BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER

Visualisering 44 Højbjerg Vest for Tange Sø ved herregården Palstrup går linjeføringen parallelt med Tange Sø. Afstanden til nærmest mast på visualiseringen er knap 200 meter. Landskabet er et typisk småbakket morænelandskab, og standpunktet er optaget som et panoramafoto sammensat af to fotos for at få hele landskabets karakter med. Det småbakkede landskab er mere sårbart end andre landskabstyper overfor linjeføringens lige forløb og store skala. Dog vurderes landskabets karakter ikke væsentligt forringet af det nye anlæg i forhold til det eksisterende. Eksisterende forhold. 108

Hovedforslag i eksisterende linjeføring. 109

Visualisering 45 Tange Å Standpunktsfotoet er optaget nord for Tange Å med godt en kilometer til Tange by. Afstanden til nærmest mast, som befinder sig i dalslugten, er ca. 800 meter. Fotoet er optaget en højlys sommerdag med hvid himmel, og derved fremstår masterne lidt utydeligt og ledningerne ses ikke på fotoet for eksisterende forhold. Der er kompenseret herfor ved at gøre ledere og master tydeligere på visualiseringen. Landskabet er forholdsvist kuperet, og masterækken forsvinder bag bakkerne og hegnsbeplantning i horisonten. Selve åløbet er skjult af træbevoksning, og landskabet virker derfor forholdsvist robust overfor linjeføringen. De højere master i det nye forløb virker ikke umiddelbart mere landskabeligt dominerende end den eksisterende linjeføring. 150 kv ledningen, som idag ses fra standpunktet, vil blive fjernet som konsekvens af projektet Eksisterende forhold. 110

Hovedforslag i eksisterende linjeføring. 111

Visualisering 46 Vindmøller ved Vindum Standpunktet er optaget vest for Bjerringbro på landevejen til Vindum. Afstanden til nærmeste mast på visualiseringen er omtrent 450 meter og masteafstanden er nøjagtig 330 meter. Til højre for den nuværende 400kV-forbindelse ses masterækken med 150 kvforbindelsen, der fjernes som del af projektet. Den nye linjeføring placeres i traceet for 150 kv-forbindelsen. Landskabet er småt kuperet med læhegn og mindre vandhuller omkranset af træer, og er i dag præget af tekniske anlæg samt en vindmøllegruppe på fem møller. Vindmøllerækken følger linjeføringen parallelt og virker dominerende i det relativt flade landskab. På trods af, at masterne i den nye linjeføring er højere end de nuværende master, virker det nye anlæg ikke væsentlig mere dominerende i landskabet. Eksisterende forhold. 112

Hovedforslag i eksisterende 150 kv linjeføring. 113

Visualisering 47 Korreborg Bæk Korreborg Bæk, der løber ud i Nørreådalen, gennemskæres af de to parallelle forløb. Den lille dalbund er begrønnet af buske og større trægrupper, som delvist dækker masternes nederste del. Afstanden til nærmeste mast i dalbunden er omtrent 370 meter. Der er stor variation i masternes højde, der bevæger sig op over dalens kant og forsvinder bag bakkerne i horisonten. Den nye linjeføring med de større master virker dominerende på den lille ådal, hvis relative små bakker og trægrupper virker sårbare overfor det markante forløb. Forslaget vurderes dog mere enkel med kun en linjeføring, hvor eksisterende forhold har to parallelle forløb. Eksisterende forhold. 114

Alternativt forslag i eksisterende linjeføring. 115

Visualisering 48 Korreborg Bæk fra øst I kort afstand fra Nørreådalen løber Korreborg Bæk i en noget mindre dalslugt end Nørreådalen. Landskabet består af mindre bakkeformationer set i forhold til Nørreådalen og virker mere sårbart overfor linjeføringen. De to eksisterende parallelle forløb af 150 kv og 400 kv ses i baggrunden på eksisterende forhold. Visualiseringen viser hovedforslaget. Linjeføringen er forskudt fra det eksisterende forløb og befinder sig noget tættere på standpunktet. Afstanden til den nærmeste mast er omkring 470 meter, og den nye linjeføring skærer sig igennem de skovbeklædte skrænter. Til trods for, at linjeføringen befinder sig tæt på den lille landejendom og nærmere fotostandpunktet, vurderes det som en landskabelig forbedring i forhold til de eksisterende forhold med to parallelle linjeføringer. Eksisterende forhold. 116

Hovedforslag, afvigelse fra eksisterende linjeføring. 117

Visualisering 49 Korreborg Bæk fra øst I kort afstand fra Nørreådalen løber Korreborg Bæk i en noget mindre dalslugt end Nørreådalen. Landskabet består af mindre bakkeformationer set i forhold til Nørreådalen og virker mere sårbart overfor linjeføringen. De to eksisterende parallelle forløb af hhv. 150 kv og 400 kv ses i baggrunden på eksisterende forhold. Visualiseringen viser det alternative forslag som befinder sig i det eksisterende 150 kv forløb. Der alternative forslag er dermed i større afstand fra standpunktet end hovedforslaget. Afstanden til nærmeste mast er noget over 600 meter. Det alternative forslag vurderes at tage mere hensyn til den landskabelige påvirkning end eksisterende forhold med to parallelle forløb, da der ikke forekommer visuelt rod mellem to forskellige linjeføringer. Eksisterende forhold. 118

Alternativt forslag, i eksisterende 150 kv linjeføring. 119

Visualisering 50 Fokusområde, Nørreådalen fra syd I det bakkede landskab omkring Nørreådalen er der hurtige skift mellem små og store landskabsrum. Tilsammen med den skiftende bevoksning giver dette et meget varieret landskab. Hovedforslaget rummer en luftledning over Nørreådalen som på dette sted forlader det bakkede landskab og bevæger sig ud over dalen. I et varieret landskab kan master let skjules bag den eksisterende bevoksning og derfor ikke medføre en væsentlig visuel påvirkning. Eksisterende forhold. 120

Visualisering 51 Fokusområde, Nørreådalen fra vest I bunden af Nørreådalen, som er en tunneldal, går den eksisterende linjeføring taktfast henover den flade dalbund i en afstand af mere end 1 km fra standpunktet. Parallelt med linjeføringen løber et 150 kv anlæg. Hovedforslagets linjeføring løber forskudt ca. 500 meter øst for den eksisterende linjeføring. Der er over 1,5 km til nærmeste mast. Landskabets topografi stiger til venstre i billedet, hvilket afspejles i den nordligste masts placering højt i landskabet. Til trods for, at masterne er placeret længere væk end den eksisterende linjeføring, er deres fremtræden i landskabet stort set den samme på grund af deres større skala. Fra dette standpunkt vurderes forslaget som at have den samme landskabelige påvirkning som eksisterende forhold. Eksisterende forhold. 122

Visualisering 52 Fokusområde, Nørreådalen fra vest I bunden af Nørreådalen, som er en tunneldal, går den eksisterende linjeføring taktfast henover den flade dalbund i en afstand af mere end 1 km fra standpunktet. Parallelt med linjeføringen løber et 150 kv anlæg. I forgrunden løber Nørreåen med sit slyngede forløb gennem ådalens midte. Dalens kant med det hævede landskab fornemmes i fotoets højre og venstre side. Det alternative forslag er placeret i samme forløb som 150 kv masterne. Linjeføringen er derved forskudt godt 100 meter i forhold til det eksisterende forløb. De landskabelige forhold er desuden forbedret da der ikke løber to parallelle linjer og roder sammen visuelt. Eksisterende forhold. 124

Visualisering 53 Fokusområde, Nørreådalen fra syd Visualiseringen viser det alternative forslag med en linjeføring på samme linje som det eksisterende 150 kv. På de eksisterende forhold ses de to parallelle linjeføringer, der løber henover den flade dalbund. På modsatte side af dalen rejser masterne sig gradvist op i takt med landskabets hævede topografi. Visuelt roder de to linjer sammen og virker dominerende i det sårbare landskab. Tunneldalens særlige karakter med den flade dalbund og høje skrænter fornemmes tydeligt fra dette standpunkt. Det alternative forslag fremstår mere enkelt end de to parallelle forløb og vurderes som et visuelt mindre dominerende anlæg til trods for masternes større skala. Der er under 200 meter til nærmeste mast. Landskabets store sammenhængende flade og skrænter virker forholdsvist robust overfor linjeføringen. Eksisterende forhold. 126

Visualisering 54 Fokusområde, Nørreådalen fra syd Visualiseringen viser hovedforslaget i en linjeføring, der går øst for den nuværende. På de eksisterende forhold ses de to parallelle linjeføringer yderst til venstre på fotoet. Visuelt roder de to linjer sammen og virker visuelt rodet i det sårbare landskab. Den nye linjeføring fremstår langt mere markant på visualiseringen end eksisterende forhold, da fotostandpunktet befinder sig tæt på den nye linje. Overordnet set er forslaget mere enkelt, da det kun består af én linjeføring, men det knækkede forløb hen over ådalen virker meget visuelt rodet. Eksisterende forhold. 128

Visualisering 55 Fokusområde, Nørreådalen fra nord På ådalens nordlige side betragtes de eksisterende parallelle linjeføringer, som bevæger sig ned ad skrænten og ud over den flade dalbund og forsvinder bag buskbeplantningen i forgrunden. Fra standpunktet, der befinder sig højt hævet over dalbunden, er der et storslået udsyn over tunneldalen og dens omgivende landskab. Visualiseringen viser det alternative forslag med en linjeføring, der løber i det eksisterende 150 kv forløb. Der er godt 670 meter til nærmeste mast. Til trods for de små og sårbare bakkepartier i mellemgrunden, er landskabet omkring ådalen robust med store sammenhængende bakkepartier og flader. Det alternative forslag fremstår mere enkelt i landskabet i forhold til de to eksisterende linjeføringer og vurderes som en landskabelig forbedring. Eksisterende forhold. 130

Mastealternativer 149

Visualisering 62 Mastealternativ, 1 etage Et alternativ til en mast i 2 etager er en mast i kun 1 etage efter samme design som hovedforslaget. Reduktionen i højden af masten er markant i forhold til landskabet, men ledningernes placering på den lavere mast danner et bredt tæppe i landskabet som virker meget dominerende. I et slette-landskab som de viste, virker disse forhold meget kraftige. Hovedforslag. 150

Mastealternativ, 1 etage i slette-landskab. 151

Visualisering 63 Mastealternativ, 1 etage Et alternativ til en mast i 2 etager er en mast i kun 1 etage efter samme design som hovedforslaget. Reduktionen i højden af masten er markant i forhold til landskabet, men ledningernes placering på den lavere mast danner et bredt tæppe i landskabet som virker meget dominerende. I et overgangs-landskab som de viste, virker disse forhold knap så kraftige, da landskabets variation lettere skjuler masten bredde. Hovedforslag. 152

Mastealternativ, 1 etage i overgangs-landskab. 153

Visualisering 64 Mastealternativ, 1 etage Et alternativ til en mast i 2 etager er en mast i kun 1 etage efter samme design som hovedforslaget. Reduktionen i højden af masten er markant i forhold til landskabet, men ledningernes placering på den lavere mast danner et bredt tæppe i landskabet som virker meget dominerende. I et bakket landskab som de viste, virker disse forhold knap så kraftige, da landskabets variation lettere skjuler masten bredde og mastens lavere højde gør at den forsvinder hurtigere i landskabet. Hovedforslag. 154

Mastealternativ, 1 etage i bakket landskab. 155

Visualisering 65 Mastealternativ, fuldgalvaniseret Et alternativ til en mast i rødbrunt corten stål med traverser i galvaniseret stål er en fuldgalvaniseret mast i samme dimensioner som hovedforslagets mast. Den galvaniserede overflade virker ikke så markant i landskabet som masten i corten stål da den neutrale grå overflade bedre fanger lyset og farverne i omgivelserne. På visualiseringen virker masternes rytme knap så taktfast ved en fuldgalvaniseret mast som ved en mast i corten stål. Hovedforslag. 156

Mastealternativ, fuldgalvaniseret i slette-landskab. 157

Visualisering 66 Mastealternativ, fuldgalvaniseret Et alternativ til en mast i rødbrunt corten stål med traverser i galvaniseret stål er en fuldgalvaniseret mast i samme dimensioner som hovedforslagets mast. Den galvaniserede overflade virker ikke så markant i landskabet som masten i corten stål da den neutrale grå overflade bedre fanger lyset og farverne i omgivelserne. På visualiseringen forsvinder masterne lidt mere i landskabet ved en fuldgalvaniseret mast end masterne i corten stål, da det lodrette element ikke virker så kontrastfyldt. Hovedforslag. 158

Mastealternativ, fuldgalvaniseret i overgangs-landskab. 159

Visualisering 67 Mastealternativ, fuldgalvaniseret Et alternativ til en mast i rødbrunt corten stål med traverser i galvaniseret stål er en fuldgalvaniseret mast i samme dimensioner som hovedforslagets mast. Den galvaniserede overflade virker ikke så markant i landskabet som masten i corten stål da den neutrale grå overflade bedre fanger lyset og farverne i omgivelserne. På visualiseringen virker en fuldgalvaniseret mast mere markant mod den lyse himmel end en i corten stål, da den fuldgalviniserede mast ligger i selvskygge. Hovedforslag. 160

Mastealternativ, fuldgalvaniseret i bakket landskab. 161

Visualisering 68 Mastealternativ, faseledere ophængt parallelt med nederste travers Bygherrens hovedfoslag er at faselederne på nederste travers hænger parallelt med terræn. Et alternativ til opbygningen af hovedforslagets mast er en mast, hvor faselederne på nederste travers er ophængt parallelt med nederste travers. Det kan være svært at se en markant forskel inde omkring masten, men effekten på ledningernes forløb mellem masterne er mere markant. Ved et ophæng, hvor faselederne er ophængt parallelt med terræn fremstår hele linjeføringen mindre rodet end ved et ophæng, hvor faselederne er ophængt parallelt med nederste travers. Virkningen afhænger i nogen grad af betragtningsvinklen som vist på de tre visualiseringer. Hovedforslag. 162

Mastealternativ, faseledere ophængt parallelt med nederste travers. 163

Visualisering 71 Mastealternativ med faseledere ophængt som duplex (todelt) Hovedforslagets mast har et ophæng af tredelte faseledere, kaldtet triplex. Et alternativ til denne løsning er et ophæng af todelte faseledere, kaldet duplex. Forskellen inde omkring masten og selve ophænget er ikke særlig markant, men ved at der er en ledning mindre for hvert bundt fremstår selve linjeføringen mindre synlig mod himlen og landskabet. Den visuelle virkning af duplex er lige markant fra alle betragtsningsvinkler, men mere markant jo tættere man er på masten. Da ledningerne mellem masterne oftest betragtes mod himlen har landskabets karakter kun en begrænset indflydelse på forskellen mellem duplex og triplex. Hovedforslag. 168

Mastealternativ, faseledere ophængt som duplex i slettelandskab. 169

Mastealternativ, faseledere ophængt som duplex i overgangslandskab. 171

Mastealternativ, faseledere ophængt som duplex i bakket landskab. 173

Miljøcenter Odense C. F. Tietgens Boulevard 40 5220 Odense SØ Telefon 72 54 45 00 e-post post@ode.mim.dk www.blst.dk Journal-nr. ODE-200-00070 Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Telefon 72 54 05 00 e-post post@aar.mim.dk www.blst.dk Journal-nr. ODE-200-00070