Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen



Relaterede dokumenter
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Partnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Formål med uddannelsen:

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Regeringen har indgået en aftale med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en ny læreruddannelse.

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

Om prøver i læreruddannelsen (LU13)

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13

VELKOMMEN TIL ÅBENT HUS MERITLÆRERUDDANNELSEN LÆRERUDDANNELSEN CAMPUS CARLSBERG

Praksissamarbejdet 2.0. Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg

De videregående uddannelser Institut for læring

Praksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde

Procesplan 1. Monofaglig Udviklingsgruppe. Sygeplejerskeuddannelsen. Leverance Ramme Aktør Status Dato. Leverance Ramme Aktør Status Dato

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

VELKOMMEN TIL ÅBENT HUS LÆRERUDDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE CAMPUS CARLSBERG

Praktik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

Uddannelsesplan praktikniveau II

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Læreruddannelsen i VIA Læreruddannelsen i Nørre Nissum

Praktik. Generelt om din praktik

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Billedkunst. Kompetenceområder

Evaluering Prøver... 19

Almen studieordningen for Læreruddannelsen i VIA/Silkeborg 2014

Studieordningen for læreruddannelsen i VIA. 2013

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester semesterpraktik

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Partnerskabsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem. Læreruddannelsen

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen Praktiske oplysninger

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt

VIA Læreruddannelse Studieordning

BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

BUPL S MÅL FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN OG EFTER- OG VIDEREUDDANNELSEN. Et element i BUPL s professionsstrategi

Udkast. Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Information om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Åbent hus Meritlæreruddannelsen Campus Carlsberg

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling

Kompetenceløft i Undervisningsfag

Moduludbud til studerende på enkeltfag og meritlæreruddannelsen i efterårssemesteret 2019

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Syv anbefalinger for fortsat udvikling af læreruddannelsen

SOPHIA - tænketank for pædagogik og dannelse

Transkript:

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse i DK i 2013 stærkt professionsfokus (kompetencemålsstyring kompetence til at undervise i...) Formuleret krav om en-til-en -relation mellem uddannelse og profession Revision af uddannelsen i 15 i forlængelse af ny folkeskolelov ex. læringsmålsstyring skrevet ind i LU i færdigheds- og vidensmål i alle fag Formuleret krav om øget vidensbasering, forskningsret på professionshøjskolerne og midler til professionsforskning

Læreruddannelsens (professions)faglighed Uddannelsens fagrække er skolefagene + et fag, der samler tidligere pædagogiske fag mv. Lærerens grundfaglighed Fagfagene i LU betegnes undervisningsfag med fokus på skolefagets curriculum og fagdidaktik Fra pædagogik, psykologi og almen didaktik til Elevens læring og udvikling og Almen undervisningskompetence, Undervisning af tosprogede, specialpædagogik og Almen dannelse (herunder kristendom, livsoplysning, medborgerskab)

Muligheder Det stærkere professionsfokus: Profilerer uddannelsen tydeligere og kalder på udvikling af professionsfagligheden, fx behov for udvikling af en særlig professionsdidaktik Styrket fokus på fagdidaktikken Styrket fokus på lærerarbejdet

Og udfordringer Det stærkere professionsfokus rummer i sig en risiko for: Snæver professionstænkning og manglende udsyn institutioner, der fagligt lukker sig om sig selv En bevægelse fra (ud)dannelse til mesterlære de studerende skal være gode til at undervise En-til-en sammenhængen opfattes for snævert.

Teori- praksis i læreruddannelsen Det første læringsrum var professionen/jobbet/hvervet: At lære gennem at gøre, fokus på at kunne Det man lærer i praktikken Det andet læringsrum var det institutionelle: At lære gennem at tilegne sig teoretisk viden, fokus på at vide Det man lærer på uddannelsesinstitutionen Det tredje læringsrum kunne overordnet være det midt imellem: At lære gennem at reflektere, at gøre og reflektere, fokus på kombinationen af at vide og at kunne, kompetencer Det man lærer, når de to læringsrum mødes og et nyt opstår

Samarbejdet med professionen Samarbejdet finder sted i to grundlæggende forskellige typer af samarbejde: Praktikken i alt 30 ECTS, tre praktikperioder af 10 ECTS (UC ernes egen beslutning). Praktik i alle fag men ikke altid inden en prøve i faget. Bedømmelse efter hvert modul fokus på at lære og bestå! Samarbejde med praksis indskrevet i hvert modul og en del af de kommunale partnerskabsaftaler. Et kontinuerligt samarbejde fx mellem et hold lærerstuderende, en skoleklasse og undervisere/lærere. Ingen særskilt bedømmelse fokus på at lære, undersøge og udvikle!

Problemstillinger og spørgsmål til diskussion Læreruddannelsens tætte tilknytning til professionen - hvad betyder det for uddannelsens udviklingsdrive? Briding the gap behov for at udvikle særligt sprog om samarbejdet med praksis, en særlige professionsdidaktik? Kompetenceudvikling af praktikundervisningen Kapacitetsopbygning i forhold til ph.d.-uddannede undervisere samtidigt med, at der er behov for indgående kendskab til praksis

En forskningsbaseret Læreruddannelse Fra forligsteksten om LU13: læreruddannesen skal hvile på den nyeste, evidensbaserede viden om, hvad der virker i folkeskolen. Forskningsret og pligt til UC erne i 2013 og tidligere de særlige uddannelses Ph.d er på finansloven. Forskningsbasering betyder at Flere undervisere skal have en ph.d.-uddannelse (50%) Studieplaner for undervisningen skal afspejle den nyeste og bedste forskning (de nationale faggrupper) Undervisning og studier skal grundlæggende bygge på undersøgende og udviklende arbejdsformer.

En central udfordring er Forholdet mellem at undersøge og udvikle, mellem at identificere problematikker og kritisere eksisterende forhold og udforme visioner for en anden praksis OG At tilegne sig viden, træne færdigheder og udvikle kompetencer, at prøve igen og igen, at lære af erfaringer, reflektere over handlinger og prøve igen, øve igen, få feedback, blive dygtigere Ikke enten/eller, men både og!