Begrebskatalog. Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM



Relaterede dokumenter
BEGREBSLISTE. til. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og. offentligt byggeri

til brug for byg- og driftsherrer

BIM. Bind. I - Guide IDENTIFICERING AF BEHOV OG VÆRDI ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER DATALEDELSE

BIM. Bind. I - Guide IDENTIFICERING AF BEHOV OG VÆRDI ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER DATALEDELSE

Orientering om baggrunden for FORVALTNINGS KLASSIFIKATION v. Projektleder Lars Holmsgaard, Landsbyggefonden

CCS Formål Produktblad December 2015

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

BIM modelstrategi for FM systemer. IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?!

Vejledning. Forvaltnings Klassifikation Version 2.0 Januar 2012

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

Copyright 2015 Grontmij A/S. Digital aflevering CVR En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

NØRRE BOULEVARD SKOLE

til brug for byg- og driftsherrer

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse

Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv. I samarbejde med DTU og NIRAS 1

cuneco en del af bips

Peter Tranberg NTI A/S. Denmark Iceland Sweden Norway Germany

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

CCS i praksis. Fremtidens cuneco-services. bips konference cuneco en del af bips

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

Digital aflevering i praksis

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

Vejledning. Forvaltnings Klassifikation. Version 2.2 Marts 2013

cuneco en del af bips

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Klassifikation af bygværker. Henrik L. Bang, Bygherreforeningen

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

KOMMENTARSKABELON Dato Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Udfyldt af: Kaj A. Jørgensen (KAJ)

Detaljering af BIM-objekter

3D CAD-projektaftale 200. DBK 2006 procesdomænet Klassifikationstabeller for faser og processer

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning

Begrebskatalog. Forvaltnings Klassifikation Version 2.0 Januar 2012

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S

1.3 Modelstrategi for FM

Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri. Kolding Kommune

Hvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter?

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

Kommentar Foreslået ændring Kommentarer fra arbejdsgruppen

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister

FREMTIDENS FM-SYSTEM FORDELENE & HVORDAN BLIVER DU KLAR?

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk

DACaPo. Digital aflevering

Byggeri og Planlægning

BEDØMMELSESKRITERIER.

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Opmåling af bygninger, areal- og volumenbegreber

Mapping-tabeller. Indholdsfortegnelse. 1. Forord. 1. Forord. 2. Tabellernes opbygning og indhold. 3. Formålet med tabellerne

BEDØMMELSESKRITERIER.

bips konference den 7 september 2010 # bips

cuneco en del af bips

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12)

cuneco en del af bips

nticonnect nticonnect er en web-platform, der gør det muligt at samle al data. NTI CADcenter A/S

center for produktivitet i byggeriet

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

høringseksemplar CCS Klasser af information

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Bygherreforeningen (BHF), Kontaktperson Henrik L. Bang

PRINCE Projekt & Program Forum

håndtering af bygningsdele i landskab v/ Frank Hasling Pedersen, SHØNHERR A/S

Program for møde fredag d. 22/2-2002

Velkommen. Risikobaseret tilgang ISO :2016. Lasse Ahm Consult - Vordingborg

CCS Klasser af egenskaber

Bilag H - Besvarelse af kravspecifikationen

BEDØMMELSESKRITERIER.

MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i statsligt byggeri xx.xx.2010.

Informationssikkerhedspolitik for <organisation>

Standarder danner grundlag for automatisk energiberegning.

CCS Informationsniveauer

BIM I BYGGERIET RÅDGIVERSIDEN THORSTEN FALK JENSEN, NIRAS

D&V / FM-SYSTEMER SPILDT INVESTERING ELLER NØGLEN TIL SUCCES

Undervisningsplan. Side 1 af 17. Termin Rybners Tekniske Gymnasium. Uddannelse. Fag og niveau. Informationsteknologi B

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

BIM I ANLÆG. BIM Aarhus. Tilgangen til BIM Fag og grænseflader Brug og implementering Standarder og aktører Eksempler og perspektiver

Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

KOMMENTARSKABELON. ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_ pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps

Fagmodellens udviklingsniveauer og anvendelsesmuligheder

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

høringseksemplar CCS Informationsniveauer

BUSINESS AS UNUSUAL OPKVALIFICERING HOS BYGHERREN NÅR BIM ER ET KRAV

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips

Projektet består af flg. aktiviteter: STARTmøder STARTkurser STARTprojekter

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK

HVIDBOG OM BYGNINGSDRIFT

Introduktion til egenskabsdata

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms.

Transkript:

Begrebskatalog Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM Udarbejdet af Ejvind Alf Jensen, arkitekt m.a.a, MANUAL NEW Version 1.0 januar 2013

Forord Begrebskataloget er udarbejdet med henblik på at sikre entydighed i materialet for de to digitaliseringsprojekter samt at tilgodese læsbarheden hos målgruppen. Begrebskataloget indeholder et halvt hundrede begreber, hvoraf enkelte begreber ikke indgår i projektmaterialet, men relaterer sig så tæt til indholdet, at det er fundet naturligt at tage dem med. Der er i udarbejdelsen været anvendt en lang række kilder. ISO12006-2 har i denne forbindelse haft en central placering, men der har ligget en betydelig udfordring i at finde den rette balance mellem standarden og indarbejdet dansk sprogbrug. I øvrigt må det konstateres, at de anvendte kilder ofte anfører divergerende betydninger af begreberne. En udgave af begrebskataloget med betydningen af begreberne i de anvendte kilder findes på www.bygherrebim.dk. For en række begrebers vedkommende er der tale om genbrug eller bearbejdning af materiale fra Forvaltnings Klassifikation, Begrebskatalog, version 2.1 udarbejdet af Landsbyggefonden. En begrebsafklaring omtalt på Cuneco s hjemmeside har ikke været tilgængelig for udarbejdelsen af nærværende version 1.0 af dette katalog. Det skal endelig tilføjes, at betydningen af visse begreber kan ændre sig over tid, ligesom nye begreber opstår. Derfor skal dette begrebskatalog snarere opfattes som et kvalificeret redskab til den fortsatte begrebsafklaring end som et endegyldigt endsige ultimativt svar. side 1 af 7

2D (digital) 3D (digital) Beskrivelse af dataobjekters geometri ved hjælp af rastergrafik eller (x,y) vektorgrafik. Beskrivelse af dataobjekters geometri ved hjælp af en rumlig (x,y,z) vektorgrafik. Den valgte definition knytter sig til 3D anvendt i forbindelse med bygningsmodeller og relater sig dermed ikke til bl.a. filmindustriens anvendelse af 3D teknik i Virtuel Reality. BIM Bygnings Informations Modellering er en proces, der tilsigter at opbygge digitale objektbaserede bygningsmodeller med sikre relationer mellem dataobjekterne samt mellem objekternes grafiske og alfanumeriske egenskabsdata. Begrebet BIM anvendes både i Danmark og internationalt både om Building Information Model og Building Information Modelling. At definere BIM som Building Inforation Modelling er derfor er valg. Et valg som har den fordel, at det gør betegnelsen BIM-model logisk. BIM-model Digital bygningsmodel opbygget af objekter med relationer mellem objekterne samt mellem objekternes grafiske og alfanumeriske egenskabsdata. Om datarelationerne er etableret i et enkelt system eller har karakter af en Cloud of data er ikke afgørende for definitionen. Det er heller ikke afgørende for definitionen om modellen omfatter 3D geometri. BIM open (open BIM) BIM og BIM-model baseret på åbne standarder. Building SMART kommer i sin definition kun ind på betydningen open og dermed ikke ind på, om open BIM er en proces, eller om de er resultatet af samme. Bygning En eller flere konstruktioner, der udgør en rumlig helhed, og som skærmer mod vejrliget (en klimaskærm). Det anses som praktisk for ejendomsforvaltning at anvende den definition af bygning, der anvendes i offentlig forvaltning på trods af, at denne er i klar modstrid med DBK. Formålet med den præcise definition er i al væsentlighed at fastholde den gængse betydning af begrebet og dernæst at afgøre, hvad der skal opfattes som én og hvad der skal opfattes som flere bygninger side 2 af 7

Bygningsdel Et objekt i bygning eller terræn som i sig selv eller i kombination med andre objekter opfylder en karakteristisk funktion. Construction entity part i ISO12006-2 er oversat til bygningsdel, simpelthen fordi det passer til begrebet bygningsdel, som det i årtier har været opfattet og anvendt i den danske byggesektor. Den valgte definition tydeliggør tillige, at der er tale om et objekt og dermed indirekte, at vi anvender betegnelsen bygningsdel både om det fysiske objekt og om dataobjektet. Cloud of data Core Business Data Database En samling relaterede data tilgængelige for brugerne via internettet. Går også under betegnelsen skyen. En organisations eller virksomheds kerneforretning Begrebet anvendes i projekterne i sammensætningen: Data Governance, database, datamodelling, datarelationer, datasamlinger og datastyring, men er som selvstændigt begreb ikke defineret. En samling data etableret med et eller flere bestemte formål og ordnet i en begrebsmæssig struktur, der er opbygget på grundlag af disse datas karakteristika og indbyrdes relationer. (*ISO/IEC 2382-1:1993) I praksis vil en database ofte være placeret på en computer og udgøre en anvendelsesmæssig helhed. Dataobjekt, geometri Data relationer En matematisk beskrivelse af de af dataobjektets egenskabsdata, der omhandler form, størrelse og placering i rummet. Datarelationer betyder, at data i en datamængde henviser til eller har samme værdi som data i en anden datamængde. Er som ordet beskriver relation mellem data. Et særligt begreb er relationsdatabase (se database). Datastyring Administrativ proces ved hvilken data fanges, valideres, lagres, sikres samt opdateres og i hvilke deres tilgængelighed sikres med henblik på at tilfredsstille brugernes behov. De er uklart, om datastyring og data management er synonymer. Data Governance Dataledelse i en organisation med henblik på at kvalitetssikre de processer og metoder, der knytter sig til håndtering af data hos såvel dataansvarlige som medarbejdere. side 3 af 7

Dokument Samling af informationer på et datamedium. (DS/EN 62023:2003) Begrebet dokument har tidligere været anvendt om den papirbårne a/n information. Det er vigtigt at synliggøre ovenstående internationalt anerkendte definition, da det ellers kan skabe forvirring Dokumentation Samling af dokumenter, der vedrører et givent emne. (DS/EN 62023:2003) Drift (bygnings- /ejendomsdrift) Fællesbetegnelse for planlægning, styring og gennemførelse af de aktiviteter som sikrer, at bygninger og terræn både med hensyn til kvalitet og anvendelighed fastholdes på et fastsat niveau. Drift omfatter ofte følgende aktiviteter: Forebyggende, afhjælpende og oprettende vedligehold, pasning/styring/overvågning af tekniske anlæg, forsyning og renhold, sikkerhed og overvågning. Egenskab (property) Et byggeobjekts karakteristika samt relationer til andre objekter. Den valgte definition fokuserer til forskel fra DS/EN 9000:2000 på karakteristika i stedet for på særpræg. Egenskabsdata Ejendom Data om byggeobjekters karakteristika samt relationer til andre objekter. Areal og bebyggelse, der tilhører samme ejer, og som udgør en driftsenhed. Kan bestå af samlet fast ejendom, umatrikuleret ejendom, ejerlejlighed, bygning på lejet grund, bygning på søterritoriet, fraskilt andel i fælleslod. (Selvstændig fast ejendom eller Vurderingsejendom) Ud over den nævnte definition af ejendom findes tillige begreberne samlet fast ejendom og bestemt fast ejendom, som ikke indgår i denne begrebsliste. Ejendomsforvaltning 1. Organisation som forestår de forvaltningsmæssige aktiviteter af ejendomme. 2. Forvaltningsmæssige aktiviteter relateret til ejendomme. Aktiviteterne kan ligge inden for områderne: Investeringsforvaltning, finansiel/administrativ forvaltning, byggeopgaver, arealforvaltning og driftsforvaltning. Da begrebet anvendes om såvel organisationen som aktiviteterne, er begge disse anført. Facility Management Den integrerede planlægning, gennemførelse og ledelse af ejendomme samt serviceforanstaltninger og hjælpemidler, som bidrager til en effektiv indarbejdelse af virksomhedens mål. side 4 af 7

Fase En periode defineret ved karakteren af processen i bygningens levetid fra program til bortskaffelse. Da ordet cyklus antyder, at der er tale om reinkarnation, er der til forskel fra ISO12006-2 i stedet valgt ordet levetid. FM FM informationer FM-system Forkortelse af Facility Management, se denne. Informationer der anvendes som grundlag for Facility Management. IT-system til anvendelse i forbindelse med Facility Management. Visse FM-systemer er trods betegnelsen primært systemer til anvendelse i forbindelse med drift. Funktion Information Formålsbestemt opgave eller aktivitet. Generel betegnelse for meningsfuldt indhold. Information er selve indholdet, mens data er repræsentationen af informationen. Klasse (byggeobjekter) Klassifikation (byggeobjekter) Gruppe af objekter med samme egenskaber. Mens begrebets almene betydning er ret bred, er denne definition inspireret af BSAB indskrænket til at omhandle objekter. 1. At placere objekter i klasser efter deres egenskaber. 2. En struktur bestående af klasser i hvilken objekter kan placeres efter deres egenskaber. Definitionen er ligesom definitionen af begrebet klasse indskrænket til at omfatte objekter. Klassifikationssystem Et system bestående af klassifikationstabeller med indbyrdes sammenhæng. Krav Kritiske data Noget der skal opfyldes. Data som er essentielle for udøvelsen af centrale funktioner i en organisation. Begrebet kritisk udtrykker især noget, som forholder sig skeptisk eller bedømmer noget negativt. Kombinationen kritiske data er derfor ud fra en sproglig betragtning ikke direkte forståelig. Her er betydningen af kritiske data ikke, at de er kritiske altså at de indeholder noget negativt men alene at de er essentielle for organisationen, og at det dermed ville være kritisk at miste dem. side 5 af 7

Model Beskrivelse af et system. Anvendt i betydningen digital model af noget fysisk forekommende og repræsenteret på basis af en datamodel. Objekt 1. En forekomst med alle dens iboende egenskaber. (fysisk objekt i byggeri) 2. En repræsentation af en fysisk forekomst eller tænkt fysisk forekomst med iboende og relaterede egenskaber. (dataobjekt i bygningsmodel) Dataobjekt benævnes tillige modelobjekt. Proces Sæt af indbyrdes forbundne eller samspillene aktiviteter, der gennemføres med det formål at opnå et bestemt resultat. ISO 9000:2000 definitionen skal forstås således, at Input er ressourcer og output resultater. Rum Et rumligt sammenhængende og fysisk helt eller delvist afgrænset volumen etableret med henblik på at opfylde et eller flere formål. For at tilgodese både landskabsarkitekter og byggeriets parter er definitionen bredt ud, så den ikke som i ISO12006-2 indskrænkes til et bygget resultat. Denne disposition svækker reelt ikke den traditionelle opfattelse af rum i en bygning. Rumdata Rumkategorier Software Stamdata Egenskabsdata for dataobjektet rum. En opdeling af rum efter egenskaber, f.eks. funktion, indeklima eller placering. Generel betegnelse for computerprogrammer og applikationer. De af objekters egenskabsdata, der er konstante gennem hele objektets levetid. Stamdata til forskel fra transaktionsdata, der er foranderlige. I forsvaret har begrebet stamdata en anden betydning. Strukturerede informationer System Informationer hvis indhold følger en fastlagt struktur. Strukturerede informationer og informationsstruktur har to forskellige betydninger. En informationsstruktur opfattes her som en struktur for ordning af informationer. Indbyrdes forbundne eller sammenhængende dele der fungerer som en helhed. side 6 af 7

Tegning Grafisk repræsentation af byggeobjekter. Om repræsentationen er i 2D eller 3D, digital eller på papir og om udgangspunktet er en bygningsmodel indgår ikke i definitionen. Tegningsmateriale En samlet mængde tegninger, der udgør en helhed i relation til et projekt, en konstruktion, en entreprise el. lign. Begrebet tegningsmateriale kan tillige have betydningen: Materiale der ligger til grund for en bindende aftale/kontrakt. Vedligehold (bygnings) Vedligehold omfatter planlægning, styring og gennemførelse af aktiviteter på bygningsdele. Aktiviteter som har til formål at imødegå nedslidning og dermed kvalitetsforringelse som følge af slitage ved brug samt påvirkning af vejrliget. Vedligehold opdeles i forebyggende, afhjælpende og oprettende. Det er grundlæggende, at vedligehold knytter sig til bygningsdele. At disse bygningsdele kan indgå i konstruktioner eller tekniske anlæg, er underforstået. Tidligere anvendes formen Vedligeholdelse med samme betydning. side 7 af 7