- 1 Forældelse af skattekrav suspension af forældelsesfristen under ophold i udlandet - Højesterets kendelse af 8/10 2014, Sag 279/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en kendelse af 8/10 2014, at forældelsesfristen for krav på restskatter mod en skatteyder vedrørende indkomstårene 2006, 2007 og 2009 var udskudt, da SKAT ved årlige opslag i CPR-registeret måtte anses at have udfoldet rimelige bestræbelser på at tilvejebringe oplysninger om skatteyderens opholdssted i USA. Det kunne ikke anses som en forudsætning for at udskyde forældelsesfristen, at SKAT tillige skulle have forsøgt at indhente oplysning om skatteyderens opholdssted ved henvendelse til den amerikanske ambassade eller andre amerikanske myndigheder, ved sporing på internettet eller gennem den elektroniske skattemappe. Efter forældelseslovens 3, stk. 1 er forældelsesfristen for pengefordringer 3 år, med mindre andet følger af andre bestemmelser. Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes den 3-årige forældelsesfrist efter forældelseslovens 3, stk. 2 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. Det kan tilføjes, at den 3-årige forældelsesfrist bl.a. suppleres af bestemmelserne i skatteforvaltningslovens 34 a om foreløbig afbrydelse af forældelsesfristen ved varsling eller ændring af en skatteansættelse. Af forældelseslovens 14, stk. 1 fremgår videre, at hvis fordringshaveren har været afskåret fra at afbryde forældelse på grund af ukendskab til skyldnerens opholdssted eller på grund af en hindring, som ikke beror på fordringshaverens forhold, indtræder forældelse tidligst 1 år efter, at fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til skyldnerens opholdssted henholdsvis 1 år efter hindringens ophør. Andre frister eller tillægsfrister kan dog herved højest forlænges med 10 år.
- 2 Højesterets kendelse af 8/10 2014 drejer sig om forældelse af skattekrav for 2006, 2007 og 2009 i et tilfælde, hvor skatteyderen opholdte sig i udlandet, og herunder spørgsmålet om betydningen af, at skatteyderen havde oplyst en e-mail-adresse i den elektroniske skattemappe. Spørgsmålet i den konkrete sag var nærmere, om fristerne for forældelses af disse skattekrav var suspenderet som følge af SKAT s ukendskab til skatteyderens opholdssted. Sagen drejede sig nærmere om en skatteyder, der rejste til Californien, USA, i december 2008, hvor han var optaget på et universitet fra maj 2009 til udgangen af 2010. Han oplyste sin nye adresse til det amerikanske universitet og til Den amerikanske Ambassade i Danmark i forbindelse med udstedelse af visa. Endvidere meldte skatteyderen elektronisk flytning fra den 15. december 2008 til Københavns Kommune, men havde ifølge det af skatteyderen oplyste her fået at vide, at det ikke var muligt at angive den amerikanske adresse elektronisk. Det samme havde han efter det af ham oplyste fået at vide ved en efterfølgende henvendelse til kommunen. I oktober 2008, dvs. forud for skatteyderens afrejse til USA, sendte SKAT agterskrivelser til skatteyderens daværende adresse i København med forslag til ændringer af skatteansættelsen for 2006 og 2007. Skatteyderen fremkom ikke med bemærkninger hertil og SKAT traf herefter afgørelse i overensstemmelse med agterskrivelserne. SKAT s senere agterskrivelser og afgørelser, herunder vedrørende restskat for indkomstårene 2008 og 2009 og afgiftstilsvar vedrørende 2008, blev ikke sendt til skatteyderen, da SKAT ikke havde oplysninger om skatteyderens adresse i USA. I maj 2009 indtastede skatteyderen elektronisk sin nye mailadresse hos Skat. Skatteyderen indrejste i Danmark i 2012, hvor han den 9/5 2012 blev registreret i CPRregisteret med adresse i Danmark. SKAT foretog herefter den 5/7 2012 en udlægsforretning hos skatteyderen for et samlet krav på 491.544 kr. vedrørende indkomstårene 2006-2009. Skatteyderen indbragte SKAT s afgørelser vedrørende indkomstårene 2006 og 2007 for Landsskatteretten. SKAT annullerede den 30. juli 2012 udlægsforretningen, da frister i
- 3 inddrivelsesloven ikke var overholdt, og tilsagde herefter skatteyderen til en ny udlægsforretning den 9/8 2012. Da skatteyderen herunder ikke ønskede at oplyse om eventuelle aktiver til brug for udlæg, anmodede SKAT den 10/8 2012 Fogedretten i Odense om at gennemføre udlægsforretningen. Fogedretten afviste sagen, da denne ifølge domsreferatet - var indbragt for Landsskatteretten - hvilket antageligt må forstås således, at det var den materielle skattesag, der var indbragt for Landsskatteretten. Ved kendelse af 21/12 2012 afviste Landsskatteretten skatteyderens klage. SKAT anmodede herefter den 3/5 2013 Fogedretten i Odense om at genoptage udlægssagen, og Fogedretten traf ved kendelse af 17/7 2013 beslutning om at fremme sagen trods skatteyderens protester om, at kravene var forældede. Da skatteyderen havde oplyst ikke at eje noget, der kunne stilles til sikkerhed for SKAT s krav, blev han erklæret insolvent. Skatteyderen kærede fogedrettens kendelse til Østre Landsret, der ved en kendelse af 26/8 2013 stadfæstede fogedrettens kendelse om at fremme sagen. Skatteyderen indbragte Østre Landsrets kendelse om sagens fremme for Højesteret, hvor han til støtte for påstanden om at nægte sagen fremme bl.a. gjorde gældende, at skattekravene var forældede. Efter skatteyderens opfattelse havde SKAT således ikke foretaget rimelige bestræbelser på at kontakte ham under hans ophold i USA i perioden fra den 15. december 2008 til 9. maj 2012, og SKAT havde derfor ikke været i utilregnelig uvidenhed omkring hans opholdssted i forældelseslovens 14 s forstand. Skatteyderen gjorde herunder bl.a. gældende, at SKAT burde have benyttet sig af den mailadresse, som han i maj 2009 havde oplyst i sin skattemappe, ligesom SKAT burde have rettet henvendelse til den amerikanske ambassade for adresseoplysninger samt have forsøgt at spore skatteyderens opholdssted på nettet. Kammeradvokaten gjorde heroverfor bl.a. gældende, at SKAT havde gennemført årlige opslag i CPR-registret, og at SKAT ikke var forpligtet til uopfordret at kontakte andre myndigheder eller udenlandske ambassader for at indhente oplysninger om skatteyderens opholdssted. Videre anførte Kammeradvokaten, at skatteyderen havde modtaget to agterskrivelser inden hans udrejse til USA, og at det derfor var hans ansvar at oplyse SKAT om sit opholdssted i USA. Kammeradvokaten bestred herved, at CPR-registrets
- 4 IT-system ikke var i stand til at registrere skatteyderens adresse i USA, og anførte videre, at personer med ophold i udlandet efter CPR-loven har ret, men ikke pligt, til at få registreret sin aktuelle udenlandsadresse i CPR-registeret, hvortil offentlige myndigheder og private kan sende vedkommendes post. Særligt om e-mail-adressen i skattemappen anførte Kammeradvokaten, at Restance Inddrivelses Myndigheden (RIM) ikke anvender oplysninger i skattemappen i sit inddrivelsesarbejde og som udgangspunkt heller ikke har adgang til oplysningerne i skattemappen. RIM kan således efter det af Kammeradvokaten oplyste - ikke se, om den enkelte skatteyder har tilknyttet en mailadresse til sin skattemappe. Hvis en medarbejder fra RIM undtagelsesvist finder behov for at indhente oplysninger fra skattemappen, skal den pågældende fremsætte en anmodning til sin nærmeste leder, der herefter skal vurdere sagen, herunder om behovet står mål med indgrebet i skattemappen. Såfremt lederen er enig, skal han rette henvendelse til SKATs sikkerhedskontor med henblik på at få adgang til oplysningerne. Sikkerhedskontoret foretager også en prøvelse af grundlaget for anmodningen. Først herefter kan RIM få adgang til de oplysninger om mailadresser mv., der måtte fremgå af skattemappen. Højesteret nåede her frem til, at forældelsesfristen for SKAT s krav var udskudt, mens skatteyderen havde ophold i USA, og at skattekravene følgelig ikke var forældede. Højesteret tog afsæt i, at spørgsmålet i sagen var, om SKAT måtte anses for at have været i utilregnelig uvidenhed om skatteyderens opholdssted i USA i perioden fra december 2008 til den 9. maj 2012, således at forældelsen af SKAT s krav mod skatteyderen vedrørende betaling af restskat mv. for indkomstårene 2006-2009 måtte anses for suspenderet efter forældelseslovens 14, stk. 1. Om retsgrundlaget bemærkede Højesteret, at forældelsesfristen var 3 år, jf. forældelseslovens 3, stk. 1, og at SKAT s krav vedrørte indkomstårene 2006-2009. Højesteret konstaterede herved, at kravene vedrørende 2006 og 2007 således ikke var forældede i december 2008, hvor skatteyderen udrejste af Danmark og tog ophold i USA, mens kravet vedrørende 2008, som skatteyderen anerkendte, og kravet vedrørende 2009 endnu ikke var forfaldne ved hans udrejse.
- 5 Videre bemærkede Højesteret, at hvis fordringshaveren havde været afskåret fra at afbryde forældelse på grund af ukendskab til skyldnerens opholdssted, indtrådte forældelse tidligst 1 år efter, at fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til skyldnerens opholdssted, jf. forældelseslovens 14, stk. 1. Højesteret bemærkede herved videre, at det ifølge forarbejderne til denne bestemmelse var en forudsætning for suspension af forældelsesfristen, at kreditor udfoldede rimelige bestræbelser på at efterspore skyldnerens opholdssted (jf. betænkning nr. 1460/2005, s. 279, der lå til grund for lovforslaget til forældelsesloven af 2007). Vedrørende den konkrete sag lagde Højesteret til grund, at skatteyderen hverken ved udrejsen af Danmark eller under sit ophold i USA registrerede sin adresse i USA i det centrale personregister (CPR), skønt han havde mulighed for det, jf. CPR-lovens 26, stk. 3, og videre, at han heller ikke på anden måde gav SKAT meddelelse om sit opholdssted, men at han i maj 2009 foretog en elektronisk registrering af sin nye e- mailadresse i sin skattemappe hos SKAT. Højesteret lagde endvidere til grund, at SKAT under skatteyderens ophold i USA i perioden fra december 2008 til den 9. maj 2012 foretog årlige opslag i CPR, men ikke herudover forsøgte at tilvejebringe oplysninger om hans adresse i USA. Højesteret fandt, at SKAT ved de årlige opslag i CPR måtte anses for at have udfoldet rimelige bestræbelser på at tilvejebringe oplysninger om skatteyderens opholdssted, således at forældelsesfristen for SKAT s krav var udskudt, mens skatteyderen havde ophold i USA, jf. forældelseslovens 14, stk. 1. Højesteret bemærkede herved, at det således ikke kunne anses som en forudsætning for at udskyde forældelsesfristen, at SKAT tillige skulle have forsøgt at indhente oplysning om skatteyderens opholdssted ved henvendelse til den amerikanske ambassade eller andre amerikanske myndigheder, ved sporing på internettet eller gennem den elektroniske skattemappe. Da forældelsen for de af sagen omfattede skattekrav endvidere var afbrudt ved de mod skatteyderen afholdte udlægsforretninger inden 1 år efter hans tilbagevenden til Danmark den 9. maj 2012, jf. forældelseslovens 18, stk. 1 og 2, var SKAT s krav ikke forældede.
- 6 Herefter stadfæstede Højesteret landsrettens kendelse om at fremme fogedsagen. Som det således fremgår, anses et årligt opslag i CPR-registeret således for rimelige bestræbelser på at efterspore skyldnerens opholdssted. Kendelsen er på samme baggrund iøjnefaldende særligt derved, at forældelsesfristen anses for udskudt på trods af skatteyderens oplysning om en e-mail-adresse i den elektroniske skattemappe. Det er således ikke en forudsætning for at udskyde forældelsesfristen, at Skat har forsøgt at efterspore skyldnerens opholdssted ved henvendelse til en e- mail-adresse, som skatteyderen måtte have oplyst til Skat. Det må, i hvert fald for SKAT s vedkommende, nok konkluderes, at der ikke stilles krav om udfoldelse af større bestræbelser for at udskyde forældelsesfristen efter 14. Højesterets kendelse berører herved en anden facet af sagen, som måske kan give anledning til en vis undren: Som det eksplicit anføres i kendelsen, blev SKAT s senere agterskrivelser og afgørelser, herunder vedrørende restskat for indkomstårene 2008 og 2009 og afgiftstilsvar vedrørende 2008, ikke sendt til skatteyderen, da SKAT ikke havde oplysninger om skatteyderens adresse i USA. På forsiden til SKATs Tast-selv oplyses ganske vist under kontaktoplysninger, at en skatteyder ved indtastning af e-mail-adresse og/eller mobilnummer vil få besked via e-mail eller sms, når din forskudsopgørelse og årsopgørelse ligger i din Skattemappe, orientering om vores nyhedsbreve samt anden information til dig. Næppe mange skatteydere, der frivilligt afgiver oplysning om e-mail-adresse eller mobilnr., har vel på den baggrund en forventning om at blive holdt i uvidenhed om relevante meddelelser fra Skat, herunder væsentlige ændringer af skatteyderens egen skatteansættelse.
- 7 Men det er naturligvis rart at vide, at forsyningssikkerheden vedrørende Skats nyhedsbreve jf. ovenfor, er i top, når nu orienteringer om væsentlige ændringer af egen skatteansættelse ikke kan forventes at nå frem. o