Ventilation i væksthus

Slutrapport Ventilation i væksthus Niels Erik Andersson, DJF - Afd. f. Havebrugsproduktion Hans Theil Hansen, IOT Jannick Nøddekær, IOT 2004

Ventilation i væksthuse Indledning Et væksthus virker som en læskærm, hvilket påvirker det mikroklima som er omkring planterne. Ved væksthus produktion opstår klimatiske situationer hvor mikroklimaet påvirker plantevæksten direkte såvel som indirekte. Behov for luftbevægelse Det dårlige mikroklima opstår typisk når temperaturen udendørs er så høj og indstråling så lav, at der ikke er behov for energitilførsel til væksthuset. Situationerne opstår typisk på det vi vil betegne som grå dage. Situationer med stillestående luft opstår også om natten, hvor væksthuset isoleres med gardiner. Isolering bevirker at energiforbruget mindskes og i nogle situationer tilføres ikke energi, hvis temperaturdifferencen mellem inde og ude er lille. Energitilførsel til væksthus sker via rørbåren varme og varmesystemet består af et rørsystem som dels går under dyrkningsbordene, dels langs væggen og i toppen over planterne. Ved energitilførsel til varmesystemet skabes luftbevægelse i væksthuset og luftbevægelsen påvirker indirekte mikroklimaet omkring planterne. Luftcirkulation i væksthuset er nødvendigt for at få fjernet vanddamp fra plantemassen. Høj koncentration af vanddamp kan sammen med lav indstråling mindske vandoptagelsen og dermed optagelsen af næringsstoffer. Det giver især problemer med optagelsen af calcium, som giver bladnekroser. Vanddamp forsager et andet problem, da det ved kondensation på planterne, giver mulighed for spiring af svampesporer i den tynd vandfilm eller dråbedannelse som sker. Spiringen sker ikke øjeblikkeligt, men forbliver planterne fugtige over en længere periode forøges risikoen for et svampeangreb. Kondensation sker hvis bladtemperaturen falder under luftens dugpunktstemperatur. Det kan let ske, fordi blade virker som sorte legemer, som let udveksler energi med en kold glasoverflade. Planter bruger CO 2 i fotosyntesen og derfor tilføres CO 2 ad kunstig vej som en slags næringsstof. Der bruges typisk ren CO 2 fra tryk tank som ledes ind i væksthuse via en doseringsslange. CO 2 fordeler sig langsomt fra doseringsstedet og bevirker en dårlig fordeling i væksthuset med meget høje koncentrationer tæt på doseringsstedet og koncentrationer langt under den ønskede andre steder i væksthuset. Vanddamp og CO 2 flyttes rund ved hjælp af diffusion tæt på planterne og ved luftstrømme over planterne. Ved at påtvinge luftbevægelse kan vanddamp fjernes fra plantemassen og CO 2 koncentrationen kan blive jævnere fordelt og bringes tættere på planten. Hvis fordelingen skal fremmes er det nødvendigt at øge lufthastigheden over planterne, når det ikke sker af naturlig vej, dvs. at den naturlige indstråling tilfører så megen energi at der sker en opvarmning. Eller at luftbevægelsen fremmes af konvektive varmestrømme langs varmerør. For at opnå den ønskede virkning, skal ventilationssystemet være istand til at frembring en luftstrøm over planterne, som bevirker at der opstår turbolens i den øverste del af plantemassen. Planter øver modstand mod luftbevægelse, hvilket udnyttes i læhegn. Modstanden opstår ved at luftstrømmen sætter bladet i bevægelse og kraften forplanter sig gennem stængel ned i roden. 1

Luftstrøm og turbolens påvirker også grænselaget omkring bladene, hvilket forøger diffusionen over bladet af vanddamp og CO 2. Opblandingen af luften over planterne med luften i plantemassen, fjerner vanddamp og tilføre CO 2 til plantemassen. Ved mekanisk ventilation vil en større luftvolumen eksponeres med væksthusets overflade, og det giver mulighed for øget kondensering under den forudsætning at overfladetemperaturen af dækkematerialet er lig med eller under dugpunktstemperaturen. Forsøg med ventilator For at finde påvirkning af temperatur- og luftfugtighedsforhold ved brug af ventilatorer, blev der udført et forsøg. Der blev kun brugt en ventilator, som blev ophængt enten 0.24 eller 0.5 m over plantemassen. Der blev målt i tre positioner foran blæseren i en afstand af 1, 2 og 4 m, betegnet som position 1, 2 og 3. Ventilatoren blev placeret i to forskellig afstande fra det første målepunkt, henholdsvis i 1 og 2 meters afstand. Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.. Forsøgsopstilling med mekanisk ventilation. Lufthastighed, -temperatur, -fugtighed og CO 2 koncentration blev målt i niveauet tættest på plantemassen (0.15 m) og lufttemperatur og -fugtighed blev tillige med målt 0.5 m over planterne. Desuden måles lufttemperatur og -fugtighed og CO 2 koncentration i den aspirerede boks. I målefelterne var anbragt Hibiscus rosa-sinensis som blev klippet til ens højde af 0.25 m, med jævne mellemrum. 2

For at undgå termiske luftstrømninger på grund af solopvarmning, gennemførtes målingerne kun om natten og i en periode hvor der ikke tilføres varme til væksthuset (juli - august). For at mindske ydre påvirkninger mest muligt var isoleringsgardinerne er lukket. Påvirkning af lufthastighed Der er en kraftig påvirkning af lufthastigheden, når der bruges ventilator, men lufthastigheden er i forvejen lav i et væksthus (fig. 2). Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.. Lufthastighed 0.15 m over planterne i væksthus uden brug af ventilatorer. Ventilatorens højdeplacering over planterne får både betydning for lufthastigheden, men også for kastelængde fra ventilatoren. Ved den laveste ophængningshøjde fås den absolut højeste lufthastighed i position 1, mens lufthastigheden i position 3, er meget mindre fordi kastelængden begrænses og løvmassen virker bremsende på lufthastigheden (fig. 3). 3

Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.. Lufthastighed 0.15 m over planterne med ventilator ophængt 0.24 m over plantemassen. Ved en ophængshøjde på 0.5 m, er der forskelle mellem lufthastighederne i relation til ventilatorens horisontale placering i forhold til det første målepunkt. I 1 meters afstand fås den højeste lufthastighed i position 2, mens den fås i position 1 når den horisontale afstand er 2 meter (fig. 4). Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.. Lufthastighed 0.15 m over planterne med ventilator ophængt 0.5 m over plantemassen. 4

Påvirkning af CO 2 koncentration Målingerne blev foretaget om natten, hvor planterne ikke optager CO 2, men der er et lille bidrag til CO 2 indholdet i væksthus luften fra planterne respiration (fig. 5). Den mængde CO 2 som kommer fra planterne respiration er negligerbar, set i forhold til den mængde som doseres som ren CO 2. Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.. CO 2 fordeling og koncentration uden brug af ventilator målt 0.15 m over planterne. Den gennemsnitlige CO 2 koncentration når der ikke bruges ventilator er forskellig i de tre positioner. 5

Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.. CO 2 koncentration og fordeling ved brug af ventilator, koncentratione er målt 0.15 m over planterne. Brug af ventilator udjævner ikke CO 2 koncentrationen, hvilket kan hænge sammen med den modstand som planterne udøver mod luftbevægelse og dermed lufthastigheden. CO 2 er ikke jævnt fordelt og højest tættest på doseringsstedet. Det må antages at CO 2 fordeles bedst ved en ophængshøjde på 0.5 m og en horisontal afstand på 2 meter, fordi forskellen mellem de enkelte positioner bliver mindst (fig. 6). Påvirkning af luftfugtighed Luftfugtigheden målt som absolut vandindhold er lavest ved planterne, når der ikke bruges ventilator (fig. 7). 6

Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.. Vandindhold i luften 0.15 og 0.5 m over plantemassen. Brugen af ventialtorer sænker kun luftfutigheden marginalt, men udligner forskellene mellem niveauerne (fig. 8). Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.. Påvirkning af luftfugtighed vha. ventilator. 7

Ved at sammenligne figur 8 og 9 kan det ses at kastelængden for ventilatoren har betydning for luftfugtigheden. Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.. Påvirkning af luftfugtighed vha. ventilator. Selv om lufthastigheden forøges, er den gennemsnitlige påvirkning CO 2 og vanddamp lille tæt på plantemassen. Sammensætningen af den luftmasse som trækkes ind af ventilatoren er ukendte, men må antages at have sammen sammens sætning som i de målte positioner der svarer til ophængningshøjden. Opblandingen sker over planterne hvor påvirkningen af faktorerne er større. Det kan skyldes at lufthastigheden tættere på plantemassen, fortsat er meget lav og ikke giver turbolens nok, således at udjævningen bliver fuldstænding. Hertil kommer at isoleringsgardinet er lukket hvilket fjerner muligheden for kondensering på en evt. kold væksthusoverflade. Isoleringsgardinet et også medvirkende til at mindske det naturlige luftskifte i væksthuset. Forsøg med beluftning I produktionen afhedera helix, der sælges som bøjlede varer, er der problemer med dannelse af luftrødder på rankerne, når bladdækket lukker dyrkningsbordet tæt. Det reducere kvaliteten af planterne, at der sidder rødder, som tørrer ind og bliver til sorte travler. Det giver plantesundhedsmæssigt en del problemer med svampesygdomme (gråskimmel) og ikke mindst problemer når ledstiklinger med luftrødder skal stikkes. I gartneriet H. Nicholaisen dyrkes Hedera helix som bøjlevarer. Moderplanterne står på borde, hvor der er placeret et net, som løftes cirka 10 cm, når rankerne er ved at lukke på bordene. Ideen i forsøget var at lægge tynde plastslanger eller PEL rør ud på bordet under nettet og så tilføre luft her i gennem. I første forsøg lå tre rækker slanger med dyser i dyrkningsbordet. Det blev senere ændret til to slanger med dyser i den ene side af dyrkningsbordet og i den anden side to rækker med siveslanger, som normalt bruges til vanding. Luftgennemstrømningen i systemerne var ca. 85 l pr. 8

minut. Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.. Forsøgsopstilling til måling på beluftning af plantemassen. 9

Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.. Luftdyse placeret i plantemassen. 10

Påvirkning af luftfugtighed Den foreløbige analyse tyder på, at beluftning af plantemassen, kan sænke luftfugtigheden (fig. 12). Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.. Virkning af beluftning om dagen (venstre graf) og om natten (højre graf) med dyser. Den bedste metode til beluftning af plantemassen, sker ved dysebeluftning, men brug af siveslanger er også en mulighed (fig. 13). Dysebeluftning har den fordel af dysen ikke kommer over vandspejlet, når der vandes på ebbe/flod borde. Ved visuel bedømmelse kunne der konstateres færre luftrødder tæt på dyserne, men ellers var det vanskeligt at finde en tydelig forskel. 11

Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.. Virkning af to metoder til beluftning af plantemassen. Virkning af beluftning om dagen (venstre graf) og om natten (højre graf). 12

Idekatalog I forbindelse med projektet er der udarbejdet et idekatalog, til forbedring af målemetoder og ventilation og beluftning af plantemassen. 1. Sensorer til RH (relativ fugtighed) og CO 2 2. Beluftning af plantemassen 3. CO 2 - fordeling Projekt-idéer Sensorer til RH (relativ fugtighed) og CO2 Nr.: Navn 1 Multiopsamler med filtrering 2 Beluftning af plantemassen Nr.: Navn 11 Tilføre luft via bordene 12 Vifte over bordene 13 Jetstråledyser 14 Recirkulation af luften under plantemassen 15 Udsugning af luften i plantemassen 16 Opvarmning af bordene 17 Bilvasketørring 18 Tilføre varme i bunden af plantebedet CO 2 - fordeling Nr.: Navn 21 Permeabel slange 22 Delvis permeabel slange 23 Perforering af en prisbillig slange 24 CO 2 -tilsætning via ide 11 eller ide 13 13

Projekt-idé-nr.: 1 Navn: Multiopsamler med filtrering Grad af bearbejdning på dette idéniveau: Lav: X Mid.: Høj: 1 Beskrivelse: Opsamling af luft fra flere målepunkter via slanger. Luften filtreres, så sensorerne tilføres helt partikelfri luft. 2 Effekt: Sensorerne bliver stabile set over lang tid. Filtersystemet skal vedligeholdes dog med flere års interval. 3 Etableringsomkostninger til drift Kr. 15.000 pr. sæt af sensorer. Heri er ikke inkluderet automatik til skift mellem slanger. 4 Driftsudgifter og evt. gener for driften Der er en dødtid i målingen, når slangerne er lange. På en 50 m lang slange kan dødtiden skønnes til mindst 3 minutter (såfremt luften står stille i den enkelte slange, der ikke måles på). 5 Forslag til yderligere undersøgelser / afgangsprojekter Hvilke flerpunktsopsamlere findes 6 Omkostninger ved yderligere undersøgelser 14

Beluftning af plantemassen Generelle betragtninger: Frit vands tilstedeværelse afhænger af damptrykket (p o ) i overfladen og damptrykket (p l ) i luften over overfladen. Fordampningen er proportional med p = p o - p l. Imidlertid vil der hurtigt indstille sig en ligevægt, hvor p går mod 0, når luften over overfladen mættes og damptrykket stiger til væskeoverfladens damptryk, der samtidigt falder fordi processen kræver varme, som tages som afkøling af væskeoverfladen (hvilket medfører det lavere damptryk i overfladen). Det er derfor afgørende for fordampningen, at p l forsat holdes lavt. Det kan kun gøres ved at tilføre ny luft med lavt p l. Der skal altså være en luftcirkulation og gerne en varmetilførsel, som kompenserer for afkølingen pga. fordampningen. 15

Projekt-idé-nr.: 11 Navn: Tilføre luft via bordene Grad af bearbejdning på dette idéniveau: Lav: Mid.: X Høj: 1 Beskrivelse: Etablering af dobbeltbundede borde. Øverste plade skal være perforeret. Der tilføres luft med ventilator, der sætter tryk på kammeret. 2 Effekt: Plantemassen beluftes nede fra. Det reducerer den relative luftfugtighed i plantemassen og mindsker risiko for frit vand på undersiden af bladene. 3 4 Etableringsomkostninger til drift Dobbelt bundede planteborde skønnes at være relativet dyre. Der skal monteres ventilator med stor volumenstrøm og lille tryk på hvert plantebord. Ventilatorerne vil sikkert få en diameter på op til 0,5 m² pr. 10 m² plantebord. Afstanden mellem overpladen og bunden i plantebordet skal være en ¼ af ventilators diameteren ca. 10 cm. Driftsudgifter og evt. gener for driften Af hensyn til vanding bør ventilatorerne blæse ned gennem overpladen det betyder at arealet i plantebordet reduceres med ca. 0,2 m² pr. 10 m² plantebord. 5 Forslag til yderligere undersøgelser / afgangsprojekter Alternativ placering af ventilatorer. 6 Omkostninger ved yderligere undersøgelser 16

Projekt-idé-nr.: 12 Navn: Vifte over bordene Grad af bearbejdning på dette idéniveau: 1 Beskrivelse: Vifte/ventilator over bordene Lav: X Mid.: Høj: 2 3 Effekt: For af få effekt skal ventilatoren være så kraftig at der opnås en lufthastighed på mindst 1 m/s. Det giver meget store volumenstrømme. Det vil være vanskeligt/umuligt at få effekt i bunden af en relativ tæt og høj plantemassen Etableringsomkostninger til drift 250 kr. pr. m² plantebord. 4 Driftsudgifter og evt. gener for driften Ringe 5 Forslag til yderligere undersøgelser / afgangsprojekter Er det muligt at opnå tilstrækkeligt store lufthastigheder i plantemassen. Der kan udføres forsøg med intermitterende drift. Der kan udføres CFD-beregninger. (computer fluid dynamic model) 6 Omkostninger ved yderligere undersøgelser CFD-beregninger vil på kommercielt grundlag koste mindst kr. 100.000 kan måske udføres billigere i forskning/undervisningsregi 17

Projekt-idé-nr.: 13 Navn: Jetstråledyser Grad af bearbejdning på dette idéniveau: Lav: X Mid.: Høj: 1 Beskrivelse: Jetstråledyser etableres højt oppe under gardiner. Der skal monteres ventilator på en eller flere dyser. Dyserne rettes ned mod plandeborde, hvor de skal give en hastighed på mindst 1 m/s 2 Effekt: Forsøg skal afgøre om plantemassen affugtes i bunden. 3 Etableringsomkostninger til drift 4 Driftsudgifter og evt. gener for driften 5 Forslag til yderligere undersøgelser / afgangsprojekter Der kan udføres forsøg- f.eks. med intermitterende drift 6 Omkostninger ved yderligere undersøgelser 18

Projekt-idé-nr.: 14 Navn: Recirkulation af luften under plantemassen Grad af bearbejdning på dette idéniveau: Lav: X Mid.: Høj: 1 Beskrivelse: Luften under plantemassen sættes i bevægelse og udskiftes/recirkuleres med den almindelige rumluft. Luften kan sættes i bevægelse af vifte/roterende blade under plantemassen. Det kræver dobbeltbundet dyrkningsbord. 2 Effekt: Der skal skabes en hastighed henover evt. frit vand på undersiden af bladene. Fordampningen stiger med stigende lufthastighed henover en overflade. 3 Etableringsomkostninger til drift 4 Driftsudgifter og evt. gener for driften 5 6 Forslag til yderligere undersøgelser / afgangsprojekter Ventilatorer/motorer, der kan tåle vand og fugtigt miljø. Meget åben topplade i plantebordet. Omkostninger ved yderligere undersøgelser 19

Projekt-idé-nr.: 15 Navn: Udsugning af luften i plantemassen Grad af bearbejdning på dette idéniveau: Lav: X Mid.: Høj: 1 Beskrivelse: Udsugning i stedet for tilførsel af luft i dobbeltbundet plantebed. 2 Effekt: 3 Etableringsomkostninger til drift 4 Driftsudgifter og evt. gener for driften 5 Forslag til yderligere undersøgelser / afgangsprojekter 6 Omkostninger ved yderligere undersøgelser 20

Projekt-idé-nr.: 16 Navn: Opvarmning af plantebord Grad af bearbejdning på dette idéniveau: Lav: X Mid.: Høj: 1 Beskrivelse: Opvarmning af plantebordene vil reducere den relative fugtighed 2 3 Effekt: Opvarmning af luften medfører en lavere relativ fugtighed, men ikke et lavere damptryk. Der er således samme forskel mellem damptrykkene i luften og i væskeoverfladen på bladene, medmindre overfladetemperaturen hæves så vil drivtrykket (forskel mellem damptryk i væskeoverfladen og luften) stige. Endvidere vil opvarmningen give en vis luftudskiftning (varm luft stiger op) og dermed en fjernelse af vand via varm luft med et relativt højere vanddampindhold end luft der kommer til. Etableringsomkostninger til drift Mange planteborde har allerede varmerør under så omkostningerne til modificering vil være ringe. 4 Driftsudgifter og evt. gener for driften Planterne skal kunne tåle en opvarmning på nogle grader og udtørring i konsekvens heraf. 5 6 Forslag til yderligere undersøgelser / afgangsprojekter Afklaring af om der dyrkes interessante planter, der kan tåel opvarmning, og hvor mange. Hvordan bliver udtørringen i afhængighed af plantebordets udformning. Omkostninger ved yderligere undersøgelser 21

Projekt-idé-nr.: 17 Navn: Bilvasketørring Grad af bearbejdning på dette idéniveau: Lav: X Mid.: Høj: 1 Beskrivelse: Via mobil bom, der løber henover plantebordene, blæses luft ned i plantebedet evt. opvarmet luft. Luftindtaget kan placeres så højt som muligt, når det er varmest i de øverste luftlag. 2 3 Effekt: Der skal relativt højt tryk til at blæse luft ned i plantemassen, Planterne vil også blive påvirket mekanisk. Luftbommen skal passerer relativt tit. Når den luft der blæses i plantemassen har akkumuleret vanddamp til ligevægt med vanddamptrykket på bladenes overflade er effekten opbrugt. Det sker formentlig relativt hurtigt (minutter til 10 minutter). God effekt. Etableringsomkostninger til drift Afhænger meget af væksthusets geometriske udformning. 4 Driftsudgifter og evt. gener for driften Relativt ringe eller næsten ingen. 5 Forslag til yderligere undersøgelser / afgangsprojekter Pris på en biltørre Nødvendig hastighed på luften for, at den får effekt i bunden af plantemassen. 6 Omkostninger ved yderligere undersøgelser 22

Projekt-idé-nr.: 18 Navn: Tilføre varm luft Grad af bearbejdning på dette idéniveau: Lav: X Mid.: Høj: 1 Beskrivelse: Tilførsel af varmere luft i bunden af plantebedet. 2 Effekt: Tilførsel af varmere luft i bunden af plantebedet vil reducere den relative luftfugtighed i plantemassen betydeligt selv med en relativt ringere luftmængde/volumenstrøm. 3 Etableringsomkostninger til drift 4 Driftsudgifter og evt. gener for driften Udtørring af selv potten 5 Forslag til yderligere undersøgelser / afgangsprojekter Delvist som projekt-idé nr. 16 6 Omkostninger ved yderligere undersøgelser 23

Projekt-idé-nr.: 21 Navn: Permeabel slange Grad af bearbejdning på dette idéniveau: Lav: X Mid.: Høj: 1 Beskrivelse: Doseringen af CO 2 skal ske gennem en eller to ringslanger i hvert væksthus. Ved at anvende en ringslange skal det tilstræbes at opretholde samme tryk, og dermed samme diffusion/udledning af CO 2 pr. løbende meter slange. En mulige typer af slange, der kan komme på tale, således at diffusion/udledning af CO 2 kommer til at svare til luftskiftet på 0,5 gange pr. time er, hvis der på marked findes (måske PP) slange, der ved et fornuftigt tryk, giver den rette diffusion. 2 Effekt: 3 Etableringsomkostninger til drift 4 Driftsudgifter og evt. gener for driften 5 Forslag til yderligere undersøgelser / afgangsprojekter Spanske studerende vil forår 2004 på IOT undersøge CO 2 diffusion gennem forskellige plastslanger. 6 Omkostninger ved yderligere undersøgelser 24

Projekt-idé-nr.: 22 Navn: Delvis permeabel slange Grad af bearbejdning på dette idéniveau: Lav: X Mid.: Høj: 1 Beskrivelse: Doseringen af CO 2 skal ske gennem en eller to ringslanger i hvert væksthus. Ved at anvende en ringslange skal det tilstræbes at opretholde samme tryk, og dermed samme diffusion/udledning af CO 2 pr. løbende meter slange Der findes på marked en PP-slange, der anvendes til membranfiltrering. Denne giver ved 1-2 bar tryk ca. 10 gange den nødvendige mængde, således at diffusion/udledning af CO 2 kommer til at svare til et luftskifte på 0,5 gange pr. time. Man kan her enten sænke trykket til et svagt overtryk, eller for hver 90 cm. normal slange indsætte 10 cm. af PP-slangen. 2 Effekt: 3 Etableringsomkostninger til drift PP-slangen der anvendes til membranfiltrering er relativ dyr. 4 Driftsudgifter og evt. gener for driften 5 Forslag til yderligere undersøgelser / afgangsprojekter Spanske studerende vil forår 2004 på IOT undersøge CO 2 diffusion gennem PPslangen, der anvendes til membranfiltrering. 6 Omkostninger ved yderligere undersøgelser 25

Projekt-idé-nr.: 23 Navn: Perforering af en prisbillig slange Grad af bearbejdning på dette idéniveau: Lav: X Mid.: Høj: 1 Beskrivelse: Doseringen af CO 2 skal ske gennem en eller to ringslanger i hvert væksthus. Ved at anvende en ringslange skal det tilstræbes at opretholde samme tryk, og dermed samme udledning af CO 2 pr. løbende meter slange. Udvikling af en trisse til perforering af en prisbillig slange, f.eks. 0,5-1mm huller for hver 2-5 cm slange, således at udledningen af CO 2 kommer til at svare til luftskiftet på 0,5 gange pr. time. 2 Effekt: 3 Etableringsomkostninger til drift 4 Driftsudgifter og evt. gener for driften 5 Forslag til yderligere undersøgelser / afgangsprojekter Spanske studerende vil forår 2004 på IOT undersøge CO 2 udledning gennem prisbillige slanger med f.eks. 0,5-1mm huller for hver 2-5 cm slange. 6 Omkostninger ved yderligere undersøgelser 26

Projekt-idé-nr.: 24 Navn: CO2-tilsætning via ide 11 eller ide 13 Grad af bearbejdning på dette idéniveau: Lav: X Mid.: Høj: 1 Beskrivelse: Hvis ide 11 Tilføre luft via bordene eller ide 13 Jetstråledyser vælges, kan man få en god fordeling af CO 2 i væksthuset ved at tilføre CO 2 i ventilationsluften. 2 Effekt: 3 Etableringsomkostninger til drift 4 Driftsudgifter og evt. gener for driften 5 Forslag til yderligere undersøgelser / afgangsprojekter 6 Omkostninger ved yderligere undersøgelser 27