Valgundersøgelsen 2001



Relaterede dokumenter
Comparative Study of Electoral Systems,

Danske vælgere

Danske vælgere

Danske vælgere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

Aalborg Universitet DK Valg 2011 Endeligt skema 28.sep. kl Projektleder: PJO

Denmark ISSP 2003 National Identity II Questionnaire

Valgundersøgelsen 2007

Familieliv i Danmark. Spørgeskema

Social ulighed US. nr September 2009

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Infotekst 1: De første spørgsmål handler om dit nærmiljø og dit netværk.

Valgundersøgelsen 2011

Feltperiode: januar Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: personer. TNS Gallup for Berlingske Tidende

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Arbejdsgivere må blande sig i ansattes overvægt

Danskerne må give op før pensionsalderen

Index Danmark/Gallup

Lukningen af Thomas B. Thriges gade

Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse?

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Danske vælgere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

ISSP 1998 Religion II. - Questionnaire - Denmark

Samfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

University of Copenhagen. De politiske ungdomsorganisationers medlemmer Kosiara-Pedersen, Karina. Publication date: 2016

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Aarhusmålene Aarhus Kommune

RAPPORT. Unges holdninger til EU Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej København Ø. Projektnummer: 53946

Gallup om KV13. National prognose. Gallup om KV13. TNS Dato: 18. november 2013 Projekt: 59618

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

Danske chefer ansætter venner og familie

Valgundersøgelsen 2001

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Vejledning i udfyldning af spørgeskema

Stærke værdier sund økonomi

Danmark. Kongehuset Folketing. Bolig. Regering. Fritid. Statsminister. Helligdage. Religion. Grundloven. Regioner. Sundhed. Kommune.

Holstebro Kommune. Kommunalvalg Holstebro Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

RAPPORT. Unges holdninger til EU Projektnummer: Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej København Ø

Eksternt spørgeskema. Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet. 1. Baggrundsoplysninger

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Klimabarometeret. Februar 2010

Samfundsfag, niveau C Appendix

Transkript:

Valgundersøgelsen 2001 TEKNISK RAPPORT Modul 4 Spørgeskema og svarkort Jørgen Goul Andersen Jakob Rathlev Claus Hansen Henrik Jørgensen Gregers Lehrmann Bruun Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet September 2002

Indhold 8 MODUL 4 Spørgeskema og svarkort 211 8.1 Det anvendte spørgeskema 212 8.2 Svarkort 255 210

8 MODUL 4 Spørgeskema og svarkort Spørgeskemaet er opbygget med udgangspunkt i 1998-skemaet 1. Der er så vidt muligt angivet historie på spørgsmålene. Hvor intet er anført, er det gentagelse af 1998. Spørgsmål, som går igen fra andre undersøgelser, er gengivelser fra hhv. CSES (The Comparative Study of Electoral Systems har også sin egen del af skemaet), BOL (Borgerne og lovene), Demoned (Demokrati fra neden) og Medborgerundersøgelsen 2000. 1 Den tekniske rapport fra valgundersøgelsen 1998 inklusiv kort kan downloades fra http://www.socsci.auc.dk/election/publicationelectionstudies.html 211

8.1 Det anvendte spørgeskema Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp.1 (CSES-M2 sp. Q5) (v1a v1d) Vi har jo lige haft folketingsvalg, og derfor vil jeg gerne spørge Dem, hvilke problemer De mener, er de vigtigste, som politikerne skulle tage sig af i dag? Noter: PROBE: Kan De nævne flere vigtige problemer? (GERNE FLERE SVAR) Sp. 1A (CSES-M2 sp. Q6) (v2) Og når De tænker på dette problem/det vigtigste af disse problemer, hvor god synes De så regeringen har været til at løse dette problem i de sidste 3-4 år? Har regeringen været: (VIS KORT 1) 1. Meget god 2. God 3. Dårlig 4. Meget dårlig Sp. 2 (v3a v3f) Har De i de sidste tre uger op til valget snakket om politik med nogen i Deres nærmeste familie, med nogle af Deres venner eller med nogle af Deres kolleger? (INT: MULIGHED FOR FLERE SVAR) 1. Nej, har ikke snakket om politik (v3a) 2. Ja, med familie (v3b) 3. Ja, med venner (v3c) 4. Ja, med kolleger (v3d) 5. Har ikke familie/venner/kolleger (v3e) (v3f) Sp. 3 (v4) Vil De sige, De er meget interesseret i politik, noget interesseret, kun lidt eller slet ikke interesseret i politik? 212

1. Meget 2. Noget 3. Kun lidt 4. Slet ikke Sp. 4 (CSES-M2 sp. Q3,Q4) (v5) Stemte De ved folketingsvalget 20. november? Hvis ja: På hvilket parti? (VIS KORT 2) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] Ja: 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andre partier 12. Kandidat uden for partierne 80. Husker ikke parti (gå til spm 7) 81. Vil ikke svare om parti (gå til spm 7) 82. Stemte blankt (gå til spm. 6b) Nej: 90. Stemte ikke (gå til 6b) 91. Ikke stemmeret (gå til spm 7) 92. Andre svar (gå til spm 7) Sp. 4A (v6) (TIL DEM, DER HAR STEMT I SP. 4) Hvornår besluttede De at stemme som De gjorde? Var det i de sidste dage før valget, var det på det tidligere tidspunkt af valgkampen, eller vidste De allerede før valgkampen, hvordan De ville stemme? 1. I de sidste dage før valget 2. Tidligere i valgkampen 3. Vidste allerede før valgkampen 213

Sp. 5 (v7) (TIL DEM, DER HAR STEMT I SP.4) Vil De sige, at De stemte på dette parti med begejstring, med tilfredshed, med blandede følelser eller følte De nærmest, De måtte vælge det mindst onde? 1. Stemte med begejstring 2. Stemte med tilfredshed 3. Stemte med blandede følelser 4. Måtte nærmest vælge det mindst onde Sp. 5B (v8) (TIL DEM, DER HAR STEMT I SP.4) Hvad var den vigtigste grund til, at De stemte, som De gjorde? NOTER: Sp. 6A (v9) (TIL DEM, DER HAR STEMT I SP. 4 jf. svarkategori 1-12) Tænkte De på, at stemme på et andet parti? HVIS JA: Hvilket parti? (VIS KORT 2) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 0. Nej (Ja:) 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andre partier 12. Kandidat uden for partierne 92. Andet svar 9 gå til sp.7 214

Sp. 6B (v10) (TIL DEM, DER IKKE HAR STEMT I SP. 4 / SOFAVÆLGERENE jf. svarkategori 90) Tænkte De på at stemme? HVIS JA: Hvilket parti? (VIS KORT 2) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 0. Nej (Ja :) 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andre partier 12. Kandidat uden for partierne 92. Andet svar 9 Sp. 7. (v11 v14) Der var jo også valg til kommunalbestyrelse og amtsråd den 20. november. Sp. 7A (v11) Stemte De ved kommunalvalget? Hvis ja: På hvilken liste? (VIS KORT 2A) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] Ja: 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andre partier 215

12. Kandidat uden for partierne 13. Lokalliste, dvs. andre opstillede lister 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke svare om parti 82. Stemte blankt Nej: 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar Sp. 7B (v12) Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Hvad betød mest for dit valg af parti eller liste ved kommunalvalget? 1. Lokalpolitiske spørgsmål 2. Personer på den liste, du stemte på 3. Landspolitiske spørgsmål 4. Andet Sp. 7C (v13) De stemte på et andet parti eller en anden liste ved Kommunalvalget end ved Folketingsvalget, hvad var den vigtigste grund? (INT: FORSØG IKKE AT PRESSE SVARET UD I DE FASTE KATEGORIER SKRIV SVARET UD, HVIS TVIVL.) 1. Lokalpolitiske spørgsmål 2. Personer på listen/partiet ved Kommunalvalget, som jeg gerne ville støtte 3. Det parti, jeg stemte på ved Folketingsvalget, stillede ikke op her i kommunen 4. Andet: (Noter svaret) Sp. 7D (v14) Stemte De ved amtsrådsvalget? Hvis ja: På hvilket parti eller liste? (VIS KORT 2A) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] Ja: 1. A: Socialdemokratiet 216

2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andre partier 12. Kandidat uden for partierne 13. Lokalliste, dvs. andre opstillede lister 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke svare om parti 82. Stemte blankt Nej: 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 8 (CSES-M2 sp. Q12,Q13) (v15) Stemte De ved det forrige folketingsvalg i marts 1998? hvis ja: på hvilket parti? (VIS KORT 2B) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andre partier 12. Demokratisk fornyelse 13. Kandidat uden for partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke svare om parti 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 217

Sp. 8A (CSES-M2 sp. Q19) (v16 v 23) Så vil jeg gerne høre, hvad De mener om De enkelte politiske partier. Efter at jeg har læst navnet op på det pågældende parti, vil jeg gerne bede Dem placere partiet på denne skala fra o til 10, hvor 0 betyder, at De synes meget dårligt om partiet, og 10 betyder, at De synes virkelig godt om partiet. Hvis jeg kommer til et parti, som De ikke kender, eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Det første parti er Socialdemokratiet. Hvor vil De placere (INT: LÆS OP) (VIS KORT 3 = 1998/KORT 3) 0. Synes meget dårligt om partiet 1.- 2.- 3.- 4.- 5.- 6.- 7.- 8.- 9.- 10. Synes virkelig godt om partiet 1 nok om 19. Ved ikke [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 1. A: Socialdemokratiet (v16) 2. B: Radikale (v17) 3. C: Konservative (v18) 4. F: Socialistisk Folkeparti (v19) 5. O: Dansk Folkeparti (v20) 6. Q: Kristeligt Folkeparti (v21) 7. V: Venstre (v22) 8. Ø: Enhedslisten (v23) Sp. 8B (v24 v31) Og nu, hvis vi bruger den samme skala, vil jeg gerne spørge, hvor godt eller dårligt De synes om nogle af vore politiske ledere. Hvis jeg nævner en partileder, som De ikke kender eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Den første politiske leder er Poul Nyrup Rasmussen. Hvor vil De placere.. (INT: LÆS OP) på denne skala? (VIS KORT 3 = 1998/KORT 3) 218

0. Synes meget dårligt om 1.- 3.- 4.- 5.- 6.- 7.- 8.- 9.- 10. Synes virkelig godt om 1 nok om 19. Ved ikke [Mimi og Glistrup udeladt] Poul Nyrup Rasmussen (v24) Marianne Jelved (v25) Bendt Bendtsen (v26) Holger K. Nielsen (v27) Pia Kjærsgaard (v28) Jann Sjursen (v29) Anders Fogh Rasmussen (v30) Frank Aaen (v31) Sp. 9 (CSES-M2 sp. L-Q18) (v32) Mange betragter sig som tilhængere af et bestemt parti. Der findes også mange, der ikke føler sig som tilhængere af noget specielt parti. Betragter De Dem selv som f.eks. socialdemokrat, konservativ, radikal, venstremand, SF er eller noget andet, eller føler De Dem ikke som tilhænger af et bestemt parti? 1. Ja, betragter sig som tilhænger af et bestemt parti (gå til sp. 10) 2. Nej, ikke tilhænger af noget parti (gå til sp. 12) 3. I tvivl (gå til sp. 12) (gå til sp. 12) Sp. 10 (CSES-M2 sp. L-Q18a,L-Q18b) (v33) [Hvis partitilhænger, jf. JA i sp. 9] Hvilket parti er der tale om? (VIS KORT 2C) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 219

1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andet Sp. 11 (CSES-M2 sp. L-Q18e) (v34) [Hvis partitilhænger, jf. JA i sp. 9] Nogle er stærkt overbeviste tilhængere af deres parti, mens andre ikke er så overbeviste. Betragter De Dem selv som stærkt overbevist tilhænger eller ikke stærkt overbevist? 1. Stærkt overbevist 2. Ikke stærkt overbevist Sp. 12 (CSES-M2 sp. L-Q18c,L-Q18d) (v35) [Hvis ikke tilhænger, i tvivl eller ved ikke i sp. 9:] Er der alligevel et parti, som De synes De står nærmere end andre partier? [Hvis ja:] Hvilket parti? (VIS KORT 2C) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 0. Nej, ikke noget parti nærmest 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andet 220

Sp. 14 (v36) Er De, eller har De tidligere været medlem af et politisk parti? 1. Ja, er medlem 2. Nej, men tidligere medlem 3. Nej, har aldrig været medlem Sp. 15 (v37 v50) Jeg vil nu læse en række problemer op for Dem, og jeg vil gerne høre, hvem De mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? (INT: LÆS UDSAGNENE OP ENKELTVIS. AFVENT SVAR, FØR DU GÅR TIL NÆSTE UDSAGN) 1. Socialdemokratisk ledet regering 2. Borgerlig regering 3. Ingen forskel Til at løse landets økonomiske problemer i almindelighed (v37) Til at bekæmpe arbejdsløsheden (v38) Til at varetage Danmarks interesser i EU (v39) Til at sikre miljøet (v40) Til at sikre lov og orden (v41) Til at sikre borgernes medbestemmelse i samfundet (v42) Til at sikre den rette balance mellem skattetryk og social tryghed (v43) Til at sikre en fornuftig flygtninge-/indvandrerpolitik (v44) Til at tilgodese børnefamiliernes behov (v45) Til at sikre tilfredsstillende forhold for ældre (v46) Til at sikre et velfungerende sundhedsvæsen (v47) Til at sikre en god undervisning i folkeskolen (v48) Til at repræsentere Danmark i internationalt samarbejde (v49) - Og hvilken regering tror De, ville give Dem selv flest penge til rådighed? (v50) Sp. 16 (v51 v56) Jeg vil nu læse nogle politiske påstande op, som De kan opfatte som en slags diskussion mellem to personer, A og B. Vi beder Dem sige, om De er mest enig med A eller mest enig med B. Selv om De evt. ikke er helt enig med nogen af parterne, vil jeg alligevel bede Dem svare, hvilken påstand, der kommer nærmest deres eget synspunkt. 221

Sp. 16A (v51) Først har vi et spørgsmål om samfundets sociale udgifter. A siger: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet. B siger: De sociale reformer, som er gennemført i vores land, bør opretholdes i mindst samme omfang som nu. 1. Mest enig med A 2. Mest enig med B 3. Ikke enig med nogen af parterne Sp. 16B (v52) Så har vi et spørgsmål om levestandard og indtægtsforhold. A siger: Forskellene i indtægter og levestandard er stadig for store i vores land. Derfor burde folk med mindre indtægter få en hurtigere forbedring af levestandarden end dem med højere indtægt. B siger: Indtægtsudjævningen er gået tilstrækkeligt langt. De indtægtsforskelle som endnu findes, bør stort set bibeholdes. 1. Mest enig med A 2. Mest enig med B 3. Ikke enig med nogen af parterne Sp. 16C (v53) Næste spørgsmål drejer sig om statens kontrol over erhvervslivet. A siger: forretninger. Forretnings- og industrifolk bør i større grad have lov til at bestemme over deres egne B siger: Staten bør kontrollere og samordne erhvervslivet. Den statslige kontrol bør i hvert fald ikke være mindre end den er i dagens Danmark. 1. Mest enig med A 2. Mest enig med B 3. Ikke enig med nogen af parterne 222

Sp. 16E (v54) Det diskuteres også, om der bør indføres mere brugerbetaling i den offentlige sektor. A siger: B siger: Der bør i langt større grad end nu indføres brugerbetaling i den offentlige sektor. Bortset fra enkelte, ubetydelige områder bør der ikke indføres mere brugerbetaling. 1. Mest enig med A 2. Mest enig med B 3. Ikke enig med nogen af parterne Sp. 16F (v55) Det diskuteres også, hvordan Danmark skal forholde sig i konflikter i andre lande eller internationale konflikter, der ikke direkte berører os selv. A siger: Danmark bør så vidt som muligt lade være med at blande sig i sådanne konflikter, der ikke berører os selv. B siger: udviklingen. Danmark bør så vidt som muligt give sine synspunkter til kende og søge at påvirke 1. Mest enig med A 2. Mest enig med B 3. Ikke enig med nogen af parterne Sp. 16G (v56) Man diskuterer også valgfrihed mellem offentlige hospitaler og privathospitaler. A siger: Pengene bør følge patienten, så patienterne selv kan vælge, om de vil have behandlingen udført på et offentligt hospital eller et privat hospital (f.eks. hvis de står på venteliste). B siger: Hvis vi begynder at give mulighed for at vælge behandling på privathospitaler, bliver det alt for dyrt for samfundet og kan betyde en forringelse af det offentlige sygehusvæsen. 1. Mest enig med A 2. Mest enig med B 3. Ikke enig med nogen af parterne 223

Sp. 17 (v57) Man har i de sidste 25 år haft, hvad man kunne kalde to hovedstrategier til at skabe flere arbejdspladser, nemlig følgende: (VIS KORT 4 = 1998/KORT 4) 1. Velfærdsstrategien : Vi bør udbygge velfærdsstaten med flere offentligt ansatte til ældrepleje, sundhedsvæsen og andre udækkede behov. 2. Eksportstrategien : Vi bør satse på industri og eksport via en stærk konkurrenceevne samt på de servicejobs i erhvervene, dette fører med sig. Bredt sagt, hvilken strategi mener De så, er den bedste? 1. Velfærdsstrategien 2. Eksportstrategien 3. Ingen af dem Sp. 17A (v58 v59) Så har jeg nogle spørgsmål om, hvordan udviklingen har været. Jeg vil bede Dem svare ved at benytte de svarmuligheder, der er vist på kortet her: (VIS KORT 5) 1. Meget bedre 2. Noget bedre 3. Ingen ændring 4. Noget dårligere 5. Meget dårligere i) Hvordan er Deres egen og Deres families økonomiske situation i dag sammenlignet med for 3-4 år siden? (v58) ii) Hvordan synes De den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for 3-4 år siden? (v59) 224

Sp. 17B (CSES-M2 sp. Q7) (v60 v69) Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Hvor godt mener De, at Nyrup-regeringen har håndteret de følgende områder i de sidste 3-4 år? (VIS KORT 6) 1. Meget godt 2. Godt 3. Hverken godt eller dårligt 4. Dårligt 5. Meget dårligt 1. Økonomien (v60) 2. Beskæftigelsen (v61) 3. Velfærden (v62) 4. Skatterne (v63) 5. Kriminaliteten (v64) 6. Miljøet (v65) 7. Kvaliteten af den offentlige service (v66) 8. Den sociale ulighed (v67) 9. Flygtninge- og indvandrerpolitikken (v68) 10. Og tilsvarende vil vi gerne høre Deres vurdering af Regeringens arbejde generelt de sidste 3-4 år (v69) Sp. 18 (v70 v71) Her er et spørgsmål om, hvilke målsætninger der er vigtigst for vores samfund. Her er et kort med fire mål: (VIS KORT 7 = 1998/KORT 5) Hvilket mål synes De, er det vigtigste? Og det næstvigtigste Vigtigste (v70) (KUN 1 KRYDS) Næstvigtigste (v71) (KUN 1 KRYDS) 1. At opretholde lov og orden 2. At give den enkelte større mulighed for at påvirke politiske beslutninger 3. At bekæmpe prisstigninger 4. At beskytte ytringsfriheden 225

Sp. 19 (v72 v88) Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? (VIS KORT 8 = 1998/KORT 6) 1. For mange penge 2. Passende 3. For få penge 1. Forsvaret (v72) 2. Sundhedsvæsenet (v73) 3. Uddannelse (v74) 4. Folkepension (v75) 5. Miljøproblemer (v76) 6. Kulturelle formål (v77) 7. Børnehaver og vuggestuer (v78) 8. Politiet (v79) 9. Arbejdsløshedsunderstøttelse til den enkelte (v80) 10. Bistandshjælp til den enkelte (v81) 11. Broer og motorveje (v82) 12. Ulandsbistand (v83) 13. Flygtninge og indvandrere (v84) 14. Barselsorlov (v85) 15. Hjemmehjælp (v86) 16. Kollektiv transport (v87) 17. Boligsikring og boligydelse (v88) Sp. 19A (v89 v94) Så vil jeg gerne høre, hvor godt De synes, at den offentlige service fungerer på en række områder. De kan for hvert område benytte et af disse svar. (VIS KORT 9 = 1998/KORT 7) 1. Udmærket 2. Ganske godt 3. Ikke helt godt 4. Dårligt 1. Bibliotekerne (v89) 2. Sygehusene (v90) 3. Folkeskolen (v91) 226

4. Børnehaver og vuggestuer (v92) 5. Hjemmehjælpen (v93) 6. Aktiveringssystemet for ledige (v94) Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 20 (v95 v99) Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville De da foretrække? Sp. 20A (v95) A. Lavere skatter, eller B. Forbedring af den offentlige service 1. Foretrækker A 2. Foretrækker B Sp. 20B (v96) A. Lavere skatter, eller Afdrag på statsgælden 1. Foretrækker A 2. Foretrækker B Sp. 20C (v97) A. Sænkning af indkomstskatten B. Sænkning af ejendomsværdiskatten 1. Foretrækker A 2. Foretrækker B Sp. 20D (v98) A. Sænkning af indkomstskatten B. Sænkning af moms og afgifter 1. Foretrække A 227

2. Foretrække B Sp. 20E (v99) A. Sænkning af indkomstskatten for de laveste indkomster B. Sænkning af indkomstskatten for alle indkomster 1. Foretrække A 2. Foretrække B Sp. 21 [sp.24a 1998] (v100) Den tidligere regering gennemførte en række stramninger af flygtninge-/indvandrerpolitikken. Mener De, at disse stramninger var passende, gik for vidt, eller var de ikke vidtgående nok? 1. Passende 2. For vidtgående 3. Ikke vidtgående nok Sp. 24 (v101 v136) Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder: (VIS KORT 10 = 1998/KORT 8) INT: LÆS UDSAGNENE OP ÉT AF GANGEN OG AFVENT SVAR, FØR DU LÆSER NÆSTE UDSAGN OP Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. Nu kommer det første synspunkt: 1. Helt enig 2. Nærmest enig 3. Hverken/eller 4. Nærmest uenig 5. Helt uenig 228

1. Ejendomsværdiskatten bør sænkes (v101) 2. Høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag (v102) 3. I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til skattelettelser (v103) 4. I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til lønstigninger (v104) 5. Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart (v105) 6. Den økonomiske vækst bør sikres gennem en udbygning af industrien, også selv om det kommer i strid med miljøinteresser (v106) 7. Indsatsen for at forbedre miljøet må ikke gå så vidt, at den skader erhvervslivet (v107) 8. Mange af de arbejdsløse ønsker reelt ikke at påtage sig et arbejde (v108) 9. De muslimske lande udgør på længere sigt en farlig trussel mod Danmarks sikkerhed (v109) 10. Voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag (v110) 11. Mange offentlige aktiviteter kunne udføres både bedre og billigere, hvis de blev overladt til private (v111) 12. Flygtninge og indvandrere bør have samme ret til social bistand som danskere, også selv om de ikke er danske statsborgere (v112) 13. Overførselsindkomsterne er ved at vokse os over hovedet (v113) 14. På længere sigt er der ikke råd til at opretholde velfærdsstaten, som vi kender den i dag (v114) 15. I politik bør man stræbe efter at skaffe alle de samme økonomiske vilkår, uanset uddannelse og beskæftigelse (v115) 16. Jeg føler mig lige så meget som europæer, som jeg føler mig som dansker (v116) 17. Der kan stadig spares masser af penge på at effektivisere den offentlige sektor, uden at det går ud over servicen til borgerne (v117) 18. Børnechecken til børnefamilierne bør afskaffes for folk med gode indtægter (v118) 19. Der er for mange, der får sociale ydelser, uden at de trænger til det (v119) 20. Staten har for lidt kontrol med de private investeringer (v120) 21. Ejendomsværdiskatten for boligejere bør sættes i vejret, så indkomstskatten kan sættes ned. (v121) 22. De grønne afgifter på benzin bør sættes i vejret (v122) 23. Gennemgående stoler jeg mere på danskere end på folk fra andre lande (v123) 24. Gennemgående er jeg ganske optimistisk med hensyn til, hvordan det vil gå med Danmark og danskerne i fremtiden (v124) 25. Nu om dage gør skolerne for lidt ud af at lære børnene fædrelandskærlighed (v125) 26. Danmark bør arbejde for en bedre fordeling af jordens ressourcer, også selvom det betyder, at vi i lande som Danmark må gå ned i levestandard (v126) 27. Vi bør være parate til at sende danske soldater i krig, hvis det er nødvendigt for at beskytte menneskerettigheder i andre lande (v127) 28. Verdenssituationen ser mere truende ud, end den gjorde for 2-3 år siden (v128) 29. Der er betydelig risiko for, at Danmark bliver udsat for et større terrorangreb inden for den næste 2-3 år (v129) 30. Det var rigtigt at ændre på efterlønsordningen. (v130) 31. Islam udgør en alvorlig trussel mod dansk kultur (v131) 32. Hvis man ikke passer på, vil andre udnytte én (v132) [BOL] 33. Der er få mennesker, som man kan stole fuldt og helt på (v133) [BOL] 34. Hvis man ser sig om i verden, kan man se, at religioner fører mere konflikt med sig end fred. (v134) 35. Integrationen af indvandrere og flygtninge løser sig selv, hvis de får arbejde. (v135) 36. Indvandreres ret til familiesammenføring bør begrænses kraftigt. (v136) 229

Sp.24A. [BOL] (v137) Synes De, man kan stole på de fleste mennesker, eller synes De ikke, man kan være forsigtig nok i omgangen med andre mennesker? Stole på de fleste Kan ikke være forsigtig nok Ved ikke Ubesvaret Sp. 25 (v138 v153) Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Her er der er kort med fem svarmuligheder. Jeg læser nu nogle udsagn op, og for hvert udsagn vil jeg bede Dem om at svare ud fra skalaen på kortet. (VIS KORT 10 = 1998/KORT 8) 1. Helt enig 2. Nærmest enig 3. Hverken/eller 4. Nærmest uenig 5. Helt uenig 1. Politikerne tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener (v138) 1A. Politikerne i min kommune tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener (v139) 2. Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet (v140) 2A. Man kan i almindelighed stole på, at kommunalpolitikerne i min kommune træffer de rigtige beslutninger for kommunen. (v141) 3. Det ville være meget fornuftigt at lade en stærk mand gribe magten i en økonomisk krisesituation (v142) 4. I virkeligheden er der næsten ingen forskel på, hvad de store partier mener, uenigheden skyldes mest taktik (v143) 5. Undertiden er politik så indviklet, at folk som jeg ikke rigtig kan forstå, hvad der foregår (v144) 6. Gennemgående synes jeg egentlig ikke, det er så svært at tage stilling til politiske spørgsmål (v145) 7. Politikerne er for ødsle med skatteborgernes penge (v146) 8. Jeg ved så lidt om EU, at jeg næsten har opgivet at følge med i, hvad der foregår (v147) 9. Når politikerne diskuterer den økonomiske politik, forstår jeg kun en brøkdel af, hvad de snakker om (v148) 10. Der bør gennemføres en omfattende økonomisk udligning inden for EU, så de rige lande betaler til at trække de fattige med op (v149) 11. Danmark bør tilslutte sig, at der føres en fælles flygtningepolitik for EU (v150) 13. EU bør spille en storpolitisk og militær rolle, der svarer til EU-landenes økonomiske betydning (v151) 230

14. EU bør med tiden udvides med nogle af de østeuropæiske lande (v152) 15. Bekæmpelse af arbejdsløsheden bør sættes øverst på EU s dagsorden (v153) Sp. 26 (v154) Hvor stor tillid har De til danske politikere i almindelighed? Har De meget stor tillid, ret stor tillid, ret lille tillid, eller meget lille tillid? 1. Meget stor tillid 2. Ret stor tillid 3. Ret lille tillid 4. Meget lille tillid Sp. 28 (v155) Hvordan er Deres generelle holdning til EU meget positiv, overvejende positiv, overvejende negativ, eller meget negativ? 1. Meget positiv 2. Overvejende positiv 3. Neutral/hverken positiv eller negativ 4. Overvejende negativ 5. Meget negativ 9. Vil ikke svare Sp. 29 (v156) Stemte De ja eller nej ved den sidste folkeafstemning om den fælles mønt Euroen? 1. Stemte ja 2. Stemte nej 3. Stemte blankt 4. Husker ikke 5. Stemte ikke 8. Havde ikke stemmeret 9. Nægter Sp. 29A (v157) Hvad ville De stemme, hvis der var folkeafstemning om Euroen i morgen? 231

1. Stemme ja 2. Stemme nej 3. Ville ikke stemme 8. Har ikke stemmeret 9. Nægter Sp. 30 (v158) På denne liste (VIS KORT) har vi nedskrevet 4 opfattelser af EU-samarbejdet. Når De har læst udsagnene, vil jeg gerne vide, hvilket udsagn, De er mest enig i. (VIS KORT 11 = 1998/KORT 9) 1. Danmark bør melde sig ud af EU 2. I EU-samarbejdet bør de enkelte medlemslande bevare fuld selvstændighed og have vetoret over for EU-beslutninger 3. De enkelte EU-lande bør i stigende grad overlade beslutninger til EU og indordne sig under fællesskabet 4. EU bør med tiden udvikle sig til Europas forenede Stater med en fælles regering 9. Ubesvaret Sp. 30A [Demoned sp. 12] (v159 - v161) Vil de sige, at De generelt har tilstrækkelig viden til at kunne tage stilling til det, der foregår, eller vil De sige, at De ikke ved nok, når det gælder (VIS KORT 12) a) Det, der sker i kommunalpolitik i Deres kommune? (v159) b) Det, der sker i Folketinget? (v160) c) Det, der foregår i EU? (v161) 1. Har tilstrækkelig viden 2. - 3. - 4. Ved ikke nok Sp. 30B [Demoned uddrag af sp. 9] (v162 v164) Hvor let eller svært synes De, at det er for Dem, at 232

(VIS KORT 13) a) Følge med i, hvad der sker i kommunalpolitikken i Deres kommune? (v162) b) Følge med i, hvad der sker i Folketinget? (v163) c) Følge med i, hvad der sker i EU? (v164) 1. Meget let 2. Ret let 3. Ret svært 4. Meget svært Sp. 30C [Demoned sp. 14] (v165 v168) Det er jo forskelligt, hvilke politiske problemer folk interesserer sig for. Jeg nævner nu nogle forskellige politiske spørgsmål, og jeg vil bede Dem for hver af disse sige, om De er meget, noget, kun lidt eller slet ikke interesseret. (VIS KORT 14) a) Kommunalpolitiske spørgsmål (v165) b) Dansk indenrigspolitik (v166) c) Politikken i EU, forholdet mellem Danmark og EU (v167) d) Andre udenrigspolitiske spørgsmål (v168) 1. Meget interesseret 2. Noget interesseret 3. Kun lidt interesseret 4. Slet ikke interesseret Sp. 30D [Demoned sp. 96] (v169) Der er stor forskel på, hvad folk er mest optaget af i politik. Nogle er mest optaget af de brede samfundsspørgsmål. Andre er mest optaget af de nære ting, der påvirker deres egen hverdag. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala? (VIS KORT 15) 1. Mest optaget af de brede samfundsspørgsmål 2.- 3.- 4.- 5. Mest optaget af de nære ting, der påvirker min egen hverdag. 6. Ved ikke. 233

Sp. 31 (CSES-M2 sp. Q20,Q24) (v170 178) I politik taler man ofte om venstre og højre. Hvor vil De placer Dem selv på denne skala? (VIS KORT 16 = 1998/KORT 10) Og hvor vil De placere de enkelte partier? INT: LÆS PARTIERNE OP ET FOR ET 0. Venstre 1.- 2.- 3.- 4.- 5.- 6.- 7.- 8.- 9.- 10. Højre 1 [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 0. Dem selv (v170) 1. A: Socialdemokratiet (v171) 2. B: Radikale (v172) 3. C: Konservative (v173) 4. F: Socialistisk Folkeparti (v174) 5. O: Dansk Folkeparti (v175) 6. Q: Kristeligt Folkeparti (v176) 7. V: Venstre (v177) 8. Ø: Enhedslisten (v178) Sp. 32 (v179 v187) Partierne er blandt andet uenige om, hvor mange flygtninge vi kan tage imod. Nogle mener, vi tager imod alt for mange. Andre siger, vi sagtens kan tage mod flere flygtninge. Her er en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at vi skal tage imod langt færre flygtninge end nu, 2 står for lidt færre flygtninge, 3 står for det samme antal som nu, 4 står for lidt flere flygtninge og 5 står for, at vi skal tage imod mange flere flygtninge, end vi gør nu. (VIS KORT 17 = 1998/KORT 11) Hvor omtrent vil De placere.? INT: LÆS PARTINAVNENE OP ET FOR ET 234

1. Langt færre flygtninge 2. Lidt færre flygtninge 3. Det samme antal 4. Lidt flere flygtninge 5. Mange flere flygtninge [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 1. A: Socialdemokratiet (v179) 2. B: Radikale (v180) 3. C: Konservative (v181) 4. F: Socialistisk Folkeparti (v182) 5. O: Dansk Folkeparti (v183) 6. Q: Kristeligt Folkeparti (v184) 7. V: Venstre (v185) 8. Ø: Enhedslisten (v186) 10. Og hvor ville De placere Dem selv? (v187) Sp. 33 (v188 v196) Partierne er også uenige om, hvor stor den offentlige sektor bør være. Nogle partier siger, at vi skal skære ned på de offentlige indtægter og udgifter, andre siger, at vi må regne med stigende offentlige udgifter og indtægter i fremtiden. Her er igen en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at der skal skæres ned på de offentlige indtægter og udgifter, 2 står for, at der skal skæres lidt ned, 3 står for, at de offentlige indtægter og udgifter er passende, som de er nu, 4 står for, at de må stige lidt og 5 står for, at de må sættes kraftigt i vejret. (VIS KORT 18 = 1998/KORT 12) Hvor omtrent vil De placere..? INT: LÆS PARTINAVNENE OP ET FOR ET 1. Skære stærkt ned 2. Skære lidt ned 3. Er passende 4. De må stige lidt 5. De må sættes kraftigt i vejret [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 1. A: Socialdemokratiet (v188) 2. B: Radikale (v189) 3. C: Konservative (v190) 4. F: Socialistisk Folkeparti (v191) 235

5. O: Dansk Folkeparti (v192) 6. Q: Kristeligt Folkeparti (v193) 7. V: Venstre (v194) 8. Ø: Enhedslisten (v195) 10. Og hvor ville De placere Dem selv? (v196) Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 34 (v197 v205) Man taler undertiden om en grøn dimension, hvor nogle partier markerer sig ved at lægge overordentlig stor vægt på miljøhensyn, mens andre siger, at miljøhensynene efterhånden er ved at tage overhånd. På denne skala står 1 for den mindst grønne politik, mens 5 står for den mest grønne. (VIS KORT 19 = 1998/KORT 13) Hvor omtrent ville De placere..? INT: LÆS PARTINAVNENE OP ET FOR ET 1. Den mindst grønne politik 2.- 3.- 4.- 5. Den mest grønne politik [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 1. A: Socialdemokratiet (v197) 2. B: Radikale (v198) 3. C: Konservative (v199) 4. F: Socialistisk Folkeparti (v200) 5. O: Dansk Folkeparti (v201) 6. Q: Kristeligt Folkeparti (v202) 7. V: Venstre (v203) 8. Ø: Enhedslisten (v204) 10. Og hvor ville De placere Dem selv? (v205) Sp. 36 (v206 v214) Nogle partier går ind for at opretholde lov og orden med strengere straffe. Andre partier taler i stedet om at forebygge kriminaliteten og om at behandle forbrydere humant. På denne skala står 1 for dem, der går mest ind for lov og orden, og 5 står for dem, der går mest ind for forebyggelse og human behandling af forbrydere. (VIS KORT 20 = 1998/KORT 15) 236

Hvor omtrent vil De placere.? INT: LÆS PARTINAVNENE OP ET FOR ET 1. Går mest ind for lov og orden 2. - 3. - 4. - 5. Forebyggelse og human behandling [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 1. A: Socialdemokratiet (v206) 2. B: Radikale (v207) 3. C: Konservative (v208) 4. F: Socialistisk Folkeparti (v209) 5. O: Dansk Folkeparti (v210) 6. Q: Kristeligt Folkeparti (v211) 7. V: Venstre (v212) 8. Ø: Enhedslisten (v213) 10. Og hvor ville De placere Dem selv? (v214) Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 38 (v215 v223) Så kommer det sidste spørgsmål af denne type. Her står tallene på skalaen for vores forhold til EU. 1 står for partier, der vil have os ud af EU, 5 står for dem, der ønsker den hurtigst mulige udbygning af EU. (VIS KORT 21 = 1998/KORT 17) Hvor omtrent vil De placere.? INT: LÆS PARTINAVNENE OP ET FOR ET 1. Vil have os ud af EU 2.- 3.- 4.- 5. Udbygning af EU [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 1. A: Socialdemokratiet (v215) 2. B: Radikale (v216) 3. C: Konservative (v217) 4. F: Socialistisk Folkeparti (v218) 237

5. O: Dansk Folkeparti (v219) 6. Q: Kristeligt Folkeparti (v220) 7. V: Venstre (v221) 8. Ø: Enhedslisten (v222) 10. Og hvor ville De placere Dem selv? (v223) Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 [Revideret CSES-modul 2:] Nu kommer vi til nogle spørgsmål, som indgår i en international undersøgelse. Selv om enkelte spørgsmål måske ikke passer helt godt på danske forhold, beder vi Dem alligevel forsøge at svare på dem. Sp. 41 (v224 v227) Her er en liste med ting som folk kan gøre i forbindelse med valg. Hvilke af disse ting, om nogle, gjorde De i forbindelse med folketingsvalget i år? Sp. 41A (v224) Talte De med andre for at overtale dem til at stemme på et bestemt parti? 1. Ja 2. Nej (Gå til sp. 41B) (Gå til sp. 41B) Sp. 41AA (v225) Hvor ofte gjorde De dette? 1. Ofte 2. En gang i mellem 3. Sjældent eller aldrig Sp. 41B (v226) Viste De under valgkampen Deres støtte til et bestemt parti ved f.eks. at deltage i et møde, hænge plakater op eller på anden måde? 1. Ja 2. Nej (Gå til sp. 42) (Gå til sp. 42) 238

Sp. 41BA (v227) Hvor ofte gjorde De dette? 1. Ofte 2. En gang i mellem 3. Sjældent eller aldrig Sp. 42 (v228) Blev De under valgkampen kontaktet af en kandidat eller nogen person fra et politisk parti, som ville overbevise Dem om at stemme på dem? 1. Ja 2. Nej Sp. 48 (v229) Alt taget i betragtning, er De så meget tilfreds, tilfreds, utilfreds eller meget utilfreds med den måde demokratiet fungerer på i Danmark i det hele taget? 1. Meget tilfreds 2. Ret tilfreds 3. Utilfreds 4. Meget utilfreds Sp. 49 (v230) Nogle mener, at det gør en stor forskel, hvem der har regeringsmagten. Andre siger, at det ikke betyder noget, hvem der har regeringsmagten. Hvis vi bruger skalaen på kortet her, hvor vil De så placere Deres egen opfattelse? (VIS KORT 22 = 1998/KORT 22) 1. Det gør en stor forskel, hvem der har regeringsmagten. 2. 3. 4. 239

5. Det betyder ikke noget, hvem der har regeringsmagten. Sp. 50 (v231) Nogle mener, at uanset hvem folk stemmer på, har det ikke nogen betydning for, hvad der sker i samfundet. Andre mener, at hvem folk stemmer på, godt kan have en betydning for, hvad der sker. Hvis vi bruger skalaen på kortet her, hvor vil De så placere Deres egen opfattelse? (VIS KORT 23 = 1998/KORT 23) KORT 23 1. Det kan have stor betydning, hvem folk stemmer på 2. 3. 4. 5. Det har ikke nogen betydning, hvem folk stemmer på Sp. 51 (v232) Hvor meget er De enig eller uenig i følgende udsagn: Demokrati giver muligvis problemer, men det er bedre end en hvilken som helst anden form for statsstyre. Er De 1. Helt enig 2. Enig 3. Uenig 4. Helt uenig Sp. 55 (v233) Når man tænker på, hvordan valg i Danmark fungerer i praksis, hvor godt synes De så, at de sikrer, at folketingsmedlemmernes synspunkter nøjagtig afspejler vælgernes synspunkter meget godt, godt, dårligt eller meget dårligt? 1. Meget godt 2. Ret godt 3. Ret dårligt 4. Meget dårligt 240

Sp. 56 (v234) Vil De mene, at nogen af partierne i Danmark repræsenterer Deres synspunkter forholdsvis godt? 1. Ja 2. Nej (Gå til sp. 57) (Gå til sp. 57) Sp. 56A (v235) Hvilket parti repræsenterer Deres synspunkter bedst? (VIS KORT 2) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andet 1 Sp. 57 (v236) Uanset hvordan De ser på partierne, vil De så sige, at der er enkelte partiledere, der repræsenterer Deres synspunkter nogenlunde godt? 1. Ja 2. Nej (Gå til sp. 61) (Gå til sp. 61) Sp. 57A (v237) [Hvis JA i sp. 57] Hvilken partileder repræsenterer Deres synspunkter bedst? Åbent svar: (notér) 241

Sp. 61 (v238 v240) Har De i løbet af ca. de sidste 5 år gjort nogen af de følgende ting for at udtrykke Deres synspunkter om noget regeringen burde eller ikke burde gøre? Sp. 61A (v238) Kontaktet en politiker eller en repræsentant for myndighederne enten personligt, skriftligt eller på anden måde? 1. Ja 2. Nej Sp. 61B (v239) Deltaget i en protest eller en demonstration? 1. Ja 2. Nej Sp. 61C (v240) Arbejdet sammen med mennesker, som var optaget af den samme sag som Dem selv? 1. Ja 2. Nej Sp. 62 (v241) Hvor megen respekt mener De, at der er for den individuelle frihed og menneskerettigheder i dagens Danmark? (VIS KORT 24) 1. Megen respekt 2. Nogen respekt 3. Ikke megen respekt 4. Slet ingen respekt 242

Sp. 63 (v242) Hvor udbredt tror De korruption som f.eks. bestikkelse er iblandt politikere i Danmark? (VIS KORT 25) 1. Meget udbredt 2. Ret udbredt 3. Ikke særlig udbredt 4. Det sker næsten aldrig [CSES-modul 2 slut] Sp. 70 (CSES-M2 sp. D23) (v243) [Formulering fra Medborger 2000 og svarkategorier fra CSES micro-modul] Hvis De ser bort fra bryllupper, begravelser, barnedåb eller konfirmationer, cirka hvor ofte går De så til gudstjeneste? (VIS KORT 26) 1. Aldrig 2. En gang om året 3. 2-11 gange om året 4. En gang om måneden 5. To eller flere gange om måneden 6. En gang om ugen 9. Ubesvaret 99. Vil ikke svare Sp. 74 [BOL sp. 79] (v244) Boede De sammen med deres mor og far, da De var i 15 års alderen? Ja, sammen med begge Ja/Nej: På skift hos mor og far 243

Nej, boede hos far (alene eller sammen med ny partner) Nej, boede hos mor (alene eller sammen med ny partner) Nej, anbragt uden for hjemmet (Gå til Oplysninger om Dem selv, Sp. 80) Andet (Gå til Oplysninger om Dem selv, Sp. 80) Sp. 76 [BOL sp. 80a] (v245) [Hvis 1-3 i sp.74] Hvilken stilling havde Deres far, da De var i 15 års alderen? (VIS KORT 27) 1. Ufaglært arbejder 2. Faglært arbejder 3. Lavere funktionær 4. Højere funktionær 5. Selvstændig landbruger (Gå til sp.78) 6. Selvstændig i øvrigt (Gå til sp.78) 7. Medhjælpende ægtefælle (Gå til sp. 78) 8. Under uddannelse (Gå til sp. 78) 9. Førtidspensionist, anden pensionist (Gå til sp. 78) 10. Husmoder (Gå til sp. 78) 11. Arbejdsløs (Gå til sp. 78) 12. Førtidspensionist (Gå til sp. 78) 13. Uden for arbejdsmarkedet i øvrigt (Gå til sp. 78) 18. Husker ikke (Gå til sp. 78) Sp. 77 (v246) [Hvis far lønmodtager] Var han privat eller offentligt ansat? 1. Privat ansat 2. Offentligt ansat Sp. 78 (v247) Hvilken skoleuddannelse havde Deres far? 1. Folkeskole 7 år eller kortere 2. Folkeskole 8/9 år/mellemskole 3. 10. klasse/realeksamen 244

4. Studentereksamen/HF-eksamen 9. Vil ikke svare Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 79. (v248) Hvilket parti stemte Deres far typisk på, da De var i konfirmationsalderen? (VIS KORT 2D) 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 20. Centrum-Demokraterne 21. Fremskridtspartiet 22. Venstresocialisterne 23. Kommunistpartiet 24. Retsforbundet 92. Andet ( notér) 1 19. Vil ikke svare Sp. 76x [BOL sp. 80a] (v249) Hvilken stilling havde Deres mor, da De var i 15 års alderen? (VIS KORT 27) 1. Ufaglært arbejder 2. Faglært arbejder 3. Lavere funktionær 4. Højere funktionær 5. Selvstændig landbruger (Gå til sp.78x) 6. Selvstændig i øvrigt (Gå til sp.78x) 7. Medhjælpende ægtefælle (Gå til sp. 78x) 8. Under uddannelse (Gå til sp. 78x) 9. Førtidspensionist, anden pensionist (Gå til sp. 78x) 10. Husmoder (Gå til sp. 78x) 11. Arbejdsløs (Gå til sp. 78x) 12. Førtidspensionist (Gå til sp. 78x) 13. Uden for arbejdsmarkedet i øvrigt (Gå til sp. 78x) 245

18. Husker ikke (Gå til sp. 78x) Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 77x (v250) [Hvis mor lønmodtager] Var hun privat eller offentligt ansat? 1. Privat ansat 2. Offentligt ansat Sp. 78x (v251) Hvilken skoleuddannelse havde Deres mor? 1. Folkeskole 7 år eller kortere 2. Folkeskole 8/9 år/mellemskole 3. 10. klasse/realeksamen 4. Studentereksamen/HF-eksamen 9. Vil ikke svare Sp. 79x (v252) [hvis 1-2 eller 4 i sp.74] Hvilket parti stemte Deres mor typisk på, da De var i 15 års alderen? (noter mest typiske parti) (VIS KORT 2D) 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 20. Centrum-Demokraterne 21. Fremskridtspartiet 22. Venstresocialisterne 23. Kommunistpartiet 24. Retsforbundet 92. Andet ( notér) 246

1 19. Vil ikke svare Til sidst et par oplysninger om Dem selv. Sp. 80 (CSES-M2 sp. D2) (v253) Notér køn. 1. Mand 2. Kvinde Sp. 81 (CSES-M2 sp. D1) (v254) Hvilket år er De født? (INT: NOTÉR DE SIDSTE TO CIFRE) Sp. 82 (CSES-M2 sp. D4) (v255) Må jeg spørge om Deres civilstand? Er De..? 1. Ugift 2. Gift 3. Samlevende (papirløst) 4. Skilt/separeret/tidligere samlevende 5. Enke/enkemand 9. Nægter Sp. 83 (v256) Hvad er Deres årsindkomst brutto dvs. før skat? (VIS KORT 28) 1. Under 75.000 kr. 2. 75.000-99.999 kr. 3. 100.000-124.999 kr. 4. 125.000-149.999 kr. 5. 150.000-174.999 kr. 247

6. 175.000-199.999 kr. 7. 200.000-249.999 kr. 8. 250.000-299.999 kr. 9. 300.000-349.999 kr. 10. 350.000-399.999 kr. 11. 400.000-449.999 kr. 12. 450.000-499.999 kr. 13. 500.000-599.999 kr. 14. 600.000-699.999 kr. 15. 700.000-799.999 kr. 16. 800.000 kr. og derover 1/vil ikke svare Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 84 (CSES-M2 sp. D20) (v257) Hvad er husstandens samlede årsindkomst brutto dvs. før skal? (VIS KORT 29) 1. Under 75.000 kr. 2. 75.000-99.999 kr. 3. 100.000-124.999 kr. 4. 125.000-149.999 kr. 5. 150.000-174.999 kr. 6. 175.000-199.999 kr. 7. 200.000-249.999 kr. 8. 250.000-299.999 kr. 9. 300.000-349.999 kr. 10. 350.000-399.999 kr. 11. 400.000-449.999 kr. 12. 450.000-499.999 kr. 13. 500.000-599.999 kr. 14. 600.000-699.999 kr. 15. 700.000-799.999 kr. 16. 800.000-999.999 kr. 17. 1.000.000 kr. og derover 1/vil ikke svare Sp. 85 (v258) Boligens ejerforhold? 1. Lejet bolig 2. Andelsbolig 3. Ejerbolig: Hus/rækkehus/villa/gård 4. Ejerbolig: Ejerlejlighed 248

Sp. 86 (CSES-M2 sp. D21) (v259) Antal personer i husstanden på 18 år og derover? 1. 1 person 2. 2 personer 3. 3 personer 4. 4 personer 5. 5 personer 6. 6 personer eller derover Sp. 87 (CSES-M2 sp. D22) (v260a v260d) Hjemmeboende børn af husstanden? [INT. MULIGHED FOR FLERE SVAR] 1. Ingen hjemmeboende børn (v260a) 2. Børn 0-5 år (v260b) 3. Børn/unge 6-17 år (v260c) 4. Unge 18 år og derover (v260d) Sp. 88 (v261) Hvad er Deres postnummer? Sp. 89 (CSES-M2 sp. D30) (v262) Urbanisering? Hvilken type by bor De i? 1. Et landdistrikt 2. En by med under 10.000 indbyggere 3. En by med 10.000-50.000 indbyggere 4. En by med 50.001-500.000 indbyggere 5. Hovedstadsområdet 249

Til allersidst nogle spørgsmål om uddannelse og erhverv Sp. 90 (CSES-M2 sp. D3) (v263) Hvad er Deres skoleuddannelse? 1. Folkeskole 7 år eller kortere 2. Folkeskole 8/9 år mellemskole 3. 10. klasse/realeksamen 4. Studentereksamen/HF-eksamen 9. Vil ikke svare Sp. 91 (CSES-M2 sp. D3) (v264) Hvilken uddannelse har De udover skoleuddannelsen? 1. Grundlæggende erhvervsuddannelse 2. Afsluttet erhvervsuddannelse 3. Højere uddannelse af kort varighed 4. Højere uddannelse af mellemlang varighed 5. Højere uddannelse af lang varighed 6. Ingen Sp. 92 (CSES-M2 sp. D5-D9) (v265 v266) Er De medlem af en fagforening HVIS JA: Hvilken? Ja, NOTER: (INT: SKRIV FAGFORENINGENS NAVN HELT UD. DU MÅ KUN BRUGE FORKORTELSER FOR DE MEST KENDTE FAGFORENINGER.) 1. Ja, husker ikke navn 2. Nej, ikke medlem af fagforening, kun A-kasse (kun hvis spontant) 3. Nej, ikke medlem af fagforening /vil ikke svare 250

Sp. 93 (CSES-M2 sp. D11) (v267) Hvad er Deres erhverv? Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 1. Arbejder, ufaglært (ej specialarbejder) 2. Arbejder, ufaglært (specialarbejder) 3. Arbejder, faglært 4. Funktionær/tjenestemand, lavere 5. Funktionær/tjenestemand, højere 6. Selvstændig landbruger 7. Selvstændig detailhandler/håndværksmester 8. Selvstændig i øvrigt 9. Lærling/elev/studerende (GÅ TIL SP. 100) 10. Ude af erhverv (pensionist/førtidspensionist/efterløn) (GÅ TIL SP. 100) 11. Gift kvinde uden erhverv (GÅ TIL SP. 100) 12. Medhjælpende ægtefælle NOTE: Som følge af en teknisk fejl i datasættet henviser filtret ved svarkategorierne 9, 10 og 11 til sp. 100 i stedet for retmæssige sp. 99. Dette betyder, at 707 respondenter beklageligvis optræder i kategorien Ikke besvaret i de mellemliggende spørgsmål (sp. 95,V269 og sp. 99,V277). Sp. 94 (CSES-M2 sp. D13) (v268) Er De privat ansat, offentlig ansat eller selvstændig? (INT: KONCESSIONEREDE VIRKSOMHEDER (ENERETSBEVILLING) ELLER HALVOFFENTLIGE VIRKSOMHEDER, SOM F.EKS. POST DANMARK, REGNES TIL DEN OFFENTLIGE SEKTOR. SELSKABER SOM TELE DANMARK, SOM ER FULDT ELLER OVERVEJENDE PÅ PRIVATE HÆNDER, REGNES TIL DEN PRIVATE SEKTOR.) 1. Privat ansat 2. Offentlig ansat 3. Selvstændig erhvervsdrivende 4. Ikke ansat/ude af erhverv (LÆS IKKE OP) 9. Nægter at svare (LÆS IKKE OP) (INT: VÆR MEGET OMHYGGELIG MED SP. 95, HVOR VI SKAL HAVE NØJAGTIG VIDEN OM: 1. PÅ HVILKEN MÅDE MAN ER ERHVERVSMÆSSIGT BESKÆFTIGET (HOVEDBESKÆFTIGELSE) 2. HVILKEN STILLING MAN HAR 3. HVILKEN BRANCHE, DET ER 251

NÅR VI SKRIVER HVAD ER DERES STILLING HELT NØJAGTIGT, SÅ ER DET IKKE NOK F.EKS. AT SKRIVE MURER. DER SKAL STÅ MURERARBEJDSMAND, MURERSVEND ELLER MURERMESTER OG DER SKAL STÅ, HVILKEN BRANCHE, FOLK ARBEJDER I, F.EKS. SPECIALARBEJDER I PLASTINDUSTRI, FULDMÆGTIG I FORSIKRINGSSELSKAB, KONTORASSISTENT I ENTREPRENØRVIRKSOMHED, PÆDAGOG I SKOLEFRITIDSORDNING.) Sp. 95 (v269) Er De for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget? Ja, lønmodtager (herunder lærling), fuld tid Ja, lønmodtager (herunder lærling), deltid : antal timer ugen (v270) Ja, selvstændig Nej, studerende/skoleelev/under uddannelse *) Ja, medhjælpende ægtefælle Nej, husmoder uden anden indkomst *) Nej, arbejdsløs på orlov Nej, arbejdsløs på dagpenge Nej, arbejdsløs på bistandshjælp Nej, langtidssygemeldt Nej, på barsels-, forældre-, udd.orlov (ikke arbejdsløs) Nej, aftjener værnepligt Nej, førtidspensionist Nej, på efterløn eller overgangsydelse Nej, pensionist i øvrigt (folkepension, tjenestemandspension m.v.) Nej, ude af erhverv i øvrigt (INT: DENNE BØR KUN FOREKOMME MEGET SJÆLDENT) Ved ikke/ubesvaret INT: *) Studerende/skoleelev/under uddannelse: Uddannelsessøgende uden løn i studietiden (modsat lærlinge i praktik). Fuldtidsstuderende med lønnede bijobs registreres med hovedbeskæftigelse: studerende. Der er også nogle uddannelsessøgende, der modtager revalideringsydelse eller anden overførselsindkomst, disse registreres også som uddannelsessøgende. *) Husmoder: Kun personer uden anden indkomst (nogle førtidspensionister, folkepensionister, arbejdsløse m.v. kalder sig undertiden husmødre. Men det er de ikke, hvis de modtager en form for overførselsindkomst i form af dagpenge, pension o.l. 252

INT: SP. 96 STILLES KUN TIL LØNMODTAGER, SELVSTÆNDIG, UDDANNELSESSØGENDE Sp. 96 (CSES-M2 sp. D14) (v271 v272) Hvad er Deres stilling og branche helt nøjagtigt? (v271) NOTER STILLING: (v272) NOTER BRANCHE: INT: SP. 97 STILLES KUN TIL HUSMODER OG MEDHJÆLPENDE ÆGTEFÆLLE Sp. 97 (CSES-M2 sp. D16,D18,D19) (v273 v274) Hvad er Deres ægtefælles stilling og branche helt nøjagtigt? (v273) NOTER STILLING: (v274) NOTER BRANCHE: INT: SP. 98 STILLES KUN TIL ARBEJDSLØSE, PENSIONISTER OG ANDRE UDEN FOR ERHVERV Sp. 98 (v275 v276) Hvad er Deres tidligere stilling og branche helt nøjagtigt? INT: HVIS PERSONEN IKKE TIDLIGERE HAR VÆRET BESKÆFTIGET, SKRIVES DETTE (v275) NOTER STILLING: (v276) NOTER BRANCHE: 253

Sp. 99 [NY] (v277) Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var folketingsvalg i morgen? (VIS KORT 2X) [CD og Z beholdt] 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. D: Centrum-Demokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten 13. Andre partier 14. Stemme blankt 15. Ved ikke 16. Vil ikke svare om parti 17. Ville ikke stemme 18. Ikke stemmeret 19. Andre svar Sp. 100 (v278) Må vi eventuelt på et senere tidspunkt have lov at kontakte Dem igen? 1. Ja 2. Nej 254

8.2 Svarkort KORT 1 1. Meget god 2. God 3. Dårlig 4. Meget dårlig KORT 2 A: Socialdemokratiet B: Radikale C: Konservative F: Socialistisk Folkeparti O: Dansk Folkeparti Q: Kristeligt Folkeparti V: Venstre Ø: Enhedslisten Anden partier Kandidat uden for partierne KORT 2A A: Socialdemokratiet B: Radikale C: Konservative F: Socialistisk Folkeparti O: Dansk Folkeparti Q: Kristeligt Folkeparti V: Venstre Ø: Enhedslisten Andre partier Kandidat uden for partierne Lokalliste, dvs. andre opstillede lister KORT 2B A: Socialdemokratiet B: Radikale C: Konservative F: Socialistisk Folkeparti O: Dansk Folkeparti Q: Kristeligt Folkeparti U: Demokratisk fornyelse 255

V: Venstre Ø: Enhedslisten Anden partier Kandidat uden for partierne Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 KORT 2C A: Socialdemokratiet B: Radikale C: Konservative F: Socialistisk Folkeparti O: Dansk Folkeparti Q: Kristeligt Folkeparti V: Venstre Ø: Enhedslisten KORT 2D A: Socialdemokratiet B: Radikale C: Konservative D: Centrum-Demokraterne F: Socialistisk Folkeparti O: Dansk Folkeparti Q: Kristeligt Folkeparti V: Venstre Z: Fremskridtspartiet Ø: Enhedslisten Kommunistpartiet Venstresocialisterne Retsforbundet Kort 2X A: Socialdemokratiet B: Radikale C: Konservative D: Centrum-Demokraterne F: Socialistisk Folkeparti O: Dansk Folkeparti Q: Kristeligt Folkeparti V: Venstre Z: Fremskridtspartiet Ø: Enhedslisten Andre partier Kandidat uden for partierne 256

KORT 3 1. Synes meget dårligt om partiet 2.- 3.- 4.- 5.- 6.- 7.- 8.- 9.- 10. Synes virkelig godt om partiet KORT 4 1. Velfærdsstrategien : Vi bør udbygge velfærdsstaten med flere offentligt ansatte til ældrepleje, sundhedsvæsen og andre dækkede behov. 2. Eksportstrategien : Vi bør satse på industri og eksport via en stærk konkurrenceevne samt på de servicejobs i erhvervene, dette fører med sig. KORT 5 1. Meget bedre 2. Noget bedre 3. Ingen ændring 4. Noget dårligere 5. Meget dårligere KORT 6 1. Meget godt 2. Godt 3. Hverken godt eller dårligt 4. Dårligt 5. Meget dårligt KORT 7 1. At opretholde lov og orden 2. At give den enkelte større mulighed for at påvirke politiske beslutninger 3. At bekæmpe prisstigninger 4. At beskytte ytringsfriheden 257

KORT 8 1. For mange penge 2. Passende 3. For få penge KORT 9 1. Udmærket 2. Ganske godt 3. Ikke helt godt 4. Dårligt KORT 10 1. Helt enig 2. Nærmest enig 3. Hverken/eller 4. Nærmest uenig 5. Helt uenig KORT 11 1. Danmark bør melde sig ud af EU 2. I EU-samarbejdet bør de enkelte medlemslande bevare fuld selvstændighed og have vetoret over for EU-beslutninger 3. De enkelte EU-lande bør i stigende grad overlade beslutninger til EU og indordne sig under fællesskabet 4. EU bør med tiden udvikle sig til Europas forenede Stater med en fælles regering KORT 12 a) Det, der sker i kommunalpolitik i Deres kommune? b) Det, der sker i Folketinget? c) Det, der foregår i EU? KORT 13 a) Følge med i, hvad der sker i kommunalpolitikken i Deres kommune? b) Følge med i, hvad der sker i Folketinget? c) Følge med i, hvad der sker i EU? 258

KORT 14 a) Kommunalpolitiske spørgsmål b) Dansk indenrigspolitik c) Politikken i EU, forholdet mellem Danmark og EU d) Andre udenrigspolitiske spørgsmål KORT 15 1. Mest optaget af de brede samfundsspørgsmål 2.- 3.- 4.- 5. Mest optaget af de nære ting, der påvirker min egen hverdag. KORT 16 0. Venstre 1.- 2.- 3.- 4.- 5.- 6.- 7.- 8.- 9.- 10. Højre KORT 17 1. Langt færre flygtninge 2. Lidt færre flygtninge 3. Det samme antal 4. Lidt flere flygtninge 5. Mange flere flygtninge KORT 18 1. Skære stærkt ned 2. Skære lidt ned 3. Er passende 4. De må stige lidt 5. De må sættes kraftigt i vejret 259

KORT 19 1. Den mindst grønne politik 2.- 3.- 4.- 5. Den mest grønne politik KORT 20 1. Går mest ind for lov og orden 2. - 3. - 4. - 5. Forebyggelse og human behandling KORT 21 1. Vil have os ud af EU 2.- 3.- 4.- 5. Udbygning af EU KORT 22 1. Det gør en stor forskel, hvem der har regeringsmagten. 2. 3. 4. 5. Det betyder ikke noget, hvem der har regeringsmagten. KORT 23 1. Det kan have stor betydning, hvem folk stemmer på 2. 3. 4. 5. Det har ikke nogen betydning, hvem folk stemmer på KORT 24 1. Megen respekt 2. Nogen respekt 3. Ikke megen respekt 260

4. Slet ingen respekt KORT 25 1. Meget udbredt 2. Ret udbredt 3. Ikke særlig udbredt 4. Det sker næsten aldrig KORT 26 1. Aldrig 2. En gang om året 3. 2-11 gange om året 4. En gang om måneden 5. To eller flere gange om måneden 6. En gang om ugen KORT 27 1. Ufaglært arbejder 2. Faglært arbejder 3. Lavere funktionær 4. Højere funktionær 5. Selvstændig landbruger 6. Selvstændig i øvrigt 7. Medhjælpende ægtefælle 8. Under uddannelse 9. Førtidspensionist, anden pensionist 10. Husmoder 11. Arbejdsløs 12. Førtidspensionist 13. Uden for arbejdsmarkedet i øvrigt KORT 28 1. Under 75.000 kr. 2. 75.000-99.999 kr. 3. 100.000-124.999 kr. 4. 125.000-149.999 kr. 5. 150.000-174.999 kr. 6. 175.000-199.999 kr. 7. 200.000-249.999 kr. 8. 250.000-299.999 kr. 9. 300.000-349.999 kr. 10. 350.000-399.999 kr. 11. 400.000-449.999 kr. 12. 450.000-499.999 kr. 261

13. 500.000-599.999 kr. 14. 600.000-699.999 kr. 15. 700.000-799.999 kr. 16. 800.000 kr. og derover KORT 29 1. Under 75.000 kr. 2. 75.000-99.999 kr. 3. 100.000-124.999 kr. 4. 125.000-149.999 kr. 5. 150.000-174.999 kr. 6. 175.000-199.999 kr. 7. 200.000-249.999 kr. 8. 250.000-299.999 kr. 9. 300.000-349.999 kr. 10. 350.000-399.999 kr. 11. 400.000-449.999 kr. 12. 450.000-499.999 kr. 13. 500.000-599.999 kr. 14. 600.000-699.999 kr. 15. 700.000-799.999 kr. 16. 800.000-999.999 kr. 17. 1.000.000 kr. og derover 262