Spildevandsplan 2002-2006 Rekvirent Rådgiver Ebeltoft Kommune Hedeselskabet Teknisk Forvaltning Miljø og Energi as Lundbergsvej 2 Jens Juuls Vej 18 8400 Ebeltoft 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66 Ulrik Christensen Telefax 87 38 61 99 Sag nr. 133-00462 Telefon 89 52 12 60 Udført Marcus Tranbjerg Kvalitetssikring Ulrik Højbjerre Godkendt Ole Munk Nielsen Udgivet 24. maj 2002
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 5 2 Planlægningsgrundlag... 6 2.1 Lovgrundlag... 6 2.1.1 Udtræden af kloakforsyning... 6 2.1.2 Nyt lovgrundlag for det åbne land... 7 2.1.3 Kontraktlig medlemskab af kloakforsyningen... 8 2.2 Regionplanen... 9 2.3 Kommuneplan... 10 2.4 Vandforsyningsforhold... 10 3 Det åbne land - Status og Plan... 11 3.1 Nuværende renseforanstaltninger... 12 3.2 Nuværende kravoverholdelse... 13 3.2.1 Ejendomme indenfor udpegede oplande... 13 3.2.2 Ejendomme udenfor udpegede kravoplande... 14 3.3 Løsningsmodeller... 14 3.3.1 Nedsivning af spildevand... 15 3.3.2 Kloakering... 15 4 Større private anlæg og landsbysamfund... 17 4.1 Private anlæg > 30 PE... 17 4.2 Landsbysamfund og sommerhusområder uden fælles rensning... 18 4.2.1 Fuglslev... 18 4.2.2 Gravlev... 19 4.2.3 Ørup og Attrup... 19 4.2.4 Nøruplund... 19 4.2.5 Egens Havhuse... 19 4.2.6 Øer... 20 4.2.7 Tillerup og Søvang... 20 4.2.8 Blåkær... 20 4.2.9 Kongsgårde... 20 4.2.10 Stødov-Fejrup... 21 4.2.11 Ørby... 21 4.2.12 Esby... 21 4.2.13 Borup... 21 4.2.14 Sommerhusområder generelt... 22 5 Økonomi, det åbne land... 23 Side 2 af 35
6 Kloakerede oplande... 25 6.1 Status... 25 6.2 Kloaksystemet... 25 6.2.1 Plan... 26 6.2.2 Regnvandsbetingede udløb... 28 6.2.3 Handlingsplan for kloakfornyelse... 29 6.2.4 Den private del af kloaksystemet, sløjfning af septiktanke m.m... 30 6.3 Investeringsoversigt for kloakfornyelse... 30 7 Slambehandling og tømningsordning... 32 8 Økonomi... 33 8.1 Tilslutnings- og vandafledningsbidrag... 33 8.1.1 Investeringer i planperioden... 34 9 Referencer... 35 Side 3 af 35
TEGNINGSFORTEGNELSE NR. TITEL MÅLESTOK 1.00 Oversigt 1:25.000 Kloakoplandsplaner A1 Eg, Bjødstrup-Landborup, Blåkær, Dejret, Tved 1:4.000 A2 Strands, Bjergtrup, Vistoft, Viderup 1:4.000 A3 Knebel, Skellerup, Knebel Bro, Torup 1:4.000 A4 Andrup, Vrinners 1:4.000 A5 Egens 1:4.000 A6 Grønfeld 1:4.000 B1 Femmøller 1:4.000 B2 Handrup-Lyngsbæk 1:4.000 B3 Ebeltoft, Egsmark, Dråby 1:4.000 B4 Ebeltoft 1:4.000 B5 Øer, Færgehavnen 1:4.000 B6 Elsegårde 1:4.000 C1 Tirstrup 1:4.000 C2 Rosmus, Rosmus Skole 1:4.000 C3 Balle 1:4.000 C4 Hyllested 1:4.000 C5 Holme 1:4.000 C6 Hyllested Skovgårde 1:4.000 Det åbne land 2.1 Helgenæs 1:10.000 2.2 Dejret Tved Thorup Bjødstrup - Eg 1:10.000 2.3 Knebel Vistoft Strands Begstrup - Fuglsø 1:10.000 2.4 Vrinners Egens Grønfeld - Femmøller 1:10.000 2.5 Ebeltoft Boeslum Elsegårde - Øer 1:10.000 2.6 Lyngsbæk Handrup Egsmark - Dråby 1:10.000 2.7 Tirstrup Drammelstrup - Rosmus 1:10.000 2.8 Balle Rosmus Ørup Attrup - Hyllested 1:10.000 2.9 Hyllested Skovgårde Holme - Dråby 1:10.000 BILAGSFORTEGNELSE Handlingsplan for kloakfornyelse er udgivet som særskilt rapport Bilag til tekstdelen Skemaer til kloakoplande Bilag 3.1: Løsninger til spildevandsrensning i det åbne land Skemaforklaring Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema Side 4 af 35
1 Indledning Ebeltoft Kommunes spildevandsplan afløser tidligere udarbejdede spildevandsplaner, samt efterfølgende tillæg hertil. Spildevandsplanen beskriver spildevandssituationen i Ebeltoft Kommune med hensyn til kloakoplande og fremtidige tilslutninger til kommunens rensningsanlæg. Planen redegør desuden for nuværende og fremtidige spildevandsforhold i det åbne land. Spildevandsplanen består af en tekstdel, en bilagsdel og en tegningsdel. Planen forholder sig til Århus Amts Regionplan 2001, samt redegør for de tiltag, som er udført og planlægges udført for at reducere forureningen fra private spildevandsanlæg og forbedre vandløbenes tilstand. Spildevandsplanen er udarbejdet af Ebeltoft Kommune, Teknisk Forvaltning i samarbejde med Hedeselskabet i Århus. Når spildevandsplanen er godkendt af byrådet, fremlægges den i 8 uger, hvorefter eventuelle indsigelser vil indgå i byrådets behandling før endelig godkendelse. Side 5 af 35
2 Planlægningsgrundlag Kommunens spildevandsplanlægning foretages på grundlag af gældende lovgivning for spildevandsområdet, og forholder sig i øvrigt til den gældende Kommuneplan og Regionplan. 2.1 Lovgrundlag Kommunen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand. I den kommunale spildevandsplan skal kommunen beskrive eksisterende spildevandsanlæg og renseforanstaltninger, samt fastlægge hvilke fremtidige tiltag, der er nødvendige for at opfylde de i Regionplanen fastlagte målsætninger for vandløb og søer i kommunen. Planen skal indeholde en tids- og økonomioversigt for de planlagte projekter. Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende oversigt over gældende lovgivning m.v. på Miljø- og Energiministeriets område i relation til spildevandsplanlægningen for det åbne land. Love: Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 5. december 1997. Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998. Bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 500 af 21. juni 1999 om typegodkendelse for minirenseanlæg. Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledninger m.v.: Vejledning fra Miljøstyrelsen 12/1998, Betalingsregler for spildevandsanlæg, Miljøstyrelsen, november 1998. Vejledning fra Miljøstyrelsen 10/1999, Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Miljøstyrelsens orienteringsskrivelse af 9. juli 1997 om spildevandsrensning i det åbne land. 2.1.1 Udtræden af kloakforsyning Indenfor et i spildevandsplanen godkendt kloakopland er grundejeren forpligtet til for egen regning at tilslutte spildevandet til stikledning, når denne er ført frem til skelgrænsen. Ændringerne til Lov om betalingsregler medfører, at det nu er muligt at træde helt eller delvis ud af den offentlige kloakforsyning. Tilladelse til hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab, kan meddeles af kommunalbestyrelsen under forudsætning af følgende: - at der er overenstemmelse med spildevandsplanen. - at der er enighed herom mellem grundejer og kommunalbestyrelse. - at kloakforsyningens samlede økonomi ikke forringes væsentligt Side 6 af 35
- at kloakforsyningen stadig kan fungere teknisk forsvarligt. Ophævelse af tilslutningspligten forudsætter samtidig, at der er meddelt tilladelse til alternativ bortskaffelse af spildevandet. Hel- eller delvis ophævelse af tilslutningspligten skal indføres i spildevandsplanen, således at det fremgår, hvilke ejendomme der er tilsluttet kloaksystemet og i hvilket omfang de er tilsluttede. Tilslutningsbidraget er fastsat som et engangsbeløb, der forfalder når en ejendom tilsluttes eller kan tilsluttes spildevandsanlægget. Den årlige vandafledningsafgift til anlæg og drift opkræves af ejendomme, der er tilsluttet anlægget og beregnes efter vandforbrug (vandure). De nærmere betingelser fremgår af Betalingsvedtægten for Ebeltoft Kommunes kloakforsyning. 2.1.2 Nyt lovgrundlag for det åbne land Ved ejendomme i det åbne land forstås ejendomme, som ikke er tilsluttet et offentligt kloaksystem og hvor spildevandsanlæggets rensekapacitet er mindre end eller lig med 30 PE (personekvivalenter). De vigtigste ændringer af lovgrundlaget for spildevandsforhold i det åbne land er følgende: Spildevandsplanen skal indeholde oplysninger om, i hvilke områder udenfor kloakoplande der foretages eller skal udføres nedsivning eller rensning af spildevandet til et givet renseniveau, jf. tabel 2.1. Kommunalbestyrelsen får mulighed for at bestemme, om et påbud om forbedret rensning af spildevandet skal opfyldes ved etablering af nedsivningsanlæg. Tabel 2.1 Renseklasser efter den nye spildevandsbekendtgørelse samt tilhørende stofreduktionskrav. De med fed markerede renseklasser benyttes i Århus Amt. Renseklasse Organisk stof (BI 5 ) Total fosfor Nitrifikation (Total ammonium) SOP (reduktion af organisk stof, ammonium og fosfor) 95% 90% 90% SO (reduktion af organisk stof og ammonium) 95% 90% OP (reduktion af organisk stof og fosfor) 90% 90% O (reduktion af organisk stof) 90% Påbud om rensning efter alle 4 renseklasser kan opfyldes ved etablering af nedsivningsanlæg. Forudsætningen for at give påbud efter miljøbeskyttelseslovens 30 er, at en ejendoms eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. Ved meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning skal følgende forudsætninger være opfyldt: Ejendommens afløbsforhold og udledning skal være fastlagt. Recipienten skal være forurenet i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning ikke er opfyldt. Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af det berørte nedstrømsliggende vandområde. Det er ikke afgørende, om den enkelte ejendoms bidrag til forurening er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på at forurene i et eller andet omfang - og ifølge domstolspraksis er det forhold, at en ejen- Side 7 af 35
doms afløb faktisk forurener det vandområde, der modtager ejendommens spildevand, tilstrækkeligt grundlag til at kræve forbedret rensning. På åbenlandtegningerne er disse ejendomme angivet med en særlig signatur, rød cirkel. Ejendomme med signaturen grøn cirkel (udledning til vandløb / sø, krav overholdt) kan dog i visse tilfælde også give anledning til forurening af et vandløb eller en mindre sø, selvom udledningen ikke sker til en recipient, der i amtets regionplan er udpeget som forureningsfølsom. Enkelte af disse ejendomme kan således også få meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning efter nærmere undersøgelser i recipienten. Ejendomme, der er registreret med nedsivning (signaturen grøn firkant på åbenland - tegningerne ), kan være fejlregistreret, hvis f.eks. ejeren ikke har oplyst korrekt om de faktiske forhold. Disse ejendomme kan også få meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning, hvis det senere konstateres, at der er sket en fejlregistrering og dette giver anledning til, at målsætningen i recipienten ikke kan overholdes. Udledning af urenset husspildevand til andet end vandområder kan påbydes ændret ved anvendelse af miljøbeskyttelseslovens 20 i følgende situationer: ved udledning direkte på jordoverfladen, der i henhold til embedslægeinstitutionen skaber uhygiejniske forhold (angivet på åbenland - tegningerne med særlig signatur, 3 grønne cirkler ). ved udledning til ikke godkendte siveanlæg med henvisning til grundvands- og miljøbeskyttelse i øvrigt (angivet på åbenland - tegningerne med særlig signatur, grøn firkant ). Endelig er udledning af spildevand til vejgrøfter eller -ledninger ikke tilladt i henhold til vejlovens 102. Et påbud fra kommunen om forbedret rensning - herunder etablering af nedsivningsanlæg - kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. For så vidt angår nuværende nedsivning (angivet med signaturen grøn firkant på åbenland - tegningerne) af spildevand indenfor vandindvindingers 300 m beskyttelseszone, skal det nævnes, at tilladelsen til nedsivning kan tilbagekaldes efter Miljøbeskyttelseslovens 20, såfremt der er fare for forurening af vandindvindingen. I givet fald er det tilladelsesmyndigheden ( indenfor 300 meter zonen er det Århus Amt), som skal tilbagekalde tilladelsen. 2.1.3 Kontraktlig medlemskab af kloakforsyningen Den nye lovgivning indeholder yderligere en ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, hvilket indebærer at kommunen skal tilbyde kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, når der til helårsboliger er meddelt påbud om nedsivning eller anden forbedret spildevandsrensning efter miljøbeskyttelseslovens 30. Såfremt ejendommens ejer accepterer tilbudet medfører dette, at kommunen på ejerens vegne står for etablering, drift og vedligeholdelse af anlægget, der rensemæssigt skal opfylde påbudets krav. Til gengæld opkræves et standard tilslutningsbidrag og årlig vandafledningsbidrag efter lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, som hvis ejendommen blev tilsluttet det offentlige kloaksystem. Ejeren af ejendommen skal dog selv udføre eventuel omlægning af kloakledninger og bundfældningstank, og skal også selv stå for vedligeholdelsen heraf, samt afholde udgifter til el og vand, idet kloakforsyningen dog forestår tømning af bundfældningstank. Side 8 af 35
2.2 Regionplanen Amterne fastlægger i samråd med kommunerne målsætninger for kvaliteten af vådområder, vandløb, søer og havet enten gennem et regionplantillæg eller i forbindelse med en ordinær revision af regionplanen. I Vandkvalitetsplanen fra Århus Amt er der bl.a nævnt følgende om kvaliteten af vandområder: Vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal bringes så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. Spildevand skal søges udledt til de mindst forureningsfølsomme vandområder, og rensningen skal forbedres, hvis udgiften hertil står i rimeligt forhold til den miljømæssige gevinst, der kan opnås. Vandkvalitetsplanen udpeger recipienter (evt. delstrækninger af vandløb), som er forurenet med spildevand fra byer uden fælles rensning, overløb fra kloaksystem eller ejendomme i det åbne land, og hvor spildevandsrensning forudsættes gennemført inden udgangen af år 2001. Regionplan 2001 blev vedtaget af Amtsrådet den 4. december 2001 og afløser nu regionplanen fra 1997. I Regionplan 2001 er der foretaget en udpegning af de vandløbsstrækninger, som er forurenet med spildevand fra ejendomme i det åbne land, byer uden fælles rensning eller overløb fra kloaksystem. I oplandet til disse vandområder, skal der foretages en forbedret rensning af spildevandet. De udpegede oplande, hvor der stilles krav til forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land fremgår af oversigtstegning 1.00 samt nedenstående tabel: Tabel 2.2: Kravoplande i det åbne land Opland Krav Bemærkning Langager Bæk og Ørup Bæk O Mortenskær Bæk O Oust Bæk O Tilledning til sø Pederstrup Å O Skræpkær Bæk O Tuekær Grøft O Vængesø Kanal O Agri Sø OP Bogens Sø OP Dråby Sø OP Esby Gadekær OP Fuglsø Sø OP Oust Bæk, øverst OP Rugård Nørresø OP Rugård Søndersø OP Horsemose OP Ingen ejendomme i dette opland Stubbe Sø OP Side 9 af 35
Det bemærkes, at der er stillet et generelt krav om forbedret rensning til ejendomme, der leder til småsøer og vandhuller med vandoverflade større end 100 m 2. Der vil blive stillet krav om forbedret rensning såfremt forureningsundersøgelser viser at recipientmålsætningen ikke kan opfyldes. Regionplanen indeholder desuden bemærkninger til mindre bysamfund uden fælles rensning og større private renseanlæg. Disse udledninger behandles særskilt i afsnit 5. 2.3 Kommuneplan I Kommuneplan 1997 er der udlagt nye arealer til bolig- og erhvervsudvidelse /2/. Udvidelsen af kloakoplande forventes at ske indenfor de rammer der er afstukket i kommuneplanen. De planlagte oplandsudvidelser fremgår af tegningsbilag for kloakoplande. 2.4 Vandforsyningsforhold Ved udstedelse af tilladelser til nedsivning af spildevand skal der tages hensyn til vandforsyningsforhold. Beskyttelseszoner for nedsivningsanlæg omkring vandindvindingsboringer er vist på tegningsbilag 2.1-2.9. Det er et lovmæssigt krav, at afstanden mellem et nedsivningsanlæg og en vandforsyningsboring til drikkevandsformål er minimum 300 m og til en markvandingsboring minimum 150 m. Bemærk, at kommunalbestyrelsen efter konkret vurdering kan dispensere for placering af nedsivningsanlæg ned til 75 meter fra drikkevandsindvinding (jf. spildevandsbekendtgørelsen nr. 501 28), men skal her forinden indhente amtets udtalelse. Yderligere skal det bemærkes, at tag- og overfladevand kan nedsives indtil 25 meter fra indvindingsboringer. Endvidere kræves en minimumsafstand på 25 meter til vandløb og søer, jf. spildevandsbekendtgørelsen 28. Der kan dog dispenseres herfor ved meddelelse af en kombineret udlednings- og nedsivningstilladelse. Århus Amt har i Regionplanen foretaget en udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser (primært den nord-østlige del af Ebeltoft Kommune). Denne udpegning har ikke betydning for så vidt angår nedsivningsanlæg fra enkeltejendomme, men amtet skal høres såfremt der er tale om større anlæg til nedsivning af spildevand indenfor dette område. Det bemærkes, at Ebeltoft Kommunes vandforsyningsplan revideres i 2002. Side 10 af 35
3 Det åbne land - Status og Plan Som grundlag for planlægningsarbejdet er følgende oplysninger anvendt: Hedeselskabets vandskelsdatabase Geologisk vurdering af nedsivningsmulighed Kortlægning af nuværende vandindvinding Kortlægning af dræn Spørgeskemaer til lodsejere og markundersøgelser På baggrund af Hedeselskabets vandskelsdatabase, drænkortlægning og markundersøgelser, er der foretaget en afgrænsning af afstrømningsoplandene til de udpegede recipienter. De udpegede afstrømningsoplande fremgår af nedenstående figur, og er vist detaljeret på tegningsbilag for det åbne land. Figur 3.1: Oversigt over udpegede oplande i det åbne land (O-krav med lys grå og OP-krav med mørk grå). Samtlige ejendomme udenfor eksisterende kloakopland er vist som prikker. Side 11 af 35
3.1 Nuværende renseforanstaltninger Ebeltoft Kommunes database til håndtering af spildevandsforhold i det åbne land indeholder i alt 8853 adresser udenfor offentlig kloakopland. Dette tal dækker udover helårsbeboelse også over sommerhuse og endnu ubebyggede grunde. Indenfor oplande med krav til fremtidige renseforanstaltninger er der i alt 1590 ejendomme. Fordelingen af ejendomme efter de enkelte kravoplande fremgår af tabel 3.1. De enkelte ejendommes nuværende renseforanstaltninger er registreret på forskellig videngrundlag. For hovedparten af kommunen er der foretaget en markregistrering og kortlægning af de eksisterende spildevandsforhold, herunder en detailundersøgelse af spildevandets afløbsretning og recipient. For øvrige ejendomme stammer oplysningerne om nuværende renseforanstaltninger fra BBR-registeret. Hvor oplysninger om afløbsforhold er registreret på et videnniveau bedre end BBR, dvs. spørgeskema eller markregistrering er afløbsforhold angivet på spildevandsplanens kortbilag for det åbne land. I øvrige tilfælde er rensemetoden ikke angivet på kortgrundlaget, da videngrundlaget ikke er tilstrækkeligt sikkert. Den nuværende fordeling af anlægstyper i det åbne land er summeret i nedenstående tabel, efter udpeget opland. Det er tydeligt, at anlægstyperne primært er nedsivningsanlæg eller mekanisk rensning (dvs. bundfældning i septic/trixtank med efterfølgende udledning til dræn/vandløb/sø), således benytter mere end 1100 af ejendommene i de udpegede oplande sig af en af disse anlægstyper. På tegning 2.1 2.9 er de registrerede anlægstyper vist for samtlige ejendomme i det åbne land. Tabel 3.1: Oversigt over nuværende anlægstyper summeret for hele kommune og fordelt efter kravopland. Horsemose er ikke medtaget i oversigten, da der ikke ligger ejendomme i dette opland. I alt Agri Sø Bogens Sø Dråby Sø Esby Gadekær Fuglsø Sø Anlægstype Ukendt 317 4 5 2 1 1 1 2 1 263 26 11 Andet 5 1 3 1 Intet afløb 34 5 2 3 1 18 3 2 Mekanisk 167 4 3 9 3 19 9 17 3 18 4 1 2 29 34 12 Nedsivning, ej godk. 791 24 24 8 11 13 12 3 3 7 1 1 532 118 34 Nedsivning, godk. 176 7 8 1 2 3 1 5 2 2 2 1 52 87 3 Offentlig kloak 2 1 1 Samletank 94 1 1 1 86 4 1 Sandfilter 4 1 1 2 I alt 1590 35 48 16 24 20 35 18 27 3 28 11 1 5 982 274 63 Det skal bemærkes, at der er 317 ejendomme med ukendte anlægsforhold i de udpegede oplande. Langt hovedparten af disse er sommerhuse beliggende i oplandet til Stubbe Sø. Sommerhusene er beliggende i sandede jordarter uden dræning. Erfaringsmæssigt foregår der nedsivning af spildevandet fra sommerhu- Langager Bæk og Ørup Bæk Mortenskær Bæk Oust Bæk Oust Bæk, øverst Pederstrup Å Rugård Nørresø Rugård Søndersø Skræpkær Bæk Stubbe Sø Tuekær Grøft Vængesø Kanal Side 12 af 35
sene, hvilket er bekræftet af sammenlignende målinger af fosforindholdet i vandløb opstrøms og nedstrøms sommerhusområdet. Anlægstypen er registreret som ukendt, da der af ovenstående årsager ikke er foretaget markregistrering af de enkelte spildevandsanlæg i sommerhusområdet. Ebeltoft Kommune foretager ikke yderligere registrering i dette sommerhusområde, men der vil i planperioden blive krævet fornyede tilladelser til nedsivning efter DS440, hvor anlæggene ikke allerede er godkendt. 3.2 Nuværende kravoverholdelse Herunder beskrives hvilke tiltag der i planperioden iværksættes overfor ejendomme indenfor udpegede oplande og udenfor udpegede oplande. 3.2.1 Ejendomme indenfor udpegede oplande Ejendomme indenfor de udpegede oplande skal som minimum reducere stofudledning med de i tabel 2.1 angivne krav til renseforanstaltninger, dvs. 90 % reduktion af organisk stof for O-oplande og desuden 90% reduktion af fosforudledning i OP-oplande. På baggrund af de registrerede renseforanstaltninger er der foretaget en udpegning af de ejendomme, som ikke overholder rensekravet. Resultatet er vist på tegningsbilag 2.1 2.9 for alle ejendomme indenfor udpegede oplande. Nedenstående tabel viser en summering af kravoverholdelsen på oplandsniveau. Det skal bemærkes, at det sidste 3 ejendomme som ikke overholder rensekravet i oplandet til Stubbe Sø afklares i løbet af 2002. Tabel 3.2: Oversigt over kravoverholdelse i de udpegede oplande. Opland Krav Antal ejd. Kravoverholdelse Ukendt Ja Nej Langager Bæk og Ørup Bæk O 35 18 17 Mortenskær Bæk O 18 1 9 8 Oust Bæk O 27 2 9 16 Pederstrup Å O 28 11 17 Skræpkær Bæk O 5 3 2 Tuekær Grøft O 274 26 214 34 Vængesø Kanal O 63 11 44 8 Agri Sø OP 35 4 31 Bogens Sø OP 48 5 41 2 Dråby Sø OP 16 2 11 3 Esby Gadekær OP 24 1 14 9 Fuglsø Sø OP 20 1 16 3 Oust Bæk, øverst OP 3 3 Rugård Nørresø OP 11 1 3 7 Rugård Søndersø OP 1 1 Stubbe Sø OP 982 263 716 3 TOTAL - 1590 317 1137 136 Side 13 af 35
Ejendomme i kravoplande, som ikke opfylder gældende rensekrav, vil i planperioden modtage påbud om forbedret rensning af spildevandet til den fastsatte renseniveau. Samtidig følger et tilbud om optagelse i den kommunale kloakforsyning. Det vil i langt de fleste tilfælde være en økonomisk fordel at etablere et privat nedsivningsanlæg, hvor dette kan lade sig gøre. Til brug for planlægning af fremtidige renseforanstaltninger er der på tegningsbilag for det åbne land foretaget en tematisering af jordarternes egnethed til nedsivning i de udpegede oplande. Til brug for vurdering af konflikter mellem nedsivningsanlæg og vandindvindinger er der tillige indtegnet beskyttelseszoner for aktive vandindvindinger i form af cirkler med radius på hhv. 150 m og 300 m, afhængig af om der stilles krav om drikkevandskvalitet. Bemærk, at kommunalbestyrelsen efter konkret vurdering kan dispensere for placering af nedsivningsanlæg ned til 75 meter fra drikkevandsindvinding (jf. spildevandsbekendtgørelsen nr. 501 28), men skal her forinden indhente amtets udtalelse. 3.2.2 Ejendomme udenfor udpegede kravoplande I områder hvor der ikke er krav til forbedret spildevandsrensning vil kommunen i forbindelse med ombygninger på ejendommen vurdere afløbsforholdene. Her vil der normalt blive stillet krav om at bundfældningstank og nedsivningsanlæg skal overholde kravene i Dansk Standard 440. 3.3 Løsningsmodeller Ejere af ejendomme med utilstrækkelig rensning af spildevandet, kan enten vælge at etablere spildevandsanlæg, der fjerner den krævede mængde organisk stof fra spildevandet, eller at etablere nedsivningsanlæg, hvorved spildevandet afskæres fra det berørte vandområde. Nedenstående tabel viser de oftest anvendte renseforanstaltninger i det åbne land og den tilhørende renseklasse. Tabel 3.3: Typer af spildevandsanlæg, der opfylder de forskellige renseklasser. Type spildevandsanlæg SOP SO OP O Pilerenseanlæg Nedsivning Minirenseanlæg Samletank Biologisk sandfilter - - Rodzoneanlæg - - - Miljøstyrelsen har i 1999 udarbejdet tre vejledninger vedr. etablering af rodzoneanlæg, nedsivningsanlæg samt biologiske sandfiltre, jf. /3/, /4/ og /5/. Side 14 af 35
Udformningen af de nævnte spildevandsanlæg er beskrevet i bilag 3.1, herunder beskrives de to mest benyttede metoder i Ebeltoft Kommune: Nedsivning af spildevand og kloakering. 3.3.1 Nedsivning af spildevand Selvom flere typer af spildevandsanlæg opfylder renseklasse O jf. tabel 3.3, er den mest enkle og billigste løsning som regel etablering af et nedsivningsanlæg, hvor dette kan lade sig gøre. Nedsivningsanlæg kan etableres i områder, hvor nedsivning kan ske uden risiko for forurening af grundvandet og grundvandsressourcer, som anvendes til drikkevandsforsyning. Desuden gælder der generelle afstandskrav til bygninger og skel ved anlæg af nedsivningsanlæg (jf. Dansk Ingeniørforening, Norm for mindre nedsivningsanlæg nr. 440). Der er afstandskrav fra et nedsivningsanlæg til drikkevandsboringer og -brønde på 300 meter og 150 meter til markvandingsboringer. Efter konkret vurdering kan kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra Århus Amt, dog dispensere ned til 75 meter. Yderligere kræves en minimumsafstand på 25 meter til vandløb, søer og hav for at opnå nedsivningstilladelse ( Spildevandsbekendtgørelsen 28). Nedsivning nærmere end 25 meter kræver kombineret nedsivnings- og udledningstilladelse. Endelig skal jordbundsforholdene være egnet til nedsivning, og der stilles krav om at anlæggets bund, så vidt muligt placeres 2,5 meter og mindst 1 meter fra højeste grundvandsstand jf. Spildevandsbekendtgørelsens 28. Disse forhold skal undersøges lokalt i hvert enkelt tilfælde jf. Miljøstyrelsens vejledning for nedsivningsanlæg op til 30 PE /4/. På tegningsbilag 2.1 2.9 er der foretaget en tematisering af nedsivningsmulighed for de udpegede oplande. Kortlægningen er udført på grundlag GEUS s jordartskort. Jordartens velegnethed til nedsivning er vurderet udfra jordartens infiltrationsevne og jordartens evne til at rense under anlægget, jf. nærmere beskrivelse i bilag 3.1. Kortlægningen af mulige områder for nedsivning opdeles i 3 kategorier: - Udpegning af område som er velegnet til nedsivning - Udpegning af område som er måske egnet til nedsivning eventuelt med specielle nedsivningsanlæg - Udpegning af område som ikke er egnet til nedsivning Hvor jorden er måske egnet til nedsivning kan nedsivning evt. lade sig gøre med specielle hævede nedsivningsanlæg med trykfordelig af spildevandet. dvs. anlæg hvor spildevandet pumpes ud i drænrør etableret i sandmiler. 3.3.2 Kloakering Ved en kloakeringsløsning etablerer kloakforsyningen et offentligt afløbssystem hvor stikledning føres én meter ind på hver enkelt grund. Spildevandet ledes herefter til kommunalt renseanlæg. Kloakering af enkeltejendomme vil normalt kun være økonomisk fordelagtig, såfremt ejendommen ligger i en samlet bebyggelse, eller i umiddelbar nærhed af eksisterende afskærende ledninger. Side 15 af 35
Som et led i spildevandsplanlægningen er er foretaget en økonomisk vurdering af muligheden for kloakløsning ved flere landsbyer / samlede bebyggelser. Dette har givet anledning til udpegning af følgende lokaliteter til kloakering (jf. desuden afsnit 7). - Øer - Egens Havhuse - Attrup og Ørup - Blåkær - Tillerup Såfremt der i planperioden træffes beslutning om yderligere kloakering af ejendomme i det åbne land vil der blive udarbejdet et tillæg til spildevandsplan som omfatter de berørte ejendomme. Side 16 af 35
4 Større private anlæg og landsbysamfund Herunder gennemgås private anlæg med en kapacitet større end 30 personekvivalenter. Dvs. de anlæg som hører under det kommunale tilsyn, men hvor udledningstilladelsen meddeles af Århus Amt. Herefter følger en gennemgang af landsbysamfund (ligeledes større end 30 personekvivalenter) som ikke har fælles renseanlæg. Gennemgangen koncentrerer sig specielt om de anlæg og bebyggelser som der er knyttet specielle bemærkninger til i Regionplanen. 4.1 Private anlæg > 30 PE Oversigt over større private spildevandsanlæg i Ebeltoft Kommune (over 30 PE) Tabel 4.1:Private anlæg i Ebeltoft Kommune med kapacitet over 30 personekvivalenter. Navn PE Nævnt i Bemærkning Regionplan 2001 Campingpladser Sølystgård Camping 500 X Nyere nedsivningsanlæg Blushøj Camping 595 X Ældre nedsivningsanlæg Dråby Strand Camping - X Undersøges nærmere i planperioden Rugård Camping 470 X Mekanisk / udledning via havledning Kolonier / lejre Bogensholm Lejren - Nyere nedsivningsanlæg Silkeborg Lejren, Birkestien 4 - Undersøges nærmere i planperioden Strandsborglejren, Engblommevej 3 - Undersøges nærmere i planperioden Hvidovrekolonien, Søren Jeppesensvej 1 - Undersøges nærmere i planperioden Bysamfund / sommerhusområder Elsegårde (incl. Campingpladsen) 215 X Nyere nedsivningsanlæg, periodevis hydraulisk overbelastet, når der er fuld belægning på campingpladsen. Anlægget skal evt. udbygges i planperioden. Grønfeld, rodzoneanlæg 213 X Privat fælles renseanlæg. Der tilledes periodevis store mængder drænvand til anlægget. Det private spildevandslaug er ved at løse problemet ved at bl.a. at afskære markdræn fra kloaksystemet. Lerbakken 36 X Nedsivning i forstrand Hjelmvej (sommerhusområde) Ændres til nedsivning Forlystelser m.m. Familieparken 30 X Nyere nedsivningsanlæg Fuglsø Centret 400 X Nyere nedsivningsanlæg Naturefterskolen, Vængesøvej - Nyere nedsivningsanlæg Andet Toiletter ved Boeslum Strand, Trojavej 56 30 Nyere nedsivningsanlæg Side 17 af 35
Regionplan 2001 indeholder ingen bemærkninger til de private anlæg større end 30 PE i Ebeltoft Kommune. Spildevandsplanen indeholder ændring af spildevandsforhold for Hjelmvej (opland 3.3.2). Der er ikke planlagt ændringer af spildevandsforhold på de øvrige private anlæg større end 30 PE. 4.2 Landsbysamfund og sommerhusområder uden fælles rensning Århus Amt har i Regionplanen bemærkninger til følgende landsbysamfund og sommerhusområder i Ebeltoft Kommune: Tabel 4.2: Landsbybebyggelser og sommerhusområder større end 30 PE fra Regionplanen, hvor Århus Amt har anført bemærkninger. Lokalitet Bemærkning i Regionplan Spildevandsplan S. OMR. 6 V.Øer Indvindingsopland for drikkevandsboring S. OMR 19 og 20 Område med særlige drikkevandsinteresser. Stødov - Fejrup Esby Borup Ørup - Attrup Indvindingsopland for drikkevandsboring Friholdelse af gadekær for spildevand Indvindingsopland for drikkevandsboring. Forureningsfølsomt vandløb. Område med særlige drikkevandsinteresser. Forureningsfølsomt vandløb Fortsat nedsivning. Ingen ejendomme inden for indvindingsopland hvor der sker nedsivning, jf. kommunens grundvandsplan. Indtil videre nedsivning. Hvis amtets nærmere undersøgelser viser, at nedsivning truer drikkevandsinteresserne, tages spildevandsforholdene op til fornyet overvejelse, f.eks. kan området tilsluttes offentlig kloak. Udledning af spildevand på skrænt ud mod havet fortsætter indtil videre. Etablering af individuelle nedsivningsanlæg. Etablering af individuelle nedsivningsanlæg. Kloakeres Herunder følger spildevandsplanens bemærkninger til udvalgte lokaliteter: 4.2.1 Fuglslev Fuglslev er beliggende i Stubbe Sø s opland, hvor der i Regionplanen er stillet krav om supplerende rensning af spildevandet fra enkeltejendommene for organisk stof og fosfor. Ebeltoft Kommune har tidligere foretaget en registrering af afløbsforholdene for alle ejendomme inden for oplandet til Stubbe Sø. Ved registreringen viste det sig, at hovedparten af ejendommene i Fuglslev havde nedsiningsanlæg. Ejendomme med udledning til søen har fået meddelt påbud om forbedret rensning. Alle påbud er efterkommet. De individuelle nedsivningsløsninger anses for at opfylde det fremtidige krav til rensning af spildevandet i Stubbe Sø s opland. Side 18 af 35
4.2.2 Gravlev Gravlev er ligesom Fuglslev beliggende i Stubbe Sø s opland, hvor der i Regionplanen er stillet krav om supplerende rensning af spildevandet fra enkeltejendommene for organisk stof og fosfor. Ebeltoft Kommune har i forbindelse med registreringen af afløbsforholdene i Stubbe Sø s opland også foretaget registrering af den eksisterende spildevandsrensning i Gravlev. Af de gennemførte registreringer fremgår det, at alle ejendommene i byen har individuel nedsivning af spildevandet. De individuelle nedsivningsløsninger anses for at opfylde det fremtidige krav til rensning af spildevandet i Stubbe Sø s opland. 4.2.3 Ørup og Attrup Ørup og Attrup er beliggende i oplandet til Ørup Bæk, hvor der i Regionplanen er stillet krav om supplerende rensning af spildevandet fra enkeltejendommene for organisk stof. Ebeltoft Kommune har tidligere foretaget en registrering af afløbsforholdene for alle ejendomme inden for oplandet til Ørup Bæk. Ved registreringen viste det sig, at hovedparten af ejendommene i Ørup og Attrup udleder spildevand til bækken via et rørlagt vandløb. Ørup og Attrup er beliggende inden for et område der af Århus Amt er udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser. Dette medfører, at etablering af individuelle nedsivningsanlæg ikke er foreneligt med amtets grundvandsplanlægning. Ved afskæring af spildevandet fra Tirstrup til Balle af Lunbakkevej vil der med de topografiske forhold naturlig kunne ske tilslutning af Attrup og Ørup til det afskærende ledningssystem med fælles offentlig rensning af spildevandet. På denne baggrund kloakeres Attrup og Ørup i planperioden og spildevandet afskæres til Balle med efterfølgende rensning på Fornæs Renseanlæg i Grenå Kommune. Regnvand afledes til nedsivning på egen grund. 4.2.4 Nøruplund Registrering har vist, at de en stor del af ejendommene i Nøruplund udleder spildevand til Pederstrup Å. Vandløbet er af Århus Amt udpeget som forureningsfølsomt, hvorfor der skal ske forbedret rensning af spildevandet, hvor der sker udledning af spildevand til vandløbet. Forvaltningen har undersøgt muligheden for at kloakere ejendommene /7/. Dette har dog vist sig ikke at være økonomisk fordelagtigt sammenholdt med at etablere individuelle løsninger (nedsivningsanlæg og sandfilteranlæg). Ejendommene skal derfor etablere individuelle spildevandsløsninger. 4.2.5 Egens Havhuse Registrering har vist, at en stor del af ejendommene i Egens Havhuse udleder spildevand til Kol Å og derfra videre til Egens Vig. Egens Vig er af Århus Amt udpeget som et særligt naturområde med skærpet målsætning, hvor udledning af organisk stof skal begrænses mest muligt. Forvaltningen har undersøgt muligheden for at kloakere ejendommene /7/. På denne baggrund er kloakering af Egens Havhuse indarbejdet i spildevandsplanen. Side 19 af 35
4.2.6 Øer Registrering har vist, at en stor del af ejendommene i Øer udleder spildevand til Tuekær Grøft. Vandløbet er af Århus Amt udpeget som forureningsfølsomt, hvorfor der skal ske forbedret rensning af spildevandet, hvor der sker udledning af spildevand til vandløbet. Forvaltningen har undersøgt muligheden for at kloakere ejendommene /7/. På denne baggrund er kloakering af Øer indarbejdet i spildevandsplanen. 4.2.7 Tillerup og Søvang Registrering har vist, at en stor del af ejendommene i Tillerup har uhygiejniske forhold. Ejendommene i Søvang udleder spildevand til rørlagt vandløb med udledning til Kalø Vig, der af Århus Amt udpeget som et særligt naturområde med skærpet målsætning, hvor udledning af organisk stof skal begrænses mest muligt. Tillerup og Søvang er beliggende på den centrale del af Skødshoved, hvor grundvandsdannelser primært foregår. Århus Amt har på denne baggrund anbefalet, at der ikke etableres individuelle nedsivningsanlæg. Forvaltningen har undersøgt muligheden for at kloakere ejendommene. På denne baggrund er kloakering af Tillerup og Søvang indarbejdet i spildevandsplanen. 4.2.8 Blåkær Registrering har vist, at en stor del af ejendommene i Blåkær udleder spildevand til et moseområde. Andre ejendomme har uhygiejniske spildevandsforhold. Blåkær er beliggende på den centrale del af Skødshoved, hvor grundvandsdannelser primært foregår. Århus Amt har på denne baggrund anbefalet, at der ikke etableres individuelle nedsivningsanlæg. Forvaltningen har undersøgt muligheden for at kloakere ejendommene. På denne baggrund er kloakering af Blåkær indarbejdet i spildevandsplanen. 4.2.9 Kongsgårde Registrering har vist, at en stor del af ejendommene i Kongsgårde udleder spildevand til Begtrup Vig, der af Århus Amt udpeget som et særligt naturområde med skærpet målsætning, hvor udledning af organisk stof skal begrænses mest muligt. Endvidere giver udledningerne anledning til uhygiejniske forhold på stranden nord for havnen. Forvaltningen har vurderet forskellige spildevandsløsninger, bl.a. kloakering eller etablering af individuelle nedsivningsanlæg. Konklusionen på vurderingerne blev, at den økonomiske mest fordelagtige løsning er etablering af nedsivningsanlæg. Der er foretaget en undersøgelse af nedsivningsmulighederne i Kongsgårde /11/. Undersøgelserne viste, at der i Kongsgårde kan etableres individuelle nedsivningsanlæg. På denne baggrund er det angivet i spildevandsplanen, at ejendomme i Kongsgårde der udleder spildevand til Begtrup Vig skal etablere nedsivningsanlæg. Side 20 af 35
4.2.10 Stødov-Fejrup Registrering har vist, at en stor del af ejendommene i Stødov - Fejrup udleder spildevand på skrænt ud mod Århus Bugt. Århus Amt har vurderet forholdene og konkluderet, at det er unødvendigt at rense spildevandet yderligere, da udledningerne sker til strømfyldt farvand og der ikke er badevandsinteresser i området /9/. 4.2.11 Ørby Registrering har vist, at en stor del af ejendommene i Ørby udleder spildevand i et engområde omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Århus Amt har set på forholdene og konkluderet, at forholdene ikke kan reguleres af vandkvalitetsplanen på denne lokalitet, da der ikke er tale om udledning til en vandrecipient /9/. Forholdene vil blive vurderet i planperioden med henblik på evt. meddelelse af påbud om etablering af nedsivningsanlæg begrundet i de hygiejniske forhold. 4.2.12 Esby Registrering har vist, at en stor del af ejendommene i Esby udleder spildevand til Esby Gadekær.Århus Amt har i vandkvalitetsplan 2001 anført, at gadekæret skal friholdes for spildevand. Århus Amt har besigtiget forholdene og anfører, at gadekæret er stærkt forurenet med spildevand /9/. Vandet er iltfrit og lugter stærkt af svovlbrinte. Gadekæret er næsten helt tilgroet med tagrør og dunhammer. Der bør laves en samlet genopretningsplan med afskæring af spildevandet og efterfølgende oprensning. Forvaltningen har vurderet forskellige spildevandsløsninger, bl.a. kloakering eller etablering af individuelle nedsivningsanlæg. Konklusionen på vurderingerne blev, at den økonomiske mest fordelagtige løsning er etablering af nedsivningsanlæg. Der er foretaget en undersøgelse af nedsivningsmulighederne i Esby /11/. Undersøgelserne viste, at der i Esby kan etableres individuelle nedsivningsanlæg. På denne baggrund er det angivet i spildevandsplanen, at ejendomme i Esby der udleder spildevand til Esby Gadekær, skal etablere nedsivningsanlæg. Århus Amt har i 2002 givet tilsagn om, at de økonomisk vil støtte et oprensningsprojekt for Esby Gadekær. Ebeltoft Kommune vil meddele de nødvendige påbud for at få bragt spildevandsudledningerne til ophør. 4.2.13 Borup Registrering har vist, at enkelte ejendomme i Borup udleder spildevand til Vængesø Kanalen. Vandløbet er af Århus Amt udpeget som forureningsfølsomt, hvorfor der skal ske forbedret rensning af spildevandet, hvor der sker udledning af spildevand til vandløbet. Forbedret rensning påregnes udført ved etablering af nedsivningsanlæg eller sandfilteranlæg, hvor det ikke er muligt at etablere nedsivningsanlæg i forhold til beskyttelseszonerne omkring de eksisterende vandforsyninger. Side 21 af 35
4.2.14 Sommerhusområder generelt De fleste sommerhusområder i Ebeltoft Kommune er beliggende kystnært med gode jordbundsforhold til nedsivning. Den kystnære beliggenhed gør, at nedsivning af spildevand er foreneligt med grundvandsinteresserne. I nogle områder er jordens sammensætning således, at det er meget vanskeligt at etablere velfungerende nedsivningsanlæg. Med den i dag gældende lovgivning for meddelelse af nedsivningstilladelser, er der ejendomme der ikke kan forvente at få tilladelse til nedsivning af spildevand, da jorden ikke er egnet. Ud fra den eksisterende viden om de geologiske forhold i kommunen, er det specielt i sommerhusområderne 43 og 44 på Skødshoved samt i sommerhusområde 9 syd - øst for Elsegårde, at der kan være problemer. Men også lokalt i de andre områder kan det være vanskeligt at etablere nedsivningsanlæg. Nogle sommerhusområder er beliggende hvor grundvandsstanden er meget høj, dvs. under 2 meter fra terræn. I disse områder skal nedsivningsanlæg anlægges som mileanlæg. Dette gælder speciel i sommerhusområderne 1 (Ahl), 7 (Øer), 8 (Tuekær), 27 (Dragsmur), 31 34 (Begtrup Strand), 40 42 (Skødshoved Strand). Enkelte områder har en ikke kystnær beliggenhed, hvilket gør, at risikoen for at forurene grundvandet i forbindelse med nedsivning af spildevand skal vurderes nøjere. Følgende områder er blevet vurderet: Sommerhusområde 52 og 53, Fuglslev Øksenmølle Århus Amt har vurderet, at spildevandet der nedsiver i området vil strømme mod Stubbe Sø, hvorved kun et afgrænset område vil blive påvirket af nedsivningen af spildevand. Dette har amtet taget højde for i regionplan 2001, hvor kun områderne opstrøms sommerhusområde 52 og 53 er udlagt som et særligt drikkevandsområde. Sommerhusområde 19 og 20, Femmøller Området er i amtets regionplan 2001 udlagt som et område med særlige drikkevandsinteresser. Amtet mener på denne baggrund, at dette ikke er foreneligt med nedsivning af spildevand. Amtet vil dog foretage yderligere undersøgelser for at få dette forhold klarlagt. Ebeltoft Kommune har i forbindelse med forslag til regionplan 2001 gjort indsigelse mod, at det særlige drikkevandsområde indbefatter sommerhusområde 19 og 20. Amtet har ikke ønsket at ændre dette forhold. Sommerhusområde 47 og 48, Gl. Kirkebjerg Området er beliggende centralt på Helgenæs, med deraf følgende risiko for, at nedsivning af spildevand kan forurene store dele af grundvandet på Helgenæs. I kommunens grundvandsplan er dette problem søgt løst ved at udlægge et større område på den sydlige del af Helgenæs som fremtidigt indvindingsområde for hele Helgenæs. Dette har været diskuteret med Århus Amt, der har tilkendegivet, at amtet er indstillet på at udlægge dette område som et område med særlige drikkevandsinteresser ved udarbejdelse af den næste regionplan. På denne baggrund er det indarbejdet i spildevandsplanen, at nedsivning af spildevand skal bibeholdes i dette område. Sommerhusområde 35, Tved Den del af området der er beliggende inden for Tved Vandværks indvindingsopland er blevet kloakeret i 1999. Kloakering af den resterende del af området vil blive vurderet i forbindelse med kloakering af Tillerup. Side 22 af 35
5 Økonomi, det åbne land Herunder beskrives de økonomiske konsekvenser af spildevandsplanlægningen i det åbne land for den kommunale kloakforsyning. Hvis kommunen meddeler påbud efter miljøbeskyttelseslovens 30 om forbedret spildevandsrensning, til ejere af helårsboliger, der ikke er tilsluttet det offentlige kloaksystem, skal påbuddet følges af et tilbud om et kontraktretligt medlemskab af kloakforsyningen. Det medfører, at kommunen på ejerens vegne skal stå for etablering, drift og vedligeholdelse af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbudet. Til gengæld skal ejeren af ejendommen betale standardtilslutningsbidrag og årlig vandafledningsbidrag svarende til en ejendom, der er tilsluttet det offentlige kloaknet. Bidraget fastsættes som et standardtilslutningsbidrag på p.t. 33.250 kr. + moms pr. boligenhed, som reguleres årligt. For ejendomme der ikke tilsluttes for tag- og overfladevand, fastsættes tilslutningsbidraget til 60 pct. af standardbidraget (19.965 kr. excl. moms). De årlige vandafledningsbidrag betales efter målt vandforbrug. For boligenheder, hvor der ikke kan afregnes efter vandmåler, fastsættes normalvandforbruget til 170 m³/år. Der er lavet overslagsberegning for Ebeltoft Kommunes udgifter til etablering af anlæg for ejendomme der vælger at tilmelde sig kloakforsyningen. Overslaget er fastlagt udfra den værste forudsætning for kloakforsyningen, dvs. hvor alle ejendomme, som ikke har mulighed for at etablere nedsivning vil tilmelde sig kloakforsyningen. Kloakforsyningen står herefter for etablering af minirenseanlæg eller sandfilteranlæg. Tabel 5.1: Oversigt over renseanlæg der skønsmæssigt skal etableres af kommunen (for alle ejendomme som ikke overholder rensekrav, estimeret pris 60.0000 for minirenseanlæg eller biologisk sandfilter fratrukket 18.900 i standardbidrag. Det forudsættes, at alle nedsivningsanlæg etableres som private anlæg ved prisniveau 30.000 pr. ejendom). For samtlige oplande gælder, at den forbedrede rensning forventes udført inden 2005. Opland I alt Minirens. el. sandfilter (O) Minirenseanlæg (OP) Nedsivning, godkendt Kloakeres Pris for kloakforsyning (kr) Bogens Sø 2 2 82200 Dråby Sø 3 3 123300 Esby Gadekær 9 9 0 Fuglsø Sø 3 3 0 Langager Bæk og Ørup 17 5 3 9 205500 Mortenskær Bæk 8 4 4 164400 Oust Bæk 16 1 15 41100 Oust Bæk, øverst 3 3 0 Pederstrup Å 17 7 10 287700 Rugård Nørresø 7 4 3 164400 Rugård Søndersø 1 1 0 Skræpkær Bæk 2 1 1 41100 Stubbe Sø 6 5 1 0 Tuekær Grøft 34 3 5 26 123300 Vængesø Kanal 8 6 2 246600 Total 136 27 9 63 37 1479600 Side 23 af 35
Det skal bemærkes, at de angivne anlæg, der skal etableres af kommunen, er et skønnet antal. Der kan blive tale om flere eller færre anlæg alt afhængigt af hvad de lokale jordbundsundersøgelser vedr. nedsivningsevne viser. De ejendomme som i skema 3.2 er anført med ukendte anlægsforhold indgår ikke det økonomiske overslag over omkostninger for kloakforsyningen. De ukendte anlæg dækker hovedsagelig over sommerhuse og ubebyggede grunde. I ovennævnte priser er ikke indregnet udgifter til eventuel omlægning af septiktank og kloakledninger. Disse udgifter skal lodsejer afholde uanset om optagelse i kloakfonden modtages. Side 24 af 35
6 Kloakerede oplande Herunder beskrives status og planlagte tiltag for de kloakerede oplande, efterfulgt af en redegørelse for handlingsplanen for kloakfornyelse og en investeringsoversigt for planperoiden. 6.1 Status Kloakoplandene er beskrevet dels ved nærværende tekstdel, dels ved standardiserede oplandsskemaer (bilag 2), udløbsskemaer (bilag 3) og kortbilagene A1 A6. Renseanlæg er beskrevet på skemaform i bilag til spildevandsplanen og er vist i oversigt i nedenstående skema. Spildevandet fra offentligt kloaksystem i Ebeltoft Kommune renses på 13 forskellige renseanlæg, jf. nedenstående tabel. Tabel 6.1: Oversigt over offentlige renseanlæg. Renseanlæg Type PE (Dimensioneret) Boeslum Renseanlæg MBNDK 26000 Knebel Renseanlæg MBNDK 5000 Balle Renseanlæg MBN 1400 Tirstrup Nedsivningsanlæg NEDS 605 Hyllested Renseanlæg MBN 325 Dejret Nedsivningsanlæg NEDS 200 Egens Renseanlæg MB 190 Holme Renseanlæg MB 160 Rosmus Skole Renseanlæg RZ 130 Rosmus Renseanlæg RZ 100 Hyllested Skovgårde Renseanlæg MB 80 Bjødstrup-Landborup RZ 55 Søvang (kloakanlæg m. individuel bundf.) M 10 Det skal bemærkes at alle udlederkrav er overholdt i 2001. 6.2 Kloaksystemet Kloaksystemet i Ebeltoft Kommune består af ca. 280 km kloakledning, hvoraf 57% er spildevandsledninger, 18% regnvandsledninger og 24% er ledninger på fællessystem. Hertil kommer ca. 1% afskærende ledninger. Aldersfordelingen for ledningsnettet fremgår af nedenstående figur. De ældste ledningsstrækninger fra 50érne og 60érne findes i Ebeltoft, Tved og Rosmus. Side 25 af 35
30.000 25.000 Ledningslængde [m] 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Ukendt 1950 1956 1959 1961 1964 1966 1968 1970 1972 1975 1977 Figur 6.1: Aldersfordeling for det samlede ledningsnet opgjort i meter ledning. Ledningsnettet renoveres og anlægges i henhold til Ebeltoft Kommune handlingsplan for kloakfornyelse /10/. Investeringerne i kloakfornyelse fremgår af afsnit 6.2. 1979 Anlægsår 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 6.2.1 Plan Samtlige nykloakeringer og omlægninger fra fælles- til separatsystem fremgår af spildevandsplanens kort og skemabilag. Den vigtigste ændring af kloakanlægget sker i forbindelse med anlæg af afskærende ledning fra Tirstrup til Fornæs Renseanlæg i Grenå. I den forbindelse nedlægges både Tirstrup, Rosmus og Balle Renseanlæg, og senere Rosmus Skole og Hyllested. Udover mindre udvidelser af eksisterende kloakoplande og omlægninger til separatkloak jf. spildevandsplanens kortbilag, er der planlagt kloakering af flere mindre landsbyer. Kloakeringen af landsbyer sker som led i en Regionplanens målsætninger om nedbringelse af forureningsbelastningen fra mindre samlede bebyggelser i det åbne land Her følger en oversigt over af de vigtigste ændringer indeholdt i spildevandsplanen: Side 26 af 35
Emne Årstal Renseanlæg Nedlæggelse af Tirstrup Renseanlæg 2002 Nedlæggelse af Balle Renseanlæg 2002 Nedlæggelse af Rosmus Renseanlæg 2002 Nedlæggelse af Rosmus Skole Renseanlæg 2003 Nedlæggelse af Hyllested Renseanlæg 2003 Afskærende ledninger Tirstrup - Balle til Fornæs Renseanlæg (Grenå Kommune) 2002 Blåkær Søvang/Tillerup til Tved 2004 Dejret til Tved 2004 Egens Havhuse til Egens 2006 Hyllested til Rosmus Skole 2003 Kloakering af landsbyer Attrup og Ørup 2002 Blåkær 2004 Tillerup 2004 Øer 2006 Egens Havhuse 2006 Planlagte afskærende ledninger er vist i figur 6.2. Det skal bemærkes at tracé for disse ledninger ikke er fastlagt endeligt. Figur 6.2: Planlagte afskærende ledninger vist med tyk streg. Side 27 af 35
6.2.2 Regnvandsbetingede udløb Samtlige udløb fra overløbsbygværker og udløb fra separatkloak (overfladevand) er angivet på spildevandsplanens tegningsbilag for kloakoplande. De udledte mængder fra de viste udløb er angivet i spildevandsplanens skemadel, og grundlaget for beregning af de udledte mængder er beskrevet i vejledningen til disse skemaer. Fælleskloak Nærværende spildevandsplan indeholder ikke ændringer eller ombygninger af overløb fra fælleskloak. Ændringer og ombygninger foretages løbende i forbindelse med igangværende kloakrenovering, og efter eventuelle henvendelser fra Århus Amt. Århus Amt har i 2001 foretaget en undersøgelse af effekten af regnbetingede udledninger i Ebeltoft Kommune /12/. Undersøgelsen peger på 3 problemer for så vidt angår ultilfredsstillende spildevandspåvirkning af vandløb. Der iværksættes følgende tiltag: 1: Fejltilslutninger på separate regnvandsudløb i Ebeltoft: De påpegede tilslutninger af husspildevand er fundet og påbud udsendt. 2: Udledning fra Holme Renseanlæg: Målsætningen er ikke overholdt nedstrøms udløbet, på trods af at udlederkravene overholdes. Der indledes drøftelser med Århus Amt om nedklassificering af den aktuelle vandløbsmålsætning. 3: Udledning fra Rosmus Renseanlæg: Målsætningen er ikke overholdt nedstrøms udløbet. Renseanlægget nedlægges i forbindelse med anlæg af afskærende ledning til Fornæs Renseanlæg. Tiltag overfor nuværende belastning fra overløbsbygværker afventer resultatet af denne undersøgelse. Strategien for nedbringelse af overløbsmængderne vil blive fastlagt i samarbejde med Århus Amt. Det skal bemærkes, at separering af nuværende fælleskloak eller lokal afledning af regnvand (LAR) vil være en mulighed i forbindelse med reduktion af den nuværende recipientbelastning fra overløb. Der er ikke i indeværende plan udlagt specifikke oplande til lokal afledning af regnvand. Såfremt der i enkelte oplande gives mulighed for lokal afledning af regnvand (nedsivning eller opsamling til havevanding) med samtidig mulighed for tilbagebetaling af dele af tilslutningsbidraget, vil der blive udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen som beskriver dette. Separat overfladevand Der er ikke planlagt ændringer eller ombygninger af eksisterende udledninger af overfladevand fra separatkloakerede oplande. I forbindelse med planlagt nykloakering vil udløbet blive etableret som krævet i amtets udledningstilladelse. Side 28 af 35