Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson: Rikke A. Hansen Mail: rikth@dongenergy.dk Beskrivelse af værket er et centralt kraftværk der ligger ved Kalundborg Fjord. Værkets første produktionsanlæg blev idriftsat i 1959. Siden da er værket blevet udvidet med endnu fire produktionsenheder blokke i perioden 1959 til 1981. Den største og nyeste enhed er blok 5 fra 1981. er et grundlastværk, hvilket betyder, at det er bygget til at producere el og varme døgnet rundt. Værket råder i dag over to driftsklare blokke, blok 2 og blok 5, mens blok 4 i 2008 blev taget ud af den daglige driftsplanlægning. Blok 4 blev godkendt konserveret* af Energistyrelsen i april 2013 og er dermed ikke længere til rådighed. Kraftværket bliver løbende vedligeholdt og har i flere omgang gennemgået større tekniske og miljømæssige forbedringer. I 2002 blev der opført en varmeakkumulator i tilknytning til værket, der kan oplagre varmt fjernvarmevand og derved øge forsyningssikkerheden for fjernvarmeforsyningen. Tekniske hoveddata Blok 2 Kapacitet el, maks. MW 142 Kapacitet varme, maks. MJ/s 100 Idriftsat år 1961 Kul ton/time 50 Olie ton/time 30 Mineralprodukter Flyveaske ton/time 6 Gips ton/timen 2,5 Miljøanlæg DeNO x -anlæg Afsvovlingsanlæg Low NO x -brændere nej Tekniske hoveddata Blok 5 Kapacitet el, maks. MW 640 Kapacitet varme, maks. MJ/s 150 Idriftsat år 1981 Olie ton/time 150 Kul ton/time 250 Mineralprodukter Flyveaske ton/time 20 Gips ton/time 10 Miljøanlæg DeNO x -anlæg Afsvovlingsanlæg Low NO x -brændere Blok 5 blev i 2004 forsynet med denox-anlæg, der reducerer røgens indhold af kvælstofoxider. Samtidig blev blokken levetidsforlænget, så den kan producere el, damp og varme endnu 12-15 år. I år 2010 er blok 2 endvidere udbygget med et nyt afsvovlingsanlæg. * Konserveret er en juridisk status i DONG Energys Bevilling til elproduktion hos Energistyrelsen. Status Konserveret defineres som: Anlæg der er ophørt med produktion og kun kan bringes i kommerciel produktion igen efter væsentlige eller længerevarende reparationer eller ombygninger. Page 2/5

Pyroneer forgasningsanlæg har opført et 6 MW demonstrationsanlæg til forgasning af biomasse, herefter betegnet Pyroneer. Anlægget er beregnet til at fremstille gas ved hjælp af lavtemperaturforgasning af biomasse, eksempelvis halmpiller og løs halm. Den producerede gas vil blive brændt i s blok 2. Den indfyrede mængde løs halm eller halmpiller vil ved 100 % drift være 1,5 t/h og der vil blive produceret en askemængde på ca. 0,15 t/h. Asken kan benyttes som gødning på landbrugsjord. Der er et forbrug af propangas til opstartsbrænder på ca. 1,5 tons pr. opstart, og der er et forbrug af nitrogen på ca. 0,15 t/h under drift og opstart, mens der under nedlukning kortvarigt anvendes op til 500 kg/h. Brændsel kan anvende såvel kul og olie til produktion af el og varme. Blok 2 og 5 bruger kul som hovedbrændsel. Den gips, der bliver produceret på s afsvovlingsanlæg, bliver blandt andet brugt til fremstilling af gipsplader på nabovirksomheden Gyproc. Flyveasken fra de kulfyrede anlæg bliver solgt til cement og betonfremstilling. Flyveasken bliver afhentet af lastbiler og skibe. Miljøsamarbejde deltager i en industriel symbiose i Kalundborg. Den industrielle symbiose er opbygget som et netværkssamarbejde mellem fem store virksomheder i Kalundborg og Kalundborg Kommune. Ideen i symbiosen er, at, gipspladefabrikken Gyproc, medicinal- og bioteknologivirksomheden Novo Nordisk, raffinaderiet Statoil og RGS 90 A/S udnytter hinandens biprodukter. Spild hos den ene virksomhed kan blive en vigtig ressource hos den anden virksomhed. Resultatet bliver et lavere ressourceforbrug og en mindre miljøbelastning. Udvekslingen af biprodukter bygger på sunde økonomiske principper til fordel for alle implicerede parter. Værkets miljøanlæg Når røgen forlader kedlen, passerer den først en katalysator i et denox-anlæg. Her reagerer røgens indhold af kvælstofoxider (NOx) med ammoniak. Denne proces omdanner op mod 85 pct. af kvælstofoxiderne til vand og frit kvælstof. Derefter bliver røgen ledt gennem et elfilter, der opsamler mere end 99 pct. af flyveasken i røgen. Den flyveaske, der bliver udskilt fra blok 2 og5, bliver anvendt i cementnindustrien eller til vejbygning. Fra elfilteret fortsætter røgen til afsvovlingsanlægget, der fjerner mere end 98 pct. af svovldioxiden (SO2) fra røgen. Det sker i en kemisk proces, hvor røgen bliver vasket med kalk opløst i vand. Kalk, vand og svovl danner mineralproduktet gips, som bliver udskilt på vakuumbånd og transporteret til silo. Gipsen bliver anvendt til produktion af gipsplader. Blok 2 er udstyret med low-nox-brændere, der reducerer dannelsen af kvælstofoxider i forbrændingsprocessen. Page 3/5

Data El GWh 1.091 502 1.494 1.885 2.458 Målt Fjernvarme GJ 896.702 911.375 987.548 1.023.446 901.027 Målt Hedtvand GJ 1.535.737 1.521.346 1.229.285 1.357.398 1.387.376 Målt Mængder: Kul ton 512.245 312.175 687.661 806.431 1.029.103 Målt Fuelolie ton 2.062 1.314 4.266 16.167 12.096 Målt Letolie ton 409 729 816 856 331 Målt Energiindhold: Kul GJ 12.261.467 7.559.537 16.585.389 19.882.886 25.373.314 Målt Fuelolie GJ 82.580 52.426 169.356 643.255 483.661 Målt Letolie GJ 17.411 31.001 34.755 36.460 14.098 Målt Indfyret energi i alt GJ 12.361.458 7.642.964 16.789.500 20.562.602 25.871.073 Målt Forbrug af stoffer og materialer Natriumhydroxid (NaOH) ton 502 562 502 532 633 Målt Saltsyre (HCl) ton 411 465 432 383 402 Målt Ammoniak (NH3) ton 427 47 832 994 1.150 Målt Kalk (CaO og CaCO3) ton 9.053 5.584 12.451 14.176 11.802 Målt Luftudledning Røggasmængde mio. Nm³ 4.279 2.579 5.979 7.081 M/CRM Kuldioxid CO 2 ton 1.179.576 727.317 1.607.061 1.929.476 2.484.733 B/NRB Svovldioxid SO 2 ton 116 81 109 143 898 M/CRM Kvælstofoxider NO x ton 1.613 1.368 1.215 1.586 1.550 M/CRM Støv ton 16,8 12,2 17,0 11,1 20,9 M/CRM Klorbrinte HCl ton 1,8 0,97 1,4 2,1 12,0 B/MAB Hydrogenfluorid HF ton 1,2 0,59 1,2 1,4 29,0 B/MAB CH 4 ton 11,1 6,9 15,2 31,8 39,5 B/DMU CO ton 124 77 167 208 261 M/OTH N 2 O ton 10 6 13,3 17,2 21,3 B/DMU NMVOC ton 14,8 9,2 20,3 25,3 31,6 B/DMU Sporstoffer: Arsen As kg 2,0 1,5 1,6 2,1 3,4 B/MAB Beryllium Be kg 0,9 0,6 0,4 0,3 0,5 B/MAB Bor B kg 562 345 782 1.901 2.575 B/MAB Cadmium Cd kg 0,2 0,1 0,1 0,2 0,2 B/MAB Krom Cr kg 7,1 5,4 3,7 3,7 4,0 B/MAB Kobber Cu kg 2,9 2,2 1,8 2,0 3,0 B/MAB Kviksølv Hg kg 12,3 10,3 15,8 17 16 B/MAB Nikkel Ni kg 5,4 4,3 3,9 4,7 6,9 B/MAB Bly Pb kg 5,4 3,6 2,3 2,0 3,0 B/MAB Selen Se kg 83,9 38,9 127 215 243 B/MAB Zink Zn kg 8,3 6,5 6,2 8 11 B/MAB Vanadium (blok 5) kg 8,8 6,0 4,6 6,4 7,4 B/MAB Side 4/5

Restprodukter Til genanvendelse Afsvovlingsprodukt- Gips ton 21.669 11.114 8.758 24.636 23.261 Målt Kulflyveaske ton 106.352 24.976 62.298 50.157 95.857 Målt Kulbundaske (slagge) ton 19 0 0 10.050 10.087 Målt Affald Genanvendelse Farlig affald kg 239.721 60.763 354.349 1.241.431 374.841 M/OTH Ikke farligt affald kg 137.508 1.348.496 274.311 419.989 380.238 M/OTH Forbrænding Farlig affald kg 6.532 13.541 48.797 24.688 70.105 M/OTH Ikke farligt affald kg 38.360 165.732 76.770 52.780 122.910 M/OTH Deponi Farlig affald kg 0 5.000 2.400 7.740 14.520 M/OTH Ikke farligt affald kg 43.700 89.080 27.020 28.680 98.330 M/OTH I henhold til ny lovgivning er vi blevet pålagt at oplyse om den konkrete metode der er brugt til de målte (M ) eller beregnede (B) affaldsdata. M etoderne er forkortet i henhold til reglerne og på følgende måde: NRB - National metode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende, M AB metode baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed, OTH andre metoder. Side 5/5