Bruxelles, den 13. februar 2002 Siden samarbejdsmeddelelsens vedtagelse i 1996 har Kommissionen vedtaget formelle beslutninger i 16 kartelsager, hvor der var implicerede virksomheder, der samarbejdede i undersøgelserne. Det drejer sig om følgende sager: legeringstillæg (1998), British Sugar (1998), præisolerede rør (1998), græske færger (1998), sømløse stålrør (1999), FETTCSA (søtransport, 2000), lysin (2000), grafitelektroder (juli 2001), SAS-Maersk Air (juli 2001), natriumgluconat (oktober 2001), vitaminer (november 2001), belgiske bryggerier (december 2001), luxembourgske bryggerier, (december 2001), citronsyre (december 2001), zincphosphat (december 2001) og selvkopierende papir (december 2001). Tilsammen blev der i disse 16 sager pålagt bøder på i alt 2,24 mia. EUR. Der blev i henhold til samarbejdsmeddelelsen givet forskellige grader af bødenedsættelse i disse sager, lige fra bødefritagelse (100 % nedsættelse), hvor der blev samarbejdet på et tidligt stadium og under hele forløbet, og til små nedsættelser (10 %) når virksomhederne ikke aktivt samarbejdede under sagsbehandlingen, men heller ikke på noget væsentligt punkt anfægtede den sagsfremstilling, der blev givet i klagepunktsmeddelelsen. Over 80 virksomheder har anmodet om bødenedsættelse i kartelsager i henhold til samarbejdsmeddelelsen, siden den blev vedtaget. Kun tre virksomheder har opnået bødefritagelse i henhold til den gamle meddelelse, nemlig Rhône-Poulenc for to af de tre vitaminkarteller, som Kommissionen fastslog, at virksomheden havde være impliceret i (se IP/01/1625 af 21. november 2001), Brasserie de Luxembourg (et datterselskab af Interbrew) i det luxembourgske bryggerikartel (se IP/01/1740 af 5. december 2001) og Sappi i sagen om selvkopierende papir (se IP/01/1892 af 20. december 2001). Desuden har to virksomheder fået en meget klækkelig nedsættelse af deres bøde for deres afgørende og tidlige samarbejde i henhold til det såkaldte afsnit B i samarbejdsmeddelelsen fra 1996. Der var tale om Fujisawa i natriumgluconatkartellet (80 % nedsættelse) [se IP/01/1355 af 2. oktober 2001] og Cerestar i citronsyresagen (90 % nedsættelse) [se IP/01/1743 af 5. december 2001].
De to virksomheder opnåede en meget betydelig bødenedsættelse, men opfyldte ikke betingelserne for bødefritagelse, da de først begyndte at samarbejde, efter at Kommissionen havde sendt dem begæringer om oplysninger. De henvendte sig ikke af sig selv til Kommissionen. Samarbejdsmeddelelsen fra 1996 har ydet et vigtigt bidrag til at få afsløret og skredet ind over for hemmelige karteller igennem de fem år, der er gået siden dens vedtagelse. Det fremgår tydeligt af det store antal beslutninger, der blev vedtaget i 2001, og det samlede antal bøder, der næsten nåede op på 2 mia. EUR. Men for at få denne politik til at fungere endnu mere effektivt og gøre det mere attraktivt for virksomhederne at komme ud af busken vil de nye regler gøre det lettere for dem at opnå bødefritagelse og give dem større sikkerhed for, at de ikke får pålagt bøde eller i hvert fald får ret til en nedsættelse. Det overordnede formål med denne meddelelse er at gøre det lettere for Kommissionen at afsløre karteller og tilintetgøre dem. Effektiviteten af de midler, vi råder over, afhænger for en stor dels vedkommende af, hvor klare og sikre de er. De hidtidige erfaringer har vist, at begrebet "initiativtager" er ret vagt (det står sjældent helt klart, hvem der har taget initiativet til et kartel. Og hvem er anføreren i et kartel bestående af to eller tre virksomheder? Hvor mange anførere kan man have?), og at det til en vis grad er gået ud over ordningens effektivitet. Hovedbetingelsen for at opnå bødefritagelse ud over, at man bl.a. selv skal have henvendt sig til Kommissionen er, at man Dermed er der sat en helt klar standard, og man har effektivt udelukket de tilfælde, som "initiativtager"-reglen var møntet på. Den nye samarbejdsmeddelelse vil give virksomhederne langt større sikkerhed. En virksomhed, der har anmodet om bødefritagelse, vil hurtigt blive underrettet om, hvordan den står, og opfylder den betingelserne, vil den skriftligt få meddelt betinget bødefritagelse. Hvis den opfylder sine forpligtelser til fuldt og vedvarende samarbejde, vil denne betingede bødefritagelse blive bekræftet i den endelige beslutning. Også virksomheder, der har anmodet om bødenedsættelse, vil nyde godt af større sikkerhed og gennemsigtighed, idet de vil blive underrettet om, hvor stor en nedsættelse de kan forvente, senest på datoen for klagepunktsmeddelelsens vedtagelse. Kommissionen er ikke ene om at have indført sådanne samarbejdsregler i kartelsager. Adskillige EU-lande har for nylig vedtaget deres egne regler på området. Det gælder Tyskland, Frankrig og Det Forenede Kongerige og senest Irland. Flere medlemsstater overvejer for øjeblikket muligheden for at indføre tilsvarende ordninger (bl.a. Danmark, Nederlandene og Sverige). 2
De nye EU-regler på området har visse lighedspunkter med de amerikanske konkurrencemyndigheders praksis med «zero dollar»-bøder til virksomheder, der giver oplysninger, som fører til afsløring af karteller, og med den ordning, de canadiske konkurrencemyndigheder anvender. Der er indtil i dag vedtaget et halvt hundrede beslutninger med bødepålæg i kartelsager (helt nøjagtigt 49). De to første kartelbeslutninger blev vedtaget i 1969 og drejede sig om kinin og farvestoffer. I 1990'erne blev der vedtaget 21 beslutninger (41 %), og i årene 2000 og 2001 blev der truffet 11 (22 %). Der er således tale om en bemærkelsesværdig stigning i antallet af afslørede karteller. Som illustration heraf kan nævnes, at det samlede bødepålæg alene i 2001 var højere end det samlede beløb for alle bøder pålagt i hele den foregående periode, dvs. fra EU's oprettelse og frem til 2000. De penge, der kommer ind ved Kommissionens bødepålæg, går ind på EU's budget og er dermed med til at nedbringe de bidrag, de enkelte medlemsstater skal indbetale til dette budget. I sidste ende kommer de altså skatteyderne i EU til gode. Alle igangværende kartelundersøgelser er naturligvis af meget fortrolig karakter, og dem kan vi ikke give nogen oplysninger om, men vi kan fortælle, at det samlede antal sager, som Kommissionen har til behandling, fordi den har mistanke om kartelaktivitet, ligger på omkring 40, selv om de ikke nødvendigvis alle vil føre til en kommissionsbeslutning med bødepålæg. Kommissionen pålægger ikke bøder, uden at der er god grund til det, og den vil omhyggeligt grave alle tilgængelige oplysninger frem, inden den træffer beslutning angående et formodet kartel. Desuden er den nødt til at give de implicerede parter de oplysninger og den tid, de har brug for til at kunne forsvare sig, og den må naturligvis gøre det på alle de officielle sprog, der kræves (11 ved den endelige beslutning). Alle disse garantier resulterer i en ret kompliceret sagsbehandling, med undersøgelser, der kan tage op til to eller tre år, før de er afsluttet. Det er dog et fremskridt i forhold til tidligere, og der er taget skridt til at afkorte denne tid yderligere, så vidt det er muligt, men der er dog kun et begrænset spillerum. Alle de operationelle direktorater i Generaldirektoratet for Konkurrence medvirker ved behandlingen og undersøgelsen af kartelsager. Men derudover oprettede Kommissionen i december 1998 et særligt kartelkontor. Baggrunden herfor var, at karteldeltagere benytter sig af stadig mere avancerede midler til at skjule deres aktiviteter og slette sporene. Samarbejdsmeddelelsen har også givet sig udslag i en betydelig stigning i antallet af kartelsager, der skal behandles, hvilket kræver flere ressourcer. Endelig er kartelsager altid store sager, hvor der typisk er et stort antal virksomheder impliceret, og som ofte er komplicerede at håndtere. 3
Retsgrundlaget findes i artikel 81 i traktaten om Den Europæiske Union, der lyder således: 1. Alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis, der kan påvirke handelen mellem medlemsstater, og som har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for fællesmarkedet, er uforenelige med fællesmarkedet og er forbudt, navnlig sådanne, som består i: - (a) direkte eller indirekte fastsættelse af købs- eller salgspriser eller af andre forretningsbetingelser - (b) begrænsning af eller kontrol med produktion, afsætning, teknisk udvikling eller investeringer - (c) opdeling af markeder eller forsyningskilder - (d) anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen - (e) at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand. 2. De aftaler eller vedtagelser, som er forbudt i medfør af denne artikel, har ingen retsvirkning. 3. Bestemmelserne i stk. 1 kan dog erklæres uanvendelige på: - enhver aftale eller kategori af aftaler mellem virksomheder - enhver vedtagelse eller kategori af vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder - enhver samordnet praksis eller kategori deraf, som bidrager til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne eller til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling, samtidig med at de sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved, og uden at der: - (a) pålægges de pågældende virksomheder begrænsninger, som ikke er nødvendige for at nå disse mål - (b) gives disse virksomheder mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer. Dette aspekt er reguleret i forordning nr. 17 fra 1962, der er gennemførelsesforordningen til EF-traktatens artikel 81 og 82. I henhold til denne forordnings artikel 15, stk. 2, kan Kommissionen ved beslutning pålægge virksomheder bøder på mindst 1 000 og højst 1 mio. euro, idet sidstnævnte beløb dog kan forhøjes til 10 % af omsætningen i det sidste regnskabsår i hver af de virksomheder, som har medvirket ved overtrædelsen, såfremt de forsætligt eller uagtsomt overtræder bestemmelserne i traktatens artikel 81, stk. 1, eller artikel 86. 4
Ja, i et begrænset antal tilfælde er Kommissionen nået op på dette loft. I de pågældende sager har de nedsættelser, der blev givet i henhold til samarbejdsmeddelelsen, dog generelt bevirket, at maksimumbøderne derefter blev reduceret. Procedurereglerne for kartelundersøgelser er de standardregler, der gælder for alle konkurrencesager i henhold til den ovennævnte forordning 17/62. Alle beslutninger i kartelsager kan indbringes for Førsteinstansretten og derefter for EF-Domstolen. Kommissionens beslutninger er således underlagt indgående domstolsprøvelse ved EU-domstolene, der har fuld beføjelse til at nedsætte eller forhøje bøder. Nej, virksomhederne behøver ikke at betale deres bøde omgående, hvis de indbringer sagen til Førsteinstansretten. Men i så fald skal de give Kommissionen en bankgaranti, der dækker både selve bødebeløbet og renterne. 5
ADM 47.3 Ajinomoto 28.3 Kyowa 13.2 Cheil 12.2 Sewon 8.9 SGL Carbon AG 80.2 UCAR International Inc 50.4 VAW Aluminium AG 11.6 SDK (Showa Denko K.K) 17.4 Tokai Carbon Co.Ltd. 24.5 Nippon Carbon Co.Ltd. 12.2 SEC Corporation 12.2 C/G (Carbide Graphite Group 10.3 SAS 39.375 Maersk Air 13.125 Akzo Nobel N.V.( ) 9 (vitamin A) (vitamin B2) Archer Daniels Midland Company Inc. (ADM) 10.13 Avebe B.A. ( ) 3.6 Fujisawa Pharmaceutical Company Ltd. 3.6 Jungbunzlauer AG 20.4 Roquettes Frères S.A. 10.8 Hoffmann La Roche 85.5 BASF 46.17 Aventis 0 Hoffmann La Roche 42 6
(vitamin B5) (vitamin C) (vitamin D3) (vitamin E) (Beta Carotene) (Carotinoids) BASF 18.9 Takeda 8.78 Hoffmann La Roche 54 BASF 34.02 Daiichi 23.4 Hoffmann La Roche 65.25 BASF 14.68 Merck 9.24 Takeda 28.28 Hoffmann La Roche 21 BASF 7.56 Aventis 5.04 Solvay 9.1 Hoffmann La Roche 99.75 Aventis 0 BASF 89.78 Eisai 13.23 Hoffmann La Roche 48 BASF 43.2 Hoffmann La Roche 46.5 BASF 41.85 Haarmann & Reimer Corp. 14.22 7
Bilateral cartel Private Label cartel Hoffmann La Roche 63.5 Archer Daniels Midland Company Inc 39.69 Jungbunzlauer AG 17.64 Cerestar Bioproducts B.V. 0.17 Brasserie de Luxembourg Mousel-Diekierch SA SA Brasserie Nationale- Bofferding 0 0.4 Brasserie de Wiltz 0.024 Brasserie Battin 0.024 Interbrew 45.675 Alken-Maes/Danone 44.043 Interbrew 0.812 Alken-Maes 0.585 Haacht 0.27 Martens 0.27 Commerz Bank AG 28 Dresdner Bank AG 28 Bayerische Hypo- und Vereinsbank AG 28 Deutsche Verkehrsbank AG 14 Vereins- und Westbank AG 2.8 Britannia Alloys & Chemicals Limited Dr. Hans Heubach GmbH & Co. KG 3.37 3.78 James M. Brown Limited 0.94 Société Nouvelle des Couleurs Zinciques S.A. 1.53 Trident Alloys Limited 1.98 Waardals Kjemiske 0.35 8
Fabrikker A/S Arjo Wiggins Appleton Plc (AWA) Papierfabrik August Koehler AG 184.27 33.07 Zanders Feinpapiere AG 29.76 Bolloré SA 22.68 Mitsubishi HiTech Papers Bielefeld GmbH 21.24 Torraspapel SA 14.17 Papeteries Mougeot SA 3.64 Distribuidora Vizcaina de Papeles S.L. 1.75 Carrs Paper Ltd 1.57 Papelera Guipozcoana de Zicunaga SA Sappi Limited 0 1.54 *fines reduced by Court judgments 2001 Vitamins 855.22 2001 Carbonless Paper 313.69 1998 TACA 272.940 2001 Graphite Electrodes 218.8 2001 Citric Acid 135.22 1994 Cartonboard* 119.38 2000 Amino acids (Lysine) 109.990 1994 Cement* 109.335 2001 German Bank Charges 100.8 1999 Seamless steel tubes 99 1998 Preinsulated pipes 92.21 2001 Belgian breweries 91.655 1994 Steel beams* 79.550 1986 Polypropylene* 67.850 2001 Sodium Gluconate 57.53 2001 SAS/Maersk Air 53 1998 British Sugar* 48.8 9