Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Transkript

1 NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve:»mester, hvad er det største bud i loven?«han sagde til ham:» Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne.«mens farisæerne var forsamlet, spurgte Jesus dem:»hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?«de svarede:»davids.«han sagde til dem:»hvordan kan David så ved Ånden kalde ham herre og sige: Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder? Når David altså kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?«ingen kunne svare ham et ord, og fra den dag turde heller ingen længere spørge ham om noget. 1

2 Salmer: 731,664,370,335, efterårssalme Du skal elske Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind, og du skal elske din næste som dig selv. Det er kernen i kristendommen. Du skal tro på Gud og så elske din næste som du elsker dig selv. --- Det er let at huske - og så svært at leve efter. For hvem er lige min næste? Børnene tror at det er den næste. Altså at jeg også skal huske at elske min næste kammerat eller veninde eller min mors eller fars næste kæreste.. 2

3 Det kan vi jo godt smile lidt af, men det ændrer ikke på udfordringen; Hvem er min næste i dag? Førhen levede man i små samfund hvor alle vidste hvem hinanden var så der var næstekærligheds spørgsmålet ikke så svært at have med at gøre, for din næste var familien og naboen, bonden og købmanden og alle de andre du levede i fællesskab med. Og langt ude i periferien hed det konge og statsmagt og måske nabolandene. Men det hørte man ikke om hver dag. Og så var næsten selvfølgelig også den fremmede på din vej. 3

4 Men der var luft imellem de fremmede - de kom ikke hele tiden. Det var ikke så svært at se dengang hvem eens næste var. Men i dag lever vi i den globale landsby hvor vi skal have en holdning, - ikke bare om vores eget samfund og politikerne på Christiansborg, men også om hvorvidt det er en god ide at sætte ind med militær i Syrien, og hvad vi skal mene om Putins bombardementer af samme og om Ungarns nye grænsehegn og Angela Merkel der er kommet i modvind fordi hun siger at Tyskland skal blive ved med at tage imod flygtninge, 4

5 og om regnskoven i Malaysia, der bliver fældet, så de store firmaer kan tjene penge på palmeolie. Det er forvirrende, det er komplekst og vi donerer og vi donerer for at hjælpe vores næste men eet eller andet sted så flimrer det hele af sted. Jeg kan blive fuldkomment følelseslammet af at sidde foran fjernsynet med kaffekoppen i hånden og se indslag efter indslag om oversvømmelser og tyfoner i Østen og koneafbrændinger i Indien og Pakistan og bådflygtninge på Middelhavet der vugger rundt med et spinkelt håb om at de mange penge de har betalt for turen 5

6 vil vise sig som en sikker horisont mod vest. Man kan godt ende lidt følelsesdød for vi kan ikke elske vores næste som os selv når den næste består af 1 milliard lidende. Men en dag for nogle uger siden stod de der. Nede ved Rødby og Padborg. Og de begyndte at vandre langs vores motorveje med børn på bare fødder og et helt livs ejendele skrumpet ind til en plasticpose. Og regeringen lovede stramninger og DF sagde MERE grænsekontrol imens danskere samlede mælkepulver og barnevogne og tøj sammen i deres favne og kørte mod syd, 6

7 og skabte Venligboerne på Facebook, der har tusindvis af medlemmer over hele landet - også her i Havdrup og var ligeglade med loven mod menneskesmugling og tog flygtninge op i deres biler og gav dem et lift.. Og vores politikere er blevet taget på sengen for pludseligt er de bagud, i forhold til hvor vi danskere står. Med næstekærlige hænder og en lyst til at hjælpe og støtte hvor vi kan. Midt i skammen over at vi skærer i U-landsbistanden så bliver jeg så glad i hjertet over at danskere bare agerer. At når næsten krydser ens vej så gør man sig til medvandrer for en tid. 7

8 Rigtigt mange har vist sig som ordentlige mennesker i ordets egentligste betydning. For Jesus siger at du SKAL elske din næste. Du SKAL. Det er et krav. Ikke en følelse. Du skal ikke elske, som du elsker din elskede eller dine børn. For børnene holder vi jo, ligesom vores elskede, mere af end af andre. Nej, kravet er at du skal opføre dig ordentligt. Som når vi står foran alteret og siger ja til hinanden i vielsen. Så siger vi ja til både at elske som følelse og som pligt. 8

9 Ingen af os kan jo love at kunne elske den anden til døden. Men du kan love, at uanset hvad der sker imellem os vil jeg behandle dig ordentligt. Og det samme med næstekærligheden. Du skal behandle din næste ordentligt fordi han og hun, ligesom dig selv, er skabt i Guds billede. Det er med andre ord ikke forskelligheden der gør et medmenneske til næsten men kun den lille ting at mennesket du møder, er dig selv lig, i Guds øjne. Og det er i den lighed det er muligt at behandle ham og hende som du ønsker de skulle behandle dig i en lignende situation. 9

10 Sidder du på gaden og ber om en tyver så giver jeg dig den fordi jeg ønsker du også vil gøre det mod mig den dag jeg er i mangel. Og det samme med nøden i verden. Jeg giver fordi jeg har. Ikke fordi jeg er skyldig i at have det bedre, men fordi det er en kristen pligt begge veje... Lige nu er det mig der har mest rent økonomisk. Men hver gang jeg rejser ud i verden tænker jeg at rigtigt mange mennesker har langt mere menneskeligt overskud end jeg.. Og det er det de giver mig når jeg besøger dem... Sådan var det, da jeg rejste i Syrien for 6 år siden. 1 0

11 Varme og gæstfrihed alle vegne. Nu står syrerne her og det er os der kan give lidt varme og gæstfrihed.. Så næsten er både den nære og den fjerne, og det eneste der gør at jeg skal behandle ham eller hende ordentligt er at vi begge er skabte. Det er kernen i kristendommen. Det dobbelte kærlighedsbud: Du skal elske din næste som dig selv Og den gyldne regel: At alt hvad jeg ønsker mennesker skal gøre mod mig skal jeg også gøre mod dem. (Matt.7,12) Har man de to leveregler for øje, har man hele kristendommen i sit hjerte. 1 1

12 lad os være stille sammen kirkebønnen: Tak for dette liv, denne dag, denne morgen. Lad os søge den 7. skabelsesdag og finde fredelige løsninger. Hvor vi taler sammen og ikke slås. Hvor bomber ikke bliver kastet og missiler detoneres af en sikker hånd. Lad dit blik klæde os af når vi indhyller os i selvtilstrækkelighed og ligegyldighed. Klæd os på til næstekærlighed. Lige foran vores egen næsetip og tusindvis af skridt herfra. 1 2

13 Gør os hele når vi krakelerer. Sæt stivere i vores rygge når vi falder sammen. Hæld kærlighed i vores tomme hænder så den drypper fra os. Drypper som manna til mæthed og tryghed der hvor vi går og der hvor vi lever. Kære Gud, hæld kærlighed i os. Lad os i stilhed bede for dem og det vi tænker på. Det beder vi om i Jesu navn. Amen 1 3