Mobile teknologier, smartphones og tablet computere Sådanne udtryk høres oftere og oftere. Hvad er det for noget, og hvad er forskellen til de computere og mobiltelefoner, vi har vænnet os til i dag. Spørgsmålet er, om det blot er nye ord for noget velkendt, eller om det her kommer til at ændre lige så grundlæggende ved vores måde at leve på, som pc en og internettet faktisk har gjort? På de næste sider vil vi derfor forsøge at beskrive det nye ved at sammenligne med det velkendte. Lad os derfor starte med det sidste: Mobiltelefonerne der kan mere og mere Det er her det hele starter. Med mobiltelefoner der generelt bliver mere og mere smarte. De kan løse et væld af opgaver ud over at ringe og sms e. Man kan typisk føre sin kalender fra telefonen, den kan så synkronisere med kalenderen på computeren, på jobbet eller på Google. Man kan gå på internettet. Der findes ofte specialtilrettede mobilversioner af hjemmesider, som virker godt på den lille skærm. Mange har endda en direkte adgang til Chat og Facebook og nogen har endda GPS navigation indbygget. Alt dette kan de fleste bedre telefoner klare i dag, men der er kommet smartphones der sætter en helt ny standard. Forskellen - hvornår er en telefon rigtig smart Apple satte en ny milepæl da de lancerede deres iphone i 2007. De skabte en helt ny måde at bruge informationsteknologien på. Naturligvis er iphone en telefon, og naturligvis kan den alt det, som de andre moderne telefoner kan, men forskellen er, at den kan personificeres. iphone med apps repræsenteret ved ikoner. Personificering En gammeldags mobiltelefon kommer som en færdig løsning. Man er bundet til den opsætning og de tekniske løsninger, som producenten har fyldt i den. Hvis man ønsker nye muligheder, kan man altså kun få det ved at købe en anden. En iphone er derimod en lommecomputer! Man kan selv bestemme over og ændre dens funktionalitet når som helst og hvor som helst! Der udvikles konstant flere og flere programmer, applikationer eller bare apps, som de kaldes. Hver app tilføjer telefonen ny funktionalitet. Der er udviklet apps som kan alle mulige ting. F.eks. en stregkodeskanner, så mobilen kan sammenligne priser på varer over internettet, den fungerer dog endnu ikke i Danmark. Det gør derimod de såkaldte QR koder. Disse koder rummer et link til en hjemmeside, lyd eller filmklip, som åbner på telefonen når man skanner dem. Ad denne vej kan man så få adgang til yderligere informationer om et produkt, en kultur- eller naturoplevelser som QR kode (quick response) man står over for. Mange firmaer udvikler også egne apps, f.eks har Ikea lavet en, som giver snild adgang til hele Ikea-kataloget, smart og nemt lige i lommen. Eller e-bogslæsere, Rejseplanen, Youtube, kontorprogrammer, kompas, vaterpas. Samt ikke mindst masser af spil, hvoraf Angry Birds er det mest populære til dato. Angry Birds. Man skyder vrede fugle af sted efter grisene med en slangebøsse. Grisene har stjålet fuglenes æg der så skal tilbageerobres. 1
Teknologien Bemærkelsesværdigt ved iphone er manglen på knapper. Telefonen er stort set én stor skærm, og alt foregår ved fingertouch. Den store skærm giver et væld af muligheder, pludselig kan man faktisk se en film i acceptabel kvalitet på sin telefon. Betjeningen er gjort så intuitiv, at børn lynhurtigt lærer at betjene den - endda helt uden forudgående instruktion! Det smarte her hedder berøringsfølsom skærm, swipe og pinch. Eller stryg og knib. Man bladrer f.eks. gennem funktioner og billeder ved blot at stryge fingeren hen over skærmen. Man zoomer og ud og ind ved at lave en simpel knibebevægelse med tommel og pegefinger på skærmen. Det er så simpelt og genialt fundet på, at andre producenter fluks har kopieret det. Hvordan kan det lade sig gøre, den tekniske baggrund Baggrunden for at alle disse nye muligheder kan realiseres er to grundlæggende ting: forbedret Hardware og forbedret Båndbredde. Hardware: Det handler kort sagt om mindre størrelse, forbedret datakraft og lavere strømforbrug. Men ikke nok med at man kan få en kraftfuld processor, et højtydende batteri og en telefoni-funktion med antenne stoppet ind i den lille telefon, den er også fyldt til randen med sensorer: Kamera, GPS, WiFi, gyroskopisk bevægelsessensor, lyssensor og i fremtiden også RFID (chip-læser). Alle disse sensorer kan programudviklerne udnytte til funktioner i de apps de laver. Båndbredde: Den nye generation mobiltelefon-net har en meget stor båndbredde. Som metafor kan man sige, at det gamle mobilnet er en fin lille kommunikationslandevej. Hastigheden er aldrig over 80 km/t og det er meget svært at overhale. Det er nok til taletransmission og sms, men slet ikke nok til de nye behov for datatrafik. Til sammenligning er 3G-nettet en 5 sporet motorvej hvor man må køre 210 km/t. Der arbejdes hele tiden på at øge hastigheden i nettet og få hele Danmark dækket af det hurtige 3G net. Denne enorme forbedring på båndbredden giver helt nye muligheder for dataoverførsel. Nu kan man faktisk bruge internettet til noget på sin telefon og det er netop internettet der er kernen i al (data)kommunikation i dag. Platformene eller typerne Som altid udvikles der de facto standarder inden for informationsteknologi. Fuldstændigt som vi kender computeren hvor det er Windows og Mac OS. På de mobile platforme tegner der sig efterhånden to store platforme, der begynder at dominere udviklingen: iphone/ipad med styresystemet ios, som er Apples lukkede system. Programudviklere kan ikke få adgang til kildekoden og systemet er lukket om Apples egne produkter og tilbud. Android, som er Open Source, Det vil sige at kildekoden er åben for udviklere. Google er det store lokomotiv der driver udviklingen. Android kan som Open Source benyttes af alle telefonproducenter. Derfor findes det som styresystem på flere telefonfabrikater: HTC har været det dominerende mærke hidtil, Samsung er ved at markere sig som en stærk konkurrent og LG laver også stærke Android baserede telefoner. 2
Selv Nokia sender i dag Android telefoner på markedet, selvom de har udviklet deres eget smartphone system Symbian. Nokia er ved at erkende hvilken vej markedet går. ios er et lukket system, som kun bruges af Apple s produkter. Bemærk at Apple stadigvæk sætter standarden med et mere fuldendt produkt, hvor Android oftere har små skønhedsfejl. BlackBerry er i Amerika meget stort, især i det private erhvervsliv som business phone. De er populære til dette, fordi de giver firmaer en stærk kryptering af deres kommunikation. Dette er en torn i øjet på sikkerhedstjenesterne i USA, da det naturligvis også gør det besværligt at efterforske kommunikation i sammenhæng med terrormistanke. Bemærk at BlackBerry har valgt en løsning med fuldt qwerty-tastatur. Disse telefoner er sjældne på vores kanter. Microsoft har også et mobilsystem; Windows Phone 7, men indtil videre har de ikke kunnet markere sig på det mobile marked. Måske vil det ændre sig med dette nye og markant forbedrede system, som Sony Ericsson nu satser på at bruge på deres smartphones. Hvis dette nye samarbejde kan tage en del af kagen på business markedet, så er Microsoft med i spillet igen. Men de har sovet i timen: den enorme og meget hurtige udvikling, som den meget hårde konkurrence imellem iphone og Android har medført, har ganske simpelt efterladt Microsoft i anden division. Sådan virker de I første omgang er det iphone og Android der dominerer og sætter standarder. Derfor er det disse to platforme der vil være i vores fokus. De har også den store fordel, at de set med brugerens øjne de ligner hinanden temmelig meget. Så lad os se på hvordan de virker: Aplikationer på iphone Grundlæggende set har man en skærmflade, hvor man ser sine apps som små ikoner, her til venstre i et udsnit fra en fransk iphone. Når man køber en ny smartphone, er den sat op med de mest nødvendige og almindelige applikationer, samt en håndfuld man aldrig får brug for. Der findes nemlig så utroligt mange. Over 35.000 i iphones App-store, lidt mindre i Androids Market, ca. 30.000. Det er meget personligt hvad man har lyst til at prøve og hvad man i den sidste ende reelt benytter. Man henter hurtigt og begejstret en masse ned, holder fast i de bedste og af-installerer bagefter dem man ikke bruger. Applikationerne 3
Man starter en app på telefonen ved at prikke til dens ikon med fingeren. Opstartstiden er meget lav, Fra man beslutter sig til at gå på facebook, til man har telefonen oppe af lommen og har startet sin facebook-app, der går max 10 sekunder! Nogle apps har også en funktionalitet der virker imens telefonen er i lommen: DMI s app smider f.eks. varsler op på skærmen hvis der er ekstremt vejr på vej. Så kan man lynhurtigt gå ind på DMI, telefonens navigation finder automatisk ud af hvor man befinder sig i landet, og man får så præsenteret vejret for netop dette lokalområde. Denne mulighed for at kombinere internetadgang med navigationspositionering i en fiks lille håndholdt hverdagsting, giver utroligt mange nye muligheder. Her er grænserne slet ikke udforsket endnu. En stor ting er f.eks. Geocaching. Ved hjælp af telefonens navigation skal man finde på forhånd gemte skatte ude i by og landskab. En sport for hele familien. Alle kan finde og alle kan gemme skatte. Det hele styres af en hjemmeside hvor skattene og deres position er registreret. Telefonproducenternes egen tilpasning Oven over den rå applikationsskærm på androidtelefoner ligger der oftest et lag eller en skal, som den enkelte producent selv programmerer. HTC har, som eksempel, udviklet deres Sense til Android, som de gør meget ud af i deres markedsføring. Bemærk uret der efterligner et såkaldt split flap ur. Denne skal giver et hurtigt overblik over mails, sms, kalenderaftaler, vejret m.m., uden man behøver at åbne de respektive apps. Samsung har noget tilsvarende der ser anderledes ud. Denne tilpasning af Android til eget produkt, er sammen med design og hardwarens ydelse de parametre man typisk vælger sin Android telefon ud fra. Tablets, ipad en, er det ikke bare en flad pc? Tabletcomputeren er en halvgammel ting. Microsoft forsøgte i 2001 at lancere en tablet med en specialtilpasset Windows XP brugerflade. Man var nødt til at bruge en stylus (lille pegepind), den virkede ikke med fingertouch. Den havde dog stemme- og håndskriftgenkendelse, men den slog aldrig igennem! En anden udvikling har været de såkaldte PDA ere, som i princippet er en håndholdt elektronisk kalender, med en skærm der også kræver stylus-betjening. De har været meget populære, men deres funktionalitet er nu smeltet sammen med smart-telefonen. Igen er det Apple der samler alle disse tråde i én løsning, med en opgraderet ios til den store skærm på ipad. Hardwaren er efterhånden blevet stærk nok, batterilevetiden ok og funktionaliteten er pludseligt i top. Apple skabte simpelt hen et apparat med stor appeal, lækkerhedsfaktor og status. Alle ville se deres egne digitale billeder på ipad, en intuitivt fungerende kommunikations og underholdningscentral der vejer 600 gr. Den er 9mm tyk og måler ca. 24x18 cm Samsung var et af de firmaer der hurtigt kom med et bud på en Android baseret tablet, Samsung Galaxy tablet. Men den havde ikke tilpasning til stor skærm, som det findes på ipad. Så i realiteten var det bare en overstørrelse telefon! Den ses her til højre ved siden af Galaxy en ipad. Kort sagt kan man sige, at Microsoft kiksede ved sit forsøg på at gøre pc en lille og flad, hvorimod Apple sejrede ved at gøre telefonen stor! Samsung Galaxy tablet ved siden af en Galaxy telefon. Den første brugbare konkurrent til ipad. 4
telefonen. Reelt er det kun størrelsen der er forskellig. Der er siden blevet udviklet en version af Android, som kan skalere til de store skærme, præcist som hos ios. Android tegner sig igen som et alternativ til Apple. Mange hardwareproducenter udvikler nu tablets til den nye version af Android. Og det er ikke kun computerfirmaer som HP, Asus og Acer, der er også nye ukendte kinesiske firmaer der melder sig på dette marked. Forskellen på en Smartphone og en Tablet Forskellen mellem de to er hovedsagelig størrelsen. En Smartphone er typisk ca. 7x11 cm, mens en Tablet er betydeligt større, for eksempel er ipad 18x24 cm. De forskellige tablet modeller varierer dog noget i størrelsen. Der er fordel og ulemper ved størrelsen på både smartphone og tablet. De har de samme funktioner da hardwaren typisk kun adskiller sig ved skærmstørrelsen, og man kan derfor lave de samme ting med begge maskiner. Hvis man har behov for høj mobilitet, telefon, kamera og er mest interesseret i korte tekstbeskeder og lignende, så er smartphonen tilstrækkelig og bedst. Dens billeder bliver små, når de vises i hel størrelse, men der kan nemt zoomes ind på detaljer. Herudover kan smartphonen være i en lomme. Hvis man er mest interesseret i billeder dvs. foto, film og spil, og ikke skal bruge den som telefon, men måske ind i mellem skal skrive på den, så er tablet bedst, men den kan ikke være i en bukselomme. Den kræver at blive båret i en taske eller et futteral, da den store skærm naturligvis er meget følsom. Dog er der enkelte modeller der lige kan være i en god inderlomme, det er dog stadigvæk et stort apparat at bruge som telefon. E-bøger Det kan diskuteres om en smartphone er tilstrækkelig god læsning af e-bøger. Skærmen på en smartphone er så lille, at det vil påvirke læseoplevelsen for de fleste, men det kan lade sig gøre. En tablet har en god skærmstørrelse, men det må være en smagssag om man foretrækker en dedikeret sort/hvid e-bogslæser eller tablet. Under alle omstændigheder er skærmopløsningen i top på både smatphone og tablet, men batterilevetiden betydeligt lavere end på e-bogslæseren. Den umiddelbare fremtid Hardwareproducenterne er i øjeblikket ved at eksperimentere med de nye muligheder. Tastaturer man kan dokke sin tablet i, notepads hvor skærmen kan klikkes af og bruges som en selvstændig tablet, en løs skærm man stopper sin smartphone ind i så telefonen bliver en tablet osv. Der er en rivende udvikling i gang i øjeblikket. Vi har kun set starten, der er ingen der kan se hvor det ender. En ting er dog helt sikkert: Alle disse nye muligheder vil med garanti ændre den måde vi bruger it, lige som det skete med den personlige computer, udbredelsen af internettet, den bærbare computer og senest de sociale teknologier. Alt dette er nu samlet i én lille dims, der kan ligge i lommen. Den er altid med og vi vil i fremtiden altid være online. Der er allerede investeret utrolige summer i udvikling, og det er ikke længere kun de såkaldte first movers der bruger det her, men alle typer af brugere. Det er helt sikkert ikke bare en dille der går væk igen. Den lille mobile enhed som kan alt, er kommet for at blive. 5
En komprimeret opsummering Med lanceringen af Apples iphone kom en intuitivt fungerende lommecomputer på markedet. Det nye er er at den kan personificeres ved valg af de programmer, apps, man lægger på den. Alle de moderne kommunikationsmuligheder er her samlet i ét lille apparat. Udgangspunktet for udviklingen af disse apparater er to ting: o Udviklingen af hardware har nu medført tilpas stor datakraft i en minimal fysisk størrelse. o Der er nu stabil og hurtig adgang internettet over mobilnettet. 3G mobilnettet har sat overførselshastigheden enormt op i forhold til det gamle GSM-net. Disse nye telefoner er stopfyldt med sensorer, der kan udnyttes til funktioner i de apps der udvikles til dem. GPS, kamera, bevægelsessensor m.fl. Anvendelsesmulighederne er uendelige. Der tegner sig to de facto standarder i øjeblikket: o iphone/ipad. Apple skabte denne udvikling og er generelt stadig den førende udvikler. o Android: Google er den store spiller i et Open Source samarbejde, der giver Apple seriøs konkurrence. Bruges af flere af de førende mobiltelefonproducenter. o Andre platforme: Microsoft er måske på vej ind på markedet med en stærkt forbedret Windows mobile, men de er stadig i bagefter. BlackBerry er stort især i USA, meget udbredt som businessphone. Tablets, som i-pad en er reelt en forstørret smartphone. Funktionalitet og datakraft er den samme, men skærmen er større og hermed mere velegnet til billeder, internet, e-bøger, film osv. De fungerer ved intuitiv fingertouch på en skærm der stort set fylder hele apparatet. Den store forskel: Alle de kommunikationsmuligheder der findes på pc en er nu kombineret med telefonen. Adgang til f.eks. Facebook, Google maps, degulesider.dk eller hvad som helst andet, er fra tanke til realitet under 10 sekunder. Altid og hvor som helst. 6