Hotel Phoenix Copenhagen Fra verden af i går til verden af i dag

Hotel Phoenix Copenhagen Fra verden af i går til verden af i dag

HISTORISK TILBAGEBLIK For at man kan forstå nutiden må man af og til se på fortiden. For netop Hotel Phoenix Copenhagen spiller historien en meget central rolle. Det er et hotel, hvor historien bliver en del af stedet. På Hotel Phoenix Copenhagen bruges historien; det vil sige til daglig og i hverdagene. Såvel vaner, traditioner og skikke som sprog og gestik er gennemsyret af en historie. Hotellets historie er blevet fast forankret i dagligdagens gang på hotellet og der er stolthed og ydmyghed over at kunne færdes på et hotel med en så speciel ånd og historik. I denne brochure kan du læse om hvordan Hotel Phoenix Copenhagen bliver til, og hvordan det udvikler sig med tiden fra 1680érne til nutiden. Vi håber, at du vil finde dette historiske tilbageblik interessant og give dig selv den oplevelse at slå vejen forbi Phoenix Copenhagen - vi er klar til at byde dig velkommen. Føniks er atter blevet lokket frem af asken med en funklende ny og pragtfuld rede, som intet lod stå tilbage for fordums storhed og pragt. Det gamle græske savn om Fugl Føniks har atter fået en moderne pendant. Et symbol på, at alt må forgå, men kun for at genopstå.

DEN PLESSENSKE GAARD BLIVER ADELSPALÆ DET FØRSTE HOTEL REJSER SIG HOTEL PHOENIX STORHEDSTID De første spadestik til det senere Hotel Phoenix, blev taget så langt tilbage som i 1680érne. Her opførte chefen for livgarden, Oberst Samuel Christof von Plessen en statelig gård. Den oprindelige bygning bestod af et 12-fags hus i to etager med kælder, en lav 4-fags muret kvist og en 3-fags gavl mod Dronningens Tværgade. Det var et af de første huse i kvarteret, som på det tidspunkt endnu var et forholdsvis grønt område, domineret af den pompøse Sophie Amaliehave. Omkring Den Plessenske Gaard blev der i de efterfølgende årtier skabt et kvarter bestående af fornemme palæer til datidens adel. Denne udvikling tog især fart efter at fire adelsmænd, på Frederik V s opfordring, i 1749 opførte de fire adelspalæer, som danner det nuværende Amalienborg. Kort tid forinden, i 1730, blev Den Plessenske Gaard opkøbt af Jean Henri Huguetan Gyldensteen, en velhavende franskmand, som var kommet til Danmark i 1711 og gjort det så godt, at han var blevet ophøjet i adelstanden. Mens bygningen var i Gyldensteens eje, opførtes en 7-fags sidefløj mod Dronningens Tværgade, som et selvstændigt palæ i rokokostil. Fra Gyldensteens død i 1749 og frem til 1830érne havde ejendommen skiftende beboere. Ejerne talte bl.a. farverige personer som medstifteren af det Ostindiske Compagni (ØK), Brigader William von Halling, der holdt negerslaver, i kælderen, og berømtheder som hofurmager Urban Jürgensen, der boede i sidefløjen fra 1819 frem til sin død i 1830. Bredgade-kvarteret var absolut byens fornemste. Her færdes adelige hofkavalerer og officerer. Men noget fattedes midt i al denne pragt: et samlingssted, hvor man kunne nyde en forfriskning eller trække sig tilbage til et slag billard, uden at skulle opleve det blandede selskab på de øvrige fornemme hoteller. Ønsket blev opfyldt af skotten William Murdoch, der i 1837 købte Den Plessenske Gaard, som derefter blev ombygget og tilført en lav trediesal, for at genopstå som traktørsted under navnet Stadt Hamburg. Stadt Hamburg fik succes, og i de efterfølgende 10 år fik Murdoch samlet sig en anseelig formue. 1840 erne var lidt af en brydningstid. I 1847 åbner den første danske jernbane mellem København og Roskilde. I samme årti sender brygger Jacobsen de første Carlsberg-øl på gaden, hofbager Albeck fremstiller det første wienerbrød, vi får svovlstikker til erstatning for fyrtøj, og i 1843 åbner en tidligere løjtnant i livjægerkorpset, Georg Carstensen, et forlystelsesetablissement under navnet Tivoli. Det var i øvrigt samme Georg Carstensen, som fik den idé, at København burde have et moderne og eksklusivt hotel for den tilrejsende landadel. Og hvorfor ikke placere dette midt i adelens egen bydel. Det blev dog ikke Georg Carstensen, men grossérer Joachim Topp, der fik idéen med at lade Stadt Hamburg forsvinde og genopstå, lyslevende og forynget, som den legendariske Fugl Føniks. Så hvorfor ikke også kalde det nye hotel for Hotel Phoenix. Som sagt så gjort. Topp stiftede et aktieselskab, som købte Stadt Hamburg af Murdoch. Og så gik man i gang med at rive ned og bygge om til en fuld trediesal, og udnyttet tagetage med 4-fags kvist. Bygningen blev i fuld højde ført om hjørnet i Dronningens Tværgade og opslugte helt Gyldensteens lille palæ. Det blev virkelig et helt nyt hotel. Indrettet og moderniseret til overdådighed efter alle kunstens- og victorianismens regler. I samtidens blade kan man læse om, hvordan Hotel Phoenix forbavsede og begejstrede københavnerne ved sin åbning. Den gennemførte dagligstueagtige indretning med bløde og bekvemme møbler på parketgulve gjorde, at hotellets naturlige publikum, landadlen og hoffets kavalerer og embedsmænd, hurtigt følte sig hjemme her, og det blev god tone at bo her under københavner-besøg. Også køkkenet skulle være i topklasse. Hertil indkaldte man restauratøren Stephan á Porta fra Schweiz, hvis navn stadigpranger over den populære cafe på Kgs. Nytorv. I de otte år han stod for køkkenet på Hotel Phoenix fik han bl.a. introduceret den varme frokost, dejéuner á la fourchette eller på jævnt dansk gaffelmad. Stedet og stilen var en invitation til et ganske særligt publikum. Og det lykkedes for Hotel Phoenix at opnå en urokkelig position som byens fornemste hotel gennem mere end en mennesealder. Skulle et bryllup være rigtig fint, måtte det foregå på Hotel Phoenix. Også jubilæer, fester og andre sammenkomster blandt adelige og velhavere blev afholdt under de tunge prismelysekroner, som også har kastet deres lys på kapitler af Danmarks-historien og adskillige prominente personer. Hotellets første faste gæst var digteren Adam Oehlenschläger, som boede på hotellet fra 1848 til 1849. Christian VIII aflagde flere besøg og ved større kongelige begivenheder lod Christian IX ofte de fyrstelige gæster, der ikke var plads til på Amalienborg, indkvartere på byens ubetinget mest fashionable hotel. Således oplevede Hotel Phoenix i 1905 at få sat røde skilderhuse med livgardister som vagt ved hovedindgangen. Da Henry Søborg i 1917 overtog Hotel Phoenix, var tiderne ved at ændre sig. Landadelens økonomi var ikke mere til længere ophold i hovedstaden. I øvrigt var det også blevet nemt og hurtigt at transportere sig til byen og hjem igen den samme dag. Også selskabslivet havde taget en anden karakter og Hotel Phoenix var ikke ligefrem et oplagt mål til en aften i byen for 20 er generationen. Henry Søborg gjorde ellers, hvad han kunne for at bevare hotellets traditioner og faste kundekreds med et solidt greb om sine idealer om en forfinet tilværelse. Byens førende indretningsarkitekter fik lov til at smide hele det gamle møblement ud, for at erstatte det med en ny og tidssvarende nobel indretning fra kælder til kvist. Men Hotel Phoenix var fortsat truet på sin eksistens. I 1930 erne begyndte det at gå ned ad bakke for det stolte og traditionsrige hotel. En del af det gamle publikum holdt ved. Men de blev ældre og forsvandt. Og så i 1940 erne blev det allerede dengang noget luvslidte hotel beslaglagt af den tyske værnemagt, til brug for tyske officerer og deres gæster, og ved befrielsen i 1945 blev hotellet anvendt som militærstab for de allierede styrker. Da bygningen så atter stod tom, havde ingen hverken mod eller midler til at kalde en ny Fugl Føniks frem af den udbrændte rede. Paradoksalt nok blev ejendommen i 1946 købt af Danmarks Kommunistiske Parti, som indrettede partihovedkontor og redaktion for Land og Folk i de samme lokaler som igennem menneskealdre havde været i adelens højborg.

ET NYT HOTEL PHOENIX REJSER SIG SELSKABSLOKALET GYLDENSTEEN FREDENSBORG SUITE #1112 AMALIENBORG SUITE #2212 ROSENBORG SUITE #3312 I slutningen af 1980 erne er det atter brydningstid. Ikke så meget i Danmark, men mest rundt omkring os i Europa. Mure falder, jerntæpper ruster, og Danmarks Kommunistiske Parti fattes penge og må afhænde sin ejendom. I 1990 købes huset af Arp-Hansen familien, der på daværende tidspunkt driver Gentofte Hotel, Hotel Opera, Grand Hotel, Hotel Astoria, Nyhavn 71 Hotel og Hotel Christian IV. Nu skulle Føniks atter lokkes frem af asken med en funklende ny og pragtfuld rede, som intet lod stå tilbage for fordums storhed og pragt. Det gamle græske savn om Fugl Føniks har atter fået en moderne pendant. Et symbol på, at alt må forgå, men kun for at genopstå. JEAN HENRI HUGUETAN GYLDENSTEEN Jean Henri Hugutan Gyldensteen kom til verden i Lyon i 1654 som søn af en bogtrykker og boghandler. Hans talent for bankiergerningen viser sig allerede, da han som ganske ung driver en udstrakt forretning som pengeudlåner og forretningsfører for unge adelsmænd og hoffets kavalerer. Hans senere meriter omfatter så forskellige erhverv som bog- og våbenhandler rundt omkring i Europa. I 1711 dukker han op i Danma rk med en hollandsk titel, Baron af Odyk og en fabelagtig formue, som anbringes i jord, bl.a. godserne Enggaard, Oregaard og Uggerslevgaard på Fyn. Snart får han adgang til hoffet, hvor han bliver økonomisk rådgiver for Frederik IV. I 1714 udnævnes han til kammerherre. I 1717 til ridder og i 1720 ophøjes han til Greve af Gyldensteen. FREDENSBORG SLOT Den kongelige sommerresidens i Fredensborg i Nordsjælland blev opført i 1719-1722 for Frederik IV af arkitekten J. C. Krieger i italiensk påvirket barok som en centralbygning med stor kuppelsal i midten og en ottekantet plads omgivet af lave bygninger. I 1753 opførte arkitekten Nicolai Eigtved de fire hjørnepavilloner. I 1774-1776 gav arkitekten C.F. Harsdorff Fredensborg sit nuværende udseende ved bl.a. at forhøje gårdfløjene. Slotskirken, også opført af J. C. Krieger, blev opført i 1725 i hollandsk påvirket barok. Slotsparken oprindeligt anlagt af Krieger blev i 1759-1769 ændret af Nicolai-Henri Jardin,, der bl.a. anlagde Marmorhaven med Wiedewelts skulpturer samt Normandsdalen med figurer af J.G. Grund. Når kongefamilien ikke residerer på Fredensborg, er slotsparken og haverne åbne for offentligheden. AMALIENBORG SLOT Den kongelige families residens i København blev opført i 1749-1760 af arkitekten Nicolai Eigtved og er et hovedværk i europæisk rokokoarkitektur. De fire ens palæer blev opført for adelsfamilierne Moltke, Levetzau, Brockdorff og Schack og placeret i haven til det daværende Sophie Amalienborg. Amalienborg blev kongeresidens efter Christiansborg Slots brand i 1794. Samme år opførtes kolonnaden mellem Schacks og Moltkes palæer. I Moltkes palæ findes en pragtfuld riddersal i rokoko. På slotspladsen står Saly s verdensberømte rytterstatue af Frederik V. Dronning Margrethe og Prins Henrik residerer i Schacks Palæ (Christian IX s palæ) ROSENBORG SLOT Tidligere dansk lystslot i København. Det var oprindeligt et lysthus opført i 1606-1607, som i årene 1613-1634 blev ombygget af Christian IV i nederlandsk renæssance. Rosenborg står i det ydre i dag omtrent som ved Christian IV s død. Specielt riddersalen må fremhæves for sit smukke stukloft fra 1706-1707. Rosenborg er i dag museum for de kongelige samlinger af bl.a. møbler, porcelæn og en nylig renoveret afdeling for venetianske glas. I kælderen under slottet opbevares de danske kronregalier og kronjuveler. RESTAURANT VON PLESSEN BRASSERIE MURDOCH S OBERST SAMUEL CHRISTOF von PLESSEN WILLIAM MURDOCH Den Plessenske Gaard, som er base for Phoenix nuværende bygning, blev bygget i 1680 erne af den daværende chef for livgarden, den slesvigsk fødte oberst Samuel Christof von Plessen. William Murdoch var født I Skotland og uddannet i maskinfaget. I 1827 sejlede han under den danske kommandørkaptajn Rothe som maskinmester på det kongelige danske dampskib Kiel. Da kokken en dag rømmer skibet, tilbyder Murdoch at lave maden til officersmessen. Det går glimrende og Murdoch betror kommandørkaptajn Rothe, at han drømmer om at få et traktørsted i København. Det husker Rothe da han 10 år efter atter støder på Murdoch i København, netop som Rothe og hams omgangskreds er på udkig efter en ypperlig traktør til at åbne et eksklusivt traktørsted i Bredgadekvarteret. Rothe klarer også formaliteterne med Kongen, da Murdoch på grund af manglende dansk indfødsret og uddannelse i faget ikke er berettiget til næringsbrev. Det var sandsynligvis også Rothe som stod bag de investorer, som satte Murdoch i stand til at erhverve Gyldensteens palæ i 1837.

HENRY SOEBORG SUITE #1102 HENRY SØBORG Henry Søborg ejede og drev Hotel Phoenix fra 1917 til sin død. Han var husmandssøn fra Esbønderup Sogn. Som stor knægt rejste han til hovedstaden for at uddanne sig i hotelbranchen. Uddannelsen fortsatte i London, Paris, Hannover og Berlin. Erfaringerne her var et led i en veltilrettelagt plan, nemlig at komme til at eje sit eget hotel. Ved hjemkomsten blev han ansat i adelens foretrukne tilholdssted: Hotel Phoenix. Han var på dette tidspunkt i midten af tyverne, men allerede her satte han sig som mål at komme til at eje dette prægtige hotel. Vejen til Phoenix gik gennem Hotel Kronprinsen i Hillerød, som Henry Søborg købte i en alder af 34 år, og Slotspavillonen i Frederiksborg Slotspark. Drømmen om at komme til at eje Hotel Phoenix blev realiseret i hans 51. år og under hans ledelse videreførtes idealerne om at bevare Phoenix som et mønsterbillede af gammel elegance. OEHLENSCHLÄGER SUITE #2202 ADAM OEHLENSCHLÄGER Adam Gottlob Oehlenschläger (1779-1820) blev en af guldalderens berømteste digtere. Han debuterede som skuespiller på Det kgl. Teater i 1797, men søgte sin afsked i 1799 for at hellige sig sin digtning. Den egentlige indvielse i digtekunsten blev til i samvær med H. Steffens, og førte til det måske mest berømte digt: Guldhornene, der indgik i Digte i 1803. I 1805 fulgte Poetiske Skrifter med eventyrspillet Aladdin. Senere kom tragedierne Palnatoke og Axel og Valborg m.fl. I 1810 blev Oehlenschläger professor i æstetik. Herefter levede han et stilfærdigt, flittigt borgerliv og nåede kun i enkelte værker ungdomsdigtningens højder. HRISTIAN HARTMAN #3302 CHRISTIAN HARTMAN Christian Hartman var dansk forfatter og boede på Hotel Phoenix i sine unge dage. Til sin bog Hotel Victoria hentede han ideer fra sine oplevelser på Phoenix. LOUISE HEIBERG SUITE #4402 JOHANNE LOUISE HEIBERG Den legendariske danske skuespiller Johanne Louise Heiberg (f. Pätges) levede i årene 1812-1890. Fru Heiberg kom fra et fattigt hjem og blev i 1820 elev på Det kgl. Teaters balletskole. Her opdagede Johan Ludvig Heiberg hendes talent og skrev i 1826 Aprilsnarrene til hende. I 1831 blev de gift, og ægteparret Heiberg fandt hurtigt en position som det toneangivende midtpunkt i dansk kulturliv. KONFERENCELOKALER FREDERIK III Frederik III (1609-1670) var søn af Christian IV den måske allermest berømte i kongerækken. Ved broderen Christians død i 1647, blev Frederik valgt til tronfølger, og allerede året efter, ved Christian IV s død i 1648, besteg han tronen. Med støtte fra borgerne indførte Frederik III arvekongedømmet, og senere gennemførtes enevælden. FREDERIK V Frederik V blev født i 1723 som søn af Christian VI. I sin regeringsperiode fra 1746-1766 opførte Frederik V bl.a. Det Kongelige Opfostringshus og Frederiks Hospital (det nuværende Kunstindustimuseum i Bredgade). Desuden stod han for oprettelsen af Det Kongelige Danske Kunstakademi i Charlottenborg på Kgs. Nytorv. Mest kendt er dog Frederik V s grundlæggelse af Frederikstaden med Amalienborg og de mange adelige nabopalæer. Midt på Amalienborg Slotsplads kan De i dag se Frederik V højt til hest, som en af verdens mest beundrede rytterstatuer. FREDERIK VII Frederik VII (1808-1863) blev en af Danmarkshistoriens mest kontroversielle konger, da han i 1850, to år efter tronbestigelsen, blev gift med sin elskerinde, Louise Rasmussen, som ved samme lejlighed fik titlen: Lensgrevinde Danner. Det var et stort spring for den tidligere balletpige og til stor foragelse for borgerskabet. Men ikke desto mindre var Frederik VII elsket af folket på grund af sin ligefremme facon. Han havde da også, som en af sine første opgaver som konge, afskaffet enevælden og givet landet fri forfatning med rigets første grundlov, Junigrundloven af 1849. Gyldensteen konference- eller selskabslokale med et strejf af guldalder, men med tekniske faciliteter og et serviceniveau, der er fuldt up-to-date. Frederik VII konference- eller selskabslokale ligeledes med tekniske faciliteter og et serviceniveau, der er fuldt up-to-date.

GALLERIGANG PÅ PHOENIX COPENHAGEN MICHAEL ANCHER (1849-1927 CARL FIEBIG (1812-1874) CHRISTIAN ALBRECHT JENSEN (1792-1870) EDWARD SPENCE (1822-1866) På Phoenix Copenhagen kan man finde et særligt udvalg af Arp-Hansen familiens private guldalderkunstsamling. Denne samling af gulderalderkunst sætter et tydeligt præg hotellet og er med til at bevare ånden og respekten for hotellets historie - hvilket også er gældende når hotellet løbende indrettes og renoveres. Som noget helt særligt har vi udvalgt 3 guldalderkunstmalerier af malerne Michael Ancher, Carl Fiebig og Christian Albrecht Jensen - samt statue af Ophelia af Edward Spence. Flere malerier kan findes på hotellet. PARTI FRA BRØNDUMS HOTEL I SKAGEN Den unge mørkhårede kvinde, der står bag pianisten, er datteren fra Brøndums hotel - Anna Brøndum, der senere blev gift med maleren Michael Ancher og selv blev kunstner. Begge var en central del af kunstnerkolonien i Skagen som også talte P. S Krøyer, Michael Ancher kom til Skagen som 25-årig i 1874. Han var blandt de første kunstnere, der begyndte at interessere sig for Skagen, og han var den eneste af de tilrejsende kunstnere, der bosatte sig i byen. Gennem sit ægteskab med Anna Brøndum blev Ancher en del af det lokale miljø, og han kom tættere på skagboerne end de andre malere. Ancher-parret var en central del af kunstner-kolonien i Skagen som også talte P. S Krøyer, Holger Drachmann og Laurits Tuxen. PORTRÆTMALERI AF FREDERIK VII Frederik VII lod efter sigende dette maleri male og brugte det som byttehandel med Kammerherre Berling (stifter af Berlingske Tidende) mod at få Louise Rasmussen også kendt som Grevinde Danner. Maleriet har været i familien Berlings eje indtil Murermester Alf Arp- Hansen købte det til åbningen af Phoenix Copenhagen. Berling vandt som bekendt ikke lensgrevinde Danner, men hun fulgte hans råd og Berling efterlod sig en stor formue til institutioner som Kong Frederik VII s Stiftelse og Jægerspris Stiftelse. KOMTESSE SCHIMMELMANN Den senere baronesse Blücher-Altona, datter af Grev Henrich Schimmelmann, som byggede det nuværende Odd Fellow Palæ, der ligger lige over for Phoenix Copenhagen i Bredgade. Den lille komtesse har formentlig løbet og leget i gaden udenfor. STATUE AF OPHELIA Hamlets forlovede, der har sin helt egen historie: Den blev bestilt i 1850 af direktøren for den engelske jernbane og har siden stået i en engelsk herregårdshave indtil den en dag kom på udstilling i London. Her blev den beundret så meget af den engelske Dronning Victoria, at hun ville købe den. Det kunne hun imidlertid ikke og kunsteren Edward Spence lavede så en kopi til hende. Originalen er her hos os, og vi kender ikke historien om hvordan den havnede i Danmark, men kopien står stadig på Buckingham Palace. Edward Spence var Englands svar på den kendte danske skulptør Thorvaldsen.

ARP -HANSEN HOTEL GROUP Arp-Hansen Hotel Group består af 11 privatejede og centralt beliggende hoteller i København, der omfatter Phoenix Copenhagen, 71 Nyhavn Hotel, Imperial Hotel, Grand Hotel, The Square, Tivoli Hotel & Congress Center, Copenhagen Island, Copenhagen Strand, Hotel Opera, Wakeup Copenhagen og Gentofte Hotel. Koncernen har i alt 2.673 værelser og ca. 20% af kapaciteten i København. Vores målsætning er at være blandt de bedste i branchen, når det gælder kvalitet og service, samt tilfredshed hos medarbejdere og gæster. Koncernens strategi er: Udvikle og drive spændende hotelprojekter. Koncernens filosofi er: Unikke bygninger - Unik beliggenhed - Unikke hoteller på de bedste adresser i København. Koncernens værdigrundlag er: Tillid - Nærvær - Vilje til nyskabelse.