Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende politik, der skal sikre høj kvalitet samt en målrettet og koordineret indsats over for kommunens udsatte borgere. Målet med politikken er at understøtte de udsattes muligheder for at leve en tilværelse så tæt på egne idealer som muligt, med tilbud om adgang til sociale og sundhedsmæssige hjælpeforanstaltninger. Politikken er en forlængelse af Regeringens handleprogram Det fælles ansvar II og tager udgangspunkt i Det Europæiske Råds overordnede mål for bekæmpelse af fattigdom og udstødelse. De overordnede mål er: At fremme adgang for alle til ressourcer, rettigheder, goder og tjenesteydelser, herunder også boliger og beskæftigelse. At forebygge risici for social udstødelse. At hjælpe de mest sårbare grupper. At mobilisere alle relevante aktører. Hvem er de udsatte? De udsatte er ikke en veldefineret gruppe, men beskrives oftest som personer, der lever i samfundets yderkanter. Udsatte kan være personer, der har et dårligt helbred, har svært ved at opretholde sociale relationer og kun i begrænset omfang har tilknytning til arbejdsmarkedet. Gruppen omfatter borgere med et bredt spekter af problemer såsom hjemløshed, sindslidelse, alkohol- og stofmisbrug, prostitution m.m. Udsatte borgere har ofte sammensatte problemer. Hovedparten er dobbeltbelastede, og nogle er dobbeltdiagnosticerede. De udsatte er langt fra en homogen gruppe, men ofte har de udsatte behov for samfundets omsorg. En omsorg der skal ydes på tværs af organisationer og myndigheder som en sammenhængende helhedsorienteret indsats. Gennem en målrettet og koordineret social indsats skal kommunen hjælpe udsatte borgere til øget inklusion i samfundet. Grundprincipper Muligheder for alle Udsatte har generelt svært ved at drage nytte af samfundets almindelige tilbud til borgere. Det er derfor vigtigt, at borgeren bliver mødt med respekt, og at det er borgerens ønsker og behov, der er udgangspunktet for opgaveløsningen. Kommunens indsatser skal være fleksible og tilpasses borgerens egne idealer, indenfor de givne rammer. 1
Alle døre er den rigtige dør Alle døre i kommunen er den rigtige dør. Borgeren skal opleve imødekommenhed og forståelse i mødet med kommunen. Uanset hvor borgeren henvender sig, tages borgeren alvorligt og hjælpes videre til den eller de instanser, der kan løse problemet. Borgeren skal opleve kommunen som en aktiv medspiller. Sammenhæng i indsatsen Borgeren skal sikres en opsøgende, oplysende og helhedsorienteret indsats, der understøtter en stabil livssituation. Kommunens sagsbehandling og organisering af fagligheder skal bidrage til en sammenhængende og meningsfuld indsats for den enkelte borger. God sagsbehandling Udsatte borgere har på lige fod med den øvrige befolkning behov for at få hjælp gennem det offentliges sociale, sundhedsmæssige og beskæftigelsesmæssige tilbud. Udsatte borgere har ofte haft brudte forløb og mangel på succes i samarbejdet med offentlige myndigheder. De kan derfor være forbeholdne i mødet med offentlige myndigheder. Målgruppens sammensatte og komplekse problemer udgør en særlig udfordring for den enkelte sagsbehandler, der skal favne bredt for at kunne varetage den udsattes samlede interesser. Kvaliteten i den kommunale sagsbehandling skal styrkes yderligere igennem uddannelse og opkvalificering af sagsbehandlere, så kommunen bliver endnu bedre til at yde den rigtige indsats målrettet den udsatte på det rigtige tidspunkt. Der skal sættes fokus på udviklingen af fleksible sagsgange og smidigt samarbejde på tværs af sektorer og organisationer. Udgangspunktet for sagsbehandlingen skal være borgerens egne ressourcer, og ingen myndighed må afvikle et forløb, uden der er nogen til at tage over. Det er kommunens hensigt, at alle borgere sikres lige adgang til sagsbehandling. Derfor skal der etableres alternative tilbud til den del af borgerne, der ikke kan profitere af det almindelige system. Der udarbejdes handleplaner med fokus på helhed, tværfaglighed og særlig udnyttelse af specialviden, så koordineringen mellem sektorer bliver en selvfølge uden gene for borgeren. 2
Sagsbehandlingen skal være umiddelbar og ligetil, så indsatsen kan igangsættes, når borgeren er motiveret. Uddannelse og kompetenceudvikling prioriteres højt, så sagsbehandlerne får de bedst mulige forudsætninger for at varetage opgaven. Erfaringerne fra projekt Udsatte Team indarbejdes i den almindelige sagsbehandling. Samspil mellem systemer Mange af kommunens udsatte borgere har sammensatte sociale problemer. Det betyder, at de udsatte ofte er i kontakt med flere systemer. Foruden de kommunale tilbud kan det for eksempel være frivillige organisationer, sygehusvæsenet, psykiatriske behandlingssteder eller Kriminalforsorgen og politiet. De private og frivillige organisationer spiller en vigtig rolle i de udsattes liv, da de tilbyder et frirum uden krav og indblanden fra offentlige myndigheder. Det frivillige sociale hjælpearbejde kan således med dets særlige muligheder og tilbud være et afgørende supplement til de offentlige tilbud. For borgeren er det vigtigt, at de forskellige relevante organisationer og myndigheder bringes i spil på de rigtige tidspunkter for at bevare helheden i indsatsen. Der stilles derfor krav til koordineringen af den samlede indsats. Udgangspunktet for den sociale indsats skal være borgerens samlede situation og behov. Dette sikres via styrket samarbejde med offentlige myndigheder, private og frivillige organisationer. Fagpersoner skal tænke ud over afdelinger og myndigheder og tænke i relationer og helheder. Fokus skal være rettet mod det samlede sagsforløb og inkludere samtlige ydelser, aktører og organisationer, der er relevante for borgerens fortsatte udvikling. En hensigtsmæssig organisering og koordinering af komplekse forløb skal sikre timing, så de nødvendige indsatser igangsættes på det rigtige tidspunkt. Det er kommunens hensigt at øge kvaliteten og alsidigheden i den sociale indsats ved at forbedre samarbejdet med de frivillige organisationer. : Kommunen vil sætte yderligere fokus på koordinering mellem samarbejdspartnere. Herunder ønsker kommunen at etablere samarbejdsfora mellem direktørområder og eksterne samarbejdspartnere. De frivillige organisationer inddrages i større omfang i et samarbejde om løsningen af de sociale opgaver såvel på det organisatoriske plan som i forhold til enkelte situationer. 3
Kommunen udarbejder en frivillighedspolitik, der sikrer de frivillige organisationer adgang til ledelses- og fagpersoner i kommunalt regi. Frivillighedspolitikken skal fremme samspillet mellem kommunale og frivillige aktører for herved at understøtte det tværgående samarbejde. Udlodning af 18-midlerne understøtter udsattepolitikken. Bosætning Udsatte har på lige fod med andre brug for at skabe en tryg og stabil tilværelse med mulighed for at tage vare på sig selv. At have en bolig er et væsentligt element i et menneskes livsvilkår og har stor betydning for livskvaliteten samt for selvopfattelsen. Boligsituationen er afgørende for de sociale og sundhedsmæssige vilkår. Udsatte har generelt svært ved at benytte de almindelige boligtilbud. Målgruppens komplekse sammensætning betyder, at de udsattes boligbehov er meget forskellige. Svendborg kommune vil tilbyde en bred vifte af boligtilbud, der sikrer målgruppen mulighed for en livsførelse så tæt på egne idealer som muligt. Svendborg Kommune skal sikre, at der er det fornødne antal boliger til anvisning. Boligerne skal være af forskellig type, så de udsattes særlige behov matches, ligesom der skal være boliger med tilknyttet professionel støtte og vejledning. Kommunen vil inddrage lokale boligforeninger i løsning af de sociale opgaver. Svendborg Kommune vil bevare fokus på forebyggelse og tidlig identificering af udsatte. Antallet af alternative boformer i kommunen øges. Herunder udvikles alternative udslusningsboliger, der sikrer en hurtigere overgang fra midlertidige til permanente boliger. Adgang til det fornødne antal akut- og aflastningspladser sikres. Kommunen udarbejder en bolighandlingsplan for udsatteområdet. Forebyggelse og behandling 4
Udsatte borgere har markant dårligere sundhedsadfærd end den øvrige befolkning. Det gælder blandt andet inden for kost, rygning, stoffer, alkohol og motion. De udsattes livsførelse har ofte negative konsekvenser for deres fysiske og psykiske helbred. Dårligt helbred påvirker livskvaliteten og kan medføre yderligere isolation og udstødelse med såvel store menneskelige som samfundsøkonomiske omkostninger til følge. Herudover påvirkes de udsattes børn og pårørende også af den udsattes livsførelse. Udsatte kæmper ikke alene med dårlig sundhedsadfærd. De har samtidig svært ved at profitere af de eksisterende sundhedstilbud, hvilket medfører øget risiko for udstødelse. For de vanskeligst stillede udsatte kan det desuden være svært at kontakte de offentlige myndigheder og behandlingstilbud på eget initiativ. Svendborg kommune vil forbedre livskvaliteten for de udsatte borgere. Det er kommunens hensigt, at man som udsat skal opleve et alternativ til sin nuværende livsførelse og ikke fastholdes i negative livsmønstre. Den kommunale opgaveløsning skal baseres på den enkelte borgers opfattelse af det gode liv. Svendborg kommune vil sikre, at særligt udsatte borgere på lige fod med andre borgere får tilbudt den omsorg, behandling og støtte, der er nødvendig, for at de kan leve en god og værdig tilværelse. Kommunen prioriterer det opsøgende sociale arbejde, så alle udsatte borgere tilbydes de relevante ydelser. Ligeledes skal der sættes særligt fokus på børn i udsatte familier. De forebyggende og behandlende tilbud skal målrettes den enkeltes behov. Indsatsen skal understøtte den enkeltes ønsker og muligheder for at leve en tilværelse så tæt på egne idealer som muligt. Udgangspunktet skal være at understøtte den enkeltes rehabilitering. De udsatte skal fortrinsvis benytte det eksisterende sundhedssystem. Der skal etableres særlige tilbud til den del af målgruppen, der ikke er i stand til at profitere af de almindelige sundhedstilbud. Fokus skal bevares på dokumentation og fortsat udvikling af kommunens behandlingstilbud til stof- og alkoholmisbrugere. Den psykiatrifaglige viden skal fastholdes og udbygges for at sikre en fortsat udvikling af de rehabiliteringsrettede tilbud. Der sættes skærpet fokus på risikogrupperne dobbeltdiagnosticerede, dobbeltbelastede, unge med et stort forbrug af rusmidler, børn og unge i familier med misbrug samt børn og unge med forældre med psykiatriske lidelser. 5
Kommunen skal i.f.t. egne væresteder og i.f.t. samarbejdet med de frivillige og private væresteder - sætte fokus på borgernes velvære og igangsætte initiativer, der understøtter en sundhedsfremmende adfærd i relation til ernæring og bevægelse. Social inklusion De udsattes liv er blandt andet kendetegnet ved manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. De lever ofte et liv i ensomhed med få netværk og fællesskaber. Ensomheden øger risikoen for, at andre problemer forstærkes og fører til øget isolation og udstødelse. Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet betyder blandt andet, at de udsatte typisk lever af overførelsesindkomster, og at de mangler de fællesskaber, der opbygges på arbejdspladser. For at undgå eller reducere risikoen for social isolation skal der etableres fællesskaber for eksempel via fritids- og kulturaktiviteter. Fællesskaber har en positiv selvforstærkende effekt, der kan virke forebyggende i forhold til ensomhed og udstødelse og hermed øge den sociale integration. Svendborg Kommune ønsker at forebygge isolation og ensomhed. De udsatte skal sikres mulighed for at udvikle kompetencer og færdigheder, der på sigt kan medføre tilknytning til arbejdsmarkedet. For mange udsatte er selvforsørgelse og beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked ikke umiddelbart realistisk, og der må derfor sættes andre mål for beskæftigelsessituationen. Svendborg Kommune vil støtte op om mere fritidsprægede tilbud målrettet de udsatte, så de udsatte har reel mulighed for at skabe sig en aktiv fritid. Kommunens tilbud skal organiseres, så de i størst muligt omfang muliggør generhvervelse af personlige, sociale og faglige kompetencer for herigennem at understøtte den enkeltes rehabilitering. Kommunen vil sikre muligheder for støttet beskæftigelse til borgere i målgruppen. Herunder med særlig fokus på de unge. Svendborg kommune vil styrke og udbygge tilbudene til målgruppen i samarbejde med de frivillige organisationer. Kommunens væresteder skal i videst mulige omfang forebygge ensomhed og isolation. 6