Inspirationsmateriale Sculpture by the Sea

Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 1.-30. juni 2013 Mellem Tangkrogen og Ballehage Inspirationsmateriale Sculpture by the Sea Tag på opdagelse i skulpturerne

Side 2 På opdagelse i skulpturerne Sculpture by the Sea Aarhus 1. 30. juni 2013 Mellem Tangkrogen og Ballehage Bølgeskvulp, fuglesang og joggingløbere. Sådan plejer den stille hverdag at være på Tangkrogen og i Marselisborgskoven, men i juni måned er området forvandlet til en kunstudstilling i det fri, når Sculpture by the Sea for tredje gang bliver afholdt i Aarhus. 64 vidt forskellige skulpturer er placeret i naturen, og det giver en anderledes kunstoplevelse. Hvordan lyder et orgel i skoven? Hvad gemmer sig i containeren i havet? Hvorfor har en kunstner indsamlet affald fra aarhusianske hjem? På Sculpture by the Sea er der skulpturer til både krop, fantasi, hjerne og hænder. Derfor er disse fire nøgleord i fokus i dette materiale.

Side 3 Oplev skulpturerne med krop, fantasi, hjerne og hænder Når man oplever skulpturer, er det en oplevelse for hele kroppen. Man går rundt om skulpturen, får lyst til at røre den, og man begynder måske at fantasere over, hvad den forestiller, og hvorfor kunstneren har valgt at lave sådan en skulptur. Med disse sider i hånden kan du gå på opdagelse i skulpturerne, og du får mulighed for at bruge din krop, fantasi, hjerne og hænder. Vi har valgt at skrive om halvdelen af skulpturerne på Sculpture by the Sea, men du kan også gå på opdagelse i de skulpturer, vi ikke har skrevet om her. Du kan bruge disse sider som inspiration til, hvordan man kan udforske en skulptur og du kan også gå ind på boernekulturaarhus.dk og finde inspirationsmaterialet SkulpturSnak. Du vil for det meste bruge både krop, fantasi, hjerne og hænder, når du oplever skulpturer også dem, vi har skrevet om her. Men under de fire temaer har vi udvalgt skulpturer, der i særlig høj grad har noget med ét af temaerne at gøre. Undervejs kan du lægge mærke til, om du oplever skulpturerne på flere måder og med flere sanser. Skulpturer i naturen Når man oplever en skulptur, lægger man nogle gange mærke til, hvordan den ser ud i det rum eller de omgivelser, den er placeret i. Man kan sige, at skulpturen forholder sig til sine omgivelser. Og det er det særlige ved Sculpture by the Sea: Skulpturerne befinder sig i naturen, og du oplever dem samtidig med, at du ser stranden, havet eller skoven. Flere af skulpturerne lavet specielt til Sculpture by the Sea, og nogle af kunstnerne har valgt bestemte steder i skoven eller på stranden til deres skulpturer. Før i tiden lavede man kun skulpturer af materialer som granit og marmor. Men i dag kan en skulptur være lavet af alle mulige andre materialer og for eksempel bestå af lyde i stedet for noget, man kan se med øjnene. Nogle gange kalder man også en skulptur for en installation. På Sculpture by the Sea kan du opleve meget forskellige skulpturer. Prøv at lægge mærke til, hvilke materialer de er lavet af, og hvordan de forholder sig til omgivelserne. Værker fra Sculpture by the Sea Aarhus 2011 Skulpturer til krop, fantasi, hjerne og hænder... og næb? Vi har markeret, om du må røre eller ikke røre skulpturerne. Hvis du må røre, skal du gøre det forsigtigt så du ikke ødelægger skulpturen eller selv kommer til skade. Hvis du går hele ruten på Sculpture by the Sea og gerne undervejs vil vide, hvilke af skulpturerne der står noget om i dette materiale, kan du følge med på kortet på næste side. Å OPDAGELSE I SKULPTURERNE

Side 4 Marselisborg Lystbådehavn INFORMATION Nøgleord Tangkrogen 1 2 3 4 Skulpturer til kroppen Nr. 6, 7, 8, 10, 13, 23, 24, 33, 38, 47, 49, 61 6 5 7 9 Skulpturer til fantasien Nr. 4, 11, 14, 27, 28, 32, 51 Skulpturer til hjernen 2, 5, 41, 54, 57, 60, 63 8 10 Skulpturer til hænderne 17, 18, 30, 31, 43, 58 Strandvejen 11 12 13 Helnan Marselis Hotel Varna 17 18 21 28 29 32 Oddervej 31 64 63 14 15 24 16 19 20 22 23 25 26 33 27 35 37 39 30 38 40 34 41 36 42 62 61 60 59 58 57 Ørneredevej 56 55 54 Marselisborg Kajak Klub 51 44 43 50 53 52 45 49 46 47 48 Ballehage Badeklubben

Side 5 Skulpturer til kroppen Det er næsten altid en kropslig oplevelse at møde en skulptur. Modsat et maleri hænger de ikke på væggen, men står frit så vi kan bevæge os rundt om dem. De fleste skulpturer skifter udtryk alt efter, om vi ser dem på afstand eller tæt på eller fra den ene eller anden side. Men flere af skulpturerne på udstillingen er i særlig grad en oplevelse for kroppen, og dem kan du læse om her. Der er i alt 12 skulpturer, der er beskrevet under temaet Skulpturer til kroppen. Nr. 6 Arvid Hagen (Holland) Heavenly Source (Himmelsk kilde) Materialer: Træ, multiplex (en slags filmskærm) Mål: 256 x 470 x 450 cm Du må gerne røre Himmelsk kilde er både en skulptur og en bygning bare gå ind og følg den runde gang. Hvad sker der, og hvordan mærkes det for kroppen? Når gangen slutter, kigger du så op eller ned, når du ser i brønden? Alt hvad vi opfatter, er afspejlinger af vores eget sind, siger Arvid Hagen selv om sin skulptur. Hvad tror du, han mener med det? Tal med dine klassekammerater eller familie om, hvordan I opfatter det, I ser inde i skulpturen. Har I forskellige opfattelser og oplevelser? Tip! Opsøg Toni Schallers skulptur (nr. 40) og sammenlign, hvordan det er at befinde sig inde i de to skulpturer af træ. Nr. 7 Krista Rosenkilde (Danmark) Deep Cut (Dybt snit) Materialer: Træ, metal, glas, LED-lys Mål: 200 x 500 x 150 cm Du må gerne røre En mærkværdig zigzag-formet kløft i græsset, som om der netop har været et jordskælv og flænset jorden i to. Hvordan vil du beskrive det, du ser? Hvordan føles det for kroppen at opleve et kunstværk i jorden? Normalt rager en skulptur op i højden, men her er skulpturen under jorden. Krista Rosenkilde har sagt, at indersiderne nede i flængen ser ud til at afsløre et virvar af former, der kunne ligne diamanter. Og at lyset fra skulpturens indre viser, at der foregår noget under jorden måske er det lava, der flyder fra en glødende vulkan? >> Fortsættes på næste side Å OPDAGELSE I SKULPTURERNE

Side 6 Krista vil gerne have os til at tænke over, hvad vi opfatter som naturligt. Normalt tænker vi ikke over, hvad der befinder sig under vores fødder, og vi har måske heller ikke fantasi til at forestille os, at der skulle være andet end jord. Men helt inde i Jordens indre er der jo faktisk rygende varmt og smeltet metal, der flyder rundt. Vi har ikke mulighed for at komme helt ind til Jordens indre, men prøv at forestille dig det fantastiske syn, det ville være! Det er helt uvirkeligt at tænke på, ligesom det er uventet for os pludselig at befinde os over en dyb flænge med rødt lys, når vi går en tur på Tangkrogen. Undtagen når der er Sculpture by the Sea, for så kan alting ske! Kunstværker er nemlig rigtig gode til at overraske os. Kan vi mennesker skabe noget, der er lige så naturligt, som naturen selv? Nr. 8 Mark Kramer (Holland) A moment between insanity and enlightenment (Et øjeblik mellem vanvid og oplysning) Materialer: Aluminium, jern, plastik, nylontråd Mål: 230 x 194 x 410 cm Du må gerne røre En grå, forladt og punkteret trailer. Men prøv at bevæge dig indenfor og en helt andet stemning vil møde dig. Mark Kramer vil gerne vise os mennesker, at vi er små figurer i det store univers. Føler du dig lille herinde, eller mærker du noget andet? hvordan er det at komme ud igen? Det er min fætter Søren Spætte, der har lavet hullerne

Side 7 Nr. 10 James Dive/The Glue Society (Australien) Once (Engang) Materialer: Metal, gummi, glasfiber, stof Mål: 400 x 400 x 400 cm Må ikke røres, da der kan være skarpe kanter Lydniveauet var højt, da James Dive lavede denne skulptur. Ved hjælp af en stor maskine har han nemlig sammenpresset en hel forlystelsespark! Radiobiler er mast ind i heste fra en karrusel, ødelagte lamper er viklet ind i legetøj og isvogne. James vil gerne med sit værk inspirere os til at nyde hver eneste dag. Han mener, at vi skal sørge for at have en dejlig dag, for den varer kun indtil, vi går i seng og så er den for evigt slut. På billederne kan du se nogle af de ting fra forlystelsesparken, James har brugt i sin skulptur. Hvordan er det at stå over for en skulptur, der er lavet af ting fra en forlystelsespark? Hvorfor tror du, James har valgt materialer fra en forlystelsespark til at fortælle os, at vi skal nyde hver dag? Hvorfor mon værket hedder Engang? Kunstnere arbejder på meget forskellige måder. Nogle vælger at arbejde alene, og andre er sammen om at lave et kunstværk. James er med i en kreativ kunstnergruppe, der hedder The Glue Society og holder til i både Sydney og New York. Det var dem, der til Sculpture by the Sea 2011 havde lavet et hus, hvor det regnede indeni. Hvilke forskelle tror du, der kan være på at arbejde alene og sammen med andre kunstnere?

Side 8 Claude Monet: Impression soleil levant (1872) Nr. 13 Alejandro Propato (Argentina) Permanent Sunrise (Evig solopgang) Materialer: Stålrør, nylontråd Mål: 600 x 4500 x 1500 cm Må gerne røres Tænker du nogle gange over, hvor langt væk solen er? Her kan du for én gangs skyld stille dig direkte under en solopgang. Kan du forestille dig, at din krop bliver varmet af denne solopgang - selv på en gråvejrsdag? Udover at være kunstner er Alejandro Propato også arkitekt. Det kan du måske godt se på den måde, han nærmest har skabt et rum i naturen. Kunstnere har altid lavet kunst, der har med naturen at gøre, men på forskellige måder gennem tiden. Hvis du får fat i en kunstbog, vil du kunne se, at den kunst, man lavede for 500 år siden, er meget anderledes end den kunst, der blev lavet for 100 år siden eller den kunst, der bliver lavet i dag. Kunsten har hele tiden ændret udtryk op gennem historien. Se på billedet her på siden af Claude Monet. Han var en kendt fransk kunstner, der i 1872 malede dette maleri, som han kaldte Impression soleil levant. Det betyder Indtryk solopgang. Hvilken stemning synes du der er i billedet? Da Monet malede sit billede, brugte han en helt ny teknik. Hvis du ser godt efter, kan du se de penselstrøg, han satte på lærredet og du har måske lagt mærke til, at tingene i maleriet (det man kalder motivet) ikke står knivskarpt, men derimod sløret? Monet ville gerne male et øjebliksbillede af en solopgang, og derfor skyndte han sig i al hast at male solopgangen, mens han stod og så på den. Det var vigtigt for Monet at fange det lys og den stemning, der var lige præcis den morgen. Han ville gerne have, at dem der så maleriet bagefter, fik det indtryk af solopgangen, som han havde fået den morgen. Claude Monet malede et maleri, og Alejandro Propato har lavet en skulptur eller installation, kan man også kalde det. De har altså brugt forskellige materialer eller medier, som det også hedder. Sammenlign de to måder, Claude Monet og Alejandro Propato har valgt at lave solopgange på i deres kunstværker. Selvom du nu blot ser et lille billede af Monets maleri, kan du måske alligevel tænke over og mærke, hvordan din krop oplever Monets maleri og Alejandros skulptur forskelligt. Hvilke kropsdele bruger du, når du oplever de to kunstværker? Er den ene en mere rigtig solopgang end den anden? >> Fortsættes på næste side

Side 9 BAGGRUNDSVIDEN Impressionisme Den kunstretning, der hedder impressionisme, er opkaldt efter solopgangsbilledet af Monet. Dengang syntes mange folk, at det var sjusket og dovent at lave malerier, hvori man kunne se penselstrøgene. Men i dag 140 år efter er Monets impressionistiske malerier meget berømte. Da Monet levede, skulle folk lige vænne sig til at se naturen malet på denne måde. De var vant til at se på rolige malerier af idylliske landskaber. Derfor virkede Monets tydelige penselstrøg og slørede motiver rå og brutale på dem. Nr. 23 Anja Franke (Danmark) Tea with Sea View #2 (Te med havudsigt nr. 2) Materialer: Træ, akryl, solceller, elkedel, mynteblade, krus, vand Mål: 180 x 250 x 100 cm Du må gerne røre og tage skulpturen i brug Sæt dig i rammen og slap af i hele kroppen. Hvis du er tørstig, kan du lave en kop te af mynteblade. Det er solceller på taget af trærammen, som sørger for, at der er energi til at koge vandet. Da Anja Franke lavede skulpturen, ville hun gerne lave et kunstværk, hvor folk ikke blot bruger øjnene, men hele kroppen, når de oplever skulpturen. Hun har sagt, at du og andre bliver en del af kunstværket, når I sætter jer ned og drikker te. A jolly good cup of tea! Hvorfor er det ikke et kunstværk, når du laver te hjemme i dit eget køkken? Kunstværker består nogle gange af ting, som vi kender fra hverdagen, fx tekrus, men så har kunstneren gjort noget uventet med de velkendte ting. Anjas skulptur tilbyder dig en hvileplads og en kop te havde du forventet at opleve det her i naturen? Samtidig oplever du måske at falde i snak med nogen, du ikke kender, når du er ved at brygge te. Prøv at tilbyde at lave en kop te til én, du ikke kender. Hvordan reagerer han/hun? Det er faktisk også en del af Anjas kunstværk, når du befinder dig ved skulpturen og snakker med folk, du ikke kender. Anja har helt bogstaveligt skabt en ramme, der sørger for, at du kan gøre noget uventet midt i naturen. Er det stadig et kunstværk, hvis ingen sætter sig eller laver en kop te? Å OPDAGELSE I SKULPTURERNE Tip! Du kan selv finde andre skulpturer, som gør din krop til en del af kunstværket

Side 10 Nr. 24 Bureau Detours (Danmark) U.S.E Flotsam (U.S.E Drivgods) Materialer: Jern og andre forskellige materialer Mål: 259 x 244 x 606 cm Må gerne røres En container er drevet i land! Er den faldet af et fragtskib eller? Og hvad indeholder den? Her er et kunstværk, som du må tage i brug med hele kroppen. Smøg bukserne op og gå ud til containeren. Du må gerne undersøge tingene i containeren, og du må gerne flytte rundt på dem. Hvordan er det at opleve et kunstværk som dette? Bureau Detours er en kreativ gruppe, der holder til i Aarhus, og ofte laver projekter i byrum frem for indenfor. U.S.E står for Urban Space Expander, som kan oversættes til byrumsudvider. Når det står på containeren, er det fordi Bureau Detours plejer at stille den i byrum og på den måde laver de et ekstra rum i byen. Her er det ekstra rum rykket helt ud til havet. Tæt på området med Sculpture by the Sea er der masser af containere, men normalt tænker man ikke, at de kan bruges til et kunstværk. Derfor bliver man overrasket, når man ser en container her nede på stranden. Hvordan reagerer andre folk, når du begynder at bruge tingene fra containeren? Hvad synes du om, at man kan bruge et kunstværk på denne måde? Hvordan mon det er at have en dansktime i containeren? Prøv! Nr. 33 Katja Bjørn (Danmark) In Between (Midt imellem) Materialer: Glas, video, skærm, jern Mål: ca. 110 x 65 cm Må gerne røres På Sculpture by the Sea foregår der flere mærkelige ting i jorden under dine fødder, så husk at se godt efter, hvor du går Her er det en kvinde, der kigger op på dig eller er det dig, der befinder dig nede, lige under hendes tæer? Kunstværket er ikke en tredimensionel skulptur, men snarere en (video)installation i samme niveau som græsset. Selvom kunstværket umiddelbart er fladt, afslører det et rum under overfladen. Kunstneren Katja Bjørn kalder værket for Midt imellem og forestiller sig, at kvinden bevæger sig rundt i et rum mellem vores verden og en fantasiverden. Hvordan ser kvinden ud til at have det i sin verden? Hvad gør hun med sin krop og hvorfor, tror du? Kunstværket er en del af tre værker - en trilogi der tilsammen hedder På den anden side. Katja synes, det er spændende at udforske den måde, vi normalt betragter vores omgivelser på. For eksempel har hun i et af trilogiens værker leget med forestillingen om, at vi kan grave os helt ned til kineserne, hvis bare vi graver dybt nok. Det har dine forældre nok også sagt for sjov, at du kunne, da du var yngre? Har du i andre tilfælde forestillet dig, hvordan det ville være, hvis du kunne bevæge dig over på den anden side af noget? Hvordan oplever din krop en videoskulptur som denne?

Side 11 Nr. 38 Rintala Eggertsson Arkitekter (Norge) Flydende Badepavillon Pyr Nr. 47 Anders Bonnesen Container Materialer: Træ, stål Mål: 380 x 450 x 1240 cm Må gerne berøres og tages i brug Pyr betyder ild på oldgræsk, og dette kunstværk er en hyldest til ilden. Derfor er der en sauna på badepavillonen. Det er nogle arkitekter fra Norge, der har lavet værket. De vil gerne hylde ilden, fordi den har været vigtig for menneskets udvikling og vores overlevelse her i det kolde nord. Med ilden har vi fået lys og varme, og vi har lært at omdanne vand fra flydende form til damp. Hop i badetøjet og svøm ud til badepavillonen! Hvordan er det at være derude og hvordan er der i saunaen? I svømmehallen er der også en sauna hvorfor kan man ikke kalde den et kunstværk? TIP! Hvis du har glemt badetøjet og gerne vil have en særlig oplevelse ude på vandet, så opsøg Jesper Dalgaards badebro (nr. 44 ). Kan du stå fast på badebroen? Materialer: Bemalet stål Mål: 100 x 100 x 200 cm Må gerne berøres Har du set denne skulptur før? Den ser ud til at være én af de containere, man normalt putter affald i....men denne container er anderledes...hvordan? Måske har du lagt mærke til, at containeren er mindre, end den slags containere plejer at være. Samtidig er den formet som en ligkiste. Den har en størrelse, så et voksent menneske kan ligge i den. Kunstneren Anders Bonnesen har selv lavet containeren, og bortset fra størrelsen og formen har han forsøgt at få den til at ligne en almindelig container så meget som muligt. Man bliver derfor overrasket, når man ved første øjekast ser noget velkendt fra gadebilledet som så alligevel ikke er det. Det er sådan noget, kunst kan: overraske og få dig til at se ting på en ny måde. Er skulpturen alvorlig eller humoristisk? >> Fortsættes på næste side

Side 12 Margrethe I s sarkofag i Roskilde Domkirke For flere hundrede år siden lavede skulptører flotte og fornemme ligkister - sarkofager - til konger og dronninger. Det var ikke bare i Egypten, som du måske har hørt om. I Roskilde Domkirke kan du for eksempel se flere flotte sarkofager, hvori danske konger og dronninger er begravet. Ordet sarkofag er i øvrigt græsk og betyder kødspiser! Måske er Anders skulptur en sarkofag til én, der gerne vil begraves blandt affald og ikke muldjord? Knips! Nr. 49 Nanna Lysholt Hansen (Danmark) Dear Mary (Memories of the Future) (Kære Mary (Minder fra fremtiden)) Materialer: Specialbygget badehus, fotografier, liveoptræden Mål: 330 x 460 x 310 cm Må gerne berøres Her er et kunstværk, hvor du har mulighed for at bruge øjnene og måske blive overrasket over, hvordan de virker! Kunstneren Nanna Lysholt Hansen er inspireret af fotografen Mary Willumsen, der i starten af 1900-tallet fotograferede nøgne og halvnøgne kvinder på badeanstalter i Aarhus og København. Billederne blev solgt som postkort, men Mary valgte, at hendes navn ikke skulle stå på kortene, da hun var bange for at blive arresteret. Dengang var det nemlig forbudt at vise nøgenbilleder. Ligesom Mary gjorde dengang, tager Nanna i sit kunstværk billeder af folk på stranden. Fotografierne kan du se på badehusets vægge kig godt efter! Her er lidt hjælp: led efter de fire huller. Hvad ser du på billederne? Gå ind i badehuset Nanna har taget billederne ved at bruge badehuset som et kæmpestort kamera. Badehuset fungerer nemlig som et camera obscura: Et lystæt rum (det kan også være en lille kasse) med et lille hul i den ene væg. Lys skinner ind udefra og bliver kastet op på væggen overfor. Der kommer ikke bare lys på væggen, men også et spejlbillede af motivet udenfor bare omvendt. Det kan du se, når du står inde i badehuset. >> Fortsættes på næste side

Side 13 Nanna har altså taget billederne via det lille hul med lys, du ser, når du står inde i badehuset. Det er også i badehuset, at hun har fremkaldt billederne på metalplader, der er gjort lysfølsomme med flydende fotoemulsion. Hvis du er heldig, ser du Nanna, mens hun er ved at tage et billede. Hun står ikke inde i huset for der er jo ikke brug for én til at holde kameraet men optræder selv på billederne. Når du selv tager et billede, går det lynhurtigt: du trykker på knappen og vupti, billedet er i hus. Men Nannas fotografier har det, man kalder en lang eksponeringstid. Det vil sige, at billedet bliver taget over fx 30 min. i stedet for et splitsekund. På den måde kan man på fotografierne måske se, at publikum på Sculpture by the Sea bevæger sig forbi badehuskameraet. Hvis folk er gået hurtigt forbi, vil de ikke blive opfanget på billedet. Kun kroppe, som holder sig helt i ro, kommer tydeligt og skarpt med på billedet. Eksponeringstiden er lang, fordi der ingen linse er på kameraet, kun et hul. Og når hullet er så lille, tager det lang tid før, der er strømmet nok lys ind til at påvirke det lysfølsomme materiale. Hvad siger et billede/motiv om den person, der har taget det? Prøv selv at lave dit eget kamera! BAGGRUNDSVIDEN Mere om camera obscura Ordet betyder mørkt rum og er en teknik, der allerede var kendt af kinesiske og græske filosoffer, der levede ca. 400 år før Kristi fødsel. Da man for længe siden i Kina og Grækenland udviklede camera obscura et, blev det ikke brugt som et kamera. De havde nemlig ikke fundet ud af, hvordan man fastholder det billede, der kommer ind ad hullet. I stedet lagde de mærke til, hvad der sker med lys, når det bliver kastet ind ad et lille hul. Senere fra ca. 1400 brugte kunstnere et camera obscura til at tegne fx bygninger og linjer helt korrekt. I 1826 lykkedes det den franske opfinder Niépce at bruge et camera obscura og en metalplade til at tage verdens første fotografi. BAGGRUNDSVIDEN Vi ser omvendt Faktisk fungerer vores øjne og hjerne på samme måde som et kamera: Når lys rammer øjet, bliver de stråler, som har retning nedad, kastet opad på nethinden. Men grunden til, at vi ikke ser alting omvendt, er, at vores hjerne sørger for at vende billedet rigtigt. Ordet fotografi kommer fra græsk og betyder at skrive med lys. Et af Mary Willumsens fotografier, taget omkr. 1920 Ordet kamera stammer fra camera obscura Hvilken stemning synes du, der er i Nannas billeder? Er stemningen anderledes end i Marys fotografier her på siden?

Side 14 af sin bedste ven, da han en dag befinder sig midt blandt nogle orgelpiber, mens hans far spiller. For Jonas føles det som om, omgivelserne fyldes af luft, og at luft strømmer ind i orgelpiberne. Som at være i naturen. I romanen er Jonas fascineret af, at tonerne i en akkord kommer fra forskellige retninger. Lydene i skovorgelet er bygget op på samme måde, og der er også forskel på, hvorfra de høje og dybe toner kommer. Kan du høre, om de dybe toner kommer fra de orgelpiber, der er kortest eller længst? Er det hele din krop, der bliver påvirket af lydskulpturen, eller blot ørerne? Musik og lyd kan få én til at føle, at man befinder sig i et lille eller stort rum skaber lydorglerne et lille eller stort rum? Nr. 61 Søren Lyngsø Knudsen/ Birgitte Kristensen (Danmark) The Forest Organ (Skovorgelet) Materialer: Plexiglas, luft, computerstyrede højtalere Mål: Piberne har forskellige længder Må gerne røres, men det er ikke meningen, da man skal lytte til skulpturen I mødet med denne skulptur skal du bruge ørerne frem for øjnene. Et orgel hører som regel til i kirken, men her er 24 orgelpiber placeret på træstammer i skoven. Orgelpiberne er lavet til at hænge på præcis dette sted i skoven, og de lyde, som du hører, er særligt lavet til disse piber. Prøv at stille dig forskellige steder mellem orgelpiberne og lyt til lydene Nu kommer I ned derfra! Hvordan lyder kunstværket, alt efter hvor du står? Prøv at lukke øjnene, mens du lytter Kunstneren Birgitte Kristensen og komponisten Søren Lyngsø blev inspireret af en roman til at lave denne lydskulptur. I Forføreren af Jan Kjærstad kommer drengen Jonas sig over tabet

Side 15 Skulpturer til fantasien Mange af skulpturerne på Sculpture by the Sea giver dig mulighed for at bruge din fantasi. Det kan være, du sætter fantasien i gang, når du står over for en skulptur, der ligner noget helt andet end det, du normalt ser på en strand eller i en skov. Kan en skulptur for eksempel ligne noget, der kommer fra en anden verden end vores? Måske begynder du at digte historier om en skulptur, og det er lige præcis det, kunst er allerbedst til: At få os til at fantasere over, hvordan noget kan være helt anderledes end den hverdag og de ting og steder, vi kender til. At få os til at undre os, når vi ser velkendte ting og omgivelser udklædt som noget andet. På disse sider er der samlet 7 af de skulpturer på Sculpture by the Sea, som er særligt gode til at få fantasien til at rulle. Gary siger: Er dette det sidste hul, der kan fyldes? Er dette her hvad der befinder sig under Tangkrogen og måske under skoven og hele byen? Han vil gerne have dig til at fantasere over, hvordan det vil være at bo et sted med affald lige under jorden. Han vil også gerne få dig til at tænke over det affald, du smider ud. Har du set andre skulpturer på Sculpture by the Sea, hvor der foregår noget under jorden? (Tip: Se Skulpturer til kroppen ) Sammenlign de underjordiske skulpturer: Viser de noget rart eller ubehageligt? Nr. 4 Gary Deirmendjian (Australien) Strata-Tangkrogen (Jordlag-Tangkrogen) Materialer: Gravko, indsamlet affald, en bil, jord og andet materiale. Mål: 1000 x 1500 x 400 cm Du må gerne røre, men pas på du ikke falder i hullet! Ser affaldet velkendt ud? Det kommer fra aarhusianske hjem. Ødelagt legetøj, hårde hvidevarer, en bil og meget mere. Garys værk er et eksempel på, at kunstnere ikke altid laver materialerne selv. Gary har jo ikke selv lavet bilen eller noget af det andet affald, kunstværket består af. Det er en slags genbrugsskulptur. Men Gary har fået ideen til at sætte affaldet sammen til et kunstværk. Før i tiden kunne kunstnere ikke finde på at bruge genbrugsmaterialer eller andre ting, der var lavet til et helt andet formål end kunst. Sådan er det ikke i dag. Det er ikke alt kunst, der i dag bliver lavet for at være smukt at se på til gengæld kan det sætte nogle tanker i gang og få os til at fantasere. Har du oplevet andre kunstværker, der bruger ting fra hverdagen og så gør dem til kunst? kan du finde andre skulpturer på Sculpture by the Sea, der har med affald at gøre? Hvad får kunstværket dig til at tænke på? Hvorfor tror du, Gary Deirmendjian har lavet sådan en skulptur?

Side 16 Nr. 11 Nina Saunders (Danmark) Heartbreaker (Hjerteknuser) Nr. 14 Vibeke Nørgaard Rønsbo (Danmark) (Remind) (Tænk engang) Materialer: Træ, guldmaling Mål: 2000 cm Du må ikke røre En guldbelagt badebro...fører den bare ud i vandet eller måske til en verden fyldt med rigdom under vandet? Guld-badebroen lyser op og er næsten som et drømmesyn for vores øjne. Hvorfor hedder skulpturen mon hjerteknuser? Prøv at lave en fantasifortælling om, hvordan guldbroen er havnet her. Materialer: Akryl, flamingo, kork, papir Mål: 115 x 51 x 115 cm Må gerne røres, men ikke klatres op på En kæmpe flaskepost ligger ud for kysten. Hvor kommer den fra? Og hvad står der på sedlen? Vibeke Rønsbo har lavet en kæmpe udgave af noget, der normalt er meget mindre: en flaskepost. Hun blev nødt til at få lavet en særlig støbeform, så hun kunne støbe flasken, for der findes ikke så store flasker. Når man sender en flaskepost afsted, ved man ikke, hvem der modtager den. Der findes historier om mennesker, der sender en flaskepost afsted fra en øde ø, hvor de er strandet i håbet om at blive reddet. Men man kan også bare sende en flaskepost afsted for sjov. Ved du altid hvem din modtager er? Kære onkel Burt... hvordan er der forskel på at sende en sms, et brev, en besked over facebook og et brev med flaskepost? Tænk over, hvad du ville skrive i et flaskepostbrev. Send dine tanker af sted! På sedlen i flasken står der Jeg er, altså skriver jeg. Da Vibeke skrev det, var hun inspireret af en mand ved navn René Descartes, der i 1637 skrev Je pense donc je suis. Det er fransk og betyder Jeg tænker, derfor er jeg. Tal med dine klassekammerater og lærer om, hvad de forskellige sætninger kan betyde.

Side 17 Nr. 27 Markus Hanakam/Roswitha Schuller (Østrig/Tyskland) Bubbles (Bobler) Materialer: PVC, neonrør, ledning Mål: 150 x 300 x 150 cm Du må gerne røre Mærkelige bobler er havnet i landskabet......hvad er din første tanke, når du ser dem? Hvordan ser omgivelserne ud, når du ser dem gennem boblerne? Markus Hanakam og Roswitha Schuller synes, det er vigtigt, at du bruger din fantasi, når du ser på boblerne. Faktisk mener de, at boblerne først bliver til et kunstværk, når du eller andre ser på dem og begynder at fantasere. De siger Forestil dig, at du er på en eventyrlig rejse gennem flere slags verdener, landskaber og steder. Det, der leder dig, er forskellige former, farver og materialer. Nogle af dem kender du i forvejen, og andre har du aldrig set før. Prøv at forestille dig det landskab eller den verden, hvor boblerne hører til, når de ikke er på Sculpture by the Sea. Er boblerne levende væsener? Måske har Markus og Roswitha fundet boblerne på en rejse i det ydre rum og så bortført dem til Jorden? Det er sjovt at forestille sig. Men det kan også være, at du gerne vil vide, hvordan de rent faktisk er lavet: Markus og Roswitha har brugt en maskine til at sammenføje stykker af PVC til boblerne. Maskinen fungerer lidt som en symaskine, men i stedet for at bruge nål og tråd, anvender maskinen radiobølger til at gøre PVC stykkerne varme, så de kan sættes sammen. Til sidst satte de neonrøret fast og førte luft ind. Sådan blev det til bobler. PVC er et materiale, der blandt andet kan pustes op og bruges til store skulpturer. Når det er pustet op, minder overfladen mere om glas end om en ballon. Derfor kan det godt se ud som om, boblerne har været besværlige at tranportere pga. størrelsen, men de er først blevet pustet op lige her, hvor de ligger. Markus og Roswithas store sybord og Roswitha i værkstedet Nu hvor du ved, hvordan boblerne er lavet, holder du så op med at fantasere om det fremmede sted, boblerne kunne komme fra? Markus og Roswitha synes, det er spændende at lave skulpturer i naturen, så folk kommer til at se på omgivelserne på en anden måde, end de plejer. Der er altid blevet lavet kunst, der har med naturen at gøre. For 300 år siden var det fx vigtigt for kunstnere at lave malerier, der viste det perfekte og mest idylliske landskab, man kunne forestille sig. Gør boblerne landskabet mere idyllisk eller...? Er det perfekte landskab for dig et naturlandskab?

Side 18 Nr. 32 Michael Shaw (England) INF18 Nr. 28 Susanna Hesselberg (Sverige) Tree-Guy (Træmand) Materialer: Glasfiber, silikone, tekstil Mål: 100 x 50 x 50 cm Du må ikke røre En mand i jakkesæt sidder højt oppe i et træ og klamrer sig til stammen. Ideen til skulpturen har Susanna Hesselberg fået fra et fotografi, der har titlen Naturelsker. Ser manden ud til at være vild med naturen? Hvorfor tror du, han er klatret op i træet? Prøv at forestille dig, at Susanna i stedet for en mand havde placeret en skulptur af et egern i træet hvad er forskellen på de to? Susanna har fortalt, at når hun tidligere har udstillet Træmand højt oppe i et træ, har folk ringet til politiet, fordi de troede, at han var et rigtigt menneske, der havde brug for hjælp! Materialer: Slidstærkt stof (bruges også til faldskærme), luft, ventilator, tidsmåler Mål: 410 x 3900 x 920 cm Du må gerne røre, men ikke klatre op på skulpturen Michael Shaw siger om sit kunstværk: Skulpturen trækker vejret og er levende. Er den mon ved at spise Varna, eller prøver den simpelthen at komme tilbage til havet? Det er op til dig. Jeg ved det ikke. Jeg har skabt et havuhyre, og nu kan jeg ikke få det tilbage i dets akvarium! Væsenet er blevet levende, lidt ligesom Frankenstein. Hvor tror du, det vil hen? Hvad bruger det sine fangarme til? Hvem ved det? Er der nogen, der ved det? Pas på!. Som du kan høre, vil Michael gerne have dig til at sætte fantasien i vild galop, når du står over for hans skulptur. Han er vist også selv ret god til at fantasere! Hvordan er det at se denne blå, oppustelige skulptur foran Varnapalæet? Michael har de sidste otte år arbejdet med at lave oppustelige skulpturer. INF er en forkortelse af inflate, som betyder noget i retningen af pustet op. Skulpturerne har fået numre, og denne er altså nr. 18. Skulpturen er pustet op fra start, men mister lidt luft hele tiden og bliver straks efter pustet op igen. Den trækker vejret, som Michael siger. Hvordan er det at opleve en skulptur, der bevæger sig, i forhold til én, der står stille? Skulpturen er syet sammen af 420 stykker stof af den slags, man også bruger til faldskærme. Det er altså virkelig slidstærkt. Sejlskibes sejl er også tit lavet af det samme stof. Hvis du går ind på linket, kan du se nogle film af skulpturen inden den bliver til havuhyret ved Varna: http://youtu.be/fbkyjq-jbkw Å OPDAGELSE I SKULPTURERNE

Side 19 Er der andre situationer, hvor du oplever at gå fra bevidst til ubevidst tilstand? Kender du følelsen af at have en dobbeltkrop lige inden du falder i søvn? Nogle gange bliver kunstnere inspireret af andre kunstnere, der har levet før dem. Så laver de et kunstværk, som på en eller anden måde minder om et kunstværk, den anden kunstner har lavet. Det kan være, at motivet er det samme, men materialet eller mediet, kan man også kalde det er anderledes. Forestil dig, at du skulle lave et kunstværk, der viser den tilstand, man befinder sig i, når man forsvinder ind i en fantasiverden eller går fra bevidst til ubevidst tilstand. Hvilket medie eller materiale ville du bruge og hvordan? Nr. 51 Gangadhar Mahato (Indien) Thinker (Grubler) Materialer: Bemalet stål, glasfiber Mål: 110 x 70 x 80 cm Du må gerne røre En mand tænker, mens han sidder på toilettet. Gå rundt om ham og læg mærke til, hvordan hans krop er udformet. Er der noget underligt ved ham? Måske kender du til at sidde på toilettet og falde i staver, eller også gør dine forældre helt sikkert. Gangadhar Mahato har sagt, at manden forsvinder ind i en fantasiverden, mens han tænker, og at han flytter sig fra en bevidst tilstand til en ubevidst. Kan du fornemme det, når du ser på de fordoblinger, Gangadhar har lavet på mandens krop? Da Gangadhar skabte denne skulptur, var han inspireret af en skulptur, der blev lavet for 100 år siden. Den hedder Grubleren og er lavet af en fransk skulptør ved navn Auguste Rodin. Skulpturen fra 1902 er lavet i bronze og marmor og står i dag i Paris. Men faktisk lavede Rodin 28 bronzeafstøbninger af skulpturen, og på den måde er skulpturen havnet rundt omkring i verden. For eksempel kan du se en udgave af Grubleren på Glyptoteket i København. Se på billedet af Rodins Grubleren og sammenlign den med Gangadhars skulptur. Å OPDAGELSE I SKULPTURERNE >> Fortsættes på næste side

Side 20 Hvordan er de to udtryk ens/forskellige? Hvilken forskel gør det for din oplevelse, at den ene er lavet af rødt, glinsende fiberglas og den anden af bronze? Hvilken forskel gør det, at den ene sidder på toilet, mens den anden sidder på en sokkel? Grubleren af Rodin blev eftertragtet rundt omkring i verden. Men det var ikke alle folk, der kunne lide hans skulpturer. De var udformet på en anden måde, end man var vant til på det tidspunkt. Når Rodin lavede en skulptur af marmor, kunne han for eksempel finde på at lade noget af stenen være upoleret og stå helt rå. På den måde kunne folk bruge fantasien og forestille sig, hvordan figuren nærmest sprang ud af marmoren. Rodin kunne nemlig godt lide, at folk brugte fantasien og digtede med, når de så hans skulpturer. Akkurat ligesom mange kunstnere, der lever i dag, og som måske laver skulpturer i helt andre materialer og medier end bronze og marmor. Tip! Opsøg Susanne Spechts skulptur (nr. 30) og mærk forskellen på poleret og rå granit. Ekstra info! Ligesom Gangadhar er inspireret af Rodin, var Rodin faktisk også inspireret af andre kunstnere, da han lavede Grubleren. De hed Michelangelo og Carpeux og havde lavet skulpturer af mænd, der sidder og tænker, mens den ene hånd er oppe ved ansigtet.... reeeeeden ligger laaangt ud i skoven!