Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Notat vedr. asylcenterdrift i Svendborg Kommune 9. november 2012 Indledning Dette notat omhandler en række forhold vedr. drift af asylcenter i Svendborg Kommune. Det baserer sig på gældende lovgivning, Udlændingestyrelsens og Udlændingeservice retningslinjer mv., der regulerer asylcenterdrift. Sagsid: 12/35838 Cpr: Afdeling: Staben i Socialafdelingen Ref. SFAGMB Beskrivelse af asylcenter, beboersammensætning mv. Den type asylcenter, som Udlændingestyrelsen ønsker at indgå aftale med Svendborg Kommune om, er et såkaldt opholdscenter. Asylansøgere, der bor på opholdscentre, kommer sædvanligvis fra et modtagecenter, hvor de har været kortere tid. Når asylansøgere ankommer til et opholdscenter har myndighederne i hovedsagen gennemført interviews, foretaget medicinsk screening mv. på modtagecentret. 1 Asylansøgere på opholdscentre bor her, mens deres asylsag behandles i asylsystemet. Såfremt sagsbehandlingen resulterer i opholdstilladelse, vil asylansøgeren overgå til boligplacering i integrationskommunen. Beboerne bor på opholdscentret indtil boligplaceringen i integrationskommunen er på plads. Der vil således være beboere på et opholdscenter, som afventer udflytning til integrationskommunen. Asylansøgere kan i særlige tilfælde få tilladelse til at blive privat indkvarteret. Dette kan eksempelvis være hos herboende familiemedlemmer eller hvis der er tungtvejende sundhedsmæssige begrundelser for denne type indkvartering. 2 Der er i efteråret 2012 indgået en asylaftale i Folketinget, som bl.a. medfører, at asylansøgere der samarbejder med myndighederne, får adgang til at bo og arbejde udenfor asylcentret efter 6 måneder. Det må forventes, at beboersammensætningen på et asylcenter i Svendborg Kommune vil være kendetegnet ved at være ganske 1 Udlændingestyrelsens materiale fra møde d. 19.9.2012 på Ranum Kro. 2 Udlændingestyrelsens hjemmeside, Ny i Danmark. Telefontid: Mandag-onsdag 9.00-15.00 Torsdag 9.00-16.45 Fredag 9.00-13.00 Åbningstider ved personligt fremmøde Mandag-fredag 9.00-13.00 Torsdag tillige 14.45-16.45
sammensat i relation til bl.a. nationalitet, sprog, alder, uddannelsesbaggrund, fysisk og mental sundhedstilstand mv. Det må ligeledes forventes, at beboersammensætningen på asylcentret vil ændre sig i takt med ændringer i hvilke nationaliteter og befolkningsgrupper, der søger asyl i Danmark. Ydelser Som indkvarteringsoperatør vil Svendborg Kommune være forpligtet til på en række områder at levere ydelser til beboerne på vegne af Udlændingestyrelsen. Nedenfor beskrives områderne og forpligtelsernes karakter. Oversigten er ikke udtømmende, men medtager de væsentlige forpligtelser. Hvor det er muligt, vil der blive indgået aftale med relevante afdelinger i kommunen om at levere ydelserne til asylansøgerne indenfor normalsystemet. Der vil således alene blive etableret parallelle tilbud til normalsystemet i de tilfælde, hvor det enten er et krav fra udlændingestyrelsen, eller det er eneste reelle mulighed. I perioden med drift af et midlertidigt asylcenter i Svendborg vil det dog blive prioriteret, grundet sikring af tilstrækkeligt personale på centret, at en del ydelser (bl.a. sundhedsydelser) leveres på centret. Dette er en konsekvens af den smådriftsulempe, grundet Udlændingestyrelsens driftsfinansiering efter en grundtakstmodel, der eksisterer i perioden med et midlertidigt asylcenter med plads til ca. 100 beboere. Indkvartering og socialt netværk Opgaver i forbindelse med indkvartering omfatter bl.a. følgende Etablering af vagtberedskab/døgnbemanding Administration og udbetaling kontante ydelser hver 14 dag, herunder registrering af fremmøde i forbindelse med undervisning, aktivering m.m. Administration og indberetninger vedr. beboere Information, vejledning og rådgivning af beboere Etablering og drift af beboerråd Konfliktløsning Identifikation af beboere med særlige behov i forhold til vurdering af mulig foranstaltning m.v. Det bemærkes, at sikring af fornødent vagtberedskab/døgnbemanding er en omkostningstung opgave. Sociale foranstaltninger Beboere på asylcentret kan have ret til visse ydelser reguleret i serviceloven, samt støtte mv. reguleret i sundhedsloven og folkeskoleloven. 3 3 Udlændingeservice, Retningslinjer for iværksættelse af sociale foranstaltninger i forhold til asylansøgere mv. Side 2 af 9
Asylansøgere er ikke på samme måde som herboende personer berettigede til at opnå ydelser efter serviceloven mv. Det er Udlændingeservice, der med udgangspunkt i servicelovens bestemmelser og i samarbejde med kommunen fastlægger niveauet for de sociale foranstaltninger. Alle sociale foranstaltninger skal være afpasset asylansøgernes midlertidige status. Sociale foranstaltninger kan først bringes i anvendelse over for asylansøgere, når alle eksisterende muligheder inden for Udlændingestyrelsens indkvarteringssystem er udtømt. Dette omfatter bl.a. mulighed for overflytning til specialcentre, herunder omsorgscenter, børnecenter eller kvindecenter. De sociale ydelser, der kan iværksættes, falder inden for kategorierne personlig og praktisk hjælp, omsorg og pædagogisk arbejde med børn samt specialundervisning. Udlændingeservice har delegeret en del af de økonomiske og faglige opgaver til indkvarteringsoperatøren. Kommunen får således som operatør gennem grundtaksterne et beløb pr. asylansøger, der skal dække udgifter til visse sociale foranstaltninger. Andre sociale foranstaltninger navnlig de, der knytter sig til helbredsmæssige forhold finansieres af Udlændingeservice som en godkendelsesbelagt sundhedsydelse. Nedenfor gives eksempler på hvilke ydelser kommunen skal dække via grundtakstfinansiering, og hvilke der dækkes af Udlændingeservice. 4 Eksempler på personlig og praktisk hjælp, der finansieres af kommunen Personlig hjælp til aktivering, indkøb, mv. til fysisk eller psykisk handicappede eller syge. Hjælp til og instruktion i nødvendige huslige gøremål eksempelvis tøjvask, rengøring og madlavning til personer, der slet ikke kan løse opgaverne. Hjælp til andre nødvendige gøremål eksempelvis indkøb og påklædning til personer, der slet ikke kan løse opgaverne. Eksempler på personlig og praktisk hjælp, der finansieres af Udlændingeservice Hjemmehjælp eller hjemmesygeplejerske til eksempelvis personlig hygiejne, skift af bækken, sårrensning, skift af forbindinger m.v. 4 Udlændingeservice, Retningslinjer for iværksættelse af sociale foranstaltninger i forhold til asylansøgere mv. Side 3 af 9
Personlig hjælp til personer med alvorlige psykiske lidelser, der ikke kan fungere uden en støtteperson med sundhedsfaglig uddannelse. Eksempler på omsorg og pædagogisk arbejde med børn, der finansieres af kommunen Støtte til eksempelvis madning, badning og pasning af småbørn, vask og påklædning af større børn samt hjælp til madlavning til børn. Støtte til pædagogisk stimulering af børn. Støtte til børnepasning til familier, hvor den ene forælder indlægges og hvor den anden forælder slet ikke kan tage vare på børnene. Støtte til børn, hvis forældre er psykisk syge. Støtte til forældre, der skal lære at sætte grænser for og opdrage deres børn. Højskole- og efterskoleophold til unge, såfremt opholdet ikke er et alternativ til anbringelse. Udlændingeservice skal godkende, at pågældende ikke opholder sig på centret. Skolefritidsordninger, der ikke er forbundet med ophold på specialskoler. Eksempler på omsorg og pædagogisk arbejde med børn, der besluttes iværksat af kommunerne, og som finansieres af Udlændingeservice Familiepleje. Døgnpleje evt. kun i dagtimer. Institutionsanbringelse. Højskole- og efterskoleophold til unge under 18 år, såfremt opholdet er et alternativ til anbringelse. Kommunens stillingtagen til alternativet til anbringelse skal vedlægges. Ophold på behandlingshjem. Ophold på familieinstitution typisk i forbindelse med udredning af forældrenes forældreevne. PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning), hvor det er nødvendigt for valg af anbringelse eller anbringelseslignende foranstaltning. Side 4 af 9
Støtte til børn i legestue/børnehave, der har fysiske eller psykiske handicaps eller lidelser. Støtte til familier, hvor kommunen efter undersøgelse af familiens forhold 5 har lagt til grund, at børn bliver udsat for omsorgssvigt eller overgreb. Eksempler på specialundervisning, der finansieres af kommunen Specialundervisning på centrene af børn med adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer eller børn med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder. Pædagogisk støtte til børn eller unge med adfærdsproblemer e.l. med henblik på at barnet kan fungere sammen med andre børn og voksne i legestue, skole, fritidsordning mv. Indkøb af særligt undervisningsmateriale til brug for eksisterende undervisning. Etablering af særlig omsorgsklasse m.v. i medfør af undervisningsog aktiveringsbekendtgørelsens 7, stk. 1. Etablering af særlig undervisningsordning for fysisk og psykisk handicappede børn i medfør af undervisnings- og aktiveringsbekendtgørelsens 7, stk. 2. Eksempler på specialundervisning, der afholdes af Udlændingeservice Specialundervisning af psykisk og fysisk handicappede børn, der ikke kan varetages af operatørerne eksempelvis specialskoleundervisning for døve, blinde eller autister. Specialpædagogisk bistand eksempelvis specialbørnehave Undervisning på anbringelsessted. PPR (pædagogisk og psykologisk rådgivning) eller tilsvarende undersøgelse, hvor det er nødvendigt for vurdering af behovet for specialundervisning. Sundhed Sundhedsydelserne til asylansøgerne er delt i almen sundhedsbetjening møntet på alle beboere og forebyggende sundhedsordninger for børn og unge (0-17 år). 5 jf. servicelovens 50 Side 5 af 9
Almen sundhedsbetjening omfatter Konsultation og behandling hos sygeplejerske, læge m.fl. Nødvendig, uopsættelig og smertelindrende tandbehandling Tilvejebringelse af nødvendig medicin ordineret af læge som led i behandlingsforløb Støtteforanstaltninger til beboere med særlige fysiske eller psykiske helbredsproblemer. Administration af beboernes medical record. Foranstaltning af begravelse samt evt. transport til hjemland. Forebyggende sundhedsordninger til børn og unge omfatter En konsultation i 7. svangerskabsmåned Op til 7 sundhedsplejerskekonsultationer i et barns første leveår 1 konsultation årligt for børn i alderen 1-6 år Årlig sundhedssamtale samt undersøgelse af syn, hørelse, højde og vægt for børn i den skolepligtige alder Forebyggende helbredsundersøgelser ved læge for børn i alderen 0-6 år Vaccinationer i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledninger i forhold til børn En indskolingsundersøgelse foretaget af en læge Forebyggende og behandlende tandpleje i henhold til lov om tandpleje, herunder minimum undersøgelse en gang om året til barnet fylder 18 år. Undervisning til børn og unge (6-17 år) Kommunen forpligter sig til at levere undervisning, der i indhold og omfang svarer til den undervisning, der tilbydes tosprogede elever i folkeskolen. Den ugentlige undervisningstid skal som minimum svare til minimumstimetallet for de tilsvarende trin i folkeskolen. Dette er 0.-3. klasse: 23 timer 4.-6. klasse: 26 timer 7.-10. klasse: 28 timer Det er et krav, at der undervises 200 skoledage om året. Kommunen skal så vidt muligt tilbyde modersmålsundervisning til børn af asylansøgere i den undervisningspligtige alder. Dette kan bl.a. udføres af voksne beboere på asylcentret. Kommunen skal endvidere føre tilsyn med børn, der undervises hjemme af forældrene. Fritidstilbud til 6-16-årige børn og unge Børn og unge i alderen 6-16 år skal tilbydes fritidsaktiviteter efter skoletid i et omfang på 400 timer pr. år. Fritidsaktiviteterne kan bestå i Side 6 af 9
undervisning, sports- og hobbyaktiviteter, der kan foregå på asylcentret eller i foreninger og klubber i lokalområdet. Legestuetilbud til børn i alderen 3-5 år Alle børn fra 3 år til den skolepligtige alder skal tilbydes legestue med strukturerede pædagogiske tilbud med en minimums åbningstid på 800 timer pr. år. Den gennemsnitlige normering skal være på minimum 0,1 fuldtidsansatte på barn. Undervisning og aktivering af voksne Kommunen skal tilbyde voksne beboere undervisning og aktivering under opholdet på grundlag af en kontrakt mellem beboer og operatøren. Kontrakten fastlægger omfang og indhold af undervisning og aktivering. Kommunen skal foretage deltagerregistrering, da beboernes kontraktopfyldelse har direkte betydning for udbetaling af kontante ydelser til den enkelte beboer hver 14. dag. Der skal tilbydes undervisning i mindst 400 timer pr. år. Kommunen kan tilbyde undervisning i engelsk, modersmål samt fag, der understøtter asylansøgernes muligheder for at starte egen virksomhed eller opnå beskæftigelse i hjemlandet. Der kan kun i særlige tilfælde tilbydes undervisning i dansk. Kommunen skal aktivere beboerne i forhold til 1) nødvendige opgaver hvor beboerne har pligt til at deltage og 2) individuel aktivering. Nødvendige opgaver omfatter madlavning oprydning/rengøring af egne værelser og fællesarealer oprydning mv. af udenomsarealer Den individuelle aktivering skal tilbydes alle beboere på 18 år og derover, og kan bestå i indvendig/udvendig vedligeholdelse mv. af bygninger og inventar pasning af udenomsarealer opgaver i forbindelse med pasning af børn samt andre børneaktiviteter anden rengøring og madlavning administrationsopgaver deltagelse i aktiviteter, kurser og projekter Der kan endvidere tilbydes praktikophold udenfor centret. Der skal tilbydes særligt tilrettelagt undervisning og aktivering til beboere, der lider af alvorlig sygdom, har en psykisk lidelse eller har en høj alder med behov for støtte. Særligt tilrettelagt undervisning/aktivering skal også tilbydes beboere, der besidder særlige kvalifikationer inden for et fagområde med mangel på arbejdskraft. Side 7 af 9
Fremrykket danskundervisning Beboere der har opnået opholdstilladelse, men endnu ikke er blevet boligplaceret i deres fremtidige integrationskommune, skal tilbydes fremrykket danskundervisning i 20-25 timer pr. uge. Kommunen skal tilbyde undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold. Transport Kommunen er forpligtet til at sørge for transport af beboerne i en række sammenhænge. Disse er Transport til de ydelser, som kommunen skal tilbyde asylansøgerne, herunder undervisning og aktivering, sundhedsydelser, fritidsaktiviteter mv. Dækning af udgifter til transport til kommende opholdskommune i forbindelse med visitationsprocedure Dækning af udgifter til transport i forbindelse med sagsbehandling af asylsag, herunder møder i Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet, Rigspolitiet, Dansk flygtningehjælp og advokater m.fl. Transport for beboere og deres ejendele (max. O,5 kubikmeter skal dækkes) i forbindelse med flytning til et andet indkvarteringssted. Det vurderes på nuværende tidspunkt med nogen forsigtighed, at transport til ydelser i form af undervisning mv. samt transport i forbindelse med sagsbehandling kan udgøre en betydelig udgift. Tolkebistand Kommunen er forpligtet til at stille professionel tolkebistand til rådighed for beboerne I det omfang det er nødvendigt for at sikre at beboerne forstår deres rettigheder og pligter i forhold til indkvarteringen mv. I de tilfælde, hvor det er en forudsætning for at beboerne kan modtage de ydelser som kommune skal levere til beboerne. Kontante ydelser til asylansøgere Asylansøgere får kontante ydelser finansieret af Udlændingestyrelsen, som udbetales af kommunen som operatør. Ydelserne er opdelt i grundydelse, tillægsydelse og forsørgertillæg. Ydelserne skal dække beboernes udgifter til mad, hygiejneartikler mv. og udbetales hver 14. dag. I 2012 udgør ydelserne hver 14. dag 6 Side 8 af 9
Grundydelse: 720 kr. hver 14. dag Tillægsydelse: 420 kr. hver 14. dag Forsørgertillæg pr. barn (1.og 2. barn): 1.142 kr. hver 14. dag Forsørgertillæg pr. barn (3.og 4. barn): 600 kr. hver 14. dag Udlændingeservice har opstillet følgende eksempler på, hvor meget asylansøgere i forskellige familiesituationer maksimalt modtager i kontante ydelser: En familie med 2 voksne og 2 børn: 4.265 kr. hver 14. dag Enlig voksen uden børn: 1.141 kr. hver 14. dag Kriminalitet På baggrund af erfaringerne fra asylcenter Holmegaard på Langeland, kan det forventes, at der blandt asylansøgere bosat på eventuelt midlertidigt eller permanent asylcenter i Svendborg vil være personer, der begår kriminalitet. Omfanget og karakteren af dette er ganske vanskelig at vurdere, da det bl.a. er afhængig af hvilke oprindelseslande beboerne kommer fra, beboernes aldersfordeling samt sammensætning i forhold til familier/enlige asylansøgere mv. 6 https://www.nyidanmark.dk/dadk/ophold/asyl/asylansoegernes_vilkaar/kontante_ydelser.htm Side 9 af 9