Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Transkript

1 Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til brug for tematisk arbejde. Altså - hvordan teater og drama kan bruges, når vi skal vende og dreje begrebet kulturmøder Der skal naturligvis tænkes over, hvilket klassetrin, man arbejder med. Min erfaring siger mig, at det ikke er helt de samme ting man kan sige og gøre når man går i klasse, og når man går i klasse. Men de fleste øvelser kan bruges af både børn fra ca. 9 år og voksne. Sommetider skal de dog præsenteres med et lidt forskelligt sprogbrug afhængigt af aldersgruppen. Her har jeg kun valgt øvelser, som mennesker i alle aldre, kan få glæde af, hvis man som lærer accepterer, at refleksionsniveauet naturligvis er forskelligt afhængigt af livserfaringen. Det er sikkert helt indlysende for en folkeskolelærer, men jeg har lige skullet lære det i mit arbejde som teaterlærer for børn og unge. Teater2Tusind Tekst og redaktion: Pernille Nederland Webdesign og layout: Helle Justesen 1

2 Følg John En reel opvarmningsøvelse, så alle får bevæget sig til en start. Alle får lov at bestemme en øvelse/bevægelse. Læreren starter med at gå rundt på én måde - alle går efter på den samme måde. Derefter ny leder/john, som vælger en ny måde at gå på/bevæge sig på, som alle efterligner. Når man ikke vil føre mere, råber man John!, og løber ned bagerst i rækken. Præsentationsøvelse At lære hinanden at kende på en ny måde og opdage nye sider hos hinanden. Gå sammen to og to/ læreren inddeler eleverne i par. Man skal helst ikke være sammen med sine allernærmeste venner. (Sig f.eks. Gå sammen med én, I ikke plejer at være sammen med ) Vælg et af følgende og fortæl for hinanden: Sådan har jeg det bedst med livet Det gør mig glad. Det gør mig gal. Hvis jeg kunne bestemme over verden en dag Når jeg bliver stor, kunne jeg tænke mig at være Den anden i parret skal bagefter præsentere den første ved navn og dennes historie. ( Jeg vil gerne fortælle hvad Julie har fortalt mig eller Julie har fortalt mig en historie om, hvordan hun har det bedst... ) Snapshot En øvelse, hvor man kan se sig i selv i mange forskellige slags klubber, og hvor man bliver bedt om at tænke over hvad det betyder, at være en del af en klub. Man får også et billede af, at man kan dele sin klasse op på utrolig mange forskellige måder. En klub har sin egen kultur, sine egne erfaringer og kontekster ligegyldigt hvor lille, den er. Alle ud på gulvet. Læreren beder f.eks. om, at alle som har søskende stiller sig i det ene hjørne og dernæst om, at alle, som ikke har søskende, stiller sig i det modsatte hjørne. Tal i grupperne om, hvad det betyder at have søskende, eller ikke at have søskende. Jeg spørger, hvad der blev talt om i de respektive grupper. Teater2Tusind Tekst og redaktion: Pernille Nederland Webdesign og layout: Helle Justesen 2

3 Næste kan være: Alle dem, der bor i Østbyen/i en landsby stiller sig i det hjørne, alle dem, der bor i Vestbyen/ude på landet stiller sig i det andet hjørne og alle dem, der bor i centrum/i en stor by stiller sig i det tredje hjørne. Tal i grupperingerne om, hvad det betyder at bo, hvor I bor? Læreren spørger derefter hvad der blev talt om i grupperne. Alle, som både taler dansk og et andet sprog flydende stiller sig her. Alle, som kun taler dansk flydende stiller jer der. Hvad betyder det at være tosproget? Hvad betyder det at have et sprog? Tal først i grupperingerne - læreren spørger bagefter, hvad der blev talt om. Eksempler på grupperinger: Østby/ Vestby/ Midtby små søskende/ ingen søskende/ kun store søskende/både-og tosproget/ ikke tosproget kæledyr/ ikke kæledyr rig/ fattig/ middel etnisk dansker/ anden etnisk baggrund har boet samme sted altid/ har flyttet en eller flere gange har gået på én skole/ flere skoler elsker min skole/ hader min skole/ synes skolen er okay eller begge dele elsker facebook/ hader facebook/ er ligeglad med facebook. Gruppeleg For grupper på 15 eller flere personer. Her kommer man til at grine og røre sig samtidigt. En leg, hvor tilfældigheder gør, at man måske bliver holdt ude, og en leg hvor man kan danne grupper, hvor sammensætningen bliver helt tilfældig. Det er altså en god leg, hvis man ønsker at grupperne skal dannes på tværs af allerede etablerede grupperinger. Alle går rundt mellem hinanden. Læreren råber: Dan grupper af 4! og alle skal finde sammen 4 og 4 og stille sig i en cirkel med hinanden i hånden. Hvis man ikke har en gruppe at være i må man prøve at bryde en cirkel og komme ind og derved skubbe en anden ud. Der må gerne være lidt kamp om pladserne. Hvis nogen bliver tilbage, som Teater2Tusind Tekst og redaktion: Pernille Nederland Webdesign og layout: Helle Justesen 3

4 ikke fik plads i en gruppe, er de ude. Næste gang råber jeg måske Dan grupper af 7! osv. Efter 2-4 omgange bedes alle om at gå på gulvet igen og den sidste gang råber jeg det antal, som vi ønsker de skal ende i i grupperne. Det kan være ligeså hensigtsmæssigt at lave grupper, som ikke er tilfældige, men hvor læren beder specifikt folk om at gå i grupper sammen, som er blandet på en bestemt måde. F.eks. at der skal være både to enkeltsprogede og to tosprogede i hver gruppe. Refleksioner over begrebet kulturmøde Formålet er, at få en større afklaring på, hvad begrebet rummer. Spørg ud i hele gruppen Hvad er et kulturmøde? De fleste børn ved det muligvis ikke. Hvad betyder det at komme fra hver sin kultur? Kulturbaggrund? Hvad er traditioner i jeres familie? Hvad er fordomme? Hvad er rigtig? Hvad er forkert? Giv plads til, og vær opmærksom på, at der kan være store forskelle på svarerne. Der findes ikke noget rigtigt eller forkert svar. Forhåbentlig kommer vi lidt nærmere begrebet kulturmøder efter denne snak, og vi kan gå videre: Skift identitet En slags statusøvelse, eller øvelse, hvor man skifter identitet. Perspektivbytte. Hvordan er det at være en anden? At leve sig ind i en anden persons tanker og følelser. En scene skitseres. F.eks en banegård. Her er plads til flere karakterer af stor forskellighed. Hvilke roller/figurer vil I helst spille? Få eleverne til at beskrive deres figur: Hvor gamle er de, har de et navn? Hvad er deres job, eller hvad laver de på banegården? Hvilken nationalitet har de? Hvor bor de? Spil dem. Altså forestil jer, at I er på en banegård. Hvad laver den figur du spiller og hvad kunne figuren sige og til hvem i den situation? Det er ikke sikkert, man behøver at have besluttet det hele i forvejen. Sommetider kommer det af sig selv, når man prøver at spille en anden. Spil nu en andens rolle. Helst en, som ligger fjernt fra den første du spillede. Disse to roller kan man også sætte i den varme stol. Karakteren sætter sig foran de andre, som stiller spørgsmål/interviewer karakteren, som om de var journalister til et pressemøde. Der svares i overensstemmelse med den, man spiller. Så sætter samme person sig i stolen, men nu i en anden rolle. Spørgsmålene kan være: Hvad er dit job? Bor du sammen med nogen og hvem? Har du søskende og hvor mange? Hvad er din Teater2Tusind Tekst og redaktion: Pernille Nederland Webdesign og layout: Helle Justesen 4

5 livret? Hvad er dine fritidsinteresser? Hvad er din største drøm? Har du nogen store drømme og hvad går de ud på? Hvordan har du det med din familie? Hvad er vigtigt for dig i livet? Hvis du kunne bestemme over verden en dag, hvad ville du så bestemme? At skabe teaterscener På mine teaterhold har jeg også haft stor glæde af at sætte eleverne sammen i grupper og bede dem iscenesætte en scene med udgangspunkt i noget bestemt f.eks. Nogle bestemte rekvisitter. De har måske valgt 3 ting fra en stor bunke Et valgt billede eller fotografi, som skal rekonstrueres i løbet af scenen Et antal replikker/sætninger de selv eller andre har skrevet 2-3 beklædningsgenstande, der bliver digtet nogle figurer over. Så får hver gruppe minutter til at finde på noget, og til sidst viser alle grupperne deres scener for hinanden. Læreren skal stille sig til rådighed for spørgsmål og opmuntre, hvis der er brug for det, men blander sig udelukkende hvis en gruppe ytrer ønske om det. Man skal i introduktionen af arbejdet huske grupperne på: at alle skal have noget at lave i scenen at der skal være noget bevægelse og aktion i scenen at der skal tages stilling til om der skal siges noget eller ej at der skal tages stilling til, hvor publikum skal placeres og at de skal kunne både se og høre det, der sker. Teater2Tusind Tekst og redaktion: Pernille Nederland Webdesign og layout: Helle Justesen 5

6 Historiefortællingsforløb Sigtet med denne øvelse er at se på eksempler af kulturmøder på en ufarlig måde. Når vi gør møderne til teater/fiktion, kan vi se på dem udefra og med andre øjne. Vi kan endda ændre på et uhensigtsmæssigt forløb og gøre scenen og derved mødet bedre. Vi spiller scener, som eleverne selv har fortalt og selv valgt ud. På den måde, bliver det historier om kulturmøder, som er vedkommende og genkendelige for eleverne. Grupper på ca. fire personer er godt. Alle i gruppen fortæller hver sin historie om en hændelse, hvor kulturmødet var i spil. Hvem var til stede, hvor foregik det, hvad skete der? Når alle har fortalt besluttes i gruppen hvilken historie, man vil præsentere. Hvilken historie synes flest om, hvilken historie får flest aspekter med. Gruppen må gerne have to favoritter. Nu vender alle sig mod læreren og hver gruppe genfortæller den/de historier, som de har valgt. Hvis der er mere end en, hjælper læren med at vælge den bedste. Læren skal være opmærksom på, om historien kan spilles, altså om man kan lave en teaterscene ud af den. Og læreren skal også se på, om temaet, kulturmødet, er i spil. Nu går alle tilbage i grupperne og historierne skal dramatiseres. Alle navne skal ændres, også bynavne. Det skal blive fiktion. Grupperne iscenesætter og går det igennem en enkelt gang inden alle viser deres scener i plenum. Efter hver scene skal der være tid til en lille proces: To eller tre af personerne i scenen skal stille sig frem, og publikum skal byde ind med vedkommendes tanker. Læreren spørger: Hvad tænker han/hun på? (se også Perspektivbytte) Prøv at leve jer ind i personen og overvej, hvad vedkommende tænker. Når en publikum kommer med et bud, gentager skuespilleren tankerne, blot ved at sige jeg tænker i stedet for han/hun tænker Det er vigtigt at gøre børnene opmærksomme på, at en person kan have mange forskellige og modsatrettede tanker i hovedet på én gang. Og det den ene siger, kan være noget helt andet end det, den anden siger. Hvis der er tid, kan man også efter hver scene tage en snak om, hvad skulle der ske, hvis denne situation skulle blive bedre? Hvem skulle gøre eller sige noget anderledes og hvad skulle det være. De forslag, som kommer, kan man så prøve at spille, og på den måde se om det virker bedre. Skuespillerne skal improvisere. Min erfaring med børn er, at det sjældent er svært for dem. Det er jo ligesom, når de leger. Men hvis de slet ikke forstår hvad man mener, kan man tale om, at man ikke skal tænke for meget over hvad man gør. Altså at man bare gør det uden forberedelse. (Bare prøv, kast jer ud i det, det første, som falder dig ind, er det, du skal gøre, tænk ikke over det først - osv.) Teater2Tusind Tekst og redaktion: Pernille Nederland Webdesign og layout: Helle Justesen 6

7 Perspektivbytte Denne øvelse handler om at leve sig ind i hvad, andre tænker i en bestemt situation. Det hedder også perspektivbytte og kan give en mulighed for at forstå, hvorfor andre mennesker handler som de gør. Hvordan kan det være, at hun siger og gør det, som er så anderledes end det, jeg gjorde eller ville have gjort? Fra de scener, man har lavet, stiller man én eller flere involverede parter/figurer frem med ansigtet mod publikum. Man spørger så publikum: Hvad tænker Amanda/Aisha/ Anders/Amir? Publikum skal huske, at de kun skal forsøge at gengive de tanker, som har været i figurernes hoved undervejs i den spillede situation. Det handler ikke om, hvad man selv synes. Her er det også meget vigtigt at opmuntre til, at disse tanker kan være meget forskellige og modsatrettede. Og at det, som den ene tror, at figuren tænker, kan være noget helt andet end det, som en anden tror, figuren tænker. Arbejdet med historiefortællings forløb er tidskrævende. Og det er vigtigt, at alle grupper får spillet en scene. Hvis der er mere end 4 grupper, skal man nok overveje, at dele det op på to dage. Iscenesæt et drømmescenarie Hvordan skulle det allerbedste kulturmøde se ud? Formålet med dette er at få mulighed for at se nye muligheder og nye veje at gå i et kulturmøde. Også selvom det måske ser utopisk ud. Det er masser af energi og glæde i drømmescenarier og ofte kommer man til at grine, hvis det ender i et helt langt ude og over-sentimentalt scenarie. Tag udgangspunkt i de spillede situationer. Hvordan ville det se ud, hvis det var helt fantastisk? Lad eleverne tale om det i grupperne, hvor alle kommer med et bud. Derefter fremlægger grupperne, hvad der blev snakket om. Vælg sammen 1-3 drømmescenarier. Giv dem titler og skriv dem op på tavlen. Hvis det er svært at blive enige, så stem om hvilke der skal vælges ud. Gør jer klart, hvem der er med, hvor det foregår og hvad der sker i alle scenerne. Disse 1-3 scener kan man spille i plenum på den måde, at læreren spørger: Hvem vil spille den og hvem vil spille den osv., så eleverne melder sig frivilligt. De spiller nu scenen som improvisation. Derpå spilles næste scene på samme måde. Nu vælges eller stemmes om, hvilken scene gruppen synes var det bedste drømmescenarie. Lad evt. denne scene være slutscenen i forestillingen. Teater2Tusind Tekst og redaktion: Pernille Nederland Webdesign og layout: Helle Justesen 7

8 En lille forestilling Man kan meget enkelt sammensætte en lille forestilling ved at sætte disse scener sammen. Se om der er en rød tråd, et plot eller bare en sammenhæng. Ellers digt en. Man kan lave meget fine forestillinger, som mere er en montage over et tema end et egentligt handlingsforløb. Forslag til læsning, hvis I er interesserede i at vide mere om forumteaterformen: Katrin Byréus: Du har hovedrollen i dit liv, forlaget Drama, 2005 Teater2Tusind Tekst og redaktion: Pernille Nederland Webdesign og layout: Helle Justesen 8