Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer)

Transkript

1 Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Aggersund 2a Aggersund bro 2b Aggersund by 2c Aggersborgrimme 2d Haverslev Havn (panorama) 2e Attrup Havn (panorama) Det marine forland 3a Vår Enge 3b Mers og Ydre Enge (panorama) 3c Udsigt fra Næsborg kirke (panorama) 3d Øland - Attrup inddæmningen 3e Øland - Attrup inddæmningen 3f Øland - Attrup inddæmningen Byer 4a Løgstør 4b Nibe 4c Gjøl Kulturmiljøer 5a Aggersborg 5b Husby Hole 5c Blushøj (panorama) 5d Lundby Hede 5e Stavn Hede 5f Skræddereng 5g Skræddereng 5h Næsborg kirke set fra syd 5i Næsborg kirke set fra syd 5j Næsborg kirke set fra syd 5k Næsborg kirke set fra Skarp Salling 5l Næsborg kirke set fra nord 5m Næsborg kirke set fra nord 5n Næsborg kirke set fra nord 5o Næsborg kirke set fra nord Øvrige 6 Manstrup 7 Skerping 8 Bonderup 9 Vindblæs 10 Landevejen ml. Nibe og Løgstør 11 Hovedvej 29 mod Aggersund 12 Svenstrup 13 Klim Odde 14 Bygholm Vejle naturcenter Standpunkter markeret med blåt er vist i selve VVM-redegørelsen, mens standpunkter markeret med rødt er vist i bilag 1 til VVM-redegørelsen P å v i r k n i n g a f l a n d s k a b e t

2 Fotostandpunkt 7, Skerping. Eksisterende forhold P å v i r k n i n g a f l a n d s k a b e t

3 Skerping 7 Standpunkt 7 Idet man passerer Skerping ad hovedvej 29 mod Aggersund får man et åbent kig udover landskabet, hvorfra enkelte af de foreslåede vindmøller tydeligt ses over landskabsprofilen. Vindmøllerne ses i samspil med enkelte højspændingsmaster, som set fra denne afstand matcher vindmøllerne i skalaen. 3. P å v i r k n i n g a f l a n d s k a b e t 1 2 9

4 Fotostandpunkt 7, Skerping. Hovedforslag, 15 stk 3,6 MW møller Afstand ca.6,7 km til nærmeste mølle P å v i r k n i n g a f l a n d s k a b e t

5 Fotostandpunkt 7, Skerping. Alternativt forslag, 12 stk 3,6 MW møller Afstand ca. 7,1 km til nærmeste mølle. 3. P å v i r k n i n g a f l a n d s k a b e t 1 3 1

6 Fotostandpunkt 10, Vindblæs. Eksisterende forhold P å v i r k n i n g a f l a n d s k a b e t

7 Vindblæs Standpunkt 10 Fra Vindblæs kan vindmøllerne kun ses fra landsbyens udkant eller fra enkelte højt beliggende standpunkter ved den gamle mølle, idet resten af landsbyen ligger nedenfor en bakke som er placeret mellem landsbyen og vindmølleområdet. Set fra Vindblæs er landskabet i retning mod vindmølleområdet meget præget af diverse tekniske anlæg, især højspændingsledninger og eksisterende vindmøller. De foreslåede vindmøller vil ses i samspil med disse anlæg, og øge karakteren af teknisk landskab P å v i r k n i n g a f l a n d s k a b e t 1 3 3

8 Fotostandpunkt 10, Vindblæs. Hovedforslag, 15 stk 3,6 MW møller Afstand ca. 7,9 km til nærmeste mølle P å v i r k n i n g a f l a n d s k a b e t

9 Fotostandpunkt 10, Vindblæs. Alternativt forslag, 12 stk 3,6 MW møller Afstand ca. 8,3 km til nærmeste mølle. 3. P å v i r k n i n g a f l a n d s k a b e t 1 3 5

10 Fotostandpunkt 11, Landevejen ml. Nibe og Løgstør. Eksisterende forhold P å v i r k n i n g a f l a n d s k a b e t

11 Landevejen ml. Nibe og Løsgstør Standpunkt 11 Det er kun få steder på strækningen fra Nibe mod Løgstør at landskabet ligger så åbent, at man vil kunne se vindmøllerne i forslagene. Det er til gengæld kun den øverste halvdel af rotoren som fra disse steder på strækningen vil rage op over og i rotationen skære sig ned i landskabets profil. Denne situation opleves ofte som uheldig og distraherende, men vil dog i nogen grad dæmpes af de større vindmøllers mere rolige rotationshastighed P å v i r k n i n g a f l a n d s k a b e t 1 3 7

12 Fotostandpunkt 11, Landevejen ml. Nibe og Løgstør. Hovedforslag, 15 stk 3,6 MW møller Afstand ca. 5,0 km til nærmeste mølle P å v i r k n i n g a f l a n d s k a b e t

13 Fotostandpunkt 11, Landevejen ml. Nibe og Løgstør. Alternativt forslag, 12 stk 3,6 MW møller Afstand ca. 5,0 km til nærmeste mølle. 3. P å v i r k n i n g a f l a n d s k a b e t 1 3 9

14 Fotostandpunkt 12, Hovedvej 29 mod Aggersund. Eksisterende forhold P å v i r k n i n g a f l a n d s k a b e t

15 Hovedvej 29 mod Aggersund Standpunkt 12 På hovedvej 29 mod Aggersund passeres et bakkedrag ved Rønhøj plantage, hvorfra vindmøllerne vil kunne udfylde et bredt udsnit af synsfeltet. Fra det højeste punkt ses de vestligste af vindmøllerne med det meste af rotoren fri af landskabets profil, for hurtigt at forsvinde igen idet man atter kører ned af bakken. Vindmøllerne fremtræder svagt, men tydeligt på denne afstand P å v i r k n i n g a f l a n d s k a b e t 1 4 1

16 Fotostandpunkt 12, Hovedvej 29 mod Aggersund. Hovedforslag, 15 stk 3,6 MW møller Afstand ca. 9,9 km til nærmeste mølle P å v i r k n i n g a f l a n d s k a b e t

17 Fotostandpunkt 12, Hovedvej 29 mod Aggersund. Alternativt forslag, 12 stk 3,6 MW møller Afstand ca. 10 km til nærmeste mølle. 3. P å v i r k n i n g a f l a n d s k a b e t 1 4 3

18 Fotostandpunkt 15, Bygholm Vejle Naturcenter. Eksisterende forhold P å v i r k n i n g a f l a n d s k a b e t

19 Bygholm Vejle naturcenter Standpunkt 15 Fra hovedvej 11 i retning mod Fjerritslev passeres Bygholm Vejle på en lang dæmningsstrækning, hvor man kan holde rast ved naturcenteret ca. halvvejs. På strækningen er der en storslået udsigt, som i høj grad er præget af vindmølleparker og -grupper på begge sider af vejen. 15 Vindmøllerne i forslagene anes i baggrunden til de eksisterende vindmøller, og virker umiddelbart som en forlængelse af den ene af vindmøllerækkerne langs kysten til Løgstør Bredning. De to vindmøllegrupper vil dog opleves som adskilte grupper idet de overlappende rækker langsomt adskilles i takt med at man nærmer sig, og ved at de større vindmøller i forslagene tegner sig svagere og mere utydeligt end de eksisterende. 3. P å v i r k n i n g a f l a n d s k a b e t 1 4 5

20 Fotostandpunkt 15, Bygholm Vejle Naturcenter. Hovedforslag, 15 stk 3,6 MW møller Afstand ca. 14 km til nærmeste mølle P å v i r k n i n g a f l a n d s k a b e t

21 Fotostandpunkt 15, Bygholm Vejle Naturcenter. Alternativt forslag, 12 stk 3,6 MW møller Afstand ca. 15,3 km til nærmeste mølle. 3. P å v i r k n i n g a f l a n d s k a b e t 1 4 7

22 3.7 Landskabelig vurdering Overordnet vurderes det, at landskabet omkring anlægsområdet skalamæssigt fint kan rumme vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Udseende De nye vindmøller fremstår i deres design som relativt store vindmøller. Møllerne er dog fint proportioneret og fremstår med et harmonisk forhold mellem rotor og tårn. De forholdsvis store møller fremtræder ikke uharmonisk på visualiseringerne. De nye vindmøller vil have en væsentligt lavere omdrejningshastighed end de eksisterende møller i Nørrekær Enge. Dette giver en væsentligt langsommere bevægelse og dermed et mere roligt landskabsbillede, som særligt i nærzonen vil oplevelses som en fordel. Lysafmærkningen med mellemintensivt lys på de yderste møller i rækken, og på den midterste vindmølle for hovedforslaget, vil øge vindmøllernes synlighed væsentligt om natten. Rækken vil få et øget præg af teknisk anlæg, og vil være iøjnefaldende fra større afstande. Indpasning i landskabet Det særligt værdifulde landskab i Nørrekær Enge er karakteriseret ved det store sammenhængende landskabsrum og den åbne, vidstrakte karakter. Det vurderes ikke at vindmøllerne vil ændre eller forringe oplevelsen af landskabets karakter, men derimod harmonere med landskabets skala og tilføre landskabet et markant nyt landskabselement som vil understrege dette, og som ved sin geometri og orientering vil blive et markant orienteringspunkt for Aggersund og være med til at tegne og definere kystlinien, også fra fjerntliggende steder. Indpasning i kulturmiljøer Samspillet med Næsborg Kirke er fra flere standpunkter uheldigt, idet vindmøllerne ses umiddelbart ved siden af eller direkte bag kirken. Syd for Næsborg kirke opleves samspillet især over en 1200 meter lang strækning langs hovedvej 29 i retning mod Aggersund, hvor vingespidserne på vindmøllerne vil kunne ses i øverste position, i rotation bag landskabets profil. Vindmøllerne vil herfra således ikke opleves dominerende som anlæg, men dog forstyrrende. Mest markant opleves samspillet set fra Skarp Salling Kirke. Herfra er den vestligste mølle i hovedforslaget placeret lige bag Næsborg Kirke, og vil kunne ses i rotation lige bag kirketårnet. Ved uheldige vindretninger vil vingerne ligefrem tegne en cirkel rundt om kirketårnet. Den yderste vestlige mølle vil desuden blive lysafmærket med middelintensivt, hvidt blinkende lys, som, især i aftentimerne når tusmørket falder, sammen med rotationen vil virke meget iøjnefaldende i samspillet med kirken. Nord for Næsborg Kirke fra en strækning mellem Bejstrup og Manstrup syner kirken lille, men dog tydelig på toppen af Næsborg bakkes markante profil. Fra strækningen opleves samspillet markant, idet vindmøllerne ses i deres fulde højde, hvor de rager op over landskabets profil, idet de ses foran eller ved siden af kirken. Samspillet ses dog kun på korte passager langs strækningen, og ikke direkte i kørselsretningen. Kirken opleves fra flere af standpunkterne på vejstrækningen i forvejen i et uheldigt samspil med de eksisterende møllegrupper nord for sundet. Det er kun de vestligste vindmøller i hovedforslaget som kan ses i samspil med Næsborg Kirke fra disse standpunkter. I forhold til beskyttelsesinteresserne for Næsborg Kirke vurderes det at hensynet til Næsborg kirkes betydning som monument i landskabet, set fra væsentlige standpunkter, ikke kan overholdes i hovedforslaget. Kirken vil dog fortsat kunne opleves fra mange andre vinkler og væsentlige standpunkter i det omgivende landskab, uden et uheldigt samspil med vindmøllerne. Fra Aggersborg markerer vindmøllerne sig tydeligt bag Aggersundbroen, men opleves dog ikke som væsentligt mere forstyrrende end andre landskabselementer omkring voldanlægget. De vestligste vindmøller i hovedforslaget opleves dog som mere markante og dominerende end i alternativet. Strandbeskyttelseslinien I forhold til strandbeskyttelseslinien betyder opstillingen at 13 vindmøller er placeret indenfor beskyttelseslinien, med en overskridelse på mellem ca. 5 og 160 m. Heraf er overskridelsen for de 9 vindmøller på under P å v i r k n i n g a f l a n d s k a b e t

23 50 meter, mens 2 vindmøller overskrider beskyttelseslinien med mere end 100 meter. I den foreslåede opstilling er de 15 vindmøller placeret nærmere kysten for at kunne overholde de gældende afstands- og støjkrav til nabobebyggelserne. I forhold til disse krav er der taget udgangspunkt i vindmøller på op til 150 meters totalhøjde. Den indbyrdes afstand mellem vindmøllerne er betinget af hensynet til at undgå såkaldt vindskygge hhv. turbulens mellem de enkelte møller, og er ligeledes fastlagt udfra ønsket om op til 150 meter høje vindmøller. Opstillingen på en lige række langs kysten er landskabeligt begrundet idet møllerækken følger og understreger kystlinien som det mest markante landskabstræk. Det er således ikke ønskværdigt at placere vindmøllerne længere inde i landet, da sammenhængen med dette overordnede landskabstræk så ikke længere vil kunne opnås, og vindmøllerne i øvrigt vil blive placeret uhensigtsmæssigt tæt på de oprindelige og markante kystskrænter langs den oprindelige stenalderkyst. Opstilling længere inde i landet ville desuden blive kompliceret yderligere af afstand til andre bebyggelser samt af lodsejerforhold. Af de eksisterende 77 vindmøller placeret i området overskrider de otte strandbeskyttelseslinien. Der er dog ikke oprindeligt givet nogen dispensation hertil, da strandbeskyttelseslinien er blevet udvidet siden opstilling af de eksisterende vindmøller. I det konkrete projekt vurderes det overordnede landskabelige hensyn bedst at kunne varetages ved at dispensere møllernes placering og den heraf følgende overskridelse af strandbeskyttelseslinien. Beskyttede sten- og jorddiger I det omfang, der vil være behov for udvidelse af veje langs beskyttede diger i forbindelse med vindmølleprojektet, vil dette ske ved ensidig vejudvidelse væk fra digerne og dermed ikke medføre indgreb i disse. Der kan enkelte steder være behov for vejudvidelse, hvor den eksisterende vej går på tværs af et beskyttet dige. Dette forudsætter, at kommunen meddeler dispensation fra Museumsloven 29 a. Samspil med eksisterende vindmøller Fra mange standpunkter i nær- og mellemzonen ses vindmøllerne i samspil med eksisterende vindmøller, hvor disse opleves som værende af samme størrelse. Det gør det vanskeligere at adskille vindmøllerne i de enkelte grupper. Ofte er der dog en så stor indbyrdes afstand at de nærmeste vindmøller vil fremstå tydeligt, mens de større vindmøller i baggrunden vil fremstå mere utydeligt. Tilsvarende vil man ved kørsel forbi vindmøllerne tydeligt kunne se de forreste grupper af vindmøller passere hurtigere forbi, mens de større vindmøller i baggrunden vil passere langsommere, hvilket også vil hjælpe til at opfatte de enkelte anlæg og vindmøllegrupper som adskilte. Samspil med ansøgte vindmøller ved Drøstrup i Jammerbugt Kommune Fra de valgte standpunkter kan der ikke opleves uheldige samspil mellem de to vindmølleprojekter, idet begge grupper kan opfattes som adskilte anlæg. Fra Bygholm Vejle ses alle møllerne fra begge projekter tydeligt sammen med de mange eksisterende møller, og det kan konstateres at landskabets præg af vindmøller vil øges med et stort antal møller, hvilket dog ikke vil ændre oplevelsen tilsvarende, idet præget af vindmøller i forvejen er stort. Visuel påvirkning i forhold til afstand I nærzonen (0-4,5 km) er vindmøllerne meget synlige fra de fleste standpunkter, og udgør et markant og dominerende nyt landskabselement, som dog er i skalamæssig overensstemmelse med det omgivende landskab, og som fremtræder som et geometrisk enkelt og letopfatteligt anlæg. Mellemzonen (4½-10 km) er særligt karakteriseret ved morænebakkernes mere sammensatte karakter, hvor vindmøllerne pga. rækkens udstrækning vil øge landskabets præg af møller, og de ofte kun kan ses delvist henover landskabets profil. Fra de fleste af de valgte standpunkter fremtræder vindmøllerne dog fortsat som et enkelt, letopfatteligt anlæg der fra denne afstand harmonerer med landskabets skala. I fjernzonen (> 10 km) er møllerne kun synlige fra ganske få standpunkter, hvor de vil kunne anes med den øverste halvdel af rotoren eller vingespidserne henover land- 3. P å v i r k n i n g a f l a n d s k a b e t 1 4 9

24 skabets profil. Fra standpunkter langs en del af kyststrækningerne ses vindmøllerne dog tydeligt og i næsten fuld højde henover de lave kystområder eller den fri horisont. Herfra reducerer vindmøllerne dog ikke landskabsoplevelsen, men virker tværtimod blot som et nyt orienteringspunkt over landskabets eller horisontens profil. Hovedforslag og alternativ Forskellen mellem hovedforslaget og alternativet udgøres af de tre vestligste møller i hovedforslaget. Især for nabobebyggelserne mod vest vil forskellen opleves som markant, men endvidere vil alternativet betyde at den midterste vindmølle ikke skal lysafmærkes, ligesom den vestligste vindmølles afmærkning vil komme på væsentlig større afstand til de primære bebyggelser mod vest. af teknisk landskab. Dette vil især gøre sig gældende indenfor nærzonen. I 0-alternativet vil de 77 eksisterende vindmøller blive stående, og vil desuden kun blive nedtaget i takt med at de enkelte møller i rækkerne falder ud. Selvom antallet af møller over årene langsomt vil blive reduceret, vil det samlede indtryk af rodet teknisk landskab dog således øges. I forhold til Næsborg Kirke er samspillet kun problematisk for de vestligste vindmøller i hovedforslaget, hvorimod der for alternativet ikke optræder uheldige samspil med kirken. Landskabeligt må det derfor konkluderes at alternativet med de 12 møller er det mindst problematiske. 0-alternativ Ved etablering af store vindmøller fjernes de 77 eksisterende mindre vindmøller som står i området i dag. Det vil forenkle landskabet væsentligt, og få det til at fremtræde mere ordnet, i skalamæssig overensstemmelse, og med et mindsket præg P å v i r k n i n g a f l a n d s k a b e t