Evaluering og status MOTIONSPAS 55+



Relaterede dokumenter
På rette vej med foreningsarbejdet. DGI Bornholm. Vi sætter øen i bevægelse.

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

Folkeoplysningspolitik

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Roskilde Ældre Motion

Nøglen til det danske samfund for expats

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

AKTIV HELE DAGEN. Mariagerfjord Kommune

Idræt om dagen. Idræt for seniorer i DGI s lokalforeninger. dgi.dk/senior

Evaluering af arrangementet 75 års fødselsdag

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen

Foreningsundersøgelsen Fynslund Boldklub 2014

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt Blomsterne

Grib Chancen til et lettere liv

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Ebberup Idrætsforening

Dansk Tennis Forbund, Medlemsundersøgelse 2009

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Idræt og motion til alle københavnere

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Kultur- og idrætspolitik

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Afsluttende opgave. Larsen. Philip Birk Brisson Rasmun, og Patrick Schøller. Kommunikation/IT Roskilde HTX [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret]

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

2 Sørg for en vis højde og drøjde for mange er det nok nemmere med drøjden end højden

Lønforhandling i Dansk Psykolog Forening. Evaluering 2017

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt Blomsterne

Roning i årevis. Ideer og inspiration til jeres roklub omkring Ældre-roning

Ansøgningsskema til Haderslev i Bevægelse

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18

Fitness i det Fri. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Samarbejdsaftale vedr. Åben Skole Samarbejde mellem FSI, Øhavsskolen og Enghaveskolen

Fritidsnyt Kære foreninger. Kultur, Fritid og Unge Gladsaxe Kommune December Nina Nielsen Afdelingsleder for Kultur, Fritid og Unge

DGI Skydning. DGI Skydning for alle. Find en af landets 755 skytteforeninger i dit lokalområde Læs mere på dgi.dk & skytten.dk & blivskytte.

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

Transkript:

Bornholm Evaluering og status MOTIONSPAS 55+ Motionspasset giver én mod til at prøve aktiviteter, man aldrig har prøvet før, fordi det er uforpligtende. Jeg er startet på et hold, hvor størstedelen har motionspas. Det betyder, at jeg møder ligesindede... Vi har alle nogle begrænsninger, men det forhindrer os ikke i at gøre vores allerbedste. Vi sveder, puster og griner en hel del. Og det er jo bare (skønt) sundt. CITAT fra spørgeskema undersøgelse DGI Bornholm, februar 2015 1

BAGGRUNDEN I forbindelse med sæsonstart 2014/2015 lancerede DGI Bornholm i samarbejde med Bornholms Regionskommune en motionspas-ordning for ældre medborgere og efterlønsmodtagere. Baggrunden for motionspasset skal ses under hensyn til særlig to forhold: Den demografiske sammensætning på Bornholm svinger de næste år i klar retning af mange flere ældre. Dermed er der et behov for at tilpasse og fremvise de aktiviteter, som findes på Bornholm for denne målgruppe. Bornholm i mange år ligget i den dårlige ende, når det handler om den generelle sundstilstand, målt på flere parametre. Der er således god grund til at få flere, måske særlig ældre medborgere, i gang med en form for fysisk aktivet. Det frivillige idrætsområde repræsenterer her en både billig og god mulighed for at tilbyde fysisk aktivitet, der samtidig er med til at skabe rum og rammer for et bedre netværk og social trivsel for målgruppen. Motionspasset var således tænkt som et fleksibelt, alsidigt og uforpligtende idrætstilbud, som skulle målrettes alle på 55 år + og for førtidspensionister. Det var et forsøg på at samle og synligøre flest mulige aktiviteter, og i højere grad få idrætsforeningerne til at tænke målgruppen ind. Set i et muligt facilitets-perspektiv har store dele af målgruppen mulighed for at være aktive i dagtimerne, hvor der belægningsgraden på mange idrætsanlæg ikke er særlig høj. Gennem deltagelsen blev man introduceret til foreningslivet. Her fik deltagerne mulighed for at afprøve flere forskellige aktiviteter og tilbud, som via foreningslivet på Bornholm var koblet op på motionspasset. Dermed fik man mulighed for at blive en del af et større fællesskab, samtidig med man fik dyrket motion. Projektmål og -idé var således, at den enkelte borger gratis kunne afprøve en eller flere aktiviteter et par gange og dermed skabe sig en indsigt / overblik om mulig interesse for en given aktivitet i lokaleområdet. På den måde kunne man nemt få kendskab til og se muligheder i den lokale idrætsforening. Således også gøre det måske mere tilgængeligt og nemt afprøve flere aktiviteter og forhåbentlig finde en aktivitet, som man havde lyst til at fortsætte med. Dette skulle så ske inden for den pågældendes idrætsforenings almindelige gældende kontingentvilkår og betalingsnorm. DGI Bornholm lagde udviklingsarbejde, administrationstimer, netværk og knowhow ind i forsøgsprojektet, mens Bornholms Regionskommune ved Fritids- og Kulturudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget bidrog med et økonomisk tilskud. I PRAKIS / AFVIKLINGEN I sommeren 2014 fremstillede DGI Bornholm en kort intro-folder til sine ca. 70 medlemsforeninger på øen. På baggrund af denne begyndte idrætsforeningerne at indsende aktivitetstilbud og holdoversigter, som de fandt passende i deres forening for målgruppen. Dette blev til en samlet oversigt med tilbud om at kunne afprøve omkring 80 hold / tidspunkter inden for badminton, bordtennis, indoor cykling, bowls, fitness, dans, gymnastik, effekt, krocket, krolf, løb, stolemotion, petanque, stavgang, svømning og tennis. For alle aktiviteter var opført navn og tlf. nr. på en kontaktperson i den pågældende aktivitet. 2

Sideløbende blev der fremstillet en trykt folder, som henvendte sig direkte til målgruppen. En folder, som i korte træk beskrev ordningen og de muligheder, som var til stede via Motionspasset. Folderen blev omdelt og synliggjort på forskellige offentlig steder, bl.a. i idrætshaller og på biblioteker. Den var ligeledes tilgængelig på DGI Bornholms hjemmeside. Der blev samtidigt fremstillet et kort TV- spot, som omtalte muligheden for at få et motionspas. Dette kørte over 10 visninger i forbindelse med lokal TV 2/Bornholm. Og endelig blev der annonceret i Bornholms Tidende og i Rytterknægten for ordningen. I løbet af september 2014 henvendte over 200 borgere sig på DGI Bornholms kontor for at få udleveret et motionspas. Selve motionspasset var et fysisk lamineret kort med navn og fødselsdato. Ved udleveringen fik modtagerne samtidig en folder og aktivitetsoversigt. Det blev tillagt en stor værdi, at de personligt skulle møde op for at få passet. I de fleste tilfælde var der tid til en lille snak og et skuldeklap, med en opmuntring om at komme med på motionsvognen og en kort, mundtlig præsentation af mulighederne. Herefter var det op til den enkelte selv via aktivitetsoversigten, at vælge en eller flere aktiviteter, som kunne have interesse, evt. tage kontakt til den pågældende kontaktperson for aktiviteten og så bare komme ud og afprøve aktiviteten. FAKTA OM MOTIONSPAS 55+ ordningen Ordningen løb fra 1. sept. 2014 1 dec. 2014 Der blev udleveret i alt 212 motionspas Der blev udbudt ca. 80 forskellige hold / tidspunkter i ca. 16 forskellige aktiviteter 25 idrætsforeninger / afdelinger /klubber afgav tilbud om aktivitet Aktiviteterne blev synliggjort i en samlet folder, som DGI Bornholm opdaterede Passet gav mulighed for gratis at afprøve de forskellige aktiviteter et par gange 3

UNDERSØGELSE OG STATISTIK Efter udløbet af ordningen pr. 1. december 2014, iværksatte DGI Bornholm to elektroniske spørgeskemaundersøgelser: 1 henvendt til brugere af de udleverede motionspas 1 henvendt til foreninger som deltog med aktivitet De to spørgeskemaer bestod af hver fem spørgsmål, som omhandlede deltagelse og brug af passet, samt om man efterfølgende var blevet aktiv - eller set fra et forenings perspektiv om man havde fået nye medlemmer via motionspasset. Derudover var der i begge spørgeskemaer et felt til fritekst, som muligjorde personlige kommentarer eller erfaringer med motionspasset. Pr. 1. januar 2015 lukkede DGI Bornholm undersøgelserne med høje svar-procenter fra begge områder: 90 elektroniske besvarelser plus en del på skrift, gav en samlet svarprocent på ca. 50 fra brugerne af passet. 28 besvarelser fra foreninger / kontaktpersoner og aktiviteter gav en svar procent på over 75. Dermed anses undersøgelsen for at være valid for en samlet redegørelse. EVALUERING OG KONKLUSION En opsamling på de indsendte besvarelser fra brugerne viser, at 50 % af brugerne brugte deres motionspas til at afprøve én eller flere aktiviteter. Ca. 110 brugere fik altså gavn af deres motionspas. Det kan umiddelbart ses som lidt skuffende, at ikke flere modtagere af passet fik afprøvet muligheder som var udbudt. Men et væsentligt mere interessant perspektiv på tilbagemeldingerne fra brugere er den %- del, som rent faktisk via passet er blevet aktive i en idrætsforening: Hele 70 % af dem, som har brugt deres motionspas til at besøge en eller flere aktiviteter giver tilbagemelding om, at de nu er blevet fysisk aktive i en idrætsforening, og at motionspasset har været en medvirkende årsag til, at de er kommet i gang. Forholdsmæssigt svarer det til, at ca. 75 personer ud af 110 er kommet i gang med motion og blevet medlemmer af en idrætsforening /klub på grund af ordningen. En overvældende del af de adspurgte, nemlig hele 85 %, finder at motionspasset har været en god ide, som gerne må gentages. Det anbefales af såvel brugere som foreninger. Sammenholder vi brugernes svar med tilbagemeldingerne fra foreninger og aktiviteter, er der en fin overensstemmelse, idet flere foreninger oplyser, at de har fået nye medlemmer. Foreningerne tilkendegav samtidig, at en fælles koordinering af aktiviteterne er med til synliggøre tilbuddene for denne målgruppe mere og stærkere, end hvad der tidligere er gjort. Sammenfatter vi ovenstående, kan det konkluderes, at motionspasset har været en succes. Det har været en medvirkende årsag til, at relativt mange inden for målgruppen er blevet aktive i en idrætsforening. Et forhold, der er værd at hæfte sig ved, er den geografiske fordeling af aktiviteterne. Østbornholm var således kun været repræsenteret med få aktiviteter. Flere brugere har således også givet udtryk for, at det var svært at finde en aktivitet på Østbornholm, som passede dem, og dermed fik de ikke sat passet i brug. Fra foreningernes tilbagemeldinger kan man endvidere se, at visse former for aktiviteter slet ikke er blevet brugt. 4

ANBEFALINGER Der spores en klar sammenhæng mellem, at den øgede synliggørelse og markedsføring af aktiviteter for målgruppen har givet flere aktive. Det koordinerende arbejde fra DGI Bornholms side har givet et samlet og nemmere overblik over tilbuddene til målgruppen. Den generelle anbefaling er således, at man skal forsøge sig med ny omgang af central markedsføring af aktiviteter for målgruppen gældende hele Bornholm. Der er dog et par forhold, det er værd at tage højde for ved en gentagelse: Det skal tilstræbes, at der sikres en geografisk fordeling af aktiviteterne på hele øen. Motionspasset 2014 blev implementeret på meget kort tid og selve udformningen af aktiviteten og tilbagemeldingerne fra foreningerne foregik på det relativ dårligste tidpunkt, nemlig i perioden henover sommerferien og august 2014. Det er en periode, hvor langt de fleste aktiviteter i idrætsforeningerne ligger stille inden sæson start. Dette har nok været en væsentlig årsag til, at der var områder på øen med få aktivitetstilbud. Foreningerne bør kontaktes inden sommerferien, så der bliver bedre tid til at melde aktiviteter ind til den fælles ordning. Der er ingen tvivl om, at målgruppen i høj grad går efter lokalt forankrede aktivitetstilbud og muligheder. Aktiviteterne skal være let tilgængelige. Det bør overvejes, om der er nogle aktivitetstyper, der er mere egnede end andre. Nogle aktiviteter har helt været mere benyttede end andre. Fx har områder med dans, petanque, golf og forskellige former for fitness været meget søgt, mens områder som badminton, tennis og løb stort set ikke har været brugt. Det var reelt kun halvdelen af de udbudte tilbud, som har været brugt af deltagerne. Såfremt man vælger at implementere en fornyet ordning med Motionspas 55+ for sæson 2015/2016, bør man nøjere overveje, hvad det er for aktiviteter, som bliver udbudt, og om det har relevans for målgruppen. Det kan gøres i et samarbejde med foreningerne. 5

ØKONOMI De største omkostninger ved planlægningen og gennemførelsen af Motionspas-ordningen 55+ har været udgifter til medarbejdertimer på DGI-kontoret. Samtlige af kontorets fire medarbejdere har bidraget med timer til satsningen. Der blev lagt vægt på den personlige kontakt, og DGI Bornholm havde derfor prioriteret, at passene skulle udleveres personligt på DGI-kontoret. Ved disse henvendelser oplevede vi flere deltagere, som fortalte, at dette initiativ havde fået dem i gang havde været skubbet, der fik dem op fra sofaen. De samlede antal medarbejdertimer er fordelt på flg. opgaver: Opgavens karakter Antal timer (á 250 Omkostning (kr.) kr.) Planlægning og 40 timer 10.000 kontakt til lokalforeninger Udarbejdelse af 2 50 timer 12.500 foldere Tv-spot reklamer 15 timer 3.750 Udstedelse af pas 15 min x 212 = 53 13.250 timer Udarbejdelse af 12 timer 3.000 evalueringsskemaer og opfølgning Evalueringsrapport 10 timer 2.500 I alt 180 timer 45.000 kr. Gennemførelse af motionspasset har således krævet væsentlig flere medarbejdertimer end forventet, nemlig 180 timer mod forventet 60 timer. I forhold til det fremsendte budget har vi reduceret i timeprisen og lavet en gennemsnitpris på kr. 250 mod en budgetteret konsulentpris på kr. 375. De faktiske omkostninger (ex. moms) fordeler sig som følger: - Tryk af folder til foreninger kr. 937,50 - Tryk af folder til deltagere kr. 2.525,00 - Produktion af TV spot kr. 2.500,00 - TV spots og Annoncer kr. 6.648,50 I alt kr.12.610,50 Samlede omkostninger (ex. moms) (45.000 + 12.610,50) = kr. 57.610,50 Bornholms Regionskommune blev ansøgt om at dække 50 % af omkostningerne ud fra et totalbudget på kr. 45.000. Der blev bevilget og udbetalt kr. 11.250 fra henholdsvis Fritids- og Kulturudvalget samt Socialudvalget, altså samlet kr. 22.500. Med de samlede omkostninger på kr. 57.610,50 svarer Regionskommunens medfinansiering til 39 %, mens DGI Bornholm selv har finansieret 61 % af omkostningerne. 6

UDVALGTE CITATER FRA BRUGERUNDERSØGELSEN Jeg har kun haft positive oplevelser i forbindelse med motionspasset. Følt mig vel modtaget i de to foreninger jeg har haft kontakt med. Det har været rart at få en mulighed for at afprøve en aktivitet, uden at jeg skulle overveje kontingent, medlemsskab eller lign. Jeg har f.eks. prøvet at spille golf i et omfang, der svarer til at gennemføre en golfskole med trænerlektioner, og spil på banen ledsaget af to frivillige fra klubben. En prøveperiode, der normalt ville have været forbundet med en større udgift. Jeg tænker jeg genoptager spillet til foråret og bliver medlem i en af klubberne. Derudover har jeg efter en prøveperiode på et dansehold, meldt mig ind i Åif for at fortsætte dansen sæsonen ud. Citat fra modtager af Motionspas Jeg er sikker på, at ordningen med motionspas for mit vedkommende, var det skub der skulle til for at få afprøvet de to aktiviteter, aktiviteter vi i igennem flere år har talt om her hos os. Citat fra modtager af Motionspas Jeg blev taget særdeles godt imod, da jeg opsøgte Petanque-afdelingen i Listed Idrætsforening. Spillet fængede mig hurtigt, og det sociale samvær var helt i top. Så allerede efter godt én måned havde jeg investeret i de tunge petanquekugler - og har fortsat stor morskab ud af det. Sideløbende meldte jeg mig også til herregymnastikken i Listed-huset, da det blev sæson for det i sep./okt. Så både motionsmæssigt og socialt har mit møde med Listed Idrætsforening været rigtig godt. Det skal lige tilføjes, at jeg bor i Gudhjem. Det var vist det vigtigste. Tak for initiativet med Motionspasset, som for mig har været en rigtig god indgangsvinkel til nye aktiviteter. Citat fra modtager af Motionspas Jeg har kun positive ting at sige. Vi har "ramt" nogle, som ikke var kommet "ud af busken", hvis de ikke havde passet. Citat fra forening 7

Udarbejdet af DGI Bornholm Kontaktadresse: Torneværksvej 20, Rønne Tlf. 7940 4750 bornholm@dgi.dk www.dgi.dk/bornholm 8