Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Transkript

1 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod Copenhagen Marts

2 Metode 2

3 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar Deltagerne er enten medlemmer af YouGov Zaperas Danmarkspanel eller YouGov Zaperas samarbejdspartners panel. I alt 8840 personer deltog i undersøgelsen heraf 4881 er indenfor målgruppen. Målgruppe Undersøgelsen er gennemført blandt årige, med henblik på følgende kvoter: årige: årige på arbejdsmarkedet: årige uden for arbejdsmarkedet: årige: 1637 Beskrivelse af stikprøven: Respondenterne blev udvalgt repræsentativt i forhold til oplysninger fra Danmarks Statistik på kriterierne køn, alder og geografi. Data er vejet på dimensionerne køn, alder og geografi på bruttobasen på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til målgruppen på bruttobasen. 3

4 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter med en overordnet konklusion hvor de væsentligste resultater fra undersøgelsen bliver beskrevet Der er udarbejdet grafer på alle spørgsmål Graferne viser totalfordelingen for de enkelte spørgsmål Hovedresultaterne er beskrevet for det enkelte spørgsmål i overskriften over grafen Under graferne beskrives signifikante forskelle på delmålgruppen i forhold til hovedresultaterne 4

5 Konklusion 5

6 6 Konklusion - Arbejdsmarkedsundersøgelse Regler om efterløn/folkepension 72% kender til muligheden for at optjene en skattefri efterlønspræmie 45% har forsøgt, at sætte sig ind i de generelle regler om efterløn i forbindelse med konkrete overvejelser om, hvornår de vil holde op med at arbejde 69% synes, at reglerne omkring efterløn og tidspunkt for tilbagetrækning er vanskelige at sætte sig ind i, men forstår dem i hovedtræk 44% fandt frem til, at det bedst kunne betale sig at fortsætte med at arbejde, til de fylder 62 år 56% synes at reglerne omkring at optjene efterlønspræmie er vanskelige at sætte sig ind i, men forstår generelt reglerne 35% fandt frem til, at det godt kan betale sig at fortsætte med at arbejde til de bliver 65 år 57% synes, at reglerne omkring at optjene skattenedslag er vanskelige at sætte sig ind i, men forstår generelt reglerne 33% fandt frem til, at det godt kan betale sig for dem, at fortsætte med at arbejde til de bliver 65 år, når de kombinere den skattefrie præmie 64% synes reglerne om efterløn og supplerende arbejdsindkomst er vanskelige at sætte sig ind i, men forstår reglerne i hovedtræk 51% fandt frem til at det godt kunne betale sig, at arbejde ved siden af efterlønnen 57% har ikke sat sig ind i reglerne om modregning af supplerende indkomst i folkepensionen, fordi det ikke er aktuelt 63% synes reglerne om modregning er vanskelige at sætte sig ind i, men forstår dem i hovedtræk 44% fandt frem til, at det godt kunne betale sig at arbejde ved siden af folkepensionen

7 Konklusion - Arbejdsmarkedsundersøgelse 32% har søgt råd og vejledning hos deres fagforening vedr. reglerne om efterløn og/eller folkepension 55% fik afklaret deres spørgsmål, da de søgte råd og vejledning Lønmodtagere og efterlønsmodtager, der arbejder 73% er glade for at gå på arbejde og 59% synes der er en god stemning 46% har oplevet, at deres nærmeste leder eller ledelsen har udtrykt ønske om, at de bliver så længe som muligt 45% er bundet til at have en fratrædelsesalder på år 56% føler ikke, at det påvirker deres overvejelser om, hvornår de vil holde op med at arbejde, at deres nærmeste leder har udtrykt ønske om at de bliver 73% synes ikke, at der på deres arbejdsplads er mindre grupper af kolleger eller enkelt personer der taler for, at ældre medarbejdere bør trække sig for at give plads til unge 29% mener ikke, at det betyder noget og skal ikke tages alvorligt 48% mener ikke, at det vil påvirke deres planer, hvis en stor del af deres nærmeste kolleger holdt op med at arbejde før dem 58% mener, at deres nærmeste kolleger er overvejende yngre end dem 71% mener ikke krisen påvirker deres arbejdsliv 88% mener ikke, at den økonomiske krise har påvirket deres overvejelser om at holde op med at arbejde 39% forestiller sig, at de skal holde op med at arbejde, når de er ca år Der er flest der har prioriteret, at hvis de bliver tilbudt nedsat arbejdstid, mulighed for orlovsperioder eller lign. vil det kunne få dem til at arbejde længere tid end planlagt 7

8 Konklusion - Arbejdsmarkedsundersøgelse 57% vil fortsætte med at arbejde længere end planlagt hvis de fik tilbudt 4 ekstra ugers ferie om året/en halv ugentlig fridag med fuld løn 39% ville arbejde 2 år længere end planlagt hvis de fik tilstrækkeligt med ønsker opfyldt 44% mener, at hvis de kunne undgå modregning i efterlønnen af de første kr. i arbejdsindkomst ville det kunne få dem til at fortsætte med at arbejde længere end planlagt 39% mener, at de ville arbejde længere end planlagt, hvis der kunne undgå modregning i folkepensionen 50% vil foretrække, før de holder op med at arbejde, gradvist at trappe ned med at arbejde For 45% indgår der overvejelser omkring mulighederne for evt. at kunne optjene efterlønspræmie 42% kender som udgangspunkt ikke til ordningen, som giver mulighed for at kunne udskyde folkepensionen mod senere at få en højere folkepension 48% arbejder i samme omfang nu, som i perioden fra før de blev år Efterlønnere og folkepensionister med/uden supplerende indkomst 22% var beskæftiget i 0-9 år på deres sidste arbejdsplads, umiddelbart før de gik på efterløn 69% arbejdede ca. 37 timer pr. uge eller mere på den sidste arbejdsplads, umiddelbart før de gik på efterløn 49% arbejder ved siden af efterlønnen eller folkepensionen for at holde sig i gang 49% mener ikke, at modregning i efterlønnen vil gøre nogen forskel for dem, dvs at de vil ikke ændre på antallet af timer de arbejder 8

9 Konklusion - Arbejdsmarkedsundersøgelse Efterlønnere og folkepensionister uden supplerende indkomst 74% holdt helt op med at arbejde, da de var år 33% bestemte mindre end et år før sidste arbejdsdag, hvornår de ville stoppe på arbejdsmarkedet 57% mener, at de havde gode muligheder for at fortsætte med at arbejde på deres sidste arbejdsplads 37% mener, at forholdene på deres arbejde ændrede sig i negativ retning og det havde den største indvirkning på, at de holdt op med at arbejde 44% mener, at arbejdspresset var blevet for stort - det var årsagen til at de stoppede 63% var generelt glad for at møde på arbejde og 51% mener at deres arbejde blev anerkendt 47% oplevede, at deres nærmeste leder eller ledelsen udtrykte ønske om, at de blev så længe som muligt 76% mener ikke, at det ville have haft betydning med en opfordring til at fortsætte med at arbejde for deres beslutning om at stoppe Motivationen til fortsat at arbejde i mindst et år længere ville have været mindre stress på arbejdspladsen 60% mener ikke, at nogle af tilbuddene om mere i løn og mere ferie kunne have fået dem til at fortsætte med at arbejde 54% mener ikke, at hvis de kunne have undgået modregning i efterlønnen, at de så ville have arbejdet mindst et år mere 59% mener ikke, at hvis de kunne have undgået modregning i folkepensionen, at de så ville have arbejdet mindst et år mere 9

10 Konklusion - Arbejdsmarkedsundersøgelse 54% holdt op med at arbejde fra den ene dag til den anden og fortryder ikke 66% kunne ikke finde på at vende tilbage til arbejdet igen, selvom de blev tilbudt omtrent samme timeløn/arbejdsvilkår 45% vil ikke komme tilbage, fordi de har så mange andre gøremål 42% vil ikke overveje at arbejde igen selvom de kunne undgået modregning i efterlønnen/folkepensionen 60% kunne godt finde på at arbejde ved siden af efterlønnen/folkepensionen igen, fordi det er en god måde at holde sig i gang på 10

11 47% er lønmodtagere og 27% er folkepensionist uden supplerende arbejdsindkomst Hvad er din aktuelle relation til arbejdsmarkedet? Base: (n=5464) Lønmodtager 47% Selvstændig eller medhjælpende ægtefælle 5% Efterlønsmodtager med supplerende arbejdsindkomst 1% Folkepensionist med supplerende arbejdsindkomst 6% Efterlønsmodtager uden supplerende arbejdsindkomst 14% Folkepensionist uden supplerende arbejdsindkomst 27% 11 Det er i højere grad mændene, de årige, dem der bor i hovedstaden og funktionærerne der er lønmodtagere. Det er i højere grad kvinderne, de årige, dem der bor i Midtjylland og de lavtuddannede der er folkepensionist uden supplerende arbejdsindkomst

12 Blandt efterlønsmodtagerne med supplerende indkomst og folkepensionisterne med supplerende indkomst - er der 79% lønmodtagere og 21% selvstændige I kraft af at du er efterlønsmodtager eller folkepensionist med supplerende arbejdsindkomst er du da lønmodtager eller selvstændig? Base: Er efterlønsmodtager eller folkepensionist med supplerende arbejdsindkomst (n=378) 100% 90% 80% 79% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 21% 10% 0% Lønmodtager Selvstændig Det er i højere grad de årige og dem der bor i Syddanmark der er lønmodtagere. Det er i højere grad dem er bor på Sjælland der er selvstændige 12

13 Blandt lønmodtagere, efterlønsmodtagerne/folkepensionisterne med supplerende indkomst - er 65% funktionærer med eller uden ledelsesansvar, 15% ufaglærte og 15% faglærte Hvilken slags arbejde varetager du? Base: Er lønmodtager eller efterlønsmodtager/folkepensionist med supplerende arbejdsindkomst (n=2888) Ufaglært 15% Faglært 15% Funktionær (ingen eller kort uddannelse) 28% Funktionær (mellemlang, lang uddannelse) 27% Funktionær med ledelsesansvar, chef 10% Andet 5% 13 Det er i højere grad dem der bor i Syddanmark der er ufaglært og i højere grad dem der bor i Syddanmark og Nordjylland der er faglært. Det i højere grad kvinderne, de årige og dem der bor i Hovedstaden, der arbejder som højere/lavere funktionær. Det er i højere grad mændene, de årige og dem der bor i Midtjylland som er funktionær med ledelsesansvar

14 40% gik på folkepension eller efterløn for 2-4 år siden og for 29% er det 0-1 år siden, at de gik på folkepension eller efterløn Hvor længe siden er det, at du gik på folkepension eller efterløn? Base: Er folkepensionist eller efterlønner uden supplerende arbejdsindkomst (60-75 år) (n=2191) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 40% 30% 29% 20% 16% 16% 10% 0% 0-1 år siden 2-4 år siden 5-6 år siden 7 år eller længere tid siden 1% 14 Det er i højere grad dem der bor i Midtjylland der har trukket sig tilbage for 0-1 år siden. Det er i højere grad kvinderne og de lavest uddannede som har trukket sig tilbage for 7 år siden eller længere tid siden

15 43% arbejder i den private sektor (service eller andet), 15% arbejder i den offentlige sektor (anden service) og 13% arbejder i industrien I hvilken branche er du beskæftiget? Base: Er i beskæftigelse (n=3247) Service (privat sektor) 27% Andet (privat sektor) 16% Offentlig sektor (anden service) 15% Industri, produktion 13% Offentlig sektor (forvaltning, administration, forsvar, politi mv.) 12% Offentlig sektor (sundhed, pleje- /omsorgsopgaver) 11% Byggebranchen 4% Landbrug, fiskeri, skovbrug 2% 15

16 77% er tilmeldt efterlønsordningen og 23% er ikke tilmeldt Er du tilmeldt efterlønsordningen, således at du er/forventer at blive berettiget til efterløn fra 60 års alderen? Base: Lønmodtager/selvstændig (55-64 år) (n=2695) 100% 90% 80% 77% 70% 60% 50% 40% 30% 23% 20% 16 10% 0% Ja Nej Det er i højere grad dem der bor i Syddanmark og Midtjylland, dem med en erhvervsfaglig uddannelse, er faglært, arbejder som funktionær (ingen eller kort uddannelse), beskæftiget indenfor industrien/produktion eller i den offentlige sektor (anden service) som er tilmeldt efterlønsordningen. Det er i højere grad blandt dem der bor i hovedstaden eller Sjælland, har ingen/mellem/lang uddannelse, arbejder med service (privat sektor) eller offentlig sektor (administration) eller landbrug/fiskeri som ikke er tilmeldt efterlønsordningen 1%

17 21% har været ansat på deres nuværende arbejdsplads i 0-4 år og 22% har været ansat i mere end 31 år Hvor mange år har du været ansat på din nuværende arbejdsplads? Base: Er i beskæftigelse (n=3247) 0-4 år 21% 5-10 år 18% år 19% år 20% Mere end 31 år 22% Det er i højere grad de ufaglærte og faglærte, dem der arbejder i den offentlige sektor (sundhed), service (privat) og byggebranchen, de årige, dem der bor i Syddanmark der har været ansat 0-4 år. Det er i højere grad dem uden uddannelse, de årige, funktionærerne (mellemlang uddannelse), dem der arbejder i den offentlige sektor (administration) samt dem der arbejder i landbruget/fiskeri som har været ansat i mere end 31 år på deres nuværende arbejdsplads 17

18 66% arbejder ca. 37 timer pr. uge eller mere og 12% arbejder ca timer pr. uge I hvilket omfang har du lønnet beskæftigelse? Base: Er i beskæftigelse (n=3247) Arbejder mindre end ca. 5 timer pr. uge 5% Arbejder ca. 5-9 timer pr. uge 4% Arbejder ca timer pr. uge 4% Arbejder ca timer pr. uge 5% Arbejder ca timer pr. uge 3% Arbejder ca timer pr. uge 12% Arbejder ca. 37 timer pr. uge eller mere 66% 18 Det er i højere grad mændene, de årige, dem der bor i Nordjylland, funktionærerne, dem der arbejder i industrien, offentlig sektor (administration/anden service) som arbejder ca. 37 timer pr. uge eller mere.

19 72% kender til muligheden for at optjene en skattefri efterlønspræmie, hvis man fortsætter med at arbejde, efter man er fyldt 62 år Hvilket kendskab har du til generelle regler om skattenedslag og evt. efterløn? Base: årige (n=3552) Jeg kender til muligheden for at optjene en skattefri efterlønspræmie, hvis man fortsætter med at arbejde, efter man er fyldt 62 år 72% Jeg kender til muligheden for at optjene skattenedslag (særlig ordning for årgangene ), hvis man fortsætter med at arbejde, til man er fyldt 65 år 47% Jeg kender til muligheden for at kombinere efterløn med supplerende arbejdsindkomst 52% Jeg kender ingen af delene 15% 4% 19 Det er i højere grad kvinderne, de årige, dem der bor i Syddanmark, dem der arbejder i den offentlig sektor (sundhed) som har kendskab til de generelle regler om skattefri efterlønspræmie, hvis man fortsætter med at arbejde

20 45% har forsøgt, at sætte sig ind i de generelle regler om efterløn i forbindelse med konkrete overvejelser om, hvornår de vil holde op med at arbejde. 27% har ikke sat sig ind i reglerne, fordi de mener det ikke er aktuelt Har du på et tidspunkt forsøgt at sætte dig ind i de generelle regler om efterløn og tidspunkt for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet mv.? Base: Er tilmeldt efterlønsordningen eller er på efterløn (55-64 år) (n=2871) Ja, i forbindelse med konkrete overvejelser om, hvornår jeg skulle holde op med at arbejde 45% Ja, i forbindelse med konkrete overvejelser om, evt. at optjene efterlønspræmie ved at fortsætte med at arbejde frem for at gå på efterløn 23% Ja, i forbindelse med konkrete overvejelser om, evt. at optjene skattenedslag ved at fortsætte med at arbejde frem for at gå på efterløn 14% Ja, i forbindelse med konkrete overvejelser om, evt. at kombinere arbejde og efterløn 14% Nej, reglerne er generelt alt for komplicerede til, at jeg ville kunne få noget ud af at prøve 9% Nej, det er ikke aktuelt 27% 4% 20 Det er i højere grad de årige, dem der bor på Sjælland, har en mellemlang uddannelse som har sat sig ind i reglerne i forbindelse med konkrete overvejelser om, hvornår de skal holde op med at arbejde. Det er i højere grad de årige, dem der bor i Midtjylland, ingen uddannelse har, er funktionær (ingen/kort uddannelse), arbejder inden for industrien eller offentlig sektor (anden service) der ikke mener det er aktuelt

21 69% synes, at reglerne er vanskelige at sætte sig ind, men forstår dem i hovedtræk Hvad er dit indtryk af reglerne om efterløn og tidspunkt for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet? Base: Har sat sig ind i reglerne i forbindelse med konkrete overvejelser om, hvornår man skulle holde op med at arbejde (n=1288) Reglerne er generelt til at forstå for alle 25% Reglerne er vanskelige at sætte sig ind i, men jeg forstår dem i hovedtræk 69% Reglerne er helt uforståelige 5% 1% 21 Det er i højere grad de årige, som synes at reglerne er til at forstå for alle. Det er i højere grad de årige, funktionærerne (ingen/kort uddannelse), dem der arbejder med service (privat sektor) og offentlig sektor (sundhed) som synes at reglerne er vanskelige at sætte sig ind i, men forstår dem i hovedtræk

22 44% fandt frem til, at det bedst kunne betale sig at fortsætte med at arbejde, til de fylder 62 år. 21% fandt frem til, at det bedst kunne betale sig for dem, at arbejde til de fyldte 65 år. Hvad fik du ud af at sætte dig ind i reglerne om efterløn og tidspunkt for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet? Base: Har sat sig ind i reglerne i forbindelse med konkrete overvejelser om, hvornår man skulle holde op med at arbejde (n=1288) Jeg fandt frem til, at det ikke kunne betale sig for mig at fortsætte med at arbejde efter jeg fylder/fyldte 60 år 19% Jeg fandt frem til, at det bedst kunne betale sig for mig at fortsætte med at arbejde, til jeg fylder/fyldte 62 år 44% Jeg fandt frem til, at det bedst kan betale sig at fortsætte med at arbejde til jeg fylder 65 år 21% Jeg fandt ikke rigtig frem til noget, fordi reglerne generelt var vanskelige at forstå 4% Andet 10% 2% Det er i højere grad mændene, dem uden uddannelse, funktionærerne (ingen/kort uddannelse), dem der arbejder i den offentlige sektor (sundhed) som fandt frem til at det bedst kunne betale sig at arbejde til de var fyldt 62 år. Det er i højere grad dem med en lang uddannelse, funktionærerne (lang uddannelse), dem der arbejder i industrien og service branchen (privat) som i højere grad fandt frem til, at det bedst kan betale sig for dem, at arbejde frem til de fylder 65 år 22

23 56% synes reglerne er vanskelige at sætte sig ind i, men jeg forstår dem i hovedtræk. 40% synes reglerne generelt er til at forstå for alle Hvad er dit indtryk af reglerne om muligheden for at optjene efterlønspræmie ved at fortsætte med at arbejde, efter man er fyldt 62 år? Base: Har sat sig ind i reglerne i forbindelse med konkrete overvejelser om, evt. at optjene efterlønspræmie ved at fortsætte med at arbejde frem for at gå på efterløn (n=667) Reglerne er generelt til at forstå for alle 40% Reglerne er vanskelige at sætte sig ind i, men jeg forstår dem i hovedtræk 56% Reglerne er helt uforståelige 3% 2% 23 Det er i højere grad mændene, de årige, de faglærte og dem der arbejder i den offentlige sektor (anden service) som synes at reglerne er svære at sætte sig ind i, men forstår dem i hovedtræk. Det er i højere grad de årige som finder reglerne om at optjene efterlønspræmie generelt til at forstå for alle.

24 35% fandt frem til, at det godt kan betale sig, at fortsætte med at arbejde til de bliver 65 år, hvis de i stedet optjener en skattefri præmie. 24% fandt frem til, at det godt kan betale sig at fortsætte med at arbejde til de bliver 65 år, når de kombinerer den skattefri præmie med muligheden for at optjene et skattenedslag Hvad fik du ud af at sætte dig ind reglerne om muligheden for at optjene efterlønspræmie ved at fortsætte med at arbejde, efter man er fyldt 62 år? Base: Har sat sig ind i reglerne i forbindelse med konkrete overvejelser om, evt. at optjene efterlønspræmie ved at fortsætte med at arbejde frem for at gå på efterløn (n=667) Jeg fandt frem til, at det godt kan betale sig for mig at fortsætte med at arbejde til jeg bliver 65 år, hvis jeg i stedet optjener en skattefri præmie 35% Jeg fandt frem til, at det godt kan betale sig for mig at fortsætte med at arbejde til jeg bliver 65 år, når jeg kombinerer den skattefri præmie med muligheden for at optjene et skattenedslag 24% Jeg fandt frem til, at det ikke kan betale sig for mig/det har ikke min interesse pga. timekravet 12% Jeg fandt frem til, at det ikke kan betale sig for mig at fortsætte med at arbejde, til jeg bliver 65 år 13% Jeg fandt ikke rigtig frem til noget, fordi reglerne generelt var vanskelige at forstå 5% Andet 7% 3% 24 Det er i højere grad de årige, dem der bor i hovedstaden, er funktionær (ingen/kort uddannelse), dem der arbejder med service (privat) som i højere grad fandt frem til, at det godt kan betale sig at fortsætte med at arbejde til de bliver 65 år, hvis de i stedet optjener en skattefri præmie

25 57% synes reglerne er vanskelige at sætte sig ind i, men forstår dem i hovedtræk. 34% synes reglerne generelt er til at forstå for alle. Hvad er dit indtryk af reglerne om muligheden for at optjene et skattenedslag ved at fortsætte med at arbejde, frem til man er fyldt 65 år? Base: Har sat sig ind i reglerne i forbindelse med konkrete overvejelser om, evt. at optjene skattenedslag ved at fortsætte med at arbejde frem for at gå på efterløn (n=409) Reglerne er generelt til at forstå for alle 34% Reglerne er vanskelige at sætte sig ind i, men jeg forstår dem i hovedtræk 57% Reglerne er helt uforståelige 6% 3% 25 Det er i højere grad de årige som synes at reglerne er til at forstå for alle. Det er i højere grad de årige som synes at reglerne er vanskelige at sætte sig ind i, men de forstår dem i hovedtræk

26 33% fandt frem til, at det er godt kan betale sig for dem, at fortsætte med at arbejde til de bliver 65 år, når de kombinerer den skattefri præmie med muligheden for at optjene skattenedslag. 28% fandt frem til, at det godt kan betale sig for dem at fortsætte med at arbejde til de bliver 65 år, hvis de samtidig optjener en skattefri præmie Hvad fik du ud af at sætte dig ind reglerne om muligheden for at optjene et skattenedslag ved at fortsætte med at arbejde, frem til man er fyldt 65 år? Base: Har sat sig ind i reglerne i forbindelse med konkrete overvejelser om, evt. at optjene skattenedslag ved at fortsætte med at arbejde frem for at gå på efterløn (n=409) Jeg fandt frem til, at det godt kan betale sig for mig at fortsætte med at arbejde til jeg bliver 65 år, hvis jeg samtidig optjener en skattefri præmie 28% Jeg fandt frem til, at det godt kan betale sig for mig at fortsætte med at arbejde til jeg bliver 65 år, når jeg kombinerer den skattefri præmie med muligheden for at optjene et skattenedslag 33% Jeg fandt frem til, at det ikke kan betale sig for mig/det har ikke min interesse pga. timekravet 11% Jeg fandt frem til, at det ikke kan betale sig for mig at fortsætte med at arbejde, til jeg bliver 65 år 14% Jeg fandt ikke rigtig frem til noget, fordi reglerne generelt var vanskelige at forstå 5% Andet 6% 1% 26 Det er i højere grad dem der bor på Sjælland, som mener at de fandt frem til at det bedste kan betale sig at arbejde til de blev 65 år med mulighed for at optjene skattefri præmie. Det er i højere grad dem der bor i hovedstaden, har en mellemlang uddannelse, er funktionær (mellemlang uddannelse), arbejder i service branchen (private sektor) som fandt frem til at det godt kunne betale sig at arbejde til de blev 65 år, når de kombinerer den skattefri præmie

27 64% mener reglerne er vanskelige at sætte sig ind i, men de forstår dem i hovedtræk. 29% synes reglerne generelt er til at forstå for alle. Hvad er dit indtryk af reglerne om efterløn og supplerende arbejdsindkomst? Base: Har sat sig ind i reglerne i forbindelse med konkrete overvejelser om, evt. at kombinere arbejde og efterløn (n=409) Reglerne er generelt til at forstå for alle 29% Reglerne er vanskelige at sætte sig ind i, men jeg forstår dem i hovedtræk 64% Reglerne er helt uforståelige 6% 1% 27 Det er i højere grad de årige som synes reglerne er til at forstå for alle. Det er i højere grad de årige som mener at reglerne er vanskelige at sætte sig ind i, men forstår dem i hovedtræk

28 51% fandt frem til, at det godt kan betale sig for dem at arbejde ved siden af efterlønnen og 23% fandt frem til, at det ikke kunne betale sig for dem at arbejde ved siden af efterlønnen Hvad fik du ud af at sætte dig ind i reglerne om efterløn og modregning af supplerende arbejdsindkomst? Base: Har sat sig ind i reglerne i forbindelse med konkrete overvejelser om, evt. at kombinere arbejde og efterløn (n=409) Jeg fandt frem til, at det ikke kunne betale sig for mig at arbejde ved siden af efterlønnen 23% Jeg fandt frem til, at det godt kunne betale sig for mig at arbejde ved siden af efterlønnen 51% Jeg fandt aldrig ud af, om det kunne betale sig for mig at arbejde ved siden af efterlønnen, fordi reglerne er for komplicerede 9% Andet 9% 9% Det er i højere grad mændene der fandt frem til, at det godt kunne betale sig for dem at arbejde ved siden af efterlønnen 28

29 14% har i forbindelse med konkrete overvejelser om, hvornår de skulle holde op med at arbejde, sat sig ind i reglerne om modregning af supplerende indkomst i folkepensionen. 12% har sat sig ind i reglerne i forbindelse med konkrete overvejelser om, evt. at kombinere arbejde og folkepension. 57% mener ikke det er aktuelt. Har du på et tidspunkt forsøgt at sætte dig ind i de generelle regler om modregning af supplerende indkomst i folkepensionen? Base: (n=5464) Ja, i forbindelse med konkrete overvejelser om, hvornår jeg skulle holde op med at arbejde 14% Ja, i forbindelse med konkrete overvejelser om, evt. at kombinere arbejde og folkepension 12% Nej, reglerne er generelt alt for komplicerede til, at jeg ville kunne få noget ud af at prøve 14% Nej, det er ikke aktuelt 57% 4% 29 Det er i højere grad de årige og dem der bor i Midtjylland som har sat sig ind i reglerne i forbindelse med at skulle holde op med at arbejde. Det er i højere grad mændene, de årige og dem der arbejder i service branchen (privat) som har sat sig ind i reglerne i forbindelse med at skulle kombinere arbejde og folkepension. Det er i højere grad kvinderne, de årige, funktionærerne (kort/uden uddannelse) og dem der arbejder i den offentlige sektor (anden service) som mener det ikke er aktuelt

30 63% synes reglerne er vanskelige at sætte sig ind i, men de forstår dem i hovedtræk. 26% synes reglerne generelt er til at forstå for alle. Hvad er dit indtryk af reglerne om modregning af supplerende arbejdsindkomst i folkepension? Base: Har sat sig ind i de generelle regler om modregning af supplerende indkomst i folkepensionen (n=1348) Reglerne er generelt til at forstå for alle 26% Reglerne er vanskelige at sætte sig ind i, men jeg forstår dem i hovedtræk 63% Reglerne er helt uforståelige 7% 4% 30 Det er i højere grad dem der bor i hovedstaden, arbejder i den offentlige sektor (anden service) som synes reglerne generelt er til at forstå for allle. Det er i højere grad dem der bor i Midtjylland, er funktionær (mellemlang uddannelse), arbejder i den offentlige sektor (administration) som synes reglerne er vanskelige at sætte sig ind i, men forstår dem i hovedtræk

31 44% fandt frem til, at det godt kan betale sig for dem at arbejde ved siden af folkepensionen og 30% fandt frem til, at det ikke kan betale sig at arbejde ved siden af folkepensionen Hvad fik du ud af at sætte dig ind i reglerne om folkepension og modregning af supplerende arbejdsindkomst? Base: Har sat sig ind i de generelle regler om modregning af supplerende indkomst i folkepensionen (n=1348) Jeg fandt frem til, at det ikke kan betale sig for mig at arbejde ved siden af folkepensionen 30% Jeg fandt frem til, at det godt kan betale sig for mig at arbejde ved siden af folkepensionen 44% Jeg fandt aldrig ud af, om det kan betale sig for mig at arbejde ved siden af folkepensionen, fordi reglerne er for komplicerede 9% Andet 8% 8% 31 Det er i højere grad dem der bor i Midtjylland og dem uden uddannelse som fandt frem til, at det ikke kunne betale sig at arbejde ved siden af folkepensionen. Det er i højere grad de årige, de ufaglærte og dem der arbejder i servicebranchen (privat sektor) som fandt frem til, at det for dem, bedst kan betale sig at arbejde ved siden af folkepensionen

32 32% har søgt råd og vejledning hos deres fagforening og 29% hos deres a-kasse. 28% har ikke søgt råd og vejledning nogen steder. Har du søgt råd og vejledning vedrørende reglerne om efterløn, folkepension og/eller skattenedslag? Base: Har sat sig ind i reglerne om efterløn, folkepension og/ellerskattenedslag (n=2525) Nej, jeg søgte ikke råd og vejledning nogle steder 28% Ja, hos min fagforening 32% Ja, hos min a kasse 29% Ja, hos kommunen 10% Ja, hos min arbejdsgiver/arbejdsplads 7% Ja, hos SKAT 6% Ja, hos Ældre Sagen 2% Ja, andet sted 16% 1% 32 Det er i højere grad de årige, dem med en lang uddannelse, funktionærerne, dem der arbejder i service branchen (privat sektor) eller i den offentlige sektor (administration/anden service) som ikke søgte råd/vejledning nogen steder. Det er i højere grad de årige, dem der bor i Midtjylland, dem uden uddannelse, de ufaglært/faglært som søgte råd/vejledning hos deres fagforening. Det er i højere grad de årige som har søgt råd/vejledning hos deres a-kasse

33 55% fik afklaret deres spørgsmål, da de søgte råd og vejledning og 31% fik delvist afklaret deres spørgsmål, men har nogenlunde styr på reglerne Hvad fik du ud af at søge råd og vejledning om efterløn, folkepension og/eller skattenedslag? Base: Har søgt råd og vejledning vedrørende reglerne om efterløn, folkepension og/eller skattenedslag (n=1792) Jeg fik afklaret mine spørgsmål 55% Jeg fik kun delvist afklaret mine spørgsmål, men har nogenlunde styr på reglerne 31% Jeg fik kun delvist afklaret mine spørgsmål og er fortsat usikker på reglerne 10% Jeg fik ikke rigtig noget ud af at søge råd og vejledning, reglerne er fortsat helt uforståelige 1% Andet 2% 1% Det er i højere grad de årige, dem der bor i Nordjylland som fik afklaret deres spørgsmål. Det er i højere grad mændene, de årige, dem der bor på Sjælland, de faglærte og funktionærerne, dem der arbejder Industrien, i servicebranchen (privat) og den offentlige sektor (sundhed) som kun delvist fik afklaret deres spørgsmål, men har nogenlunde styr på reglerne. 33

34 73% er generelt glad for at gå på arbejde, 59% synes der generelt er en god stemning på arbejdet og 58% synes, at deres arbejde bliver anerkendt på arbejdspladsen Hvilke af følgende udsagn passer til dig i relation til dit nuværende arbejde? Base: Lønmodtagere og efterlønsmodtagere/folkepensionister, der arbejder 20 timer eller mere om ugen (n=2631) Jeg er generelt glad for at møde på arbejde hver dag 73% Der er generelt en god stemning på arbejdspladsen Mit arbejde bliver anerkendt på arbejdspladsen Samværet med kollegerne betyder meget for mig 54% 59% 58% Jeg har stor indflydelse på mit arbejde Arbejdsopgaverne er spændende Jeg oplever stor opbakning fra mine kolleger i mit daglige arbejde 41% 48% 46% Jeg har en god leder 31% Jeg er ofte stresset pga. mit arbejde 15% Mit helbred begrænser mine muligheder for at fortsætte med at arbejde Arbejdet er mest noget, som skal overstås Jeg savner nye udfordringer 5% 7% 9% Ingen af disse 1% 1% 34 Det er i højere grad kvinderne der er glad for at gå på arbejde hver dag. Det er i højere grad de årige, dem der bor i hovedstaden, funktionærerne (ingen/kort uddannelse), dem der arbejder i den offentlige sektor (anden service) som synes der generelt er en god stemning på arbejdspladsen. Det er i højere grad de årige, dem der bor i hovedstaden, har en lang uddannelse, arbejder som funktionær (ingen/kort uddannelse) og arbejder i den offentlige sektor (anden service) som synes, at deres arbejde blive anerkendt

35 33% har oplevet at deres nærmeste leder har udtrykt ønske om at de bliver så længe som muligt. 13% har oplevet at ledelsen har udtrykt et generelt ønske om at ældre medarbejdere bliver så længe som muligt. 37% ved ikke, hvad ledelsen eller deres nærmeste leder mener om dette emne Har din nærmeste leder eller ledelsen på din arbejdsplads udtrykt ønske om at beholde dig så længe som muligt? Base: Lønmodtagere og efterlønsmodtagere/folkepensionister, der arbejder 20 timer eller mere om ugen (n=2631) Ja, min nærmeste leder har udtrykt ønske om, at jeg bliver så længe som muligt 33% Ja, ledelsen har udtrykt et generelt ønske om, at ældre medarbejdere bliver så længe som muligt 13% Nej, der er en forventning om, at ældre medarbejdere stopper senest ved folkepensionsalderen 8% Nej, der er en forventning om, at ældre medarbejdere trækker sig tilbage senest ved år alderen Nej, jeg er bundet af regler om en fast fratrædelsesalder i min ansættelseskontrakt 4% 3% Andet 3% Jeg ved ikke, hvad ledelsen eller min nærmeste leder mener om dette emne 37% Det er i højere grad de årige, dem uden uddannelse og funktionærerne med ledelsesansvar der har oplevet, at den nærmeste leder har udtrykt ønske om, at de bliver så længe som muligt. Det er i højere grad de ufaglærte som har oplevet, at ledelsen har udtrykt ønske om, at ældre medarbejdere bliver så længe som muligt. Det er i højere grad kvinderne, de årige, dem med en mellemlang uddannelse, er funktionær (ingen/kort uddannelse), dem der arbejder i den offentlig sektor (sundhed) der ikke ved hvad ledelsen/nærmeste leder mener om dette emne 35

36 45% er bundet til at have en fratrædelsesalder på år og 23% er bundet til en fratrædelsesalder på mellem år Hvilken fratrædelsesalder er du bundet til ifølge din ansættelseskontrakt? Base: Lønmodtagere og efterlønsmodtagere/folkepensionister, der arbejder 20 timer eller mere om ugen og er bundet af fratrædelsesalder ifølge ansættelseskontrakt (n=66) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 45% 40% 30% 23% 22% 20% 10% 9% 0% år år år 70+ år Baserne er for små til bryde ned på delmålgrupper 36

37 56% føler ikke at det påvirker deres overvejelser om, hvornår de vi holde op med at arbejde og 28% føler, at det har givet dem lyst til at fortsætte længere end umiddelbart planlagt, men ved ikke hvor længe Hvilken betydning har det, at din nærmeste leder eller at ledelsen har udtrykt ønske om, at beholde dig så længe som muligt? Base: Lønmodtagere og efterlønsmodtagere/folkepensionister, der arbejder 20 timer eller mere om ugen og arbejdsplads har udtrykt ønske om at beholde medarbejderen så længe som muligt (n=1198) Det påvirker ikke mine overvejelser om, hvornår jeg vil holde op med at arbejde 56% Det giver mig lyst til at fortsætte længere end umiddelbart planlagt, men jeg ved ikke hvor længe 28% Det får mig indtil videre til at fortsætte ½-1 år længere end umiddelbart planlagt 3% Det får mig indtil videre til at fortsætte 1-2 år længere end umiddelbart planlagt 3% Det får mig indtil videre til at fortsætte 2-3 år længere end umiddelbart planlagt 2% Det får mig indtil videre til at fortsætte 3-4 år længere end umiddelbart planlagt 2% Det får mig indtil videre til at fortsætte mere end 4 år længere end umiddelbart planlagt 2% 4% 37 Det er i højere grad dem der bor i Midtjylland, dem uden uddannelse, de ufaglærte, dem der arbejder i industrien som synes det ikke påvirker deres overvejelser, at arbejdspladsen har udtrykt ønske om at de bliver længere. Det er i højere grad dem med en erhvervsfaglig uddannelse og dem der arbejder i den offentlige sektor (anden service) som får lyst til at fortsætte længere end umiddelbart planlagt

38 73% synes ikke at der på deres arbejdsplads er mindre grupper af kolleger eller enkelt personer, der taler for, at ældre medarbejder bør trække sig for at give plads til unge. 20% har hørt det en enkelt gang eller nogle gange Er der på din arbejdsplads mindre grupper af kolleger eller enkeltpersoner, der taler for, at ældre medarbejdere bør trække sig for at give plads til unge? Base: Lønmodtagere og efterlønsmodtagere/folkepensionister, der arbejder 20 timer eller mere om ugen (n=2631) Nej, det har jeg aldrig hørt 73% Ja, det har jeg hørt en enkelt gang 9% Ja, det har jeg hørt nogle gange 11% Ja, det har jeg hørt ofte 2% 4% 38 Det er i højere grad dem der bor i hovedstaden og funktionærerne (ingen/kort uddannelse) der Ikke har hørt, at der er nogen på arbejdspladsen, der taler for, at ældre medarbejdere bør trække sig for at give plads til unge. Det er i højere grad dem der bor i Nordjylland, de ufaglærte og dem der arbejder i den offentlige sektor (anden service) som har hørt det en enkelt gang på deres arbejdsplads. Det er i højere grad mændene, dem der bor på Sjælland, de ufaglærte/faglærte og dem der arbejder i Industrien som har hørt det nogle gange på deres arbejdsplads

39 29% mener ikke det betyder noget og skal ikke tages alvorligt, 25% mener det opleves ubehageligt og 21% mener ikke det betyder noget, men skal tages alvorligt Hvordan oplever du det, når kolleger eller enkeltpersoner giver udtryk for, at ældre medarbejdere bør trække sig for at give plads til de unge? Base: Lønmodtagere og efterlønsmodtagere/folkepensionister, der arbejder 20 timer eller mere om ugen og der er personer på arbejdspladsen som mener ældre bør trække sig (n=589) Det betyder ikke noget, men skal tages alvorligt 21% Det betyder ikke noget og skal ikke tages alvorligt 29% Det opleves ubehageligt 25% Det opleves som venskabeligt drilleri, der alligevel påvirker mig og skal tages alvorligt 19% Andet 2% 5% 39 Det er i højere grad dem der bor på Sjælland der mener det ikke betyder noget, men skal tages alvorligt. Det er i højere grad de faglærte der mener det ikke betyder noget, og skal ikke tages alvorligt. Det er i højere grad dem der bor på Sjælland, de erhvervsfaglig udannede, funktionærerne (mellem/lang uddannelse) og dem der arbejder i service branchen (privat sektor) som oplever det ubehageligt når kolleger eller enkelt personer giver udtryk for, at ældre medarbejder bør trække sig for at give plads til de unge.

40 48% mener helt sikkert, at det vil ikke påvirke deres planer for, hvornår de selv vil holde op med at arbejde, hvis en stor del af deres nærmeste kolleger holdt op med at arbejde før dem. 25% mener det måske vil påvirke deres planer for, hvornår de selv vil holde op med at arbejde Hvad vil det betyde for din lyst til at fortsætte på din nuværende arbejdsplads, hvis en stor del af dine nærmeste kolleger holdt op med at arbejde før dig? Base: Lønmodtagere og efterlønsmodtagere/folkepensionister, der arbejder 20 timer eller mere om ugen (n=2631) Det vil helt sikkert få mig til at overveje selv at holde op med at arbejde tidligere end planlagt 8% Det vil måske påvirke mine planer for, hvornår jeg selv holder op med at arbejde 25% Det vil helt sikkert ikke påvirke mine planer for, hvornår jeg selv holder op med at arbejde 48% Jeg ved ikke, hvordan jeg vil reagere i sådan en situation 19% Det er i højere dem med en mellemlang uddannelse, dem der er funktionærer og dem der arbejder i den offentlige sektor der mener det måske vil påvirke deres planer for, hvornår de vil holde op med at arbejde. Det er i højere grad dem uden uddannelse der mener det ikke vil påvirke deres planer for hvornår de selv vil holde op med at arbejde 40

41 58% mener, at deres nærmeste kolleger er overvejende yngre end dem og 22% mener at der er meget stor aldersspredning blandt deres kolleger. Hvordan opfatter du størstedelen af dine nærmeste kolleger? Base: Lønmodtagere og efterlønsmodtagere/folkepensionister, der arbejder 20 timer eller mere om ugen (n=2631) Overvejende ældre end mig 1% Overvejende yngre end mig 58% Overvejende jævnaldrende med mig 19% Der er meget stor aldersspredning 22% 1% Det er i højere grad de årige, funktionærerne (ingen uddannelse og dem med ledelsesansvar), som opfatter størstedelen af kollegerne overvejende yngre end dem selv. Det er i højere grad dem med en erhvervsfaglig uddannelse, de faglærte, dem der arbejder i den offentlige sektor (sundhed) der mener der er meget stor aldersspredning 41

42 71% mener ikke krisen påvirker deres arbejdsliv. 10% mener, at krisen påvirker deres arbejdsliv i negativ retning og 9% frygter i højere grad end tidligere at blive fyret. Hvordan påvirker den økonomiske krise dit arbejdsliv? Base: Lønmodtagere og efterlønsmodtagere/folkepensionister, der arbejder 20 timer eller mere om ugen (n=2631) Jeg frygter i højere grad end tidligere at blive afskediget 9% Jeg frygter, at jeg må forlade arbejdsmarkedet tidligere end planlagt 6% Jeg er gået ned i tid og får supplerende dagpenge/går ledig fra tid til anden 1% Jeg er gået ned i tid, men suppleres ikke af anden indkomst 2% Jeg er gået ned i løn, men ikke i arbejdstid 3% Krisen påvirker på anden måde mit arbejdsliv i negativ retning 10% Krisen påvirker mit arbejdsliv i positiv retning 1% Krisen påvirker ikke mit arbejdsliv 71% 3% 42 Det er i højere grad mændene, de årige, dem der arbejder i industrien og i servicebranchen (privat) der frygter i højere grad end tidligere at blive afskediget. Det er i højere grad dem der bor på Sjælland og de faglærte, der mener, at krisen påvirker deres arbejdsliv i negativ retning. Det er i højere grad kvinderne, de årige, funktionærerne og de offentlige ansatte der mener at krisen ikke påvirker deres arbejdsliv

43 88% mener ikke at den økonomiske krise har påvirket deres overvejelser om at holde op med at arbejde Påvirker den økonomiske krise dine overvejelser om, hvornår du vil holde op med at arbejde? Base: Lønmodtagere og efterlønsmodtagere/folkepensionister, der arbejder 20 timer eller mere om ugen (n=2631) Ja, jeg overvejer at blive længere, end jeg ellers havde tænkt mig 8% Ja, jeg overvejer at trække mig tidligere tilbage, end jeg ellers havde tænkt mig 1% Nej, den har ikke påvirket mine overvejelser 88% 3% Det er i højere grad dem der bor i Syddanmark, dem uden uddannelse og dem der arbejder i den offentlige sektor (anden service) hvor den økonomiske krise ikke har påvirket deres overvejelser 43

44 39% forestiller sig at de skal holde op med at arbejde når de er ca år. 22% forstiller sig at de vil stoppe når de er ca år og 22% vil fortsætte med at arbejde så længe som muligt 100% Ved hvilken alder forestiller du dig at holde op med at arbejde forudsat nogenlunde uændret helbred? Base: Lønmodtagere, selvstændige og efterlønsmodtagere/folkepensionister, der arbejder 20 timer eller mere om ugen (n=2912) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 39% 30% 20% 22% 22% 44 10% 0% 1% 6% år år år år 70+ år Jeg vil fortsætte med at arbejde så længe som muligt Det er i højere grad kvinderne, dem der bor i Syddanmark/Midtjylland, dem uden uddannelse, de ufaglærte/faglærte, dem der arbejder i Industrien og den offentlige sektor (sundhed/administration) som vil holde op med at arbejde som årig. Det er i højere grad dem der bor i Hovedstaden/Sjælland, dem med en lang uddannelse og dem der arbejder i byggebranchen som vil holde op med at arbejde som årig. Det er i højere grad dem der bor på Sjælland, dem med en lang uddannelse og funktionærerne som vil fortsætte med at arbejde så længe som muligt 3% 7%

45 Som 1. priotet har flest sagt, at hvis de bliver tilbudt nedsat arbejdstid, mulighed for orlovsperioder eller lignende vil det kunne få det til at arbejde længere tid end planlagt. Dernæst har flest prioriteret, at hvis de bliver tilbudt mere fleksibel arbejdstid/mødetidspunkter vil det kunne få dem til at arbejde længere tid end planlagt Hvilke af følgende forhold kan få dig til at fortsætte med at arbejde længere tid end planlagt? Base: Lønmodtagere og efterlønsmodtagere/folkepensionister, der arbejder 20 timer eller mere om ugen og som ikke vil fortsætte så længe som muligt eller ikke ved hvornår man vil stoppe (n=2123) Hvis flere af mine nærmeste kolleger vælger at fortsætte 2% 2% 73% 19% 4% Hvis jeg bliver opfordret direkte af min nærmeste leder/ledelse til at fortsætte 15% 8% 54% 19% 4% Hvis jeg bliver tilbudt mere fleksibel arbejdstid/mødetidspunkter 15% 20% 42% 19% 4% Hvis jeg bliver tilbudt nedsat arbejdstid, mulighed for orlovsperioder eller lignende 24% 14% 39% 19% 4% Hvis jeg løbende bliver tilbudt flere og nye udfordringer 6% 6% 64% 19% 4% Mindre stress eller arbejdspres 6% 7% 64% 19% 4% Hvis min indsats værdsættes af kolleger eller ledelse 10% 10% 56% 19% 4% 1. prioritet 2. prioritet Har ikke prioriteret Ingen af disse 45 Det er i højere grad blandt de årige, dem med gymnasiel uddannelse og dem der arbejder i den offentlige sektor (administration) der har prioriteret at de ville vælge at arbejde længere hvis de blev tilbudt nedsat arbejdstid, mulighed for orlovsperioder eller lignende

46 57% vil fortsætte med at arbejde længere end planlagt hvis de fik tilbudt 4 ekstra ugers ferie om året/en halv ugentlig fridag med fuld løn Kan et af følgende enkeltstående tilbud få dig til at fortsætte med at arbejde længere end planlagt? Base: Lønmodtagere og efterlønsmodtagere/folkepensionister, der arbejder 20 timer eller mere om ugen og som ikke vil fortsætte så længe som muligt eller ikke ved hvornår man vil stoppe (n=2123) Ja, hvis jeg bliver tilbudt 10% mere i løn 7% Ja, hvis jeg bliver tilbudt fire ugers ekstra ferie om året/en halv ugentlig fridag med fuld løn 57% Ingen af disse 28% 8% 46 Det er i højere grad blandt de årige, dem der bor i hovedstaden, dem der er funktionær (ingen/kort uddannelse), dem der arbejder i den offentlige sektor (administration) som mener, at de ville fortsætte med at arbejde længere end planlagt hvis de blev tilbudt fire ugers ekstra ferie om året/en halv ugentlig fridag med fuld løn

47 44% mener, at hvis de kunne undgå modregning i efterlønnen af de første kr. i arbejdsindkomst ville det kunne få dem til at fortsætte med at arbejde længere end planlagt. 32% mener ikke at det vil kunne få dem til at arbejde længere end planlagt Hvis du kunne undgå modregning i efterlønnen af de første kr. i arbejdsindkomst, ville dette kunne få dig til at fortsætte med at arbejde længere end planlagt? Base: Lønmodtagere og efterlønsmodtagere/folkepensionister, der arbejder 20 timer eller mere om ugen og som ikke vil fortsætte så længe som muligt eller ikke ved hvornår man vil stoppe og er efterlønner eller betaler til efterløn (55-64 år) (n=1651) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 44% 40% 30% 20% 32% 25% 10% 0% Ja Nej 47 Det er i højere grad blandt mændene, dem der bor i Nordjylland, dem med en erhvervsfaglig uddannelse, de faglærte og dem der arbejder med Service (privat sektor) som ville fortsætte med at arbejde selvom de fik en modregning i efterlønnen. Det er i højere grad blandt kvinderne, de årige, dem der bor i Midtjylland, dem uden uddannelse, de ufaglærte og dem der arbejder i Industrien som ikke ville overveje at arbejde længere ved modregning i efterlønnen

48 39% vil fortsætte med at arbejde længere end planlagt hvis der kunne modregnes i folkepensionen af de første kr. i arbejdsindkomst. 37% vil ikke fortsætte med at arbejde Hvis du kunne undgå modregning i folkepensionen af de første kr. i arbejdsindkomst, ville dette kunne få dig til at fortsætte med at arbejde længere end planlagt? Base: Lønmodtagere og efterlønsmodtagere/folkepensionister, der arbejder 20 timer eller mere om ugen og som ikke vil fortsætte så længe som muligt eller ikke ved hvornår man vil stoppe (n=2123) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 39% 37% 30% 24% 20% 10% 0% Ja Nej 48 Det er i højere grad mændene, dem der bor på Sjælland/Nordjylland, dem med en erhvervsfaglig uddannelse, de faglærte og dem der arbejder med Service (privat sektor) som vil fortsætte med at arbejde længere end planlagt hvis de fik modregning. Det er i højere grad kvinderne, dem der bor i Syddanmark, dem uden uddannelse, de ufaglærte og dem der arbejder i Industrien som ikke vil arbejde længere end planlagt hvis de fik modregning i folkepensionen

49 39% ville arbejde 2 år længere end planlagt hvis de fik tilstrækkeligt med ønsker opfyldt til, at de ville fortsætte med at arbejde. 23% ville arbejde 4 år eller mere. Hvis du fik tilstrækkeligt med ønsker opfyldt, blandt de tidligere viste og valgte, til at ville fortsætte med at arbejde længere end planlagt, hvor mange år tror du så på, at det ville forlænge dit arbejdsliv, forudsat nogenlunde uændret helbred? Base: Lønmodtagere og efterlønsmodtagere/folkepensionister, der arbejder 20 timer eller mere om ugen og som ikke vil fortsætte så længe som muligt eller ikke ved hvornår man vil stoppe og vil arbejde hvis man fik et eller flere tilbud (n=1045) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 39% 49 30% 20% 10% 0% 8% 13% 0 år 1 år 2 år 3 år 4+ år Så vil jeg fortsætte med at arbejde så længe som muligt Det er i højere grad kvinderne og dem uden uddannelse som vil arbejde 2 år mere hvis de fik opfyldt tilstrækkeligt med tilbud. Det er i højere grad mændene, dem med en erhvervsfaglig uddannelse, funktionærerne (ingen/kort uddannelse), dem der arbejder i Service branchen (privat) som vil arbejde 4 år eller mere hvis de fik tilstrækkelig med tilbud 17% 23% 0% 0%

50 50% vil foretrække, før de holder op med at arbejde, gradvist at trappe ned med at arbejde. 37% foretrækker helt at holde op med at arbejde fra den ene dag til den anden Før du holder op med at arbejde, vil du da foretrække at holde helt op fra den ene dag til den anden eller trappe gradvist ned? Base: Lønmodtagere, selvstændige og efterlønsmodtagere/folkepensionister, der arbejder 20 timer eller mere om ugen (n=2912) Holde helt op fra den ene dag til den anden 37% Trappe gradvist ned 50% Er allerede gået ned i tid 7% 6% 50 Det er i højere grad dem der bor i Syddanmark, ingen uddannelse har, er ufaglært/faglært, er funktionær (ingen/kort uddannelse), arbejder i Industrien eller offentlig sektor (sundhed) som helst vil holde op fra den ene dag til den anden. Det er i højere grad mændene, dem der bor i hovedstaden, har en kort/lang uddannelse, arbejder i i byggebranchen eller Service branchen (privat) som foretrækker at trappe gradvist ned

51 For 45% indgår der overvejelser omkring mulighederne for eventuelt at kunne optjene efterlønspræmie, ved at fortsætte med at arbejde og derved i planlægningen af hvornår de holder op med at arbejde. For 33% indgår overvejelserne ikke for hvornår de holder op med at arbejde Hvad betyder muligheden for eventuelt at kunne optjene efterlønspræmie? Base: Lønmodtagere, selvstændigeog efterlønsmodtagere med supplerende arbejdsindkomst og personer der er med i efterlønsordningen og kender til muligheden for at optjene efterlønspræmie/skattenedslag (55-64 år) (n=1687) Muligheden/mulighederne indgår ikke i mine overvejelser om, hvornår jeg holder op med at arbejde 33% Muligheden/mulighederne indgår delvist i overvejelserne om, hvor længe jeg fortsætter med at arbejde 45% Jeg har planlagt tidspunktet for, hvornår jeg trækker mig tilbage fra arbejdsmarkedet efter at kunne optjene den fulde 13% 9% 51 Det er i højere grad dem der arbejder i Industrien hvor overvejelserne ikke indgår. Det er i højere grad blandt mændene, dem der bor på Sjælland og dem der arbejder i den offentlige sektor (anden service) som overvejerne mulighederne for at optjene efterlønspræmie ved fortsat at arbejde

52 42% kender som udgangspunkt ikke til ordningen, som giver mulighed for at kunne udskyde folkepensionen, mod senere at få en højere folkepension. 35% kender ordningen, men muligheden indgår ikke i deres overvejelser om, hvornår de vil holde op med at arbejde Hvad betyder muligheden for at kunne udskyde folkepensionen mod senere at få en højere folkepension for dine planer om at fortsætte med at arbejde? Base: Lønmodtagere, selvstændigeog efterlønnere med supplerende arbejdsindkomst (60-70 år) (n=771) Kender som udgangspunkt ikke til ordningen 42% Kender ordningen, men muligheden indgår ikke i mine overvejelser om, hvornår jeg holder op med at arbejde 35% Kender ordningen, og muligheden indgår delvist i overvejelserne om, hvor længe jeg fortsætter med at arbejde 14% 9% 52 Det er i højere grad de årige, de faglærte og dem der arbejder i Industrien som ikke kender til ordningen. Det er i højere grad de årige som kender ordningen, men indgår ikke i deres overvejelser om, hvornår de vil holde op med at arbejde

53 48% arbejder i samme omfang nu, som i perioden fra før de blev år. 16% gik ned i tid, indtil de blev folkepensionist på grund af modregnings- og arbejdstidsreglerne i efterlønsordningen Har du arbejdet uafbrudt fra før du fyldte 60 år og frem til nu? Base: Lønmodtagere, selvstændige og folkepensionister med supplerende arbejdsindkomst (65-70 år) (n=468) Nej, jeg arbejdede ikke indtil jeg blev folkepensionist på grund af modregnings- og arbejdstidsreglerne i efterlønsordningen 8% Nej, jeg arbejdede ikke i denne periode af anden årsag 6% Ja, men jeg gik ned i tid, indtil jeg blev folkepensionist på grund af modregnings- og arbejdstidsreglerne i efterlønsordningen 16% Ja, jeg arbejdede i samme omfang som nu i perioden fra før jeg var år 48% Andet 21% 1% Det er i højere grad dem der bor i Midtjylland og ingen uddannelse har, som gik ned i tid, indtil de blev folkepensionist på grund af modregningsreglerne i efterlønordningen. Det er i højere grad dem der bor i hovedstaden, er funktionær (mellem/lang uddannelse), arbejder i den offentlige sektor (anden service) som arbejdede i samme omfang som nu, i perioden før de var år 53

54 75% var lønmodtagere på arbejdsmarkedet umiddelbart før, de fyldte 60 år. Hvad var din tilknytning til arbejdsmarkedet umiddelbart før, du fyldte 60 år? Base: Efterlønnere og folkepensionister med og uden supplerende arbejdsindkomst (60-70 år) (n=2565) Lønmodtager 75% Ledig 8% Selvstændig/medhjælpende ægtefælle 7% Førtidspensionist 5% På overgangsydelse 4% Andet 2% Det er i højere grad blandt mændene, dem der bor i Syddanmark, har en mellemlang uddannelse, arbejder i Sercive branchen (privat) eller offentlige sektor (anden service) som var lønmodtagere 54

55 22% var beskæftiget i 0-9 år på deres sidste arbejdsplads, umiddelbart før de gik på efterløn eller folkepension. 22% har været ansat år på deres sidste arbejdsplads. 16% har arbejdet 40 år eller mere på deres sidste arbejdsplads. Hvor længe var du beskæftiget på den sidste arbejdsplads, umiddelbart før du gik på efterløn eller folkepension? Base: Efterlønnere og folkepensionister med og uden supplerende arbejdsindkomst som var lønmodtager eller selvstændig/medhjælpende ægtefælle inden man fyldte 60 år (60-70 år) (n=2096) 0-9 år 22% år 22% år 19% år 21% 40+ år 16% Er fortsat beskæftiget på samme arbejdsplads 4% Husker ikke 2% 55 Det er i højere grad dem der bor på Sjælland har arbejdet 0-9 år på deres sidste arbejdsplads. Det er i højere grad mændene, de årige, funktionærerne (mellem/lang uddannelse, arbejder i Service branchen (privat) og den offentlige sektor (anden sektor) der har arbejdet 40 år eller mere på deres sidste arbejdsplads

56 69% arbejdede ca. 37 timer pr. uge eller mere på den sidste arbejdsplads, umiddelbart før de gik på efterløn. 19% arbejdede ca timer pr. uge på den sidste arbejdsplads Hvor mange timer arbejdede du på den sidste arbejdsplads, umiddelbart før du gik på efterløn eller folkepension? Base: Efterlønnere og folkepensionister med og uden supplerende arbejdsindkomst som var lønmodtager eller selvstændig/medhjælpende ægtefælle inden man fyldte 60 år (60-70 år) (n=2096) Arbejdede mindre end ca. 19 timer pr. uge 2% Arbejdede ca timer pr. uge 9% Arbejdede ca timer pr. uge 19% Arbejdede ca. 37 timer pr. uge eller mere 69% Husker ikke 1% 56 Det er i højere grad kvinderne, de årige, dem der bor i Midtjylland/Nordjylland, dem uden uddannelse som arbejdede ca timer pr. uge på deres sidste arbejdsplads. Det er i højere grad mændene og dem med en lang uddannelse som arbejdede ca. 37 timer pr. uge eller mere på deres sidste arbejdsplads

57 26% var funktionær (mellem/lang uddannelse), 21% var funktionær (kort/ingen uddannelse) og 17% var ufaglært før de gik på efterløn eller folkepension Hvad var din stilling, umiddelbart før du gik på efterløn eller folkepension? Base: Efterlønnere og folkepensionister med og uden supplerende arbejdsindkomst, som var lønmodtager inden man fyldte 60 år (60-70 år) (n=1916) Ufaglært 17% Faglært 14% Funktionær (ingen eller kort uddannelse) 21% Funktionær (mellemlang, lang uddannelse) 26% Funktionær med ledelsesansvar, chef 16% Andet 6% Husker ikke 0% 57 Det er i højere grad de årige og dem uden uddannelse der arbejdede som ufaglært før de gik på efterløn eller folkepension. Det er i højere grad dem uden uddannelse der arbejdede som funktionær (uden uddannelse) før de gik på pension. Det er i højere grad kvinderne og dem med kort/mellem/langvarig uddannelse der arbejdede som funktionær (med uddannelse) inden de gik på efterløn eller folkepension

58 49% arbejder ved siden af efterlønnen eller folkepensionen for at holde sig i gang. 23% arbejder fordi det er en god måde at komme lidt væk hjemmefra på. Hvad er den vigtigste grund til, at du arbejder ved siden af efterløn eller folkepension? Base: Efterlønnere og folkepensionister med supplerende arbejdsindkomst (60-70 år) (n=374) Mit arbejde er med til at holde mig i gang 49% Det er en god måde at komme lidt hjemmefra på 23% Jeg har brug for pengene 13% Andet 14% 2% Det er i højere grad dem der arbejder i servicebranchen (privat) der arbejder for at holde sig i gang. Det er i højere grad dem der bor i Syddanmark der arbejder fordi det er en god måde at komme væk hjemmefra på 58

59 49% mener ikke, at modregning ville gøre nogen forskel for dem, dvs. at de vil ikke ændre på antallet af timer de arbejder. 29% vil ændre deres nuværende antal arbejdstimer med op til 20 timer Hvad ville det betyde, hvis du kunne undgå modregning i efterlønnen eller (folkepensionen og supplerende tilskud) af de første kr. i arbejdsindkomst? Base: Efterlønnere og folkepensionister med supplerende arbejdsindkomst (60-70 år) (n=374) 0-10 timer 10% timer 19% timer 5% 31+ timer 3% Et sådan fradrag ville ikke gøre nogen forskel for mig 49% 13% Basen er for lille til at nedbryde på signifikante forskelle i delmålgrupper 59

60 74% holdt helt op med at arbejde, da de var år Ved hvilken alder holdt du helt op med at arbejde? Base: Efterlønnere og folkepensionister uden supplerende arbejdsindkomst (60-70 år) som var lønmodtager eller selvstændig/medhjælpende ægtefælle inden de stoppede på arbejdsmarkedet (n=1750) 100% 90% 80% 74% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 12% 12% år år år 1% Det er i højere grad dem der bor i Midtjylland og dem uden uddannelse som holdt op med at arbejde da de var år 60

61 33% bestemte mindre end et år før sidste arbejdsdag hvornår de ville stoppe på arbejdsmarkedet. 25% bestemte det 1-2 år før de stoppede og 21% havde ikke planlagt på forhånd at holde op med at arbejde Hvor længe før sidste arbejdsdag besluttede du at stoppe på arbejdsmarkedet? Base: Efterlønnere og folkepensionister uden supplerende arbejdsindkomst som var lønmodtager inden man fyldte 60 år og som har forladt arbejdsmarkedet inden for de seneste 3 år (n=1009) Mindre end et år før sidste arbejdsdag 33% 1-2 år før sidste arbejdsdag 25% 2-5 år før sidste arbejdsdag 20% Jeg havde ikke planlagt på forhånd at holde op med at arbejde 21% 1% 61 Det er i højere grad dem der bor i Midtjylland der bestemte sig mindre end et år før. Det er i højere grad de årige, dem der bor i Nordjylland der bestemte sig 1-2 år før sidste dag. Det er i højere grad de år og dem i hovedstaden der ikke havde planlagt på forhånd, at holde op med at arbejde

62 57% mener, at de havde gode muligheder for at fortsætte med at arbejde på deres sidste arbejdsplads. 23% mener, at de havde dårlige muligheder for at fortsætte med at arbejde på deres sidste arbejdsplads Hvordan var dine muligheder for at fortsætte med at arbejde på din sidste arbejdsplads? Base: Efterlønnere og folkepensionister uden supplerende arbejdsindkomst, som var lønmodtager inden man fyldte 60 år og som har forladt arbejdsmarkedet inden for de seneste 3 år (n=940) 100% 90% 80% 70% 60% 57% 50% 40% 30% 23% 20% 10% 12% 8% 0% Dårlige Mindre gode Gode Det er i højere grad de årige der havde dårlig muligheder for at fortsætte med at arbejde. Det er i højere grad kvinderne, dem der bor i Syddanmark og dem med mellemlang uddannelse der havde gode muligheder for at fortsætte med at arbejde på deres sidste arbejdsplads 62

63 37% mener, at forholdene på deres arbejde ændrede sig i negativ retning og det havde den størst indvirkning på at de holdt op med at arbejde. 29% mener, at det forhold der havde størst indvirkning på at de holdt op med at arbejde, var af hensyn til helbredet Hvilke forhold havde den største indvirkning på, at du holdt op med at arbejde? Base: Efterlønnere og folkepensionister uden supplerende arbejdsindkomst, som var lønmodtager inden man fyldte 60 år og som har forladt arbejdsmarkedet inden for de seneste 3 år (n=940) Fordi forholdene på mit arbejde ændrede sig i en negativ retning 37% Af hensyn til helbredet 29% Fordi det økonomisk set var gunstigt at stoppe på netop dette tidspunkt 14% Jeg havde lyst til noget andet 14% Delvist pga. behov hos/ønske fra ægtefælle, familie eller anden relation 13% Jeg blev sagt op/min stilling blev nedlagt 12% Jeg blev mere eller mindre opfordret til at forlade arbejdet (evt. i forbindelse med nedskæringer eller andet) 6% Pga. aldersgrænse anført i min ansættelseskontrakt 2% Andet 9% 0% Det er i højere grad de årige der mener at af hensyn til helbredet var det forhold der var mest afgørende for, at de holdt op med at arbejde. 63

64 44% mener at arbejdspresset var blevet for stort var en af de forhold på deres arbejde som havde ændret sig i negativ retning på det tidspunkt, hvor de forlod arbejdsmarkedet. 43% mener ikke, at de længere var tilfreds med ledelsen/nærmeste leder Hvilke forhold på dit arbejde havde ændret sig i en negativ retning på det tidspunkt, hvor du forlod arbejdsmarkedet? Base: Efterlønnere og folkepensionisteruden supplerende arbejdsindkomst, som var lønmodtager inden man fyldte 60 år og som har forladt arbejdsmarkedet inden for de seneste 3 år og havde forhold på arbejdsplads som ændrede sig i negativ retning (n=347) Arbejdspresset var blevet for stort/for megen stress 44% Jeg var ikke længere tilfreds med ledelsen/nærmeste leder 43% Der var generelt en dårlig stemning 29% Jeg blev ikke længere udfordret i jobbet 13% En stor del af mine nære kolleger var der ikke længere 12% Andet 15% 0% Det er i højere grad dem uden uddannelse som mener at arbejdspresset blev for stort. Det er i højere grad dem der bor på Sjælland der ikke længere var tilfreds med ledelsen/nærmeste leder. 64

65 63% var generelt glad for at møde på arbejde hver dag, 51% mener, at deres arbejde blev anerkendt og 47% mener at samværet med kollegerne betød meget for dem i det sidste år i det job, de havde, før de forlod arbejdsmarkedet Hvilke af følgende udsagn passer til dig i relation til det sidste år i det job, du havde, før du forlod arbejdsmarkedet? Base: Efterlønnere og folkepensionister uden supplerende arbejdsindkomst, som var lønmodtager inden man fyldte 60 år og som har forladt arbejdsmarkedet inden for de seneste 3 år (n=940) Jeg var generelt glad for at møde på arbejde hver dag 63% Mit arbejde blev anerkendt på arbejdspladsen Samværet med kollegerne betød meget for mig Der var generelt en god stemning på arbejdspladsen Jeg havde stor indflydelse på mit arbejde Arbejdsopgaverne var spændende Jeg oplevede stor opbakning fra mine kolleger i mit daglige arbejde 51% 47% 45% 43% 40% 36% Jeg var ofte stresset pga. mit arbejde Jeg havde en god leder Mit helbred begrænsede mine muligheder for at fortsætte med at arbejde 20% 24% 23% Arbejdet var mest noget, som skulle overstås Jeg savnede nye udfordringer 6% 9% Ingen af disse 1% 0% Det er i højere grad kvinderne og dem der bor i Nordjylland, der mener at deres seneste relation til arbejdet, i det sidste år, var samværet med kollegerne der betød mest for dem 65

66 38% oplevede at deres nærmeste leder udtrykte ønske om, at de blev så længe som muligt på arbejdspladsen og 22% oplevede, at de ikke vidste hvad ledelsen eller deres nærmeste leder mente om dette emne Udtrykte din nærmeste leder eller ledelsen på din arbejdsplads ønske om at beholde dig så længe som muligt? Base: Efterlønnere og folkepensionister uden supplerende arbejdsindkomst, som var lønmodtager inden man fyldte 60 år og som har forladt arbejdsmarkedet inden for de seneste 3 år (n=940) Ja, min nærmeste leder udtrykte ønske om, at jeg blev så længe som muligt 38% Ja, ledelsen udtrykte et generelt ønske om, at ældre medarbejdere blev så længe som muligt Nej, der var en forventning om, at ældre medarbejdere stoppede senest ved folkepensionsalderen Nej, der var en forventning om, at ældre medarbejdere trak sig tilbage senest ved års alderen 9% 9% 9% Nej, jeg var bundet af regler om en fast fratrædelsesalder i min kontrakt 2% Andet 11% Jeg ved ikke, hvad ledelsen eller min nærmeste leder mente om dette emne 22% Det er i højere grad kvinderne og dem der bor i Nordjylland der oplevede at deres nærmeste leder udtrykte ønske om, at de blev så længe som muligt. Det er i højere grad dem der bor på Sjælland der ikke ved hvad ledelsen eller deres nærmeste leder mente om dette emne 66

67 76% mener ikke at det ville have haft betydning med en opfordring til at fortsætte at arbejde, for at få dem til at udskyde beslutningen om at holde op med at arbejde Hvilken betydning havde det, at du blev opfordret til at fortsætte med at arbejde? Base: Efterlønnere og folkepensionister uden supplerende arbejdsindkomst, som var lønmodtager inden man fyldte 60 år og som har forladt arbejdsmarkedet inden for de seneste 3 år og hvor leder udtrykte interesse i at beholde medarbejderen (n=447) Det fik mig ikke til at udskyde beslutningen om at holde op med at arbejde 76% Det fik mig til at fortsætte ½-1 år længere end umiddelbart planlagt 12% Det fik mig til at fortsætte 1-2 år længere end umiddelbart planlagt 5% Det fik mig til at fortsætte 2-3 år længere end umiddelbart planlagt 1% Det fik mig til at fortsætte 3-4 år længere end umiddelbart planlagt 1% Det fik mig til at fortsætte mere end 4 år længere end umiddelbart planlagt 2% Husker ikke 3% Der er ingen signifikante forskelle i delmålgrupper 67

68 Det forhold som blev prioriteret højest for, at motivere til fortsættelse med at arbejde mindst et år længere på arbejdspladsen er, at der havde været mindre stress eller arbejdspres på arbejdspladsen Hvilke af følgende forhold kunne have fået dig til at fortsætte med at arbejde mindst et år længere frem for at stoppe med at arbejde? Base: Efterlønnere og folkepensionister uden supplerende arbejdsindkomst, som var lønmodtager inden man fyldte 60 år og som har forladt arbejdsmarkedet inden for de seneste 3 år (n=940) Hvis flere af mine nærmeste kolleger havde valgt at fortsætte et par år længere 4% 1% 54% 39% 2% Hvis jeg var blevet opfordret direkte af min nærmeste leder/ledelse til at fortsætte 8% 5% 45% 39% 2% Hvis jeg var blevet tilbudt mere fleksibel arbejdstid/mødetidspunkter 12% 9% 38% 39% 2% Hvis jeg var blevet tilbudt nedsat arbejdstid, mulighed for orlovsperioder eller lignende 10% 11% 38% 39% 2% Hvis jeg var blevet tilbudt flere og nye udfordringer 5% 3% 51% 39% 2% Hvis der havde været mindre stress eller arbejdspres 15% 10% 34% 39% 2% Hvis min indsats var blevet værdsat af kolleger eller ledelse 6% 6% 48% 39% 2% 1. prioritet 2. prioritet Har ikke prioriteret Ingen af disse Det er i højere grad dem uden uddannelse der mener, at hvis der havde været mindre stress eller arbejdspres, kunne have fået dem til mindst at arbejde et år mere 68

69 60% mener ikke, at nogle af de enkeltstående tilbud kunne have fået dem til at fortsætte med at arbejde. 27% mener, at hvis de var blevet tilbudt fire ugers ekstra ferie om året/en halv fridag om uge med fuld løn ville have motiveret dem til at fortsætte med at arbejde mindst et år mere Kunne et af følgende enkeltstående tilbud have fået dig til at fortsætte med at arbejde mindst et år længere end planlagt? Base: Efterlønnere og folkepensionister uden supplerende arbejdsindkomst, som var lønmodtager inden man fyldte 60 år og som har forladt arbejdsmarkedet inden for de seneste 3 år (n=940) Ja, hvis jeg blev tilbudt 10% mere i løn 5% Ja, hvis jeg blev tilbudt fire ugers ekstra ferie om året/en halv ugentlig fridag med fuld løn 27% Ingen af disse 60% 8% Der er ingen signifikante forskelle på hovedresultaterne i delmålgrupper 69

70 54% mener ikke, at hvis de kunne have undgået modregning i efterlønnen, at de så ville have arbejdet mindste et år mere. 29% mener, at de ville have arbejdet mindste et år mere. Hvis du kunne have undgået modregning i efterlønnen af de første kr. i arbejdsindkomst, ville dette have fået dig til at fortsætte med at arbejde mindst et år længere end planlagt? 100% Base: Efterlønnere uden supplerende arbejdsindkomst, som var lønmodtager eller selvstændig inden man fyldte 60 år og som har forladt arbejdsmarkedet inden for de seneste 3 år (n=471) 90% 80% 70% 60% 54% 50% 40% 30% 29% 20% 17% 10% 0% Ja Nej Der er ingen signifikante forskelle på hovedresultaterne i delmålgrupper 70

71 59% mener ikke, at hvis de kunne have undgået modregning i folkepensionen at de så ville have arbejdet mindste et år mere. 25% mener, at de ville have arbejdet mindste et år mere Hvis du kunne undgå modregning i folkepensionen af de første kr. i arbejdsindkomst, ville dette have fået dig til at fortsætte med at arbejde mindst et år længere end planlagt? Base: Efterlønnere uden supplerende arbejdsindkomst, som var lønmodtager eller selvstændig inden man fyldte 60 år og som har forladt arbejdsmarkedet inden for de seneste 3 år (n=469) 100% 90% 80% 70% 60% 59% 50% 40% 30% 25% 20% 16% 10% 0% Ja Nej Det er i højere grad dem der bor på Sjælland der ikke mener, at hvis de kunne have undgået modregning i folkepensionen, at de så ville have arbejdet mindst et år mere 71

72 54% holdt op med at arbejde fra den ene dag til den anden og fortryder ikke. 24% trappede ned gradvist, før de holdt op med at arbejde og fortryder ikke Hvilket af følgende udsagn passer bedst til, hvordan du holdt op med at arbejde? Base: Efterlønnere og folkepensionister uden supplerende arbejdsindkomst, som var lønmodtager eller selvstændig inden man fyldte 60 år og som har forladt arbejdsmarkedet inden for de seneste 3 år (n=515) Jeg holdt op med at arbejde fra den ene dag til den anden, men ved nærmere eftertanke skulle jeg nok have trappet gradvist ned i tid, hvis muligheden havde været der 11% Jeg holdt op med at arbejde fra den ene dag til den anden og fortryder det ikke 54% Jeg trappede gradvist ned i tid, før jeg holdt op med at arbejde, men ved nærmere eftertanke skulle jeg nok have stoppet med at arbejde fra den ene dag til den anden 1% Jeg trappede gradvist ned i tid, før jeg holdt op med at arbejde og fortryder det ikke 24% 9% Ingen signifikante forskelle på hovedresultaterne i delmålgrupper 72

73 66% kunne ikke finde på at vende tilbage til arbejdet igen, selvom de blev tilbudt omtrent samme timeløn/arbejdsvilkår, som de havde, før de forlod arbejdsmarkedet. 10% ville gerne vende tilbage, men højest op til 10 timer pr. uge Kunne du finde på at arbejde igen (mindst et år), hvis du blev tilbudt et job til omtrent samme timeløn/arbejdsvilkår, som du havde, før du forlod arbejdsmarkedet (evt. som tilkaldevikar/sæsonarbejde)? Base: Efterlønnere og folkepensionisteruden supplerende arbejdsindkomst (n=2218) Ja, men højest op til 10 timer pr. uge 10% Ja, men højest timer pr. uge 8% Ja, men højest timer pr. uge 6% Ja, men højest timer pr. uge 3% Ja, 30 timer eller derover pr. uge 2% Nej 66% 5% 73 Det er i højere grad kvinderne og dem uden uddannelse som ikke vil vende tilbage. Det er i højere grad dem med en erhvervsfaglig eller en mellemlang uddannelse som vil vende tilbage i højest op til 10 timer pr. uge hvis de blev tilbudt et job til omtrent samme timeløn/arbejdsvilkår, som de havde før de forlod arbejdsmarkedet

74 45% mener, at grunden til at de ikke ville komme tilbage tilbage selvom de fik tilbudt et job til omtrent samme timeløn/arbejdsvilkår, som de havde før de forlod arbejdsmarkedet er fordi de har så mange gøremål, som de hellere vil bruge tiden på. 44% mener det er fordi de ikke længere har energien/helbredet til at gå på arbejde Hvad er baggrunden for, at du ikke vil arbejde, hvis du blev tilbudt et job til omtrent samme timeløn/arbejdsvilkår, som du havde, før du forlod arbejdsmarkedet? Base: Efterlønnere og folkepensionister uden supplerende arbejdsindkomst, som ikke vil arbejde mindst et år mere på samme vilkår som inden man forlod arbejdsmarkedet (n=1467) Jeg har ikke længere energi/helbred til at arbejde 44% Der er mange andre gøremål som jeg hellere vil bruge tiden på 45% Det kan ikke betale sig rent økonomisk, fordi arbejdsindkomsten udover skatten også modregnes i bl.a. efterløn eller folkepension 19% Jeg har ikke brug for flere penge end dem jeg allerede har 16% Andet 6% 1% 74 Det er i højere grad kvinderne, dem der bor i Midtjylland, er uden uddannelse som ikke mener de har energien/helbredet længere. Det er i højere grad dem der bor i hovedstaden, med en mellem/lang uddannelse som mener, de har mange andre gøremål som de hellere vil bruge tiden på

75 42% vil ikke overveje at arbejde igen selvom de kunne undgå modregning i efterlønnen/folkepensionen. 38% vil overveje at arbejde igen hvis de kunne undgå modregning i efterløn/folkepension Hvis du kunne undgå modregning i efterløn/folkepension af de første kr., vil du da overveje at arbejde igen? Base: Efterlønnere og folkepensionister, der mener, at det ikke kan betale sig rent økonomisk, fordi arbejdsindkomsten udover skatten også modregnes i bl.a.efterløn eller folkepension (n=278) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 38% 42% 30% 20% 20% 10% 0% Ja Nej Det er i højere grad mændene der ville overveje at arbejde igen hvis de kunne undgå modregning i efterløn/folkepension 75

76 60% mener, at de godt kunne finde på at arbejde ved siden af efterløn/folkepensionen igen fordi det er en god måde at holde sig i gang på. 44% overvejer fordi de godt kunne bruge lidt flere penge at leve for og 35% synes det kunne være en god måde at komme lidt væk hjememfra igen Hvad er baggrunden for, at du godt kunne finde på at arbejde ved siden af efterløn/folkepension igen? Base: Efterlønnere og folkepensionister, der kunne finde på at arbejde igen ved siden af efterløn/folkepension (n=509) Jeg kunne godt bruge lidt flere penge til at leve for 44% Det kunne være en god måde at komme lidt hjemmefra igen 35% Det kunne være en god måde at holde sig i gang på 60% Andet 3% 0% Det er i højere grad kvinderne, de årige og dem uden uddannelse som synes det kunne være en god måde at komme lidt væk hjemmefra igen 76