Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008.

Transkript

1 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april J. 1104/2007 Sted nr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 10 april Indhold: 1. Resumé 2. Baggrund 3. Konklusion 4. Dokumentation: Udgravningsmetode og tekniske data Felt 1 Tegningsliste Fotoliste Resumé. I forbindelse med flytning af den vestre pille i kirkegårdens nordre indgang blev ca. 1 m af kirkegårdsmurens gamle fundament blottet. Det består af op til 1 m store kampesten med mandre kampesten langs begge sider og små sten imellem for at få en plan standflade for muren. Fundamentet blev bevaret in situ. 1

2 Baggrund. M enighedsrådet har i samarbejde med arkitekt Poul Erik Hesselholt udarbejdet et forslag, der skal gøre den nordre indgang så bred, at rustvognen kan komme ind på kirkegården og holde i forbindelse med begravelser. Forslaget går ud på at flytte den vestre pille ca. 1m mod vest for derved at få en indkørsel med en bredde på ca. 3m. Forslaget blev godkendt at stiftet ved brev af 28 august En forudsætning for godkendelsen var, at udgravningen til et nyt fundament skulle ske i samarbejde med Nationalmuseets arkæologer. Tirsdag d. 8 april blev aftalt til arbejdet med fundamentet og museets undersøgelse. Efter aftale var den nødvendige del af den ca. 100 år gamle kampestensmur blevet nedtaget af entreprenøren før undertegnede ankom. Ca. 1m af kirkegårdsmuren vest for indgangspillen måtte fjernes for at få en tilstrækkelig kørebredde på indgangen. Konklusion. Kirkegårdsmurens fundament er opbygget af meget kraftige kampesten øjensynlig lagt på tværs af murens retning. I hvert fald var den ene synlige sten op mod en meter lang. Ovenpå disse sten er langs de to sider lagt mindre kampesten med en plan yderside. For at skabe en nogenlunde plan flade at opmure på er der lagt mindre sten mellem de store. Ca. 1m af fundamentet under det nedrevne stykke kirkegårdsmur kunne undersøges.. 2

3 Den vestre af de ca. 20 år gamle murede indgangspiller var sat på et ældre fundament, som lå ca. 20cm lavere og var bredere end murens fundament. Der kan ikke være tvivl om, at der på samme sted har været kirkegårdsindgang/portal i mange år. Det var ikke muligt at datere fundamenterne, men de kan meget vel have rødder tilbage i middelalderen. Den ca. 20 år gamle, murede indgangspille var sat på et ældre kampestensfundament. Der blev enighed om, at det ikke er nødvendigt at fjerne det gamle kirkegårdsfundament for at give den flyttede vestre pille en forsvarlig fundering. Den anbringes på en sokkel støbt ovenpå det gamle fundament. Mindre løse sten i fundamentet kan dog fjernes. Dokumentationen. Udgravningsmetode og tekniske data. Et mindre felt omkring den del af fundamentet, som måtte blotlægges for at kunne flytte pillen den nødvendige meter blev udgravet med håndkraft (se tegning nr. 2). Derefter blev fundamentstenene opmålt og fotograferet. Fundamentet blev nivelleret i forhold til geodætisk bolt på kirkens nordside. Koterne angiver således højdeforskellen i forhold til bolten. Felt 1. Feltet fik en udstrækning på 1,7m N-S og 2,2m Ø-V, dog blev de østligste 0,4m ikke undersøgt. Her var det kun brostenene, som blev fjernet for at entreprenøren kunne komme til at arbejde omkring pillen. Det var ikke nødvendigt at afgrave yderligere. Pillerne er nybygget for ca. 20 år siden med anvendelse af nye teglsten i munkestensformat. Det blev klart, at den vestre pille ved den lejlighed er blevet funderet og støbt fast ovenpå det gamle kampestensfundament, som ved pillen lå lavere og bredte sig mere mod syd end kirkegårdsmurens fundament. En klar indikator for, at der helt tilbage formentlig fra middelalderen har været kirkegårdsportal/indgang på dette sted. Med murer, entreprenør og menighedsråd blev det herefter aftalt, at man også bevarer det meget kraftige kampestensfundament, hvor pillen anbringes efter flytningen. Der bliver således støbt ovenpå kampestensfundamentet, dog kan enkelte små og løse kampesten fjernes. Den arkæologiske opgave blev således til en opmåling af fundamentet og en fotodokumentation. Fundamentet består af en række meget store kampesten den ene ser ud til at være op mod 1m lang lagt på tværs af murens forløb. Her ovenpå er som randsten anbragt mindre 3

4 kampesten med en plan, tildannet yderside. For at skabe en nogenlunde plan flade til at mure på, er der mellem de store sten lagt mindre kampesten, ned til knytnævestørrelse. Den nuværende cementmurede kampestensmur af større sten med plan flade mod de to ydersider må være ca. 100 år gammel. Hvad der har været før af kirkegårdsmur/dige fremgår ikke af museets arkiv og heller ikke af lokale oplysninger, der er grundigt gennemgået for nylig i forbindelse med en publicering af kirkens og sognets historie ved Jean Seeberg. Det var ikke muligt at sige noget om fundamentets alder, men på de ældste matrikelkort fra o fremgår det, at forløbet af kirkegårdsafgrænsningen på dette sted har været som i dag. Formentlig er fundamentet middelalderligt. Tegningsliste. Tegning nr. 1 Situationsplan v. arkitekt Poul E. Hessselholt. 1:50 4

5 Tegning nr. 2 Detaljeopmåling af felt 1 v. vestre pille 1:20 Fotoliste. Nr. 1. Kirken og indgangen i nordre kirkegårdsmur. Foto fra NØ. N.Eng. Nr. 2. Nordre indgang. Ca 1 m af kirkegårdsmuren er brudt ned. Foto fra S. N.Eng. 5

6 Nr. 3. Kirkegårdsmurens fundament. Foto fra S. N.Eng. Nr. 4. Kirkegårdsmurens fundament og gammelt fundament under den vestre pille. Foto fra SØ. N.Eng. Nr. 5. Kirkegårdsmurens fundament. Lodfoto. N.Eng. Nr. 6. Kirkegårdsmurens fundament. Foto fra N. N.Eng. Nr. 7. Nordre kirkegårdsindgang og felt 1. Foto fra NV. N.Eng. 6