Forår og konfirmation på vej



Relaterede dokumenter
Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

KIRKEBLAD. Restaurering af Langå Kirke FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. Marts - April - Maj 2008 NR. 2

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

47. årgang December Januar - Februar 2013 Nr. 1

Afslutning og ny begyndelse

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Oue Valsgaards kirkeblad juni - august 2015 Valsgaard kirke

juli august september

IMPULS. Valby. Marts - april Nyhedsblad fra Frelsens Hær i Valby

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

Tro og ritualer i Folkekirken

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske Konfirmation.

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

Nyhedsbrev. august september oktober

Kirkeblad for Hjerm Sogn

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

SYV ANDAGTER OP TIL PÅSKE

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

Konfirmand i Mølholm kirke

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Midsommer, liv, lys og glæden ved at kalde

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

En sommerfuglekristen

kirkebladet Friluftsgudstjeneste GJERN og SKANNERUP SOGNE 2. pinsedag, mandag den 9. juni kl. 10,30 på KunstCenter Silkeborg Bad

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Orø Kirkeblad. nr. 1 januar/februar årg.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Nr.5. Maj Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 10.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21, tekstrække

ibelong Er vi fælles om at være alene?

Kirkebladet Nr årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Bryndum og Vester Nebel kirker

Nytår I 2016, Ølgod og Strellev kirker


Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Kirkevært i Svenstrup Kirke

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Nr.8. August sept Kl Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

KirkeBladet. Skellerup og Ellinge sogne. juli årgang. Nr. 2

nyt God sommer! 40. årgang Nr Juni - Juli - August

Bruger Side Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag Tekst: Markus 27,

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Skrydstrup Kirkeblad

Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lumby Sogns Nr årgang November - Februar 2006/07

Kirkebladet Nr årg. Juni Juli August 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Mattæus 25,1-13.

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

HELLEVAD-ØRUM KIRKEBLAD

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Transkript:

46. årgang Marts - April - Maj 2011 Nr. 2 Forår og konfirmation på vej Hvert år, omtrent samtidig med at forårets små vækster, blomster og blade springer ud, bekræfter vores unge, at de vil konfirmeres i den kristne tro. Det er en stor begivenhed i deres liv. En skelsættende dag, som de fleste af os mindes som noget godt. At sige ja til at konfirmeres i den kristne tro er stort. Og det er ikke en hvilken som helst tro man siger ja til at konfirmeres i. Det er ikke en tro, som vi selv definerer. At være et kristent menneske vil sige, at vi tror på, at Gud, har vist sig i sin søn Jesus Kristus, og gennem ham er dødens magt overvundet. At være kristent menneske vil også sige at være del af et kristent fællesskab. Og her kan vi hver især have forskellig roller og opgaver i forhold til hinanden. Præstens rolle er oplagt. Tydelig defineret. Han eller hun skal, hvad angår konfirmation, undervise

de unge mennesker. Fortælle om troens rigdom og opgaver. Også familien har en vigtig betydning. Det er også som ung dejligt at mærke opbakningen hjemmefra. Vide, at det, man gør, har betydning og ikke er ligegyldigt. Forældre, søskende, bedsteforældre, naboer, ja, alle har vi vel i denne sammenhæng en opgave i at vise, at fællesskabet er synligt og godt. Grundtvig skrev i 1853 salmen: "Gud vi er i gode hænder, dine hænder gode Gud". En smuk salme, der tager fat om det her, at hvad end som sker os i vores liv, så er Gud med os på vores vej. Han holder os i sine to kærlighedens hænder. Grundtvig skriver i femte vers af salmen: Dine hænder, sang de ældste, er din Søn og Helligånd, thi med dem vor sjæl du frelste, løste vore trællebånd. Den mægtige Skabergud, som skabte mennesket i sit billede, har som os to hænder, hvor igennem Søn og Ånd virker. Gud er ikke en Gud, som har trukket sig tilbage, men er midt iblandt os og værner os med sine hænder. Vi har som Gud to hænder. Med vore hænder kan vi gøre forskellige ting. To hænder, som samles er hænder i bøn. To hænder, som rækker ud, er hænder som kan hjælpe vores næste, mens to hænder, som stikkes i lommen, signalerer ligegyldighed og resignation. Politikkens tidligere chefredaktør, Herbert Pundik, fortæller i sine erindringer, at da hans gamle mor havde rundet de 90, så blev hun stadig ved med at være den samme gavmilde kvinde. Hun kunne slet ikke lade være med at give næsten alle sine ting væk for at hjælpe tiggere og mennesker, som havde behov. Da var det Herbert Pundik en dag sagde til sin mor, at nu er du gammel nok, lad være med at blive ved med at give og give. Hold dog fast på dine ting. Du behøver da ikke sælge din vielsesring for at give pengene videre til de fattige. Da svarede moderen sin søn. Hun sagde denne fantastiske sætning: Herbert, man skal give så længe, hånden er varm. Sognepræsten Projekt: Kirke til kirke Thorning kirke støtter projekt Kirke til Kirke Der har været indsamlingsbøsser ude ved de forretningsdrivende i Thorning. Vi siger tak for at indsamlingsbøsserne måtte stå i forretningerne og til kunderne, der har ydet et bidrag. Indsamlingsbeløbet i Thorning blev til kr. 918,00. På vegne af projekt Kirke til Kirke siges tak for gaven. Gaven bliver brugt til skoler, til oplysning og sundhed i Nigeria og sker i samarbejde med Mission Afrika. Læs mere på www. missionafrika.dk. Kontaktperson er menighedsrådsmedlem Ole Andersen. 2

I Thorning og Grathe anvendes indgangsbøn og udgangsbøn af Anna Sophie Seidelin Indgangsbønnen lyder sådan: Lad os alle bede! Herre, vor Gud, hør os, som er samlede her i dit hus, som vi har bygget for dit navn. Luk vore ører op, så vi hører dit ord, luk vore øjne op, så vi ser din herlighed, luk vore hjerter op, så vi omvender os, giv os stemme, så vi bekender og lovsynger dig, du Herre, som skabte os, du frelser, som forløste os, du gode Helligånd, som trøster os i livet og døden. Amen Og udgangsbønnen: Lad os alle bede! Herre, jeg takker dig af hele mit hjerte, fordi jeg går ud herfra som et frit menneske med mine synders forladelse og din velsignelse. Bliv hos mig med din fred og giv mig mod til at leve, som du har lært mig. Amen Vi har brug for din hjælp Vil du være med til at gøre en forskel for verdens fattigste, kan du melde dig som indsamler eller indsamlingsleder allerede nu ved at http://www. noedhjaelp.dk/sogneindsamling/kontakt Folkekirkens Nødhjælp. Den 13. marts 2011 sender mere end 1.250 sogne 23.000 frivillige indsamlere på gaden ved den årlige Sogneindsamling. Pengene fra indsamlingen går til Folkekirkens Nødhjælps internationale arbejde blandt verdens fattigste I Thorning og Grathe har vi ved gudstjenesterne indsamling søndag d.13. marts, som går til Folkekirkens Nødhjælp. 3

4 Møde for menigheden Ved seneste ændring i bekendtgørelse af lov om menighedsråd er indført, at menighedsrådene hvert år skal afholdes møde for menigheden. I henhold hertil holdt Thorning menighedsråd det første møde, tirsdag den 9. november 2010, hvorfra vi bringer nedenstående referat: Dagsorden: Beretning v/ Dorte Prang Regnskab og budget v/ Anna Grete Svenningsen Dialog Afslutning I mødet deltog 30 personer, heraf 8 rådsmedlemmer. Formand, Dorte Prang bød velkommen til mødet, idet hun glædede sig over det fine fremmøde, hvorefter hun kort redegjorde for dagsorden og for aftenens forløb. Menighedsrådet var herefter vært ved lettere traktement og kaffe. Som optakt til selve mødet blev vist display med følgende tekst hentet fra landsforeningen for Menighedsråd: Menighedsrådet er sognets kirkelige ledelse. Opgaverne spænder vidt fra ledelsesopgaver til beskyttelse af kulturværdier. Det er bl. a. Menighedsrådenes opgave: At arbejde for gode vilkår for evangeliets forkyndelse At være forvaltningsmyndighed At være arbejdsgiver for de ansatte ved kirken bortset fra præsten At beskytte kulturværdierne (bygninger og anlæg) At være menighedens repræsentant i den lokale styrelse af kirke og kirkegård Inden Dorte Prang herefter aflagde en fyldig beretning om rådets arbejde rettede hun en varm tak til kirkens medarbejdere og til sognepræst, Tina Frank for deres store arbejde. Ligesom hun takkede menighedsrådsmedlemmerne for det gode samarbejde, der er i rådet. I dialogen blev rådet opfordret til at være opmærksom på, at tidens trend mange steder let kan går over til, at kirken mere og mere bliver en servicekirke, som medlemmerne kun bruger, når der er behov for dåb, konfirmand, bryllup og begravelse. Der blev gjort opmærksom på, at lyden (højttalerne) ikke fungerede optimalt fra prædikestolen.

Sognepræst, Tina Frank ville prøve at sætte mikrofonen tættere på, og menigheden lovede at give tegn til graveren, hvis lyden ikke fungerede. Der er ingen lyd problemer foran eller fra alteret. Der kom forslag om, dåbshandlingen flyttes, så den var først i gudstjenesten eller blev holdt inden prædiken og forslag om en dag for gospel kor. Kirkekaffe og evt. frokost efter gudstjenesten. Og at den nye konfirmand stue udvides til sognehus. Kirkekaffe kunne gå på skift i menigheden. Der blev spurgt om baggrunden for etablering af ny konfirmandstue. Der er behov for en mere nutidig konfirmandstue med tekøkken bl.a. til brug for undervisningen, møder med konfirmander og konfirmandforældre, minikonfirmander og eksempel en aften som denne samt behov for tidssvarende it - faciliteter både af hensyn til undervisning, rådets arbejde og møder i al almindelighed. Menighedsrådets holdning er ikke for et sognehus. Der blev spurgt, hvor man kunne finde den nye indgangs - og udgangsbøn. Bønnen er Seidelins udgave og findes i tillægget til salmebogen. Der blev lovet, at vi ville bringe den i kirkebladet. Der blev spurgt til restaurering af krypten i kirken, hvor krypten med Sandberg kisterne tidl. har været vist meget frem til besøgende, men hvor forholdene nu synes kritisable. Det er en sag, som vi har arbejdet med i det forrige råd. Nationalmuseet har været her og se på forholdene, men alene istandsættelse og restaurering af kisterne på daværende tidspunkt ville koster over 100 tkr. Vi har derfor prioriteret og prioriterer adgangsforholdene til kirken og kirkegården højere, men sagen er ikke glemt, og der vil fortsat blive arbejdet med krypten. Kirkebladets indhold og nye layout blev rost. Men der blev også rejst spørgsmål, om det er kirkens opgave at bringe oplysninger og navne i forbindelse med dåb, vielser og begravelser i kirkebladet og oplæsning i kirken af navne på afdøde på allehelgensdag. Oplæsning af navne på allehelgensdag er et meget gammel skik, hvilket der blev tilkendegivet fra flere sider. Mødedeltagerne var enige i, at der kan være forskellige holdninger. Der blev givet megen ros til menighedsrådet for de nye handicapvenlige adgangsforhold til kirken, til kirkens og kirkegårdens vedligeholdelse og stand, for sangformiddagene på plejehjemmet hver tirsdag med kirkekaffe og for deltagelsen af Elisabeth Tøttrup og Søren Bøge og til medlemmerne af rådet for deres entusiasme og engagement i arbejdet.. Dorte Prang takkede mødedeltagerne for alle forslagene og dialogen om kirkens ve og vel, som vi nu vil drøfte i rådet. Endvidere takkede hun deltagerne for deres engagement og for en god og Inspirerende aften. For referat, Anna Grete Svenningsen, sekretær. 5

Konfirmanderne i Thorning Grathe sogne 2011 Grathe Kirke lørdag d 30. april kl. 10.00 Rasmus Hvass Bendtsen Steffen Marquardt Frederik Rasmussen Nicolai Soungaris Grathe Kirke søndag d. 8. maj kl. 10.00 Frederikke Esbensen, Ulrøgelvej 6, Oustrup Line Lyngbak Jensen, Haugevej 68, Hauge Agnete Andersen Nyrup, Gadegårdsvej 1, Duelund Astrid Andersen Nyrup, Gadegårdsvej 1, Duelund Thorning Kirke søndag d. 15. maj kl. 9.00 Anne Sofie Nedergård Amby, Skivevej 36, Skræ Amalie Lundstrøm Andersen, Møllevej 14, Thorning Veronika Krog Andersen, Aalborgvej 47, Thorning Helle Bech Christensen, Kong Knuds Vej 3, Thorning Rune Lehrmann Christoffersen, Volden 32, Skelhøje Casper Collet, Skovvej 37, Thorning Jonathan Youssef Dahl, Stendalvej 10, Stendalgård Jakob Overby Damkjer, Skovvej 1, Thorning Mathias Thuesen Imdrup, Bethaniagade 3C, Kjellerup Henrik Hattesen Kristensen, Kong Valdemars Vej 27, Thorning Emil Nyrup Mogensen, Ulrøgelvej 3, Oustrup Monica Plith Thomas Rahn, Munkemarken 25, Thorning Jakob Kjærulff Schou, Skovvej 46, Thorning Maria Svendsen, Birkevej 12, Thorning Thorning Kirke søndag d. 15. maj kl. 11.00 Dennis Andersen, Krogsgardsvej 76, Hvam Nikolaj Strandbygaard Andreasen, Østermarksvej 9, Knudstrup Marie Collet, Skovvej 37, Thorning Christian Ditlevsen, Skovvej 69, Impgård Kevin Staunstrup D`Souza, Højgårdsvej 12, Thorning Jonas Hagen, Ålborgvej 95, Thorning Iben Kristensen, Birkevej 20, Thorning Emil Larsen, Thybovej 22, Knudstrup Pernille Mathiesen, Sangildvej 26, Knudstrup Jonas Døssing Nielsen, Tørrepladsen 39, Thorning Sofie Padkjær Nielsen, Birkevej 11, Thorning Kamilla Mosbech Søndergaard, Mads Doss Vej 11, Thorning 6

7

En inspirerende eftermiddag Deltagerne i menighedsrådets nytårsmøde fik en interessant eftermiddag i Thorning Forsamlingshus, hvor forfatter, journalist, højskolelærer, cand. phil.. Knud Peder Jensen talte om Jeppe Aakjær - over titlen Et moderne livs fortælling. Knud Peder Jensen fortalte meget levende om Jeppe Aakjærs liv og levned. Hans opvækst, ungdomsår og liv, venskabet, den lange forlovelse, ægteskab og dets opløsning med Marie Bregendal. Om venskab med Agnes Henningsen og senere ægteskab med Nanna Krog. Om årene i København, hvor han tilbragte en stor del af sit liv. Hans rastløshed. Om opgøret med Indre Mission, hvor udgivelsen banede hans frie vej til spalterne i Berlingske Tidende. Om agitatoren helt fra de unge år, den politiske Jeppe Aakjær, hvis virke absolut ikke var velset hverken på Parnasset eller barndomsegnen. Stakkels forældre, der havde fået sådan en søn. Da Jeppe Aakjær blev 60 år kunne man således kun blive enige om hylde digteren, Jeppe Aakjær, ikke mennesket Jeppe Aakjær. Digteren blev fejret i København i 3 dage med store fester. Den første med over 1800 gæster på Københavns Rådhus, hvor han blev hyldet på balkonen af de tusinder, der stod uden for og på 3. dagen hyldet af Stauning, landets statsminister. Knud Peder Jensen formåede på spændende vis at sætte Jeppe Aakjærs opvækst, liv og levned i perspektiv til samtiden, til de strømninger og påvirkninger, der var herhjemme og i Europa. Således kom vi bl.a.. i berøring med den franske revolution, oplysningstiden, andelsbevægelsen, højskolernes vorden, foruden de politiske og åndelige strømninger, der herskede og prægede - også Jeppe Aakjærs liv, helt fra den tidlige påvirkning fra Grundtvig En påvirkning, der varede livet igennem, fra mennesker han mødte, fra møder og venskaber med tidens store litterære navne som Bjørnstjerne Bjørnson, Georg Brandes, Johannes V. Jensen, Johannes Skjoldborg, men også fra tiden før St. St. Blicher. Til Jeppe Aakjærs liv hører sommermøderne på Jenle, hvor der altid var en taler fra socialdemokratiet, og hvor deltagerskaren på det højeste var på 8000 og ned til 2000. Knud Peder Jensen talte ikke om de enkelte værker eller sange, men fik på elegant måde flettet årstallene for tilblivelsen eller udgivelsen føjet ind i foredraget. 8

Af Jeppe Aakjærs politiske sange er Jens Vejmand, den eneste, der har fået lov at overleve i seneste udgave af højskolesangbogen. Jeppe Aakjær kæmpede gennem mange år med modsætningerne i den moderne tid, troen på det videnskabelige og kristendommen. Selv om han selv gjorde op med kristendommen, beholdt han hele livet meningen om, at biblen var den største og bedste fortælling. Knud Peder Jensen, der er historiker og bosiddende på Fur har gennem 3 år arbejdet på at studere og skrive den første egentlige biografi om Jeppe Aakjærs liv og digtning. Resultatet er blevet en storslået fortælling, ikke bare i bogform, for det var foredraget også. Knud Peder Jensen fik i sit foredrag også knyttet paralleller helt frem til vor tid. Det var en inspirerende eftermiddag. Anna Grete Svenningsen Årets minikonfirmander var i konfirmandstuen en eftermiddag i selskab med Lissy Dal fra Skræ, som har Fuglefarmen. Der blev malet smukke engle i flotte farver og koncentrationen var et par timer stor. Ved familiegudstjenesten første søndag i advent blev englene båret ind og minikonfirmanderne sang Lysets engel går med glans. Det har også i 2010 været en fornøjelse af have en hel flok glade og sangglade minikonfirmander. Sognepræsten 9

opslagstavle Aften med møde for menigheden i Grathe søndag d. 13. marts Søndag d. 13. marts holdes der kort gudstjeneste i Grathe kirke kl. 17.00. Efterfølgende indbyder Grathe menighedsråd til møde og måltid i Hauge forsamlingshus. Her vil menighedsrådet fortælle lidt om sit arbejde og samtidig åbne op for dialog om vores kirke og kirkeliv. Vi håber på stort fremmøde og en hyggelig aften. Tilmelding nødvendig af hensyn til maden. Skal ske senest mandag d. 7. marts til Anne Grete Rasmussen, Hauge, telefon 86 88 80 13 Arrangementet er gratis, og alle er velkomne. Grathe menighedsråd Koncert i Thorning kirke onsdag den 27. april kl. 19.30 Med Silkeborg Kammerkordirigent Anthon Hansen Silkeborg Kammerkor blev dannet i begyndelsen af 2008 af en håndfuld rutinerede korsangere. Der er for øjeblikket 13 medlemmer: Fire sopraner, tre alter, tre tenorer og tre basser. Repertoiret er bredt, men med forkærlighed for gammel og nyere musik. Koret vil gerne introducere det bedste af det oversete, men bestemt også det velkendte. Silkeborg Kammerkor er tilknyttet Gødvad Kirke, men driver derudover selvstændig koncertvirksomhed. På trods af sin unge alder har koret allerede afholdt flere koncerter. Silkeborg Kammerkor tilstræber at blive en vigtig aktør, først og fremmest i det midtjyske musikliv. Koret dirigeres af Anthon Hansen, organist ved Gødvad kirke. Arrangementet er gratis, og alle er velkomne. Thorning menighedsråd Koncert i Grathe kirke. Hold øje med annonce i maj Grathe menighedsråd planlægger koncert i maj og vil annoncere det i Kjellerup Tidende. Silkeborg Kammerkor 10

Døbte, viede og døde i Thorning Grathe sogne Dåb Grathe kirke 26. december 2010, Caroline Märcher Bryllup Thorning kirke 26. januar 2011, Dagmar Irene Riis Rasmussen og Jan Siig Jensen Begravelse Grathe kirke Anna Marie Jørgensen, død 5. oktober 2010 Victor Faurholt Johansen, død 3. januar 2011 Kirkelig vejviser Thorning kirke Karl Bech, død 6. november 2010 Karen Berg Mikkelsen, død 18. november 2010 Niels Ove Majlund Mikkelsen, død 3. december 2011 Karl Thorvald Nielsen, død 17. december 2010 Marie Bertelsen, død 20.december 2010 Sofie Bøgelund Pedersen, død 27.december 2010 Poul Andersen, død 2. januar 2011 Hans Døssing, død 20. januar 2011 Arne Rydahl Hansen, død 30. januar 2011 Thorning Menighedsrådsformand Jørn Nielsen, Over Kærsholm Vej 1, 8620 Kjellerup 86 88 00 39 Kirkeværge Birger Brødløs, Munkemarken 23, Thorning 86 88 08 14 Kasserer Anna Grete Svenningsen, Munkemarken 74 86 88 03 27 Graver Kaj Lauritsen, Sangildvej 43, Knudstrup 86 88 09 46 Kirkesanger Søren Bøge, Ulvedalsvej 66, Skræ 86 88 00 84 Organist Elisabeth Tøttrup, Skelhøjevej 24, Viborg 86 66 72 09 Grathe Menighedsrådsformand Verner Pedersen, Haugevej 39, Hauge 86 88 83 92 Kirkeværge Margit Kjær Sørensen, Ålborgvej 8, Gråmose 86 88 03 12 Kasserer Se Thorning Graver Søs Lauritsen, Sangildvej 43, Knudstrup 86 88 09 46 Kirkesanger Peter Kildedal, Bygtoften 5, Kjellerup 86 88 49 50 Organist Se Thorning Sognepræst Tina Frank, Blichersvej 32, Thorning 86 88 00 02 E-mail: tf@km.dk Træffes bedst tirsdag fredag mellem kl. 9.30 12 Mandag holder sognepræsten fri 11

Gudstjenesteliste for Thorning og Grathe sogne Dato Thorning Grathe 27. feb. Seksagesima 10.30 9.00 6. marts Fastelavn 10.30 Aage Nielsen 13. marts 1.s.fasten 10. 30 Indsamling til 17.00 Indsamling og spisning 20. marts 2.s.fasten Folkekirkens nødhjælp 9.00 10.30 27. marts 3.s.fasten 9.00 Andreas Lundbek Hansen 3. april Midfaste 10.30 10. april Maria bebudelse 10.30 Aage Nielsen 17. april Palmesøndag 9.00 Inge Mader Jensen 21. april Skærtorsdag 19.30 10.30 22. april Langfredag 10.30 24. april Påskedag 10.30 9.00 25. april 2.påskedag 10.30 27. april 19.30 Koncert 30. april 10.00 Konfirmation Specialklasse 1.maj 1.s.e.påske 9.00 Karen Marie Ravn 8. maj 2.s.e.påske 10.00 Konfirmation 15. maj 3.s.e.påske 9.00 og 11.00 Konfirmation 20. maj Bededag 10.30 9.00 22. maj 4.s.e.påske 14.00 Knud Ove Mandrup 29. maj 5.s.e.påske 9.00 10.30 Kirkebilen er til for at bruges! - Man ringer selv til Thorning Taxi & Turist, tlf, 86 88 01 75 senest dagen før og træffer aftale om afhentning. Hvor intet andet står anført er det sognepræst Tina Frank, som har gudstjenesten. Kirkebladet udgives af menighedsrådene og udkommer 3-4 gange om året. Har du billeder, stof eller ideer til bladet, så kontakt redaktør Tina Frank inden 4. april 2011 Tryk: Norup Grafisk Design, Viborg, tlf. 86 62 33 21