Studenteraktivitet for DTU kursus 11427 Arktisk Teknologi, 2013 HÅNDTERING AF GLAS OG METALAFFALD I SISIMIUT: NUVÆRENDE SITUATION OG UDFORDRINGER Rikke Hammershøj, BScE i Miljøteknologi Arctic Technology Centre, DTU Civil Engineering ABSTRACT: Kildesortering af glas- og metalemballage i Sisimiut blev evalueret for første gang siden opstarten i juni 2012. Derudover blev sammensætningen af affald fra tre storkøkkener bestemt under antagelse af at være en væsentlig kilde til glas og metal i erhvervsaffaldsstrømmen til forbrændingsanlægget. Det blev estimeret at hhv. 16,6 ton glas og 3,3 ton metal blev sorteret ud af dagrenovationen fra juni 2012 til juni 2013. Det blev fundet at andelen af glas og metal i affaldet fra de tre storkøkkener gennemsnitligt lå på hhv. 3,8 % og 3,7 %. Mulige måder at forbedre kildesorteringen kunne være at gøre indsamlingskuberne nemmere tilgængelige, lukke affaldsskakter i etagebyggerier samt øge informationsniveauet til borgerne. Kildesortering af glas- og metalemballage fra storkøkkener kunne også umiddelbart bidrage til at få sorteret mere glas og metal ud af affaldsstrømmen. KEY WORDS: Grønland, affaldshåndtering, Arktis, metal, glas, kildesortering 1 INTRODUKTION 1.1 Aktuel affaldshåndtering i Grønland Affaldshåndteringen i Grønland er i dag baseret på forbrænding og deponering samt afskibning af farligt affald til Danmark for videre behandling (Eisted & Christensen 2011a). Eisted & Christensen (2011a) estimerer, at den totale generering af affald på Grønland beløber sig til omkring 50.000 ton årligt, hvilket til sammenligning svarer til cirka 6 % af det der genereres i Københavns Kommune på et år (Københavns Kommune 2012). Rambøll (2004) estimerer ligeledes den totale affaldsmængde til at være omkring 50.000 tons (i 2003) mens den af Engraf & Graasbøll (2007) for 2003 estimeres til ca. 61.000 ton og af GAST (2013) helt op omkring 73.600 ton. Der er stor inkonsistens mellem disse tal og den præcise affaldsgenerering for Grønland må derfor betragtes som usikker. På trods af usikkerheden er den totale affaldsmængde i Grønland lav sammenlignet med danske forhold. Affaldshåndteringen på Grønland er problematisk af flere grunde. De små mængder affald der genereres i de enkelte kommuner betyder, at det er svært at etablere lokale anlæg, som fx genanvendelsesanlæg, forbrændingsanlæg og biogasanlæg, der er økonomisk bæredygtige. Stordriftsfordele kunne måske opnås ved et større tværkommunalt samarbejde, men den ikke-eksisterende infrastruktur byerne imellem besværliggør noget sådant. Affaldsfraktioner der kan genbruges skal derfor p.t.
afskibes til Europa eller Nordamerika for videre behandling, hvilket gør processen mindre attraktiv. De lange transportafstande er desuden forbundet med signifikante udledninger af drivhusgasser, hvorved den overordnede miljømæssige gevinst ved genbruget minimeres eller forsvinder helt (Eisted et al., 2009; Eisted & Christensen 2011a). Der eksisterer pt. forbrændingsanlæg med energiudnyttelse i de seks største grønlandske byer; Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Aasiaat, Qaqortoq og Maniitsoq. I de seks anlæg forbrændes årligt ca. 20.000 ton affald. Størstedelen af det affald der ikke forbrændes, placeres på ukontrollerede deponier (Eisted & Christensen, 2011a; Miljøstyrelsen, 2005). 1.2 Håndtering af metal- og glasaffald i Sisimiut I Sisimiut udgøres affaldshåndteringsfaciliteterne af et forbrændingsanlæg med energiudnyttelse, et deponi til metal og et deponi til andet ikke brændbart affald. Der er desuden en modtagestation til farligt affald (elektronik, kemikalierester mv.). Forbrændingsanlægget blev bygget i 2001 og forventes at være driftsdygtigt frem til 2023. Der afbrændes op til 50 ton affald dagligt, når anlægget er i drift (Lundgaard, 2013). Anlægget kører 3-4 uger af gangen, hvorefter det lukkes ned og renses over en weekend. Nedlukningen er nødvendigt på grund af aluminium i affaldet, der smelter og sætter sig fast i bunden af anlægget. Der er observeret en større mængde aluminium i affaldet om sommeren, hvilket øger antallet af driftsnedbrud (Lundgaard, 2013). Den øgede mængde aluminium kan fx komme fra krydstogtskibe eller øget aktivitet i byggebranchen. Udover problemet med aluminium bliver brændværdien af affaldet påvirket af metal- og glasindholdet i affaldet. Om vinteren, når temperaturen er lav, er det derfor nødvendigt at tilsætte affaldsolie til affaldet for at få forbrændingsprocessen til at forløbe (Lundgaard, 2013). Effektiviteten af forbrændingsanlægget kan øges ved at udtage glas og metal fra affaldsstrømmen inden forbrænding. Med henblik på at gøre dette opstillede Sisimiut kommune, som de første i Grønland, i juni 2012 i alt otte kuber til indsamling af glas og dåser fra husholdninger (fire af hver). Kuberne er opsat på offentlige pladser i Sisimiut, alle i umiddelbar nærhed af et supermarked. Boligselskabet INI opstillede på samme tid tre kuber til glas og tre kuber til dåser i deres boligafdelinger. (Lundgaard, 2013) Placeringen af kuberne er vist på Figur 1. Det indsamlede glas og metal afsættes til BJ Entreprise, der sorterer urenheder fra. Herefter nedknuses glasset og blandes i asfalt, men metallet afskibes til Danmark sammen med andre metalfraktioner, hvor det sælges til en genbrugsbørs (Mortensen, 2013). 2
Figur 1: Indsamlingspunkter i Sisimiut. Der er en dåse- og glaskube ved hver gul pil. Basis kortet er fundet via Google maps Som systemet er i øjeblikket, er der ingen umiddelbare incitamenter for indbyggerne til at bringe glas- og metalaffaldet til kuberne, og det generelle indtryk er da også, at indsamlingssystemet ikke fungerer optimalt. 1.3 Formål I dette projekt evalueres den igangværende indsamling af glas- og metalaffald fra husholdninger i Sisimiut. Derudover bestemmes sammensætningen af affald fra en anden kilde i Sisimiut med henblik på at klarlægge glas- og metalindholdet i denne affaldsstrøm. På baggrund af disse undersøgelser og borgerinterviews foreslås relevante forbedringer med henblik på at øge effektiviteten af indsamlingssystemet. 2 MATERIALE OG METODER 2.1 Feltarbejde i Sisimiut Massefylden af glasfraktionen blev bestemt i forbindelse med en planlagt tømning af kommunens containere. De fire glascontainere blev afhentet og tømt over i en stor metalcontainer. Glas blev herefter, under brug af tykke arbejdshandsker, udtaget af containeren og placeret i en rejekasse med volumen 0,1 m 3 og vejet. Den anvendte vægt var placeret på et jævnt og fast underlag for at sikre et pålideligt resultat. Den udtagne fraktion bestod af både intakt og knust glas. Vejningen blev gentaget tre gange. Massefylden af metalfraktionen skulle have været bestemt på samme vis, men hverken kommunens eller INIs containere blev tømt i løbet af projektperioden. Massefylden blev derfor estimeret ud fra en række skriftlige kilder. 3
Med henblik på at bestemme glas- og metalindholdet i affaldsstrømmen fra en erhvervskilde, blev der indsamlet affald fra i alt tre storkøkkener i Sisimiut, da dette er en væsentlig kilde til erhvervsaffald. De tre undersøgte køkkener tilhører Kollegiekantinen, Restaurant Nasaasaaq - Sisimiut Hotel og Sømandshjemmet. Kollegiekantinen betjener studerende med tre daglige måltider i løbet af undervisningsåret. I dele af skoleferierne er kantinen lukket ned, mens den i perioder servicerer studerende fra forskellige sommer- og specialkurser. (Kollegiekantinen, 2013). Restaurant Nasaasaaq laver mad til ca. 500 personer dagligt, nogenlunde stabilt i hverdagene året rundt. De leverer mad til sygehuset og alle børnehaverne og har desuden en velbesøgt restaurant (Sachse, 2013). Det skal bemærkes, at eftersom en stor del af maden fra restauranten leveres ud af huset, må store dele af det resulterende affald og (mad)spild observeres andre steder end ved restauranten. Sømandshjemmet har typisk 100-150 spisende gæster mandag-onsdag og 150-200 spisende gæster torsdag-søndag, inkl. personale morgenmadsgæster. Dette er nogenlunde stabilt året rundt, da der er mange turister om sommeren og mange forretningsrejsende om vinteren. Desuden leverer de af og til mad ud af huset. (Hansen, 2013) Affald fra Kollegiekantinen blev indsamlet gennem fem døgn. Affald fra Restaurant Nasaasaaq og Sømandshjemmet blev indsamlet over et døgn. Alt affald blev sorteret efter følgende metode: De udvalgte køkkener gemte affald fra en dag kl. 16 til næsten dag kl. 16, hvor affaldet blev sorteret i de følgende fraktioner: Organisk affald Plastik Metal (opdelt i aluminium og øvrige metaller) Glas Papir Pap Farligt affald (spraydåser, batterier, elektronik etc.) Blandet brændbart (beskidt restfraktion) Det sorterede affald repræsenterede dermed altid en periode på 24 timer. Grundet de relativt små mængder affald blev alt affaldet sorteret og det var dermed ikke nødvendigt at tilrettelægge særlige systematikker for prøvetagning for at sikre en repræsentativ prøve. Under sorteringen blev altid båret beskyttelsesdragt og arbejdshandsker. Området hvor sorteringen foregik var beklædt med afdækningsplastik for at undgå kontaminering fra andre kilder. Opdelingen i aluminium og metal foregik ved hjælp af magnet og visuel vurdering. 4
2.2 Dataindsamling og interviews Nødvendige data blev indsamlet ved at undersøge og sammenholde tilgængelig litteratur. Interview med kommunale personer og virksomheder var kvalitative og foregik efter aftale. Alle interview med indbyggere var kvalitative og forsøgt tilrettelagt således, at de opstod naturligt ud fra andre samtaler gennem hele projektperioden. 3 RESULTATER OG DISKUSSION 3.1 Evaluering af glas- og metalindsamling 3.1.1 Indsamlet mængde Fra juni 2012 til juni 2013 tømte Sisimiut kommune deres glaskuber seks gange, hvilket gav i alt 57,6 m 3 glas, og deres metalkuber en enkelt gang, hvilket gav 6,5 m 3 metal. INI tømte i samme periode deres glaskuber en enkelt gang, hvilket gav i alt 10 m 3 glas, mens metalkuberne endnu ikke er blevet tømt (Lundgaard, 2013). Under ophold i Sisimiut i august 2013 blev observeret, at INIs metalkuber var ca. 2/3 fyldte, men denne mængde er ikke medtaget i de videre beregninger. Ved observationer foretaget i samme periode kunne i øvrigt konstateres, at kuberne hovedsagligt indeholdt henholdsvis glas og metal og kun få fejlsorterede elementer. Massefylden af glasaffaldet blev under feltarbejdet fundet til 245 kg/m 3. Wrap (2009, s.7) angiver at massefylden for glasaffald fra husholdninger varierer fra 149-764 kg/m 3 afhængig af indsamlingsmetoden, hvilket understøtter den fundne massefylde. Ved at kombinere massefylden med mængden af det indsamlede glas fås, at i alt 16.6 ton glas blev indsamlet fra juni 2012 til juni 2013 i Sisimiut by. Ved at sammenholde informationer fra Anigstein et. Al (2001), ISRI (2013) og ALCRON (2013) er fundet, at massefylden for metalaffald af den pågældende type typisk ligger i intervallet 300-800 kg/m 3. Ved at sammenholde dette med en visuel vurdering af kompositionen og pakningen i dåsekuberne, antages massefylden til 500 kg/m 3. Sammenholdes denne massefylde med den indsamlede mængde metal fås at i alt 3,3 ton metal blev indsamlet i Sisimiut fra juni 2012 til juni 2013. Da massefylden er estimeret på baggrund af litterære kilder, og ikke bestemt eksperimentelt, er det behæftet med stor usikkerhed. Hvis der i stedet benyttes en massefylde på 300 kg/m3 og 800 kg/m3 respektivt, fås en indsamling på henholdsvis 2,0 og 5,3 ton metal, hvilket svarer til en afvigelse på hhv. 40 % og 60 % fra den mængde der resulterer fra den valgte estimerede massefylde. 3.1.2 Indsamlingseffektivitet Effektiviteten af glas- og metalindsamlingen estimeres ved at sammenholde de indsamlede mængder med den totale mængde glas og metalaffald der årligt genereres i Sisimiuts husholdninger. Tabel 1 indeholder oplysninger om udvalgte affaldsmængder i Sisimiut. Som det fremgår af tabellen, er der stor variation i affaldsestimaterne, afhængig af hvilken kilde der anvendes. For kompositionen af affaldet er enigheden større; Engraf & Graasbøll (2007) estimerer andelen af glas i 5
dagrenovationen til 8 % og metalandelen (aluminium og ikke-aluminium) til 2 % mens Eisted & Christensen (2011b) estimerer glasandelen til 7,1 % og metalandelen til 2 %. Det angives ikke hvorvidt de estimerede glas- og metalandele er sæsonafhængige, og det antages derfor at kompositionen er konstant. Tabel 1: Affaldsmængder i Sisimiut. I enheden dagrenovation er storskrald ikke medregnet, medmindre andet angives. Miljøstyrelsen (2005) Eisted & Christensen (2011a & 2011b) Sigvardsen (2012) Engraf & Graasbøll (2007) Total indlevering til forbrændingsanlæg i Sisimiut [ton/år] 3583 (år 2002) 2724 (år 2006) 4000 (år 2010) 4094 (år 2003) GAST (2013) N/A Estimeret mængde af dagrenovation i Sisimiut [ton/år] 3166 *,** 698 * N/A 4628 *,*** 1360 *** Erhvervsaffald til forbrændingsanlæg **** [ton/år] 417 2026 N/A 1217 N/A * Baseret på en population på 5250 (Qeqqata Kommunia, 2013b) ** Anvendt genereringsrate for Grønland, ikke Sisimiut *** Total mængde husholdningsaffald. Rambøll (2004) angiver at andelen af forbrændingsegnet affald i en stor grønlandsk by (>5000 indbyggere) er 60 % **** Differensen mellem den totale mængde affald til forbrændingsanlægget og forbrændingsegnet dagrenovation Ved beregning af mængderne af glas- og metalaffald fra husholdninger, der potentielt ender op i forbrændingsanlægget, antages at indholdet af glas og metal i dagrenovationen er hhv. 7,5 % og 2 %. De resulterende estimater af metal og glas i affaldsstrømmen til forbrændingsanlægget er vist i Tabel 2. Tabel 2: Estimerede totale mængder af glas og metal affald til forbrændingsanlægget i Sisimiut (når der ses bort fra kildesortering) Miljøstyrelsen (2005) Eisted & Christensen (2011a & 2011b) Engraf & Graasbøll (2007) GAST (2013) Dagrenovation til forbrændingsanlæg* [ton/år] 3166 698 2777 816 Glas fra dagrenovation (7,5 %) [ton/år] 237 52 208 61 Metal fra dagrenovation (2 %) [ton/år] 63 14 56 16 * Det antages at al dagrenovation forbrændes. For Engraf & Graasbøll (2007) samt GAST (2013) antages, at 60 % af den totale mængde husholdningsaffald er brændbart (jf. Rambøll, 2004). Ved at sammenholde massefylderne med de estimerede årlige mængder kan indsamlingseffektiviteterne estimeres. Resultatet ses i Tabel 3 og Tabel 4. For at belyse usikkerheden er indsamlingseffektiviteterne også beregnet med variationer i massefylderne. 6
Tabel 3: Estimeret indsamlingseffektivitet af glas fra husholdninger i Sisimiut via kuber i perioden juni 2012 til juni 2013, angivet i procent. Massefylde (korresponderende indsamlet mængde i kuber) Miljøstyrelsen (2005) Eisted & Christensen (2011a) Engraf & Graasbøll (2007) GAST (2006) 150 kg/m3 (10,1 ton) 4,3 % 19,4 % 4,9 % 16,6 % 245 kg/m3 (16,6 ton) 7,0 % 31,6 % 8,0 % 27,1 % 350 kg/m3 (23,7 ton) 10,0 % 45,2 % 11,4 % 38,7 % Tabel 4: Estimeret indsamling af metal fra husholdninger i Sisimiut via kuber i perioden juni 2012 til juni 2013, angivet i procent. Massefylde (korresponderende indsamlet mængde i kuber) Miljøstyrelsen (2005) Eisted & Christensen (2011a) Engraf & Graasbøll (2007) GAST (2006) 300 kg/m3 (2,0 ton) 3,1 % 14,0 % 3,5 % 11,9 % 500 kg/m3 (3,3 ton) 5,1 % 23,3 % 5,9 % 19,9 % 800 kg/m3 (5,2 ton) 8,2 % 37,2 % 9,4 % 31,9 % Som det fremgår af Tabel 3 og Tabel 4 er der stor variation i den estimerede effektivitet af indsamlingssystemet, afhængigt af hvilken total mængde affald den indsamlede mængde sammenholdes med. Med den valgt massefylde for glasaffaldet på 245 kg/m 3 ligger indsamlingsprocenten mellem 7 % og 32 %. Det indsamlede metalaffald har, med en massefylde på 500 kg/m 3, en indsamlingseffektivitet på mellem 5 % og 23 %. Tages der højde for usikkerheden på estimatet af massefylden, bliver variationen endnu større. 3.1.3 Forbedring af indsamlingsprocenten Uanset hvilke af de estimerede indsamlingseffektiviteter der er korrekte, ligger det stadig under hvad der kan forventes med denne type indsamlingssystem, hvilket ses ved at sammenholde med estimeringer af mulige indsamlingskoefficienter for hhv. glas- og metalaffald fra husholdninger ved forskellige indsamlingsformer i Tabel 5. Her ses det, at indsamling på offentlige pladser, hvilket er tilfældet for kommunens kuber, potentielt kan give en indsamlingseffektivitet på 60 %, mens det for INIs containere ved boligkomplekserne potentielt kan komme helt op på 75 %. Tabel 5: Estimerede mulige indsamlingskoefficienter for hhv. glas og metalaffald fra husholdninger, baseret på (sparsomt) datagrundlag fra hele verden (Christensen, 2010, s. 305) Indsamlingsform Indsamlingskoefficient for glas [%] Indsamlingskoefficient for metal [%] Fuld service (separat container, fast afhentningsdag) 75-90 75-90 Afhentning ved fortovskant, fast skema 65-80 65-80 Indsamlingspunkter ved boligkomplekser Indsamlingspunkter på offentlige pladser, fx ved supermarked 50-75 50-75 40-60 40-60 7
Under samtaler med borgere i Sisimiut, ytrer langt størstedelen af de spurgte personer at de ikke anvender indsamlingskuberne. Hovedårsager der blev angivet for dette kan opsummeres til: Der er for langt til kuberne Mange etagebyggerier har affaldsskakt, så alt ryger i én pose og ned i skakten. Der er kun én skraldespand inde i køkkenerne Vane det er svært at vænne sig til Manglende viden om indsamlingssystemet og årsagen til at der kildesorteres Baseret på ovennævnte observationer og udsagn gennemgås i det følgende en række tiltag, der potentielt kan forøge indsamlingseffektiviteten. Som det fremgår af Tabel 5 er der en tendens til, at des længere der er til indsamlingscontaineren, des lavere bliver deltagelsen i systemet, hvilket også fremgår af de tidligere nævnte borgerudsagn. Denne tendens er formentlig i særlig grad gældende i en by som Sisimiut, hvor de færreste har en privat bil. En umiddelbar metode til at hæve indsamlingskoefficienten vil derfor være at gøre indsamlingskuberne fysisk lettere tilgængelige. Derudover er det bemærkelsesværdigt, at kommunens kuber er blevet tømt seks gange i løbet af den undersøgte periode, mens INIs kuber til sammenligning kun er blevet tømt en enkelt gang. Da det ikke er opgjort hvor mange husstande der en knyttet til de enkelte indsamlingssteder, kan det ikke udelukkes at skævheden til dels skyldes, at kommunens kuber benyttes af flere husstande end INIs kuber. At seks gange så mange husstande benytter kommunens kuber anses dog som usandsynligt, og der må derfor også findes en anden årsag. Flere borgere nævnte, at det er nemmest at smide alt affald ud i en samlet fraktion da der kun er én affaldsspand inde i køkkenerne samt at der i etagebyggerier er en affaldsskakt. Hvis det antages, at en stor del af etagebyggeriet i Sisimiut hører til boligselskabet INI, kan det til dels forklare hvorfor INIs kuber ikke anvendes optimalt. En mulig løsning kunne være at lukke affaldsskakterne og dermed tvinge beboerne til at bære affaldet ned, hvorved det bliver mere oplagt at benytte de opstillede glas- og metalkuber i forlængelse af den almindelige affaldscontainer. En anden mulighed for at øge deltagelsen og effektiviteten i et indsamlingssystem er at skabe incitamenter, fx af økonomisk art (Christensen, 2010). Et økonomisk incitament kan fx skabes ved at sætte brugerbetalingen for afhentning af affald så højt, at det bliver økonomisk favorabelt at indlevere dele af affaldet omkostningsfrit til indsamlingsstationer og genbrugspladser. Et sådant system er succesfuldt indført i Sverige, hvor indsamlingen af glas- og metalforpakningsaffald fra husholdninger er på 70 % (Henriksson et al., 2010). Om dette er en god metode i Sisimiut kan dog diskuteres. Der kan ikke ses bort fra, at der er store sociale forskelle i samfundet og at interessen for affaldshåndtering i visse samfundsgrupper må anses som ikke eksisterende. Det er derfor sandsynligt, at en hævelse af brugerbetalingen blot vil medføre, at affaldet dumpes andre steder. En anden form for økonomisk incitament kan skabes ved at etablere et pantsystem, enten som det der ses i Danmark, eller ideelt set udvidet til at omfatte større fraktioner af glas- og metalemballage. Noget sådant kan dog ikke iværksættes af kommunen i forbindelse med kildesorteringen, og det er derfor uden for rammen af dette projekt. 8
Endnu en faktor er informationsniveauet til borgerne, der er af afgørende betydning for hvor godt et indsamlingssystem bliver udnyttet. Borgerudsagnene fra Sisimiut kan tyde på, at informationen om indsamlingssystemet ikke har været tilstrækkelig. For at forbedre informationsniveauet, kan det være nødvendigt at evaluere effektiviteten af de enkelte kommunikationsværktøjer, samt at gå i direkte kontakt med de borgere der bruger indsamlingssystemet forkert og klarlægge eventuelle årsager. Et studie med svenske brugere viser i øvrigt, at det særligt er mangelfuld information om baggrunden for sorteringen der skaber usikkerhed hos brugerne, da de kommer til at betvivle vigtigheden af at sortere. (Christensen, 2010. Henriksson et al., 2010) 3.2 Glas- og metalaffald fra anden kilde Hovederhvervet i Sisimiut er fiskeri. Derudover er der en række mindre fangere, entreprenør virksomheder, supermarkeder, hoteller og restauranter samt offentlige instanser (Qeqqata Kommunia, 2013a). Eisted (2011) estimerer at der i erhvervsaffaldet er en samlet fraktion af beton, glas, isolering, metal, møbler og tekstiler på 17 %. Det er sandsynligt at glas- og metalfraktionerne fra erhvervsaffaldet hovedsagligt består af store dele, som fx gamle vinduer, skrottede biler, byggeaffald etc., der ikke bliver sendt til forbrændingsanlægget. Den del af metal og glas fra erhvervsaffald der ender op i forbrændingsanlægget må derfor overvejende stamme fra storkøkkener, supermarkeder, skoler, sygehuse mv.. De præcise mængder glas og metal fra disse kilder kendes ikke, og affaldet fra de tre storkøkkener (Kollegiekantinen, Restaurant Nasaasaaq og Sømandshjemmet) er sorteret med henblik på at kortlægge en del af denne affaldsstrøm. Mængderne af affald indsamlet fra kollegiekantinen er listet i Tabel 6. Tabel 6: Opgørelse af affaldsfraktioner på baggrund af sortering af kollegiekantinens affald foretaget fra 30/7 til 3/8 2013. 30/7 [kg] 31/7 [kg] 1/8 [kg] 2/8 [kg] 3/8 [kg] Gennemsnit inkl. 1/8 [kg] Gennemsnit ekskl. 1/8 [kg] Gennemsnit ekskl. 1/8 [%] Fraktion Organisk affald 33,6 41,7 23,8 53 16 33,6 36,1 73,7 Plastik 3,5 1,7 2,5 1,9 1,2 2,2 2,1 4,6 Blandet brændbart 5,7 2,7 2,4 1,6 1,1 2,7 2,8 5,8 Pap 4,5 5,5 1,9 5,7 0,5 3,6 4,1 7,3 Papir 0 0 0 0,5 0 0,1 0,1 0,2 Farligt affald 0 0 0 0 0 0 0 0 Metal 2,4 1 0,5 2,9 0,2 1,4 1,6 2,9 - Aluminium 0,6 0,1 0,3 0,6 0,1 0,3 0,4 (0,7) 0,7 - Øvrige metaller 1,8 0,9 0,2 2,3 0,1 1,1 1,3 (2,2) 2,2 Glas 3,7 1,6 0,2 4,2 1,2 2.2 2,7 (5,5) 5,5 Total 54,8 54,7 28,9 72,5 19 45,8 49,4 (100) 100 9
Undertegnede deltog selv i samtlige måltider forberedt i kantinen i de fem undersøgte døgn. Ved sortering af affaldet den 1/8 kunne derfor observeres, at mindst to sække, indeholdende restetyper der blev observeret de øvrige fire dage, manglede (rester fra aftensmaden d. 31/7 2013 og rester fra madpakkebordet d. 1/8 2013). Resultaterne fra den 1/8 anses derfor ikke som repræsentative. Mængderne og sammensætningen af affald indsamlet fra Hotel Sisimiut og Sømandshjemmet er listet i Tabel 7. Det skal bemærkes, at der ikke var meget pap i affaldet fra Restaurant Nasaasaaq d. 6/8 da affaldet blev sorteret, men restaurantens container var ca. 1/4-1/3 fyldt op med pap. Den store mængde pap skyldes, at store dele af de varer restauranten modtager er pakket ind i pap. Restauranten modtager varer hver mandag og havde i den pågældende uge modtaget syv paller med varer. På Sømandshjemmet havde der på indsamlingsdagen, tirsdag d. 6/8 2013, været 80 spisende gæster, udover morgenmadsgæster fra hotellet (ca. 40 personer), samt spisende personale svarende til ca. 20 spisende personer (Hansen, 2013). Tabel 7: Mængder og sammensætning af affald fra Restaurant Nasaasaaq og Sømandshjemmet på baggrund af sortering foretaget hhv. 6/8 2013 og 7/8 2013. Sømandshjemmet Restaurant Nasaasaaq Fraktion Mængde [kg] Andel [%] Mængde [kg] Andel [%] Organisk affald 39,8 79,6 15,4 69,7 Plastik 1,3 2,6 0,6 2,7 Blandet brændbart 6,2 12,4 1,9 8,6 Pap 0,4 0,8 2,5 11,3 Papir 1 2 0 0,0 Farligt affald 0 0 0 0 Metal 0,3 0,6 1,7 7,7 - Aluminium 0,1 0,2 < 0,1 < 0,5 - Øvrige metaller 0,2 0,4 1,6 7,2 Glas 1 2 0 0,0 Total 50 100 22,1 100 Glasandelen i affaldet fra de tre køkkener er fundet til mellem 0 og 5,5 %, med en gennemsnitlig andel på 2,5 %. Ses der bort fra tallet fra Restaurant Nasaasaaq, der ikke anses for repræsentativt, fås en glasandel på 3,8 %. Metalandelen i affaldet fra de tre køkkener er fundet til mellem 0,6 og 7,7 %, med en gennemsnitlig andel på 3,7 %. På trods af at det er udenfor formålet med dette projekt, skal det bemærkes at andelen af organisk affald fra de tre køkkener er særdeles høj, gennemsnitligt 74 %. Der er dermed potentiale for at få sorteret en stor mængde organisk affald ud af affaldsstrømmen til forbrændingsanlægget fra denne kilde. 3.2.1 Indsamling af glas- og metalaffald fra storkøkkener Ved at antage, at andelen af glas og metal i affaldet fra de tre storkøkkener er repræsentativ for andelen af glas- og metal i erhvervsaffaldsstrømmen til forbrændingsanlægger, kan den totale årlige strøm af glas og metal fra denne kilde til forbrændingsanlægget estimeres, jf. Tabel 8. Denne antagelse er naturligvis behæftet 10
med stor usikkerhed, da andre erhverv ikke har samme affaldssammensætning, men er foretaget da bedre tal ikke er tilgængelige for erhvervsaffald i Grønland. Tabel 8: Estimerede totale mængder af glas og metal i erhvervsaffaldsstrøm til forbrænding Miljøstyrelsen (2005) Eisted & Christensen (2011a & 2011b) Engraf & Graasbøll (2007) GAST (2013) Erhvervsaffald til forbrændingsanlæg [ton/år] 417 2026 1217 N/A Glas fra erhvervsaffald (3,8 %) [ton/år] 15,8 77 46 N/A Metal fra erhvervsaffald (3,7 %) [ton/år] 15,4 75 45 N/A De estimerede totale mængder glas- og metalaffald i erhvervsaffaldsstrømmen til forbrændingsanlægget kan sammenholdes med estimerede totale årlige mængder glasog metalaffald fra de tre undersøgte storkøkkener, som er vist i Tabel 9. Tabel 9: Opskalerede mængder glas- og metalaffald fra storkøkkener Kollegiekantinen * Nasaasasq ** hjemmet *** Restaurant Sømands- Total Glas [kg/år] 976 0 416 1392 Metal [kg/år] 593 620 125 1338 * Kollegiekantinen (2013) oplyser at der er perioder af både større og lavere travlhed end i den undersøgte periode. De præcise variationer er ukendte, hvorfor der opskaleres ved at gange fundne daglige mængde med 365 dage under antagelse af at forskelle udjævnes. ** Sachse (2013) oplyser at genereringen er stabil hele året, hvorfor der opskaleres direkte ved at gange med 365 dage ***Hansen (2013) oplyste at affaldsmængden torsdag-søndag er 25 % højere end mandag-onsdag. Sømandshjemmets affald blev indsamlet en tirsdag. Ved opskalering antages derfor, at mængden tre af ugens dage er som fundet, mens der fire af ugens dage tillægges 25 % ekstra Ud fra de opskalerede mængder estimeres altså, at der genereres 1,4 ton glasaffald årligt i de tre storkøkkener, hvilket svarer til mellem 1,8 % og 9 % af den totale mængde glas i erhvervsaffald, afhængigt af hvilken estimeret totalværdi der sammenlignes med. Det skal nævnes, at dette formentlig er underestimeret, da det er stærkt usandsynligt at Hotel Sisimiuts restaurant ikke genererer glasaffald. At der intet glas blev observeret på sorteringsdagen må betragtes som et uheldigt tilfælde. Årlig generering af metal er ud fra de opskalerede mængder estimeret til 1,3 ton metalaffald i de tre storkøkkener, hvilket svarer til mellem 1,7 % og 8,4 % af den totale mængde metal i erhvervsaffald, afhængigt af hvilken estimeret totalværdi der sammenlignes med. På trods af den store usikkerhed på estimaterne, ser det ud til at glas- og metal fra de tre undersøgte storkøkkener i alle tilfælde udgør under 10 % af den totale mængde glas- og metal i erhvervsaffaldsstrømmen til forbrændingsanlægget. Alligevel skal det ikke betegnes som en ubetydelig mængde. Hvis glas- og metal fra de tre storkøkkener indsamles, vil det give en stigning på ca. 8 % hhv. 39 % i glas- og metalindsamlingen i forhold til niveauet i perioden juni 2012 til juni 2013 (hhv. 16,6 ton glas og 3,3 ton metal). 11
4 KONKLUSION Det er estimeret at der fra juni 2012 til juni 2013 blev sorteret i alt 16,6 ton glas og 3,3 ton metal ud af dagrenovationen i Sisimiut. Massefylden for glas blev fastlagt ved en undersøgelse, mens massefylden af metal er estimeret. Estimatet af metalmængden er dermed behæftet med en større usikkerhed end glasmængden. Effektiviteten af glasindsamlingen fra dagrenovation er estimeret til at være mellem 7 % og 32 %. Effektiviteten af indsamlingen af metalaffald er estimeret til mellem 5 % og 23 %. Begge effektiviteter er lavere end hvad der potentielt kan indsamles med det aktuelle system. Ved undersøgelse af affald fra tre storkøkkener blev estimeret, at indholdet af glas og metal i denne kilde gennemsnitligt ligger på 3,8 % for glas og 3,7 % for metal. Ved et groft estimat kan dette anslås i alt at løbe op i hhv. 1,4 ton glas og 1,3 ton metal årligt fra de tre storkøkkener. En mulig måde at forbedre indsamlingen fra husholdninger på, er at opstille indsamlingsfaciliteter tættere på hjemmene, fx i direkte forlængelse af den almindelige dagrenovation. Andre muligheder er fx at lukke affaldsskakterne i etagebyggerier, hvorved beboere tvinges til at bære affaldet ned i gården hvor det er mere oplagt at benytte de opstille indsamlingskuber, samt at øge informationsniveauet til borgerne, da den nuværende oplysning, på baggrund af samtale med borgerne, må siges ikke at være tilstrækkelig. En hurtig måde at øge den totale indsamling af metal- og glas er ved at stille indsamlingskuber til rådighed for de tre storkøkkener i byen. Hvis alt glas- og metal indsamles herfra, er det estimeret, at den aktuelle indsamling af glas og metal hæves med hhv. 8 % og 39 %. På trods af det ikke er en del af formålet med dette projekt, skal nævnes, at mængden af organisk affald fra de tre storkøkkener er særdeles høj med en gennemsnitlig andel på 74 %. Dette kan eventuelt ligge til grund for videre undersøgelser. ANERKENDELSE Tak til vejleder Gunvor Marie Kirkelund for god støtte og opbakning. Også stor tak til hele personalet ved Center for Arktisk Teknologi, DTU, deres hjælp og engagement har været værdsat. Tak til alle personer der har bidraget med informationer til projektet, og særlig stor tak til Jacob S. Lundgaard fra Qeqqata Kommunia for hans gennemgående hjælp under projektforløbet. LITTERATUR Anigstein R, Thurber W.C., Mauro J.J., Marschke S.F. og Behling U.H., 2001: Potential recycling of scrap metal from nuclear facilities. Part 1: Radiological assessment of exposed individuals. U.S. Environmental Protection Agency, Washington Alcron, 2013. European Steel Scrap Specification. ALCRON GmbH. Set d. 20/10-2013 på http://alcrongmbh.de/en/stlom2.html Christen T.H. (ed) (2010): Solid Waste Technology & Management, Volume 1 & 2. 12
Blackwell Publishing Ltd. Eisted R., 2011. Miljøvurdering af Grønlands affaldssystem. Ph.d. afhandling, DTU Miljø, Institut for Vand og Miljøteknologi, Danmarks Tekniske Universitet. Eisted R. og Christensen T.H., 2011a. Waste management in Greenland: Current situation and challenges. Waste Management & Research 29: 1064-70. Eisted R. og Christensen T. H., 2011b. Characterization of household waste in Greenland, Waste Management. Waste Management 31: 1461-66. Eisted R., Larsen A.W. og Christensen T.H., 2009. Collection, transport and transfer of waste: Accounting of Greenhouse gases and global warming contributions. Waste Management & Research 27: 738-745 Engraf A. og Graasbøll S., 2007: Kortlægning af affaldsmængder og strømme i Grønland. Set d. 27/10 på: http://www.kanukoka.gl/dadk/media/2561/projekt%20affaldsdataindsamling%20i%20og%20ii.pdf GAST Grønlands Affaldsstatistik, 2013. Hjemmeside med model for affaldsgenerering i Grønland, udarbejdet af Rambøll. Set d. 17/11 2013 på http://polytec.dk/gast/default.asp?page=statistik Hansen N., 2013. Bestyrer på Sisimiut Sømandshjem per 1. november 2012. Personlige samtaler i august 2013 Henriksson G, Åkesson L. og Ewert S., 2010: Uncertainty Regarding Waste Handling in Everyday Life. Sustainability 2012, vol. 2 pp. 2799-2813. ISRI, 2013: Scrap Specifications Circular 2013. Institute of Scrap Recycling Industries, Inc., Washington Kollegiekantinen, 2013: Personlig samtale med ansatte ved Kollegiekantinen under ophold i Sisimiut i juli og august 2013. Københavns Kommune, 2012. Ressource- og affaldsplan 2018 Kortlægningsdel. Teknik- og Miljøforvaltningen, København, Denmark. Lundgaard J.S., 2013. Kontaktperson med Qeqqata Kommunia, personlige samtaler august 2013. Miljøstyrelsen, 2005. Grønland Transport af forbrændingsegnet affald. Projektrapport, udført af COWI. Set 17/11 2013 på: http://www.kanukoka.gl/klgl/media/2589/rapporten%20samlet.pdf Mortensen J., 2013. Ansvarlig for BJ. Entreprise Entreprenørafdeling og stenbrud i Sisimiut, personlig samtale 2. aug. 2013. Petersen C., Kaysen O., Edjabou V., Manokaren S., Tønning K & Hansen T., 2012. Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger - Med særligt fokus på madspild, batterier og småt elektronikaffald. Miljøprojekt nr. 1414, Miljørstyrelsen, Copenhagen, Denmark Qeqqata Kommunia, 2013a: Om kommunen. Set d. 17/11 2013 på http://www.qeqqata.gl/omkommunen/tabid/59/default.aspx Qeqqata Kommunia, 2013b: Befolkning. Set d. 27/10 2013 på http://www.qeqqata.gl/omkommunen/befolkning/tabid/114/language/da-dk/default.aspx Rambøll, 2004: Kortlægning af affaldsmængder og strømme i Grønland. Projekt udført af Rambøll Danmark og Rambøll Grønland i januar 2003-juni 2004. Sachse T., 2013: Kok på Restaurant Nasaasaaq Hotel Sisimiut. Personlig samtale august 2013. Sigvardsen S., 2012: Forbrænding af affald strategi og organisering. Sammenfatningsrapport udarbejdet af Rambøll for Grønlands Selvstyre, Departement for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø. Visit Greenland, 2013: Sisimiut. Set d. 30/4 2013 på http://www.greenland.com/da/explore-greenland/destination-arctic-circle/sisimiut.aspx Wrap, 2009. Summary Report Material Bulk Densities. Report prepared by Resource Futures. 13