SVM Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse.

Transkript

1 Dyrkningshistorie og jordens værdisættelse i området ved Bromme Plantage. En opsummering af de tilgængelige kilder. Cand. mag. Karoline Baden Staffensen Projektarealet i Bromme Plantage omfatter dele af tre forskellige ejerlav. Bromme bys marker dækker det meste af den nordlige del af arealet, og Krøjerup bys marker dækker den sydlige del. Et mindre stykke af arealets nordøstlige del hører under Lyng by. Ejerlavene Bromme by og Krøjerup by er begge beliggende i Bromme sogn, mens Lyng bys ejerlav ligger i Pedersborg sogn. Bromme og Pedersborg sogne var indtil 1920 en del af Alsted Herred. Ejerlavene havde indtil udskiftningen i slutningen af 1700-tallet stor betydning som det fællesskab, ofte knyttet til en landsby, hvori beslutninger i forbindelse med bl.a. dyrkningen af jorden blev taget. Ejerlavsinddelingen er dog blevet fastholdt frem til i dag og indgår nu som en del af ejendommes matrikelnummer 1. I forbindelse med historiske undersøgelser af et område som Bromme i slutningen af 1700-tallet og 1800-tallet er ejerlavene en væsentlig indgang til kortmaterialet. Området i projektarealet blev dyrket som landbrugsjord af de tre ejerlav frem til begyndelsen af 1800-tallet. Men som det beskrives i Trap Danmark fra 1954, var jorden af en meget dårlig kvalitet, og området blev derfor udlagt til plantage: Den langt overvejende del af Bromme Plantage (i alt 303 ha) ligger i B. so. Terrænet, der er svagt bølget, falder mod v. mod Bromme Sø (Lillesø). Jordbunden er mager og hovedsageligt bevokset med nåletræarter. Plantagen er anl. omkr. år 1800 på nedlagte bøndergårde fra byerne Lyng, Krøjerup og Bromme. Jorderne var så slette, at de ikke egnede sig til agerbrug. Under en storm i febr væltede næsten alle de gl. Granbevoksninger 2 I afsnittene herunder følger en gennemgang af de kilder, som kan fortælle om dyrkningen og værdisættelsen af jorden i området ved Bromme Plantage. Kortmateriale Bromme by optræder på flere af de gamle landsdækkende kort, bl.a. Johannes Mejers danmarkskort fra og Videnskabernes Selskabs Konceptkort fra erne. 4 Pga. den lave detaljeringsgrad, er det dog meget begrænset, hvad disse kort kan fortælle om området. Rytterdistriktskort findes ikke til området, da opmålingen til disse i alene kom til at omfatte Antvorskov og Vordingborg rytterdistrikter. De kort, som giver flest oplysninger til dyrkningen af jorden ved Bromme er Original 1-matrikelkortene. Disse kort er oftest baseret på gamle udskiftningskort, hvorpå den nye matrikulering er indført i perioden For de her relevante ejerlav, Bromme by, 1 Korsgaard, 2006, s Trap, 1954, s Mejers kort findes på Det Kongelige Bibliotek. Alternativt se: N.E. Nørlund (red.): Johannes Mejers Kort over det danske Rige, Geodætisk Instituts Publikationer, bd. 1-3, Konceptkortet kan findes på Miljøministeriet/Geodatastyrelsens side Historiske kort på nettet (hkpn.gst.dk) under fanen Topografiske kort - landsdækkende 5 Korsgaard, 2006, s. 78 ff.

2 Krøjerup by og Lyng by, er der tale om udskiftningskort fra , som alle er rettet ved matrikuleringen i 1808 og derefter var gældende indtil Dermed indeholder Original 1-kortene her både oplysninger fra 1780 erne og fra den senere matrikelinddeling fra Blandt de ældre oplysninger er det interessant at se, at kortene allerede i deres oprindelige udformning fra 1781 viser, at dele af projektarealet var udlagt til nåletræsplantage. Derudover indeholder udskiftningskortene mange gamle marknavne, som kan være nyttige til at identificere projektarealets jorder i andre kilder. Derfor følger herunder en liste over de marknavne, som ligger helt eller delvist inden for projektarealet. Bromme bys ejerlav: Döiringe Kirkejord Marker Store Maglebierg Smaae Maglebierg Smaae Randshövder Store Randshövder Brede Agre i Ran Krøjerup bys ejerlav: Store Skioldsteen Smaae Skioldsteen Lÿngs Agre Tvings 2 Agre Store Manglebierg Lyng bys ejerlav: Tüleböger (usikker aflæsning) Rekkerne Jirog Agre(usikker aflæsning) Löng Agre 6 Original 1-matrikelkortene kan findes på hkpn.gst.dk under fanen Matrikelkort.

3 Udsnit af Original 1-matrikelkortet for Krøjerup by. Markernes pløjeretninger er angivet flere steder på Original 1-kortet for Krøjerup by, men desværre ses det kun et enkelt sted inden for projektarealet, nemlig ved marken Store Manglebierg. På kortene over Bromme by og Lyng by er disse oplysninger tilsyneladende ikke anført. Af rettelserne fra 1808 fremgår de nye matrikelinddelinger og -numre. Projektarealets jorder inden for Bromme bys ejerlav hører under nr. 26A, og området inden for Krøjerup bys ejerlav får nr. 21A. Mht. markerne under Lyng by er det uklart, hvilken matrikel disse hører til. Blandt de senere Original 2-matrikelkort findes rentegnede matrikelkort, som er mere overskuelige mht. matrikelinddelingen, men indeholder langt færre oplysninger end Original 1-kortene. 7 For et senere billede af området kan de høje målebordblade også konsulteres. De relevante kort er opmålt og tegnet i , og på disse ser man plantagen etableret. En interessant detalje er, at tre bygninger er aftegnet i den nordlige del af projektarealet. Bygningerne optræder ikke på de senere lave/brede målebordsblade. 8 Middelalderlige kilder Bromme optræder i flere skrifter fra middelalderen. Blandt disse er Kong Valdemars Jordebog, som bl.a. indeholder opgørelser over kongens indtægter. Skriftet indeholder en plovliste fra 1241, hvorunder alle kongens jorder på Sjælland, Lolland, Falster og Møn er opgjort i 7 Original 2-matrikelkortene kan findes på hkpn.gst.dk under fanen Matrikelkort. 8 Nogle målebordsblade kan findes på hkpn.gst.dk under fanen Topografiske kort - landsdækkende. Alternativt kan Miljøministeriet/Geodatastyrelsens side Kort på nettet (kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/) anvendes.

4 måleenheden plove jord. Dette materiale brugtes til udregning af plovskatten. På plovlisten er Bromme anført som en del af Merløse Herred, og herredets jord opgøres til 505 plove. 9 I Roskildekirkens jordebøger og regnskaber fra i 1370 erne 10, optræder Bromme igen under Merløse Herred og er her noteret som cellarie 11, hvilket betyder, at området bidrog til forrådskammeret. Det nævnes desuden, at Bromme beskattes med 1 mark, da den har en halv plovs jord Kilder som disse bekræfter, at der er blevet drevet landbrug i Brommeområdet langt tilbage i historie. Nogle kilder, som f.eks. Roskildekirkens jordebøger og regnskaber, kan også give et præg om omfanget af den tidlige aktivitet, men de middelalderlige kilder er for få og spredte til at give et detaljeret indblik i den tidlige historie. Christian V s Matrikel. Markbøger samt eng-, skov- og græsningstaksationer Initiativet til Christian V s Matrikel blev taget i 1681 med det formål at skabe et mere retfærdigt beskatningsgrundlag. Forarbejdet omfattede en optegnelse og vurdering af alle landets ejendomme. Ejendommenes værdi blev udregnet på baggrund af jordstykkernes areal og en divisor, som fastlagdes med udgangspunkt jordens bonitet. Værdien blev angivet i tønder hartkorn, dvs. værdien i hårdt korn, rug og byg. Markbøgerne indeholder de udførlige informationer, som blev indsamlet om de enkelte jordstykker. Alle agre blev målt med to breddemål og et længdemål, og der blev gjort notater om jordens karakter og dyrkningsegnethed. 14 Alle marker er anført med deres marknavne og en beskrivelse af placeringen. En gennemgang af markbøgerne for Bromme, Krøjerup og Lyng by, hvor der sammenlignes med marknavnene fra udskiftningskortene (Original 1-matrikelkortene), vil formentlig gøre det muligt at identificere nogle af de jordstykker, som ligger inden for projektarealet. Da ejerlavsinddelingen er senere end markbøgerne, optræder marknavnene ikke nødvendigvis under samme landsby som på udskiftningskortene. 9 Kong Valdemars Jordebog Folio 54 r. Skriftet er udgivet ved Svend Aakjær: Kong Valdemars Jordebog, bd. 1-3, Samfund til Udgivelse af gammel nordisk Litteratur, Skriftet er udgivet ved C.A. Christensen: Danske middelalderlige regnskaber, 3. Rk, 1. Bd. Roskildekirkens jordebøger og regnskaber, Selskabet for udgivelse af kilder til dansk historie, C.A. Christensen, 1956, s C.A. Christensen, 1956, s Grith Lerches oversættelse og fortolkning jf. intern korrespondance med Museum Vestsjælland d Bjørn, 1988, s. 188 ff.

5 Opslag fra markbøgerne til Christian V s Matrikel. Siderne omhandler jordlodder ved Bromme by. Markbøgerne er indscannede og tilgængelige via Statens Arkivers hjemmeside, 15 dog er skriften ret utydelig og nogle steder er scanningen ikke i bedste kvalitet. Nogle steder vil originalmaterialet nok være nødvendigt for at tyde skriften. Grith Lerche har i sine studier af markbøgerne fundet frem til nogle af de relevante jordstykker, bl.a. Tuings aggere, som på udskiftningskortet kaldes Tvings 2 Agre. Om disse agre står der, at de besås med boghvede i to år for derefter at hvile i 12 år. Det tyder på en meget dårlig landbrugsjord. Om et andet område tæt ved projektarealet skrives der, at jorden er gansche offuer groed med liung og taxerit for vdøgtig. 16 Hartkornsekstrakt Hartkornsekstrakterne fra første halvdel af 1800-tallet angiver de enkelte matriklers værdi i tønder hartkorn. Officielle jordvurderinger i Danmark blev udregnet i hartkorn, som opgjordes i tønder, skæpper (1/8 tønde), fjerdingkar (1/4 skæppe) og album (1/3 15 Den indscannede version kan findes via siden sa.dk eller det direkte link: Området omkring Bromme er beskrevet i bøgerne nr. 144 og 145. Originalmaterialet findes på Rigsarkivet. 16 Jf. Grith Lerches noter, refereret i intern korrespondance med Museum Vestsjælland d

6 fjerdingkar). 17 Hartkornsekstrakterne blev ført herredsvis, og protokollerne for Alsted Herred dækker derfor alle tre ejerlav. Protokollerne findes i en ældre og yngre udgave, hvoraf den yngre er attesteret d. 21/ Det er ikke angivet, hvornår den ældre udgave er fra, men den er formentlig blevet til i forbindelse med matrikuleringen af området ca Af den yngre udgave af hartkornsekstrakterne fremgår det, at hovedparten af jorden i de tre ejerlav, Bromme by, Krøjerup by og Lyng by, tilhørte Sorø Akademi. Undtagelsen er to jordlodder, som tilfaldt skolelærerembedet i henholdsvis Bromme og Krøjerup by og derudover et jordlod i Bromme bys ejerlav, som tilhørte Munkebjergby kirke. Ud for de to matrikelnumre, som ifølge Original 1-matrikelkortene lå inden for projektarealet, nemlig N. 26A i Bromme by og 21A i Krøjerup by, er det noteret, at ejeren, dvs. Sorø Akademi, også er bruger af jorden. Hartkornsekstrakterne indeholder to kolonner med opgørelse af henholdsvis Gamle Matriculs Hartkorn og den revurderede Ny Matriculs Hartkorn. Flere af Sorø Akademis jorder, deriblandt de to matrikler inden for projektarealet, er dog ikke opgjort i kolonnen for den nye matrikelvurdering. Der står i stedet ikke skyldsat. Det kan måske forklares med en kommentar, der gives nederst på opgørelsen for Bromme by, og som lyder således: Af dette Hartkorn svarer Academiet selv Skatterne, da det Ansvaret hvile paa Landskomunen. 19 I øvrigt er tendensen for matriklerne i de tre ejerlav, at hartkornstallet er lavere i den Ny Matriculs Hartkorn end i den gamle opgørelse. Områdets jorder er dermed blevet nedvurderet. Sogneprotokoller Sogneprotokollerne blev udarbejdet i forbindelse med matrikuleringen i begyndelsen af 1800-tallet. Ligesom i hartkornsekstrakterne anføres de enkelte matrikler under ejerlavene med jordernes ejere og brugere, og en opmåling og værdisættelse af jorden målt i tønder hartkorn. Det særligt interessante ved sogneprotokollerne er, at bonitetstaksten også anføres. Dvs. at jordens værdi udtrykkes ved et tal mellem 1 og 24, hvor 1 angiver den dårligste jord og 24 den bedste. Matriklens værdi i tønder hartkorn udregnes ved at gange matriklens arealmål med bonitetstaksten. Bonitetstaksten er derfor et meget konkret udtryk for jordens værdi. 20 Desværre er de relevante matrikler, 26A Bromme by og 21A Krøjerup by, heller ikke takseret i sogneprotokollerne, og bonitetstaksten angives derfor ikke for disse. For de matrikler i Bromme bys ejerlav, hvor boniteten er anført, varierer tallet fra 3 til 20, hvilket må betyde, at der var stor forskel på jorden i de forskellige dele af ejerlavet. Kildernes tilgængelighed og gode hjælpemidler 17 Korsgaard, 2006, s Begge udgaver af hartkornsekstraktprotokollerne kan findes på hkpn.gst.dk under fanen Protokoller 19 Hartkornsekstrakt for Alsted Herred, yngre udgave/1840, s Korsgaard, 2006, s. 139

7 Som det fremgår af tekstens noter, er en stor del af kildematerialet umiddelbart let tilgængeligt på internettet, hvor kort- og protokolmateriale hovedsagligt kan findes på Miljøministeriet/Geodatastyrelsens side Historiske kort på nettet (hkpn.gst.dk) og markbøgerne til Christian V s Matrikel findes i scannet version hos Statens Arkiver (sa.dk). Kilderne kan give mange og detaljerede oplysninger om dyrkningen af jorden i Brommeområdet generelt, mens det naturligt nok viser sig som en større udfordring at opnå viden om de specifikke marker inden for projektarealet. Her vil der formentlig være yderligere at hente ved et mere indgående studie i markbøgerne til Christian V s Matrikel. Et meget brugbart hjælpemiddel i arbejdet med historiske kort er Peter Korsgaards Kort som kilde. En håndbog om historiske kort og deres anvendelse fra 2006, som både gennemgår generelle begreber og specifikke korttyper. Gunner Knudsens artikel om de danske matrikler fra 1919 udgør sammen med Det danske landbrugs historie fra 1988 et godt udgangspunkt for læsningen af markbøgerne til Christian V s Matrikel og de senere hartkornsekstrakter og sogneprotokoller. For yderligere indsigt i Brommeområdets dyrkningshistorie anbefales Grith Lerches Ploughing Implements and Tillage Practices in Denmark from the Viking Period until about 1800 fra 1994.

8 Litteratur: Aakjær, Svend (red.): Kong Valdemars Jordebog, bd. 1-3, Samfund til Udgivelse af gammel nordisk Litteratur, Bjørn, Claus (red.): Det danske landbrugs historie , bd. 2, Landbohistorisk Selskab, 1988 Christensen, C.A.: Danske middelalderlige regnskaber, 3. rk., bd. 1 Roskildekirkens jordebøger og regnskaber, Selskabet for udgivelse af kilder til dansk historie, 1956 Knudsen, Gunner: De danske matrikler og deres benyttelse ved historiske undersøgelser i Fortid og nutid. Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie, 1919, bd. 2 Korsgaard, Peter: Kort som kilde. En håndbog om historiske kort og deres anvendelse, Dansk Historisk Fællesråd, 2006 Lerche, Grith: Ploughing Implements and Tillage Practices in Denmark from the Viking Period until about 1800, 1994 Nørlund, N.E. (red.): Johannes Mejers Kort over det danske Rige, Geodætisk Instituts Publikationer, bd. 1-3, 1942 Trap, J.P.: Danmark. 5. udgave. Sorø Amt, Bd. 3, G.E.C. Gads Forlag, 1954,