Akutberedskabet Administrationen Telegrafvej 5 2750 Ballerup Møde i: Region Hovedstadens Hjertestopkomité Dato: 25. august 2015 Kl.: 14.00 16.00 Sted: Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS), Herlev Hospital, 25. etage, lokale C2 Opgang 2, 3. sal Telefon +45 38 69 80 00 Mail akutberedskabet@regionh.dk Web www.regionh.dk/akut EAN-nr: 5798000384149 CVR/SE-nr: 29190623 Journal nr.: 08004565 Dato: 8. september 2015 29. møde i Region Hovedstadens Hjertestopkomité 1. Velkommen og orientering fra formandskabet, 5 min. Ny artikel fra Danmark: Return to Work in Out-of-Hospital Cardiac Arrest Survivors. A Nationwide Register-Based Follow-Up Study vedhæftet Freddy bød velkommen. Freddy orienterede om artiklen Return to Work in Outof-Hospital Cardiac Arrest Survivors, som blandt andet viser, at 75 % af de, der var i arbejde, da de fik hjertestop, var tilbage i arbejde efter hjertestoppet. Tallet er højere i 2010 end i 2001. Personernes løn var ved tilbagekomst stort set den samme, hvilket tyder på, at personerne kom tilbage til næsten samme arbejde/funktion. 2. Information om Danarrest ved Hans Kirkegaard, 30 min. Databasens organisation Databasens indikatorer Registrering og dataindtastning DANARREST opstart på et nyt hospital Diskussion og spørgsmål Hans Kirkegaard orienterede om databasens organisation med styregruppe, deltagende hospitaler og databasens indikatorer med den bemærkning, at der endnu ikke har været registreret over så lang tid. Der blev i 2014 registreret 733 hjertestop fra i alt 17 hospitaler. Årsrapport for 2013 er tilgængelig på hjemmesiden: http://danarrest.dk/. Data er transparente og åbne for interesserede. Rikke Højbjerg fungerer som hjertestopkoordinater og har erfaret, at der løbende skal følges op på registeringen. Det benyttede skema blev omdelt. Hjertestopkald, som viser sig ikke at være hjertestop, registreres også. Hjertestop kan dokumenteres på tre måder: ved fysisk indsamling, i forbindelse med den elektroniske patientjournal eller ved registrering i KMS. Der er ikke tale om en webløsning. Finn Lund Henriksen fortalte om konkrete tiltag på Svendborg Hospital, hvor der kom fokus på placeringen af sygeplejerskers vagtværelse og på, at opkald til hjer-
testopholdet gik direkte til holdet, uanset opkaldstidspunkt. På Svendborg Hospital var patienterne overvejende ikke triagerede, eller der var ikke handlet på det. Det er vurderingen, at anæstesiologerne skal inddrages, og ikke kun kardiologerne. Det er væsentligt, at alt registreres i situationen. Der er opmærksomhed på risikoen for, at der registreres forskelligt, når flere forskellige personer registrerer. På Odense Universitet Hospital blev der i 2014 kaldt ud til ca. 800 hjertestop, hvoraf ca. 300 af disse kald var reelle hjertestop. Jacob Nielsen spurgte til tiderne i forbindelse med registrering og tilkendegav, at automatisk tidsregistrering var ønskelig. Det var Hans Kirkegaards vurdering, at der nok skal findes en lokal løsning, eksempelvis et ur, som startes, når kaldet går ind. Der var enighed om det væsentlige i ensretning af forståelsen af begreber som eksempelvis ankomst. Håndtering af pressen i forhold til eksempelvis målet om kun 20 % overlevelse efter 30 dage blev drøftet. Formandskabet vil drøfte Hans Kirkegaards invitation til, at en repræsentant fra Region Hovedstadens Hjertestopkomité deltager i næste styregruppemøde. Der vil desuden blive taget stilling til indrapportering til Danarrest fra Region Hovedstaden. 3. Opsamling siden sidste møde se referat fra møde den 21.04.2015, 30 min. Revision af regional vejledning om hypotermi (formandskabet) Den tidligere formulering: Hos patienter, der ikke umiddelbart er ved bevidsthed efter vellykket genoplivning, genoplivning efter ventrikelflimmer/pulsløs ventrikulær tachycardi (VF/pVT), startes hypotermibehandling med sænkning af kernetemperaturen til 32-34 C i 12-24 timer. Behandling bør indledes hurtigst muligt. Hypotermibehandling kræver samtidig sedation (bedøvelse) og eventuel neuromuskulær blokade (muskelafslappelse). Hypotermibehandling kan gennemføres med forskellige non-invasive eller invasive teknikker og gennemføres efter de lokale retningslinjer. er ændret til følgende: Hos patienter, der ikke umiddelbart er ved bevidsthed efter vellykket genoplivning, genoplivning efter ventrikelflimren/pulsløs ventrikulær takykardi (VF/pVT), startes hypotermibehandling med sænkning af kernetemperaturen. Den anbefalede temperatur bør være 36 C i 12-24 timer. Det tidligere anbefalede temperaturinterval på 32-34 C kan også anvendes. Behandling bør indledes hurtigst muligt. Hypotermibehandling kræver samtidig sedation (bedøvelse) og eventuel neuromuskulær blokade (muskelafslappelse). Hypotermibehandling kan gennemføres med forskellige non-invasive eller invasive teknikker og gennemføres efter de lokale retningslinjer. Ændringen af den regionale vejledning er godkendt af Christian Hassager og Jens Rosenberg og sendt til Center Sundhed med henblik på opdatering af den regionale VIP. Ændringen blev gennemgået på mødet med bemærkning om, at VIP en vil blive opdateret. Side 2
Status for nedsættelse af databaseudvalg (Jens Rosenberg) Da Jens havde meldt afbud til mødet, blev punktet udsat til næste møde. Status for audit (Ina Rønberg) Den nedsatte arbejdsgruppe har revideret det eksisterende auditskema. Skemaet indeholder 10 spørgsmål samt en vurdering af forebyggelighed/forudsigelighed. Svar på 4 ud af 10 spørgsmål findes i databasen. Spørgsmålene er forsøgt formuleret entydigt med ringe mulighed for fortolkning. Der arbejdes på at finde en automatiseret løsning. Det vurderes hensigtsmæssigt at registrering af data vedr. hjertestop foretages et samlet sted og dermed også tilgås et sted. Komiteen bedes drøfte om databasen skønnes egnet til også at rumme auditspørgsmål/om der er andet, der taler imod denne løsning. Alternativt kan Survey Xcat anvendes. Formålet med hjertestopaudit: Udvikling af lokale kvalitets og patientsikkerhedskultur, for der igennem at understøtte kvalitetsforbedringer. Afdækning af konkrete områder indenfor patientmonitorering og behandling som kan være medvirkende til uventet hjertestop, og som bør forbedres. Mulighed for at følge udvikling i uventede og forebyggelige hjertestop i den enkelte afdeling eller virksomhed. Auditkompetencer: Klinisk baggrund og længere tids erfaring som læge eller sygeplejerske. Udkast til auditskema udsendes inden mødet. Komiteen bedes drøfte auditskema mhp. godkendelse. Mette Østergaard foreslog alternativer til begreberne forudsigeligt og forebyggeligt med reference til materiale fra Mayo, hvor det væsentlige er oplysninger om de konkrete hændelser. Anne Lippert tilkendegav, at Mayo breder spørgsmålene så meget ud, at alle hjertestop kunne være behandlet bedre. Brugen af feltet forebyggeligt forudsætter, at der foreligger tydelige forhold, der tilsiger dette. Jacob Nielsen gjorde opmærksom på, at forebyggeligt er en subjektiv vurdering. Analyser skal laves på et antal forløb med fokus på behandling lige før, under og efter hjertestoppet. Dan Isbye foreslog et felt til beskrivelse af selve hjertestopbehandlingen, så der ikke udelukkende fokuseres på beskrivelse af tiden op til hjertestoppet, men også akut hjertestopbehandling. Karen Ørnebjerg gjorde opmærksom på, at der i psykiatrien tages udgangspunkt i de målinger, der foretages i psykiatrien, og at der skal tages højde for, at der ikke umiddelbart foreligger kontinuerlige målinger. Side 3
Skemaet blev godkendt med den bemærkning, at Ina sammen med arbejdsgruppen skal inddrage de fremkomne bemærkninger i de endelige overvejelser, herunder beslutningen om, at det skal være en læge, der vurderer auditspørgsmålene. Ligeledes blev det godkendt, at databasen også indeholder auditspørgsmål. Adgang til sundhedsdata (Ina Rønberg) Koncerndirektionen udmeldte den 11. marts 2015, at indsamling af patientdata til brug for kvalitets- og patientsikkerhedsformål samt til forskning uden patientens samtykke skulle indstilles, idet direktionen var blevet bekendt med at der ikke er hjemmel i lovgivningen til opslag i patientjournaler. Udmeldingen blev efterfølgende præciseret på konkrete områder i mails af 18. og 26. marts 2015. Siden udmeldingen har problemstillingen været drøftet mellem regionerne og mellem Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. På denne baggrund har Danske Regioner i brev af 30. marts 2015 til ministeriet konkluderet, at regionerne af hensyn til kvaliteten og sikkerheden i behandlingen på sygehusene vil fortsætte kvalitetsarbejdet som hidtil. På grundlag af Danske Regioners udmelding har direktørkredsen i Region Hovedstaden den 30. april 2015 besluttet at trække udmeldingen af 11. marts samt de efterfølgende konkretiseringer tilbage, således at kvalitets- og patientsikkerhedsaktiviteter i regionen kan fortsætte som tidligere. Som beskrevet i udmeldingen af 11. marts har regionen nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder på at afklare udfordringer ift. det lovgivningsmæssige grundlag for dataindsamling til kvalitetsformål m.v. for at kunne give indspil herom til både Danske Regioner og ministeriet. Ina præciserede, at alt er rullet tilbage. Status er som før, indtil der måtte foreligge andre udmeldinger som følge af det lovforberedende arbejde. Instruks 6: Dokumentation og audit af hjertestop er under revision (Ina Rønberg) I instruksen står at dokumentation af hjertestop sker i den regionale database. Skal dette tolkes, således at oplysninger i databasen er en del af den enkeltes patients journal? Endvidere står at oplysninger af betydning for den umiddelbare behandling skal anføres i OPUS. Skal der gives eksempler herpå? I instruksen er indført følgende ændringer: o Definition på forebyggeligt og forudsigeligt hjertestop o Proces for journalaudit er beskrevet mere indgående o Opgørelse leveres i antal i stedet for % Desuden skal afklares om det er muligt at indtaste auditresultat i hjertestopdatabasen eller Survey Xcat skal anvendes. Udkast til instruks 6 vedlægges. Komiteen bedes godkende den reviderede instruks. Side 4
Efter en kort drøftelse blev instruksen godkendt med den bemærkning, at ændringsforslag skal sendes til Camilla Skalbjerg (sekretariat) med en frist på to dage, hvorefter instruksen ville blive publiceret. 4. a. Driftsmålstyring i Regionen: Uventet hjertestop, 10 min (Ina Rønberg) I regionens driftsmålstyring indgår bl.a. uventede dødsfald som en af kongeindikatorerne for kvalitet i Sundhed. Uventede dødsfald defineres som en hændelse med klinisk hjertestop, hvor der er kaldt hjertestop via 2222 det fælles opkaldsnummer til tilkald af hjertestophold i Region Hovedstaden. Antal af uventede dødsfald fremkommer ved at antal opkald til 2222 registreres. Antal døde 30 dage efter hjertestop fremkommer ved opslag i cpr. Register. Dataenhed i Den Præhospitale Virksomhed leverer data for 30 dages overlevelse. Indikator er antal patienter der får uventet hjertestop og hvor genoplivning ikke lykkes eller som genoplives, men ikke er i live 30 dage efter hændelsen. På sigt skal drøftes om indikator skal vises ift. 1000 sengedage. I opgørelsen ekskluderes: Patienter hvor der ikke er verificeret hjertestop ved ankomst af hjertestophold Patienter der genoplives og som er i live 30 dage efter hjertestop. Desuden forudsættes at genoplivning ikke foretages ved forventede dødsfald. Dokumentation af hjertestop skal ske elektronisk i den fælles regionale hjertestopdatabase. Der er forskellige arbejdsgange herfor på de regionens hospitaler. Som oftest foregår dette ved at dokumentation sker i et papirskema, se bilag i regional instruks Dokumentation og audit af hjertestop, hvorefter data senere efterregistreres i databasen. Hjertestop Databasen er, foruden at være dokumentation for hjertestop på hospitalet, grundlaget for opgørelse af driftsmål for uventet dødsfald, og registrering i databasen er derfor en forudsætning for et sikkert og troværdigt data flow. Den Præhospitale Virksomhed varetager udtræk fra databasen, leverer data for 30 dages overlevelse samt viderelevering af data til Koncerndirektionen. Den Præhospitale Virksomhed har trukket data fra hjertestopdatabasen fra januar 2015 og data er ikke komplette, idet der er flere hospitaler som helt eller delvist mangler at registrere i databasen. Der er udsendt mail til direktionerne med det enkeltes hospitals rapporterede data. Direktionerne er anmodet om at sikre komplethed i databasen med frist 31. august herunder: Data fra januar maj 2015 er komplette dvs. evt. manglende registreringer inddateres Data fra juni og juli inddateres Den første datafremlæggelse af data for driftsmålet uventede dødsfald i direktørkredsen sker i september 2015. Fremover skal data være registreret i hjertestopdatabasen senest den 10. i følgende måned. Der er opmærksomhed på at efterregistreringer i databasen er ressourcekrævende og kan opleves som dobbeltdokumentation. Side 5
Lisbeth Marker gjorde opmærksom på, at ferie kan være en udfordring i forhold til rettidig registrering. På Bornholm kan der i turistsæsonen være problemer med korrekt færdigregistrering, hvis turisten er udlænding. I forhold til psykiatrien vil der blive taget højde for, at indrapporteringerne sædvanligvis sker via de somatiske hospitaler. Freddy understregede, at uventet hjertestop er et driftsmålsstyringspunkt, som vil blive indrapporteret til direktionen. Driftsmålsstyringen sker i forhold til uventet hjertestop, hvor der ringes 2222, og hjertestopholdet konstaterer, at der er hjertestop. Der vil blive holdt et opfølgende møde med Rigshospitalet med henblik på afklaring af registreringen. b. Forbedringstiltag i forhold til implementering af driftsmål uventede dødsfald, 10 min. (Bente Hansen) Drøftelse af vedlagte forslag til etablering af Collaborativ til implementering af driftsmålet uventede dødsfald. Bente præciserede, at det er vigtigt med videndeling for at få skabt en ensartet tilgang til audit. Ina og Bente vil over en længere periode lave forbedringstiltag. Britt De Cordier gav udtryk for et ønske om frivillighed i forhold til deltagelse, hvilket ifølge Bente ikke umiddelbart var hensigten med forslaget. Det blev besluttet, at initiativet støttes, således at der kan sendes invitationer ud. Hvis et hospital ikke ønsker at indgå i denne netværksgruppe, må hospitalet på anden vis løfte opgaven lokalt. 5. Hændelser siden sidst fra Enhed for Patientsikkerhed, 10 min. (Jacob Nielsen) Der har i april juli 2015 været relativt få hændelser, der vedrører de teknologiske problemer. Et problem er dog, at et opkald til nummeret 2222 fra arbejdsmobil er blevet ledt til et andet hospital, end det hospital, der ringes fra. Problematikken drøftes nærmere under punkt 7. Derudover har der været nogle få hændelser, hvor tasker ikke er fyldt op, eller hvor forkert taske tages med. Den aktuelle sag, hvor en person fik det dårligt i cafeteriet på Herlev Hospital og efterfølgende afgik ved døden viser, at der er et gråzoneområde for, hvornår der skal ringes 112 eller 2222. Som hovedregel skal der ringes 2222, når hændelsen finder sted på hospitalet. En undtagelse gælder, hvis transport fra området, hvor hændelsen finder sted, viser sig vanskelig. Her er der indledningsvist ringet 2222, men transporten bestilles da ved at ringe til 112 AMK-Vagtcentralen. Ved hændelser i det fri, skal der ringes 112. Er patienten blevet bragt inden for døren til hospitalet, skal der ringes 2222. I den aktuelle sag var der ikke hjertestop, og sagens håndtering er genstand for en kerneårsagsanalyse. Side 6
6. Proces for guidelines 2015 og opdatering af den regionale VIP-instruks, 10 min. (Freddy Lippert) Den 16. oktober 2015 offentliggøres de nye internationale faglige retningslinjer for genoplivning og hjertestopbehandling. Dansk Råd for Genoplivning offentliggør den 16. oktober en dansk oversættelse af de væsentligste ændringer forventet 15 sider, mens de samlede internationale retningslinjer er på flere hundrede sider. Dansk Råd for Genoplivning offentliggør samtidig danske versioner af de nye behandlingsalgoritmer. Region Hovedstaden VIP vejledning skal opdateres og bringes i overensstemmelse med de nye retningslinjer. Følgende proces foreslås: Der nedsættes en mindre gruppe, der har erfaring med den nuværende regionale vejledning og samtidig indgående kendskab til området, således at en hurtig opdateret vejledning kan udarbejdes og drøftes i Hjertestopkomiteen. Medlemmer: Jens Flensted Lassen, Rigshospitalet og formand for DRG Jens Rosenberg, Glostrup Hospital og formand for ALS-styregruppen i Danmark Dan Isbye, Rigshospitalet og ALS-kursusleder Kaare Lundstrøm, Rigshospitalet Torsten Lauritzen, Rigshospitalet Anne Lippert, Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation, Region Hovedstaden Tidsplan og deadlines. Vejledningen gennemgås og opdateres, således at der foreligger et udkast til drøftelse i formandskabet den 16. november. Et endeligt udkast drøftes på Hjertestopkomiteens næste møde den 24. november 2015. Det endelige dokument sendes til Udvalget for kvalitetsdokumenter til endelige godkendelse på deres møde den 9. december 2015. Afhængig af omfanget af ændringer forventes vejledningen at være gældende fra 1. januar 2016. Samtidig vurderes behovet for revision af uddannelsesmateriale som kan anvendes i første kvartal 2016. Freddy orienterede om procesbeskrivelsen. Ny vejledning fremlægges på næste møde i Hjertestopkomitéen. 7. Teknisk løsning mhp. sikring af at opkald til 2222, kobles til rette lokale hospital (Carsten Lind) Side 7
Kim Bille fra TDC præsenterede problematikken: Den ønskede model er, at der ved opkald fra arbejdsmobil på lokalt hospital til 2222 skal kobles direkte til samme hospitals lokale hjertestophold. Nummeret 2222 peger på Hvidovre, men der er planlagt en ny teknisk løsning, som imødekommer ønsket med næsten 100 %. Dog vil der fortsat være mulighed for sammenfald i forhold til Bispebjerg og Rigshospitalet på grund af antenneforhold, der har fat i begge hospitaler. Kim præsenterede tre løsningsmodeller: 1. Ingen prompt. 2. Prompt med speak med mulighed for valg mellem Bispebjerg og Rigshospitalet 3. Prompt med speak om, hvilket hospital, man har ringet til Ulempen ved brug af prompt er en lille forsinkelse. Forespurgt oplyste Kim, at den ideelle løsning er et distribueret antenneanlæg, men dette aktuelt ikke er en mulighed. Ifølge Dan Isbye har man slet ikke arbejdsmobiltelefoner på Rigshospitalet, hvorfor det reelt kun vil være arbejdsmobiltelefoner på Bispebjerg Hospital, der kan risikere at blive kanaliseret til Rigshospitalet. Efter afklaring af fakta besluttes det, at Carsten Lind får ansvaret for at drive opgaven hurtigt og sørge for: a. Prompt, hvor der kun er én mulighed for at vælge Bispebjerg Hospital i stedet for Rigshospitalet (eller Rigshospitalet i stedet for Bispebjerg Hospital), herunder inddragelse af lokale klinikere til at afprøve brugen af prompt. Passende speak skal på plads. b. Implementering af teknisk løsning for regionens øvrige hospitaler, som sikrer, at opkald til 2222 fra arbejdsmobil på lokalt hospital går til hjertestophold på samme lokale hospital. Eventuelt - Deltagere fra Hjertestopkomitéen: Direktør Freddy Lippert (formand), Den Præhospitale Virksomhed Overlæge Anne Lippert, Herlev og Gentofte Hospitaler Kvalitetschef Britt De Cordier, Rigshospitalet og Glostrup Hospital Sektionschef Carsten Lind, Center for IMT Afdelingslæge Dan Lou Isbye, SFR Anæstesiologi Specialkonsulent Ina Rønberg, Center for Sundhed Overlæge Inger Gillesberg, Region Hovedstadens Mobilt Akutsystem Overlæge Jacob Nielsen, Center for Sundhed Overlæge Jesper Langager Søe, Hvidovre og Amager Hospitaler Risikomanager Karen Ørnebjerg, Region Hovedstadens Psykiatri Sygeplejerske Lisbeth Marker, Bornholms Hospital Overlæge Mette Østergaard, Nordsjællands Hospitaler Side 8
Overlæge Michael Karlsen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Overlæge Tommi Bo Lindhardt, Herlev og Gentofte Hospitaler Konsulent Camilla Skalbjerg Pedersen, Den Præhospitale Virksomhed (sekretariat) Desuden deltog: Chefkonsulent Bente Hansen, Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed, Region Hovedstaden Professor Hans Kirkegaard (formand Danarrest) Sygeplejerske AUH, Rikke Højbjerg (Danarrest) Overlæge kardiologisk afdeling OUH, Finn Lund Henriksen (Danarrest) Afbud: Centerdirektør Lars Juhl Petersen (næstformand), Rigshospitalet og Glostrup Hospital Farmaceutisk chef Dorte Kroman, Region Hovedstadens Apotek Overlæge Søren Loumann Nielsen, Den Præhospitale Virksomhed Overlæge Jens Rosenberg, Rigshospitalet og Glostrup Hospital Overlæge Kaare Lundstrøm, SFR Pædiatri Sygeplejerske Kenneth Kappel Jensen, Rigshospitalet og Glostrup Hospital Overlæge og klinisk epidemiolog AUH, Søren Påske (Danarrest) Næste møde: 24. november 2015 kl. 14.00-16.00 Sted: Nærmere information følger Side 9