1. RESUMÉ Der er bred anerkendelse af vigtigheden af løbende faglig udvikling (continuous professional development, CPD) og livslang læring (lifelong learning, LLL) for sundhedspersonale. CPD og LLL er med til at sikre, at den faglige praksis er opdateret, bidrager til at forbedre patientresultater, og øger offentlighedens tillid til de liberale erhverv. Nationale fortolkninger af CPD medfører et stort omfang af forskellige tilgange og giver mulighed for identifikation af henstillinger og bedste praksis i EU. Denne undersøgelse, der finansieres under EU's sundhedsprogram, består af en unik kortlægning og evaluering af kontinuerlig faglig udvikling og livslang læring for læger, sygeplejersker, tandlæger, jordemødre og farmaceuter i de 28 medlemslande i EU og EFTA-landene. Den beskriver den politiske baggrund for emnet, evaluerer tilgængelig litteratur, og illustrerer resultaterne af en undersøgelse og ekspertworkshop på europæisk plan, samt giver et overblik over EU og initiativer på europæisk plan inden for CPD. Undersøgelsen identificerer politiske henstillinger til styrkelse af udvekslingen af samarbejde og bedste praksis på europæisk niveau, og understreger behovet for at gøre en indsats, så alle sundhedsprofessionelle kan deltage i CPD, herunder håndtere de vigtigste hindringer, der er identificeret, hvilke er mangel på tid og ressourcer. Anbefalingerne opfordrer også til mere forskning i CPD og dens relation til patientsikkerhed og kvaliteten af pleje.
2 2. OVERORDNET SAMMENDRAG Der er stigende politisk interesse for løbende faglig udvikling (Continuous Professional Development, CPD) og livslang læring (Lifelong Learning, LLL) for. CPD og LLL er med til at sikre, at den faglige praksis er opdateret, bidrager til at forbedre patientresultater, og øger offentlighedens tillid til disse erhverv. Nationale fortolkninger af CPD medfører et stort omfang af forskellige tilgange og giver mulighed for identifikation af henstillinger og bedste praksis i EU. På denne baggrund blev et konsortium bestående af Council of European Dentists (CED), European Federation of Nurses Associations (EFN), European Midwives Association (EMA), European Public Health Alliance (EPHA), Pharmaceutical Group of the European Union (PGEU), under ledelse af Standing Committee of European Doctors (CPME) kontraheret af Europa-Kommissionen og finansieret af EU's sundhedsprogram til at gennemføre en 12- måneders undersøgelse, der skulle evaluere og kortlægge CPD og LLL i fem sundhedserhverv (læger, sygeplejersker, tandlæger, jordemødre og farmaceuter)1 i de 31 lande i EU/EØS/EFTA. Undersøgelsen er den første, der skal udvikles i fællesskab af tandlæger, læger, sygeplejersker, jordemødre og farmaceuter, og skal muliggøre en multi-professionel tilgang til at diskutere CPD. Undersøgelsen blev iværksat i oktober 2013 og har til formål at: Give en nøjagtig, omfattende og sammenlignende fremstilling af CPD-modeller, metoder og praksisser for sundhedspersonale og samtidig beskrive, hvordan disse er struktureret og finansieret i EU-28- og EFTA-/EØSlandene; og Fremme diskussionen mellem organisationer, der repræsenterer sundhedspersonale og politiske beslutningstagere, lovgivningsmæssige og faglige organisationer for at dele informationer og praksisser om løbede faglig udvikling (CPD) for sundhedspersonale og for at overveje fordelene ved et europæisk samarbejde på dette område til gavn for patienter i Europa. På EU-plan er CPD's rolle, som bidragyder til at beskytte patientsikkerhed i forbindelse med mobilitet på tværs af grænserne, blevet behandlet i flere retsakter: bl.a. i Rådets henstilling om patientsikkerhed, herunder forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet, i direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, og senest, i direktiv 2013/55/EU om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, hvorefter "Medlemsstaterne skal sikre, ved at tilskynde til løbende faglig udvikling, at sundhedspersonalet er i stand til at opdatere deres viden..for at opretholde en sikker og effektiv praksis " Denne undersøgelse bygger på en litteraturgennemgang til etablering af en ramme og en ordliste med central terminologi; en paneuropæisk undersøgelse blandt de kompetente myndigheder og/eller faglige organer på nationalt plan, der behandler struktur, ledelse, implementering, finansielle ordninger, indhold og fremtidsudsigter. Metoden omfatter også forskning i fælleseuropæiske initiativer vedrørende CPD for sundhedspersonale. Disse resultater blev præsenteret på en teknisk workshop med deltagelse af 60 eksperter fra hele Europa. Undersøgelsens definition af CPD "Den systematiske vedligeholdelse, forbedring og løbende erhvervelse og/eller styrkelse af den/de livslange viden, færdigheder og kompetencer hos sundhedspersonale. Det er afgørende for at imødekomme patient-, sundhedsydelses- og individuelle faglige læringsbehov. Udtrykket anerkender ikke kun de vidtgående kompetencer, der er nødvendige for at kunne levere pleje af høj kvalitet, men også den tværfaglige sammenhæng i patientbehandlingen."
3 CPD er en etisk forpligtelse for alt sundhedspersonale for at sikre, at deres faglige praksis er opdateret og kan bidrage til at forbedre patientresultater og plejekvalitet. Undersøgelsens resultater bekræfter betydningen af CPD og LLL for sundhedspersonale både med hensyn til faglig og personlig udvikling. CPD-systemer i hele Europa er meget komplekse og viser forskellige tilgange på tværs af fag og lande. Der er intet, der tyder på, at ét system er at foretrække frem for et andet. Der er betydelig variation i CPD på tværs af lande og sundhedssektorer med obligatoriske og frivillige systemer, og formel og uformel levering afcpd, der undertiden eksisterer side om side afhængigt af land og erhverv. Nationale strategier, f.eks. med hensyn til (selv-) regulering af et erhverv, afspejles i styringen af CPD og LLL og CPD's og LLL's struktur. Udviklingen af CPD-politik er ofte en delt kompetence, hvor både faglige organisationer og sundhedsministerier indtager en primær rolle. Til denne undersøgelses formål er definitionen af obligatorisk og frivillig CPD følgende: CPD er obligatorisk for alle fagfolk, der praktiserer i et land. Definitionen af obligatorisk CPD omfatter ikke tilfælde, hvor kravet om CPD er etableret af et andet organ, fx en faglig organisation 1 eller en arbejdsgiver. er definitionen af frivillig CPD både fraværet af obligatoriske krav og omfatter tilfælde, hvor CPD defacto er obligatorisk for en del af erhvervet (medlemmer af en faglig sammenslutning, fagfolk, der arbejder inden for det lovpligtige sundhedsvæsen eller andre arbejdsgiverrelaterede krav), uanset om der er etableret faglige retningslinjer for det pågældende erhverv. En frivillig CPD kan sameksistere med et obligatorisk CPD-system. Der findes ingen formelle CPD-strukturer, og deltagelse i CPD-aktiviteter er overladt til den enkelte fagperson. Dette er den mindst almindelige situation, der er registreret. Sondringen mellem obligatorisk og frivillig CPD er måske til en vis grad kunstig, da begge kategorier omfatter mange forskellige arrangementer. Obligatorisk CPD kan være baseret på et klart defineret krav, undertiden knyttet direkte til revalidering2, eller det kan udelukkende være en generel forpligtelse, i hvilket tilfælde det kunne være uden retskraft. Der er også eksempler på frivillige CPD-rammer, hvor faglige sammenslutninger etablerer deres egne CPD-krav til deres medlemmer, hvilket resulterer i, at en betydelig procentdel af erhvervet deltager i CPD. OBLIGATORISK CPD Modellen med obligatoriske CPD-krav er det mest almindelige system på tværs af alle erhverv. Der findes dog markante forskelle mellem landene: der blev kun rapporteret obligatoriske CPD-krav for alle fem erhverv i en tredjedel af alle lande. Overholdelse og håndhævelse af obligatoriske CPD-krav varierer med hensyn til de involverede aktører, men faglige organisationer med lovgivningsmæssig kompetence spiller en vigtig rolle for alle fem erhverv. Konsekvenserne af manglende overholdelse varierer også betydeligt, lige fra tabet af licens til at praktisere over midlertidig suspension og forskellige sanktioner til slet ingen automatiske konsekvenser. FRIVILLIG CPD 1 Når medlemskab i den faglige sammenslutning ikke er obligatorisk for alle fagfolk
4 Omkring halvdelen af alle respondenterne angav, at en frivillig CPD-ramme er på plads i deres land. Dens formelle strukturer og styreformer er ofte mindre præskriptive end for obligatoriske CPD-krav. Værktøjer, såsom positive incitamenter, anvendes oftere. Håndhævelse varierer fra overvågning af faglige organisationer med en lovgivningsmæssig kompetence til ingen formelle kontrolstrukturer. Konsekvenserne af manglende overholdelse af frivillige CPD-rammer, om nogen, er normalt mindre restriktive. I meget få tilfælde viser resultaterne, at der ikke er nogen formelle CPD-strukturer på plads i et vist erhverv, hvilket betyder, at der ikke er noget nationalt system eller vejledning til fagfolk. I dette tilfælde er den enkelte persons etik og interesser og potentielt arbejdsgivernes indikationer drivkræfterne bag efterfølgende CPDaktiviteter. INDHOLD OG LEVERING AF CPD For de fleste erhverv rapporteres det, at faglige organisationer og videnskabelige selskaber er de hyppigste leverandører af CPD-aktiviteter. For læger og især for apotekere spiller den private sektor ofte en vigtig rolle i forbindelse med at levere CPD. Udviklingen af indholdet i CPD-aktiviteter svarer stort set til de organer, der repræsenterer udbyderne af CPD-aktiviteter. Medicinske specialer eller arbejdsgivere kræver ofte, at sundhedspersonalet følger det foreskrevne indhold i CPD-aktiviteter. Det blev rapporteret, at den mest populære form for levering af CPD er i form af konferencer, symposier, foredrag eller seminarer. E-læring eller webbaseret læring blev rangeret som den tredjehyppigste form for levering. AKKREDITERING Akkreditering af CPD-aktiviteter er mere udbredt i hele Europa end akkreditering af CPD-udbydere. Der er stadig betydelige forskelle med hensyn til oplysninger om akkrediteringssystemernes funktion. Akkreditering er for det meste, men ikke altid, obligatorisk, især for formelle CPD-aktiviteter, og i systemer med obligatoriske CPD-krav. Også kompetencen for akkreditering varierer, idet mange systemer deler kompetencen mellem flere organer, mens erhvervsorganisationer og faglige organisationer med lovgivningsmæssig kompetence er de hyppigste akkreditorer. De hyppigste kriterier for akkreditering er varigheden af en aktivitet, overholdelse af faglige retningslinjer, og læringsresultater. Ifølge flertallet af respondenterne betales der gebyrer, med store variationer med hensyn til beløbet. FINANSIELLE FAKTORER For alle erhverv er den hyppigste form for finansiering af CPD-aktiviteter gennem de deltagende fagfolks gebyrer. Afhængigt af erhverv, er faglige organisationer, arbejdsgivere eller den private sektor også vigtige finansieringskilder. Retningslinjer eller adfærdskodekser er på plads for at sikre gennemsigtighed og uafhængighed af CPD for mere end halvdelen af alle respondenterne fra 31 lande. Disse er ofte indlejret i de faglige foreningers kodekser. Der er også forskellige regler med hensyn til deltagelse i CPD-aktiviteter i den betalte arbejdstid. Det er underforstået, at CPD kan bidrage til patientsikkerheden, men indtil videre er der begrænset forskning i dette forhold. CPD er kun en af mange medvirkende faktorer til at opnå en kultur med patientsikkerhed. CPD ses som et redskab til at forbedre patientsikkerheden, selvom begrebet skal forstås som omfattende mange faktorer, der går ud over CPD. Der er begrænset tilgængelig forskning, der håndterer sammenhængen. Mens der er patientsikkerhedsaktiviteter til rådighed for alle erhverv, er det i de fleste tilfælde ikke obligatorisk for fagfolk at følge dem. Imidlertid rapporteres det, at tilbuddet om CPD-aktiviteter vedrørende patientsikkerhed er stigende i de fleste lande. På tværs af alle lande rapporterer fagfolk, at omkostningsbyrden og manglende tid er de vigtigste forhindringer for at deltage i CPD-aktiviteter.
5 Der er bred enighed om, at omkostningerne ved at deltage i CPD-aktiviteter, der oftest bæres af de professionelle selv, samt den tid, der skal investeres i CPD-aktiviteter, ses som barrierer. Kontekstuelle faktorer, såsom tilgængeligheden af finansiel støtte i forbindelse med udgifterne til CPD, eller i hvilket omfang CPD kan følges inden for arbejdstiden, varierer betydeligt, undertiden endda inden for et erhverv i ét land, på grund af faktorer såsom rammen for praksis og arbejdsgiver. Af andre hindringer, der rapporteres mindre hyppigt, nævnes manglende motivation eller incitamenter, samt tekniske hindringer for adgang til CPD-aktiviteter, såsom mangel på aktiviteter eller geografisk afstand. I et mindre antal tilfælde, men især for tandlæger, opleves der ingen barrierer. Europæisk samarbejde for at udveksle erfaringer og god praksis er i høj grad velkomment og vil skabe merværdi til styrkelse af de nationale CPD-systemer. Der er almindelig enighed om, at det europæiske samarbejde kan skabe merværdi ved at udveksle god praksis, også til gavn for de nationale systemer, og for at øge gennemsigtigheden i forbindelse med grænseoverskridende mobilitet. Samarbejde mellem lande om CPD og LLL finder allerede sted, som det fremgår af den betydelige mængde af grænseoverskridende anerkendelse af CPD-aktiviteter, uanset at betingelserne for anerkendelse er forskellige mellem lande, erhverv og aktiviteter. Det påvises, at europæiske initiativer vedrørende CPD og LLL, også uden for sundhedssektoren, i varierende grad bliver optaget i og får indflydelse på de nationale CPDsystemer ved at støtte grænseoverskridende samarbejde. Finansielle støttemekanismer på EU-plan kan lette CPD-aktiviteter, for eksempel gennem udvikling af fælles uddannelsesmoduler eller forskning i påvirkningen af pædagogiske tilgange til CPD og deres indvirkning på kvaliteten af pleje. Eksisterende initiativer på EU-plan til at forbedre gennemsigtigheden mellem de nationale uddannelsessystemer viser, at større gennemsigtighed også kan være opnåelig i forbindelse med CPD med det formål at forbedre den grænseoverskridende dimension af CPD. Europæisk samarbejde er også foreslået for at støtte udvekslingen af god praksis. Forskellene mellem de nationale CPD-systemer nødvendiggør dog også, at initiativer på EU-plan er frivillige af natur. Fremtidig forskning bør eksponere forbindelser mellem CPD og patientresultater og følge udviklingen for at fastslå tendenser. Der er en relativ mangel på forskning i CPD's påvirkning af patientsikkerhed og plejeresultater og på klinisk og professionel praksis. Mere forskning i sammenhængen mellem forskellige typer af CPD og praksisresultater anbefales derfor. Den snapshot-øvelse, der er leveret i nærværende undersøgelse, kunne også følges op i fremtiden for at fastslå tendenser og udforske spørgsmål, der opstår som følge af forskning, såsom de foretrukne områder for europæisk samarbejde. Anbefalinger Den fulde rapport indeholder 22 anbefalinger til at styrke CPD i medlemsstaterne og fremme europæisk samarbejde på fem områder: Med hensyn til CPD-strukturer og -tendenser fremhæver anbefalingerne behovet for, at alle involverede aktører, herunder de kompetente myndigheder og arbejdsgivere, anerkender betydningen af CPD og giver alt sundhedspersonale mulighed til at deltage i CPD, der passer til deres behov og interesser. Ser man på barrierer og incitamenter til at følge CPD, identificeres behovet for systemisk og organisatorisk støtte til fagfolk i form af allokering af tid til CPD i arbejdsstyrken og personaleplanlægningen og ved at sikre, at udgifter til CPD er overkommelige. Dette sker som et fælles ansvar, hvor arbejdsgivere, faglige organisationer og sundhedsministerier spiller en rolle sammen med den professionelle. For at øge deltagelse og motivation anbefales det også at gøre brug af fleksible læringsredskaber og at sikre, at CPD er relevant for sundhedspersonalets daglige praksis.
6 Om forholdet mellem patientsikkerhed og CPD anbefales det, at patientsikkerheden indarbejdes overalt i uddannelse af sundhedspersonale og understøttes af arbejdsmiljøet. Det er også gavnligt specifikt at inddrage patientsikkerhedsspørgsmål i specifikke CPD-aktiviteter. Med hensyn til akkrediteringssystemer peger anbefalingerne på, at sundhedspersonalets rolle i akkrediteringen af CPD er central. Det foreslås også, at akkrediteringssystemerne udvikles til at blive mere og mere resultatbaserede. Med hensyn til betydningen af det europæiske samarbejde om CPD, anbefales det at fremme diskussion af politikker og udveksling af bedste praksis og erfaringer gennem strukturer på EU-plan på samme måde som finansiering af forskning, f.eks i forholdet mellem CPD og kvaliteten af pleje eller mulighederne for frivillige rammer på EU-plan til at støtte grænseoverskridende anerkendelse af CPD. Nøgleaktioner Der skal gøres en indsats for at sikre, at sundhedspersonale i alle medlemsstaterne er i stand til at påtage sig CPD-aktiviteter i overensstemmelse med medlemsstaternes forpligtelse i henhold til det reviderede direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til at imødegå de vigtigste hindringer for at påtage sig CPD: tid, menneskelige ressourcer og omkostninger. Der bør forskes yderligere i sundhedsfaglige CPD-systemer og deres påvirkning, især hvad angår forholdet mellem CPD og patientsikkerhed, plejekvalitet og patientresultater. Enhver EU-anbefaling vedrørende planlægning og prognoser for sundhedspersonale bør tage CPD i betragtning for at undgå, at mangel på arbejdskraft forhindrer fagfolk i at påtage sig CPD. Kommissionen bør gøre oplysningerne om sundhedspersonales CPD, der er indsamlet i forbindelse med direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, tilgængelige for offentligheden. Europa- Kommissionen bør udnytte eksisterende platforme til udveksling af bedste praksis for CPD, dvs. gruppen af koordinatorer og Europa-Kommissionens arbejdsgruppe om sundhedspersonalet i EU. Faglige organisationer bør inddrages.