i % - 19-39 - 42-100 Vest Lejre 0 0 0 0 2 6.696 2 6.696 Roskilde 2 10.055 2 5.582 0 0 4 15.637 I alt 2 10.055 2 5.582 2 6.696 6 22.333 - fordeling i % - 45-25 - 30-100 Syd Greve 1 1.743 0 0 2 4.358 3 6.101 Køge 0 0 0 0 0 0 0 0 Solrød 0 0 0 0 0 0 0 0 Stevns 0 0 0 0 0 0 0 0 I alt 1 1.743 0 0 2 4.358 3 6.101 - fordeling i % - 29-0 - 71-100 Hovedstadsområdet i alt 100 676.889 94 545.633 81 409.741 275 1.632.263 - fordeling i % - 41-33 - 25-100 Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.29 Større kontorbyggerier fra 1993 til 2004 fordelt på kommuner og egne samt afstand til nærmeste station Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 129
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Større kontorbyggeri 1993-2004 med > 1.500 etagemeter Afstand til nærmeste station < 600 m 600-1.000 m > 1.000 m 600-1.200 m > 1.200 m I alt Antal Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Håndfladen Centralkommunerne 62 457.166 52 359.357 9 63.298 123 879.821 Ydre håndflade - Nord 8 50.747 11 76.270 16 115.321 35 242.338 Ydre håndflade - Vest 1 4.490 2 8.564 0 0 3 13.054 Ydre håndflade - Syd 0 0 0 0 0 0 0 0 Håndfladen i alt 71 512.403 65 444.191 25 178.619 161 1.135.213 - fordeling i % - 45-39 - 16-100 Indre byfingre Indre Helsingørfinger 0 0 1 1.670 6 17.787 7 19.457 Indre Hillerødfinger 3 23.037 6 20.108 2 6.621 11 49.766 Indre Farumfinger 2 12.699 2 5.530 0 0 4 18.229 Indre Frederikssundsfinger 6 31.975 16 64.535 17 90.143 39 186.653 Indre Roskildefinger 12 77.781 1 2.183 10 22.236 23 102.200 Indre Køgefinger 1 1.798 0 0 2 5.205 3 7.003 Indre Amagerfinger 0 0 0 0 0 0 0 0 Indre byfingre i alt 24 147.290 26 94.026 37 141.992 87 383.308 - fordeling i % - 38-25 - 37-100 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 0 0 0 0 0 0 0 0 Ydre Hillerødfinger 3 7.232 0 0 13 63.949 16 71.181 Ydre Frederikssundsfinger 0 0 0 0 0 0 0 0 Ydre Roskildefinger 2 10.055 2 5.582 0 0 4 15.637 Ydre Køgefinger 1 1.743 0 0 1 2.488 2 4.231 Ydre byfingre i alt 6 19.030 2 5.582 14 66.437 22 91.049 - fordeling i % - 21-6 - 73-100 Lufthavne - - - - 1 10.302 1 10.302 Kilerne - - - - 1 3.815 1 3.815 Øvrige hovedstadsområde Kommunecentre - - - - 1 1.880 1 1.880 Uden for kommunecentre - - - - 2 6.696 2 6.696 Øvrige hovedstadsområde i alt - - - - 3 8.576 3 8.576 Hovedstadsområdet I alt 101 678.723 93 543.799 81 409.741 275 1.632.263 - fordeling i % - 42-33 - 25-100 Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.30 Større kontorbyggerier opført fra 1993 til 2004 fordelt på geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur samt afstand til nærmeste station stationsnært i 12 årsperioden, gælder det 2 / 3 af etagearealet. I de fleste af de øvrige egne er det en ret beskeden andel af etagearealet i de større kontorejendomme, som er opført stationsnært. I de Indre byfingre er det samlet set 38% af etagearealet i større kontorbygninger opført i de 12 år fra 1993 til 2004 som ligger stationsnært, mens det både i håndfladen uden for Centralkommunerne og i de Ydre byfingre samlet set kun er 21%. Ifølge Fingerplan 2007 er lokalisering af de mellemstore og mindre kontorejendomme fuldt ud en kommunal kompetence. I tabel 2.31 og tabel 2.32 er vist lokaliseringen af de nyopførte mellemstore kontorbyggerier med 500 til 1.500 etagemeter i perioden fra 1993 til 2004. 130 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Mindre kontorbyggeri 1993-2004 med 500-1.500 etagemeter Afstand til nærmeste station < 600 m 600 1.000 m > 1.000 m 600 1.200 m > 1.200 m I alt Antal Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Centralkommunerne Frederiksberg 1 531 0 0 0 0 1 531 København 24 20.590 20 17.562 6 5.165 50 43.317 I alt 25 21.121 20 17.562 6 5.165 51 43.848 - fordeling i % - 48-40 - 12-100 Nære forstæder Dragør 0 0 0 0 2 1.984 2 1.984 Gentofte 4 2.956 3 2.079 0 0 7 5.035 Gladsaxe 1 970 4 3.682 4 3.889 9 8.541 Herlev 1 424 2 1.984 1 638 4 3.046 Lyngby-Taarbæk 0 0 2 1.836 1 598 3 2.434 Tårnby 0 0 0 0 4 4.253 4 4.253 I alt 6 4.350 11 9.581 12 11.362 29 25.293 - fordeling i % - 17-38 - 45-100 Vestegnen Albertslund 0 0 5 4.212 7 7.074 12 11.286 Brøndby 0 0 2 1.073 6 4.387 8 5.460 Glostrup 2 1.968 0 0 4 3.870 6 5.838 Hvidovre 0 0 0 0 3 1.838 3 1.838 Høje-Taastrup 1 635 1 800 4 3.483 6 4.918 Ishøj 0 0 0 0 1 507 1 507 Rødovre 0 0 0 0 8 7.558 8 7.558 Vallensbæk 0 0 0 0 1 514 1 514 I alt 3 2.603 8 6.085 34 29.231 45 37.919 - fordeling i % - 7-16 - 77-100 Nordøst Fredensborg 0 0 0 0 4 2.914 4 2.914 Helsingør 1 753 2 2.500 2 1.106 5 4.359 Hørsholm 0 0 2 1.466 1 1.398 3 2.864 Rudersdal 0 0 2 1.912 8 8.227 10 10.139 I alt 1 753 6 5.878 15 13.645 22 20.276 - fordeling i % - 4-29 - 67-100 Nord Allerød 1 881 1 798 3 2.606 5 4.285 Frederiksværk-Hundested 0 0 0 0 2 1.002 2 1.002 Furesø 2 1.728 3 3.364 2 2.206 7 7.298 Gribskov 0 0 0 0 2 1.546 2 1.546 Hillerød 1 770 1 810 4 3.653 6 5.233 I alt 4 3.379 5 4.972 13 11.013 22 19.364 - fordeling i % - 17-26 - 57-100 Nordvest Ballerup 1 651 5 4.680 4 3.107 10 8.438 Egedal 1 1.444 0 0 1 704 2 2.148 Frederikssund 2 2.748 1 832 1 619 4 4.199 I alt 4 4.843 6 5.512 6 4.430 16 14.785 - fordeling i % - 33-37 - 30-100 Vest Lejre 0 0 0 0 1 1.088 1 1.088 Roskilde 4 4.433 2 833 14 9.971 20 15.237 I alt 4 4.433 2 833 15 11.059 21 16.325 - fordeling i % - 27-5 - 68-100 Syd Greve 1 1.315 1 1.056 7 5.701 9 8.072 Køge 0 0 1 1.442 3 2.421 4 3.863 Solrød 1 568 0 0 1 503 2 1.071 Stevns 0 0 0 0 2 1.224 2 1.224 I alt 2 1.883 2 2.498 13 9.849 17 14.230 - fordeling i % - 13-18 - 69-100 Hovedstadsområdet i alt 49 43.365 60 52.921 114 95.754 223 192.040 - fordeling i % - 22-28 - 50-100 Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.31 Mellemstore kontorbyggerier med 500 til 1.500 etagemeter opført fra 1993 til 2004 fordelt på kommuner og egne samt afstand til nærmeste station Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 131
2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Mindre kontorbyggeri 1993-2004 med 500-1.500 etagemeter Afstand til nærmeste station < 600 m 600 1.000 m > 1.000 m 600 1.200 m > 1.200 m I alt Antal Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Håndfladen Centralkommunerne 25 21.121 20 17.562 4 3.599 49 42.282 Ydre håndflade - Nord 4 2.956 6 4.404 4 3.889 14 11.249 Ydre håndflade - Vest 0 0 2 1.073 1 860 3 1.933 Ydre håndflade - Syd 0 0 0 0 1 1.207 1 1.207 I alt 29 24.077 28 23.039 10 9.555 67 56.671 - fordeling i % - 42-41 - 17-100 Indre byfingre Indre Helsingørfinger 0 0 2 1.466 7 7.732 9 9.198 Indre Hillerødfinger 0 0 4 3.748 4 3.101 8 6.849 Indre Farumfinger 3 2.698 4 4.721 1 1.038 8 8.457 Indre Frederikssundsfinger 2 1.075 7 6.664 17 15.017 26 22.756 Indre Roskildefinger 3 2.603 6 5.012 17 14.714 26 22.329 Indre Køgefinger 0 0 0 0 5 2.995 5 2.995 Indre Amagerfinger 0 0 0 0 2 1.984 2 1.984 I alt 8 6.376 23 21.611 53 46.581 84 74.568 - fordeling i % - 9-29 - 62-100 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 1 753 2 2.500 1 546 4 3.799 Ydre Hillerødfinger 2 1.651 2 1.608 5 4.819 9 8.078 Ydre Frederikssundsfinger 3 4.192 1 832 0 4 5.024 Ydre Roskildefinger 4 4.433 2 833 4 3.745 10 9.011 Ydre Køgefinger 2 1.883 2 2.498 7 5.455 11 9.836 I alt 12 12.912 9 8.271 17 14.565 38 35.748 - fordeling i % - 36-23 - 41-100 Lufthavne - - - - 2 1.758 2 1.758 Kilerne - - - - 5 3.774 5 3.774 Øvrige hovedstadsområde Kommunecentre - - - - 10 6.330 10 6.330 Uden for kommunecentre - - - - 17 13.191 17 13.191 Øvrige hovedstadsområde i alt 27 19.521 27 19.521 Hovedstadsområdet 49 43.365 60 52.921 114 95.754 223 192.040 - fordeling i % - 22-28 - 50-100 Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.32 Mellemstore kontorbyggerier med 500 til 1.500 etagemeter opført fra 1993 til 2004 fordelt på geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur samt afstand til nærmeste station 132 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
3. Pendling Indledning Hovedstadsområdet består af sammenhængende bolig- og arbejdsmarkeder, som går på tværs af kommunegrænserne. Det er en væsentlig grund til, at regeringen og folketinget også efter nedlæggelsen af amterne og HUR har ønsket at fastholde en overordnet planlægning af byudviklingen mv. i hovedstadsområdet. Viden om pendlingsmønstrene er et væsentligt grundlag for den kommunale planlægning. Når der planlægges for nye boligområder er det en meget væsentlig del af de nye beboere, som vil arbejde i en anden kommune end bopælskommunen, og når der planlægges for erhvervsområder og arbejdspladser, vil en meget stor del af arbejdstagerne komme fra en anden kommune. Det er derfor væsentligt, at kommunerne anlægger en regional synsvinkel, som bl.a. sikrer god trafikal tilgængelighed særligt med kollektiv transport på tværs af kommunegrænserne og over lange afstande. Pendlingskapitlet har tre hovedafsnit. Det første hovedafsnit giver et aktuelt billede af pendlingen ind og ud af kommunerne og ind og ud af de geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur. Det andet hovedafsnit belyser udviklingen i pendlingen henover en række snit omkring og inden for hovedstadsområdet. Det tredje hovedafsnit sætter fokus på den tværgående pendling, fra en byfinger til en anden, og på pendlingen ind i og ud af Centralkommunerne. Detaljerede tabeller med bosattes udpendling fra de geografiske delområder i byfingrene og ansattes indpendling til arbejdspladser i de geografiske delområder i byfingrene er samlet i bilag 1. Pendlingskapitlet indledes med en kort sammenfatning af nogle hovedtræk. Sammenfatning 58% af de beskæftigede bosat i hovedstadsområdet arbejder i en anden kommune end bopælskommunen. Kun i 3 af hovedstadsområdets 34 kommuner, er der flere, der arbejder inden for kommunegrænsen, end udenfor. I 2 / 3 af kommunerne arbejder flere end 2 / 3 af de bosatte i en anden kommune end bopælskommunen. Beskæftigede bosat i de indre dele af storbyområdet, især i nogle af de nære forstadskommuner og Centralkommunerne har i gennemsnit kortere pendlingsafstande end beskæftigede bosat noget andet sted i landet. De storkøbenhavnske områder trækker imidlertid arbejdskraft fra et stort geografisk opland. Beskæftigede bosat i de ydre dele af hovedstadsområdet og på Sjælland uden for hovedstadsområdet har derfor i gennemsnit landets længste pendlingsafstande. De er typisk dobbelt så lange, som de gennemsnitlige pendlingsafstande for beskæftigede bosat i Nære forstæder. Godt halvdelen af de beskæftigede bosat i Centralkommunerne har mindre end 5 km mellem bolig og arbejdsplads, mens der er ret få, der pendler længere end 30 km. Anderledes i de ydre dele af hovedstadsområdet, hvor mange har meget lange pendlingsafstande. Hver tredje beskæftigede, som er bosat uden for Fingerbyen, pendler dagligt mere end 2 x 30 km mellem hjem og arbejde, i de Ydre byfingre er det hver fjerde, mens det blandt de beskæftige bosat i håndfladen og i de Indre byfingre kun er hver tyvende, der bor mere end 30 km fra deres arbejdsplads. Det er ikke kun pendlingsafstandene mellem bolig og arbejde men også rejselængderne til andre turformål og dermed den samlede transport, der vokser med afstanden til Københavns centrum. Samtidig spiller bilen en større rolle, jo større afstand fra Københavns centrum folk er bosatte. Omfanget af daglig bilkørsel vokser - ligesom den samlede transport - stort set lineært med boligområdets afstand fra Københavns centrum, og er i gennemsnit 3-4 gange så stor i boligbebyggelser tredive kilometer fra centrum som i boligbebyggelser i de Indre bydele i København. Omfanget af pendling vokser hen over de fleste snit i og omkring hovedstadsområdet og som regel i begge retninger. Det gælder pendlingen ud og ind af hovedstadsområdet, hvad enten det er fra den øvrige del af Sjælland eller fra Skåne, og det gælder pendlingen over et snit fra København mod nordvest langs den sydlige del af Frederikssundsfingeren. Undtagelsen er pendlingen til og fra Centralkommunerne. I de seneste 12 år er det alene den udadgå- Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 133
3. Pendling ende pendling fra Centralkommunerne, der er vokset, mens den indadgående pendling ikke er vokset, trods et stigende antal arbejdspladser i Centralkommunerne. Det hænger sammen med de markante demografiske forskydninger i Centralkommunernes befolkningssammensætning, hvor der nu er væsentligt flere beboere i de erhvervsaktive aldersklasser end tidligere. En stor og voksende del af pendlingen fra byfingrene går på tværs til andre byfingre eller er pendling til det øvrige hovedstadsområde uden for fingerbyen. Opdeles byfingrene i Indre og Ydre byfingre viser det sig, at pendlingen - med variationer - fordeler sig nogenlunde lige mellem: 1) pendling inden for det geografiske delområde, 2) radial pendling ud fra eller ind mod centrum, herunder til Centralkommunerne, og 3) pendling på tværs af byfingrene. Transportnettenes ringsystem er ikke så udbygget som de radiale net i byfingrene. Det gælder både for veje og - ikke mindst - for den kollektive transport. Den tværgående pendling sker derfor helt overvejende med bil. I byfingrene er det samtidig kun hver femte arbejdsplads, som ligger stationsnært inde for 600 m fra en station. De få stationsnære arbejdspladser i byfingrene begrænser grundlaget for at etablere tværgående, højklassede, skinnebårne kollektive trafikforbindelser uden for centralkommunerne. Udpendlingen fra centralkommunerne er vokset markant. I modsætning til pendlingen ind til Centralkommunerne og den interne pendling i centralkommunerne, er det en meget beskeden del af udpendlingen fra Centralkommunerne, som sker til stationsnære områder. Det er en medvirkende årsag til at stadig flere københavnere anskaffer sig bil - og samtidig en væsentlig årsag til væksten i bilkørsel i de indre dele af storbyområdet. Pendling ind og ud af kommuner og geografiske delområder 58 % af de beskæftigede bosat i hovedstadsområdet arbejdede i 2006 i en anden kommune end bopælskommunen - opgjort på de nye kommuner efter kommunalreformen. Kun i 3 kommuner (Københavns, Helsingør og Frederiksværk- Hundested Kommuner) arbejdede over halvdelen af de bosatte beskæftigede i bopælskommunen. I de øvrige 31 kommuner arbejdede mere end 50% i en anden kommune end bopælskommunen. I 22 kommuner arbejdede mere end 2 / 3 af de bosatte beskæftigede uden for bopælskommunen. Den store udpendling til arbejdspladser i andre kommunerne indebærer samtidig stor indpendling til arbejdspladserne i de enkelte kommuner. Det gælder uanset, om der er overskud eller underskud i antal arbejdspladser. Et par eksempler: Glostrup Kommune er den kommune, der relativt set har det største arbejdspladsoverskud. Der er i kommunen dobbelt så mange arbejdspladser, som der er bosatte beskæftigede. Alligevel pendler 3 / 4 af de i Glostrup bosatte beskæftigede til arbejdspladser i andre kommuner, mens hele 87% af arbejdspladserne i Glostrup er besat af folk fra andre kommuner. Allerød Kommune er tættest på at have balance mellem antal arbejdspladser og antal bosatte beskæftigede. Alligevel pendler 70% af de bosatte beskæftigede dagligt ud af kommunen til arbejdspladser i andre kommuner, mens kun 30% af arbejdspladserne i kommunen er besat af lokalbefolkningen. Dragør og Solrød Kommuner er de kommuner, der har det største underskud af arbejdspladser. Alligevel er halvdelen af arbejdspladserne i disse kommuner besat med folk fra andre kommuner. Pendling over kommunegrænser er således ikke i sig selv udtryk for en geografisk skæv fordeling af arbejdspladserne, men hænger sammen med de stadigt mere differentierede arbejdsmarkeder, som indebærer, at det geografiske 134 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
3. Pendling arbejdsmarked for en meget stor og voksende del af arbejdstagerne rækker ud over kommunens og nabokommunernes grænser. Den tætte koncentration af boliger og arbejdspladser i det storkøbenhavnske område indebærer samtidig, at pendlingsafstandene i Centralkommunerne og de nære københavnske forstadskommuner hører til landets korteste. De 10 bopælskommuner, som har landets laveste pendlingsafstande, ligger således alle i det storkøbenhavnske område: Rødovre, Herlev, Tårnby, Gladsaxe, Glostrup, Albertslund, Hvidovre, Frederiksberg, Ballerup og Brøndby. I mange kommuner i de ydre dele af hovedstadsområdet og på det øvrige Sjælland hører de bosatte beskæftigedes pendlingsafstande imidlertid til de allerlængste i landet. Her er de gennemsnitlige daglige pendlingsafstande typisk over det dobbelte af pendlingsafstandene i de 10 nævnte kommuner. Det gælder f.eks. den gennemsnitlige pendlingsafstand for bosatte i Gribskov og Stevns Kommuner. Specielt på Sjælland uden for hovedstadsområdet er de gennemsnitlige pendlingsafstande lange og stærkt stigende. Det skyldes at stadig flere arbejder på storkøbenhavnske arbejdspladser. Bl.a. fører nettoudflytningen fra det storkøbenhavnske område til Sjælland til stadig stigende pendling til hovedstadsområdet. Pendlernes gennemsnitlige rejseafstand Pr. 1 januar 2004 efter bopælskommune > 28 km 23 til 28 km 18 til 23 km 13 til 18 km < 13 km Kilde: NYT fra Danmarks statistik nr. 121 16. marts 2006 Figur 3.1 Pendlernes gennemsnitlige rejseafstand 1. januar 2004 efter bopælskommune Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 135
3. Pendling Ind- og udpendling Kommune / kommunegruppe Antal arbejdspladser 2006 Bosatte beskæftigede 2006 Arbejdspladsoverskud 2006 i % Udpendling andel bosatte % Indpendling andel arbejdspladser i % Gennemsnitlig Pendling i km pr. bosat Centralkommunerne Frederiksberg 39.041 49.558-21 79 74 11,7 København 331.746 267.539 24 39 51 I alt 370.787 317.097 17 34 43 - Nære Forstæder Dragør 3.045 6.827-55 77 49 Gentofte 36.385 35.327 3 72 73 Gladsaxe 35.452 30.676 16 71 75 10,5 Herlev 16.968 12.984 31 71 78 10,6 Lyngby-Taarbæk 33.318 26.045 28 69 75 Tårnby 26.595 20.468 30 63 71 10,6 I alt 151.763 132.327 15 55 61 - Vestegnen Albertslund 20.672 13.606 52 70 80 11,7 Brøndby 23.173 15.837 46 75 83 11,4 Glostrup 21.503 10.702 101 74 87 10,8 Hvidovre 26.364 25.006 5 70 71 11,2 Høje-Taastrup 31.741 24.043 32 65 73 Ishøj 8.482 10.459-19 73 66 Rødovre 16.348 18.108-10 74 71 10,2 Vallensbæk 3.899 6.777-42 84 73 I alt 152.182 124.538 22 49 58 - Nordøst Fredensborg 13.217 20.204-35 69 53 Helsingør 23.194 30.064-23 45 29 Hørsholm 10.551 12.384-15 71 66 Rudersdal 28.288 26.943 5 69 71 Nordøst I alt 75.250 89.595-16 49 39 - Nord Allerød 12.875 12.705 1 70 70 Frederiksværk-Hundested 10.007 15.229-34 48 21 / Furesø 14.490 18.950-24 72 63 Gribskov 13.741 21.195-35 52 26 Hillerød 27.683 24.265 14 53 59 / I alt 78.796 92.344-15 45 36 - Nordvest Ballerup 38.536 22.603 70 64 79 Egedal 11.372 22.264-49 75 52 / Frederikssund 16.784 22.839-27 52 34 I alt 66.692 67.706-1 54 53 - Vest Lejre 7.564 14.359-47 71 44 Roskilde 42.051 42.529-1 52 52 / / I alt 49.615 56.888-13 50 43 - Syd Greve 16.848 25.587-34 71 56 Køge 25.503 29.150-13 52 46 / Solrød 5.776 11.528-50 77 54 Stevns 7.068 11.497-39 57 30 I alt 55.195 77.762-29 53 34 - Hovedstadsområdet 1.000.280 958.257 4 3 7 - På det tilhørende kort kan aflæses om de gennemsnitlige daglige pendlingsafstand er :13-18 Km (angivet med i tabellen), 18-23 km (angivet med ) eller 23-28 km (angivet med ). For de ved kommunalreformen sammenlagte kommuner kan der være angivet flere intervaller. Det skyldes, at oplysninger findes på de gamle kommuner. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken samt Nyt fra Danmarks Statistik nr. 121-16. marts 2006 (for så vidt angår den gennemsnitlige daglige pendling for de bosatte beskæftigede). Nyt fra Danmarks Statistik angiver alene den eksakte gennemsnitlige pendlingsafstand for de 10 kommuner med hhv. korteste og længste gennemsnitlige pendlingsafstande. Danmarks Statistik har kun mod betaling villet oplyse de eksakte gennemsnitlige pendlingsafstande for de øvrige kommuner. Tabel 3.1 Oversigt over pendling 2006 ind og ud af kommunerne i hovedstadsområdet, samt antal arbejdspladser, bosatte beskæftigede, arbejdspladsoverskud og gennemsnitlig pendlingsafstand 2006 136 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
3. Pendling Pendlingsstatistikken indeholder ikke oplysninger om transportmiddelvalg. Undersøgelser baseret på transportvaneundersøgelserne og forskningsprojekter baseret på lignende undersøgelsesmetoder bekræfter, at de daglige pendlingsafstande øges markant med bopælens afstand fra Københavns centrum. Det gælder for alle former for daglig transport, men især for pendling og indkøb/ærinder, mens forskellene er mindre markante, når det gælder fritidsrejser. Mønsteret fremkommer også, når der korrigeres for en række socioøkonomiske forhold, som f.eks. beboerne indkomst og adgang til bil. En undersøgelse af transportadfærd blandt beboere i nyere boligbebyggelser opført i 1990 erne viser, at beboerne i bebyggelserne i centralkommunerne har en gennemsnitlig daglig samlet transport på 20 km, dvs. til alle formål og med alle transportmidler. I nyere boligbebyggelser tolv til femten kilometer fra centrum (Albertslund, Ballerup og Herlev) er den gennemsnitlige daglige transport omkring 35 km, og lidt længere ude i regionen (Solrød/Jersie, Stenløse, Ølstykke og Nivå) omkring 40 km. Beboere i bebyggelser tredive til femogtredive kilometer fra centrum transporterer sig dagligt dobbelt så langt som beboere med tilsvarende socioøkonomiske forhold i København, idet der blandt de socioøkonomiske forhold indgår indkomst, adgang til bil, børn i familien. Sammenhængen mellem den gennemsnitlige daglige transport og bebyggelsens afstand fra centrum viser sig med god tilnærmelse at være lineær, ifr. figur 3.2. Den lineære sammenhæng ophører dog omkring købstæderne, hvor den daglige transport er mindre end afstanden ellers ville tilsige. Den bymæssige koncentration og købstædernes centerfunktion påvirker således behovet for transport, men afstanden til Københavns centrum har fortsat den største betydning for transportadfærden. Forskellene i daglig bilkørsel er endnu mere markante end forskellene i samlet transport, ifr. figur 3.3. Den daglige bilkørsel er en faktor 3-4 højere blandt beboere i nyere bebyggelser tredive til femogtredive kilometer fra Københavns centrum sammenlignet med beboere med tilsvarende socioøkonomiske forhold i København. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 137
3. Pendling Hovedstadsområdet eksklusiv købstæder, Helsinge og Gilleleje, Samlet transport i alle transportmidler 60,0 50,0 y = 0,8431x + 17,884 R 2 = 0,8155 Hovedstadsområdet eksklusiv købstæder, Helsinge og Gilleleje, indkomst: 200-300.000 kr. transportmiddel: bil som fører 60,0 50,0 y = 0,9551x + 5,5557 R 2 = 0,7679 40,0 40,0 30,0 30,0 20,0 20,0 10,0 10,0 0,0 0 5 10 15 20 25 30 35 Figuren viser den gennemsnitlige daglige samlede transport i kilometer (y-aksen) blandt beboere i boligbebyggelser i forskellig afstand fra Københavns centrum angivet i kilometer fra Rådhuspladsen (x-aksen). Regressionsanalysen viser, at der tilnærmelsesvis er en lineær sammenhæng mellem omfanget af den gennemsnitlige samlede daglige transport og boligbebyggelsens afstand fra Københavns centrum. Kilde: Peter Hartoft-Nielsen (2001): Boliglokalisering og transportadfærd. By- og Landsplanserien nr. 15, Skov & Landskab (FSL), Hørsholm 2001 Figur 3.2 Samlet gennemsnitlig daglig transport for voksne beboere i boligbebyggelser i hovedstadsområdet beliggende i forskellig afstand fra Københavns centrum 0,0 0 5 10 15 20 25 30 35 Figuren viser den gennemsnitlige daglige kørsel i bil som fører i kilometer (y-aksen) blandt beboere med en årlig indkomst på mellem 200.000 og 300.000 kr (2000) i boligbebyggelser i forskellig afstand fra Københavns centrum angivet i kilometer fra Rådhuspladsen (x-aksen). Regressionsanalysen viser, at der tilnærmelsesvis er en lineær sammenhæng mellem omfanget af gennemsnitlig daglig bilkørsel og boligbebyggelsens afstand fra Københavns centrum. Kilde: Peter Hartoft-Nielsen (2001): Boliglokalisering og transportadfærd. By- og Landsplanserien nr. 15, Skov & Landskab (FSL), Hørsholm 2001 Figur 3.3 Samlet gennemsnitlig daglig kørsel i bil som fører for voksne beboere i boligbebyggelser i hovedstadsområdet beliggende i forskellig afstand fra Københavns centrum Mens beboerne i de nye bebyggelser i centralkommunerne i gennemsnit dagligt kørte 7 km i bil, var den gennemsnitlige daglige kørsel i bil som fører 19 km i tyve kilometers afstand fra centrum og 25 km i tredive kilometers afstand fra centrum. Ligger en boligbebyggelse stationsnært reduceres kørslen i bil i gennemsnit med 25% i forhold til i en ikke-stationsnær boligbebyggelse i samme afstand fra centrum. Arbejdspladsens lokalisering har også væsentlig betydning for transportadfærden og transportens miljøbelastning, jf. Fingerplanens stationsnærhedsprincip. Der henvises til Fingerplan 2007, især side 23. For året 2002 er pendlingsstatistikken opgjort på geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur, jf. tabel 3.2. Grundlaget er pendlingsoplysninger opgjort på kommuneplanernes rammeområder (Arealundersøgelse 2002). Opgørelsen omfatter alene den interne pendling inden for hovedstadsområdet, dvs. pendlere der både har bolig og arbejdsplads i hovedstadsområdet og ikke pendlere, der pendler ind i eller ud af hovedstadsområdet. Opgørelsen omfatter desuden alene pendling til geografisk stedfæstbare arbejdspladser. Sammen med diskretionshensyn - f.eks. forsvarets arbejdspladser - indebærer det et samlet frafald på 15-20%. Frafaldet vurderes ikke at have afgørende betydning for aflæsning af pendlingsmønstrene. 138 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
3. Pendling Pendlingsopgørelsen for 2002 viser en meget omfattende ud- og indpendling fra og til de forskellige delområder, som består af byområder i flere kommuner, uanset graden af overskud eller underskud af arbejdspladser. Opgørelsen bekræfter de markante forskelle i pendlingsafstande afhængigt af om man bor i de indre eller ydre dele af hovedstadsområdet. For beskæftigede bosat i håndfladen er den gennemsnitlige pendlingsafstand 11,5 km og omtrent det samme i de Indre byfingre, bortset fra den Indre Helsingørfinger, hvor pendlingsafstandene svarer til de gennemsnitlige pendlingsafstande for beskæftigede bosat i de Ydre byfingre, som er mellem 17 og 20 km. For beskæftigede bosat uden for fingerbyen i det øvrige hovedstadsområde er den gennemsnitlige pendlingsafstand 23km - 22 km mod nord og 25 km mod sydvest. Fordelingen af pendlingen på korte og lange ture viser også klare geografiske forskelle. I håndfladen har halvdelen af de beskæftige bosatte mindre end 5 km til arbejde, svarende til traditionel cykelafstand. I både de Indre og Ydre byfingre er det hver tredje, der har korte pendlingsafstande, mens det i det øvrige hovedstadsområde uden for Fingerbyen kun er hver fjerde. De længste pendlingsafstande findes blandt beskæftigede bosat i det øvrige hovedstadsområde og i de Ydre byfingre. Mere end hver tredje beskæftigede bosat i det øvrige hovedstadsområde uden for Fingerbyen har mere end 30 km til arbejdspladsen, mens det i de Ydre byfingre er hver fjerde, og kun 5% af de beskæftigede bosat i håndfladen og de Indre byfingre, der har disse lange pendlingsafstande over 30 km, jf. tabel 3.3. Ind- og udpendling Antal arbejdspladser 2002 Antal bosatte beskæftigede 2002 Arbejdspladser/bosatte beskæftigede 2002 Udpendling - andel bosatte 2002 Indpendling - andel arbejdspladser 2002 Gennemsnitlig Pendling i km pr. bosat 2002 Håndfladen Centralkommunerne 381.994 324.149 118 31 41 11,8 Ydre Håndflade - Nord 50.899 52.105 98 71 70 11,4 Ydre Håndflade - Vest 39.767 51.330 77 73 64 10,3 Ydre Håndflade - Syd 4.465 10.562 42 85 65 10,5 I alt 477.126 438.145 109 43 46 11,5 Indre byfingre Indre Helsingørfinger 19.190 23.953 80 69 61 18,1 Indre Hillerødfinger 51.106 45.818 112 65 67 14,5 Indre Farumfinger 25.792 35.549 73 75 65 12,9 Indre Frederikssundsfinger 68.160 45.074 151 60 72 11,2 Indre Roskildefinger 88.361 49.671 178 56 73 11,9 Indre Køgefinger 29.485 30.231 98 74 71 14,5 Indre Amagerfinger 8.588 15.900 54 78 62 11,9 I alt 290.681 246.196 118 66 70 13,3 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 22.824 32.174 71 53 33 20,3 Ydre Hillerødfinger 31.505 26.148 120 57 64 17,2 Ydre Frederikssundsfinger 13.859 21.628 64 66 44 19,0 Ydre Roskildefinger 34.582 30.024 115 55 56 17,2 Ydre Køgefinger 29.139 37.717 77 64 46 19,7 I alt 131.909 147.691 89 59 50 18,8 Fingerby samlet 899.716 832.033 108 52 54 13,3 Indre kiler 32.614 7.785 419 81 92 15,2 Ydre kiler 27.316 38.502 71 74 61 19,5 Øvrige hovedstadsområde 52.082 89.735 58 59 23 23,0 Samlet kiler & øvrige hovedstadsområde 112.012 136.021 82 65 50 21,5 Hovedstadsområdet 1.011.728 968.054 105 54 54 14,5 Kolonne 1: Der er et bortfald af ca. 10 % af arbejdspladserne, som ikke er geografisk stedfæstbare eller som er omfattet af diskretionshensyn. Tallene er derfor korrigeret med en faktor 1,11. Kolonne 2: Der er et bortfald på ca. 3%, hvor bopæl ikke har kunnet geokodes. Tallene er derfor korrigeret med en faktor 1,03. Kolonne 4 og 5: Er alene baseret på data, hvor både bolig og arbejdspladser har været geografisk stedfæstbare og allokerbare i forhold til den regionale hovedstruktur. Der er et bortfald på 15-20%. Kilde: Basis for opgørelsen er pendlingsdata 2002 fra Danmarks Statistik opgjort på rammeområder i HUR s Arealundersøgelse 2002. Tabel 3.2 Oversigt over pendling 2002 ind og ud af de geografiske delområder i hovedstadsområdets hovedstruktur samt antal arbejdspladser, bosatte beskæftigede, arbejdspladsoverskud og gennemsnitlig pendlingsafstand i de geografiske delområder i hovedstrukturen 2002 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 139
3. Pendling Gennemsnitlige pendlingsafstande (km afstand mellem bolig og arbejde) Fingerbyen 18 til 22 km (4) 13 til 17 km (5) 8 til 12 km (7) Øvrige hovedstadsområde 23 til 28 km (1) 18 til 22 km (5) Andel langturspendlere - andel pendlere med rejseafstand over 30 km Fingerbyen 24 til 32% (2) 16 til 23% (3) 8 til 15% (1) 0 til 7% (10) Øvrige hovedstadsområde 24 til 32% (5) 16 til 23% (1) Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik 2002. Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, Arealundersøgelse 2002, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.4 Gennemsnitlige pendlingsafstande for beskæftigede bosat i de geografiske delområder 2002 Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik 2002. Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, Arealundersøgelse 2002, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.5 Andel beskæftigede bosat i de geografiske delområder, som arbejder længere end 30 km fra bopælen (langturspendlere), 2002 Pendlingsafstande Pendlingsafstande Bosætningskommune 0-5 km i % 5-30 km i % > 30 km i % Gennemsnitligpendling i km Håndfladen Centralkommunerne 52 43 6 11,8 Ydre Håndflade - Nord 35 60 4 11,4 Ydre Håndflade - Vest 37 59 4 10,3 Ydre Håndflade - Syd 52 44 4 10,5 Håndfladen i alt 48 47 5 11,5 Indre fingre Indre Helsingørfinger 29 58 13 18,1 Indre Hillerødfinger 32 63 5 14,5 Indre Farumfinger 32 64 4 12,9 Indre Frederikssundsfinger 37 60 3 11,2 Indre Roskildefinger 38 58 4 11,9 Indre Køgefinger 25 69 6 14,5 Indre Amagerfinger 38 58 5 11,9 Indre fingre I alt 33 62 5 13,3 Ydre fingre Ydre Helsingørfinger 34 36 30 20,3 Ydre Hillerødfinger 37 44 18 17,2 Ydre Frederikssundsfinger 31 47 21 19,0 Ydre Roskildefinger 41 37 22 17,2 Ydre Køgefinger 29 47 24 19,7 Ydre fingre I alt 34 42 24 18,8 Fingerby i alt 41 50 9 13,3 Indre kiler 31 62 7 15,2 Ydre kiler 25 51 24 19,5 Øvrige hovedstadsområde nord 30 40 30 21,9 Øvrige hovedstadsområde sydvest 23 39 38 24,6 Samlet kiler & øvrige hovedstadsområde 27 39 34 21,5 Samlet hovedstadsområde 39 49 11 14,5 Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik 2002. Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse 2002, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 3.3 Bosatte beskæftigedes pendling fordelt på rejselængder - afstand mellem bopæl og arbejdsplads - og de geografiske delområder i hovedstadsområdets hovedstruktur - gennemsnitlig pendlingsafstand 140 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
3. Pendling Udviklingen i pendlingen over snit 1994-2006 Indpendlingen til hovedstadsområdet fra det øvrige Danmark stiger år for år. Fra 1994 til 2006 steg indpendlingen med 18.700, fra 47.800 til 66.500. Der er formentlig en del af pendlingen mellem hovedstadsområdet og landsdelene uden for Sjælland som ikke er daglig pendling. Indpendligen alene fra det øvrige Sjælland til hovedstadsområdet er fra 1994 til 2006 steget med 15.000, fra knapt 34.000 i 1994 til 49.000 i 2006. Det er en markant stigning på 45%. Stigningstakten er dog aftaget noget de seneste år. I samme periode steg antallet af arbejdspladser i hovedstadsområdet med 91.700, fra 908.500 i 1994 til 1.000.280 arbejdspladser i 2006. Langt størstedelen af væksten i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet er således besat med folk bosat i hovedstadsområdet. Samtidig stiger udpendlingen fra hovedstadsområdet til det øvrige Danmark, herunder til det øvrige Sjælland. Fra 1994 til 2006 er udpendlingen til det øvrige Danmark steget med næsten 4.000, fra 18.700 til 22.600. Udpendlingen alene til det øvrige Sjælland er steget med godt 2.500, fra 10.500 i 1994 til godt 13.000 i 2004. Det er en vækst på ca. 25% over de 12 år. Indpendlingen til hovedstadsområdet vokser således både absolut og relativt stærkere end udpendlingen fra hovedstadsområdet. For hver der pendler fra hovedstadsområdet til det øvrige Sjælland, er der næsten 4, der pendler fra det øvrige Sjælland til hovedstadsområdet, jf. figur 3.7b. Også pendlingen på tværs af Øresund er steget. Relativt er der tale om en markant vækst, men fra et lavt udgangspunkt. Indpendlingen fra Sverige til hovedstadsområdet er firdoblet fra 1997 til 2005, fra 2.100 i 1997 til 8.800 i 2005. Pendling ind og ud af hovedstadsområdet 100 tusinde 80 60 40 20 0 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Fra hovedstadsområdet til øvrige Danmark Til hovedstadsområdet fra øvrige Danmark Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 3.6 Principskitse med snit over hvilken udvikling i pendling belyses Figur 3.7a Udvikling i pendling 1994 til 2006 mellem hovedstadsområdet og det øvrige Danmark Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 141
3. Pendling Næsten hver anden, der pendler fra Skåne til hovedstadsområdet, er dansk født. Det er specielt denne gruppe af pendlere som er vokset i de seneste år. Det kunne indikere at det i højere grad er boligmarkedet end arbejdsmarkedet, der er under integration på tværs af Sundet. Pendlingen fra hovedstadsområdet til Sverige er fortsat på et lavt niveau, men er steget relativt meget. Der næsten 6 gange så mange der pendler fra det øvrige Sjælland til hovedstadsområdet, som fra Sverige til hovedstadsområdet. Pendlinger vokser også internt i hovedstadsområdet. Dog ikke over alle snit. Der er næsten lige mange der pendler fra de sydvestlige dele af hovedstadsområdet til nordlige dele af hovedstadsområdet, som der pendler den modsatte vej fra de nordlige dele af hovedstadsområdet til de syd-vestlige dele af hovedstadsområdet (snittet er defineret så det ligger umiddelbart syd for Frederikssundsfingeren, jf. figur 3.6). Pendlingen fra syd-vest til nord er steget jævnt fra 1994 til 2006, mens pendlingen fra nord mod sydvest voksede fra 1994 til 47.000 i 1999, hvorefter den er faldet svagt frem til 2006. Antallet af arbejdspladser er i perioden fra 1994 til 2006 vokset relativt kraftigere i det geografiske delområde, som består af Centralkommunerne og Amager tilsammen (17%) end i hovedstadsområdet som helhed (10%). Alligevel er indpendlingen til det geografiske delområde, som består af Centralkommunerne og Amager ikke vokset, hverken i snittet mod nord eller i snittet fra sydvest. Indpendlingen alene til Centralkommunerne har set over hele perioden holdt sig nogenlunde konstant omkring 160.000, selvom antallet af arbejdspladser i Centralkommunerne er vokset med 28.000, fra 342.500 i 1994 til 370.500 i 2006. Arbejdspladserne i det geografiske delområde bestående af Centralkommunerne og Amager er i stigende grad blevet besat med folk bosat internt i det geografiske delområde. Yderligere er der flere, der pendler ud af området til arbejdspladser hhv. mod nord og syd-vest. Der har været en samlet vækst i udpendlingen på 26.000 i perioden 1994 til 2006. I det omfang der er tale om radial pendling - dele af den pendling der finder sted såvel til som fra Centralkommunerne går således også på tværs - har udviklingen givet en bedre balance i udnyttelsen af den trafikale infrastruktur ind og ud fra centrum. De markante demografiske forskydninger i Centralkommunerne gennem de seneste årtier er beskrevet i kapitlet om befolkningsudviklingen. Når væksten i antal arbejdspladser i Centralkommunerne ikke er ledsaget af en øget indpendling til Centralkommunerne, hænger det således sammen med de ganske betydelige demografiske forandringer, som har fundet sted i Centralkommunerne. For årtier tilbage var de store befolkningsgrupper i København de ældre 1994 2006 Ændring i pct. Ind til hovedstadsområdet fra øvrige Danmark 47.809 66.458 18.649 38 Ud fra hovedstadsområdet til øvrige Danmark 18.683 22.616 3.933 21 Ind til hovedstadsområdet fra øvrige Sjælland 31.746 45.788 14.042 44 Ud fra hovedstadsområdet til øvrige Sjælland 9.821 12.350 2.529 26 Ind til hovedstadsområdet fra Sverige 2.130* 8.783 6.653 312 Ud fra hovedstadsområdet til Sverige 160* 728 568 355 Mellem Nordsjælland og syd / vest retning syd 42.907 44.853 1.946 5 Mellem Nordsjælland og syd / vest retning nord 41.444 50.890 9.446 23 Ind til centralkommunerne og Amager fra Nordsjælland 79.131 77.162-1.969-2 Ind til centralkommunerne og Amager fra syd / vest 81.621 82.463 842 1 Ud fra centralkommunerne og Amager til Nordsjælland 40.085 55.317 15.232 38 Ud fra centralkommunerne og Amager til syd / vest 35.934 46.635 10.701 30 * 1997-tal Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og Øresundsstatistik. Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 3.4 Udvikling i pendling 1994-2006 over forskellige snit på Sjælland og i hovedstadsområdet 142 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
3. Pendling Pendling - hovedstadsområdet - Sjælland 100 tusinde Pendling - Centralkommunerne - resten af hovedstadsområdet 100 tusinde 80 80 60 60 40 40 20 20 0 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Fra hovedstadsområdet til øvrige Sjælland Fra øvrige Sjælland til hovedstadsområdet 0 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Fra Nordsjælland til Centralkommunerne og Amager Til Centralkommunerne og Amager fra syd og vest Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 3.7b Udvikling i pendling mellem hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 3.8 Udvikling i indpendling 1994 til 2006 til Centralkommunerne fra hhv. de nordlige og sydvestlige del af Sjælland og de helt unge. I dag fylder de erhvervsaktive aldersgrupper langt mere i det samlede billede. Det kan derfor ikke tages for givet, at en fortsat vækst i antallet af arbejdspladser i Centralkommunerne ikke på ny vil medføre vækst i indpendlingen til Centralkommunerne. Pendling på tværs i hovedstadsområdet Fingerbystrukturen tog oprindelig udgangspunkt i en éncenterstruktur og en radial trafikal infrastruktur, som bandt forstæderne sammen med centeret. Radialerne er betjent med skinnebåren kollektiv transport samt motorveje eller andre overordnede vejforbindelser. Transportnettet består herudover af et ringsystem, der dog ikke er så udbygget som nettet i byfingrene. Ringsystemet knytter de enkelte byfingres vej- og kollektiv trafikforbindelser sammen og leder trafik, der ikke har ærinde i det centrale København eller i de nære forstadskommuner, uden om disse områder. I dag går trafikstrømmene i højere grad end tidligere på tværs af byfingrene. Ringforbindelserne er derfor under udbygning. Ringbanen om København fra Ny Ellebjerg via bl.a. Flintholm og Nørrebro til Hellerup er færdiggjort for nylig, og der er vedtaget en anlægslov om etablering af en metrocityring. Herudover betjenes de kollektive tværforbindelser alene af S-busser. De nuværende svagt udbyggede kollektive ringforbindelser indebærer, at den tværgående pendling helt overvejende sker med bil. Med den igangværende udbygning af Motorringvej 3 nås kapacitetsgrænsen for det tværgående overordnede vejnet inden for og på kanten af håndfladen. Til belysning bl.a. af den tværgående pendling, er pendlingsstatistikken for året 2002 opgjort på geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur. Grundlaget er pendlingsoplysninger opgjort på kommuneplanernes rammeområder (HUR s Arealundersøgelse 2002). Det muliggør detaljerede analyser af pendlingens retning: om f.eks. bosatte der pendler ud fra et givet geografisk delområde i byfingrene bliver i den pågældende radial, eller om de pendler på tværs til arbejdspladser i andre byfingre eller uden for fingerbyen. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 143
3. Pendling Det skal understreges, at såvel den radiale pendling som egen pendlingen inden for samme geografiske delområde kan have elementer af pendling på tværs. Bosatte som pendler ud af de geografiske delområder (udpendling). Udpendling fra de Indre og Ydre byfingre Pendlingsopgørelsen fra 2002 viser, at en meget stor del af udpendlingen fra de Indre og Ydre byfingre er pendling på tværs til arbejdspladser i andre byfingre eller i det øvrige hovedstadsområde. Pendlingen er - med variationer de geografiske delområder imellem - fordelt nogenlunde lige med en tredjedel på 1. pendling inden for eget geografiske delområde, f.eks de indre dele af en given byfinger, 2. radial pendling med retning ud fra eller ind mod centrum, herunder til centralkommunerne, og 3. pendling på tværs til en anden byfinger eller til områder uden for fingerbyen. Blandt de bosatte i den Indre og Ydre Frederikssundsfinger og i Farumfingeren er der flere, der pendler på tværs af byfingrene, end der pendler radialt fra det geografiske delområde. Fra hvert af de geografiske delområder i byfingrene er der som hovedregel væsentlig flere, der pendler på tværs, end der pendler til Centralkommunerne. Kun blandt de bosatte i Indre Hillerødfinger og Indre Roskildefinger er der flere eller lige så mange, der pendler til Centralkommunerne, som der pendler på tværs til en af de andre byfingre eller uden for Fingerbyen. F.eks. pendler 23% af de bosatte i den Ydre Frederikssundsfinger på tværs til en anden byfinger, mens 17% pendler til Centralkommunerne. Der er yderligere 11%, som pendler på tværs til arbejdspladser i det øvrige hovedstadsområde. Den omfattende og voksende pendling på tværs foregår overvejende med bil. Øget tværgående pendling betyder øget afhængighed af bil. Ikke kun på grund af det mindre udbyggede, skinnebårne kollektive transportnet på tværs, men også fordi der i byfingrene er væsentlig færre arbejdspladser, som er lokaliseret stationsnært. Mens 75% af alle arbejdspladserne i Centralkommunerne ligger stationsnært (inden for cirkelslag på 600 m), er det samlet set kun hhv. 22% og 25% af arbejdspladserne i hhv. de Indre og Ydre byfingre, der ligger stationsnært.i den Ydre Hillerødfinger er det f.eks. kun 14% af arbejdspladserne, der ligger stationsnært, mens det er den dobbelte andel - 28-29% - i de øvrige Ydre byfingre. Blandt de Indre byfingre skiller Indre Helsingørfinger og Indre Amager- Udpendling fra Egenpendling Radial pendling Pendling på tværs Bliver i området Væk fra centrum Mod centrum Til centralkommuner I alt radialt Byfingre / håndflade Øvrige hovedstadsområde og kiler I alt på tværs I alt % % % % % % % % % Indre byfingre Indre Helsingørfinger 31 4 6 27 37 27 5 33 100 Indre Hillerødfinger 35 3 8 29 40 21 4 25 100 Indre Farumfinger 25-9 26 35 36 4 40 100 Indre Frederikssundsfinger 40 1 4 25 29 27 3 31 100 Indre Roskildefinger 44 3 5 24 32 21 3 24 100 Indre Køgefinger 26 5 5 28 38 32 4 36 100 Indre Amagerfinger - - - - - - - - - Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 47-10 17 26 17 11 27 100 Ydre Hillerødfinger 43-12 17 29 17 10 28 100 Ydre Frederikssundsfinger 34-15 17 32 23 11 34 100 Ydre Roskildefinger 45-14 17 31 14 10 24 100 Ydre Køgefinger 36-11 23 33 23 8 31 100 I alt byfingre 37 - - - 33 - - 30 100 Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik 2002. Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse 2002. Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 3.5 Beskæftigede bosat i Indre og Ydre byfingre. Hvor arbejder de? Udpendling fra byfingrene: internt, radialt og på tværs 2002 144 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
3. Pendling Andel egenpendling dvs. andel bosatte som arbejder i samme område 40 til 50% 30 til 39% 20 til 29% Andel radial udpendling dvs. andel bosatte som arbejder i samme radial inkl. Centralkommunerne 40 til 50% 30 til 39% 20 til 29% Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik 2002. Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse 2002. Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.9 Andel beskæftigede bosat i de geografiske delområder (byfingrene), som arbejder i samme geografiske delområder (egenpendling), 2002 Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik 2002. Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse 2002. Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.10 Andel beskæftigede bosat i de geografiske delområder (byfingrene), som arbejder i et geografiske delområde i samme radial inkl. Centralkommunerne, 2002. (radial udpendling), 2002 Andel af udpendling til Centralkommunerne dvs. andel bosatte som arbejder i Centralkommunerne 20 til 29% 0 til 19% Andel udpendling på tværs dvs. andel bosatte som arbejder i en anden byfinger eller udenfor Fingerbyen 40 til 50% 30 til 39% 20 til 29% Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik 2002. Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse 2002. Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.11 Andel beskæftigede bosat i de geografiske delområder (byfingrene), som arbejder i Centralkommunerne, 2002 Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik 2002. Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse 2002. Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.12 Andel beskæftigede bosat i de geografiske delområder (byfingrene), som arbejder i en anden byfinger eller uden for Fingerbyen, dvs. pendler på tværs af byfingrene, 2002 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 145
3. Pendling Andel af stationsnære arbejdspladser i det geografiske delområde Fingerbyen 40 til 75% 26 til 39% 11 til 25% 0 til 10% Kiler og øvrige region 11 til 25% 0 til 10% Pendling - Centralkommunerne - resten af hovedstadsområdet 100 tusinde 80 60 40 20 0 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Fra centralkommunerne til Nordsjælland Fra centralkommunerne mod vest og syd Obs. De ydre kiler er beregnet som et samlet areal Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik 2002. Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse 2002. Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.13 Andel arbejdspladser i de geografiske delområder som ligger stationsnært inden for 600 m fra stationen, 2002 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 3.14 Udviklingen i udpendling 1994 til 2006 fra Centralkommunerne til hhv. de nordlige og sydvestlige dele af hovedstadsområdet Arbejdspladser 2002 (baseret på pendlingsstatistikken opgjort på kommuneplanernes rammeområder 2002) Stationsnære arbejdspladser Antal arbejdspladser I alt Andel stationsnære arbejdspladser i % Håndfladen Centralkommunerne 250.028 331.770 75 Ydre håndflade - Nord 11.473 44.712 25 Ydre håndflade - Vest 6.508 33.538 19 Ydre håndflade - Syd 1.448 3.847 38 I alt 269.457 413.867 65 Indre byfingre Indre Helsingørfinger 1.580 17.206 9 Indre Hillerødfinger 10.819 42.932 25 Indre Farumfinger 7.067 21.857 32 Indre Frederikssundsfinger 11.492 55.926 21 Indre Roskildefinger 14.961 69.097 22 Indre Køgefinger 5.530 23.128 24 Indre Amagerfinger 720 7.587 9 I alt 52.169 237.733 22 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 5.803 19.894 29 Ydre Hillerødfinger 3.747 26.602 14 Ydre Frederikssundsfinger 3.347 11.373 29 Ydre Roskildefinger 7.377 26.100 28 Ydre Køgefinger 5.920 21.217 28 I alt 26.194 105.186 25 Kiler 4.063 18.409 22 Ydre kiler 520 22.302 2 Øvrige region 0 39.871 0 Øvrige hovedstadsområde 520 62.173 1 Hovedstadsområdet 352.403 837.368 42 Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik 2002. Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse 2002. Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 3.6 Stationsnære arbejdspladser. Lokalisering af arbejdspladser på hovedstrukturens delområder og stationsnærhed baseret på pendlingsstatistikken 2002 opgjort på kommuneplanernes rammeområder 2002 146 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
3. Pendling finger sig ud med meget få stationsnære arbejdspladser. I de øvrige Indre byfingre varierer andelen af stationsnære arbejdspladser fra 21% til 32%. Der er generelt meget få stationsnære arbejdspladser uden for Centralkommunerne. Det gælder ikke kun i byfingrene, men også i den øvrige del af håndfladen uden for Centralkommunerne. I håndfladen syd ligger godt hver tredje af de relativt få arbejdspladser stationsnært (38%), mens det mod vest og nord kun er hhv. 19% og 25% af de langt flere arbejdspladser, der ligger stationsnært. Et mere detaljeret pendlingsmønster for de bosatte i hvert enkelt af de geografiske delområder fremgår af tabellerne i bilag 1. Et eksempel er Ydre Køgefinger. Blandt de bosatte beskæftigede i Ydre Køgefinger pendler 23% til Centralkommunerne og 21% på tværs til en anden byfinger. Blandt dem der pendler til Centralkommunerne pendler 77% til en stationsnær arbejdsplads, mens det kun er 24% af dem, der pendler på tværs til en anden byfinger, der pendler til en stationsnær arbejdsplads. Det er et mønster, der går igen i alle de geografiske delområder. Fra Ydre Helsingørfinger er der stort set lige mange, der pendler til Centralkommunerne, som der pendler på tværs til en anden byfinger. Men der er omkring 5 gange så mange, der pendler til et stationsnært område i Centralkommunerne som til et stationsnært område i en af de øvrige byfingre. Andelene er hhv. 78% i Centralkommunerne og 16% i de øvrige byfingre. Den i forhold til betjening med kollektiv transport uhensigtsmæssige arbejdspladslokalisering i byfingrene, hvor relativt få arbejdspladser ligger stationsnært, vanskeliggør en overflytning af den daglige pendling fra bil til kollektiv transport. Den spredte arbejdspladslokalisering gør det endvidere vanskeligt, at der kan skabes tilstrækkeligt passagergrundlag for skinnebåren kollektiv transport på tværs af byfingrene. Udpendling fra Centralkommunerne Den voksende udpendling blandt beskæftigede bosat i Centralkommunerne sker hovedsagelig til arbejdspladser i andre dele af fingerbyen, som ikke ligger stationsnært. Det betyder, at flere københavnere er afhængige af bilen i den daglige transport mellem bolig og arbejde. Det er formentlig en medvirkende årsag til det stærkt stigende københavnske bilejerskab. Samlet set sker kun 23% af udpendlingen fra Centralkommunerne til stationsnære arbejdspladser. Næsten en tredjedel af udpendlingen sker til arbejdspladser i håndfladen, hvoraf kun 30% ligger stationsnært. En væsentlig del af de stationsnære arbejdspladser er Lufthavnen. Kun hhv. 18% og 25% af de arbejdspladser der pendles til i hhv. den vestlige og nordlige del af håndfladen ligger stationsnært. Godt halvdelen af udpendlingen fra Centralkommunerne sker til de Indre byfingre, især Indre Roskildefinger og Indre Frederikssundsfinger, hvor det kun er omkring 20% af de arbejdspladser, der pendles til, der ligger stationsnært. Udpendlingen til de Ydre byfingre er af mere beskedent omfang. Den udgør samlet kun 10% af den samlede udpendling fra Centralkommunerne. Blandt de relativt få udpendlere til de Ydre byfingre, er der flest til Ydre Roskildefinger og Ydre Hillerødfinger. Kun 15% af de arbejdspladser, der pendles til i Ydre Hillerødfinger ligger stationsnært, mens omkring hver fjerde af de arbejdspladser, der pendles til i de øvrige Ydre byfingre, ligger stationsnært. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 147
3. Pendling Fordeling af udpendlere fra Centralkommunerne Fingerbyen 12 til 16% 8 til 12% 4 til 8% 0 til 4% Øvrige hovedstadsområde 4 til 8% 0 til 4% Udpendling fra centralkommunerne til stationsnære arbejdspladser Fingerbyen 30 til 70% 25 til 29% 20 til 24% 9 til 19% Øvrige hovedstadsområde 30 til 68% 20 til 24% 0 til 19% Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik 2002. Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse 2002. Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.15 Fordeling på de geografiske delområder af de beskæftigede, som er bosat i Centralkommunerne, men arbejder uden for Centralkommunerne (udpendling), 2002 Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik 2002. Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse 2002. Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.16 Andel af udpendlere fra Centralkommunerne, som pendler til en stationsnær arbejdsplads i de pågældende geografiske områder, 2002 Udpendling fra Samlet udpendling Udpendling til stationsnære arbejdspladser Centralkommunerne til Antal arbejdspladser Andel i % Antal arbejdspladser Andel i % Håndfladen Ydre Håndfladen - Nord 12.478 15 3.096 25 Ydre Håndfladen - Vest 8.670 10 1.569 18 Ydre Håndfladen - Syd 1.304 2 499 38 Indre byfingre Indre Helsingørfinger 2.399 3 223 9 Indre Hillerødfinger 8.365 10 2.099 25 Indre Farumfinger 3.810 4 1.216 32 Indre Frederikssundsfinger 11.765 14 2.249 19 Indre Roskildefinger 13.699 16 3.066 22 Indre Køgefinger 4.349 5 636 15 Indre Amagerfinger 2.388 3 285 12 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 1.056 1 253 24 Ydre Hillerødfinger 2.354 3 343 15 Ydre Frederikssundsfinger 535 1 148 28 Ydre Roskildefinger 2.326 3 600 26 Ydre Køgefinger 1.528 2 431 28 Kiler 7.126 3 2.799 39 Øvrige hovedstadsområde nord 1.079-0 0 Øvrige hovedstadsområde sydvest 646-0 0 I alt udpendling 85.877 100 19.512 23 En del af lufthavnens arbejdspladser er opgjort som beliggende i grøn kile Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik 2002. Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse 2002. Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 3.7 Udpendling fra Centralkommunerne. Beskæftigede bosat i Centralkommunerne. Hvor arbejder de? Udpendling fordelt på arbejdspladser i fingerbystrukturens geografiske delområder, herunder stationsnære arbejdspladser i de enkelte delområder 2002 148 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
3. Pendling Udpendling fra Egen pendling Radial pendling Pendling på tværs Bliver i Centralkommune Indre Ydre I alt Håndflade i Indre Ydre Øvrige hovedstads- I alt på området byfingre byfingre radialt øvrigt byfingre byfingre område og kiler tværs I alt % % % % % % % % % % % Håndfladen Ydre Håndflade - Nord 29 40 12 2 54 3 11 1 3 17 100 Ydre Håndflade - Vest 27 36 23 2 61 4 5 1 3 12 100 Ydre Håndflade - Syd 15 48 9 0 57 3 11 2 13 28 100 Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik 2002. Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse 2002. Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 3.8 Beskæftigede bosat i de ydre dele af håndfladen. Hvor arbejder de? Udpendling fra Ydre dele af håndfladen: internt, radialt og på tværs 2002 Udpendling fra de øvrige dele af håndfladen Langt de fleste arbejdstagere, som er bosat i de ydre dele af håndfladen enten i nord, vest eller syd, pendler ud af det geografiske delområde. Det drejer sig om mere end 2 / 3 i alle delområderne. Den såkaldte egenpendling er således beskeden. Mod nord og vest arbejder lige godt en fjerdedel inden for samme geografiske delområde, mens egenpendlingen er af endnu mere beskeden størrelsesorden i den Ydre håndflade mod syd. De største pendlingsstrømme fra de ydre dele af håndfladen går mod Centralkommunerne. Pendlingsstrømmene afspejler endvidere, at der er mange arbejdspladser i de Indre dele af Frederikssunds- og Roskildefingeren. Der er derfor mange af de bosatte i den nordlige og sydlige del af håndfladen, som pendler på tværs, mens bosatte i den vestlige del af håndfladen i mindre omfang pendler på tværs. Pendlingen fra de ydre dele af håndfladen til Centralkommunerne sker overvejende til stationsnært beliggende arbejdspladser. Når det gælder den øvrige radiale pendling eller pendling på tværs, foregår den kun i meget beskedent omfang til stationsnære arbejdspladser. Uden for Centralkommunerne er det i bedste fald kun omkring 20% af pendlingen, der sker til stationsnært beliggende arbejdspladser. Indpendling til Egen pendling Radial pendling Pendling på tværs Kommer fra Ude fra Inde fra Centralkommuner I alt Byfingre / Øvrige hovedstads- I alt på området byfinger radialt håndflade område og kiler tværs I alt % % % % % % % % % Indre byfingre Indre Helsingørfinger 39 11 5 14 30 21 10 31 100 Indre Hillerødfinger 33 4 7 19 31 27 9 36 100 Indre Farumfinger 35-7 17 24 31 9 41 100 Indre Frederikssundsfinger 28 4 6 21 31 32 9 41 100 Indre Roskildefinger 27 5 8 20 32 31 11 41 100 Indre Køgefinger 29 10 9 19 38 24 9 33 100 Indre Amagerfinger - - - - - - - - - Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 67-5 5 11 6 16 22 100 Ydre Hillerødfinger 36-7 9 16 18 29 48 100 Ydre Frederikssundsfinger 56-4 5 8 9 27 36 100 Ydre Roskildefinger 44-5 9 14 11 30 41 100 Ydre Køgefinger 54-8 7 15 9 21 30 100 I alt byfingre 36 - - - 26 - - 38 100 Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik 2002. Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse 2002. Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 3.9 Arbejdspladser i Indre og Ydre byfingre. Hvor kommer pendlerne fra? Intern pendling, radial indpendling eller indpendling på tværs 2002 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 149
3. Pendling Ansatte som pendler til arbejdspladserne i de geografiske delområder (indpendling). Indpendling til arbejdspladserne i Indre og Ydre byfingre Pendlingsopgørelsen 2002 viser, at en meget stor del af pendlingen til arbejdspladserne i byfingrene er pendling på tværs af byfingrene, herunder pendling fra det øvrige hovedstadsområde. Samlet set er der lidt flere der pendler på tværs af byfingrene til arbejdspladser i byfingrene, end der pendler internt i byfingrenes delområder, og pendlingen på tværs af byfingrene til arbejdspladser i byfingrene er samlet set 50% større end den radiale pendling. Den såkaldte egenpendling, dvs. pendling inden for det pågældende geografiske delområde, er generelt størst i de Ydre byfingre. Her er det typisk mellem halvdelen og to tredjedele af arbejdspladserne, der er besat af arbejdstagere bosat i det pågældende geografiske delområde. Den Ydre Roskildefinger og især den Ydre Hillerødfinger afviger herfra med færre arbejdstagere, som er bosat i det pågældende geografiske delområde. Til arbejdspladserne i den Ydre Hillerødfinger pendler næsten halvdelen på tværs af byfingrene, herunder fra det øvrige hovedstadsområde, mens kun 16% pendler radialt fra Centralkommunerne, den nordlige håndflade eller den Indre Hillerødfinger ud til arbejdspladser i den Ydre Hillerødfinger. Godt 30-40% pendler på tværs af byfingrene til arbejdspladser i de Indre byfingre. Langt de fleste kommer fra en anden byfinger, mens indpendlingen fra det øvrige hovedstadsområde kun udgør omkring 10%. De få stationsnære arbejdspladser, jfr. tabel 3.6, og den omfattende tværgående pendling indebærer, at langt de fleste benytter bil til arbejdspladserne beliggende i de Indre og Ydre byfingre. Indpendling til arbejdspladser i Centralkommunerne Som tidligere anført er der til trods for et øget antal arbejdspladser i Centralkommunerne i perioden 1994 til 2006 ikke sket en øget indpendling til Centralkommunerne. Tabel 3.10 viser hvor de der pendlede til arbejdspladser i Centralkommunerne i 2002 er bosatte. Indpendling til Centralkommunerne fra Samlet indpendling Antal bosatte Andel i % beskæftigede Indpendling til stationsnære arbejdspladser Antal bosatte beskæftigede Andel i % Håndfladen Ydre Håndflade - Nord 18.310 13% 13.845 76% Ydre Håndflade - Vest 16.168 12% 12.182 75% Ydre Håndflade - Syd 4.194 3% 2.795 67% Indre byfingre Indre Helsingørfinger 5.947 4% 4.624 78% Indre Hillerødfinger 11.716 9% 9.069 77% Indre Farumfinger 8.043 6% 6.035 75% Indre Frederikssundsfinger 9.529 7% 6.974 73% Indre Roskildefinger 10.225 7% 7.812 76% Indre Køgefinger 7.331 5% 5.472 75% Indre Amagerfinger 6.140 4% 4.280 70% Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 4.878 4% 3.815 78% Ydre Hillerødfinger 3.917 3% 3.045 78% Ydre Frederikssundsfinger 3.136 2% 2.332 74% Ydre Roskildefinger 4.451 3% 3.421 77% Ydre Køgefinger 7.311 5% 5.605 77% Kiler 7.040 5% 5.339 76% Øvrige hovedstadsområde 8.433 6% 6.472 77% I alt indpendling 136.769 100% 103.117 75% Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik 2002. Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse 2002. Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 3.10 Indpendling til arbejdspladser i Centralkommunerne. Hvor kommer indpendlerne fra? Indpendlingen fordelt på de geografiske delområder fingerbystrukturen, hvor indpendlerne er bosat 2002 150 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
3. Pendling Egenpendling til arbejdspladser i byfingrene dvs. andel som er bosat og arbejder i samme delområde 40 til 70% 30 til 39% 20 til 29% Andel radial udpendling dvs. andel bosatte som arbejder i samme radial inkl. Centralkommunerne 30 til 39% 20 til 29% 0 til 19% Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik 2002. Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse 2002. Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.17 Andel ansatte på arbejdspladser i de geografiske delområder (byfingre), som er bosat i samme geografiske delområde (egenpendling), 2002 Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik 2002. Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse 2002. Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.18 Andel ansatte på arbejdspladser i de geografiske delområder (byfingre), som er bosat uden for det geografiske delområde, men i samme radial inkl. Centralkommunerne (radial indpendling), 2002 Radialpendling fra Centralkommunerne til byfingrene hvor kommer pendlerne fra (andel i %) 20 til 29% 0 til 19% Indpendling på tværs til arbejdspladser i byfingrene dvs. andel ansatte bosat i andre byfingre eller udenfor Fingerbyen 42 til 48% 36 til 41% 28 til 35% 22 til 27% Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik 2002. Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse 2002. Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.19 Andel ansatte på arbejdspladser i de geografiske delområder (byfingre), som er bosat i Centralkommunerne, 2002 Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik 2002. Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse 2002. Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.20 Andel ansatte på arbejdspladser i de geografiske delområder (byfingre), som er bosat i en anden byfinger eller uden for Fingerbyen (indpendling på tværs), 2002 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 151
3. Pendling Fordeling af indpendlere til Centralkommunerne Fingerbyen 10 til 14% 6 til 9% 4 til 5% 1 til 3% Kiler og øvrige region 6 til 9% (1) 4 til 5% (1) 1 til 3% (1) Antal indpendlere til arbejdspladser i Centralkommunerne Fingerbyen 15.000 til 20.000 10.000 til 15.000 5.000 til 10.000 0 til 5.000 Kiler og øvrige region 5.000 til 10.000 *Øvrige region Nord og Syd tilsammen ** Alle Ydre kiler tilsammen Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik 2002. Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse 2002. Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.21 Fordeling på geografiske delområder af beskæftigede, som pendler til arbejdspladser i Centralkommunerne, 2002 *Øvrige region Nord og Syd tilsammen ** Alle Ydre kiler tilsammen Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik 2002. Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse 2002. Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.22 Antal bosatte beskæftigede i de geografiske delområder som pendler til arbejdspladser i Centralkommunerne, 2002 De største pendlingsstrømme kommer fra de umiddelbare naboområder i de Ydre dele af håndfladen og de Indre byfingre. Men det er karakteristisk, at der fra alle dele af Fingerbyen er en betydelig indpendling til Centralkommunerne. Tabel 3.10 viser, at 3 / 4 af arbejdspladserne i Centralkommunerne ligger stationsnært. Indpendling til arbejdspladser i de ydre dele af håndfladen Umiddelbart betyder den tværgående pendling ikke så meget til arbejdspladserne i de Ydre dele af håndfladen. Omkring halvdelen af arbejdspladserne i de Ydre dele af håndfladen er besat med ansatte, som pendler radialt enten fra Centralkommunerne eller fra byfingrene. En del af denne pendling kan imidlertid også indebære pendling på tværs. Omkring hver tredje arbejdstager kommer fra den pågældende Ydre del af håndfladen, mens betydeligt færre pendler på tværs. Indpendling til Egen pendling Radial pendling Pendling på tværs Kommer fra området Centralkommune Indre byfingre Ydre byfingre I alt radialt Håndflade i øvrigt Indre byfingre Ydre byfingre Øvrige Hovedstadsområde og kiler I alt på tværs I alt % % % % % % % % % % % Håndfladen Ydre Håndflade - Nord 30 28 16 3 47 4 9 3 6 23 100 Ydre Håndflade - Vest 36 26 16 5 47 4 7 1 5 17 100 Ydre Håndflade - Syd 35 34 18 0 52 3 5 2 2 13 100 Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik 2002. Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse 2002. Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 3.11 Indpendling til arbejdspladser i de Ydre dele af håndfladen. Hvor kommer pendlerne fra? Intern pendling, radial indpendling eller indpendling på tværs 2002 152 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
3. Pendling Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 153
Bilag 1 - Pendlingstabeller Pendling fra Indre Helsingørfinger Pendling 0-600 m Bosatte pendlere til station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Indre Helsingørfinger 6.690 31 784 12 I alt 6.690 31 784 12 Radial pendling Ydre Helsingørfinger 874 4 275 31 Ydre håndflade Nord 1.224 6 311 25 Centralkommunerne 5.947 27 4.624 78 I alt 8.045 37 5.210 65 På tværs Øvrige byfingre 5.683 26 1.076 19 Ydre håndflade Vest og Syd 288 1 58 20 Øvrige hovedstadsområde og kiler 1.198 5 101 8 I alt 7.169 33 1.235 17 Pendling i alt 21.904 100 7.229 33 Beskæftigede bosat i Indre Helsingørfinger og hvor de pendler til Pendling fra Indre Hillerødfinger Pendling 0-600 m Bosatte pendlere til station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Indre Hillerødfinger 14.250 35 3.705 26 I alt 14.250 35 3.705 26 Radial pendling Ydre Hillerødfinger 1.286 3 182 14 Ydre håndflade Nord 3.076 8 715 23 Centralkommunerne 11.716 29 9.069 77 I alt 16.078 40 9.966 62 På tværs Øvrige byfingre 7.647 19 1.451 19 Ydre håndflade Vest og Syd 810 2 123 15 Øvrige hovedstadsområde og kiler 1.574 4 100 6 I alt 10.031 25 1.674 17 Pendling i alt 40.359 100 15.345 38 Beskæftigede bosat i Indre Hillerødfinger og hvor de pendler til Pendling fra Indre Farumfinger Pendling 0-600 m Bosatte pendlere til station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Indre Farumfinger 7.678 25 2.619 34 I alt 7.678 25 2.619 34 Radial pendling Ydre Farumfinger - - - - Ydre håndflade Nord 2.909 9 694 24 Centralkommunerne 8.043 26 6.035 75 I alt 10.952 35 6.729 61 På tværs Øvrige byfingre 10.263 33 2.189 21 Ydre håndflade Vest og Syd 886 3 111 13 Øvrige hovedstadsområde og kiler 1.223 4 58 5 I alt 12.372 40 2.358 19 Pendling i alt 31.002 100 11.706 38 Beskæftigede bosat i Indre Farumfinger og hvor de pendler til 154 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Pendling til Indre Helsingørfinger Bilag 1 - Pendlingstabeller Pendling 0-600 m Arbejdspladser fra station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Indre Helsingørfinger 6.690 39 784 12 I alt 6.690 39 784 12 Radial pendling Ydre Helsingørfinger 1.856 11 134 7 Ydre håndflade Nord 847 5 85 10 Centralkommunerne 2.399 14 223 9 I alt 5.102 30 442 9 På tværs Øvrige byfingre 3.458 20 255 7 Ydre håndflade Vest og Syd 255 1 16 6 Øvrige hovedstadsområde og kiler 1.701 10 83 5 I alt 5.414 31 354 7 Pendling i alt 17.206 100 1.580 9 Arbejdspladser i Indre Helsingørfinger og hvor pendlerne kommer fra Pendling til Indre Hillerødfinger Pendling 0-600 m Arbejdspladser fra station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Indre Hillerødfinger 14.250 33 3.705 26 I alt 14.250 33 3.705 26 Radial pendling Ydre Hillerødfinger 1.925 4 445 23 Ydre håndflade Nord 3.110 7 965 31 Centralkommunerne 8.365 19 2.099 25 I alt 13.400 31 3.509 26 På tværs Øvrige byfingre 10.642 24 2.557 24 Ydre håndflade Vest og Syd 1.124 3 305 27 Øvrige hovedstadsområde og kiler 3.696 9 743 20 I alt 15.282 36 3.605 24 Pendling i alt 42.932 100 10.819 25 Arbejdspladser i Indre Hillerødfinger og hvor pendlerne kommer fra Pendling til Indre Farumfinger Pendling 0-600 m Arbejdspladser fra station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Indre Farumfinger 7.678 35 2.619 34 I alt 7.678 35 2.619 34 Radial pendling Ydre Farumfinger - - - - Ydre håndflade Nord 1.499 7 538 36 Centralkommunerne 3.810 17 1.216 32 I alt 5.309 24 1.754 33 På tværs Øvrige byfingre 6.214 28 1.899 31 Ydre håndflade Vest og Syd 667 3 213 32 Øvrige hovedstadsområde og kiler 1.989 9 582 29 I alt 8.870 41 2.694 30 Pendling i alt 21.857 100 7.067 32 Arbejdspladser i Indre Farumfinger og hvor pendlerne kommer fra Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 155
Bilag 1 - Pendlingstabeller Pendling fra Indre Frederikssundsfinger Pendling 0-600 m Bosatte pendlere til station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Indre Frederikssundsfinger 15.550 40 4.114 26 I alt 15.550 40 4.114 26 Radial pendling Ydre Frederikssundsfinger 301 1 106 35 Ydre håndflade Nord 1.608 4 185 12 Centralkommunerne 9.529 25 6.974 73 I alt 11.438 29 7.265 64 På tværs Øvrige byfingre 8.481 22 1.854 22 Ydre håndflade Nord og Syd 2.130 5 456 21 Øvrige hovedstadsområde og kiler 1.253 3 43 3 I alt 11.864 31 2.353 20 Pendling i alt 38.852 100 13.732 35 Beskæftigede bosat i Indre Frederikssundsfinger og hvor de pendler til Pendling fra Indre Roskildefinger Pendling 0-600 m Bosatte pendlere til station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Indre Roskildefinger 18.762 44 4.513 24 I alt 18.762 44 4.513 24 Radial pendling Ydre Roskildefinger 1.096 3 240 22 Ydre håndflade Vest 2.198 5 540 25 Centralkommunerne 10.225 24 7.812 76 I alt 13.519 32 8.592 64 På tværs Øvrige byfingre 7.645 18 1.528 20 Ydre håndflade Nord og Syd 1.193 3 263 22 Øvrige hovedstadsområde og kiler 1.421 3 68 5 I alt 10.259 24 1.859 18 Pendling i alt 42.540 100 14.964 35 Beskæftigede bosat i Indre Roskildefinger og hvor de pendler til Pendling fra Indre Køgefinger Pendling 0-600 m Bosatte pendlere til station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Indre Køgefinger 6.705 26 2.592 39 I alt 6.705 26 2.592 39 Radial pendling Ydre Køgefinger 1.346 5 307 23 Ydre håndflade Vest 1.410 5 358 25 Centralkommunerne 7.331 28 5.472 75 I alt 10.087 38 6.137 61 På tværs Øvrige byfingre 7.630 29 1.537 20 Ydre håndflade Nordt og Syd 686 3 135 20 Øvrige hovedstadsområde og kiler 1.170 4 60 5 I alt 9.486 36 1.732 18 Pendling i alt 26.278 100 10.461 40 Beskæftigede bosat i Indre Køgefinger og hvor de pendler til 156 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Pendling til Indre Frederikssundsfinger Bilag 1 - Pendlingstabeller Pendling 0-600 m Arbejdspladser fra station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Indre Frederikssundsfinger 15.550 28 4.114 26 I alt 15.550 28 4.114 26 Radial pendling Ydre Frederikssundsfinger 2.442 4 632 26 Ydre håndflade Nord 3.219 6 560 17 Centralkommunerne 11.765 21 2.249 19 I alt 17.426 31 3.441 20 På tværs Øvrige byfingre 15.306 27 2.594 17 Ydre håndflade Nord og Syd 2.549 5 429 17 Øvrige hovedstadsområde og kiler 5.096 9 914 18 I alt 22.950 41 3.937 17 Pendling i alt 55.926 100 11.492 21 Arbejdspladser i Indre Frederikssundsfinger og hvor pendlerne kommer fra Pendling til Indre Roskildefinger Pendling 0-600 m Arbejdspladser fra station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Indre Roskildefinger 18.762 27 4.513 24 I alt 18.762 27 4.513 24 Radial pendling Ydre Roskildefinger 3.159 5 740 23 Ydre håndflade Vest 5.213 8 1.110 21 Centralkommunerne 13.699 20 3.066 22 I alt 22.071 32 4.916 22 På tværs Øvrige byfingre 18.479 27 3.736 20 Ydre håndflade Nord og Syd 2.450 4 499 20 Øvrige hovedstadsområde og kiler 7.335 11 1.297 18 I alt 28.264 41 5.532 20 Pendling i alt 69.097 100 14.961 22 Arbejdspladser i Indre Roskildefinger og hvor pendlerne kommer fra Pendling til Indre Køgefinger Pendling 0-600 m Arbejdspladser fra station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Indre Køgefinger 6.705 29 2.592 39 I alt 6.705 29 2.592 39 Radial pendling Ydre Køgefinger 2.417 10 789 33 Ydre håndflade Vest 2.089 9 273 13 Centralkommunerne 4.349 19 636 15 I alt 8.855 38 1.698 19 På tværs Øvrige byfingre 4.773 21 763 16 Ydre håndflade Nordt og Syd 636 3 79 12 Øvrige hovedstadsområde og kiler 2.159 9 398 18 I alt 7.568 33 1.240 16 Pendling i alt 23.128 100 5.530 24 Arbejdspladser i Indre Køgefinger og hvor pendlerne kommer fra Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 157
Bilag 1 - Pendlingstabeller Pendling fra Ydre Helsingørfinger Pendling 0-600 m Bosatte pendlere til station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Ydre Helsingørfinger 13.264 47 3.965 30 I alt 13.264 47 3.965 30 Radial pendling Indre Helsingørfinger 1.856 7 134 7 Ydre håndflade Nord 753 3 198 26 Centralkommunerne 4.878 17 3.815 78 I alt 7.487 26 4.147 55 På tværs Øvrige byfingre 4.402 16 686 16 Ydre håndflade Vest og Syd 224 1 42 19 Øvrige hovedstadsområde og kiler 3.003 11 108 4 I alt 7.629 27 836 11 Pendling i alt 28.380 100 8.948 32 Beskæftigede bosat i Ydre Helsingørfinger og hvor de pendler til Pendling fra Ydre Hillerødfinger Pendling 0-600 m Bosatte pendlere til station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Ydre Hillerødfinger 9.651 43 1.481 15 I alt 9.651 43 1.481 15 Radial pendling Indre Hillerødfinger 1.925 9 445 23 Ydre håndflade Nord 769 3 181 24 Centralkommunerne 3.917 17 3.045 78 I alt 6.611 29 3.671 56 På tværs Øvrige byfingre 3.595 16 676 19 Ydre håndflade Vest og Syd 256 1 44 17 Øvrige hovedstadsområde og kiler 2.322 10 135 6 I alt 6.173 28 855 14 Pendling i alt 22.435 100 6.007 27 Beskæftigede bosat i Ydre Hillerødfinger og hvor de pendler til 158 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Bilag 1 - Pendlingstabeller Pendling til Ydre Helsingørfinger Pendling 0-600 m Arbejdspladser fra station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Ydre Helsingørfinger 13.264 67 3.965 30 I alt 13.264 67 3.965 30 Radial pendling Indre Helsingørfinger 874 4 275 31 Ydre håndflade Nord 225 1 66 29 Centralkommunerne 1.056 5 253 24 I alt 2.155 11 594 28 På tværs Øvrige byfingre 1.148 6 291 25 Ydre håndflade Vest og Syd 87 0 21 24 Øvrige hovedstadsområde og kiler 3.240 16 932 29 I alt 4.475 22 1.244 28 Pendling i alt 19.894 100 5.803 29 Arbejdspladser i Ydre Helsingørfinger og hvor pendlerne kommer fra Pendling til Ydre Hillerødfinger Pendling 0-600 m Arbejdspladser fra station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Ydre Hillerødfinger 9.651 36 1.481 15 I alt 9.651 36 1.481 15 Radial pendling Indre Hillerødfinger 1.286 5 182 14 Ydre håndflade Nord 560 2 84 15 Centralkommunerne 2.354 9 343 15 I alt 4.200 16 609 15 På tværs Øvrige byfingre 4.633 17 535 12 Ydre håndflade Vest og Syd 318 1 45 14 Øvrige hovedstadsområde og kiler 7.800 29 1.076 14 I alt 12.751 48 1.657 13 Pendling i alt 26.602 100 3.747 14 Arbejdspladser i Ydre Hillerødfinger og hvor pendlerne kommer fra Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 159
Bilag 1 - Pendlingstabeller Pendling fra Ydre Frederikssundsfinger Pendling 0-600 m Bosatte pendlere til station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Ydre Frederikssundsfinger 6.398 34 1.975 31 I alt 6.398 34 1.975 31 Radial pendling Indre Frederikssundsfinger 2.442 13 632 26 Ydre håndflade Vest 362 2 41 11 Centralkommunerne 3.136 17 2.332 74 I alt 5.940 321 3.005 51 På tværs Øvrige byfingre 3.737 20 736 20 Ydre håndflade Nord og Syd 554 3 111 20 Øvrige hovedstadsområde og kiler 2.158 11 27 1 I alt 6.449 34 874 14 Pendling i alt 18.787 100 5.854 31 Beskæftigede bosat i Ydre Frederikssundsfinger og hvor de pendler til Pendling fra Ydre Roskildefinger Pendling 0-600 m Bosatte pendlere til station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Ydre Roskildefinger 11.525 45 3.140 27 I alt 11.535 45 3.140 27 Radial pendling Indre Roskildefinger 3.159 12 740 23 Ydre håndflade Vest 453 2 89 20 Centralkommunerne 4.451 17 3.421 77 I alt 8.063 31 4.250 53 På tværs Øvrige byfingre 3.048 12 658 22 Ydre håndflade Nord og Syd 403 2 83 21 Øvrige hovedstadsområde og kiler 2.634 10 25 1 I alt 6.085 24 766 13 Pendling i alt 25.673 100 8.156 32 Beskæftigede bosat i Ydre Roskildefinger og hvor de pendler til Pendling fra Ydre Køgefinger Pendling 0-600 m Bosatte pendlere til station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Ydre Køgefinger 11.563 36 3.359 29 I alt 11.563 36 3.359 29 Radial pendling Indre Køgefinger 2.417 8 789 33 Ydre håndflade Vest 991 3 217 22 Centralkommunerne 7.311 23 5.605 77 I alt 10.719 33 6.611 62 På tværs Øvrige byfingre 6.644 21 1.577 24 Ydre håndflade Nord og Syd 654 2 119 18 Øvrige hovedstadsområde og kiler 2.645 8 81 3 I alt 9.943 31 1.777 18 Pendling i alt 32.225 100 11.747 36 Beskæftigede bosat i Ydre Køgefinger og hvor de pendler til 160 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Pendling til Ydre Frederikssundsfinger Bilag 1 - Pendlingstabeller Pendling 0-600 m Arbejdspladser fra station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Ydre Frederikssundsfinger 6.398 56 1.975 31 I alt 6.398 56 1.975 31 Radial pendling Indre Frederikssundsfinger 301 3 106 35 Ydre håndflade Nord 91 1 27 30 Centralkommunerne 535 5 148 28 I alt 927 8 281 30 På tværs Øvrige byfingre 854 8 256 30 Ydre håndflade Nord og Syd 104 1 33 32 Øvrige hovedstadsområde og kiler 3.090 27 802 26 I alt 4.048 36 1.091 27 Pendling i alt 11.373 100 3.347 29 Arbejdspladser i Ydre Frederikssundsfinger og hvor pendlerne kommer fra Pendling til Ydre Roskildefinger Pendling 0-600 m Arbejdspladser fra station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Ydre Roskildefinger 11.525 44 3.140 27 I alt 11.525 44 3.140 27 Radial pendling Indre Roskildefinger 1.096 4 240 22 Ydre håndflade Vest 356 1 66 19 Centralkommunerne 2.326 9 600 26 I alt 3.778 14 906 24 På tværs Øvrige byfingre 2.601 10 743 29 Ydre håndflade Nord og Syd 307 1 74 24 Øvrige hovedstadsområde og kiler 7.889 30 2.414 32 I alt 10.797 41 3.331 31 Pendling i alt 26.100 100 7.377 28 Arbejdspladser i Ydre Roskildefinger og hvor pendlerne kommer fra Pendling til Ydre Køgefinger Pendling 0-600 m Arbejdspladser fra station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Ydre Køgefinger 11.563 54 3.359 29 I alt 11.563 54 3.359 29 Radial pendling Indre Køgefinger 1.346 6 307 23 Ydre håndflade Vest 376 2 85 23 Centralkommunerne 1.528 7 431 28 I alt 3.250 15 823 25 På tværs Øvrige byfingre 1.683 8 393 23 Ydre håndflade Nord og Syd 183 1 50 27 Øvrige hovedstadsområde og kiler 4.538 21 1.295 29 I alt 6.404 30 1.738 27 Pendling i alt 21.217 100 5.920 28 Arbejdspladser i Ydre Køgefinger og hvor pendlerne kommer fra Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 161
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Indledning Et løbende overblik over omfang og beliggenhed af planlagte byggemuligheder (rummelighed) er væsentlig for, at Miljøministeriet kan varetage de overordnede interesser i hovedstadsområdets planlægning med henblik på administration og videreudvikling af Fingerplan 2007, herunder ved fastlæggelse af rækkefølge for byudvikling og byomdannelse i den kommunale planlægning. Et sådant overblik er derfor også væsentligt for, at kommunerne i deres planlægning kan påtage sig et regionalt ansvar. By- og Landskabsstyrelsen har derfor igangsat et projekt i flere faser med henblik på at belyse, hvor (egne, kommuner, fingerplanens hovedstruktur) og hvor meget (arealstørrelser, skønnede etagemetre) der kan bygges til forskellige byformål (boliger, kontor, erhverv osv.). Kapitel 4 indeholder resultater af en første fase, nemlig registrering af omfang og beliggenhed af ubebyggede arealer planlagt til byformål. De rummelighedsopgørelser, som Hovedstadens Statistikkontor (HSK) og HUR tidligere har lavet, har gennem tiderne været udsat for en del kritik fra kommunerne. Opgørelserne var baseret på registre og en række teoretiske antagelser, som gjorde at kommunerne ikke umiddelbart kunne genkende rummelighedsopgørelserne i forhold til deres planlægningsmæssige hverdag. By- og Landskabsstyrelsen har derfor valgt en helt ny fremgangsmåde ved tilvejebringelsen af oplysninger om omfang og beliggenhed af byggemuligheder ifølge gældende planer (rummelighed). Der er anvendt metoder, som skulle sikre genkendelige billeder i forhold til den kommunale planlægning. Første fase i opbygningen af et nyt overblik over planlagte byggemuligheder (rummelighed) er en registrering af samtlige ubebyggede arealer inden for byområdet i hovedstadsområdet 2006 med efterfølgende identifikation af arealernes planlagte anvendelse. Anden fase består i en registrering af planlagt byomdannelse, hvor planlagt byomdannelse forstås bredt. Registreringen omfatter omfang og beliggenhed af planlagte byggemuligheder på allerede bebyggede arealer, som i den kommunale planlægning forudsættes omdannet. Registreringen i anden fase er påbegyndt og er et nødvendigt supplement til dette kapitels registreringer af de ubebyggede arealer planlagt til byformål. Registreringen af planlagt byomdannelse sker på grundlag af kommunernes plandokumenter, idet evt. supplerende oplysninger indhentes direkte fra kommunerne. En første afrapportering om planlagt byomdannelse forventes inden sommeren 2008. Tredje fase vil bestå i alternative scenarier for fortætning i traditionelle erhvervsområder. Erfaringen er, at en væsentlig del af nybyggeriet til erhvervsformål finder sted på allerede bebyggede arealer i form af udvidelser af eksisterende virksomheder i erhvervsområderne, men også at de samlede byggemuligheder ifølge kommuneplanrammerne sjældent udnyttes fuldt ud. Endelig vil fjerde fase bestå i en registrering af lavt udnyttede byområder. Denne registrering kan indgå i vurderinger af mere langsigtede omdannelses- og fortætningspotentialer i Fingerbyen. I HSK s og HUR s tidligere rummelighedsopgørelser blev der skelnet mellem rummelighed (byggemuligheder) på ubebyggede arealer og fortætningsrummelighed (byggemuligheder på allerede bebyggede arealer). Opgørelserne af både rummelighed på ubebyggede arealer og fortætningsrummelighed var baseret på teoretiske definitioner. Ubebyggede arealer blev defineret som samtlige arealer i de kommuneplanrammer fastlagt til byformål, som var udnyttet mindre end 50%, dvs. hvor bygningsmassen havde en samlet volumen under halvdelen af det maksimalt mulige ifølge rammebestemmelserne. I de fleste af de resterende kommuneplanrammer var der en fortætningsrummelighed, som blev defineret som forskellen mellem de maksimale byggemuligheder ud fra rammebestemmelserne og volumen af den eksisterende bygningsmasse. By- og Landskabsstyrelsens registrering af ubebyggede arealer er i princippet en arealgennemgang matrikel for matrikel af alle matrikler i byområdet, hvor ubebyggede arealer identificeres som på et luftfoto. En matrikel defineres som et ubebygget areal planlagt til byformål, hvis matriklen ligger i byområdet, som fastlagt i Fingerplan 2007, er planlagt til byformål, og ifølge observationerne er uden bygninger af betydning og har en vis størrelse og form, som muliggør 162 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål bebyggelse. Til identifikationen anvendes en række tekniske GIS-baserede hjælpemidler, jfr. faktaboks med en mere teknisk beskrivelse af fremgangsmåden. Arealanvendelsen er fastlagt ud fra HUR s Arealundersøgelse 2002 suppleret med oplysninger om senere arealudlæg i regionplantillæg og Regionplan 2005. Der kan efterfølgende være sket ændringer i arealanvendelsen på nogle arealer. Det kan give et lidt anderledes billede i den enkelte kommune, men vil næppe påvirke det samlede overblik væsentligt. Udgangspunktet for analysen er byområdet i Fingerplan 2007, som er videreført fra HUR s Regionplan 2005. Der benyttes følgende fremgangsmåde: 1. Fællesmængden mellem byområdet og TOP10DK-temaerne og prohibitivt beskyttede arealer slettes. 2. Små arealer og arealer med en form, som gør dem ubebyggelige, sies fra. Det sker ved først at beregne arealerne af de resterende opsplittede områder. Arealer under 750 m 2 sies fra. Dernæst beregnes perimeteren af de resterende arealer. Arealer hvor areal/perimeter er under 3,9 sies fra. 3. De resterende arealer opdeles ved hjælp af Matrikelkortet. 4. Arealer, der er beliggende på matrikuleret vej, eller som udgør mindre end 75% af matriklens registrerede areal, sies fra. 5. De resterende arealer krydtjekkes via matrikelnummer og ejendomsnummer. Arealer, hvor der er registreret en bygning, sies fra. 6. De resterende arealer tjekkes - som en sidste kontrol - i forhold til Ortofoto 2006. Arealer med fysiske strukturer, som ikke er registreret i BBR, sies fra. 7. Planlagt anvendelse fastlægges. De ubebyggede arealer (polygoner) omsættes til punkter via polygonets centriodekoordinater. Herefter fastlægges planlagt arealanvendelse ud fra følgende kilder: HUR s Arealundersøgelse 2002 (3), regionplantillægget akutte boligudlæg til Regionplan 2001 (2) og Regionplan 2005 s arealudlæg (1) og lokalplaner for Stevns Kommune (4). Tallene i parentes angiver prioriteringen af den planlagte anvendelse i tilfælde af overlap. Der registreres følgende anvendelser: Bolig, Bolig og erhverv, Kontor, Erhverv, Andet byformål, Natur, landbrug mm. og Ingen planoplysninger. Faktaboks: Fremgangsmåde ved registrering af ubebyggede arealer planlagt til byformål Sammenfatning By- og Landskabsstyrelsen har anvendt en ny metode til registrering af ubebyggede arealer planlagt til byformål. Metoden svarer til en gennemgang af byområdet matrikel for matrikel på et luftfoto. Resultatet af registreringen skulle derfor være genkendelighed i den kommunale planverden. Registreringen af omfang og beliggenhed af ubebyggede arealer - og skøn over byggemuligheder på disse arealer - udgør ikke en udtømmende registrering af samtlige planlagte byggemuligheder. Der vil være byggemuligheder på allerede bebyggede arealer ved byomdannelse og fortætning. Disse byggemuligheder registreres i efterfølgende faser af By- og Landskabsstyrelsens rummelighedsprojekt. Der er samlet i hovedstadsområdet som helhed registreret 4.637 ha, som er ubebyggede arealer planlagt til byformål. Det svarer til næsten 10% af det samlede byområde i hovedstadsområdet. I registreringen indgår ikke de landområder i det ydre storbyområde, som er udpeget i Fingerplan 2007. Disse områder er i Fingerplan 2007 opgjort til 7.776 ha, hvoraf 2.068 ha er omfattet af prohibitiv beskyttelse. Landområderne i byfingrene rummer således 5.708 ha potentielle arealer til byformål ud over de registrerede ubebyggede arealer i byområdet, idet det er en kommunal kompetence at afveje byudviklingsinteressen i byfingrenes landområder med andre arealinteresser forudsat at de overordnede interesser respekteres. 41% af de ubebyggede arealer ligger uden for Fingerbyen, hvor de udgør 14% af byområdet. 59% ligger inden for Fingerbyen, hvor de udgør 5% af det samlede byområde. 75% af de ubebyggede arealer i Fingerbyen er i de Ydre byfingre, hvor 12% af byområdet er ubebygget. 75% af de ubebyggede arealer i de Ydre byfingre ligger mere end 1.200 m fra en station. Kun 5% ligger inden for 600 m fra en station. I de Indre byfingre udgør de ubebyggede arealer 3% af byområdet, mens de ubebyggede arealer i håndfladen udgør 1,5% af byområdet. I håndfladen og de Indre byfingre vil hovedparten af den fremtidige byudvikling ske som byomdannelse. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 163
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål 1 / 3 af de ubebyggede arealer er planlagt til boliger. 2 / 3 ligger uden for Fingerbyen, 60% heraf ved et kommunecenter. Der er store boligbyggemuligheder ved samtlige kommunecentre uden for Fingerbyen. I Fingerbyen ligger godt halvdelen af de ubebyggede arealer til boligformål længere end 1.200 m fra en station. De ubebyggede arealer planlagt til boligformål skønnes at rumme 35.000 boliger, hvoraf 2.000 i Indre storbyområde, 3.000 i de Indre byfingre, 9.000 i de Ydre byfingre og 20.000 uden for Fingerbyen. Medregnes byggemulighederne på ubebyggede arealer planlagt til blandede bolig- og erhvervsformål, er der ubebyggede arealer til mindst 42.000 boliger i hovedstadsområdet. Til sammenligning er der i den seneste 12 års periode nyopført 51.000 i hovedstadsområdet. En væsentlig del af det fremtidige nybyggeri forventes at ske i byomdannelsesområder. 5% af de ubebyggede arealer er planlagt til kontor- og centerformål. Kun 1 / 3 ligger inden for 600 m fra en station. En mindre del af de ubebyggede arealer planlagt til blandede bolig- og erhvervsformål ligger ligeledes inden for 600 m fra en station, men størstedelen ligger ikke-stationsnært. Samlet skønnes arealerne at rumme byggemuligheder til 3 mio. intensivt erhvervsbyggeri. Til sammenligning blev der i de seneste 12 år opført 2,8 mio. etagemeter intensivt erhvervsbyggeri (kontor, detailhandel, hotel, restaurant mv.). En væsentlig del af det fremtidige nybyggeri til intensive erhvervsformål forventes at ske i byomdannelsesområder. Godt 20% af de ubebyggede arealer er planlagt til erhvervsformål, heraf 70% i Fingerbyen og 30% uden for Fingerbyen. Samlet skønnes disse arealer at kunne rumme mellem 2,5 mio. og 3,5 mio. erhvervsbyggeri. Til sammenligning blev der i den seneste 12 års periode opført 3,2 mio. etagemeter ekstensivt erhvervsbyggeri. Erfaringen fra bl.a. Københavns Amt er, at ca. halvdelen af det traditionelle erhvervsbyggeri sker som fortætningsbyggeri på allerede bebyggede arealer, ofte som udvidelser af eksisterende virksomheder. 16% af det ubebyggede arealer er planlagt til andet byformål. 60% heraf ligger i Fingerbyen, 40% uden for. Arealerne skønnes at rumme godt 2 mio. etagemeter. Til sammenligning er der i den seneste 12 års periode opført i alt 1,4 mio. etagemeter til byformål, som hverken er boliger eller erhverv, dvs. fortrinsvis institutionsbyggeri. En del af dette byggeri vil fremover blive opført i byomdannelsesområder. Inden sommeren 2008 forventes en opgørelse over omfang og beliggenhed af områder planlagt til byomdannelse (i bred forstand), og et skøn over de planlagte byggemuligheder i disse områder. Ubebyggede arealer planlagt til byformål i hovedstadsområdet som helhed. Opgørelsen giver et billede af omfang og beliggenhed af ubebyggede arealer planlagt til byformål i den regionale og / eller kommunale planlægning inden Fingerplan 2007 trådte i kraft pr. 1. august 2007. Landområder i det Ydre storbyområde, som er udpeget i Fingerplan 2007, indgår således ikke i opgørelsen. Kommunerne har kompetencen til at inddrage disse arealer til byformål efter en forudgående afvejning af de samlede arealinteresser, forudsat at der fastlægges rækkefølge i den kommunale planlægning efter forudgående forhandling med staten, og at øvrige overordnede interesser respekteres. I Fingerplan 2007 er det samlede omfang af landområderne i byfingrene opgjort til 7.776 ha, hvoraf 2.068 ha er omfattet af prohibitiv beskyttelse, dvs. fredning, internationale beskyttelsesområder mv. Opgørelsen af ubebyggede arealer er første fase i By- og Landskabsstyrelsens opgørelser af planlagte byggemuligheder i hovedstadsområdet. Opgørelsen giver ikke et samlet billede af de planlagte byggemuligheder, jfr. indledningens beskrivelse af rummelighedsprojektets fire faser. At der f.eks. er store byggemuligheder i byomdannelsesområder, er de seneste års omfattende byudvikling i bl.a. Københavns og Gentofte Kommuner eksempler på. Det fremgår af Københavns Kommunes planredegørelse til kommuneplanstrategien 2007, at der i Kommuneplan 2001 blev konverteret 55,5 ha fra erhvervsformål til blandede by- og boligformål og i Kommuneplan 2005 62,5 ha. Tidligere undersøgelser fra bl.a. Københavns Amt har vist, at omkring halvdelen af erhvervsbyggeriet sker ved fortætninger i eksisterende erhvervsområder. 164 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Samlede arealudlæg til byformål Den foreliggende registrering viser, at der samlet i hovedstadsområdet er udlagt arealer på i alt 4.637 ha, som er ubebyggede arealer og planlagt til byformål. Det samlede byområde i hovedstadsområdet er opgjort til i alt 49.016 ha. Næsten 10% af det samlede byområde i hovedstadsområdet er således ubebygget. Planloven og Fingerplan 2007 fastslår, at byudvikling af regional betydning skal ske i det indre eller Ydre storbyområde, dvs. inden for Fingerbyen (håndfladen eller byfingrene). Uden for fingerbyen må der i det øvrige hovedstadsområde ske byudvikling af lokal karakter, som fortrinsvis skal lokaliseres i kommunecentrene, sekundært i de øvrige bysamfund uden for kommunecentrene. Fingerplan 2007 fastslår endvidere, at kommuneplanlægningen skal sikre at udlæg af ny byzone begrænses, og at rækkefølge skal bidrage til at sikre at byudvikling og byomdannelse koordineres med den overordnede trafikale infrastruktur, at der er et rigeligt og varieret udbud af planlagte byggemuligheder, som dog ikke væsentligt overstiger forventet nybyggeri i hovedstadsområdet i planperioden, at udviklingen mellem de forskellige egne sker afbalanceret, at udbygning af stationsnære områder fremmes, og at udbygning af byomdannelsesområder, som er velintegrerede i byen, skal fremmes. Samlet set er der meget store ubebyggede arealer, som allerede er planlagt til byformål. Byomdannelsesområderne vil fremover rumme en betydelig del af nybyggeriet både til bolig-, erhvervs- og institutionsformål. Det omfattende byggeri i Københavns Kommune i de seneste år er udtryk herfor. Det betyder, at de 10% af byområdet, som i dag er ubebygget langt fra skal rumme al nybyggeri i den kommende 12 årige kommuneplanperiode. De seneste 12 års boligbyggeri udgør 5-6% af boligmassen. Den demografiske udvikling i hovedstadsområdet peger ikke i retning af et øget boligbyggebehov, ligesom en væsentlig del af boligbyggeriet må forventes at ske i byomdannelsesområder. De seneste 12 års erhvervsbyggeri udgør 17% af erhvervsbygningsmassen, mens institutionsbyggeriet udgør 14% af bygningsmassen. Også når det gælder erhvervs- og institutionsbyggeri kan en væsentlig del af nybyggeriet forventes at ske i byomdannelsesområder, ligesom der ikke aktuelt er tegn på et stigende behov for nybyggeri. Samlet set ser der således ud til at være udlagt rigeligt areal til det forventede nybyggeri i de kommende år. Spørgsmålet er derfor, om byggemulighederne findes de rette steder i forhold til Fingerplanens strategi for byudvikling. Rummeligheden vil nedenfor blive belyst nærmere for de enkelte arealanvendelseskategorier. Den politiske redegørelse, som ledsager Fingerplan 2007, fremhæver, at HUR s Regionplan 2005 udlagde meget store arealer til byformål uden for Fingerbyen. Den politiske redegørelse vurderede, at de byggemuligheder, der hermed er skabt uden for Fingerbyen til byudvikling af lokal karakter, rækker væsentligt længere end den 12 årige planperiode i de kommende kommuneplaner 2009. Redegørelsen fastlægger derfor, at evt. nyudlæg skal pålægges en rækkefølgebestemmelse, der sikrer, at byudviklingen uden for Fingerbyen er af lokal karakter. Rækkefølgeplanlægningen kan bestå i, at det fastlægges, at nyudlæggene tidligst kan udnyttes efter den 12 årige planperiode, eller alternativt, at andre arealer med ringere beliggenhed enten udtages eller pålægges en rækkefølgebestemmelse om, at arealerne tidligst kan udnyttes efter den 12 årige planperiode. Opgørelsen bekræfter, at der uden for Fingerbyen er meget store ubebyggede arealer planlagt til byformål. Af de samlede ubebyggede arealer på 4.637 ha i hovedstadsområdet som helhed, ligger 41% uden for Fingerbyen. Uden for Fingerbyen er der således udlagt arealer på i alt 1.919 ha, som er ubebyggede og planlagt til byformål. Godt 14% af byområdet uden for Fingerbyen er ubebygget. I forhold til de eksisterende byområder er der således relativt større udvidelses- Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 165
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer Fingerbyen Uden for fingerbyen Hovedstadsområdet som helhed Afstand til station 0 600 m Afstand til station 600 m - 1.000 m 1.000 m - 1.200 m Ikke stationsnært I alt Kommunecenter Øvrige bysamfund Kiler Hovedstadsområdet I alt Landområde Knude- Øvrige Inden for punkts- statio- 4. grønne station ner ring I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Bolig 3,4 68,5 79,9 83,2 252,4 487,4 615,5 383,7 0,0 0,0 999,2 1.486,6 Kontor 41,5 30,6 75,4 49,3 15,2 212,0 20,2 0,0 0,0 0,0 20,2 232,2 Erhverv 14,7 11,1 54,4 29,7 583,6 693,5 126,8 184,7 0,0 0,0 311,5 1.005,0 Bolig / erhverv 17,1 50,0 21,7 4,0 355,3 448,1 3,7 12,3 0,0 11,7 27,7 475,8 Andet byformål 33,6 13,5 42,9 14,2 324,0 428,2 123,7 165,3 1,0 0,0 290,0 718,2 Natur - landbrug 2,4 0,0 26,1 13,4 236,6 276,1 31,0 5,9 9,9 0,0 46,8 322,9 Ingen planoplysninger 0,0 1,7 0,5 2,6 165,3 170,1 118,3 105,6 0,0 0,0 222,9 393,0 I alt 112,7 176,5 299,3 195,8 1.933,2 2.717,5 1.039,2 857,5 10,9 11,7 1.919,3 4.637,2 Kilde: By- og Landskabsstyrelsen Tabel 4.1 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i hovedstadsområdet 2006. Fordelt på planlagt anvendelse og beliggenhed inden for Fingerbyen (afstand til station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområdet) muligheder uden for Fingerbyen end i byfingrene. Fordelingen af de ubebyggede arealer planlagt til byformål på hovedstrukturens geografiske delområder fremgår af figur 4.1. I Fingerbyen er der udlagt arealer på i alt 2.717 ha, som er ubebyggede og planlagt til byformål. Det svarer til 5% af det samlede byområde i Fingerbyen. Planlagt arealanvendelse på de ubebyggede arealer - skøn over byggemuligheder Knapt 10% af de ubebyggede arealer planlagt til byformål er uden planlagt anvendelse, mens 7% har anvendelsesbestemmelsen natur - landbrug. 1 / 3 af de ubebyggede arealer er planlagt til boliger. I alt 1.487 ha. 2 / 3 af de ubebyggede arealer, som er planlagt til boligformål, ligger uden for Fingerbyen, mens 1 / 3 inden for Fingerbyen. Godt 60% af arealet uden for Fingerbyen ligger i tilknytning til kommunecentre, mens knapt 40% ligger i tilknytning til de øvrige bysamfund. I Fingerbyen ligger godt halvdelen længere end 1.200 m fra en station. Fordelingen af ubebyggede arealer planlagt til boliger på hovedstrukturens geografiske delområder fremgår af figur 4.2. De ubebyggede arealer planlagt til rene boligformål vurderes ud fra et groft skøn at kunne rumme ca. 35.000 boliger. De fordeler sig med 20.000 uden for Fingerbyen, 2.000 i Indre storbyområde, 3.000 i de Indre byfingre og 9.000 i de Ydre byfingre. Skønnet bygger på en forudsætning om, at der inden for 1.000 m fra en station i Centralkommunerne bygges i gennemsnit 75 boliger pr. ha og i den øvrige Fingerby i gennemsnit 40 boliger pr. ha, mens der i større afstande end 1.000 m fra en station i den Ydre håndflade og de Indre byfingre bygges i gennemsnit 30 boliger pr. ha, og der i de Ydre byfingre og uden for Fingerbyen bygges i gennemsnit 20 boliger pr. ha. Disse forudsætninger er baseret på de seneste 12 års byggeris fordeling mellem de forskellige boligtyper i de geografiske delområder. 10% af de ubebyggede arealer er planlagt til blandede bolig- og erhvervsformål. I alt 476 ha. Hovedparten af disse arealer ligger fjernt fra stationer i de Ydre byfingre. De er derfor foretaget et forsigtigt skøn, hvor halvdelen af arealerne bruges til boligformål, og hvor der ikke regnes med større bebyggelsestætheder end i de rene boligområder. Ud fra disse forudsætninger kan disse arealer rumme ca. 7.500 boliger, hvoraf 3.000 i Centralkommunerne. Samlet skønnes de ubebyggede arealer, som allerede er planlagt til den ene eller anden form for boligbebyggelse at kunne rumme godt 42.000 boliger. Sammenholdt med de seneste 12 års nybyggeri rækker det knapt nok til en 12-årig planperiode. En betydelig del af nybyggeriet skønnes imidlertid at ske på allerede bebyggede arealer i form af byomdannelse. Boligbyggemuligheder i byomdannelsesområder vil blive kortlagt i anden fase af By- og Landskabsstyrelsens 166 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål rummelighedsprojekt. Som eksempel på potentialerne i byomdannelsesområderne kan nævnes, at Københavns Kommune i Kommuneplan 2005 angiver, at kommuneplanen giver mulighed for at etablere 40.000 boliger. Byggemulighederne på ubebyggede arealer planlagt til rene boligformål i Centralkommunerne skønnes at være godt 1.500 boliger og på arealer til blandede formål at være knapt 3.000 boliger. Det indikerer, at der er betydelige byggemuligheder i byomdannelsesområderne alene i Centralkommunerne af størrelsesorden 35.000 boliger. Godt 1 / 5 af de ubebyggede arealer er planlagt til traditionelle erhvervsformål. I alt 1.005 ha. Godt 30% ligger uden for Fingerbyen, knapt 70% inden for Fingerbyen. Forudsættes en bebyggelsesprocent på 25 kan disse arealer rumme 2,5 mio. etagemeter, mens arealerne forudsat en bebyggelsesprocent på 35 kan rumme 3,5 mio. etagemeter. I de seneste 12 år er der samlet bygget 3,2 mio. etagemeter ekstensivt erhvervsbyggeri i hovedstadsområdet. Erfaringer fra bl.a. Københavns Amt er, at ca. halvdelen af det traditionelle erhvervsbyggeri sker som fortætningsbyggeri i erhvervsområderne, ofte som udvidelser af eksisterende virksomheder. Kun 5% af de ubebyggede arealer er planlagt til kontor- og centerformål. I alt 232 ha. Kun 1 / 3 af disse arealer ligger inden for 600 m fra en station. Hertil kommer at de arealer som ligger stationsnært inden for 600 m og er planlagt til blandede bolig- og erhvervsformål må formodes i nogen grad at blive planlagt til kontor- og centerformål. Det drejer sig imidlertid kun om i alt 67 ha, hvoraf halvdelen skønnes anvendt til kontor- og centerformål. I afstandsbæltet fra 600 m til 1.200 m er yderligere 26 ha planlagt til blandede bolig- og erhvervsformål. Også her skønnes halvdelen anvendt til kontor- og centerformål, men mere ekstensivt udnyttet. Forudsættes en bebyggelsesprocent på 150 i de stationsnære områder og 50 uden for, giver det samlede kontor- og centerbyggemuligheder på ubebyggede arealer på 3 mio. etagemeter. I den senest opgjorte 12 års-periode er der i alt bygget 2,8 mio. etagemeter intensivt erhvervsbyggeri (kontor, detailhandel, hotel, restaurant mv.). En væsentlig del af især kontorbyggeriet, som udgør de 2 mio. etagemeter, har fundet sted i byomdannelsesområder i det Indre storbyområde. 16% af det ubebyggede areal er planlagt til andet byformål. I alt 718 ha. 324 ha, eller 60%, ligger i Fingerbyen, hvoraf de 56 ha inden for 600 m fra en station. 290 ha ligger uden for Fingerbyen, hvoraf den største del i de øvrige bysamfund efterfulgt af kommunecentrene. Med en forudsat bebyggelsestæthed på 40% i Fingerbyen og 25% uden for Fingerbyen kan disse arealer rumme godt 2 mio. etagemeter. Der er i den senest opgjorte 12-årigsperiode opført i alt 1,4 mio. etagemeter til byformål, som hverken er boliger eller erhverv, dvs. fortrinsvis institutionsbyggeri. En del af dette byggeri vil fremover blive opført i byomdannelsesområder. Samlede arealudlæg til byformål, fordelt på geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur. I det indre storbyområde (håndfladen) er der ialt 240 ha ubebygget areal, som er planlagt til byformål. Det svarer til knapt 1,5% af det samlede byområde i håndfladen, hvor der ifølge Planloven og Fingerplan 2007 ikke kan udlægges yderligere byzone. Det betyder, at langt det meste nybyggeri i det indre storbyområde skal ske i form af byomdannelse, fortætning osv. Knapt halvdelen af de ubebyggede arealer i håndfladen ligger inden for 600 m fra en station, mens godt halvdelen ligger længere end 1.000 m fra nærmeste eksisterende eller politisk besluttede station, jfr. Fingerplan 2007. Hovedparten af de ubebyggede arealer i det Indre storbyområde (håndfladen) ligger i Københavns Kommune. I byfingrene er der samlet i alt 2.477 ha, som er ubebyggede og planlagt til byformål. De ubebyggede arealer udgør 7% af det samlede byområde i byfingrene. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 167
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål I de Indre byfingre - hvor der i alt er 672 ha ubebyggede arealer planlagt til byformål, svarende til godt 3% af byområdet - findes de største ubebyggede arealer i Indre Roskildefinger og i Indre Frederikssundsfinger. Hovedparten af de ubebyggede arealer ligger fjernt fra en station. 452 ha, eller 2 / 3, af de ubebyggede arealer planlagt til byformål ligger længere end 1.200 m fra en station. Godt 50 ha ligger inden for 600 m fra en station. De er koncentreret til Indre Frederikssundsfinger og Indre Roskildefinger. I de Indre byfingre skal en større del af det fremtidige nybyggeri ske som led i byomdannelse. Fingerplan 2007 vurderer, at der i de indre byfingre er ikke-prohibitivt beskyttede landområder på samlet ca. 700 ha, hvor det er en kommunal kompetence at afveje byudviklingsinteressen med andre arealinteresser, forudsat at der fastlægges rækkefølge og at øvrige overordnede interesser respekteres. De Ydre byfingre rummer næsten 3 / 4 af de ubebyggede arealer i byfingrene. I alt 1.805 ha svarende til 12% af byområdet. Der er betydeligt med ubebyggede arealer i alle de Ydre byfingre. Den største volumen findes i Ydre Frederikssundsfinger, den mindste i Ydre Helsingørfinger, som nærmer sig en situation som de Indre byfingre, hvor hovedparten af den fremtidige byudvikling skal ske som byomdannelse. Langt hovedparten af de ubebyggede arealer i byfingrene ligger fjernt fra en station, idet 1.359 ha eller 75%, ligger længere end 1.200 m. Kun 84 ha, eller 5%, af de ubebyggede arealer i de Ydre byfingre ligger inden for 600 m fra en station. Fingerplan 2007 vurderer, at der i de Ydre byfingre er ikke-prohibitivt beskyttede landområder på samlet ca. 5.700 ha, hvor det er en kommunal kompetence at afveje byudviklingsinteressen med andre arealinteresser, forudsat at der fastlægges rækkefølge og at øvrige overordnede interesser respekteres. Uden for Fingerbyen er der meget store ubebyggede arealer planlagt til byformål både i kommunecentrene - 1.039 ha - og i de øvrige bysamfund - 858 ha. Der er betydelige byggemuligheder i alle kommunecentrene uden for Fingerbyen. Samlede ubebyggede arealer planlagt til byformål - ha Indenfor Fingerbyen Over 400 ha 200 til 400 ha 100 til 200 ha 50 til 100 ha 0 til 50 ha Udenfor Fingerbyen Over 200 ha 100 til 200 ha 50 til 100 ha 25 til 50 ha 0 til 25 ha Ubebyggede arealer planlagt til boligformål - ha Indenfor Fingerbyen Over 200 ha 100 til 200 ha 50 til 100 ha 25 til 50 ha 0 til 25 ha Udenfor Fingerbyen Over 200 ha 100 til 200 ha 50 til 100 ha 25 til 50 ha 0 til 25 ha Kilde: By- og Landskabsstyrelsen Figur 4.1 Samlet omfang af ubebyggede arealer planlagt til byformål (ha) i Fingerbystrukturens delområder Kilde: By- og Landskabsstyrelsen Figur 4.2 Ubebyggede arealer planlagt til boligformål (ha) i Fingerbystrukturens delområder 168 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Afstand til station 0-600 m Afstand til station Knudepunktsstation Øvrige Ikke stations- stationer 600-1.000 m 1.000-1.200 m nære områder Ialt Ubebyggede arealer ha ha ha ha ha ha Håndfladen Centralkommunerne 28,0 68,3 0,9-110,4 207,6 Håndfladen - Nord - - 1,3-3,6 4,9 Håndfladen - Vest - 12,4 0,3-8,4 21,1 Håndfladen - Syd - 6,9-6,9 I alt 28,0 87,6 2,5-122,4 240,5 Indre byfingre Indre Helsingørfinger 1,9-6,6 2,0 36,7 47,2 Indre Hillerødfinger - 3,6 0,5-73,5 77,6 Indre Farumfinger 0,6 - - 0,5 27,7 28,8 Indre Frederikssundsfinger 29,6 0,7 70,8 23,8 85,0 209,9 Indre Roskildefinger 12,4-36,3 21,6 179,4 249,7 Indre Køgefinger 0,8 0,9 5,6 0,8 14,7 22,8 Indre Amagerfinger - - - 0,3 35,2 35,5 I alt 45,3 5,2 119,8 49,0 452,2 671,5 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger - - 1,5 12,5 112,1 126,1 Ydre Hillerødfinger - - 0,8 0,9 236,9 238,6 Ydre Frederikssundsfinger 3,3 58,1 84,8 73,1 401,7 621,0 Ydre Roskildefinger 36,1-59,5 38,5 239,5 373,6 Ydre Køgefinger - 25,4 30,4 22,4 368,4 446,6 I alt 39,4 83,5 177,0 147,4 1.358,6 1.805,9 Kommunecentre - Nord Fredensborg - - - - 40,4 40,4 Frederiksværk - - - - 40,5 40,5 Gilleleje - - - - 44,0 44,0 Græsted - - - - 49,1 49,1 Helsinge - - - - 123,9 123,9 Hundested - - - - 75,9 75,9 Jægerspris - - - - 60,9 60,9 Skibby - - - - 97,6 97,6 Skævinge - - - - 64,0 64,0 Slangerup - - - - 47,6 47,6 Kommunecentre - Syd Borup - - - - 100,4 100,4 Hårlev - - - - 38,8 38,8 Jyllinge - - - - 43,6 43,6 Kirke Hvalsø - - - - 29,6 29,6 Kirke Hyllinge - - - - 38,1 38,1 Lejre - - - - 34,9 34,9 Store Heddinge - - - - 61,2 61,2 Viby - - - - 48,7 48,7 I alt - - - - 1.039,2 1.039,2 Øvrige byområder I kileområderne - - - - 4,8 4,8 Nord - - - - 267,9 267,9 Syd - - - - 584,8 584,8 I alt - - - - 857,5 857,5 Landområdet Til og med 4. grønne ring - - - - 11,7 11,7 Nord - - - - - - Syd - - - - - - I alt - - - - 11,7 11,7 Indre kiler og kystkiler Indre kiler og kystkiler - - - - 10,9 10,9 I alt - - - - 10,9 10,9 Ydre kiler Til og med 4. grønne ring - - - - 0,0 0,0 I alt - - - - 0,0 0,0 Hovedstadsområdet I alt 112,7 176,3 299,3 196,4 3.852.5 4.637.2 Kilde: By- og Landskabsstyrelsen Tabel 4.2 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i hovedstadsområdet. Fordelt på geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur og afstandsbælter til nærmeste station på banenettet. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 169
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer planlagt til blandede erhvervs- og boligformål - ha Indenfor Fingerbyen Over 200 ha 100 til 200 ha 50 til 100 ha 25 til 50 ha 0 til 25 ha Udenfor Fingerbyen Over 200 ha 100 til 200 ha 50 til 100 ha 25 til 50 ha 0 til 25 ha Ubebyggede arealer planlagt til kontorformål - ha Indenfor Fingerbyen Over 200 ha 100 til 200 ha 50 til 100 ha 25 til 50 ha 0 til 25 ha Udenfor Fingerbyen Over 200 ha 100 til 200 ha 50 til 100 ha 25 til 50 ha 0 til 25 ha Kilde: By- og Landskabsstyrelsen Figur 4.3 Ubebyggede arealer planlagt til blandede erhvervs- og boligformål (ha) i Fingerbystrukturens delområder Kilde: By- og Landskabsstyrelsen Figur 4.4 Ubebyggede arealer planlagt til kontorformål (ha) i Fingerbystrukturens delområder Ubebyggede arealer planlagt til erhvervsformål - ha Indenfor Fingerbyen Over 200 ha 100 til 200 ha 50 til 100 ha 25 til 50 ha 0 til 25 ha Udenfor Fingerbyen Over 200 ha 100 til 200 ha 50 til 100 ha 25 til 50 ha 0 til 25 ha Ubebyggede arealer planlagt til andet byformål - ha Indenfor Fingerbyen Over 200 ha 100 til 200 ha 50 til 100 ha 25 til 50 ha 0 til 25 ha Udenfor Fingerbyen Over 200 ha 100 til 200 ha 50 til 100 ha 25 til 50 ha 0 til 25 ha Kilde: By- og Landskabsstyrelsen Figur 4.5 Ubebyggede arealer planlagt til erhvervsformål (ha) i Fingerbystrukturens delområder Kilde: By- og Landskabsstyrelsen Figur 4.6 Ubebyggede arealer planlagt til andet byformål (ha) i Fingerbystrukturens delområder 170 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Figur 4.7 Hovedstadsområdet. Beliggenhed af ubebyggede arealer planlagt til byformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 171
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.8 Centralkommunerne. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til byformål 172 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.9 Nære forstæder. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til byformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 173
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.10 Vestegnen. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til byformål. 174 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.11 Nordøst. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til byformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 175
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.12 Nord. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til byformål 176 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.13 Nordvest. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til byformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 177
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.14 Vest. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til byformål 178 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.15 Syd. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til byformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 179
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Figur 4.16 Hovedstadsområdet. Beliggenhed af ubebyggede arealer planlagt til boligformål 180 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse bolig Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.17 Centralkommunerne. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til boligformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 181
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse bolig Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.18 Nære forstæder. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til boligformål 182 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse bolig Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.19 Vestegnen. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til boligformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 183
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse bolig Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.20 Nordøst. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til boligformål 184 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse bolig Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.21 Nord. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til boligformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 185
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse bolig Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.22 Nordvest. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til boligformål 186 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse bolig Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.23 Vest. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til boligformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 187
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse bolig Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.24 Syd. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til boligformål 188 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Figur 4.25 Hovedstadsområdet. Beliggenhed af ubebyggede arealer planlagt til erhvervsformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 189
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse erhverv Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.26 Centralkommunerne. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til erhvervsformål 190 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse erhverv Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.27 Nære forstæder. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til erhvervsformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 191
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse erhverv Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.28 Vestegnen. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til erhvervsformål 192 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse erhverv Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.29 Nordøst. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til erhvervsformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 193
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse erhverv Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.30 Nord. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til erhvervsformål 194 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse erhverv Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.31 Nordøst. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til erhvervsformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 195
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse erhverv Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.32 Vest. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til erhvervsformål 196 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse erhverv Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.33 Syd. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til erhvervsformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 197
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand til station 0 600 m Afstand til station Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1.000 m 1.000-1.200 m Ikke stationsnært Ialt ha ha ha ha ha ha Centralkommunerne Frederiksberg - - - - - - København 28,0 68,3 0,9-110,4 207,6 I alt 28,0 68,3 0,9-110,4 207,6 Nære forstæder Dragør - - - - 3,4 3,4 Gentofte - - 0,3-3,0 3,3 Gladsaxe - - 1,0-0,6 1,6 Herlev 1,6 - - 0,1 4,8 6,5 Lyngby-Taarbæk - 3,6 - - 71,5 75,1 Tårnby - 6,9-0,3 31,8 39,0 I alt 1,6 10,5 1,3 0,4 115,1 128,9 Vestegnen Albertslund - - 2,4 7,7 2,1 12,2 Brøndby - 0,1 4,9 2,9 3,1 11,0 Glostrup - 0,2-22,5 22,7 Hvidovre - 12,4 0,1-14,4 26,9 Høje-Taastrup 12,4-45,3 24,6 278,4 360,7 Ishøj 0,1 - - - 0,6 0,7 Rødovre - - - 0,2 4,9 5,1 Vallensbæk - 0,8 7,7 0,4 0,9 9,8 I alt 12,5 13,3 60,6 35,8 326,9 449,1 Nordøst Fredensborg 0,2-3,5 10,0 69,2 82,9 Helsingør - - 0,2 3,8 47,1 51,1 Hørsholm 1,7-4,4-31,6 37,7 Rudersdal - - 0,5 0,7 2,9 4,1 I alt 1,9 0,0 8,6 14,5 150,8 175,8 Nord Allerød - - 0,8-49,9 50,7 Frederiksværk-Hundested - - - - - - Furesø 0,6 - - 0,5 29,2 30,3 Gribskov - - - - - - Hillerød - - - 0,9 187,0 187,9 I alt 0,6 0,0 0,8 1,4 266,1 268,9 Nordvest Ballerup 16,1 0,7 21,4 19,5 19,1 76,8 Egedal 12,6 58,1 127,4 72,9 91,7 362,7 Frederikssund 2,6-6,8 4,4 357,0 370,8 I alt 31,3 58,8 155,6 96,8 467,8 810,3 Vest Lejre - - - - - - Roskilde 36,1-40,9 25,3 124,5 226,8 I alt 36,1-40,9 25,3 124,5 226,8 Syd Greve 0,7 22,6 0,1 15,7 199,8 238,9 Køge - 1,7 17,9 5,5 148,0 173,1 Solrød - 1,1 12,4 1,2 23,8 38,5 Stevns - - - - - - I alt 0,7 25,4 30,4 22,4 371,6 450,5 Hovestadsområdet I alt 112,7 176,3 299,1 196,6 1.933,2 2.717,9 Kilde: By- og Landskabsstyrelsen Tabel 4.3 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i hovedstadsområdet i 2006. Fordelt på kommuner og egne samt på beliggenhed hhv. inden for Fingerbyen (afstandsbælter til nærmeste station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) 198 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Kommunecenter Uden for fingerbyen Hovedstadsområdet I alt Øvrige Inden for 4. bysamfund Kiler grønne ring I alt ha ha ha ha ha ha Ubebyggede arealer Centralkommunerne - - - - - 0,0 Frederiksberg - - - 11,7 11,7 219,3 København - - 0,0 11,7 11,7 219,3 I alt Nære forstæder - - - - 0,0 3,4 Dragør - - - - 0,0 3,3 Gentofte - - - - 0,0 1,6 Gladsaxe - - - - 0,0 6,5 Herlev - - - - 0,0 75,1 Lyngby-Taarbæk - - - - 0,0 39,0 Tårnby - 0,0 0,0 0,0 0,0 128,9 I alt Vestegnen - - - - 0,0 12,2 Albertslund - - - - 0,0 11,0 Brøndby - - - - 0,0 22,7 Glostrup - - - - 0,0 26,9 Hvidovre - 2,3 - - 2,3 363,0 Høje-Taastrup - 1,9 - - 1,9 2,6 Ishøj - - - - 0,0 5,1 Rødovre - - - - 0,0 9,8 Vallensbæk 4,2 0,0 0,0 4,2 453,3 I alt Nordøst 40,4 1,6 - - 42,0 124,9 Fredensborg - 31,8 - - 31,8 82,9 Helsingør - - - - 0,0 37,7 Hørsholm - - 1,0-1,0 5,1 Rudersdal 40,4 33,4 1,0 0,0 74,8 250,6 I alt Nord - 48,1 - - 48,1 98,8 Allerød 116,4 50,4 - - 166,8 166,8 Frederiksværk-Hundested - - - - 0,0 30,3 Furesø 217,0 46,3 - - 263,3 263,3 Gribskov 64,0 32,8 - - 96,8 284,7 Hillerød 397,4 177,6 0,0 0,0 575,0 843,9 I alt Nordvest - - - - 0,0 76,8 Ballerup - 34,0 - - 34,0 396,7 Egedal 206,1 35,3 - - 241,4 612,2 Frederikssund 206,1 69,3 0,0 0,0 275,4 1.085,7 I alt Vest 102,6 102,7 - - 205,3 205,3 Lejre 92,3 161,9 - - 254,2 481,0 Roskilde 194,9 264,6 0,0-459,5 686,3 I alt Syd - 18,6 9,9-28,5 267,4 Greve 100,4 170,9 - - 271,3 444,4 Køge - 21,1 - - 21,1 59,6 Solrød 100,0 97,8 - - 197,8 197,8 Stevns 200,4 308,4 9,9 0,0 518,7 969,2 I alt 1.039,2 857,5 10,9 11,7 518,7 4.637,2 Hovestadsområdet I alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 199
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer 0 600 m til station Mere end 600 m til station Ingen plan oplys- Bolig Kontor Erhverv Bolig/ Erhverv Andet byformål Natur - landbruninger I alt Bolig Kontor Erhverv ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Bolig/ Erhverv Håndfladen Centralkommunerne 18,8 0,0 1,2 58,1 18,2 0,0 0,0 96,3 2,9 0,9 72,6 0,0 Håndfladen - Nord 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,7 0,0 1,6 1,6 Håndfladen - Vest 4,4 0,0 0,0 0,0 8,0 0,0 0,0 12,4 0,0,8 0,0 0,0 0,1 Håndfladen - Syd 5,4 0,0 1,5 0,0 0,0 0,0 0,0 6,9 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 28,6 0,0 2,7 58,1 26,2 0,0 0,0 115,6 5,4 0,9 74,2 1,7 Indre byfingre Indre Helsingørfinger 1,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,9 9,9 0,0 6,3 0,0 Indre Hillerødfinger 0,0 0,0 0,0 0,0 3,6 0,0 0,0 3,6 2,1 0,0 0,3 0,0 Indre Farumfinger 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 6,5 0,0 3,8 0,0 Indre Frederikssundsfinger 0,0 20,1 7,3 2,9 0,0 0,0 0,0 30,3 36,2 28,8 74,4 9,0 Indre Roskildefinger 0,0 0,0 0,0 3,1 9,3 0,0 0,0 12,4 18,8 28,0 53,1 4,4 Indre Køgefinger 0,8 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,9 3,3 0,0 11,5 0,0 Indre Amagerfinger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 13,2 2,5 9,6 0,0 I alt 3,3 20,1 7,4 6,0 12,9 0,0 0,0 49,7 90,0 59,3 159,0 13,4 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 49,1 0,0 47,5 0,2 Ydre Hillerødfinger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 37,6 1,4 59,6 0,0 Ydre Frederikssundsfinger 16,2 30,6 9,6 0,0 0,9 2,4 1,7 61,4 137,0 43,4 17,2 280,9 Ydre Roskildefinger 0,0 21,4 6,1 3,0 5,6 0,0 0,0 36,1 19,4 12,9 64,6 72,5 Ydre Køgefinger 23,8 0,0 0,0 0,0 1,5 0,0 0,0 25,3 77,0 22,0 245,6 12,3 I alt 40,0 52,0 15,7 3,0 8,0 2,4 1,7 122,8 320,1 79,7 434,5 365,9 Kommunecentre Nord Fredensborg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 27,2 0,0 0,2 0,0 Frederiksværk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,9 0,0 1,6 0,0 Gilleleje 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 16,3 0,0 8,1 0,0 Græsted 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 28,1 0,0 3,8 0,0 Helsinge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 93,9 0,0 19,4 0,0 Hundested 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 24,4 0,0 43,7 0,0 Jægerspris 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 54,8 1,5 0,0 0,0 Skibby 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 78,9 0,8 2,4 0,0 Skævinge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 58,0 0,0 0,0 0,0 Slangerup 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 30,7 0,0 2,3 0,5 Kommunecentre Syd Borup 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 43,3 10,9 13,1 1,7 Hårlev 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 18,5 0,0 12,0 0,0 Jyllinge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 19,0 0,0 11,7 0,0 Kirke Hvalsø 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 12,8 7,0 0,9 0,0 Kirke Hyllinge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 32,8 0,0 2,9 0,0 Lejre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 34,6 0,0 0,0 0,0 Store Heddinge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 6,4 0,0 3,4 0,0 Viby 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 32,9 0,0 1,3 1,5 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 615,5 20,2 126,8 3,7 Øvrige byområder I kileområderne 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,3 0,0 0,0 0,0 Nord 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 131,0 0,0 59,7 1,9 Syd 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 250,4 0,0 125,0 10,4 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 383,7 0,0 184,7 12,3 Indre kiler og kystkiler Indre kiler og kystkiler 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Landområdet Til og med 4. grønne ring 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 11,7 Nord 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Syd 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 11,7 Hovedstadsområdet I alt 71,9 72,1 25,8 67,1 47,1 2,4 1,7 288,1 1.414,7 160,1 979,2 408,7 Kilde: By- og Landskabsstyrelsen Tabel 4.4 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i hovedstadsområdet i 2006. Fordelt på Fingerbystrukturens geografiske delområder, afstandsbælter fra stationer og anvendelse 200 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Andet byformål Mere end 600 m til station Hovedstadsområdet I alt Ubebyggede arealer Ingen plan oplys ninger I alt Bolig Kontor Erhverv Ingen plan oplys- Natur - landbrug Bolig/ Erhverv Andet byformål Natur - landbruninger I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Håndfladen 12,9 0,0 0,0 89,3 21,7 0,9 73,8 58,1 31,1 0,0 0,0 185,6 Centralkommunerne 0,0 0,0 0,0 4,9 1,7 0,0 1,6 1,6 0,0 0,0 0,0 4,9 Håndfladen - Nord 7,8 0,0 0,0 8,7 5,2 0,0 0,0 0,1 15,8 0,0 0,0 21,1 Håndfladen - Vest 0,0 0,0 0,0 0,0 5,4 0,0 1,5 0,0 0,0 0,0 0,0 6,9 Håndfladen - Syd 20,7 0,0 22,0 124,9 34,0 0,9 76,9 59,8 46,9 0,0 22,0 240,5 I alt Indre byfingre 25,0 0,0 4,1 45,3 11,8 0,0 6,3 0,0 25,0 0,0 4,1 47,2 Indre Helsingørfinger 3,1 68,5 0,0 74,0 2,0 0,0 0,3 0,0 6,7 68,5 0,0 77,6 Indre Hillerødfinger 15,4 0,0 2,5 28,2 7,1 0,0 3,8 0,0 15,4 0,0 2,5 28,8 Indre Farumfinger 29,3 0,6 1,3 179,6 36,2 48,9 81,7 11,9 29,3 0,6 1,3 209,9 Indre Frederikssundsfinger 119,4 13,6 0,0 237,3 18,8 28,0 53,1 7,5 128,7 13,6 0,0 249,7 Indre Roskildefinger 6,9 0,2 0,0 21,9 4,1 0,0 11,6 0,0 6,9 0,2 0,0 22,8 Indre Køgefinger 9,8 0,4 0,0 35,5 13,2 2,5 9,6 0,0 9,8 0,4 0,0 35,5 Indre Amagerfinger 208,9 83,3 7,9 621,8 93,3 79,4 166,4 19,4 221,8 83,3 7,9 671,5 I alt Ydre byfingre 15,4 1,1 12,8 126,1 49,1 0,0 47,5 0,2 15,4 1,1 12,8 126,1 Ydre Helsingørfinger 38,1 1,2 100,7 238,6 37,6 1,4 59,6 0,0 38,1 1,2 100,7 238,6 Ydre Hillerødfinger 26,8 40,1 14,2 559,6 153,2 74,0 26,8 280,9 27,7 42,5 15,9 621,0 Ydre Frederikssundsfinger 29,5 130,1 8,5 337,5 19,4 34,3 70,7 75,5 35,1 130,1 8,5 373,6 Ydre Roskildefinger 41,7 20,3 2,3 421,2 100,8 22,0 245,6 12,3 43,2 20,3 2,3 446,5 Ydre Køgefinger 151,5 192,8 138,5 1.683,0 360,1 131,7 450,2 368,9 159,5 195,2 140,2 1.805,8 I alt Kommunecentre Nord 6,6 0,0 6,4 40,4 27,2 0,0 0,2 0,0 6,6 0,0 6,4 40,4 Fredensborg 23,5 12,5 0,0 40,5 2,9 0,0 1,6 0,0 23,5 12,5 0,0 40,5 Frederiksværk 0,0 0,0 19,6 44,0 16,3 0,0 8,1 0,0 0,0 0,0 19,6 44,0 Gilleleje 7,0 0,0 10,2 49,1 28,1 0,0 3,8 0,0 7,0 0,0 10,2 49,1 Græsted 9,4 0,0 1,2 123,9 93,9 0,0 19,4 0,0 9,4 0,0 1,2 123,9 Helsinge 7,8 0,0 0,0 75,9 24,4 0,0 43,7 0,0 7,8 0,0 0,0 75,9 Hundested 4,4 0,0 0,2 60,9 54,8 1,5 0,0 0,0 4,4 0,0 0,2 60,9 Jægerspris 10,1 5,4 0,0 97,6 78,9 0,8 2,4 0,0 10,1 5,4 0,0 97,6 Skibby 5,6 0,0 0,4 64,0 58,0 0,0 0,0 0,0 5,6 0,0 0,4 64,0 Skævinge 5,6 8,5 0,0 47,6 30,7 0,0 2,3 0,5 5,6 8,5 0,0 47,6 Slangerup Kommunecentre Syd 22,1 0,0 9,3 100,4 43,3 10,9 13,1 1,7 22,1 0,0 9,3 100,4 Borup 0,1 0,0 8,2 38,8 18,5 0,0 12,0 0,0 0,1 0,0 8,2 38,8 Hårlev 12,9 0,0 0,0 43,6 19,0 0,0 11,7 0,0 12,9 0,0 0,0 43,6 Jyllinge 0,0 0,0 8,9 29,6 12,8 7,0 0,9 0,0 0,0 0,0 8,9 29,6 Kirke Hvalsø 2,4 0,0 0,0 38,1 32,8 0,0 2,9 0,0 2,4 0,0 0,0 38,1 Kirke Hyllinge 0,3 0,0 0,0 34,9 34,6 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 34,9 Lejre 4,1 0,0 47,3 61,2 6,4 0,0 3,4 0,0 4,1 0,0 47,3 61,2 Store Heddinge 1,8 4,6 6,6 48,7 32,9 0,0 1,3 1,5 1,8 4,6 6,6 48,7 Viby 123,7 31,0 118,3 1.039,2 615,5 20,2 126,8 3,7 123,7 31,0 118,3 1.039,2 I alt Øvrige byområder 1,9 0,0 0,6 4,8 2,3 0,0 0,0 0,0 1,9 0,0 0,6 4,8 I kileområderne 45,7 5,6 24,0 267,9 131,0 0,0 59,7 1,9 45,7 5,6 24,0 267,9 Nord 117,7 0,3 81,0 584,8 250,4 0,0 125,0 10,4 117,7 0,3 81,0 584,8 Syd 165,3 5,9 105,6 857,5 383,7 0,0 184,7 12,3 165,3 5,9 105,6 857,5 I alt Indre kiler og kystkiler 1,0 9,9 0,0 10,9 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 9,9 0,0 10,9 Indre kiler og kystkiler 1,0 9,9 0,0 10,9 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 9,9 0,0 10,9 I alt Landområdet 0,0 0,0 0,0 11,7 0,0 0,0 0,0 11,7 0,0 0,0 0,0 11,7 Til og med 4. grønne ring 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nord 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Syd 0,0 0,0 0,0 11,7 0,0 0,0 0,0 11,7 0,0 0,0 0,0 11,7 I alt 671,1 322,9 392,3 4.349,0 232,2 1.005,0 475,8 718,2 325,3 394,0 4.637,1 Hovedstadsområdet Ialt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 201
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer Fingerbyen Uden for fingerbyen Andet byformål Natur - landbrug Ingen planoplys ninger I alt Bolig Kontor Erhverv Bolig/ Bolig Kontor Erhverv Erhverv ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Bolig/ Erhverv Centralkommunerne Frederiksberg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 København 21,7 0,9 73,8 58,1 31,1 0,0 22,0 207,6 0,0 0,0 0,0 11,7 I alt 21,7 0,9 73,8 58,1 31,1 0,0 0,0 207,6 0,0 0,0 0,0 11,7 Nære forstæder Dragør 0,0 0,0 3 0,0 0,0 0,4 0,0 3,4 0,0 0,0 0,0 0,0 Gentofte 1,7 0,0 0,0 1,6 0,0 0,0 0,0 3,3 0,0 0,0 0,0 0,0 Gladsaxe 0,0 0,0 1,6 0,0 0,0 0,0 0,0 1,6 0,0 0,0 0,0 0,0 Herlev 0,1 0,0 5,2 0,0 1,2 0,0 0,0 6,5 0,0 0,0 0,0 0,0 Lyngby-Taarbæk 0,6 0,0 0,0 0,0 6,0 68,5 0,0 75,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Tårnby 18,6 2,5 8,1 0,0 9,8 0,0 0,0 39,0 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 21,0 2,5 17,9 1,6 17,0 68,9 0,0 128,9 0,0 0,0 0,0 0,0 Vestegnen Albertslund 7,6 0,0 0,0 0,0 2,9 1,7 0,0 12,2 0,0 0,0 0,0 0,0 Brøndby 0,4 0,6 2,3 0,0 7,7 0,0 0,0 11,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Glostrup 9,1 0,0 0,2 0,0 13,4 0,0 0,0 22,7 0,0 0,0 0,0 0,0 Hvidovre 4,4 0,0 10,9 0,1 11,5 0,0 0,0 26,9 0,0 0,0 0,0 0,0 Høje-Taastrup 5,2 21,8 63,1 7,5 120,9 142,0 0,2 360,7 2,3 0,0 0,0 0,0 Ishøj 0,0 0,0 0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 Rødovre 0,8 0,0 0,0 0,0 4,3 0,0 0,0 5,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Vallensbæk 1,1 5,6 0,0 0,0 3,1 0,0 0,0 9,8 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 28,6 28,0 77,2 7,6 163,8 143,7 0,2 449,1 2,3 0,0 0,0 0,0 Nordøst Fredensborg 46,6 0,0 15,6 0,0 6,4 0,0 14,3 82,9 27,7 0,0 0,9 0,0 Helsingør 3,5 0,0 31,9 0,2 11,8 1,1 2,6 51,1 19,0 0,0 0,3 0,0 Hørsholm 9,2 0,0 6,3 0,0 22,2 0,0 0,0 37,7 0,0 0,0 0,0 0,0 Rudersdal 3,1 0,0 0,3 0,0 0,7 0,0 0,0 4,1 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 62,4 0,0 54,1 0,2 41,1 1,1 16,9 175,8 46,7 0,0 1,2 0,0 Nord Allerød 32,2 1,4 0,0 0,0 16,4 0,7 0,0 50,7 4,8 0,0 41,7 0,0 Frederiksværk-Hundested 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 64,0 0,0 45,4 0,0 Furesø 7,2 0,0 3,8 0,5 15,7 0,6 2,5 30,3 0,0 0,0 0,0 0,0 Gribskov 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 170,1 0,0 37,9 0,0 Hillerød 5,4 0,0 59,6 0,0 21,7 0,5 100,7 187,9 80,2 0,0 1,3 0,0 I alt 44,8 1,4 63,4 0,5 53,8 1,8 103,2 268,9 319,1 0,0 126,3 0,0 Nordvest Ballerup 10,0 39,2 8,6 3,4 15,4 0,0 0,2 76,8 0,0 0,0 0,0 0,0 Egedal 163,5 83,5 82,4 8,0 16,9 3,2 5,2 362,7 2,1 0,0 18,1 0,0 Frederikssund 15,5 0,2 12,3 280,9 10,8 39,3 11,8 370,8 178,5 2,3 7,2 2,4 I alt 189,0 122,9 103,3 292,3 43,1 42,5 17,2 810,3 180,6 2,3 25,3 2,4 Vest Lejre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 141,1 7,0 18,9 0,0 Roskilde 15,4 34,3 58,2 75,5 35,1 0,0 8,3 226,8 118,6 0,0 31,6 1,5 I alt 15,4 34,3 58,2 75,5 35,1 0,0 8,3 226,8 259,7 7,0 50,5 1,5 Syd Greve 73,5 0,0 143,2 0,0 3,5 18,7 0,0 238,9 16,1 0,0 0,0 0,0 Køge 15,1 20,5 102,4 0,0 31,0 1,8 2,3 173,1 107,5 10,9 84,3 3,8 Solrød 16,0 1,4 0,0 12,3 8,7 0,0 0,0 38,4 4,8 0,0 8,5 0,0 Stevns 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 62,4 0,0 15,4 8,3 I alt 104,6 21,9 245,6 12,3 43,2 20,5 2,3 450,4 190,8 10,9 108,2 12,1 Hovedstadsområdet I alt 465,8 211,0 619,7 390,0 397,1 278,5 148,1 2.717,8 999,2 20,2 311,5 16,0 Kilde: By- og Landskabsstyrelsen Tabel 4.5 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i hovedstadsområdet, 2006. Fordelt på kommuner og egne, afstandsbælter fra stationer og anvendelse 202 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Andet byformål Uden for fingerbyen Hovedstadsområdet I alt Ubebyggede arealer Natur - landbrug Ingen planoplys ninger I alt Bolig Bolig/ Kontor Erhverv Erhverv Andet byformål Natur - landbrug Ingen planoplys ninger I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Centralkommunerne 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Frederiksberg 0,0 0,0 0,0 11,7 11,7 0,9 73,8 69,8 31,1 0,0 22,0 219,3 København 0,0 0,0 0,0 11,7 11,7 0,9 73,8 69,8 31,1 0 22,0 219,3 I alt Nære forstæder 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3,0 0,0 0,0 0,4 0,0 3,4 Dragør 0,0 0,0 0,0 0,0 1,7 0,0 0,0 1,6 0,0 0,0 0,0 3,3 Gentofte 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,6 0,0 0,0 0,0 0,0 1,6 Gladsaxe 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 5,2 0,0 1,2 0,0 0,0 6,5 Herlev 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,0 0,0 0,0 6,0 68,5 0,0 75,1 Lyngby-Taarbæk 0,0 0,0 0,0 0,0 18,6 2,5 8,1 0,0 9,8 0,0 0,0 39,0 Tårnby 0,0 0,0 0,0 0,0 21,0 2,5 17,9 1,6 17,0 68,9 0,0 128,9 I alt Vestegnen 0,0 0,0 0,0 0,0 7,6 0,0 0,0 0,0 2,9 1,7 0,0 12,2 Albertslund 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,6 2,3 0,0 7,7 0,0 0,0 11,0 Brøndby 0,0 0,0 0,0 0,0 9,1 0,0 0,2 0,0 13,4 0,0 0,0 22,7 Glostrup 0,0 0,0 0,0 0,0 4,4 0,0 10,9 0,1 11,5 0,0 0,0 26,9 Hvidovre 0,0 0,0 0,0 2,3 7,5 21,8 63,1 7,5 120,9 142,0 0,2 363,0 Høje-Taastrup 1,9 0,0 0,0 1,9 0,0 0,0 0,7 0,0 1,9 0,0 0,0 2,6 Ishøj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,8 0,0 0,0 0,0 4,3 0,0 0,0 5,1 Rødovre 0,0 0,0 0,0 0,0 1,1 5,6 0,0 0,0 3,1 0,0 0,0 9,8 Vallensbæk 1,9 0,0 0,0 4,2 30,9 28,0 77,2 7,6 165,7 143,7 0,2 453,3 I alt Nordøst 7,0 0,0 6,4 42,0 74,3 0,0 16,5 0,0 13,4 0,0 20,7 124,9 Fredensborg 9,5 3,0 0,0 31,8 22,5 0,0 32,2 0,2 21,3 4,1 2,6 82,9 Helsingør 0,0 0,0 0,0 0,0 9,2 0,0 6,3 0,0 22,2 0,0 0,0 37,7 Hørsholm 1,0 0,0 0,0 1,0 3,1 0,0 0,3 0,0 1,7 0,0 0,0 5,1 Rudersdal 17,5 3,0 6,4 74,8 109,1 0,0 55,3 0,2 58,6 4,1 23,3 250,6 I alt Nord 0,8 0,8 0,0 48,1 37,0 1,4 41,7 0,0 17,2 1,5 0,0 98,8 Allerød 41,2 12,5 3,7 166,8 64,0 0,0 45,4 0,0 41,2 12,5 3,7 166,8 Frederiksværk-Hundested 0,0 0,0 0,0 0,0 7,2 0,0 3,8 0,5 15,7 0,6 2,5 30,3 Furesø 23,7 0,0 31,6 263,3 170,1 0,0 37,9 0,0 23,7 0,0 31,6 263,3 Gribskov 10,6 1,8 2,9 96,8 85,6 0,0 60,9 0,0 32,3 2,3 103,6 284,7 Hillerød 76,3 15,1 38,2 575,0 363,9 1,4 189,7 0,5 130,1 16,9 141,4 843,9 I alt Nordvest 0,0 0,0 0,0 0,0 10,0 39,2 8,6 3,4 15,4 0,0 0,2 76,8 Ballerup 12,8 0,0 1,0 34,0 165,6 83,5 100,5 8,0 29,7 3,2 6,2 396,7 Egedal 20,1 13,9 17,0 241,4 194,0 2,5 19,5 283,3 30,9 53,2 28,8 612,2 Frederikssund 32,9 13,9 18,0 275,4 369,6 125,2 128,6 294,7 76,0 56,4 35,2 1.085,7 I alt Vest 19,1 0,3 18,9 205,3 141,1 7,0 18,9 0,0 19,1 0,3 18,9 205,3 Lejre 83,4 4,6 14,5 254,2 134,0 34,3 89,8 77,0 118,5 4,6 22,8 481,0 Roskilde 102,5 4,9 33,4 459,5 275,1 41,3 108,7 77,0 137,6 4,9 41,7 686,3 I alt Syd 2,5 9,9 0,0 28,5 89,6 0,0 143,2 0,0 6,0 28,6 0,0 267,4 Greve 49,7 0,0 15,1 271,3 122,6 31,4 186,7 3,8 80,7 1,8 17,4 444,4 Køge 2,5 0,0 5,3 21,1 20,8 1,4 8,5 12,3 11,2 0,0 5,3 59,5 Solrød 4,2 0,0 107,5 197,8 62,4 0,0 15,4 8,3 4,2 0,0 107,5 197,8 Stevns 58,9 9,9 127,9 518,7 295,4 32,8 353,8 24,4 102,1 30,4 130,2 969,1 I alt 290,0 46,8 223,9 1.919,3 1.465,0 231,2 931,2 406,0 687,1 325,3 372,0 4.637,1 Hovedstadsområdet I alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 203
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Håndfladen I alt Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand 0-600 m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1.000 m 1.000-1.200 m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,2 28,4 0,5 0,0 4,9 34,0 2 Kontor 0,0 0,0 0,9 0,0 0,0 0,9 3 Erhverv 1,2 1,5 1,0 0,0 73,2 76,9 4 Bolig / erhverv 8,8 49,3 0,1 0,0 1,6 59,8 5 Andet byformål 17,8 8,4 0,0 0,0 20,7 46,9 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 22,0 22,0 8 I alt 28,0 87,6 2,5 0,0 122,4 240,5 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6A Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Håndfladen i alt i 2006 Indre byfingre I alt Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand 0-600 m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1.000 m 1.000-1.200 m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 3,2 0,1 34,3 11,7 44,0 93,3 2 Kontor 20,1 0,0 24,3 22,5 12,5 79,4 3 Erhverv 7,4 0,0 29,4 8,2 121,4 166,4 4 Bolig / erhverv 5,3 0,7 11,0 0,0 2,4 19,4 5 Andet byformål 9,3 3,6 20,8 5,3 182,8 221,8 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 1,1 82,2 83,3 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,2 7,7 7,9 8 I alt 45,3 4,4 119,8 49,0 453,0 671,5 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6B Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Indre byfingre i 2006 Ydre byfingre I alt Ubebyggede arealer Centralkommunerne Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand 0-600 m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1.000 m 1.000-1.200 m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 40,0 45,1 71,5 203,5 360,1 2 Kontor 21,4 30,6 50,2 26,8 2,7 131,7 3 Erhverv 6,1 9,6 24,0 21,5 389,0 450,2 4 Bolig / erhverv 3,0 0,0 9,0 4,0 352,9 368,9 5 Andet byformål 6,5 1,5 22,1 8,9 120,5 159,5 6 Natur - landbrug 2,4 0,0 26,1 12,3 154,4 195,2 7 Ingen planoplysninger 0,0 1,7 0,5 2,4 135,6 140,2 8 I alt 39,4 83,5 177,0 147,4 1.358,6 1.805,9 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6C Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Ydre byfingre i 2006 Fingerbyen Afstand 0-600 m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1.000 m 1.000-1.200 m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,2 18,6 0,0 0,0 2,9 21,7 2 Kontor 0,0 0,0 0,9 0,0 0,0 0,9 3 Erhverv 1,2 0,0 0,0 0,0 72,6 73,8 4 Bolig / erhverv 8,8 49,3 0,0 0,0 0,0 58,1 5 Andet byformål 17,8 0,4 0,0 0,0 12,9 31,1 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 22,0 22,0 8 I alt 28,0 68,3 0,9 0,0 110,4 207,6 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6a Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Centralkommunerne i 2006 204 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ydre håndflade - nord Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand 0-600 m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1.000 m 1.000-1.200 m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,3 0,0 1,4 1,7 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 1,0 0,0 0,6 1,6 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 1,6 1,6 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,0 1,3 0,0 3,6 4,9 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6b Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Ydre håndflade - Nord i 2006 Ydre håndflade - vest Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand 0-600 m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1.000 m 1.000-1.200 m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 4,4 0,2 0,0 0,6 5,2 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,1 5 Andet byformål 0,0 8,0 0,0 0,0 7,8 15,8 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 12,4 0,3 0,0 8,4 21,1 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6c Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Ydre håndflade - Vest i 2006 Ydre håndflade - syd Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand 0-600 m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1.000 m 1.000-1.200 m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 5,4 0,0 0,0 0,0 5,4 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 1,5 0,0 0,0 0,0 1,5 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 6,9 0,0 0,0 0,0 6,9 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6d Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Ydre håndflade - Syd i 2006 Indre Helsingørfinger Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand 0-600 m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1.000 m 1.000-1.200 m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 1,9 0,0 5,1 0,7 4,1 11,8 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 6,3 6,3 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 1,5 1,3 22,2 25,0 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 4,1 4,1 8 I alt 1,9 0,0 6,6 2,0 36,7 47,2 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6e Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Indre Helsingørfinger i 2006 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 205
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Indre Hillerødfinger Ubebyggede arealer Indre Farumfinger Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand 0-600 m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1.000 m 1.000-1.200 m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,5 0,0 1,6 2,1 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,3 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 3,6 0,0 0,0 3,1 6,7 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 68,5 68,5 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 3,6 0,5 0,0 73,5 77,6 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6f Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Indre Hillerødfinger i 2006 Fingerbyen Afstand 0-600 m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1.000 m 1.000-1.200 m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,6 0,0 0,0 0,5 6,0 7,1 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 3,8 3,8 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 15,4 15,4 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 2,5 2,5 8 I alt 0,6 0,0 0,0 0,5 27,7 28,8 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6g Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Indre Farumfinger i 2006 Indre Frederikssundsfinger Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand 0-600 m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1.000 m 1.000-1.200 m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 28,0 1,8 6,4 36,2 2 Kontor 20,1 0,0 5,2 17,7 5,9 48,9 3 Erhverv 7,3 0,0 26,7 3,8 43,9 81,7 4 Bolig / erhverv 2,2 0,7 8,5 0,0 0,5 11,9 5 Andet byformål 0,0 0,0 2,4 0,3 26,6 29,3 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,6 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,2 1,1 1,3 8 I alt 29,6 0,7 70,8 23,8 85,0 209,9 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6h Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Indre Frederikssundsfinger i 2006 Indre Roskildefinger Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand 0-600 m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1.000 m 1.000-1.200 m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,7 8,4 9,7 18,8 2 Kontor 0,0 0,0 19,1 4,8 4,1 28,0 3 Erhverv 0,0 0,0 2,7 4,1 46,3 53,1 4 Bolig / erhverv 3,1 0,0 2,5 0,0 1,9 7,5 5 Andet byformål 9,3 0,0 11,3 3,2 104,9 128,7 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 1,1 12,5 13,6 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 12,4 0,0 36,3 21,6 179,4 249,7 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6i Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Indre Roskildefinger i 2006 206 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Indre Køgefinger Ubebyggede arealer Indre Amagerfinger Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand 0-600 m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1.000 m 1.000-1.200 m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,7 0,1 0,0 0,3 3,0 4,1 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,1 0,0 0,0 0,0 11,5 11,6 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 5,6 0,5 0,8 6,9 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,2 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,8 0,9 5,6 0,8 14,7 22,8 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6j Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Indre Køgefinger i 2006 Fingerbyen Afstand 0-600 m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1.000 m 1.000-1.200 m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 13,2 13,2 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 2,5 2,5 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,3 9,3 9,6 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 9,8 9,8 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,4 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,0 0,0 0,3 35,2 35,5 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6k Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Indre Amagerfinger i 2006 Ydre Helsingørfinger Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand 0-600 m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1.000 m 1.000-1.200 m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 1,1 5,5 42,5 49,1 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 2,1 45,4 47,5 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,2 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,2 3,8 11,4 15,4 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 1,1 1,1 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,2 1,1 11,5 12,8 8 I alt 0,0 0,0 1,5 12,5 112,1 126,1 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6l Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Ydre Helsingørfinger i 2006 Ydre Hillerødfinger Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand 0-600 m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1.000 m 1.000-1.200 m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,8 0,9 35,9 37,6 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 1,4 1,4 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 59,6 59,6 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 38,1 38,1 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 1,2 1,2 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 100,7 100,7 8 I alt 0,0 0,0 0,8 0,9 236,9 238,6 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6m Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Ydre Hillerødfinger i 2006 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 207
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ydre Frederikssundsfinger Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand 0-600 m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1.000 m 1.000-1.200 m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 16,2 38,4 45,2 53,4 153,2 2 Kontor 0,0 30,6 21,4 22,0 0,0 74,0 3 Erhverv 0,0 9,6 4,9 0,0 12,3 26,8 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 280,9 280,9 5 Andet byformål 0,9 0,0 12,3 3,0 11,5 27,7 6 Natur - landbrug 2,4 0,0 7,5 1,6 31,0 42,5 7 Ingen planoplysninger 0,0 1,7 0,3 1,3 12,6 15,9 8 I alt 3,3 58,1 84,8 73,1 401,7 621,0 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6n Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Ydre Frederikssundsfinger i 2006 Ydre Roskildefinger Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand 0-600 m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1.000 m 1.000-1.200 m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 2,5 16,9 19,4 2 Kontor 21,4 0,0 12,9 0,0 0,0 34,3 3 Erhverv 6,1 0,0 18,0 19,4 27,2 70,7 4 Bolig / erhverv 3,0 0,0 9,0 4,0 59,5 75,5 5 Andet byformål 5,6 0,0 1,0 1,9 26,6 35,1 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 18,6 10,7 100,8 130,1 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 8,5 8,5 8 I alt 36,1 0,0 59,5 38,5 239,5 373,6 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6o Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Ydre Roskildefinger i 2006 Ydre Køgefinger Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand 0-600 m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer 600-1.000 m 1.000-1.200 m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 23,8 4,8 17,4 54,8 100,8 2 Kontor 0,0 0,0 15,9 4,8 1,3 22,0 3 Erhverv 0,0 0,0 1,1 0,0 244,5 245,6 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 12,3 12,3 5 Andet byformål 0,0 1,5 8,6 0,2 32,9 43,2 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 20,3 20,3 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 2,3 2,3 8 I alt 0,0 25,4 30,4 22,4 368,4 446,6 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6p Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Ydre Køgefinger i 2006 Uden for Fingerbyen Ubebyggede arealer Kom- Øvrige Heraf kommunecenter Heraf øvrige bysamfund mune- center fund Kiler området I alt Nord Syd Nord Syd bysam- Land- ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 615,5 383,7 0,0 0,0 999,2 415,2 200,3 131,0 250,4 2 Kontor 20,2 0,0 0,0 0,0 20,2 2,3 17,9 0,0 0,0 3 Erhverv 126,8 184,7 0,0 0,0 311,5 81,5 45,3 59,7 125,0 4 Bolig / erhverv 3,7 12,3 0,0 11,7 27,7 0,5 3,2 1,9 10,4 5 Andet byformål 123,7 165,3 1,0 0,0 290,0 80,0 43,7 45,7 117,7 6 Natur - landbrug 31,0 5,9 9,9 0,0 46,8 26,4 4,6 5,6 0,0 7 Ingen planoplysninger 118,3 105,6 0,0 0,0 223,9 38,0 80,3 24,0 81,0 8 I alt 1.039,2 857,5 10,9 11,7 1.919,3 643,9 395,3 267,9 584,8 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6q Ubebyggede arealer planlagt til byformål fordelt på anvendelse og beliggenhed i Uden for Fingerbyen i 2006 208 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Frederiksberg Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.1 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Frederiksberg Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) København Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,2 18,6 0,0 0,0 2,9 21,7 0,0 0,0 0,0 0,0 21,7 2 Kontor 0,0 0,0 0,9 0,0 0,0 0,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,9 3 Erhverv 1,2 0,0 0,0 0,0 72,6 73,8 0,0 0,0 0,0 0,0 73,8 4 Bolig / erhverv 8,8 49,3 0,0 0,0 0,0 58,1 0,0 0,0 11,7 11,7 69,8 5 Andet byformål 17,8 0,4 0,0 0,0 12,9 31,1 0,0 0,0 0,0 0,0 31,1 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 22,0 22,0 0,0 0,0 0,0 0,0 22,0 8 I alt 28,0 68,3 0,9 0,0 110,4 207,6 0,0 0,0 11,7 11,7 219,3 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.2 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Københavns Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Dragør Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 3,0 3,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3,0 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 3,4 3,4 0,0 0,0 0,0 0,0 3,4 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.3 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Dragør Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 209
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Gentofte Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,3 0,0 1,4 1,7 0,0 0,0 0,0 0,0 1,7 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 1,6 1,6 0,0 0,0 0,0 0,0 1,6 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,0 0,3 0,0 3,0 3,3 0,0 0,0 0,0 0,0 3,3 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.4 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Gentofte Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Gladsaxe Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 1,0 0,0 0,6 1,6 0,0 0,0 0,0 0,0 1,6 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,0 1,0 0,0 0,6 1,6 0,0 0,0 0,0 0,0 1,6 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.5 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Gladsaxe Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Herlev Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 1,6 0,0 0,0 0,0 3,6 5,2 0,0 0,0 0,0 0,0 5,2 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 1,2 1,2 0,0 0,0 0,0 0,0 1,2 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 1,6 0,0 0,0 0,1 4,8 6,5 0,0 0,0 0,0 0,0 6,5 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.6 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Herlev Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) 210 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Lyngby-Taarbæk Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 3,6 0,0 0,0 2,4 6,0 0,0 0,0 0,0 0,0 6,0 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 68,5 68,5 0,0 0,0 0,0 0,0 68,5 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 3,6 0,0 0,0 71,5 75,1 0,0 0,0 0,0 0,0 75,1 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.7 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Lyngby-Taarbæk Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Tårnby Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 5,4 0,0 0,0 13,2 18,6 0,0 0,0 0,0 0,0 18,6 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 2,5 2,5 0,0 0,0 0,0 0,0 2,5 3 Erhverv 0,0 1,5 0,0 0,3 6,3 8,1 0,0 0,0 0,0 0,0 8,1 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 9,8 9,8 0,0 0,0 0,0 0,0 9,8 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 6,9 0,0 0,3 31,8 39,0 0,0 0,0 0,0 0,0 39,0 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.8 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Tårnby Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Albertslund Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,7 6,8 0,1 7,6 0,0 0,0 0,0 0,0 7,6 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 1,7 0,0 1,2 2,9 0,0 0,0 0,0 0,0 2,9 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,9 0,8 1,7 0,0 0,0 0,0 0,0 1,7 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,0 2,4 7,7 2,1 12,2 0,0 0,0 0,0 0,0 12,2 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.9 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Albertslund Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 211
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Brøndby Ubebyggede arealer Stationsnært kerneområde 0-600 m Fingerbyen Øvrige stationsnære områder Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,1 0,0 0,3 0,0 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 2,1 0,2 2,3 0,0 0,0 0,0 0,0 2,3 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 4,9 0,5 2,3 7,7 0,0 0,0 0,0 0,0 7,7 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,1 4,9 2,9 3,1 11,0 0,0 0,0 0,0 0,0 11,0 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.10 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Brøndby Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Glostrup Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 9,1 9,1 0,0 0,0 0,0 0,0 9,1 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 13,4 13,4 0,0 0,0 0,0 0,0 13,4 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,0 0,2 0,0 22,5 22,7 0,0 0,0 0,0 0,0 22,7 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.11 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Glostrup Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Hvidovre Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 4,4 0,0 0,0 0,0 4,4 0,0 0,0 0,0 0,0 4,4 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 10,9 10,9 0,0 0,0 0,0 0,0 10,9 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 5 Andet byformål 0,0 8,0 0,0 0,0 3,5 11,5 0,0 0,0 0,0 0,0 11,5 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 12,4 0,1 0,0 14,4 26,9 0,0 0,0 0,0 0,0 26,9 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.12 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Hvidovre Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) 212 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Høje-Taastrup Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 3,7 1,5 5,2 0,0 2,3 0,0 2,3 7,5 2 Kontor 0,0 0,0 13,5 4,8 3,5 21,8 0,0 0,0 0,0 0,0 21,8 3 Erhverv 0,0 0,0 2,5 2,0 58,6 63,1 0,0 0,0 0,0 0,0 63,1 4 Bolig / erhverv 3,1 0,0 2,5 0,0 1,9 7,5 0,0 0,0 0,0 0,0 7,5 5 Andet byformål 9,3 0,0 8,2 3,2 100,2 120,9 0,0 0,0 0,0 0,0 120,9 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 18,6 10,9 112,5 142,0 0,0 0,0 0,0 0,0 142,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 8 I alt 12,4 0,0 45,3 24,6 278,4 360,7 0,0 2,3 0,0 2,3 363,0 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.13 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Høje-Taastrup Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Ishøj Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,1 0,0 0,0 0,0 0,6 0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,7 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,9 0,0 1,9 1,9 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,1 0,0 0,0 0,0 0,6 0,7 0,0 1,9 0,0 1,9 2,6 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.14 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Ishøj Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Rødovre Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,2 0,0 0,6 0,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,8 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 4,3 4,3 0,0 0,0 0,0 0,0 4,3 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,0 0,2 0,0 4,9 5,1 0,0 0,0 0,0 0,0 5,1 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.15 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Rødovre Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 213
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Vallensbæk Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,4 0,7 1,1 0,0 0,0 0,0 0,0 1,1 2 Kontor 0,0 0,0 5,6 0,0 0,0 5,6 0,0 0,0 0,0 0,0 5,6 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,8 2,1 0,0 0,2 3,1 0,0 0,0 0,0 0,0 3,1 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,8 7,7 0,4 0,9 9,8 0,0 0,0 0,0 0,0 9,8 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.16 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Vallensbæk Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Fredensborg Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,2 0,0 1,8 5,5 39,1 46,6 27,2 0,5 0,0 27,7 74,3 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 15,6 15,6 0,2 0,7 0,0 0,9 16,5 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 1,7 4,5 0,2 6,4 6,6 0,4 0,0 7,0 13,4 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 14,3 14,3 6,4 0,0 0,0 8,4 20,7 8 I alt 0,2 0,0 3,5 10,0 69,2 82,9 40,4 1,6 0,0 42,0 124,9 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.17 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Fredensborg Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Helsingør Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 3,5 3,5 0,0 19,0 0,0 19,0 22,5 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 2,1 29,8 31,9 0,0 0,3 0,0 0,3 32,2 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,6 11,2 11,8 0,0 9,5 0,0 9,5 21,3 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 1,1 1,1 0,0 3,0 0,0 3,0 4,1 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,2 1,1 1,3 2,6 0,0 0,0 0,0 0,0 2,6 8 I alt 0,0 0,0 0,2 3,8 47,1 51,1 0,0 31,8 0,0 31,8 82,9 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.18 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Helsingør Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) 214 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Hørsholm Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 1,7 0,0 0,0 4,4 3,1 9,2 0,0 0,0 0,0 0,0 9,2 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 6,3 6,3 0,0 0,0 0,0 0,0 6,3 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 22,2 22,2 0,0 0,0 0,0 0,0 22,2 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 1,7 0,0 0,0 4,4 31,6 37,7 0,0 0,0 0,0 0,0 37,7 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.19 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Hørsholm Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Rudersdal Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,5 0,7 1,9 3,1 0,0 0,0 0,0 0,0 3,1 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,7 0,7 0,0 0,0 1,0 1,0 1,7 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,0 0,5 0,7 2,9 4,1 0,0 0,0 1,0 1,0 5,1 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.20 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Rudersdal Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Allerød Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,8 0,0 31,4 32,2 0,0 4,8 0,0 1,8 37,0 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 1,4 1,4 0,0 0,0 0,0 0,0 1,4 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 41,7 0,0 41,7 41,7 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 16,4 16,4 0,0 0,8 0,0 0,8 17,2 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,7 0,7 0,0 0,8 0,0 0,8 1,5 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,0 0,8 0,0 49,9 50,7 0,0 48,1 0,0 48,1 98,8 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.21 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Allerød Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 215
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Frederiksværk- Hundested Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 27,3 36,7 0,0 64,0 64,0 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 45,3 0,1 0,0 45,4 45,4 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 31,3 9,9 0,0 41,2 41,2 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 12,5 0,0 0,0 12,5 12,5 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3,7 0,0 3,7 3,7 8 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 116,4 50,4 0,0 168,8 166,8 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.22 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Frederiksværk-Hundested Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Furesø Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,6 0,0 0,0 0,5 6,1 7,2 0,0 0,0 0,0 0,0 7,2 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 3,8 3,8 0,0 0,0 0,0 0,0 3,8 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 15,7 15,7 0,0 0,0 0,0 0,0 15,7 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 2,5 2,5 0,0 0,0 0,0 0,0 2,5 8 I alt 0,6 0,0 0,0 0,5 29,2 30,3 0,0 0,0 0,0 0,0 30,3 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.23 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Furesø Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Gribskov Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 138,3 31,8 0,0 170,1 170,1 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 31,3 6,6 0,0 37,9 37,9 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 16,4 7,3 0,0 23,7 23,7 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 31,0 0,6 0,0 31,6 31,6 8 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 217,0 46,3 0,0 263,3 263,3 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.24 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Gribskov Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) 216 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Hillerød Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,9 4,5 5,4 58,0 22,2 0,0 80,2 85,6 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 59,6 59,6 0,0 1,3 0,0 1,3 60,9 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 21,7 21,7 5,6 5,0 0,0 10,6 32,3 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,5 0,0 1,8 0,0 1,8 2,3 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 100,7 100,7 0,4 2,5 0,0 2,9 103,6 8 I alt 0,0 0,0 0,0 0,9 187,0 187,9 64,0 32,8 0,0 96,8 284,7 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.25 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Hillerød Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Ballerup Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 8,2 1,3 0,5 10,0 0,0 0,0 0,0 0,0 10,0 2 Kontor 10,4 0,0 5,2 17,7 5,9 39,2 0,0 0,0 0,0 0,0 39,2 3 Erhverv 5,7 0,0 2,9 0,0 0,0 8,6 0,0 0,0 0,0 0,0 8,6 4 Bolig / erhverv 0,0 0,7 2,7 0,0 0,0 3,4 0,0 0,0 0,0 0,0 3,4 5 Andet byformål 0,0 0,0 2,4 0,3 12,7 15,4 0,0 0,0 0,0 0,0 15,4 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 8 I alt 16,1 0,7 21,4 19,5 19,1 76,8 0,0 0,0 0,0 0,0 76,8 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.26 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Ballerup Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Egedal Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 16,2 56,2 45,5 45,3 163,5 0,0 2,1 0,0 2,1 165,6 2 Kontor 9,7 30,6 21,4 21,8 0,0 83,5 0,0 0,0 0,0 0,0 83,5 3 Erhverv 0,0 9,6 28,7 3,8 40,3 82,4 0,0 18,1 0,0 18,1 100,5 4 Bolig / erhverv 2,2 0,0 5,8 0,0 0,0 8,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8,0 5 Andet byformål 0,7 0,0 11,5 0,5 4,2 16,9 0,0 12,8 0,0 12,8 29,7 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 3,2 0,0 0,0 3,2 0,0 0,0 0,0 0,0 3,2 7 Ingen planoplysninger 0,0 1,7 0,3 1,3 1,9 5,2 0,0 1,0 0,0 1,0 6,2 8 I alt 12,6 58,1 127,4 72,9 91,7 362,7 0,0 34,0 0,0 34,0 396,7 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.27 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Egedal Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 217
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Frederikssund Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 1,7 0,1 13,7 15,5 164,4 14,1 0,0 178,5 194,0 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 0,2 2,3 0,0 0,0 2,3 2,5 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 12,3 12,3 4,7 2,5 0,0 7,2 19,5 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 280,9 280,9 0,5 1,9 0,0 2,4 283,3 5 Andet byformål 0,2 0,0 0,8 2,5 7,3 10,8 20,1 0,0 0,0 20,1 30,9 6 Natur - landbrug 2,4 0,0 4,3 1,6 31,0 39,3 13,9 0,0 0,0 13,9 53,2 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 11,8 11,8 0,2 16,8 0,0 17,0 28,8 8 I alt 2,6 0,0 6,8 4,4 357,0 370,8 206,1 35,3 0,0 241,4 612,2 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.28 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Frederikssund Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Lejre Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 80,2 60,9 0,0 141,1 141,1 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7,0 0,0 0,0 7,0 7,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3,8 15,1 0,0 18,9 18,9 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,7 15,4 0,0 19,1 19,1 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 0,3 0,3 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8,9 10,0 0,0 18,9 18,9 8 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 102,6 102,7 0,0 205,3 205,3 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.29 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Lejre Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Roskilde Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 15,4 15,4 51,9 66,7 0,0 118,6 134,0 2 Kontor 21,4 0,0 12,9 0,0 0,0 34,3 0,0 0,0 0,0 0,0 34,3 3 Erhverv 6,1 0,0 18,0 19,4 14,7 58,2 13,0 18,6 0,0 31,6 89,8 4 Bolig / erhverv 3,0 0,0 9,0 4,0 59,5 75,5 1,5 0,0 0,0 1,5 77,0 5 Andet byformål 5,6 0,0 1,0 1,9 26,6 35,1 14,7 68,7 0,0 83,4 118,5 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4,6 0,0 0,0 4,6 4,6 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 8,3 8,3 6,6 7,9 0,0 14,5 22,8 8 I alt 36,1 0,0 40,9 25,3 124,5 226,8 92,3 161,9 0,0 254,2 481,0 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.30 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Roskilde Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) 218 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Greve Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,7 22,6 0,0 15,7 34,5 73,5 0,0 16,1 0,0 16,1 89,8 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 143,2 143,2 0,0 0,0 0,0 0,0 143,2 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,1 0,0 3,4 3,5 0,0 2,5 0,0 2,5 6,0 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 18,7 18,7 0,0 0,0 9,9 9,9 28,6 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,7 22,6 0,1 15,7 199,8 238,9 0,0 18,6 9,9 28,5 267,4 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.31 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Greve Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Køge Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,2 1,1 0,7 13,1 15,1 43,3 64,2 0,0 107,5 122,6 2 Kontor 0,0 0,0 15,7 4,8 0,0 20,5 10,9 0,0 0,0 10,9 31,5 3 Erhverv 0,0 0,0 1,1 0,0 101,3 102,4 13,1 71,2 0,0 84,3 186,7 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,7 2,1 0,0 3,8 3,8 5 Andet byformål 0,0 1,5 0,0 0,0 29,5 31,0 22,1 27,6 0,0 49,7 80,7 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 1,8 1,8 0,0 0,0 0,0 0,0 1,8 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 2,3 2,3 9,3 5,8 0,0 15,1 17,4 8 I alt 0,0 1,7 17,9 5,5 148,0 173,1 100,4 170,9 0,0 271,3 444,4 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.32 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Køge Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Solrød Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 1,1 3,7 1,0 10,2 16,0 0,0 4,8 0,0 4,8 20,8 2 Kontor 0,0 0,0 0,2 0,0 1,2 1,4 0,0 0,0 0,0 0,0 1,4 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8,5 0,0 8,5 8,5 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 12,3 12,3 0,0 0,0 0,0 0,0 12,3 5 Andet byformål 0,0 0,0 8,5 0,2 0,0 8,7 0,0 2,5 0,0 2,5 11,2 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5,3 0,0 5,3 5,3 8 I alt 0,0 1,1 12,4 1,2 23,8 38,5 0,0 21,1 0,0 21,1 59,6 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.33 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Solrød Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 219
4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Stevns Ubebyggede arealer Afstand til station 0-600 m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige 600-1.000 - stationsmune- bysam- Stationer 1.000 m 1.200 m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 24,9 37,5 0,0 62,4 62,4 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 15,4 0,0 0,0 15,4 15,4 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8,3 0,0 8,3 8,3 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4,2 0,0 0,0 4,2 4,2 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 55,5 52,0 0,0 107,5 107,5 8 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 97,8 0,0 197,8 197,8 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.7.34 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Stevns Kommune i 2006. Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) 220 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
Regionale udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 er en hjælp til, at kommunerne kan planlægge ud fra regionale hensyn, og vil endvidere kunne understøtte kommunerne i arbejdet med at redegøre for planforslags regionale konsekvenser. Regionale udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 indeholder grundlæggende data om og analyser af Befolkning og boligbyggeri Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Pendling Ubebyggede arealer planlagt til byformål Data er som hovedregel opgjort for en 12 års periode fra 1994 til 2006 på flere geografiske niveauer: Fingerplanens hovedstruktur, dvs. geografiske delområder i og uden for fingerbyen, herunder afstandsbælter til stationer på banenettet Egne (8 kommunegrupper) Kommuner Planloven fastlægger de overordnede principper for byudviklingen i hovedstadsområdet. De er konkretiseret i Fingerplan 2007 landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, som trådte i kraft 1. august 2007. Planloven giver imidlertid også kommunerne i hovedstadsområdet et regionalt ansvar. Den kommunale planlægning skal ske ud fra hensyn til det samlede hovedstadsområdes udvikling. Samtidig skal forslag til kommuneplaner ledsages af en redegørelse med oplysninger, der gør det muligt at vurdere planerne og deres konsekvenser i forhold til hovedstadsområdets udvikling som helhed og samspillet med den regionale hovedstruktur. Endvidere skal forslag til kommuneplaner ledsages af en redegørelse med en vurdering af de trafikale og miljømæssige konsekvenser. Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen, Haraldsgade 53 2100 Københvan Ø Telefon 72 54 47 00 blst@blst.dk www.blst.dk