Beretning. Teater FÅR302



Relaterede dokumenter
Virksomhedsplan. Teater FÅR302

Virksomhedsplan. Teater FÅR302

teaterforestillinger og filmproduktioner om det mangfoldige danmark

DET DRAMATISKE MÅSKE:

OPRØRETS KOORDINATER

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Spilleperiode 6/11-13/12

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Adjektiver. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Aftale om Det Kongelige Teater

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Kulturstrategi Slagelse Kommune

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

HERNING ER VORES KULTURPOLITIK

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 24.s.e.trinitatis Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Emne: De gode gamle dage

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Else Marie Lehman. Kalendergaver til Mor 2014

mennesker mødes kvinden der drømte om en mand. baseret på myten om Pygmalion.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

TAGLINE CREATIVE BRIEF. -Music that doesn t fit in a box. Situation. Challenge Target Audience Goal. Effect. Media

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Indstilling til TV2 / Lorrys pris for Fantastiske foreninger

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 15,1-10.

Parkteatret Jernbanegade Frederikssund Mail: Tlf: /

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Til Kulturminister Mette Bock.

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18, Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Strategiplan og plan for kunstnerisk aktivitet for Teatret Undergrunden

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

BORNHOLMS TEATER PÅ TURNÉ

Til Københavns Kommunes Scenekunstudvalg Ansøgning om underskudsgaranti til EDUCATING RITA

DEN STORE FEST. Tales of Glory

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

SCRAPBOG KARAKTEROVERSIGT

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

DAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Prædiken til 2. s. i fasten kl i Engesvang

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Ansøger: Musikteater Næstved CVR-nr:

Højt til loftet hos Vignir

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

Scenekunst i København De små storbyteatre er en delmængde af offentligt støttede teatre i København. Samlet spænder de over:

Skriftlig del Læseforståelse 1

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen

IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

Kom og vær med til at spille teater

BOOK ET FOREDRAG. Tre kvinder ét århundrede Mine bedsteforældres historie Mine forældres historie Og lidt af min egen. Pia Raug

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

Skolemateriale Sne, blomster, fjer & fisk - Fri os fra det vi selv har skabt.

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Scenekunstgruppens bidrag i alt 3 dele

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl du som har tændt millioner af stjerner

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

OBS: Denne annonce er kun et lille eksempel - Denne annonce er kun et lille eksempel

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

TRANS FORMATOR I OKTOBER DECEMBER 2013

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Studie. Ægteskab & familie

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, , 522, 341, 155, 217

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Visuel Identitet til Teater MAKværk

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Vardes Kulturelle Rygsæk

Den som flaskehalsen peger på...!"

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Idé: Planeten teatermiljøets vækstscene i HUSET

Karen Blixen 17. april sept. 1962

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Foreningen af Danske Sceneinstruktørers høringssvar til Kulturministeriets teaterrapport Scenekunst i Danmark veje til udvikling.

Ansøgning om støtte til Shakespeare i Ørstedsparken 2017 SHAKES / udendørsteater i København for alle!

Jeg tror vi alle sammen ved, at ham her - Buster lærte os, at nørder og rødhårede drenge er følsomme små helte.

Transkript:

Beretning for Teater FÅR302 sæson 2006-2007 I starten af maj 2007 skiftede teatret leder til undertegnede, og denne beretning vil selvfølgelig bære præg af min manglende tilstedeværelse gennem den forgangne sæson. De tre uger i maj blev brugt til at udarbejde ansøgning til scenekunstudvalget i samarbejde med det kunstneriske råd, og den følgende måned til at få et indblik i teatrets virke og løbende sager, forberede den kommende sæson kunstnerisk og forretningsmæssigt, til at klargøre teatret fysisk og til især at se og tænke fremad. Beretningen her vil derfor forholde sig til den overordnede eksisterende virksomhedsplan, og jeg vil på bedste vis lave en beretning over sæson 2006-07 udfra denne. 1. Overordnet plan Beretningen for sæson 2006/2007 dækker første del af en ny 2-årig aftale med Kunstrådets Scenekunstudvalg. Den nye 2-årige aftale var baseret på de hovedmålsætninger og strategier som Teater FÅR302 havde formuleret i en overordnet plan for teatrets virksomhed frem til 30/6 2009. Den overordnede plan skulle sikre en fortsat kunstnerisk udvikling og styrkelse af aktivitetsniveauet. Planen rummede følgende syv punkter: Teater FÅR302 har et unikt scenerum(, på grund af den intime størrelse og umiddelbare kontakt med publikum,) hvor der spilles professionelle teaterforestillinger af høj kunstnerisk kvalitet som udvikler og fornyer teaterkunsten. (hvor i består det unikke?) Teater FÅR302 producerer både stationære forestillinger og turnéforestillinger. Teater FÅR302 fungerer desuden som åben scene. Teater FÅR302 er en vigtig del af fødekæden i dansk teater. Her er plads til

ny dramatik, nye initiativer og eksperimenter. Det er på Teater FÅR302 at både nye og mere erfarne talenter kan udvikle sig til gavn for det øvrige danske teaterliv og teaterpublikum. Teater FÅR302 inddrager gerne ny dans, ny musik og nye visuelle udtryksformer i teaterforestillingerne. Teater FÅR302 henvender sig primært til det publikum der efterspørger kvalitet, er videbegærlige, vil udfordres og have stof til nye tanker. Teater FÅR302 arbejder for at synliggøre dansk teaterkunst ude i verden bl.a. gennem samarbejde med tilsvarende scener i udlandet. Teater FÅR302 støttes med offentlige midler og skal fremover arbejde for et øget fokus på samspillet mellem kulturliv og erhvervsliv. 2. Forestillingerne i sæson 2006/2007 I sæson 2005/2006 blev der som planlagt spillet fire forestillinger på Teater FÅR302. Med afsæt i den overordnede plan var alle forestillinger ny dramatik. Nye talenter samt erfarne instruktører, dramatikere, komponister og skuespillere fik mulighed for at udfolde sig, og Teater FÅR302 markerede sig endnu engang som en vigtig brik i dansk teaters fødekæde og skabte Teater Får302 s bidrag til udvikling og fornyelse af teaterkunsten i Danmark. Alle sæsonens forestillinger var af kunstnerisk høj kvalitet. Tre af forestillingerne var egenproduktioner, heraf to urpremierer samt et gæstespil Udover at spille på Teater FÅR302, turnerede to af de tre egenproduktioner i Danmark. Der blev spillet 118 opførelser på Teater FÅR302 og 17 opførelser på turné ude i landet. Samlet var der 120 opførelser i sæson 2006/2007. 3.899 billetter blev solgt til de tre egenproduktioner på Teater FÅR302. 1.123 billetter blev solgt til gæstespillet på Teater FÅR302. I provinsen solgtes samlet 2.209 billetter. I alt har 7.231 teatergæster købt billet til Teater FÅR302 s forestillinger i sæson 2006/2007. "Drømmen om det gode liv" Sæsonens første forestilling var en genopsætning af sidste sæsons

succesforestilling "Drømmen om det gode liv" af Annegrete Kraul. Nyskrevet dansk dramatik om senmoderne kvindeliv i Danmark, hvor Annegrete Kraul udfordrer ved at spørge: "Hvordan kan man blive lykkelig når man hele tiden vil have noget andet, end det man har?". Forestillingens overordnede tematik er single livets lykke og ulykke. Ordet "single" er på mange måder opgærdet af en vis romantik - som en myte om en stærk gruppe af mennesker, der lever det individualiserede og feterede ungdomsliv som en konstant tilstand i deres voksenliv. I Danmark lever 900.000 danskere alene. I "Drømmen om det gode liv" synes singlepigen Hanne, at hendes familie skal have nyt køkken - det helt store samtalekøkken, hvor den glade og engagerede familie med tilløbende venner kan samles omkring langbordet til søndagsfrokost. Sagen er bare den, at Hannes familie ikke er ret stor. Den består faktisk kun af hende. Hanne drømmer sig ind i en verden, hvor hun står som moderligt midtpunkt i en stor og frodig familie med børn og mange venner. Også Hannes veninde, Henriette, er single. Begge er de i fyrrene. Jobbene er mere end almindeligt gode. Men det der med fast mand, familie, børn og et stort hvidt køkken er det aldrig blevet til. En dag bestiller de en handy-mand gennem Bolig & Deco - sammen med nogle nye møbler. Desværre viser han sig at være alt andet, end hvad de har ønsket sig: Han kan ikke lide sushi, men insisterer på noget med sovs og kartofler. Han sviner, drikker øl, ser sport i tv og kan ikke forstå hvorfor Hanne og Henriette er så emsige og utilfredse med ham og for den sags skyld heller ikke, hvorfor deres hjem partout skal være hvide og småblomstrede helt ud i hjørnerne. Med DRØMMEN OM DET GODE LIV tager Annegrete Kraul temperaturen på mange danske kvinders drømme om livsindhold lige nu. Der blev talt med Bornholmsk dialekt i stykket. Pressen skrev bl.a. Det kommer der barokke sammenstød og skægge replikker ud af i Teater får302s lille samtidssatire. Sjove C. Munksgaard kan i det hele taget den der stil. Fræsende, snakkende, selvmedlidende men også med en lille rest ægte længsel og sødme. B. Prins er passende hård i blikket og stadigt mere skinger i stemmen som den dominerende snobbede veninde, for hvem alt håb er ude. Endelig er P. Ryberg helt vidunderlig og drevent underspillet som teater-bornholmsk, snusfornuftig håndværker der ikke er sen til at tilbyde pigerne en omgang, så de kan slappe lidt af. Berlingske Tidende Det er skuespillerne der bærer forestillingen, og det gør de med god humor.

Pauli Ryberg er forrygende som den bornholmske håndværker og diverse selvfede dating-fjolser. Charlotte Munksgaard er hylende morsom i sin groteske karikatur og Birgitte Prins er fin som den meget perfide veninde. URBAN Sild i panik Politiken en passende dosis oprigtighed og godhjertet mandehørm JyllandsPosten Dramatiker: Annegrete Kraul Instruktør: Frede Gulbrandsen Komponist: Joakim Frøystein Medvirkende: Charlotte E. Munksgaard, Birgitte Prins og Pauli Ryberg. DRØMMEN OM DET GODE LIV spillede d. 6. oktober - 28. oktober 2006 med i alt 33 opførelser. Belægningsprocenten var 93 %. Derudover blev der solgt 11 forestillinger til turne i perioden 20. september til 4. oktober 2006. Forestillingen fik gode anmeldelser og blev godt modtaget af publikum. Instruktøren Frede Gulbransen som debuterede sidste sæson med denne forestilling skal igen i sæson 07-08 arbejde på Teater Får302 med instruktion af to nyskrevne forestillinger. "Dueslag" Forestillingen blev en nyskabt egenproduktion i serien af forestillinger på Teater FÅR303, som tager afsæt i livet i Danmarks randområder. Denne gang var det byen Rødbyhavn der blev rammen om historien. Rødbyhavn er Danmarks port mod syd og et vigtigt knudepunkt på den transportvej som også kaldes Fugleflugtslinien. Poul bor hos sin bror Rasmus og hans kone Bodil i Rødbyhavn. Rasmus er blevet syg han ramte sig selv i benet med en økse og vil ikke gå til læge, for sådan en lille lort fra Asien. Hvad fanden ved han om ordentlige sygdomme. Rasmus bliver mere og mere syg, og Poul begynder at drømme om at flytte væk helt over i nabohuset på den anden side af hækken. Men Bodil vil ikke have det for hvad skal der så ske med hende, alene i et hus med et ildelugtende ben og alle de parallelimporterede øl fra færgen. Hun finder en løsning, som får nabokonerne til at begynde at sladre. Og som én af dem siger: Familier der boller sammen, holder sammen....

Det er en historie om to knudemænd, der er brødre og elsker den samme kvinde - en trekant uden udveje og flugtmuligheder, for det at rejse væk er kun noget duerne gør. Og de kommer altid hjem igen. Det er en historie om druk og vilde fester, forbudt kærlighed og et barn med eller uden fædre. Det er en stor historie gemt hos en lille mand. Og ingen får lov til at høre den. Bortset fra duerne i det dueslag, som er det eneste sted, hvor Poul rigtig kan være sig selv. Poul blev spillet af Pauli Ryberg, der selv oprindeligt er fra Lolland. Historien tog afsæt i skuespillerens egen historie og vakte stor genklang hos publikum. Pressen skrev bl.a. En grumme god provinshørmer på Teater FÅR302 I Dueslag er det billedkunstneren og forfatteren Thomas Lagermand Lundme der får sin lovende scenedebut og med sig har han den talentstærke instruktør Moqi Trolin, en rørende stovt og autentisk Pauli Ryberg, Kit Eichler den mest rå i kuldet og Birgitte Prins med et skarpt greb om diverse lokale typer. Politiken En grotesk kærlighedshistorie. Jeg har sjældent set et stykke hvis miljøskildring rammer periferien lige i centrum. Det er stykkets særlige provisielle omgangsform der er dets vitale drivkraft. En rørende skæbnefortælling, elementært spændende og generøst fortalt af forestillingens tre skuespillere. Sammen har ensemblet og instruktør-talentet Moqi Trolin skabt en helt enestående, original tone i forestillingen og en smittende fortælleglæde. Berlingske Tidende Et stykke jordnær dansk virkelighed spækket med drømme, håb og gode replikker, eminent aflyttet blandt almindelige mennesker, der ikke har for meget et gøre godt med. Lige så eminent er Mqi Trolins iscenesættelse. På Teater Får302 udfoldes en ægte dansk folkekomedie med beske undertoner. JP DUESLAG bliver spillet på lollandsk dialekt og er et både grotesk og dybt rørende indblik i en lille mands store hemmeligheder. Med DUESLAG fortsætter Teater FÅR302 sit arbejde med at fortælle historier om de danskere, der ellers sjældent kommer til orde på de danske teaterscener. Dramatiker: Tomas Lagermand Lundme Instruktør: Moqi Simon Trolin Komponist: Lasse Lyngbo Medvirkende: Pauli Ryberg, Kit Eichler og Birgitte Prins

DUESLAG spillede d. 6. november - 25. november 2006 med i alt 19 opførelser. Belægningsprocenten var 88 %. Forestillingen fik helt fantastiske anmeldelser og mere almindelige gode anmeldelser og blev godt modtaget af publikum. DUESLAG bliver genopsat i sæson 07-08 på teatret og skal ligeledes turnere foreløbig 9 steder i Danmark. "Jul for begyndere 4" Gæstespil For fjerde år i træk gæstede "Jul for begyndere" Teater FÅR302. I "Jul for begyndere 4" blev forbrugersamfundet og det selvtilstrækkelige individ, et væsentligt tema i en kaleidoskobisk rundtur, hvor historierne flettede sig ud og ind mellem hinanden. Hvad skal man gøre, når blodet flyder i Irak og Magasin insisterer på, at vi skal holde sort jul? I en verden fuld af flugtbilister og global opvarmning kan det være svært at holde vores vrede julehjerter kolde. I stedet vil vi her på Teater FÅR302 se, om vi ikke kan få dem til at eksplodere. Hvad sker der, når hende fra mødregruppen ikke får lavet sine knibeøvelser? Hvad gør man egentlig dagen efter julefrokosten, når angsten og ikke mindst den gamle liderlighed indtræder? Hvad skal der ske med Mændenes Hjem, når rygeforbudet indtræder og kan en støttesang stadig give håb til nødlidende ofre? Hvad er der nu galt med en løftet pegefinger i december? Kom ind i kampen og hjælp os med at synge julen ind. Drengene efter pigerne ønsker rigtig glædelig jul! I et dramatisk forløb gennemgik de to skuespillere en udvikling fra at være grådige og friværdi-fikserede egoister til at blive fredfyldte og næstekærlige medborgere. Som noget nyt synliggjorde vi teatret ved også at spille forestillingen mellem jul og nytår. Pressen skrev bl.a. Et forpulet juleshow med et lille, men hårdtslående tøsetæskehold... Det kan jeg kun opfordre til. Og glæde mig til næste jul. Politiken Det er hårdtslående kvindehumor, vi får serveret her...

JP Instruktørkonsulent: Christoffer Berdal Medvirkende: Christine Exner og Laura Kvist Poulsen "Jul for begyndere 4" blev spillet i perioden 4. december 30. december 2006 i alt 28 gange. Belægningsprocenten var 97,5 %. Forestillingen blev yderst godt modtaget af publikum med stor tilslutning på publikumsbænkene, hvor der var udsolgte huse også mellem jul og nytår. "Shakespeare i Forsamlingshuset". Næste forestilling var endnu en nyskabt egenproduktion i serien af forestillinger på Teater FÅR303, som tager afsæt i temaet om livet i Danmarks randområder. Denne gang var det fynske småbyer der var rammen om historien i et traditionelt og velkendt forsamlings-husmiljø. En aften ankommer den ældre skuespiller, Victor Jensen, til en lille stationsby på Fyn. I det stedlige forsamlingshus skal han holde sit foredrag om Shakespeares uforglemmelige skikkelser. Han har i sin tid selv spillet de fleste, men altid i provinsen, aldrig i København hvad der har affødt en vis syrlighed. Han spiller scener fra Shakespeares værker og finder store mængder rekvisitter og kostumer frem men i aften går det ikke, som det plejer. Han kommer til at blande personlige erindringer ind i sin fortolkning af rollerne, og vi hører om den kvinde, han elskede, men aldrig fik og om karrieren ved Det Kongelige Teater, der heller ikke blev ham forundt. Vi får et portræt af et langt liv som skuespiller i provinsen. Skuespilleren blev spillet af Paul Hüttel, der gennem mere end 40 år har spillet på stort set samtlige scener i landet og på TV og film. Ikke mindst turnerde han landet rundt med en af Teater FÅR302 s egne forestillinger Sheherazade. Forestillingen skrevet af Niels Brunse er ud over at være berømmet som landets dygtigste Shakespeare-fortolker også en fremragende dramatiker. Pressen skrev bl.a. Fintmærkende og præcist Paul Hüttel, der i de senere år har udviklet sig til én af vores fornemste karakterskuespillere, forener figuren med klog

eftertænksomhed. Henrik Lyding, Jyllands-Posten Sikken rigdom af ord. Og så får vi også lov at høre, hvor genial en oversætter Niels Brunse er. For det er jo i virkeligheden digteren, det hele handler om, hvor knastørt-krukket den glimrende Paul Hüttel end udleverer og følsomt forsvarer den gamle ukuelige komediant med de bristede forhåbninger Jakob Steen Olsen, Berlingske Tidende Paul Hüttel og Niels Brunse i klassisk samarbejde. Bettina Heltberg, Politiken Det er en svir at få Brunses åndsfriske Shakespeare-gendigtninger serveret med Hüttels suverænt pressefoldede diktion. Peter Johannes Erichsen Dramatiker: Niels Brunse Instruktør: Niels Vendius Komponist: Helle Gerda Olsen Medvirkende: Paul Hüttel SHAKESPEARE I FORSAMLINGSHUSET spillede i perioden 12. februar - 24. marts 2007 med alt 38 opførelser. Belægningsprocenten var 89 %. Derudover blev der solgt 6 forestillinger til turne i perioden 29. marts til 3. april 2007. Forestillingen fik gode anmeldelser og blev godt modtaget af publikum. SHAKESPEARE I FORSAMLINGSHUSET genopsættes i sæson 07-08 og skal også turnere foreløbig 13 steder i Danmark. 3. International sammenhæng Teater FÅR302 havde i forgangne sæson en ambition om at påbegynde et internationalt netværk for med tiden at få et større marked og eksponering. Teatret deltog i den internationale showcase for dansk scenekunst i København i oktober 2006. Her havde teatret kontakt med forskellige arrangører. Aktiviteten har endnu ikke udmøntet sig i specifikke arrangementer eller forestillinger. Det internationale arbejde er dog et område hvor Teater Får302 i fremtiden har store planer. Teatret har ønsket om at skabe en reel mulighed for at kunne imødekomme invitationer fra udlandet samt at være opsøgende i dette arbejde. Vi vil undersøge muligheden af at benytte eksisterende

netværk og gennem egne kontakter opsøge vores potentielle internationale relationer. Specifikt vil vi gerne undersøge mulighederne for en Nordisk turne samt mulighederne for udveksling og samarbejde med det norsk-svenske skuespiller-kollektiv VERK produksjoner og den belgiske gruppe TG STAN. Begge er det grupper af skuespillere, der arbejder kollektivt som Teater Får302. 4. Kultur og Erhvevsliv Teater FÅR302 indgik i sæsonenen i et samarbejde med HUR og DI om etablering af en ny netværksportal for øget samspil mellem virksomheder og kulturinstitutioner. Her kan kultur-institutioner formidle ydelser og tilbud specielt udviklet til erhvervslivet, offentlige myndigheder og brancheforeninger. Teater FÅR302 deltager med tre specifikt udviklede ydelser. De medvirkende kulturinstitutioner er hovedsagligt museer og udstillingssteder og fra teaterverdenen deltager Teater FÅR302 og Det kgl. Teater. Der har indtil videre været et arrangement i slutningen af maj 07 hvor mellemledere fra erhvervslivet blev coachet i autentisk lederskab, diplomati i erhvervslivet m.m. Arrangementet var et samarbejde ml. FÅR302 og Ønskejobbet.dk. Klik ind på www.brugkulturen.dk for mere information herom. 5. Projekt "Danmarks Randområder" Teater FÅR302 er af Bikubenfonden blevet tildelt kr. 300.000,- fordelt over tre sæsoner til projektet "Danmarks Randområder". Tildelingen er sket som et led i Bikubenfondens nyskabelse, Fadderskaber, hvor Teater FÅR302 er blevet udvalgt. Bevillingen er specifikt øremærket til: sociologisk/etnologisk konsulent-bistand, dramatikerudvikling, udvikling af nye pr-værktøjer og lokale pr-undersøgelser i mindst 3-4 geografiske randområder. Afsættet til disse undersøgelser er erfaringer fra Nordengelske randområder, hvor The Arts Council of England har spillet en meget aktiv rolle. Inspirationen til at søge om et fadderskab kommer af tre tidligere, meget markante Teater FÅR302-forestillinger, nemlig: "Trangen" i sæson 1999/2000, "Jeg kender en dansker" i sæson 2003/2004 og "Kære Gud, Lad mig ikke dø på et lokum" i sæson 2004/2005. I alle tre forestillinger lå fokus på danskere udenfor storbyerne og i alle tre blev der talt lokale dialekter.

I Danmark lever en femtedel af befolkningen (en million) i randområder eller perifiriområder - der både kulturelt og geografisk ikke nyder samme fordele og heller ikke nødvendigvis har samme præferencer, som den del af befolkningen der lever i Danmarks større bysamfund. Teater FÅR302's har forsøgt at udforske disse forskelle i Danmark i en teatermæssig sammenhæng og vi har givet mange forskellige områder mere taletid i dansk teater. I sæsonerne 2006/2007 og 2007/2008 produceres der i alt fire teaterforestillinger specifikt fokuseret på befolkningen i randområderne. Ikke kun i valg af forestillinger er Danmarks Randområder noget helt særligt. Også markedsføringsmæssigt har Teater FÅR302 søgt at finde en ny tilgængelighed til publikum i deres lokalsamfund, ved at skaffe sig et utraditionelt netværk, som består af helt anderledes kanaler for turnéteater. Markedsføringen er skabt gennem enkeltpersoner i lokalsamfundene, der befinder sig i midten af et eller andet netværk, de lokale igangsættere. Herigennem har Teater FÅR302 søgt at bidrage til at rette op på den ubalance, der er i det danske kulturlandskab. Charlotte Rindom Teaterleder