Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20
Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst? Hvordan måles det? 2 Hvordan påvirkes produktivitetsvæksten? 1 Umiddelbare faktorer 2 Underliggende faktorer 3 Hvorfor bryde sig om produktivitetsvæksten? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 2 / 20
Hvad er produktivitetsvækst? Udgangspunktet for produktivitetsmålinger på nationalt niveau: Bruttonationalproduktet (BNP). Hvordan opgøres det? Eksempel: 2 Virkomheder der producerer (forskellige) træsko. Pris Enheder rå- og hjælpevarer Virk 1 10 10 10 Virk 2 20 10 10 BNP = (10 10 10) + (20 10 10) = 280 BNP måler værdiskabelse: Produktionsværdi - forbrug af rå-og hjælpevarer. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 3 / 20
Hvad er produktivitetsvækst? Lad os forestille os et alternativ. Uændret mængde (20), men ændret sammensætning. Pris Enheder rå- og hjælpevarer Virk 1 10 9 10 Virk 2 20 11 10 BNP er dermed lige vokset: (90 10) + (220 10) = 290. Hvordan? Værdien af sko 2 er højere for forbrugeren (pris). Selv ved uændret fysisk produktion stiger BNP. Konstante priser: Real BNP stigning Sammenligninger over tid: Vælg basisår og udregn BNP i alle andre år i basisårets priser. Første ex: år 1, andet ex: år 2: ( 290 280 1) 100 = 3.6%. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 4 / 20
Hvad er produktivitetsvækst? Produktivitet: Bruttonationalproduktet (BNP) per arbejdstime BNP Samlede arbejdstimer = BNP timer per beskæftiget beskæftigelse Hvor meget værdi kan man frembringe per time i (fx) DK? Produktiv = værdifrembringende. Naturligt at referere til ovenstående som den gennemsnitlige produktivitet i et år. Specifikt: Timeproduktiviteten. Den samlede timeproduktivitet kan altså - mekanisk - stige fordi: 1 Større mængder (træsko) 2 Relativt større produktion af mere værdifulde varer og tjenester (træsko). De fleste mennesker tænker kun i (1) når det gælder vækst, men (2) er også vigtig. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 5 / 20
Hvad er produktivitetsvækst? Opsummering BNP måler værdiskabelse i et bestemt år Produktivitet, even til at skabe værdi, kan defineres som BNP per arbejdstime (time produktivitet) Time produktiviteten øges når der fysisk produces flere varer Time produktiviteten øges når der produceres mere værdifuldt i økonomien. Bemærk: BNP fanger kun markedsmæssig aktivitet. Sort arbejde optræder således ikke. Ligeledes store dele af hvad der indgår i hjemmearbejde. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 6 / 20
Hvordan påvirkes timeproduktiviteten: Umiddelbare faktorer Termodynamikkens 1 hovedsætning: Man kan ikke få mere ud, end man lægger ind. Hvad lægger man ind? Motiverer den aggregerede produktionsfunktion. Her i en specifik udgave: Y = AK α H 1 α Y L = Ak α h 1 α Y : Samlet BNP, L samlet arbejdskraft input (samlede antal arbejdstimer) k = K /L: Samlede input af fysisk kapital per person. Maskiner; naturkapital h = H/L: humankapital : Uddannelsesniveau og kvalitet ( kognitive evner ); sundhed. A : Makroøkonomiske effektivitet (i økonom jagon: Total faktor produktivitet). Residualet. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 7 / 20
Hvordan påvirkes timeproduktiviteten: Umiddelbare faktorer Hvad fanger residualet A? Y = AK α H 1 α Mekanisk: jo større A jo mere får samfundet ud af sine fysiske input (maskiner, mennesker) Tre sæt af faktorer påvirker A s størrelse i praksis Teknologi. (fra skovl til gummiged; men også fx snedigere arbejdsgange på virksomheden). Even til at flytte kapital og arbejdskraft derhen hvor den giver højest værdi. (fx: større vægt på produktion af de værdifulde træsko ). Sammensætning. Offentlige goder: fx infrastruktur. (pizzaudbringning nemmere hvis ordentlige veje) Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 8 / 20
Hvordan påvirkes timeproduktiviteten: Umiddelbare faktorer Y = AK α H 1 α Man kan dekomponere væksten i BNP per time for at se hvilke input (k? h? A?) der har bidraget mest til den forgange værdiskabelse. Hvad finder man? Indenfor lande (såsom Danmark): +50% skal tilskrives systematiske stigninger i A Forskelle mellem lande: Nær 90% af vækstforskelle kommer fra A. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 9 / 20
Hvordan påvirkes timeproduktiviteten: Umiddelbare faktorer, Opsummering. Vi kan tænke på produktionen af BNP som fremkommet ved kombinationen af Fysisk input af kapital (maskiner; jord) Humant input (mennesker, timer, uddannelse (kvalitet og kvantitet), sundhedstilstand) Residual, A. (Teknologi; sammensætning; offentlige goder). Time produktiviteten i samfundet går op når vi har mere kapital per time; bedre og længere uddannelse og højere makroøkonomisk effektivitet, A. Hovedparten af den historiske vækst (anden verdenskrig og frem) kommer fra A. Hvad bestemmer udviklingen i A? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 10 / 20
Hvordan påvirkes timeproduktiviteten? Underliggende faktorer Fokus: Teknologi og sammensætning ; de vigtigste drivkræfter for A vækst. Komponent 1: Teknologi (bred forstand) Opfindelse af nye teknologier. Opfindelse drevet af forskning og udvikling (samt tilfældigheder). +90% af global forskning og udvikling drevet af lille gruppe store lande, med USA i spidsen. I US er det kun ca 20% af væksten i A, 1950, drevet af ideer skabt ved US FoU. De fleste mindre land antageligt mindre. Adoption af nye teknologier Tilskyndelse: Innovation er omkostningsfyldt. Incitament til innovation vil dermed påvirkes af om virksomhederne udsættes for konkurrence. Muligheder: (i) Uddannelse.(ii) International interaktion? Mennesker; varer; kapital. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 11 / 20
Hvordan påvirkes timeproduktiviteten? Underliggende faktorer Betydning af uddannelse måske forståelig. Men hvordan véd man fx at international interaktion er vigtig? Produktive lande handler mere. Handel produktiviet eller omvendt? Undertiden kan naturlige eksperimenter hjælpe. Et eksempel: Åbning og lukning af Suez kanalen (1967-75; 6 dages krigen). Længere afstand mindre handel mellem lande hvor varer initialt gik gennem Suez. Tydelig reduktion i import + eksport ved lukning, og stigning efterfølgende. Konsekvens: Reduktion i væksten ved lukning; stigning efter genåbning. Effekten større jo mere handel initialt gik igennem Suez. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 12 / 20
Hvordan påvirkes timeproduktiviteten? Underliggende faktorer Komponent 2: Sammensætning. I nogle lande kan sammensætnings effekten faktisk dominere teknologi effekten. Centralt planlagte økonomier. ingen markedsregulering af priser vanskeligt at få input det rigtige sted hen. Meget tyder på at væksten i A fra 1950-87 i Sovjet Unionen var 0.0%. USA. I 1960 var 94 percent af alle læger og advokater hvide mænd. I 2008 nede på 64%. Iboende talent det samme mellem hvide og afro-amerikanere; 1960 ineffektivt. Beregninger viser at op til 20% af den samlede vækst i USA over perioden kan forklares ved bedre allokering. Forklaringer på forskelle i sammensætningseffekter? Politik må anses for dominerende kilde til ændringer. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 13 / 20
Hvordan påvirkes timeproduktiviteten? Underliggende faktorer, opsummering To overordnede faktorer er vigtige for A og derigennem timeproduktiviteten. Teknologi: Primære: adoption. Afhænger af tilskyndelser og muligheder Tilskyndelser: Risikoen for konkurs (konkurrence) Muligheder: international åbenhed; uddannelsesniveauet (og kvaliteten) af arbejdsstyrken. Sammensætning Specielt: Offentlig regulering De to er forbundne: Nye teknologier nye produktive virksomheder erstatter teknologisk stagnerende (sammensætning) timeproduktiviteten i samfundet går op. Teknologisk drevne sammensætningseffekter. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 14 / 20
Hvorfor bryde sig om produktivitetsvæksten? Økonomisk: Helt basalt fordi timeproduktiviteten over længere perioder bestemmer reallønsudviklingen Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 15 / 20
Hvorfor bryde sig om produktivitetsvæksten? Hvorfor? Antag en virksomhed vedvarende betaler medarbejderne mere end hvad de er værd for virksomheden. Hvad er de værd for virksomheden? Dét de kan frembringe af værdi = time produktiviteten Virksomheden går konkurs Antag en virksomhed vedvarende betaler medarbejderne mindre end hvad de er værd for virksomheden. Virksomheden kan ikke fastholde medarbejderne. Andre virksomheder vil overbyde (hvis medarbejderen er mere værd). Lønnen tilpasses gradvist opad. Perioder med afvigelser; fx p.g.a overophedning. Men i længden kan det ikke gå. Derfor nær sammenhæng mellem gennemsnitlig timeløn og gennemsnitlig timeløn. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 16 / 20
Hvorfor bryde sig om produktivitetsvæksten? Værd at bemærke: vedvarende langsom produktivitetsvækst kan have markante konsekvenser. Væksten i produktiviteten udviser eksponentiel vækst y t = y 0 (1 + g) t Scenarie 1: Ved 2% om året, i (fx) 15 år, løftes lønnen m Scenarie 2: Ved 1 % y t y 0 = (1 + 0.02) 15 = 1.35 y t y 0 = (1 + 0.01) 15 = 1.16 Forskel i slutår mellem de to scenarier ( ) 1.35 1.16 1 100 16%. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 17 / 20
Hvorfor bryde sig om produktivitetsvæksten? BNP (og timeproduktivitet) er ikke en velfærdsindikator. Fx tager ikke højde for indkomstens fordeling. Men i praksis ser indkomstfremgang ud til at gøre noget ved samfundet, i en bredere forstand. Mentalt experiment: Nul produktivitetsvækst stagnerende lønninger. Konsekvens: Økonomisk udvikling bliver et nulsumspil. Konsekvenser for muligheden for social opstigen? Konsekvenser for det politiske miljø? Konsekvenser for attituden til fx fremmede? I praksis: stærk positiv sammenhæng mellem indkomst og fx politisk stabilitet og demokrati. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 18 / 20
Hvorfor bryde sig om produktivitetsvæksten? I senere år, meget fokus på lykke forskning. Øger indkomst lykkefølelsen i befolkningen? I 1970 erne: Easterlin paradokset. Ikke længere uafklaret. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 19 / 20
Hvorfor bryde sig om produktivitetsvæksten? Omsummering Højere produktivitet leder til højere lønninger Vedvarende fald i produktivitetsvæksten kan markant påvirke lønudviklingen, hvis fastholdt over længere perioder Højere indkomst har mange effekter på måden vi opfører os på, og hvordan samfundet generelt fungerer Social mobilitet og politisk ustabilitet. Demokratisering Lykke? Væksten har også omkostninger: Miljø, klima. (nb: Befolkningsvækst spiller ind her) Politisk opgave at afveje de økonomiske og etiske gevinster ved vækst op, overfor de etiske omkostninger af samme. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 20 / 20