Fra biskop Absalon til Christian den 4.s København (forelæsningsrække) Ved arkæolog Hanne Fabricius

Fra biskop Absalon til Christian den 4.s København (forelæsningsrække) Ved arkæolog Hanne Fabricius Ifølge Danmarks krønikeskriver Saxo fik biskop Absalon omkring 1160 København af sin fostbroder Valdemar den Store. Men måske fik Absalon kun lov til at låne København i sin egen levetid, det vil sige få indtægterne af byen, for dét gavebrev, hvor i der skulle stå, at kong Valdemar gav Absalon København med omkringliggende landsbyer og jorde, er nemlig forsvundet allerede i Absalons levetid, hvis det da overhovedet har eksisteret. Efter kong Valdemars død i 1182 skyndte Absalon sig at testamentere København til Roskildebispen, som i øvrigt var ham selv. Byen blev herefter kastebold mellem kronen og kirken, indtil Erik af Pommern i 1417 fik den tilbage til kronen igen. De første fem bisper, der regerede København, var af den sjællandske stormandsslægt Hvideslægten. Og det var under dem, at København udviklede sig til den blomstrende købstad og havneby, som gennem middelalderen flere gange blev angrebet af Hanseaterne og ødelagt. Vi hører bl.a. om Absalons Borg og Københavns Slot, som i princippet var skabt over samme skabelon. Om orlogsværftet på Bremerholm og Christian 4.s Ny-København og imponerende Tøjhushavn. Om befæstningen og de nyeste arkæologiske udgravninger, om havnen, vandforsyningen og byens ældste industriområde. Bilag i farver kan downloades på www.tyra.dk. Bemærk: Foredragene har tidligere været udbudt sammen med byvandringer i to forskellige forelæsningsrækker i København. 1

1. Forelæsning Middelalderbyen København ca. 1000-1600. - Fra handelsplads til blomstrende købstad Man har altid søgt den ældste bebyggelse fra 1000-årene i området mellem Gammeltorv og Rådhuspladsen. Men i forbindelse med Metroudgravningen i 1990 erne og senere er der dukket adskillige arkæologiske spor op langs med den gamle middelalderhavn og omkring Magasin, der viser at det tidlige København var større end først antaget. Vi hører om handelspladsen Havn, der fra 11-1200-årene udviklede sig til en driftig handelsby, men først i 1660 fik navn af Danmarks hovedstad. Om Sankt Clemens kirke og kirkegård, der i dag ligger begravet under Strøget, om fundene ved Kgs. Nytorv, og om byens mange middelalderlige gejstlige og verdslige bebyggelser, hvor af mange blev nedlagt i forbindelse med reformationen i 1536. Verdslige og gejstlige bygninger Kålhave på Bornholms Middelaldercenter med hus. Foto: Hanne Fabricius 2007 Træhus / bulhus på Bornholms Middelaldercenter. Foto: Hanne Fabricius 2007 Rekonstruktion af Kong Hans Vingård i 1400-årene. Ingeborg Mitchell i Fabricius 2009. Konsistoriehuset, Københavns Universitet Foto: Hanne Fabricius 2007 Helligåndshuset. Foto: Hanne Fabricius 2007 Vor Frue kirke. Resens kort 1674 2

2. Forelæsning Københavns middelalderhavn & -befæstning. Allerede i 1200-årene begyndte de første opfyldninger af strandområderne, men først under Valdemar Atterdag fra midten af 1300-tallet foregik den egentlige opfyldning ud i vandet. Den tidlig- og højmiddelalderlige havn blev til land og Gammel Strand til det kajområde, vi kender i dag. Vi hører om byens middelalderlige havneområder, maritime bygninger, færgeleje, broerne og Bremerholm skibsværft. For at beskytte byen var den befæstet både mod vand- og landsiden. Hver aften, når byens klokke ringede, lukkede man byens porte og havnen mod omverdenen for at sikre byen mod fremmed indtrængen og mod handelsfolk, der ikke ville betale afgifter. Det konstruerede kort viser de forandringer og bygninger, som København fik i løbet af hele middelalderen. Da man ikke kender middelalderens gadenet, er det baseret på kort fra 1600-årene. De større gadestrøg er tegnet, men gyderne og gangene kan ikke placeres. Holmene er kun løseligt markeret, da man er usikker på den præcise placering af flere af dem. Mellem Vestervold og Gammeltorv ses byens ældste befæstning fra første halvdel af 1100. Den omgav et areal på ca. 2,4 ha. og blev nedlagt omkring 1200. I 1200-årene blev den store befæstning på ca. 70 ha. opført. Den eksisterede indtil 1647. De senmiddelalderlige tårne er markeret med det år, hvor de første gang er nævnt i de skriftlige kilder. Flere af dem kendes kun fra de skriftlige kilder og er aldrig blevet påvist arkæologisk. Man kender de fleste af de gejstlige institutioners beliggenhed. Men Sankt Gertruds Kapel fra senest 1440'erne er aldrig blevet lokaliseret, ligesom Gråbrødre Klosters fulde udstrækning heller ikke kendes. Derfor er de to omtrentlig placeret. Kortet findes i min bog fra 2006: Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København bind 1. Og kan downloades på www.tyra.dk 3

3. Forelæsning Slotsholmen og Bremerholm Slotsholmen gennem tiden I 1167 opførte biskop Absalon den første borg på Slotsholmen, der i dag ligger som ruin under Christiansborg. Borgen stod i ca. 200 år, indtil hanseaterne efter et angreb rev den ned i 1369. Men allerede i 1386 omtales en høvedsmand på Københavns Slot, så der blev hurtigt opført en ny borg som erstatning. Københavns Slot blev bygget efter samme type skabelon som Absalons Borg med beboelsesbygningerne mod nord og økonomibygningerne mod syd. Københavns Slot stod med alle sine om- og tilbygninger frem til 1731, hvor det blev revet ned og erstattet af det første Christiansborg. Rekonstruktioner af Absalons Borg omkring 1200 & Københavns Slot omkring 1400. Tegninger af Lykke Ingeborg Mitchell fra bogen: Hanne Fabricius 2007: Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København - Slotsholmen, Bremerholm og Ny-København. Københavns Slot i 1670 Christian 4. s Tøjhushavn På Slotsholmen ligger også Det Kongelige Biblioteks have, der er resterne af Kong Christian den 4.s krigshavn/arsenal. Selve haven er det opfyldte havnebassin, og rundt om den en række historiske bygninger, der alle indgik i havnens funktion som ekviperingshavn for den kongelige orlogsflåde. Det drejer sig om Tøjhuset, Bryghuset (en tidligere bastion), Galejhuset (underetagen i biblioteksbygningen), Kunstkammeret (del af Rigsarkivet) og Proviantgården (Rigsarkivet). Udsnit af van Wijcks stik 1611 med Christian 4. s Tøjhushavn. 4

Skibsværftet på Bremerholm Første gang Bremerholm nævnes er i 1510, hvor der på kong Hans befaling opføres en skanse og en bygning. Men de skriftlige kilder fortæller ikke, hvornår selve skibsbyggeriet gik i gang på Bremerholm i København. Måske var der allerede gang i byggeriet, så skansen blev opført som beskyttelse af det. Men sikkert er det, at allerede i 1520-erne kunne de store skibe lægge til ved Bremerholm. Det var både et sted, hvor orlogsskibene blev gjort klar til at sejle, dvs. selv om mange skibe blev bygget ude i landet, hvor det gode skibstømmer var, så fik de først master på i København. Bremerholm var ligesom den senere Tøjhushavn en ekviperingshavn, hvor skibene blev ekviperet med våben og proviant. Udsnit af van Wijcks stik 1611 med Bremerholm 4. Forelæsning Christian 4.s Ny København (Sankt Annæ By) I 1516 hører vi første gang om Sankt Annæ Kapel, der formentlig lå et sted i det område, hvor Kunstindustrimuseet ligge i dag. Man mener, at det blev ødelagt under belejringen i 1523, for da blev det flyttet inden for Nørreport og slået sammen med Sankt Gertruds Hospital og Kapel. Sankt Annæ Kapel gav senere navn til en hel bydel i 1600-årene. I 1500-årene opstod en spredt bebyggelse i området uden for Østervold, men først under Christian 4. blev der sat skik på bebyggelsen. I 1620 erne flyttede han toldboden ud til omkring dens nuværende plads. Herved blev inderhavnen mere end fordoblet. Lige nord for blev Sankt Annæ Skanse opført, som i 1660 erne udviklede sig til Kastellet. Vi hører om den nye bydel i 1600-årene med rundkirken Sankt Annæ Rotunda, der aldrig blev færdig, om Rosenborg, pragtslottet Sophie Amalienborg med den katastrofale brand i Operahuset og om de store og små gårde og boder. Indtil 1853 lå Den Collinske Gård mellem Bredgade 4 og Store Strandstræde. Den var et typisk eksempel på den lave 1600-tals bebyggelse i to etager. Kopi efter maleri af Nordahl Grove fra 1850. Den eneste Nyboderlænge, der dateres til Christian 4.s tid, ligger i Sankt Pauls Gade 20-40 og huser i dag museet Nyboders Mindestuer. Bygningen er et typisk eksempel på det tidlige 1600-tals bodebyggeri. 5

Borgergade 70-76: Arkitekten H.H. Engquist tegning af hvordan husene så ud i midten af 1600-tallet og inden nedrivningen i 1940. De lave, enetages rækkehuse = boder var en typisk hustype for den tid. Engquists tegning af hvordan husene i Helsingørsgade så ud fra midten af 1600-tallet og frem til de blev revet ned i 1950 erne. Ny-København i 1670-erne med de projekterede gader, Nyboder, bommen ved Toldboden, Rosenborg & Kastellet. 6

5. Forelæsning Vandforsyning, møller og Københavns industris vugge Vi starter med en historisk gennemgang af vand- og vindmøller gennem tiden fra romernes fantastiske anlæg til renæssancen. Herefter gennemgås den københavnske vandforsyning, eller mangel på samme, da det eneste ferskvand i København var brøndvandet. Derfor blev der allerede i middelalderen gravet render fra de mere vandrige områder uden for København og ind til voldgraven. Vi slutter med den tekstilindustri, som opstod omkring Vandkunsten fra midten af 1500-årene Skematisk illustration af en vandmølle med et vertikalt underfaldshjul. Tegning: Hanne Fabricius 2006 del). Skematisk illustration af en vandmølle med et vertikalt overfaldshjul. Tegning: Hanne Fabricius 2006 del.. Brundlund Slotsmølle i Åbenrå. Møllehuset dateres til 1530. (Lebech-Sørensen 2002) Udsnittet af van Wijcks prospekt 1611 (1619- udgaven): Østerport med kammen over voldgraven og en vandmølle på porten. Ribes middelalderlige Nørreport fra slutningen af 1200-årene nedrevet i 1843. Foran ses et en vandmølle med to vandhjul. 7

Absalon fædrelandets fader. Red. Frank Birkebæk, Tom Christensen, Inge Skovgaard-Petersen. Roskilde 1996. Barfod, J. H. 1983. Christian IV's Nyboder. Maritim Kontakt nr. 5. Barfod, J. H. 1990. Flådens fødsel. København. Marinhistorisk Selskabs skrift nr. 22. København. Bill, J., M. Gøthche, H.M. Myrhøj 1998. Nordeuropas største skibsfund. Ni skibe fra vikingetid og middelalder under museumsøen i Roskilde. Nationalmuseets Arbejdsmark 1998. Dahl, B. Westerbeek 1991. Hoffmanns og Byssers opmåling af København. Historiske Meddelelser om København 1991. 7-31. Danmarks Kirker. København, bd. 6. Forsvundne kirker i København. København 1987. Danmarks Kirker. København, bd. 6. Projekterede kirker 1600-1750. København 1988. Danske middelalderlige regnskaber 3. rk. 1. bd. Roskildekirkens jordebøger og regnskaber, ed. C.A. Christensen. København 1956. Dansk Søfartshistorie indtil 1588 bind 1. Fra stammebåd til skib. J. Bill, B. Poulsen, F. Rieck og O. Ventegodt. København 1997. Deggim, C. 2005. Hafenleben in Mittelalter und früher Neuzeit. Seehandel und Arbeitsregelungen in Hamburg und Kopenhagen vom 13. bis zum 17. Jahrhundert. Schriften des Deutschen Schiffahrtsmuseums. Band 62. Bremerhaven und Hamburg. Die Wasserversorgung im Mittelalter. Geschichte der Wasserversorgung 4. Mainz am Rhein. Zabern 1991. (299 s.) : ill. + 1 bilag i lomme. Ejlersen, T. 1990. Københavns Møller. Historiske Meddelelser i København1990. 18-77. København. Engqvist, H. H 1949. Borgelige bygningstyper. I: København fra Bispetid til Borgertid. Byplanmæssig udvikling til 1840. København. 43-56. Engqvist, H. H 1949. Borgehuse i København. København Før og Nu bind 1. København. 59-84. Engqvist, H.H. 1951. Kong Hans' Vingaard. En Københavnsk gaards historie gennem syv hundrede aar. Kbh. Engqvist, H. H. 1968. Fire små huse i Helsingørgade. Tilegnet Mogens Koch. Redigeret af Axel Thygesen. Festskrift udgivet i anledning af Mogens Kochs 70 års fødselsdag 2. marts 1968. 147-159. Engqvist, H. H. 1978. Københavnske borgerhuse 1600-1650. Historiske Meddelelser om København 1978. København. 71-139. Engqvist, H. H. 1992. Møntmestergården i Borgergade. Bygnings Arkæologiske Studier 1992. København. 23-52. Fabricius, H. 1999. Development of Town and Harbour in medieval Copenhagen. I: Maritime Topography and the Medieval Town. Publications from the National Museum, Studies in Archaeology and History Vol. 3, Copenhagen. 221-236. Fabricius, H. 1999. Københavns topografiske udvikling indtil 1300. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1998. København. Fabricius, H. 2006. Gader og mennesker i middelalderen og renæssancens København. Inden for middelaldervolden. København. Fabricius, H. 2006. Webartikler: 5 småartikler om industri i renæssancen i forbindelse med Renæssanceåret 2006. Se www.tyra.dk under: Industriartikler Fabricius, H. 2007. Gader og mennesker i middelalderen og renæssancens København Slotsholmen, Bremerholm og Ny-københavn. København. Fabricius, H. 2009. København. Byen bag voldene. Historien gennem 1000 år. Skolebog fra 12 år. København. Fischer, C. 2004. Tidlige Danske vandmøller. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter 50. Friis-Hansen, J. 1991. Vikingetidens vandmølle ved Mølleåen. Lyngby-Bogen 1991. 97-112. Frontinus, Sextus Julius. Roms Akvædukter. Translation and introduction by Jørgen Hansen, 1998. Grinder-Hansen, P. 1987. Christian IV's "runde" kirke, S. Anna Rotunda. Bygnings Arkæologiske Studier 1987. København. 89-103. Gabrielsen. K. 1999. At dekonstruere Ramsing. Historiske Meddelelser om København 1999. Københavns arkæologi. 38-58. København Guide til Københavns befæstning. 900 års befæstningshistorie. Red. P. Thorning Christensen. København 1996. www.kobenhavnshistorie.dk/bog/gtkb/gtkb_bwd.html 8

Hertz, J. 1996. Absalons borg ved Havn. I: Absalon fædrelandets fader. Red. Frank Birkebæk, Tom Christensen, Inge Skovgaard-Petersen. Roskilde 1996. 176-194. Historiske Huse i det gamle København. Nationalmuseet 1972. Historiske Meddelelser om København 1999. Københavns arkæologi. Historiske Meddelelser om København diverse årgange. Se: www.kobenhavnshistorie.dk Hvidt, K., S. Ellehøj & O. Norn (ed) 1975. Christiansborg Slot. København. Jensen, C.A. 1934. Vestervold i Vartovs Gaard. En Udgravningsberetning. Historiske Meddelelser om København 1934. 3. Rk. Bd. I, Hft. 1-2, 48-61. -- 1938. Københavns anden Vesterport. Fundamenter under Rådhuspladsen. Historiske Meddelelser om København 1938. 3. Rk. Bd. II, Hft. 4, 209.228. København fra Bispetid til Borgertid. Byplanmæssig udvikling til 1840. København 1949. København FØR OG NU. Bd. I-VI. Red. S. Aakjær, M. Lebech & O. Norn. Under medvirken af C. A. Jensen. København 1947-1950. København før og nu - og aldrig. Bd. 1-13. Red. B. Bramsen. København. 1987-1993. Langberg, H. 1992. Bülches gård, som mønten nu er. Københavns Mønt 1672-1749. Historiske Meddelelser om København 1992. 7-36. Lebech-Sørensen, A.M. 2002. Vindmøller og Vandmøller i Danmark. Ringe. Linde-Laursen, A. 1989. Danske skvatmøller. Fup eller fakta. Fortid og Nutid. Tidsskrift for Kulturhistorie & lokalhistorie. Bd. 36 hft. 1. København 1989. 1-29 Lemée, C. 2006. The Renaissance Shipwrecks from Christianshavn. An archaeological and architectural study of large cargo vessels in Danish waters, 1580-1640. Ships and Boats of the North 6. Roskilde, Liebgott, N.K. 1989. Dansk middelalderarkæologi. København. Nielsen, A. J. 1997. Københavns Møller og Volde. København. Olafsson: Islænderen Jon Olafssons oplevelser som bøsseskytte under Christian IV. Nedskrevet af ham selv. I: Memoirer og Breve 1966. København. Ramsing, H.U. Artikler i Historiske Meddelelser om København 1908-1912 & fl. andre årgange -- 1940. Københavns Historie og Topografi i Middelalderen. København. Reynolds, T.S. 1983. Stronger Than a Hundred Men. A History of the Vertical Water Wheel. Baltimore & London. Roesdahl, E. 1971. Stranden ved Løngangsstræde. Historiske Meddelelser om København 1971, 177-191. Rosenkjær, H.N. 1903. Fra det underjordiske København. Samfundet 31/8-1903. Rosenkjær, H. Nielsen 1906A. Fra det underjordiske København. Geologiske og historiske Undersøgelser. København -- 1909. Fra det underjordiske København. Bidrag til Byens Historie. Historiske Meddelelser om København 1909. 1. Rk. Bd. II, Hft. 1. Skaarup, B. 1988. Møllerende eller voldgrav. Hikuin 14. Højbjerg. Smith, C.M. 1937. Borg- og Borgbro. NMA 1937: 57-72. København. Schiøler, Th. 1973. Roman and Islamic Water-lifting Wheels. Odense. Tønsberg, J. 1998. Drivkraft og bygninger på Mølleåens møller og fabrikker. Lyngby-Bogen 1998.. 8-63. Ønske I yderligere litteratur kan I downloade litteraturlisterne til bind 1 og 2 af Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København på www.tyra.dk Hanne Fabricius: www.tyra.dk Bornholms Middelaldercenter: www.bornholmsmiddelaldercenter.dk Det kongelige Bibliotek: www.kb.dk har lagt fotografier, stik, kort m.m. fra København på nettet under billeder Kobberstik fra Resen Atlas Danicus 1677. www.kb.dk/kb/dept/nbo/kob/resen/forside.htm Københavns Museum: www.copenhagen.dk/dk/ Middelalderlandsbyen: www.middelalderlandsbyen.dk Ordbog over det danske sprog dansk i perioden 1700-1950. http://ordnet.dk/ods Ordbog til det ældre danske sprog (1300-1700): www.hist.uib.no/kalkar Selskabet for Københavns Historie. www.kobenhavnshistorie.dk - Medlemmer får årbogen gratis samt tilbud om ca. 10 gratis foredrag og byvandringer om året. Skriftlige kilder og bøger til Københavns historie: www.eremit.dk Fantastisk hjemmeside. 9

Det ældste kendte kort over København stammer fra tiden mellem 1598 og 1602. Kortet er et anonymt, håndtegnet kort, der kendes fra en velbevaret, farvelagt originaltegning, som måler 18 x 24 cm. Det dateres til tiden mellem 1598 og 1602, idet Boldhuset (L) fra 1597 overfor slottet er med, mens Proviantgården på Slotsholmen fra 1602 ikke er. Kortet er ikke en korrekt gengivelse af byen, idet gadenettet flere steder er tegnet helt skævt i forhold til kun lidt yngre korts fremstillinger. Især gaderne i Vester Kvarter er helt forvredne, ligesom forholdene fra Nørreport mod Østervold er gengivet med en forhøjning, der aldrig har eksisteret her. Men kortet viser København, lige før de store anlægsarbejder blev sat i værk i begyndelsen af 1600-tallet og med det middelalderlige fæstningsanlæg i behold. Bag slottet ses første etape af det store Tøjhuskompleks på Slotsholmen, der blev påbegyndt i 1598. De senmiddelalderlige fæstningstårne er markeret med små cirkler rundt om i befæstningen. Der er elleve tårne i alt inklusiv tårnene ved byportene og Vandmølletårnet ved havnen. Bremerholm optræder ikke mere som en ø, idet Dybet er fyldt op. Byens gejstlige institutioner og flere verdslige bygninger er markeret. (Kilde: Det kongelige Biblioteks Kortsamling og Hanne Fabricius 2006 & 2007. Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København) 10