Caritas Nyt Danmark # 1 MARTS 2014 NYHEDSBLAD FOR CARITAS DANMARK LANDBRUG SOM LØSNING FASTEINDSAMLING 2014 CARITAS NYT 2012 2 1
Caritas Danmark R#1 CARITAS NYT BRANDTOMTEN INDHOLD Ansvarshavende: Jann Sjursen Redaktør: Toke Nyborg - tny@caritas.dk Grafisk design og layout: Nanna Ørsted Korrektur: Marianne Lipka Papir: 90g matt. DETTE NUMMER Caritas Nyt#1 - marts 2014 Tryk oplag: 3200 ISSN: 13978578 Forsidebillede: Toke F. Nyborg UDGIVELSE Caritas Nyt udkommer fem gange om året. Caritas Nyt fremsendes til de, der har givet et bidrag til Caritas arbejde indenfor det sidste år og til samarbejdspartnere. Næste nummer udkommer april 2014 Adresseændring eller afmelding: ssm@caritas.dk eller tlf: 38180000 UDGIVER Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, 3 1610 København V. E-mail: caritas@caritas.dk Generalsekretær: Jann Sjursen Bestyrelsesformand: Christa Bonde Flere oplysninger om Caritas Danmark og kontaktinfo på ansatte finder du på www.caritas.dk Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager. Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI) - Den katolske Kirkes humanitære organisation for udvikling og nødhjælp. 164 nationale Caritas-organisationer er medlem af CI, som hermed er et af verdens største humanitære netværk. Kære læser, En eksplosionsagtig brand i begyndelsen af året betød, at over 500 flygtninge mistede deres hjem i flygtningelejren Mae La i Thailand. 100 burmesiske familier blev med et hjemløse. Da jeg besøgte lejren i januar, var genopbygningen dog i gang. På brandtomten havde der ligget en kostskole for omkring 25 flygtningebørn, som var uden forældre i lejren. De var som alle andre skræmt af branden. Christa Bonde, Christian Noval og jeg mødte dem på brandtomten, hvor de før havde haft deres skole og hjem. De havde kun et stort ønske: Vil I ikke bede med og for os? De kunne have bedt om så meget andet, tænkte jeg efterfølgende. Men de bad kun om dette ene, som vi jo umiddelbart kunne forene os om der på brandtomten. Gud er den der genopbygger og heler det fortabte og sørgende menneske. I Ham kan vi finde tryghed på brandtomten i vort eget liv- og glæde i livet. Flygtningebørn fra Myanmar eller voksne fra Danmark. Fastetiden er en anledning til gennem bøn at bede Gud om at gribe ind i verden og bringe lindring til mennesker i nød og bruge dig og mig til at hjælpe konkret. Som du kan læse om i dette nummer af Caritas Nyt, har vi i fastetiden mulighed for at gøre hjælpen konkret i forhold til mennesker i Uganda og bringe glæde. Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas 4 MIDT I EN MANGFOLDIGHED Sylvie Dauzat fortæller om hendes rolle som sognerepræsentant, fællesskabstanken og mangfoldigheden på Nørrebro. 10 REJSE TIL ORIENTEN Caritas' formand har netop besøgt Myanmar og Thailand. Hun beretter her om mødet med en virkelighed, som ligger langt fra Danmark og det daglige arbejde som skoleleder. 12 EN ILDSJÆL I ANDESBJERGENE Portræt af Reberto Huallpayunca, som laver radio for højlandsindianerne i Peru. 14 FLYGTNINGE I ØJENHØJDE Tidligere udviklingsminister, Rasmus Helveg Petersen, er imponeret over Caritas' nødhjælpsindsats efter besøg i Jordan. 16 TRE MÅNEDER EFTER HAIYAN Genopbygningen af Filippinerne er i fuld gang, mens den humanitære indsats fortsætter med danske midler. 18 KORT NYT LANDBRUG SOM LØSNING Landbrug kan løfte Uganda ud af fattigdom, men bønderne står over for store udfordringer. Klimaændringer og manglende ressourcer gør det svært for familierne at leve af landbruget. En forbedring af bøndernes landbrugsproduktion er derfor afgørende for udviklingen i landområderne. Det arbejder Caritas målrettet på. SIDE 6-9 www.facebook.com/caritasdk 2 CARITAS NYT 2014 2012 1 32 CARITAS NYT 2012 2014 12 3 3
» VERDENS INTERVIEW BEDSTE NYHEDER [Tekst & foto: Toke F. Nyborg] Sylvie Dauzat på 58 er sognerepræsentant for Caritas på Nørrebro. Det har hun været i snart tre år, og hun nyder rollen som repræsentant for en organisation, hun har kendt hele sit liv. Sylvie er selv katolik og har været det siden barnsben, og det var derfor kun naturligt at engagere sig i Sakramentskirken. Hun hører egentlig til et andet sogn, men kirkens mangfoldighed tiltaler Sylvie, som oprindeligt kommer fra Frankrig. Det var dog ikke givet fra starten, at hun skulle engagere sig i velgørende arbejde for Caritas. Det var mere en tilfældighed, som Sylvie selv udtrykker det på sin egen stille facon: Jeg vidste ikke, hvad rollen som sognerepræsentant indebar, men jeg syntes, det lød spændende. Så da muligheden bød sig, slog jeg til, fortæller hun. Og Sylvie har ikke fortrudt sin beslutning. STÆRKT FÆLLESSKAB Repræsentantskabet har bådet givet nye venskaber og betyder, at Sylvie i dag kender sig selv bedre: Jeg har lært at tage initiativ og dele opgaver med andre og samtidig vise, når jeg har brug for hjælp. Hvis der er en, som altid har styr på det hele, er det jo ikke motiverende for andre at være med i en gruppe. De kirkelige initiativer er fælles projekter, forklare Sylvie. Og netop fællesskabstanken er omdrejningspunkt for Sylvies virke som sognerepræsentant: Vi er gode til at bakke hinanden op, give plads og udnytte hinandens styrker og forskelligheder. Hver især brænder vi for sagen og for at gøre en forskel, og vi gør det med de ressourcer og midler, vi har til rådighed. Sakramentskirken afspejler Kirken på verdensplan, og denne mangfoldighed giver plads til alle. I et sådan miljø spirer nye initiativer, fortæller hun, og henviser blandt andet til sidste års støttekoncert til fordel for Filippinerne, som kirkens engelsksprogede menighed arrangerede. VELBESØGTE LOPPEMARKEDER Sylvie selv har taget initiativ til Sakramentskirkens efterhånden velbesøgte loppemarkeder, som de sidste tre år er blevet afholdt i skolegården bag Sankt Ansgars Skole på Nørrebro: Sidste år måtte vi åbne dørene en halv time før, fordi folk stod og ventede udenfor. Det giver en god følelse, når man ser et projekt lykkes, smiler Sylvie. 50.000 kroner har loppe-projekterne indbragt Caritas. Men der ligger også hårdt arbejde bag. Der skal annonceres, omdeles flyers og designes banner, ligesom de mange genstande, som privatpersoner donerer, skal sorteres, og selve arrangementet skal tilrettelægges. Omfanget af loppemarkederne har affødt en Caritas-gruppe med ti medlemmer, som blandt andet bistår med PR-arbejde, indsamling og sortering af genbrugsting. Det er en kæmpe hjælp: Loppemarkederne ville simpelthen ikke kunne lade sig gøre, hvis det ikke var for fællesskabet. Vi har fået stor opbakning fra andre kirker, som donerer genbrugsting, og vi får også hjælp fra sekulære institutioner, så tingene hober sig op, smiler Sylvie og tænker tilbage på det første år, hvor hjemmet på Frederiksberg, blev brugt til opbevaring af de indsamlede genbrugsting. Det efterlod ikke meget plads til den lille familie på tre. FØLELSE AF SAMHØRIGHED Loppearrangementerne efterlader heller ikke meget tid, for det kræver mange timer at stable et loppemarked på benene. Når Sylvie ikke arbejder som socialpædagog i et vikarbureau, går det meste af fritiden derfor med Kirken. Alligevel kan hun varmt anbefale andre at blive sognerepræsentanter: Jeg vil gerne opfordre andre til at blive sognerepræsentant. Det at være en del af et fælles projekt giver en stærk følelse af samhørighed og har helt klart styrket min tro, slutter Sylvie. MIDT I EN MANGFOLDIGHED På det multikulturelle Nørrebro er der opbakning til den katolske menighed og dens indsamlinger til fordel for Caritas ikke mindst på grund af Kirkens mangfoldighed og frivillige ildsjæle 4 CARITAS NYT 2014 2012 1 2 CARITAS NYT 2012 2014 12 5
» LANDBRUG SOM LØSNING»» FASTEINDSAMLING Fastemidlerne støtter lokale landbrugsinitiativer i Uganda, som skal løfte fattige familier ud af fattigdom. Gennem landbrugstræning, organisering og adgang til billig såsæd forbedres familiernes produktion og derved deres indtjening. SPIRENDE HÅB I UGANDA Landbrug kan løfte Uganda ud af fattigdom, men bønderne står over for store udfordringer, hvis de skal leve af høsten [Tekst & foto: Toke F. Nyborg ] Landbruget spiller en central rolle for Ugandas befolkning og for landets udvikling. Mere end 90 procent af befolkningen bor på landet. De er mere eller mindre direkte afhængige af landbrugsproduktionen. Men klimaforandringer i form af tørke og manglende nedbør er ofte skyld i ringe høstudbytte, ligesom jordens ringe beskaffenhed eller manglende ressourcer til at udnytte jorden, gør det svært for familierne at leve af landbruget: Hver tredje ugander lever i dag under fattigdomsgrænsen, mens knap 70 procent af befolkningen i den nordøstlige region, Soroti, lever i absolut fattigdom. En forbedring af bøndernes landbrugsproduktion er derfor afgørende for udviklingen i landområderne, forklarer programkoordinator i Caritas, Maj Forum. Det vil både bidrage til at opfylde FN s 2015 Mål om at afskaffe fattigdom og sult, og det vil skabe større indkomst og social sikkerhed for landbefolkningen, som vil forplante sig til hele det lokale samfund og støtte såvel uddannelse som sundhed og erhvervsstruktur, lægger hun til. Samtidig er det en vækst, som med garanti kommer de fattigste til gode og sikrer, at pengene bliver dér, hvor de gør mest gavn. Caritas har iværksat en række langsigtede landbrugsinitiativer i Uganda, som skal hjælpe familier ud af fattigdom. Målet er at hjælpe bønder med at gå fra subsistenslandbrug - hvor man kun forsyner sig selv - til at kunne afsætte en del af deres landbrugsvarer kommercielt, og således dække andre leveomkostninger. HVAD GÅR DIT STØTTEBIDRAG TIL? Caritas samarbejder med den lokale paraplyorganisation, CAPCA, som har flere Caritasmedlemmer. CAPCA støtter udviklingen af bæredygtige landbrug med henblik på at give bønderne større fødevaresikkerhed og mulighed for at skabe sig en indtjening. Gennem landbrugstræning, hjælp til organisering og adgang til billig såsæd forbedres bøndernes produktion og derved familiernes mulighed for at bryde ud af fattigdom. Størstedelen af indtægterne fra salg af afgrøder betaler børnenes skolegang, medicin og andre basale fornødenheder. Udviklingen af landbrug bidrager således til lokaludvikling og giver spirende håb i det østafrikanske land: Vi kan se, det virker. I flere landsbyer har bønderne forøget deres produktion og levestandarten er radikalt forbedret. Det arbejde skal styrkes, så endnu flere familier kan løftes ud af fattigdom, forklarer Maj Forum. SÅDAN HJÆLPER DU Du kan hjælpe bønder i Uganda ved at bidrage til Caritas langsigtede arbejde med bæredygtig landbrugsudvikling. Se mere på www.caritas.dk. Du kan også støtte over SMS eller via netbank. BANK Registreringsnummer: 2191 Kontonummer: 3487254516 SMS Send BISTAND til 1231 og støt med 150 kroner 6 CARITAS NYT 2014 2012 1 2 CARITAS NYT 2012 2014 12 7
» LANDBRUG SOM LØSNING Ocura John Albert kan idag sende sine børn i skole takket været et effektiv landbrug NÅR DRØMMEN OM EN UDDANNELSE BESTEMMES AF HØSTEN! Ocura slider i marken fra solopgang til solnedgang. Der skal tjenes mange penge, hvis alle hans børn skal i skole. I Uganda er skolegang hverken gratis eller en selvfølge. Der skal betales skolepenge, skoleuniform og skolebøger I Uganda er det obligatorisk at bruge skoleuniform. Har du ikke en uniform, lukker læreren dig ikke ind i klassen. Det har ikke alle råd til.mange børn kommer derfor ikke i skole. De må i stedet blive hjemme og arbejde i marken. [Tekst & foto: toke f. nyborg] Det er tidlig morgen i Gweri en landsby i det nordøstlige Uganda. Røgen siver lige så stille ud af de lerklinede hytter. Der er ved at komme liv i landsbyen. Et par piger er på vej efter vand. De slentrer stoisk henover bushen med retning mod brønden. Solen slipper hurtig grebet i horisonten og begynder sin vandring over himlen. Mændene skal skynde sig i marken, inden det bliver for varmt. Uganda ligger ved ækvator, og solen brænder unådigt ned over bushen ved middagstid. EN HAKKE TIL SYV FODBOLDBANER Ocura John Albert har allerede slænget sin hakke over skulderen. Der skal luges i dag. Ocura har fem hektar jord, hvor han dyrker kassava, hirse, kartofler samt lidt grøntsager. Fem hektar svarer til syv fodboldbaner, så det er hårdt arbejde, når man kun har en hakke. Ocura er 51 år, men slider i marken fra solopgang til solnedgang - hver dag. Også i weekenden. Der skal tjenes mange penge, hvis alle hans børn skal i skole. I Uganda er skolegang hverken gratis eller en selvfølge. Der skal betales skolepenge, skoleuniform og skolebøger: Min ældste søn har netop færdiggjort teknisk skole, hvor han har studeret landbrug, smiler Ocura stolt og svinger hakken. Han har selv gået fem år i skole. Hans kone har aldrig fået en uddannelse. Men de er begge fast besluttede på at give deres børn en bedre fremtid: Det meste af det jeg tjener ved at sælge afgrøder på markedet, bruger jeg på mine børn. Det er dyrt at købe skolebøger og skoleuniformer, men de skal ikke ende som mig uden uddannelse, forklarer Ocura. Han ser sit hårde slid i marken, som en investering i fremtiden. Når hans børn er færdiguddannede, kan de hjælpe familien økonomisk og være med til at uddanne de andre fra landsbyen. KASSAVA FINANSIERER SKOLEGANG Ocura har stadig tre små drenge og en lille pige i folkeskolen, så der skal arbejdes hårdt, når han både skal brødføde familien og betale børnenes skolegang. Når der er brug for penge til foreksempel medicin eller skolebøger, sælger han si- ne afgrøder på det lokale marked. For 15 kilo kassava kan Ocura få ti kroner. Så der skal høstes mange kilo kassava, når Ocura skal betale næsten 200 kroner om måneden i skolepenge: Når høsten er god, tjener jeg godt, men det afhænger af vejret. Hvis høsten er mager, er der kun penge til basale fornødenheder som sukker, sæbe og lampeolie. Så kan mine børn ikke komme i skole, fortæller han. FREMTIDSSIKRING Ocura tjener i dag så godt på sit lille landbrug, at han har kunnet købe en ko, som allerede har avlet fire tyre og en kvie. Kvien har endda fået en lille kalv. Ocura har solgt de tre tyre. Det har betydet, at hans børn indtil videre kan blive i skolen resten af året. Han er glad for, at Caritas har hjulpet med at gøre hans lille landbrug mere effektivt: Havde det ikke været for Caritas, ville mine børn ikke være i skole, smiler han. 8 CARITAS NYT 2014 2012 1 2 CARITAS NYT 2012 2014 12 9
» REJSEBERETNING KLÆDT PÅ TIL BESTYRELSESARBEJDET Christa Bonde, formand for Caritas, er netop hjemvendt fra en orienteringsrejse for Caritas til Myanmar og Thailand. Formanden fortæller her om mødet med en virkelighed, som ligger langt fra Danmark og det daglige arbejde som skoleleder Bestyrelsesformand,Christa Bonde, møder burmesiske flygtninge i Thailand [Tekst: Christa Bonde. Foto: Jann Sjursen] I januar rejste jeg sammen med bestyrelsesmedlem, Christian Noval, til Thailand og Myanmar. Vi skulle opleve Caritas udviklings- og nødhjælpsarbejde på tæt hold. Det skal alle bestyrelsesmedlemmer i løbet af deres fireårige valgperiode, for det er vigtigt, at vi som ledelse til stadighed får en større indsigt i det, vi skal træffe beslutninger om. Vi valgte Asien. Primært fordi Caritas arbejder med både udvikling og nødhjælp i regionen, men også for at orientere os om situationen i Myanmar, som er nyt programsamarbejdsland. Første stop på orienteringsrejsen var Bangkok. KAN VI VENDE HJEM? I Thailand besøgte vi fire af de ni flygtningelejre, som Caritas støtter gennem sit humanitære arbejde. Mellem 120.000-140.000 flygtninge fra Myanmar opholder sig i lejrene. Der er ingen tvivl om, at de har haft en hård skæbne, men den hjælp, der bliver ydet af Caritas samarbejdspartner COERR, er både professionel og langsigtet. På vores tur rundt i lejrene fik jeg mulighed for at tale med flere af flygtningene. Nogle har boet i lejrene i mere end 15 år! De vil egentlig gerne vende hjem til Myanmar, men de fleste tvivler på, at den nye civilregering har formået at skabe fred militæret sidder trods alt sta- dig på magten. Og hvad er der at komme hjem til, når andre har overtaget ens jord, eller den ikke kan dyrkes på grund af landminer? Så i praksis er der ikke mange, der lige nu tror på en fremtid i Myanmar. BØNDER SPARER SIG UD AF FATTIGDOM I Myanmar besøgte vi en række selvhjælpsgrupper, hvor bønderne i fællesskab sparer op og låner ud til hinanden. Det giver bønderne adgang til billig kapital, som er nødvendig for udviklingen af effektive landbrug og i sidste ende bekæmpelse af fattigdom. Det er Caritas lokale partner, KMSS, som har etableret grupperne. Det var meget opløftende at se, hvordan spare-lånegrupperne har været med til at forbedre landsbrugsproduktion og øge indtjeningen. Flere grupper planlægger endda at begynde små lokale udviklingsprojekter, som skal komme hele landsbyen til gode. Så der er faktisk håb for fremtiden i landet. FREDELIG SAMEKSISTENS OG LIGERET Vi fik også mulighed for at drøfte den generelle situation i Myanmar med ærkebiskoppen i Yangon, Charles Bo, der ovenikøbet inviterede på middag. Det altoverskyggende emne var fred og muligheden for fredelig sameksistens og ligeret for alle folkegrupper i Myanmar. Der er fortsat kampe i Myanmar, og de steder, hvor der er ikke er kampe, er freden skrøbelig. Men som ærkebiskoppen udtrykte det: Det er ikke muligt at vende tilbage eller foretage en kovending på vejen frem mod fred og demokrati i Myanmar. Vejen er simpelthen for smal til at foretage en kovending (et Uturn)!! HJÆLP TIL SELVHJÆLP Det var berigende at opleve, hvor meget hjælp til selvhjælp kan gavne, og hvorledes bønderne selv på utallige måder bidrager til at forbedre deres eget liv og bruger den håndsrækning, de får fra Caritas Danmark. Jeg har fået en langt større indsigt i det arbejde, som Caritas udfører både i forhold til den langsigtede udviklingsindsats i Myanmar og den humanitære hjælp til burmesiske flygtninge i Thailand. Og sidst, men ikke mindst, lovede jeg at viderebringe en stor tak til alle, som gennem Caritas Danmark har støttet udviklings- og nødhjælpsarbejdet i Asien. Støtten gavner! Og jeg kommer gerne på besøg i sognene m.v. og fortæller om hvorfor. BISPEDØMMETS FASTEINDSAMLING Caritas gennemfører årets fasteindsamling på vegne af Bispedømmet København. Derfor retter Biskop Czeslaw også en direkte appel om støtte: Fastetiden skal først og fremmest bringe os tættere på Gud og hjælpe os med at løsne bindinger til materielle goder. Men afsavn skal også skærpe vor opmærksomhed på vor næstes nød. Som katolikker er det naturligt, at vor fælles fasteindsats sker ved at støtte Caritas indsamling. Fastetiden begynder askeonsdag den 5. marts og varer til langfredag den 18. april. Caritas har udsendt plakater og sparebøsser til sognene og de katolske skoler. Se mere på caritas.dk, hvor du også finder Pave Frans Fastebudskab. 10 CARITAS NYT 2014 2012 1 2 CARITAS NYT 2012 2014 12 11
» PORTRÆT KORT OM PROJEKTET En ildsjæl i Andesbjergene Det var alt fra kommunens meddelelser og nu til musikønskerne, lyder det lørdag formiddag på den quechua-sprogede radiokanal AM 1460. Radiotekniker Reberto Huallpayunca sætter en traditionel cueca-melodi på og tager hovedtelefonerne af, så han kan fortælle om sit arbejde [Tekst og Foto: Ann-Christina Gamillscheg] Siden 2002 har bjergkommunen Marcapata - ikke langt fra den gamle inka-hovedstad Cusco - haft sin egen radiostation, udelukkende transmitteret på quechua - Perus største oprindelige sprog. Radiostationen hedder Radio Pachatusan og hører under sognet. Men udover jævnligt at dække kateketiske emner sendes også et bredt program med musikønsker, lokale og nationale nyheder, miljøoplysning m.v. Radioen er et vigtigt initiativ i lokalsamfundet til kommunikation og oplysning om begivenheder og temaer til yderområder, der ellers lever afskåret fra omverdenen. Med små batteridrevne radioer kan bjergbønderne og deres familier følge med i, hvad der sker i verden, mens de vogter lamaer, henter vand eller laver mad over bål i deres hytter på Andesbjergenes skråninger. KULTURBEVARELSE 42-årige Reberto går op i sin rolle som lokal presse med liv og sjæl. Via et netværk af indianske kommunikatorer udveksler han historier og nyheder over mobiltelefonen. Reberto har dog også en anden dagsorden med sit arbejde på radioen; Han ønsker at bevare quechua-kulturen - et ønske som er vokset ud af mange, lange samtaler med den danske jesuitterpræst Peter Tantholt Hansen, da han levede i Marcapata. Reberto ser kommunikation på quechua-sproget, som en vigtig strategi i bevarelsen af lokal kultur og traditioner. Med den nye inter-oceaniske landevej der går direkte igennem Marcapata, mobiltelefoner og bedre elektricitetsdækning er byen trådt ind i en helt ny tid. Det giver muligheder for hidtil uset økonomisk udvikling i området, men udgør også en fare for regionens kulturelle rigdomme, som risikerer at forsvinde. DE SIDSTE INKAER Inden for Radio Pachatusans rækkevidde bor for eksempel Q eros-folket, der først blev fundet af antropologer i 1950 erne. De kaldes de sidste inkaer og er udnævnt som kulturskat for Peru. De har en lang fortid og en barsk nutid med diskriminering og marginalisering og lever stadig uden de mest basale goder som elektricitet, rent vand, sygepleje, og fødevaresikkerhed. Overgangen fra et isoleret hyrdeliv i bjergene til mere kontakt med pengeøkomien er vanskelig, og deres helt særegne ritualer, traditioner, historier, sange osv. er i fare for at blive glemt. Reberto forsøger derfor at få samlet, dokumenteret og udsendt så meget kulturelt materiale som muligt, inden det er for sent: Vores børn og børnebørn skal også kende den rigdom, de er en del af, slutter han samtalen, inden han sætter det næste musikønske på. Da Peter Tantholt Hansen S.J. døde 83 år gammel i juli 2010, efterlod han et livsværk af projekter, opbygget igennem 30 år i sognet Marcapata i Perus Andesbjerge. Sammen med sine medarbejdere ønskede Peter Tantholt Hansen at forbedre levevilkårene for fattige, udsatte og diskriminerede højlandsindianere - både med konkret hjælp til en bedre hverdag og gennem forskellige initiativer til styrkelse af fattiges selvværd og position i forhold til myndighederne. Foreningen Associación Artesania Pachatusan kører en række af initiativerne videre sammen med den nye sognepræst Padre Antonio S.J: - Et kunsthåndværkscenter med strikkeværksted, keramikværksted og vævestue har holdt produktionen ved lige siden 1992. 36 personer (flest kvinder) er involveret i forarbejdning af lokale råvarer til produkter af høj kvalitet, som sælges i en særlig fair-trade butik i Cuzco. - Skolebespisningen har siden 1998 tilbudt en madordning for skoleelever, der kommer gående til skolen fra de fattige bjerglandsbyer. 170 børn får serveret morgenmad og frokost for et symbolsk beløb eller betaling i form af afgrøder. - På Hansens Bondegård dyrker danske Elin Hansen frugt, grøntsager, grise og høns til skolebespisningen. - Desuden Radio Pachatusan, skolebibliotek samt tandplejeklinik. 12 CARITAS NYT 2014 2012 1 2 CARITAS NYT 2012 2014 12 13
» FLYGTNINGEHJÆLP Programkoordinator i Caritas, Kimi H. Pedersen, er arabisk talende og oversatte for Rasmus Helveg Petersen Syriske flygtninge registreres på Caritas-drevet flygtninge-center i Jordan Mens ministeren var på hjemmebesøg fik generalsekretær Jann Sjursen sig en snak med syriske flygtninge på gade I ØJENHØJDE MED FLYGTNINGE FRA SYRIEN [Tekst: Jann Sjursen. Fotos: Murad Saidawi] Forhenværende udviklingsminister, Rasmus Helveg Petersen, besøgte Caritas-projekt i Jordan for syriske flygtninge Udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen besøgte en syrisk flygtningefamilie i Mafraq i Jordan i januar. Under stort sikkerhedsopbud, men stort set alene med familien, fik han siddende på gulvet en førstehåndsberetning om, hvad et vil sige at være syrisk flygtning i Jordan. FLYGTEDE FRA HOMS Det blev til et møde med Rouweida, der er midt i trediverne og har seks børn i alderen fra 2 til 13 år. Hun flygtede sammen med sin familie fra Homs og kom til Jordan i marts 2012. Familien lejer en gammel bygning, som tidligere husede en institution. Hjælpen fra Caritas Danmark har bl.a. betydet, at de har fået køkkengrej og hygiejneartikler samt tæpper og varmeapparat til vinteren. Ministerens besøg var et led i en større rundrejse, der i første omgang betød deltagelse i en international konference i Kuwait, hvor ministeren gav tilsagn om dansk støtte på kr. 200 mio. til de syriske flygtninge. Dernæst fulgte besøg i både Libanon og Jordan, hvor Rasmus Helveg Petersen nærmest blev bombarderet med indtryk fra syriske flygtninge: VI SKAL LINDRE SMERTEN Jeg mødte mennesker, der lige var sluppet ud af Syrien. De var tydeligvis chokerede, rystede og apatiske. Men jeg så også, hvor meget vi med vores hjælp kan hjælpe de mennesker. Ikke bare med vand, mad og tag over hovedet. Men også med at komme videre i livet. Ministeren gav således udtryk for, at vi skal lindre smerten for masseflugtens ofre. I Jordan besøgte ministeren verdens største flygtningelejr, Za atari, som huser mere end 125.000 flygtninge! Det er rigtig mange flygtninge, og så i én lejr. Ikke desto mindre så lever langt de fleste (75 % af i alt knap 600.000) syriske flygtninge i Jordan uden for lejrene. Derfor er det helt afgørende, at der lokalt er et hjælpeapparat på plads. OVER 1000 FRIVILLIGE Her er Caritas Jordans arbejde med støtte fra Danmark helt unikt, da organisationen har lokale hjælpecentre over hele Jordan samt en professionel organisation med inddragelse af over 1000 frivillige. Så ministeren var imponeret over det, han havde set, da han tog afsked. Han havde oplevet, hvordan en kirkelig organisation hurtigt kan levere, fordi alle midler tages i brug også de kirkelige faciliteter som i Mafraq. Og for alt det arbejde sagde ministeren tak til ikke mindst Caritas Jordan. 14 CARITAS NYT 2014 2012 1 2 CARITAS NYT 2012 2014 12 15
»» NØDHJÆLP KATASTROFEHJÆLP FILIPPINERNE 3 MÅNEDER EFTER TYFONEN HAIYAN Genopbygningen af Filippinerne er i fuld gang, men flere områder er så svært beskadiget, at lokalbefolkningen stadig har brug for hjælp. Den humanitære indsats fortsætter derfor - blandt andet med midler indsamlet i Danmark [Tekst: Toke F. Nyborg. Foto: Caritas Internationalis] Sidste efterår gik tyfonen Haiyan i land i Filippinerne, hvor den ødelagde store dele af ø-staten og drev millioner fra hus og hjem. Tyfonen betegnes som den værste i landets historie, og de mange ødelagte bygninger, som møder de udsendte nødhjælpsarbejdere, vidner om tyfonens kræfter. Gennem økonomisk støtte og et kæmpe frivilligt engagement samlede Caritas i ugerne efter katastrofen næsten en halv million kroner ind til de katastroferamte familier. Skoleelever afholdt loppemarkeder, Sakramentskirken på Nørrebro arrangerede støttekoncert, og katolikker i tusindvis gav donationer til Caritas humanitære indsats i Filippinerne. PENGENE ER UDE AT ARBEJDE De indsamlede midler er overført til Caritas Filippinerne, som fortsat gør deres bedste for at bringe lindring til de mange berørte familier. 1,5 millioner filippinere har mistet deres hjem, og i de værst ramte egne af Filippinerne er hele områder jævnet med jorden. Det fortæller kommunikationsmedarbejder i Caritas Internationalis, Patrick Nicholson, som befinder sig på øen Leyte, der blev særlig hårdt ramt af tyfonen: Caritas deltager i forreste række i nødhjælpsarbejdet og støtter Kirkens indsats. I løbet af de første måneder har flere hundrede tusinde filippinere fået hjælp i form af mad, husly, rent vand, hygiejneudstyr, værktøj, latriner og cash-for-work-ordninger. Eftervirkningerne er stadig tydelige. I miles omkreds ses forvredne ståldragere, væltede træer og ødelagte huse, lægger han til. Caritas-netværket fortsætter derfor den humanitære hjælpeindsats en tid endnu, mens hovedkontoret i Rom er ved at planlægge en ny appel med mere fokus på genopbygning. OPTIMISME Genopbygningsplanen forventes klar i marts og vil sandsynligvis køre videre til december 2014. Det vurderer Patrick, som sammenligner ødelæggelserne i Filippinerne med jordskælvet, som ramte Haiti i 2010: Ødelæggelserne i nogle områder er så omfattende, at genopbygningsarbejdet vil tage mange år, men understreger også, at det ikke kun er elendighed, som møder nødhjælpsarbejderne: Øen summer af aktivitet og optimisme. Huse genopbygges, væltede træer fjernes og bulldozere rydder op i murbrokkerne. Det er bemærkelsesværdigt at se, med hvilken energi og beslutsomhed filippinerne genopbygger deres liv, beretter han. NØDHJÆLP I FRONTLINJEN Caritas Filippinerne har foreløbig uddelt 90.000 nødhjælpspakker bestående af ris, mens Caritas-organisationer fra USA, Tyskland, Schweiz og Østrig har hjulpet familierne med presenninger, hygiejnesæt, byggemateriale, vandtanke og mad. Og hjælpen har ikke kun nået de tilgængelige egne af landet. I små fiskebåde er Caritas nået frem til hundredevis af isolerede familier. Pablio Elliut, som bor på øen Hilantagan, fortæller: Caritas har bragt os ris, spande, søm, sardiner, sæbe, shampoo, hamre, save og presenninger. Det hele hjælper os meget. Presenningerne giver os midlertidig ly, mens vi genopbygger vores huse. Folk her er lykkelige for at have modtaget alle disse ting. NØDHJÆLP UDDELES AF FRIVILLIG Den store Caritas-indsats er i høj grad båret af frivillige kræfter og mange ville ikke have fået hjælp, hvis det ikke var for den hær af frivillige, som i døgndrift har pakket og uddelt nødhjælp. 17-årige Jasper er én af de frivillige, som har meldt sig under fanerne hos Caritas Filippinerne i byen Palo: Når vi uddeler hjælp, råber folk. Ikke fordi de er vrede, men af glæde. De er lettede over, at der stadig er nogen, som bekymrer sig om dem, fortæller den unge dreng og fortsætter sin talestrøm: De fleste frivillige er selv blevet ramt af tyfonens ødelæggelser, men vi hjælper alligevel. Det er virkelig sandt, at når nogen har brug for hjælp, så vil Guds forsyn være med dem. I vil altid være med i vore bønner. 16 CARITAS NYT 2014 2012 1 2 CARITAS NYT 2012 2014 12 17
» KORT NYT DANMARKS INDSAMLING: CARITAS FÅR 1,5 MILLIONER Lørdag den 1. februar kulminerede hele Danmarks indsamling i et stort tilrettelagt TV-show på DR1. Louise Wolff og Nikolaj Koppel stod i spidsen for showet, som under overskriften når mor mangler satte fokus på konsekvenserne for de mange børn, der må vokse op uden deres mor i nogle af verdens fattigste områder. Caritas kunne for første gang søge om del af de indsamlede midler. Det sker efter flere års dialog mellem Caritas og Danmarks Radio omkring objektive kriterier for, hvem der kan deltage i DRs forskellige indsamlinger. Caritas har siden 2010 klaget til Danmarks Radio over manglende bredde i Danmarks Indsamling og i DR s andre indsamlinger. De deltagende organisationer bør i følge Caritas afspejle den alsidighed og mangfoldighed, som kendetegner det danske civilsamfund. Det er trods alt alle lyttere og seere, der betaler licens. I alt blev der indsamlet 87 millioner koner, hvoraf Caritas får 1,5 millioner kroner. De øremærkes hjælp til forældreløse børn i Zimbabwe. MINISTRE KOMMER OG GÅR Det norske pengemagasin Kapital placerer Caritas Norge på en flot tredjeplads, når det kommer til forvaltning af indsamlede midler. 88 procent af indsamlede midler når de fattige og nødlidende. Generalsekretær i Caritas Norge, Martha Rubiano Skretteberg er tilfreds med resultatet: Udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen kom pludselig på banen, da Christian Friis Bach valgte at gå af som minister sidste år. Men ligeså hurtig han kom, gik han igen. Det skete efter knap to måneder i forbindelse med regeringsomdannelsen i januar, hvor Rasmus Helveg Petersen blev Klima- og Energiminister, og Udviklingsministeren kom til at hedde Mogens Jensen. Han bestrider tilmed posten som Handelsminister. I forbindelse med ministerskiftet udtrykte generalsekretær Jann Sjursen sin skepsis over for denne kombination selvom udvikling og handel har meget med hinanden at gøre. Sjursen sagde: Der er mildest talt arbejde nok i forhold til udviklingsbistanden. Det er jo ikke kun er et spørgsmål om at dele penge ud, men først og fremmest at være aktiv i internationale forhandling og i forhold til Danmarks programsamarbejdslande: Handel er vigtig for udviklingslandsene, men handelsministerposten blev i sin tid ikke just skabt for at gavne udviklingslandene men derimod dansk eksport. Det kan således være en indbygget modsætning mellem de to ministerområder. Men generalsekretæren bød også den nye minister velkommen på posten og understreger, at Mogens Jensen jo har haft sæde i Folketingets Udenrigsudvalg, og derfor har et godt kendskab til udviklingsområdet. CARITAS BLANDT DE MEST EFFEKTIVE Vi arbejder kontinuerligt med at holde administrationsomkostningerne nede for at sikre, at så stor del af midlerne som muligt kommer frem til dem, som trænger mest, siger Skretteberg, og tilføjer: Oversigten viser, at vore givere kan stole på, at private bidrag forvaltes fornuftigt.» VAND TIL 4.750 FLYGTNINGE I julemåneden satte Caritas fokus på ofrene for de stille katastrofer, som ikke får samme folkelige og mediemæssige bevågenhed som eksempelvis krigen i Syrien og naturkatastrofen i Filippinerne. Midlerne fra juleindsamlingen gik derfor til vandprojekter i den tchadiske ørken, hvor flygtninge fra Darfur-regionen i Sudan opholder sig på tiende år. Familierne lever i et område, hvor der ikke findes naturlige vandkilder, og hvor dagtemperaturerne når 50 grader. Adgang til vand er derfor absolut afgørende for familiernes overlevelse. Mange valgte at følge Caritas opfordring om støtte til Darfur-flygtningene på trods af parallelindsamlinger til både Syrien og Filippinerne. Og vi nåede næsten målet på 196.000 kroner, som er prisen på en ny super-vandtank. I alt blev der indsamlet 152.087 kroner. Caritas har valgt at finansiere restbeløbet med egne midler. Således er 4.750 darfur-flygtninge sikret adgang til rent drikkevand. FÅ BESØG AF CARITAS! Caritas formand, Christa Bonde, og bestyrelsesmedlem, Christian Noval, kommer gerne på besøg i dit sogn og fortæller om Myanmar og Caritas arbejde. Det samme gør generalsekretær Jann Sjursen og andre Caritasmedarbejdere. Ring blot til Caritas' sekretariat og få en aftale i stand. TEL: 38180000 [Foto: Caritas Internationalis] CARITAS KOMMER PÅ FINANSLOVEN Caritas er en af seks organisationer som har fået en rammeaftale med Danida. Det betyder, at Udenrigsministeriets støtte til Caritas arbejde er kommet på finansloven med 29 millioner kroner om året. Den nye rammeaftale omfatter Myanmar, Indien, Niger, Zimbabwe, Uganda og Bolivia, og løber over fire år frem til 31.12.2017 med udsigt til, at den fornyes: Vi er meget tilfredse med at have indgået en rammeaftale med Danida. Det betyder, at vi og vore partnere i udviklingslandene kan tænke endnu mere langsigtet og kan styrke læring og innovation i vore programmer, udtaler udviklingskoordinator hos Caritas Danmark, Jesper Juel Rasmussen. Rammeaftalen er et udtryk for Danidas anerkendelse af, at kvaliteten af Caritas Danmarks udviklingsarbejde er styrket i de senere år, og at vi som organisation har en vigtig rolle at spille i Danmarks udviklingspolitik, lægger han til. At Caritas nu er på finansloven sammen med de største danske organisationer, ændrer ikke tilgangen til arbejdet med fattigdomsbekæmpelse: Caritas Danmarks udviklingsarbejde vil fortsat være baseret på Caritas Danmarks værdisæt, som tager udgangspunkt i den katolske kirkes sociallære. Det er vores opfattelse, at Caritas Danmark, som trosbaseret organisation, tilfører Danmarks udviklingsbistand nogle væsentlige aspekter, som ellers ville mangle, forklarer Jesper Juel Rasmussen. Rammeaftalen fjerner ikke behovet for indsamlinger og private bidrag. Caritas skal stadig indsamle fem procent i Danmark oveni for at få bevillingen. Og Caritas nationale projekter og hjælp til akutte katastrofer er ikke med i aftalen. Så der er fortsat hårdt brug for private gaver. Både til fattigdomsbekæmpelse, men bestemt også til de to andre sider af Caritas arbejde. 18 CARITAS NYT 2014 2012 1 2 CARITAS NYT 2012 2014 12 19
id nr.: 46663 Benytter du netbank, skriv venligst FASTE" Afrives inden betaling www.caritas.dk 86214318 Caritas Danmark Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V 2981 86214318 Caritas Danmark Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V 20 CARITAS NYT 2012 2