NYHEDSBREV TIL ALLE MEDLEMMER



Relaterede dokumenter
NYHEDSBREV TIL ALLE MEDLEMMER

NYHEDSBREV TIL ALLE MEDLEMMER - SEPTEMBER 2012

NYHEDSBREV TIL ALLE MEDLEMMER

NYHEDSBREV TIL ALLE MEDLEMMER - JANUAR 2013

1 april 2017 startede den nye sæson for 2017/18, så hvis ikke du har tilmeldt dig denne, er det på tide at få det gjort hurtigst muligt.

Formandsberetning 2015 Søllerød Senior Sport

HLK Beretning Vores Klubfolder er stadig på lager og må gerne udleveres.

Referat af bestyrelsesmøde den 4. juni 2012

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug.

Generalforsamling Mandag d. 5. maj 2014 kl , i Vipperødhallen

KOMMENDE ARRANGEMENTER

DuPont løbene, 2. runde kolde BMI ere

VELKOMMEN TIL ÅRSMØDE 2014 I BIF MOTION

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

VEJLE HÅNDBOLD KLUB BESTYRELSENS BERETNING 2016/2017

Nyt for løberne. Plan for afviklingen af CrossChallenge

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

Standerstrygningstale 2015

Kære spillere og forældre til Konkurrence (niveau 2) Træningstider

Velkommen til en ny sæson på tennisbanerne.

NETVÆRKS TILBUDET PULS1

EUROPEAN ARCHERY INDOOR CHAMPIONSHIPS RZESZÓW Rejsebrev nr. 5. Herre senior compound: Martin Damsbo Dame junior compound: Sarah Sönnichsen

April Vedlagt i dette nummer: Formandens beretning Info fra Vandværk

Tennissommerskole i Odder Tennisklub

Formanden/siden sidst:

Blovstrød Løvernes rejse til Berlin Halvmarathon 2013

Jeg vil gerne starte med at oplyse jer om, hvad programmet er for i dag:

Referat fra GENERALFORSAMLING Den 8. marts 2018 kl i Lyngbowl (spisning først). Referatnotater:

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Aktiviteter 2017, Tjørring Cykel Motion

VELKOMMEN I LUNDTOFTE BOLDKLUB EN FOLDER MED VIGTIG INFORMATION TIL NYE MEDLEMMER

Velkommen. Vi glæder os til at se medlemmer, børn, voksne, forældre og sponsorer til endnu en fantastisk sæson. Med Sportslig hilsen

i samarbejde med carrot præsenterer Viborg løbe & august

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

December Nyt fra Bestyrelsen

SIF NYT 15. årgang August 2015 AKTIVITETSBLAD

Kære spillere og forældre til Øvede (niveau 3) Træningstider

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

Festival kataloget 2013 er på gaden

7. februar Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforening. Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforenings Venner

Formand Lene Ravn Magnolievangen Allerød

KARREBÆK IDRÆTSFORENING KLUBBLAD

NYHEDSBREV Vestjysk Motocross Club, Tinghedevej 7, 6715 Esbjerg N

Ungdom. spot på sporten // MARTs Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor:

Hilsen fra kassereren

Brande Badminton Club. HUSK indbetaling af kontingent før d. 19/8-2010, hvis banen fra sidste år skal beholdes. Se yderligere inde i bladet.

Bestyrelsen. - Regnskab - Budget - Medlemsliste - Udsender giro kort. - Referat fra møder - Kontakt med webmaster (CIF.dk) - Møde ordstyrer.

Frederiksværk Fodbold Klub - FFK 2004

Medlemsmøde i Næsby Cykel Motion. Tilbageblik på 2014 og kig ind i 2015

Ebberup Idrætsforening

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014

3. marts Cafeén er egnet for personer med handicap og har handicap-toilet. Tilmelding er ikke nødvendig. Du kommer bare, hvis du har lyst.

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Hold Øje uge Wauw det var bare rigtig fedt J

VELKOMMEN TIL SÆSONEN

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl , i Vipperødhallen

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

I weekenden 26-27/8 holdt vi sammen med Tårnby HK Amager Cup. 86 hold deltog og i alt blev der spillet 175 kampe i 7 forskellige haller.

International Art Festival 2012 er succesfyldt overstået, ikke mindst på grund af megen velvilje fra de mange sponsorer, som vi skylder STOR TAK.

Nyhedsbrev nr 15 fra HK Rådighedslønsforeningen

Hårslev Gymnastikforening

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Nyhedsbrev november 2015

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Blovstrød Løvernes rejse til Berlin Halvmarathon 2012

Generalforsamling i Sønderborg Kajak Klub Afholdes Tirsdag den 28. februar 2017 kl. 19,00 I klubbens lokaler ved verdens Ende

NYHEDSARKIV Ny formand. 7 sølvårer uddelt. Æresmedlem. Godt kammeratskab. Generalforsamling. Så er vi blevet en madklub!!!!

Generalforsamling 2014

Sæson Åsøvej Glumsø

Lammegade har ingen plads til mødefaciliteter og huser kun frivilligcenterets medarbejdere, samt Roskilde Ældremotions kontor.

Badminton generalforsamling mandag d. 23. marts 2015

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Særlig meddelelse fra bestyrelsen:

Børne- Ungeudvalget. Udvalget: U-4,U

SFO-NYT sept Løbeklub. Velkommen i SFO til nye såvel gamle børn og forældre.

Ford V8 Nyt. Nr. 23 september 2012

Indholdsfortegnelse. Fodboldudvalg 3. Kampfordeler 3. Oversigt fodboldhold og træningstider 4. Nøgler 5. Spillerlister 5.

INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Tag med til Belgien til løb. 2. Klubmesterskab Absolut sidste chance!!! 2. Klubmesterskab 2014

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

N Y H E D S B R E V. Infoskærm. Bella Italia Cup. Flot sejr til U9-drenge. Klubben har fået ny infoskærm i kælderen.

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite

Hele familiens nyhedsbrev

NYHEDSBREV TIL ALLE MEDLEMMER. December Side 1 af 12

Referat fra bestyrelsesmøde d.8 april 2015

KLG Fodbold. KLG Fodbold Herning mail@klg-fodbold.dk. Årsplan U-9. 1 af

Aktivitetsmøde i Idrættens Hus Brøndby Søndag den 4. november 2012 Kl

Generalforsamling i Munke Mose Motion Onsdag den 5. marts 2014 kl 19:30 i klubhuset Munke Mose

DM på toppen 2014 DEN DANSKE BILLARD UNION OG SKAGEN BILLARD KLUB. Byder velkommen til DM i keglebillard for mænd og kvinder

Visionsmøde 2011 Stjernen Tennis

SPIL. Bordtennis. - Verdens hurtigste boldspil. Trænings oversigt Holme-Olstrup Bordtennis klub

2) Godkendelse af dagsorden Vi forventer ikke at kunne nå alle punkter og vil undervejs prioritere de punkter, som må udsættes til næste møde.

NYHEDSBREV TIL ALLE MEDLEMMER

Blovstrød Løvernes rejse til Berlin Halvmarathon 2014

Vores medlemmer har deltaget i en masse cykel løb. Af de fineste resultater kan nævnes:

Standerstrygningstale 2016

Generalforsamling 2018

Bliv sponsor for klubben

Sommeren står for døren, og sæsonen er næsten slut. Der mangler kun de sidste afgørende kampe, som skal fordele medaljerne.

Formandens Årsberetning er nok det år i MCC s historie hvor der er kørt flest km. Det har været en utrolig flot sommer vi har haft i 18 og

Transkript:

NYHEDSBREV TIL ALLE MEDLEMMER November 2014 Side 1 af 15

Indholdsfortegnelse Intro fra formanden... Side 3 Nyt fra kassereren... Side 5 Stadionudvalget... Side 7 Motionsudvalget... Side 8 Arrangementsudvalget... Side 9 Marketing- og sponsorudvalget... Side 10 Stævneudvalget... Side 11 Talent- og eliteudvalget... Side 13 Løverejser... Side 14 Side 2 af 15

Bestyrelsen Bjarne Bossen (Formand), Johnny Lehmann (Næstformand), Carsten Høyer (Kasserer), Margit Lysgaard (Bestyrelsesmedlem), Anne Hjort Bentsen (Bestyrelsesmedlem), Michael Gyrsting (Bestyrelsesmedlem), Nils Nyrup (Sekretær), Lotte Heintzelmann (suppleant) og Klaus Duedam (suppleant) Intro fra formanden Kære Løve Velkommen til årets sidste nyhedsbrev fra Blovstrød Løverne. Vi er på vej ind i vintersæsonen og kan kigge tilbage på endnu et spændende fantastisk aktivt år i vores skønne løbeklub. I kan læse detaljerne under de enkelte udvalg, men jeg fremhæver lige et par punkter her i starten. Det har været vores første sæson med vores nye hovedsponsor Løberen. Det er en stor opgave at planlægge, skaffe og levere tøj til over 1000 medlemmer. En opgave, der stiller store krav til både os som klub og Løberen som leverandør. Vi skulle lige i gang, men nu ser det ud til at køre. Stor tak til både Løberen og vores aktive medlemmer, der har lagt sig i selen for at løse denne opgave. Til alle andre, kan jeg kun appelere til lidt tålmodighed. Så lykkes det alt sammen Vi har igen haft masser af succes på løbesiden. Ole Harbæk har igen med hjælp fra sin stab af trofaste begyndertrænere hjulpet et stort antal nye (og gamle ) begyndere i gang med en ny livsstil og sikkert igennem Eremitageløbet. Og i den lidt hurtige del af feltet har vi haft fornøjelsen af at byde velkommen til Anna Møller, som sammen med Louise Rode nu gør os nærmest uovervindelige i U18 klassen. Sidst stadfæstet med holdguld i NM i Cross. Vores hårdtarbejdende og velfungerende udvalg har travlt og gang i masser af aktiviteter læs videre nedenfor og igen vil jeg sige en stor tak for den kæmpe indsats, der lægges. Vi er godt dækket ind, men vi kan stadig bruge flere hænder. For at booste vores aktiviteter med ekstern deltagelse og i øvrigt at kunne give vore sponsorer endnu mere valuta for pengene, så ser vi stadig gerne vores salg- og marketing udvalg forstærket. Har du evner i den retning eller bare lyst til at prøve forsøget, så henvend dig endelig. Måske sidder netop du med idéen, der kan hjælpe os lidt videre. Side 3 af 15

Og også en stor tak til alle vore frivillige, der hjælper med i alle kroge af klubbens aktiviteter. Vi kom lidt sent ud af starthullerne i år med invitation til årets Oktoberfest, så deltagelsen blev lidt tynd. Men næste år bliver det bare godt Tilbage er der vist kun igen at sige, at vi er meget taknemmelige for den hjælp vi får fra vores sponsorer. Husk at et sponsorat fungerer ved, at vores sponsorer hjælper os, mod at vi selvfølgelig også hjælper dem. Brevet her er fuldt af små henvisninger til vores sponsorer. Husk at aflægge dem et besøg. Husk at sige, at I kommer fra Blovstrød Løverne, da det jo ofte udløser en lille rabat Rigtig god vinter til alle. Pas nu godt på på de glatte og mørke veje. Og rigtig god fornøjelse med resten af brevet. Bjarne Bossen Formand Side 4 af 15

Nyt fra kassereren Kære Løver Siden sidste Nyhedsbrev ultimo juni i år er vi blevet ca. 30 flere nye Løver, og i og med der tillige har været en afgang på ca. 10 er vi nu landet på 1036 glade aktive Løver. Økonomien udvikler sig fortsat positivt, og vi er derfor begyndt at bruge af beholdningen på istandsættelse af vort klubhus. Dette skal dog ske i samarbejde med Allerød Kommune og med tanke på kommunens økonomiske situation p.t., har vi derfor foreslået samme, at klubben lægger ud og gennemfører projekterne nu, mod så senere, når kommunens økonomiske situation er bedret, at få de udlagte beløb refunderet. Den tygger Allerød Kommune p.t. på. Men lidt er der sket; der er etableret flere el-stik i omklædningsrummene, og Johnny og jeg har brugt nogle timer på opsætning af nye store spejle med dertil hørende glashylder i samme rum. Så nu kan krøllerne rigtig sættes, hvis man da har nogen. Endvidere har vi rundt omkring opsat nogle gennemsigtige acryl kasser med en flyer/vejledning til nye Løver i indmeldelse i klubben, så støder I på nye Løver, der er usikre på, hvordan det foregår, så henvis dem til flyeren i acryl kasserne. Endelig en opfordring til de nye Løver, de har været begyndere i år. Ca. halvdelen af jer mangler at tilmelde jer et løbehold, det løbehold I nu løber på. Det er helt gratis at løbe på flere hold, så tilmeld jer dem via Klub Modul og går derved ikke glip af nyheder/informationer fra jeres holdleder. Venlig hilsen Carsten Høyer Side 5 af 15

Besøg og støt vores sponsorer Side 6 af 15

Stadionudvalget Af Johnny Lehmann, næstformand, medlem af stadionudvalget og Allerød Idræts Union Siden sidst er banerenoveringen fuldført. Et arbejde som påbegyndte med en anmodning om en rapport om banens tilstand i november 2012 blev færdigt i august 2014. Og banen blev indviget med manér. Et ekstra Gold Level stævne og senere et ministævne med to juniorløvers angreb på rekorder, ja så blev den nye bane allerede en rekordbane. At indercirklen, hvor lørdagsopvarmningen sker også blev udvidet med gummibelægningen har vi også stor glæde af hver uge. Der arbejdes løbende med forvaltningen om at forbedre de udvendige forhold. I skrivende stund afventes et nyt stadionur. Det bliver digitalt med lys, så vi i den mørke tid også kan se klokken. Fodboldklubben frigør snart depotrum på bagsiden og i gavlen, så vores mange rekvisitter og materiel nok snart kan flyttes tættere på brugerne, hvilket vi ser frem til. Indvendigt er en opdatering så småt påbegyndt med nye hylder og spejle. Vi afventer pensionisternes udflytning ca. februar, så kan der indrettes ekstra møderum m.m. Lysløjpen er i skrivende stund (dagen efter Løvefesten) til politisk debat. Det seneste forslag blev afvist politisk, men der arbejdes nu på en løsning i Høvelte ved siden af Statoiltanken. Her har kasernen en udmærket løbesti med 3 forskellige distancer, som de vedligeholder med flis. Nu skal dialogen tages om der ønskes et samarbejde mellem stat, kommune og idrætsforeningerne. Et meget spændende projekt, som jeg håber lykkes. Klubben havde to af vores unge ledere på et eventkursus på Møns Klint primo september. Kurset indeholdt at skulle stable et nyt event på benene, hvilket resulterede i et nyt Halloweenløb, som blev afholdt 1. november for unge mellem 12-18 år. Tak til Caroline Tang og Emma Dam Mørch for jeres engagement og flid. AIU håber at kunne gentage kurset i 2015, så der vil være endnu flere unge blandt idrætsklubberne, som støttes i at udvikle events til glæde for klubberne. Venlig hilsen Johnny Lehmann Side 7 af 15

Motionsudvalget Udvalget består af: Vibeke Henriksen, Carsten Hughes, Ole Harbæk, Margit Lyshøj, Susanne Willerup, Charlotte Damm Mørch, Lis Møller, Jannie Jeppesen, Klaus Duedam og Paul-Erik Hansen (formand) Kurser Vi har haft flere holdledere på kursus end sædvanligt, for at få alle hurtigere op på samme uddannelsesniveau. 13 holdledere har været på DGI "Basiskursus", 6 har været på "Kursus 1", og 17 har været på et nyt DGI kursus specifikt omkring "Træningsoptimering". Netop emnet træningsoptimering vil være et fokusområde for alle hold, så alle holdledere vil være involveret i flere tiltag, så vi får udbredt viden om træningen til alle hold. Ole Harbæk som holdlederkoordinator vil være primus motor for dette. Træningsoptimering tager primært udgangspunkt i princippet i "Polariseret træning" som meget kort drejer sig om, at de lange træningsture skal løbes noget langsommere, og intervaller noget kortere og mere intensivt, end vi nok har været vant til. Klubtøj Forretningen Løberen i Hillerød er nu leveringsdygtig i klubtøj, så det er nemt at tage derop og prøve/bestille. Holdledermappe Der er nu ved at være lagt sidste hånd på "Holdledermappen" som er klubbens "manual" til alle holdledere, så alle er med på hvad der forventes når man siger ja til at være holdleder, samt en masse praktisk information, der er godt at have når man er ny holdleder. Holdleder beklædning Meget snart vil holdledernes vinter garderobe blive fornyet, så alle kan have tydelige markeringer af hold nummer, reflekser m.v. Vintermotionsløb Vi vil lige gøre reklame for et serieløb, der afholdes af Allerød Atletik og Motion en række søndage i løbet af vinteren på ruter i Tokkekøb hegn, hvor der kan løbes 3-5-10 km. Se nærmere på www.allerodatletikogmotion.dk. På Motionsudvalgets vegne Paul-Erik Hansen Side 8 af 15

Arrangementsudvalget Udvalget består af: Jeanette C. Møller, Anne Broksø, Anne Hjort Bentsen, Lars Præstholm og Niels Villumsen (formand) Siden sidste nyhedsbrev har vi budt Jeannette C. Møller velkommen som nyt medlem i AU. Kirsten, som har været med siden 2012, har valgt at stoppe. Vi siger tak til Kirsten for hendes store indsats i udvalget. Steen Albrechtsen fra Albertros Travel holdte et foredrag d. 8. september om 3 store maraton, Great Wall, Big Five og Polar Circle. Arrangementsudvalget har siden sidste nyhedsbrev måttet aflyse arrangementer p.g.a. for få tilmeldte. Det får os selvfølgelig til at spekulere på, om det er emnerne eller om der er for mange tilbud. Det vil vi i starten af det nye år tage op i AU. I Løver er meget velkommen til at komme med indspark herom til AU. Det seneste arrangement var Løvefesten med over 250 deltagere, ca. 20 flere end sidste år, og næste arrangement er Bankospillet mandag d. 1. december Venlig hilsen Niels Villumsen Side 9 af 15

Marketing- og sponsorudvalget Udvalget består af Charlotte Falk-Sørensen, Claus Bentzen, Klaus Duedam og Nils Nyrup. Flere medlemmer til udvalget ønskes! Marketingudvalget har i nogen tid levet en relativt upåagtet tilværelse, og det blev derfor tidligere på året besluttet at samordne det med sponsorudvalget. En af udvalgets opgaver vil være, i samarbejde med Stævneudvalget, at promovere klubbens stævneaktiviteter, f.eks. Nighttrail, samt at skaffe eventsponsorer til vores arrangementer. Da vi på det seneste har mistet et par af vores faste sponsorer, er vi er interesseret i at høre fra alle, der måtte have kontakter til potentielle sponsorer. Udover regulær eksponering via klubbens hjemmeside og andre medier, vil vi i mange tilfælde kunne tilbyde vores sponsorer tilstedeværelse ved klubbens løbearrangementer. Hvis du selv ønsker at deltage i udvalget eller at bidrage som sponsor, er du meget velkommen til at kontakte en fra udvalget eller bestyrelsen. Venlig hilsen Nils Nyrup Side 10 af 15

Stævneudvalget Udvalget består af: Michael Gyrsting (formand), Jan Hjort, Kim Burlin-Ihler, Jette Schmidt, Maria Douglas Stilling, Christian Friis samt Lotte Heintzelmann. Endvidere også Per Le Fevre (Goldstævner + Lionscross) og Bjarne Bossen (Silverstævner og tidstagning). Siden sidste nyhedsbrev er udvalget blevet styrket med Lotte Heintzelmann, som løber hold 3. Lotte har kastet sig over bemandingen til vores stævner, og en del af vores store korps af hjælpere har allerede været i kontakt med hende. Tag godt imod hende, det er stort arbejde at få kabalerne til at gå op til vores efterhånden mange stævner. I den forbindelse vil vi gerne takke alle vores tro hjælpere for jeres aktive indsats i 2014 indtil nu. Det er helt fantastisk som I bakker op, det kan vi være rigtig stolte af som klub. Løbe året er ikke helt slut, idet vi jo stadig har Handicapløbet d. 13/12, hvor vi håber at trække på jer for sidste gang i år Stævneudvalget har netop overstået vores andet Nighttrail. ALLE kunne være med på en let 7 km tur og der var også en mere teknisk krævende 14 km. Afviklingen af løbet forløb rimeligt, om end vi havde en mindre udfordring med vores nye tidstagningssoftware. Knasterne blev dog løst af vores lokale bitvender Bjarne Bossen så vinderne blev behørigt kåret, og alle kunne finde deres tid på løbets hjemmeside nighttrail.dk - kort efter. Vi måtte imidlertid igen konstatere, at deltager antallet er noget lavt. I år havde vi forsøgt at flytte det til en fredag, for at se om det var pga. at det, at man skulle op på arbejde dagen efter, kunne være årsagen til det lave deltager antal. Dette synes ikke tilfældet, idet der var endnu færre deltagere end første år! Vi har derfor besluttet, at flytte løbet til sidste torsdag i oktober, dels kan løbet starte tidligere pga. det bliver tidligere mørkt, dels vil den korte tur blive et event løb i forbindelse med Halloween. Vi håber derved, at det giver mange flere lyst til at prøve det af. Næste års program byder på to nye tiltag, dels har DGI spurgt om vi ville hjælpe til med en afdeling af deres Vintertrail serie. Her skal vi være ruteansvarlige og på dagen bruge ca. 8 hjælpere. Det andet tiltag vi prøver at få sat i søen, er et 5 og 10 km aftenløb i forbindelse med natåbent i september i samarbejde med handelsstandsforeningen i bymidten. Mere om dette senere. Bestyrelse har endvidere besluttet, at deltagelse i vores egne løb bliver gratis for medlemmerne i 2015. Dette gælder selvfølgelig ikke for de løb, hvor vi kun er partnere. Side 11 af 15

Det betyder at vores stævnekalender ser således ud for 2015: Lionscross (www.lionscross.dk): 10/1 - GRATIS FOR MEDLEMMER AF BLOVSTRØD LØVERNE DGI vintertrail 1. afd.: 17/1 Allerød Stafetten (www.allerodstafetten.dk/): 21/5 - GRATIS FOR MEDLEMMER AF BLOVSTRØD LØVERNE Farum Sø Løb - i partnerskab med Farum Orienterings klub (www.farum-loeb.dk): 7/6 Allerød-by-Night primo september Nighttrail (www.nighttrail.dk): 29/10 - GRATIS FOR MEDLEMMER AF BLOVSTRØD LØVERNE Handicap løbet: 13/12 2015 - GRATIS FOR MEDLEMMER AF BLOVSTRØD LØVERNE 6 Testløb (www.testlob.dk): 16/4, 4/5, 11/6, 10/8, 10/9 og 8/10 - GRATIS FOR MEDLEMMER AF BLOVSTRØD LØVERNE Silverstævner (interne banestævner): Foreløbige datoer er: 11/5, 24/9 og 22/10 - GRATIS FOR MEDLEMMER AF BLOVSTRØD LØVERNE Samt Goldstævner (banestævner hvor løbere fra andre klubber også deltager: Antal og datoer er pt ikke fastlagt, men som minimum et i juni og et i august. Sidst, men ikke mindst, arbejder vi på at lave en 8 siders folder over alle de løb, som er åbne for andre end kun klubbens medlemmer. Denne folder vil blive uddelt til de fleste af kommunens virksomheder. Vi tænker også at lægge en stak i vindfanget, som I kan tage med på jeres arbejde. Måske nogle af jeres kollegaer ville deltage i et eller flere af vores mange løb. Folderen vil vi forsøge at udgive ½-årligt, således at den viser 1 år frem. Vi håber derved at komme bredt ud og få flere til at deltage i vores løb. Venlig hilsen Michael Gyrsting Side 12 af 15

Talent- og Eliteudvalget Udvalget består af Per le Fevre Hansen (Formand), Kersti Jakobsen, Tomas Laursen, Anna Wallner og Henrik Lundgren. Velkommen til et helt særligt talent Vi har et godt fungerende, dygtigt og rummeligt trænerteam. Vi har et stærkt konkurrencehold, og vores trænings-samarbejde med AAM bliver bedre og bedre. Vi er særligt godt kørende blandt juniorpigerne. Og netop derfor valgte det store talent, Anna Møller, at melde sig hos os, da hun vendte tilbage til familien i Hareskovby efter et år på efterskole på Fyn. Annas ankomst har været en gave for hele truppen, som har fået løftet perspektivet for hvad man kan præstere. Mange har spurgt, hvordan Louise Rode har taget det, at der nu er en på samme alder, som løber hurtigere. Jeg tror resultaterne besvarer det. Louise er blevet rigtig stærk af Annas udfordring, og Anna er på rekordtid blevet integreret i eliteløbemiljøet med Louise som sin støtte. Og flere af pigerne og drengene i truppen vil udvikle sig, når de har stjerner at spejle sig i. Nyt teamtøj Der skete noget mystisk i 2013 hvor det med Løve logo påtrykte Teamtøj forsvandt lige før det skulle udleveres. Derfor har vi brugt et ekstra beløb i år på at lukke det hul og beklæde konkurrenceløberne i ens tøj. Teamløberne vil optræde i sorte jakker og bukser ved konkurrencer i vinterhalvåret. Stævnedeltagelse Der er sat historisk mange senior klubrekorder i år. Det spænder lige fra Alejandro på 100m til Dorte på maraton. Mange oplevede oktoberstævnet på banen, hvor Louise satte klubrekord på 3000m og Anna slog klubrekorden og den danske U18 rekord på 5000m. Vi markerede os flot ved Eremitageløbet med 3 kvinder i top 6, og her i november toppede Anna og Louise en forrygende periode med bronze og en niende plads ved NM i Cross. Anna var endda på landsholdet som vandt guld i holdløbet. Venlig hilsen Per Le Fevre Hansen Side 13 af 15

Løverejser Rejs med løverne også i 2015 Er man forholdsvis ny løber og har erobret Eremitageruten på 13,3 km, har euforien næsten ingen grænser. Man får lyst til nye mål og lidt længere distancer. En halvmaraton på 21 km er inden for rækkevidde. Vil man samtidig kombinere løbeglæden med oplevelser, godt kammeratskab og god stemning ja, så er Berlin Halvmarathon den 29. marts 2015 netop noget for dig. Men også Vilnius Halvmarathon den 14. september kan være attraktiv, og et helt anderledes tilbud. Se, hvad 2015 byder på: Berlin Halvmarathon 2015 Det tegner til, at Berlin Halvmarathon 2015 bliver Blovstrød Løvernes største deltagelse i udlandet nogensinde. Vi tilbyder en løverejse med bus fra Allerød og Høje Taastrup, fredag 27. mandag 30. marts 2015. Selve halvmaraton løbes Palmesøndag. På grund af den tilstundende påskeferie tilbyder vi også en forlænget tur frem til onsdag 1. april (to ekstra dage) - med et udvidet program om tirsdagen og ellers tid til egne oplevelser. For at sikre os et passende antal startnumre har vi i august bedt om forhåndstilmeldinger. Det viste sig, at interessen var mere end selvforstærkende. Omkring 130 løver har lagt billet ind, og deres mailadresser er registreret. Dertil kommer mindst 20 ledsagere, som skal heppe. Vi har derfor bedt om ekstra startnumre og råder nu over 120 i alt. Yderligere har 17 løver skaffet deres eget startnummer. Medio november udsender vi invitation med program, beskrivelse og tilmeldingsblanket. Grundprisen for 3 nætter i delt dobbeltværelse på Ibis Berlin Mitte inkl. morgenbuffet, bus, færge og startnummer med chipleje vil være 2.370 kr. Læg dertil udvalgte måltider, udflugter, musical og andre kulturtilbud. Vilnius Halvmarathon 2015 Vi vil gerne tænke nyt hvert år. Ligesom vores repertoire har indeholdt Reykjavik 2013 og Tallinn 2014 vender vi i 2015 blikket mod Vilnius, hovedstaden i Litauen. Hver gang har vi haft over 25 deltager. Rejsen til Vilnius foregår fredag 11. mandag 14. september 2015, idet Danske Bank Vilnius Marathon (42, 21 og 10 km) løbes om søndagen. Side 14 af 15

Turen baseres på fly med udrejse fra Kastrup. Sightseeing om fredagen, herunder TV-tårnet, hvor kampe fandt sted ved løsrivelsen fra Sovjet i august 1991. Trakaiborgen om lørdagen. Tilbud om fagligt program om mandagen, hvor vi besøger parlamentet og et ministerium. Invitationer udsendes i allerede i februar for at sikre billige flybilletter. Prisen forventes at blive omkring 3.500. kr. Også denne løverejse kan forlænges indtil onsdag efter koordination mellem dem, som viser interesse ved tilmeldingen. Berlin Marathon 2015 Endnu kalder Berlin, hvor verdensrekorden i maraton er blevet slået to år i træk. Ruten er fantastisk, alt er velorganiseret, og stemningen høj. Mere end 5.000 danske løbere tilbagelægger de 42 km, og på sidelinjen står ligeså danskere og hepper. Blovstrød Løverne råder over 60 startnumre. Men da interessen også her overgår vores forventninger, har vi ansøgt om ekstra startnumre (men ikke fået svar endnu). Den 42. BMW Berlin Marathon løbes søndag 27. september 2015. Vores løverejse foregår fredag 25. mandag 28. september 2015. Vi rejser med bus og færge og bor på Mark Hotel nær Kurfürstendamm. Invitationer udsendes i december. Generelt Hvis du gerne vil på vores mailingliste for løverejser, så send din mailadresse og kontaktoplysninger til niels@kirkegd.dk. Vi spam er ikke vores løver, men udsender relevante tilbud. Det gælder f.eks. Barcelona Marathon den 14. marts 2015 og længere ude i fremtiden: VM i Halvmarathon 2016 i Cardiff. Kontakt os for at få mere information. Venlig hilsen Ole Banner Voigt, mobil 2030 7111 Niels Kirkegaard, mobil 4045 2864 Side 15 af 15