KAPITEL 38 DEN SINDSSYGE KONGE

Transkript

1 KAPITEL 38 DEN SINDSSYGE KONGE CHRISTIAN DEN 7. Konge: Nogle gange er det svært at kende forskel på, om man er genial eller gal. Om man er helt vildt klog eller helt vildt langt ude. Eller måske bare anderledes end de andre. Nogle mennesker kan være begge dele på én gang, og med Christian den 7. var det svært at finde ud af det. Men én ting er sikker: Han havde det svært som barn. Hans far, Frederik den 5., mistede hurtigt interessen for ham. Han lavede næsten ikke andet end at kysse fremmede damer, og så drak han sig fuld og kom i slagsmål og kunne ikke finde ud af at tage sig af sin lille søn Christian. Moltke, kan du ikke sørge for at få passet min søn? Jeg skal øh lige en tur i byen, havde Frederik den 5. sagt, og så havde Moltke passet på den lille Christian. Han havde prøvet at opdrage ham godt, og han havde også prøvet at sørge for, at drengen lærte noget. Han havde ansat en meget streng lærer, som hed Reventlow, og hver gang Christian gjorde noget, der var anderledes end andre drenge, så fik han bank. Dengang troede man nemlig, at børn bare skulle have nogle tæsk, hvis de ikke opførte sig ordentligt eller kunne finde ud af deres skolearbejde. 297

2 ÅR 1766 Av! hylede lille Christian, hver gang Reventlow slog ham. Men der var ingen, der hørte ham. Hans mor var nemlig død, da han var to år gammel, og hans far var sikkert på druk. Nåå, sagde den strenge Reventlow. Du er nok en værre skrigeprins, hva? Og så fik Christian igen nogle prygl, og denne gang skreg han endnu højere. Da han blev ældre, drillede og mobbede Reventlow ham, og Christian anede ikke, hvad han skulle gøre ved det. Stakkels prins. Han var ellers ret god til mange ting i skolen: Han kunne både tale dansk, tysk og fransk helt perfekt og han kunne nogle gange tænke hurtigere end læreren. Måske var det derfor, Reventlow var irriteret på ham. Tænk at have en elev, der er klogere end en selv? Ind imellem fik Christian nogle vældige raserianfald, og så syntes Reventlow, han havde en god undskyldning for at svine ham til. Så blev Christian rasende og overfaldt Reventlow, mens han råbte ondskabsfulde ord efter ham. Sikke noget! I virkeligheden var Christian måske bare en klog og følsom dreng, der skulle have haft kærlighed i stedet for tæsk. Da Christians far døde, blev han selv konge, og det gik bestemt ikke særlig nemt. Han var allerede ved at blive syg i hovedet, og han opførte sig fuldstændig forfærdeligt over for alt og alle. Når han fik lyst, slog han løs på tjenerne eller smadrede møblerne på slottet. Problemet var bare, at han jo var enevældig konge, så ingen kunne rigtig sige ham imod. Måske skal kongen bare giftes med en sød pige! var der nogle, der sagde. Så kan det være, han kommer til fornuft? Det syntes Kongehuset var en god idé, og derfor hentede man en 15-årig engelsk prinsesse til Danmark, som hed Caroline Mathilde. Men stakkels pige. Hun troede, hun skulle giftes med en smuk og mægtig konge, men i virkeligheden blev hun gift med en irriterende, ung fjollemikkel. Han kunne både være ondskabsfuld og hysterisk, men for det meste var han bare sløv og ligeglad med dronningen. Caroline Mathilde anede ikke, hvad hun skulle gøre. Hun turde ikke sige noget, for dengang blev det arrangeret af forældrene, hvem man skulle giftes med, og pigen havde ikke lov til at gøre modstand. Forresten havde Christian overhovedet ikke lyst til at sove sammen med sin dronning. Det krævede mange overtalelser, før han turde gå ind til hende, men det endte trods alt med, at dronningen blev gravid og fødte en søn, som kom til at hedde Frederik. Så åndede Christian den 7. lettet op, for nu var der en søn, der kunne blive den næste konge, og så behøvede han ikke at have mere med ÅR

3 ÅR 1768 ÅR Caroline Mathilde at gøre. Han ville nemlig meget hellere være sammen med en elskerinde, som hed Støvlet- Cathrine. Hende gik han i byen med hele tiden, for han var hurtigt blevet træt af den pæne Caroline Mathilde. På byturene drak Christian den 7. sig hønefuld og kom i grimme slagsmål, præcis som hans far havde gjort. Hvor var det dog sørgeligt. Vi må gøre noget, sagde mændene omkring kongen. Måske kunne det hjælpe, hvis vi sendte ham på en rejse til udlandet? Derfor blev Christian 7. sendt af sted på en lang rejse ned gennem Europa. Han kom både til Tyskland, Holland, Frankrig og England, og mange steder mødtes han med konger og dronninger og fine forsamlinger. For det meste opførte han sig pænt, men der var også dage, hvor han gik helt amok. Så drak han sig fuld, råbte og skreg og smadrede hotelværelser. Han opførte sig faktisk lidt som en selvglad rockstjerne. Problemet var bare, at folk ikke så op til ham. Tværtimod. De grinede af ham eller var bange for ham. Ude i verden skete der mange ting på den tid. I Østrig var der en komponist, som hed Mozart. Han skrev dejlig musik til hofballer og kongelige sammenkomster. Samtidig var der en fransk forfatter, som hed Voltaire, og han skrev og tænkte nogle vældig kloge ting. Han skrev for eksempel: Alle mennesker elsker friheden men prøver alligevel at knuse den. Hm, sagde Christian den 7. til sig selv. Det er jo rigtigt. Hvorfor skulle man ikke nyde sin frihed? Og så gjorde han præcis, som han havde lyst til. Det var blevet oplysningstid, og det betød, at folket skulle have oplysning. De skulle lære noget, vide noget og opleve noget. Christian den 7. gav den gas på sin rejse og blev undervejs rigtig gode venner med en tysk læge, som hed Struensee. Christian den 7. og Struensee fulgtes ad tilbage til Danmark. Christian den 7. gjorde Struensee til sin livlæge. Det betød, at Struensee som læge skulle passe særlig godt på kongen, og på den måde kom de til at kende hinanden som meget tætte venner. Christian den 7. spurgte Struensee: Årh, Struensee, kan du ikke hjælpe mig med noget af alt det kedelige kongearbejde? Jeg vil meget hellere have det sjovt! Så blev Struensee geheimekabinetsminister og ansatte sine egne folk til at hjælpe sig. I virkeligheden var det Struensee, der havde magten over Danmark nu, mens kongen gik på druk og gjorde lige, hvad der passede ham. Jeg går ind for oplysningstidens idéer! sagde Struensee, og så gik han ellers i gang. Han var ved magten i halvandet år, og på den korte tid indførte han nye love. ÅR

4 - Folk blev vaccineret, så de værste sygdomme kunne blive udryddet. - Folk skulle have lov til at sige og skrive, hvad de ville. - Der skulle ikke længere være kontrol med, hvad folk mente. - Der skulle ikke være så mange helligdage og fridage, for folk blev alt for dovne af ikke at gå på arbejde. - Man måtte ikke længere bruge vold for at få forbrydere til at tilstå i fængslerne. en, hun havde håbet at blive gift med, og ikke den barnlige fjollemikkel, hun havde fået. Det endte med, at hun hemmeligt blev kæreste med Struensee, og det var han vældig godt tilfreds med, for hun var både sød og klog, og Christian den 7. gik alligevel i byen hele tiden. Caroline Mathilde og Struensee kærestede så meget, at hun til sidst blev gravid og fødte datteren Louise Augusta. Det er min datter! sagde Christian den 7. stolt. Struensee nikkede veltilfreds. Hvis bare, kongen tror, at det er hans datter så kan Caroline Mathilde og jeg måske blive ved med at ses, uden at jeg får problemer! hviskede han højt til sig selv. Men så let gik det nu ikke. For folk var jo ikke dumme, og mange havde set Struensee kysse dronningen i hemmelighed. Derfor begyndte der at gå rygter, ikke kun på slottet, men i hele landet: ÅR Kongehuset skulle ikke længere bruge så mange penge. Struensee er kæreste med dronningen, Struensee er kæreste med dronningen! - Der skulle ikke længere uddeles så mange ordener og hædersbevisninger. - Hæren skulle ikke længere have så mange penge. Sikke meget han fik indført. Imens alt dette skete, gik dronningen, Caroline Mathilde, rundt og så efter Struensee med store beundrende øjne. Sikke en mand! Det var sådan skrev folk i små breve og sendte rundt til hinanden. Og nu ramte det Struensee selv, at han havde givet folk lov til at sige og skrive, hvad de ville. Derfor kunne han ikke stoppe al den sladder, der var. Mange var sure på Struensee, fordi han bestemte så meget uden at være kongelig. Han havde også ansat en masse tyskere, og det kunne de fleste danskere ikke lide. Christian den 7.s stedmor, Juliane Marie, rottede sig sammen

5 ÅR 1772 ÅR 1784 med sin søn, arveprins Frederik, og en gruppe vigtige mænd, blandt andet en af Frederiks lærere, Høeg- Guldberg. De lavede et kup mod Struensee og fik ham anholdt, og imens han blev forhørt, kørte Christian den 7. rundt i København i åben karet. Han forstod ikke en bjælde af, hvad der foregik, og imens folk hyldede den sindssyge konge, blev Struensee dømt til døden. Med ham døde mange af de nye love, og nu var det Juliane Marie og arveprinsen, der havde magten. Selv om den sindssyge Christian den 7. stadig var konge, var det nu dem, der bestemte det hele, og de prøvede at afskaffe Struensees gode love. Caroline Mathilde blev spærret inde på Kronborg Slot, og først da hun havde sagt ja til at blive skilt fra kongen, kom hun ud og blev sendt væk fra Danmark. Hun fik ikke en gang lov til at tage sine børn med sig. Men de nye tanker og idéer om frihed levede videre, og tanker er heldigvis svære at stoppe. Da Christian den 7.s søn, Frederik den 6., var blevet konfirmeret, fik han sin far til at skrive under på, at det nu var ham, der skulle godkende lovene sammen med sin far, og på den måde fik han i virkeligheden magten. Det var meget godt, for han var med på de nye tanker om frihed, ligesom Struensee havde været. Christian den 7. levede mange år endnu som dansk konge og skrev under på alle mulige love uden at tænke nærmere over, hvad der stod i dem. Han blev mere og mere sløv og var til sidst helt ligeglad med alting. Sikke en historie! En sindssyg konge og en dronning, som fik barn med lægen. Nu kunne man kun håbe, det ville gå bedre, når Frederik den 6. kom til magten. Om det gjorde det, skal jeg fortælle dig i næste kapitel af Sigurd fortæller om kongerækken CHRISTIAN DEN 7. Levede: Var konge: Forældre: Frederik den 5. og Louise af Storbritannien Kone: Caroline Mathilde af Storbritannien Elskerinde: Støvlet-Cathrine VIDSTE DU: at da Christiansborg Slot brændte i 1794, var Christian den 7. mest ærgerlig over, at hans billardbord var brændt? De kongelig flyttede herefter til Amalienborg. HER KAN DU SE SPOR EFTER CHRISTIAN DEN 7.: Oven på søjlerne mellem Christian den 7.s Palæ og Christian den 9.s Palæ på Amalienborg er der en lille gang. Den blev lavet, for at Frederik den 6. hurtigt kunne komme over til sin far, Christian den 7., når han skulle skrive under på en lov. Gangen og søjlerne kaldes for kolonnaden. På Nationalmuseet kan du se den økse, som Struensee blev halshugget med