Valgundersøgelsen 2001

Transkript

1 Valgundersøgelsen 2001 TEKNISK RAPPORT Jørgen Goul Andersen Jakob Rathlev Claus Hansen Henrik Jørgensen Gregers Lehrmann Bruun Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet September 2002 ARBEJDSPAPIR NO. 14 FRA DET DANSKE VALGPROJEKT ISSN: ISBN:

2 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Forord Hermed udsendes den samlede tekniske rapport vedrørende valgundersøgelsen Rapporten beskriver de forskellige datasæt, der indgår i eller er foretaget i tilknytning til valgundersøgelsen I selve valgundersøgelsen indgår tre datasæt: (1) Hovedundersøgelsen: Godt svarpersoner, indsamlet af Gallup ved CAPI-interviews. (2) Kombinationsundersøgelse 1: Hovedundersøgelsen plus supplerende materiale på godt 2000 interviews omfattende Gallups sociale baggrundsvariable og parti. I alt godt svarpersoner. (3) Kombinationsundersøgelse 2, der kombinerer ovenstående med et datasæt indsamlet af Socialforskningsinstituttet (SFI) i dagene efter valget, hvori indgår knap svarpersoner med et mindre udsnit af baggrundsspørgsmål. I alt knap svarpersoner. I tilknytning til valgundersøgelsen har valgprojektet endvidere inddraget en række supplerende datasæt, bl.a. Gallup's exit-poll, der er velegnet til at belyse vandringer, to førvalgsundersøgelser til belysning af dagsordens- og holdningsændringer indsamlet i November 2001 af Ugebrevet Mandag Morgen/AC Nielsen AIM, samt endelig AIM telebus januaraugust 2002, omfattende svarpersoner til yderligere kontrol af sociale sammenhænge. Rapporten her beskriver de tre førstnævnte datasæt, med hovedvægten på hovedundersøgelsen og dens knap 300 spørgsmål stillet til godt 2000 svarpersoner. Rapporten er opbygget i fire moduler, der kan udskrives hver for sig: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Oversigt over datasæt, variabel-indeks, datamodifikationer og databehandling, vejning og repræsentativitet, samt oversigt over kodenøgler til åbne spørgsmål i modul 2. Kodenøgler til åbne spørgsmål Kodebog med marginalfordelinger til hovedundersøgelsen samt oversigt over variable og rekodninger til fælles variable i kombinationsfiler. Spørgeskema og svarkort Rapporten er udarbejdet af stud.scient.adm. erne Henrik Jørgensen, Jakob Rathlev og Gregers Lehrmann Bruun samt stud.scient.soc. Claus Hansen, studentermedhjælpere ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet, 2002, mens professor Jørgen Goul Andersen har haft det overordnede ansvar. 2

3 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Indholdsfortegnelse 1 MODUL 1 - OVERSIGT OVER DATAMATERIALET HOVEDUNDERSØGELSEN SUPPLERINGSUNDERSØGELSERNE SFI UNDERSØGELSEN KOMBINATIONSFILER SUPPLERENDE MATERIALE VARIABEL-INDEKS FOR HOVEDUNDERSØGELSEN BORTFALD OG REPRÆSENTATIVITET I HOVEDUNDERSØGELSEN INDLEDNING GENEREL BORTFALDSANALYSE: DEMOGRAFISK REPRÆSENTATIVITET POLITISK INTERESSE PARTIPOLITISK REPRÆSENTATIVITET SOCIOØKONOMISK REPRÆSENTATIVITET KOMBINATIONSFILERNE OVERSIGT OVER FÆLLESVARIABLE KODENØGLER KODENØGLE TIL STILLINGER OG SOCIOØKONOMISK GRUPPERING (V271, V273, V275, KLASSIMP, KLASUDV, SOCIO, V271X, V275X) KODENØGLE TIL BRANCHE (V272, V274, V276) FAGFORENING (V266, FAGFORB, FAG_HO) KODENØGLER TIL VIGTIGSTE PROBLEM (V1A-1D) ANDRE KODENØGLER LITTERATURLISTE MODUL 2 APPENDIKS - KODENØGLER APPENDIKS 1 KODENØGLE FOR EKSISTERENDE FAGFORENINGER APPENDIKS 2 KODENØGLE TIL VIGTIGSTE PROBLEM (V1A V1D) APPENDIKS 3 NY EMNESORTERET KODENØGLE TIL VIGTIGSTE PROBLEM (V1A_NY -V1D_NY) APPENDIKS 4 KODENØGLE FOR VIGTIGSTE GRUND TIL AT STEMME (V8) APPENDIKS 5 KODENØGLE FOR PARTILEDER, DER BEDST REPRÆSENTERER SYNSPUNKTER (V237) APPENDIKS 6 KODENØGLE FOR VIGTIGSTE GRUND TIL DIVERGERENDE STEMMEAFGIVELSE (V13) APPENDIKS 7 KODENØGLE FOR FORÆLDRES PARTIVALG (V248, V252) APPENDIKS 8 KODENØGLE BRANCHE (V272) APPENDIKS 9 - KODENØGLE TIL STILLING OG SOCIOØKONOMISK GRUPPERING

4 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport 7 MODUL 3 - KODEBOG OG MARGINALFORDELINGER MODUL 4 SPØRGESKEMA OG SVARKORT DET ANVENDTE SPØRGESKEMA SVARKORT

5 Valgundersøgelsen 2001 TEKNISK RAPPORT Modul 1 Oversigt over datamaterialet mv. Jørgen Goul Andersen Jakob Rathlev Claus Hansen Henrik Jørgensen Gregers Lehrmann Bruun Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet September 2002

6 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 1 MODUL 1 - Oversigt over datamaterialet Valgundersøgelsen 2001 består i lighed med de forudgående undersøgelser af en hovedundersøgelse med suppleringsundersøgelser supplement 1 (panelundersøgelsen) og supplement 2 (ekstra bus). Suppleringsundersøgelserne er udbygninger på nogle få variable, først og fremmest sociale baggrundsspørgsmål. Endvidere foreligger der et yderligere supplement på baggrundsvariable fra SFI. I det følgende vil disse datasæt blive introduceret, jf. figur 1. Figur 1. Grafisk oversigt over datamaterialet. Hovedundersøgelsen n = 2026 Supplement 1 (panelundersøgelsen) n = 1130 Supplement 2 (ekstra bus) n = 1036 Kombinationsfil 1, n = 4192 Kombinationsfil 2, n = 7023 SFI n = Hovedundersøgelsen Hovedundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte personer i alderen 18 år og derover. En oversigt over hovedundersøgelsens variable findes i afsnit 1.6. Metode Undersøgelsen er gennemført ved besøgsinterviews med fuldt struktureret spørgeskema. Der indgik enkelte åbne spørgsmål; kodningen heraf fremgår af kapitel 5 i denne rapport. Der er benyttet CAPI-interviews (Computer Aided Personal Interviews). Interviewtiden var lige godt en time i gennemsnit. Der blev i tilknytning til skemaet benyttet et ret stort antal kort (31 i alt), 6

7 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 således at svarkategorierne typisk er blevet præsenteret både skriftligt og mundtligt for respondenterne. Disse svarkort er optrykt i modul 4. Feltarbejdet Feltarbejdet blev gennemført af Gallup A/S i perioden Som følge af en række problemer blev interviewstarten udskudt ca. to uger, hvilket medførte, at interviewperioden måtte forlænges. Interviewdato er noteret, så man kan skelne mellem de først og de sidst foretagne interviews, hvilket bl.a. kan være relevant i forbindelse med vurderingen af den nye regerings politik. Således er det værd at bemærke, at kun 35 interviews (1,7%) er foretaget i december måned 2001 inden Anders Fogh Rasmussens første nytårstale som kan tænkes at have haft indflydelse på respondenternes opfattelse af regeringens politik, specielt oplevelsen af forskel mellem regering og opposition. Population Undersøgelsespopulationen udgjordes af herboende personer i alderen 18 år eller ældre med bopæl i en privat husstand. Populationen er de facto befolkningen, uanset statsborgerskab. Stikprøveudvælgelse Respondenterne i de enkelte husstande blev udvalgt efter fødselsdagskriteriet, hvilket vil sige, at interviewet blev gennemført med den person i hustanden, som sidst har haft fødselsdag. Udvælgelsen af adresser er sket ved en tilfældig udtrækning fra Indenrigsministeriets adressedatabase blandt alle private adresser i Danmark. 1 Stikprøven består at et antal adresseklynger, der er fordelt udfra befolkningstætheden per amt. Hver adresseklynge består af et antal adresser varierende fra fire til syv adresser. I alt har der dermed været 800 adresseklynger. De udtrukne adresser blev besøgt uden forudgående kontakt; i de tilfælde, hvor der ikke har været nogen hjemme ved første besøg, har interviewerne efterladt et brev med en beskrivelse af undersøgelsen og et telefonnummer, hvor respondenten kunne ringe op og aftale tid for et interview. Alle adresser i en adresseklynge er blevet besøgt fire til fem gange, inden den er blevet opgivet som ikke truffet. Dette er mere end normalt og har også medført, at andelen af ikke trufne husstande er minimeret i forhold til tidligere. Der er kun foretaget ét interview per husstand, hvilket har givet en mindre underrepræsentation af flerpersoners husstande, som i 7

8 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 nogle undersøgelser kompenseres ved at foretage enkelte dobbeltinterviews i flerpersoners husstande. Dette er ikke gjort her, da det ikke er afgørende i forhold til undersøgelsens emne. Forskellen er i øvrigt ganske minimal. Kontrol Omtrent 10 pct. af de returnerede spørgeskemaer er løbende blevet udtrukket til kontrol. Det medførte, at interviewpersonerne blev kontaktet telefonisk og kontrolleret for autenticitet. Disse kontrolinterview har ikke givet anledning til bemærkninger. Opnåelse Som udgangspunkt blev 3917 adresser udtrukket. Heraf er 68 adresser faldet bort, uden at være blevet aktiveret i undersøgelsen. Gallup forklarer, at der kan være sket forskellige ting; adresserne eksisterer muligvis ikke, hvilket ved en fejltagelse ikke er registreret; evt. er de ikke besøgt, eller intervieweren har ikke fået registreret besøg, hvor respondenterne ikke var hjemme. Mest taler for det første, og på den baggrund er der benyttet Gallups praksis med ikke at medregne disse adresser i opnåelsesstatistikken. I alt blev adresser kontaktet. Når det endelig antal gennemførte interviews kun blev på 2.026, skyldes det flere forhold, hvilket fremgår af tabel 1.1. Tabel 1.1 Opnåelsesstatistik. Opnåede interviews og bortfald fordelt på årsager. Absolutte tal, og i pct. af bruttosample. Antal Pct. Bruttosample II* Pct. Totale antal adresser Erhverv, institution o. lign Adressen er ubeboet Eksisterer ikke / ikke fundet Taler ikke dansk Handicap som fx døv eller blind Adresser uden kontaktmulighed i alt Bruttosample Respondent ikke truffet 202 5, ,7 Deltagelse nægtet , ,1 Kasserede interviews 16 0,5 16 0,5 * (Taler ikke dansk + handicap) ,6 Gennemførte interviews , ,2 * Bruttosample II = Bruttosample inkl. ikke-interviewbare handicappede, hvor sprog også ses som et handicap. 1 Udtrækket består af husnumre, og tages fra en version af Indenrigsministeriets adressedatabase, som Gallup 8

9 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Af de kontaktede adresser er 405 respondenter faldet fra under kategorien Adresser uden kontaktmulighed, hvilket vil sige bortfald, som ikke bør opfattes som en del af den samlede stikprøve. I Gallups metoderapport angives denne kategori som neutralt bortfald, hvori også taler ikke dansk og handicap som f.eks. døv eller blind henregnes. Medregningen af disse to sidstnævnte kategorier til neutralt bortfald kan diskuteres; specielt i nærværende undersøgelse, hvor den afhængige variabel er partivalg, kan det være rimeligt at udregne en opnåelsesprocent eksklusiv ikke-dansktalende, der formentlig for størstedelens vedkommende ikke har stemmeret. Det er også ret almindeligt at opfatte ikke-interviewbare handicappede som neutralt bortfald. Således opgjort er bruttostikprøven 3454 og opnåelsen 58,7%. Hvis det derimod vælges ikke at henregne ikke-dansktalende og handicappede til Adresser uden kontaktmulighed, giver det en lidt ringere opnåelsesprocent. Dette ses af bruttosample II i tabel 1.1; det alternative bruttosample bliver dermed på 3545 respondenter, hvilket giver en opnåelsesprocent på 57,2. Kategorierne Erhverv, institution o. lign., Adressen er ubeboet og Eksisterer ikke/ikke fundet er ligeledes problematiske at henregne til Neutralt bortfald, men burde måske snarere trækkes ud som ikke eksisterende adresser i stedet. Traditionelt er denne kategori enten slet ikke anvendt eller i hvert fald anvendt mest muligt konservativt 2. Der er i undersøgelsen en temmelig stor andel af de udtrukne adresser, der falder indenfor disse kategorier, idet de tegner sig for 314 af de udtrukne adresser (8,1%). I bortfaldet fra bruttosamplet indgår 202 respondenter, som ikke er blevet truffet. Derudover har en relativ stor andel (1210) af respondenterne nægtet at deltage i interviewet; årsagerne hertil er udspecificeret i tabel 1.2. Endelig er 16 interviews blevet kasseret som følge af manglende datakvalitet. opdaterer ca. en gang om året. 2 En snæver definition på neutralt bortfald kunne dække: flyttet, død og langtidssyg. 9

10 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Tabel 1.2 Antal nægtere og deres fordeling efter begrundelse. Absolutte tal og pct. Antal Pct. Nægter af principielle årsager ,9 Nægter, da respondenten ikke har tid inden for tidsfristen ,3 Nægter pga. emnet ,7 Nægter pga. skemalængden ,1 Nægter af andre årsager ,2 Nægter på husstandens vegne (ikke respondenten) 59 4,9 Nægtet deltagelse i alt Af tabel 1.2 fremgår det, at principielle årsager og undersøgelsens emne er de vigtigste begrundelse for nægterne, efterfulgt af manglende tid og skemalængden. Det var på forhånd frygtet, at folk ville sige fra på grund af skemaets længde, hvilket øjensynligt også har kostet nogle respondenter; sammenholdt med tidsfristen og indsamlingstidspunktet, der for nogle respondenters vedkommende har været i jule- og vinterferieperioden, er det ikke overraskende, at der optræder en del nægtere i undersøgelsen. Gennemførelsesprocent Når bortfaldet indregnes er der altså i alt gyldige interviews, hvilket svarer til en gennemførelsesprocent på 58,7. En opnåelsesprocent på 58,7 - eller alternativt 57,2 - ligger noget under de 70%, man i valgundersøgelserne gennem årene har tilstræbt, men ikke altid nået. Imidlertid har dette i de senere år været et generelt problem i surveyundersøgelser. I forbindelse med det store antal nægtere kunne der tænkes at være tale om en vis grad af selvselektion bag bortfaldet. For eksempel kunne man forestille sig, at politisk interesserede og i særdeleshed partimedlemmer kunne have svært ved at sige nej til deltagelse, hvorfor disse ville være overrepræsenterede i stikprøven. Dette bør naturligvis spille en særlig rolle i bortfaldsanalyse, jf. kapitel 2. Som anført tidligere er det endvidere tydeligt, at det høje antal genbesøg har haft en positiv effekt på antallet af ikke trufne respondenter, idet disse er kommet ned på 5,7% af bruttosamplet. Dette er en klar forbedring i forhold til 1998, hvor andelen var 17,1%. I tabel 1.3 er gennemførelserne sammenlignet for 1998 og

11 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Tabel 1.3 Gennemførelsessammenligning. Absolutte tal og procent af stikprøvepopulationen antal 2001-antal 1998-pct pct. Totale antal adresser ,0 100,0 Neutralt bortfald * ,3 8,1 Bruttosample ,0 100,0 Respondent ikke truffet ,1 5,7 Deltagelse nægtet ,8 34,1 Kasserede interviews ,1 0,5 Gennemførte interviews ,0 58,7 *Dette henviser til ikke kontaktede adresser i tabel 1.1 ovenfor. Som tabel 1.3 viser, har det faldne antal ikke trufne i 2001 dog ikke øget gennemførelsesprocenten i forhold til 1998, da der i stedet optræder en betydeligt større andel af nægtere end i Suppleringsundersøgelserne Til belysning af vælgervandringer samt partivalg inden for generationer og stillingsgrupper mv. gennemføres ved hvert valg en suppleringsundersøgelse med få udvalgte baggrundsvariable samt partivalg. Til valgundersøgelsen 2001 er der foretaget to suppleringsundersøgelser; supplement 1 ('panelundersøgelsen') med 1130 respondenter, og supplement 2 ('ekstra bus') med 1036 respondenter. Herved er der i alt tilvejebragt en supplerende stikprøve med 2166 respondenter på centrale baggrundsvariable som: alder, køn, uddannelse, stilling, indkomst og partivalg ved seneste og forrige valg mv. Begge suppleringsundersøgelser er foretaget af Gallup A/S og henholdsvis parallelt og i umiddelbar forlængelse af hovedundersøgelsen og med samme undersøgelsesmetodik, dog er data indsamlet ved telefoninterviews. Supplement 1 panelundersøgelsen Supplement 1 består af et panel på 1130 respondenter, som oprindeligt er en interviewundersøgelse fra 1998 foretaget af lektor Hans Jørgen Nielsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Dette panel er i perioden blevet geninterviewet på de ovennævnte baggrundsvariable, og dette er sket som en del af Gallups normale teleomnibus. Til adskillelse fra hovedundersøgelsens baggrundsvariable har stilling dog fået en lukket kode. 11

12 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Supplement 2 ekstra bus Supplement 2 består af 1036 interviews, der er blevet interviewet på samme måde som i supplement 1, og dermed også som en del af Gallups normale teleomnibus. Til forskel fra supplement 1 er interviewene blevet foretaget i tiden efter hovedundersøgelsen i perioden Endvidere er knap 600 erhvervsaktive svarpersoner blevet registreret med åben stillingskode, som i hovedundersøgelsen og til forskel fra den lukkede kodning i supplement 1. Opnåelse i suppleringsundersøgelserne Der foreligger ikke præcise gennemførelsesprocenter, da begge suppleringer har været en del af Gallups normale teleomnibus, men Gallups oplyser, at der i sådanne undersøgelser generelt er en gennemførelsesprocent på 55-60%. Dog har supplement 1 sandsynligvis en lidt lavere opnåelse, da der typisk mistes nogle respondenter over tid som følge af flytning, nyt telefonnummer mv. 1.3 SFI undersøgelsen SFI undersøgelsens datasæt omfatter i alt 2831 respondenter. Til denne undersøgelse var der udtrukket en samlet stikprøve på 4000 personer, der blev udtrukket simpelt tilfældigt fra CPR registret. Metoden til indsamling af data har været telefoninterviews, suppleret med postalt skema til de personer, der ikke havde telefon. SFI undersøgelsen indeholder centrale baggrundsvariable som: alder, køn, uddannelse, stilling (offentlig/privat), husstandsindkomst, partivalg ved amts- og kommunalvalg, samt partivalg seneste og forrige folketingsvalg mv. Undersøgelsen er foretaget af Socialforskningsinstituttet (SFI-Survey) i perioden fra ultimo november til ultimo december Kombinationsfiler Hovedundersøgelsen og suppleringsundersøgelserne er afslutningsvis koblet sammen i kombinationsfil 1, der omfatter alle de variable, der er stillet i mindst to af de tre undersøgelser. Denne fil er sammen med kombinationsfil 2 (der har færre variable) standardfil til analyse af sociale variationer. Til vælgervandringer bør benyttes kombinationsfil 2 pga. en fejl i hovedundersøgelsens spørgsmål om partivalg Kombinationsfil 1 omfatter i alt 4192 respondenter. 12

13 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 I kombinationsfil 2 indgår ovenstående kombinationsfil 1 SFI-undersøgelsen således, at datasættet omfatter i alt 7023 respondenter. I denne fil er alle SFI-undersøgelsens variable medtaget, og det er således muligt at uddrage SFI-undersøgelsen isoleret fra kombinationsfil 2 (se endvidere afsnit 3.2). En nærmere introduktion til kombinationsfilerne, hvor bl.a. de fælles variable fremgår, gives i afsnit 3. For de variable, der er fuldt kompatible, er kombinationsfil 2 den korrekte at bruge til analyse af sociale baggrundsvariable. Ellers bruges kombinationsfil 1, der har flere var. For vælgervandringer bør kombinationsfil 2 benyttes - evt. checket med exit poll (se nedenfor). Der er beregnet demografiske vægte og partivægte med og uden demografisk vejning. Som standard anbefales det alene at bruge partivægte. Ved analyse af vælgervandringer bør beregnes særskilte vægte (ikke standard i datasættet). 1.5 Supplerende materiale Foruden de allerede nævnte og i denne tekniske rapport behandlede datasæt, er følgende datasæt inddraget i valgundersøgelsen: Exit Poll. Gallup har stillet en omfattende exit poll til rådighed. Omfatter kun køn og alder samt partivalg 1998 og Meget velegnet til vælgervandringer. Førvalgsundersøgelser Mandag Morgen og AC Nielsen AIM A/S har stillet to førvalgsundersøgelser til rådighed, foretaget i hhv. 1. og 2. uge i November Omfatter bl.a. politisk dagsorden (vigtigste problem), kompetencespørgsmål, samt en længere serie af holdningsspørgsmål, de fleste fra valgundersøgelserne. Hertil standard demografiske og politiske kriterier. Belyser holdningsændringer og dagsordensskift under valgkampen. Begge omfatter ca. 600 svarpersoner. AIM Telebus interviews, indsamlet ved telefoninterviews januar-august Giver mulighed for at gå ned på meget små grupper, for at beskrive de enkelte partiers vælgergrundlag meget detaljeret, og for at checke resultater fra de øvrige undersøgelser. 13

14 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Variabel-indeks for hovedundersøgelsen Variabel V1A V1D V2 V3A-F V4 V5X V6 V7 V8 V9 V10 V11 V12 V13 V14 V15 V16-V23 V24-V31 V32 V33 V34 V35 V36 V37-V50 V37 V38 V39 V40 V41 V42 V43 V44 V45 V46 V47 V48 V49 V50 V51-V56 Spørgsmål Vi har jo lige haft folketingsvalg, og derfor vil jeg gerne spørge Dem, hvilke problemer De mener, er de vigtigste, som politikerne skulle tage sig af i dag? Kan de nævne flere vigtige problemer? Og når De tænker på dette problem/det vigtigste af disse problemer, hvor god synes De så regeringen har været til at løse dette problem i de sidste 3-4 år? Har De i de sidste tre uger op til valget snakket om politik med nogen i Deres nærmeste familie, med nogle af Deres venner eller med nogle af Deres kolleger? Vil De sige, De er meget interesseret i politik, noget interesseret, kun lidt eller slet ikke interesseret i politik? Stemte De ved folketingsvalget 20. november? Hvis ja: På hvilket parti? Hvornår besluttede De at stemme som De gjorde? Vil De sige, at De stemte på dette parti med begejstring, med tilfredshed, med blandede følelser eller følte De nærmest, De måtte vælge det mindst onde? Hvad var den vigtigste grund til, at De stemte, som De gjorde? Tænkte De på, at stemme på et andet parti? Hvis ja: På hvilket parti?? Tænkte De på at stemme? Hvis ja: På hvilket parti? Stemte De ved kommunalvalget? Hvis ja: På hvilket parti eller liste? Hvad betød mest for dit valg af parti eller liste ved kommunalvalget? De stemte på et andet parti eller en anden liste ved Kommunalvalget end ved Folketingsvalget, hvad var den vigtigste grund? Stemte De ved amtsrådsvalget? Hvis ja: På hvilket parti eller liste? Stemte De ved det forrige folketingsvalg i marts 1998? Hvis ja: På hvilket parti? Så vil jeg gerne høre, hvad De mener om De enkelte politiske partier. Efter at jeg har læst navnet op på det pågældende parti, vil jeg gerne bede Dem placere partiet på denne skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at De synes meget dårligt om partiet, og 10 betyder, at De synes virkelig godt om partiet. Og nu, hvis vi bruger den samme skala, vil jeg gerne spørge, hvor godt eller dårligt De synes om nogle af vore politiske ledere. Mange betragter sig som tilhængere af et bestemt parti. Der findes også mange, der ikke føler sig som tilhængere af noget specielt parti. Betragter De Dem selv som f.eks. socialdemokrat, konservativ, radikal, venstremand, SF er eller noget andet, eller føler De Dem ikke som tilhænger af et bestemt parti? Hvilket parti er der tale om? Nogle er stærkt overbeviste tilhængere af deres parti, mens andre ikke er så overbeviste. Betragter De Dem selv som stærkt overbevist tilhænger eller ikke stærkt overbevist? Er der alligevel et parti, som De synes De står nærmere end andre partier? - Hvis ja: Hvilket parti? Er De, eller har De tidligere været medlem af et politisk parti? Jeg vil nu læse en række problemer op for Dem, og jeg vil gerne høre, hvem De mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? Til at løse landets økonomiske problemer i almindelighed? Til at bekæmpe arbejdsløsheden? Til at varetage Danmarks interesser i EU? Til at sikre miljøet? Til at sikre lov og orden? Til at sikre borgernes medbestemmelse i samfundet? Til at sikre den rette balance mellem skattetryk og social tryghed? Til at sikre en fornuftig flygtninge-/indvandrerpolitik? Til at tilgodese børnefamiliernes behov? Til at sikre tilfredsstillende forhold for ældre? Til at sikre et velfungerende sundhedsvæsen? Til at sikre en god undervisning i folkeskolen? Til at repræsentere Danmark i internationalt samarbejde? - Og hvilken regering tror De, ville give Dem selv flest penge til rådighed? Jeg vil nu læse nogle politiske påstande op, som De kan opfatte som en slags diskussion mellem to personer, A og B. Vi beder Dem sige, om De er mest enig med A eller mest enig med 14

15 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 B. Selv om De evt. ikke er helt enig med nogen af parterne, vil jeg alligevel bede Dem svare, hvilken påstand, der kommer nærmest deres eget synspunkt. V51 Først har vi et spørgsmål om samfundets sociale udgifter. A siger: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet. B siger: De sociale reformer, som er gennemført i vores land, bør opretholdes i mindst samme omfang som nu. V52 Så har vi et spørgsmål om levestandard og indtægtsforhold. A siger: Forskellene i indtægter og levestandard er stadig for store i vores land. Derfor burde folk med mindre indtægter få en hurtigere forbedring af levestandarden end dem med højere indtægt. B siger: Indtægtsudjævningen er gået tilstrækkeligt langt. De indtægtsforskelle som endnu findes, bør stort set bibeholdes. V53 Næste spørgsmål drejer sig om statens kontrol over erhvervslivet. A siger: Forretnings- og industrifolk bør i større grad have lov til at bestemme over deres egne forretninger. B siger: Staten bør kontrollere og samordne erhvervslivet. Den statslige kontrol bør i hvert fald ikke være mindre end den er i dagens Danmark. V54 Det diskuteres også, om der bør indføres mere brugerbetaling i den offentlige sektor. A siger: Der bør i langt større grad end nu indføres brugerbetaling i den offentlige sektor. B siger: Bortset fra enkelte, ubetydelige områder bør der ikke indføres mere brugerbetaling. V55 Det diskuteres også, hvordan Danmark skal forholde sig i konflikter i andre lande eller internationale konflikter, der ikke direkte berører os selv. A siger: Danmark bør så vidt som muligt lade være med at blande sig i sådanne konflikter, der ikke berører os selv. B siger: Danmark bør så vidt som muligt give sine synspunkter til kende og søge at påvirke udviklingen. V56 Man diskuterer også valgfrihed mellem offentlige hospitaler og privathospitaler. A siger: Pengene bør følge patienten, så patienterne selv kan vælge, om de vil have behandlingen udført på et offentligt hospital eller et privat hospital (f.eks. hvis de står på venteliste). B siger: Hvis vi begynder at give mulighed for at vælge behandling på privathospitaler, bliver det alt for dyrt for samfundet og kan betyde en forringelse af det offentlige sygehusvæsen. V57 Man har i de sidste 25 år haft, hvad man kunne kalde to hovedstrategier til at skabe flere arbejdspladser, nemlig følgende (kort 4): 1. Velfærdsstrategien : Vi bør udbygge velfærdsstaten med flere offentligt ansatte til ældrepleje, sundhedsvæsen og andre udækkede behov. 2. Eksportstrategien : Vi bør satse på industri og eksport via en stærk konkurrenceevne samt på de servicejobs i erhvervene, dette fører med sig. Bredt sagt, hvilken strategi mener De så, er den bedste? V58 Hvordan er Deres egen og Deres families økonomiske situation i dag sammenlignet med for 3-4 år siden? V59 Hvordan synes De den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for 3-4 år siden? V60-V69 Hvor godt mener De, at Nyrup-regeringen har håndteret de følgende områder i de sidste 3-4 år? V60 Økonomien? V61 Beskæftigelsen? V62 Velfærden? V63 Skatterne? V64 Kriminaliteten? V65 Miljøet? V66 Kvaliteten af den offentlige service? V67 Den sociale ulighed? V68 Flygtninge- og indvandrerpolitikken? V69 Og tilsvarende vil vi gerne høre Deres vurdering af Regeringens arbejde generelt de sidste 3-4 år? V70-V71 Her er et spørgsmål om, hvilke målsætninger der er vigtigst for vores samfund. Her er et kort med fire mål - Hvilket mål synes De, er det vigtigste? Og hvilket mål synes De, er det næstvigtigste? V72-V88 Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De 15

16 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? V72 Forsvaret? V73 Sundhedsvæsnet? V74 Uddannelse? V75 Folkepensionen? V76 Miljøproblemer? V77 Kulturelle formål? V78 Børnehaver og vuggestuer? V79 Politiet? V80 Arbejdsløshedsunderstøttelse til den enkelte? V81 Bistandshjælp til den enkelte? V82 Broer og motorveje? V83 Ulandsbistand? V84 Flygtninge og indvandrere? V85 Barselsorlov? V86 Hjemmehjælp? V87 Kollektiv transport? V88 Boligsikring og boligydelse? V89-V94 Så vil jeg gerne høre, hvor godt De synes, at den offentlige service fungerer på en række områder. V89 Bibliotekerne? V90 Sygehusene? V91 Folkeskolen V92 Børnehaver og vuggestuer? V93 Hjemmehjælpen? V94 Aktiveringssystemet for ledige? V95-V99 Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville De da foretrække? V95 A. Lavere skatter, eller B. Forbedring af den offentlige service V96 A. Lavere skatter, eller B. Afdrag på statsgælden V97 A. Sænkning af indkomstskatten, eller B. Sænkning af ejendomsværdiskatten V98 A. Sænkning af indkomstskatten, eller B. Sænkning af moms og afgifter V99 A. Sænkning af indkomstskatten for de laveste indkomster, eller B. Sænkning af indkomstskatten for alle indkomster V100 Den tidligere regering gennemførte en række stramninger af flygtninge-/indvandrerpolitikken. Mener De, at disse stramninger var passende, gik for vidt, eller var de ikke vidtgående nok? V101-V136 Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. V101 Ejendomsværdiskatten bør sænkes. V102 Høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag. V103 I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til skattelettelser. V104 I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til lønstigninger. V105 Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart. V106 Den økonomiske vækst bør sikres gennem en udbygning af industrien, også selv om det kommer i strid med miljøinteresser. V107 Indsatsen for at forbedre miljøet må ikke gå så vidt, at den skader erhvervslivet. V108 Mange af de arbejdsløse ønsker reelt ikke at påtage sig et arbejde. V109 De muslimske lande udgør på længere sigt en farlig trussel mod Danmarks sikkerhed. V110 Voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag. V111 Mange offentlige aktiviteter kunne udføres både bedre og billigere, hvis de blev overladt til private. V112 Flygtninge og indvandrere bør have samme ret til social bistand som danskere, også selv om de ikke er danske statsborgere. V113 Overførselsindkomsterne er ved at vokse os over hovedet. V114 På længere sigt er der ikke råd til at opretholde velfærdsstaten, som vi kender den i dag V115 I politik bør man stræbe efter at skaffe alle de samme økonomiske vilkår, uanset uddannelse og beskæftigelse. V116 Jeg føler mig lige så meget som europæer, som jeg føler mig som dansker. 16

17 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 V117 V118 V119 V120 V121 V122 V123 V124 V125 V126 V127 V128 V129 V130 V131 V132 V133 V134 V135 V136 V137 V138-V153 V138 V139 V140 V141 V142 V143 V144 V145 V146 V147 V148 V149 V150 V151 V152 V153 V154 V155 V156 V157 V158 V159-V161 V162-V164 Der kan stadig spares masser af penge på at effektivisere den offentlige sektor, uden at det går ud over servicen til borgerne. Børnechecken til børnefamilierne bør afskaffes for folk med gode indtægter. Der er for mange, der får sociale ydelser, uden at de trænger til det. Staten har for lidt kontrol med de private investeringer. Ejendomsværdiskatten for boligejere bør sættes i vejret, så indkomstskatten kan sættes ned. De grønne afgifter på benzin bør sættes i vejret. Gennemgående stoler jeg mere på danskere end på folk fra andre lande. Gennemgående er jeg ganske optimistisk med hensyn til, hvordan det vil gå med Danmark og danskerne i fremtiden. Nu om dage gør skolerne for lidt ud af at lære børnene fædrelandskærlighed. Danmark bør arbejde for en bedre fordeling af jordens ressourcer, også selvom det betyder, at vi i lande som Danmark må gå ned i levestandard. Vi bør være parate til at sende danske soldater i krig, hvis det er nødvendigt for at beskytte menneskerettigheder i andre lande. Verdenssituationen ser mere truende ud, end den gjorde for 2-3 år siden. Der er betydelig risiko for, at Danmark bliver udsat for et større terrorangreb inden for den næste 2-3 år. Det var rigtigt at ændre på efterlønsordningen. Islam udgør en alvorlig trussel mod dansk kultur. Hvis man ikke passer på, vil andre udnytte én. Der er få mennesker, som man kan stole fuldt og helt på. Hvis man ser sig om i verden, kan man se, at religioner fører mere konflikt med sig end fred. Integrationen af indvandrere og flygtninge løser sig selv, hvis de får arbejde. Indvandreres ret til familiesammenføring bør begrænses kraftigt. Synes De, man kan stole på de fleste mennesker, eller synes De ikke, man kan være forsigtig nok i omgangen med andre mennesker? Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Politikerne tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener. Politikerne i min kommune tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener. Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet. Man kan i almindelighed stole på, at kommunalpolitikerne i min kommune træffer de rigtige beslutninger for kommunen. Det ville være meget fornuftigt at lade en stærk mand gribe magten i en økonomisk krisesituation. I virkeligheden er der næsten ingen forskel på, hvad de store partier mener, uenigheden skyldes mest taktik. Undertiden er politik så indviklet, at folk som jeg ikke rigtig kan forstå, hvad der foregår. Gennemgående synes jeg egentlig ikke, det er så svært at tage stilling til politiske spørgsmål. Politikerne er for ødsle med skatteborgernes penge Jeg ved så lidt om EU, at jeg næsten har opgivet at følge med i, hvad der foregår. Når politikerne diskuterer den økonomiske politik, forstår jeg kun en brøkdel af, hvad de snakker om. Der bør gennemføres en omfattende økonomisk udligning inden for EU, så de rige lande betaler til at trække de fattige med op. Danmark bør tilslutte sig, at der føres en fælles flygtningepolitik for EU. EU bør spille en storpolitisk og militær rolle, der svarer til EU-landenes økonomiske betydning. EU bør med tiden udvides med nogle af de østeuropæiske lande. Bekæmpelse af arbejdsløsheden bør sættes øverst på EU s dagsorden. Hvor stor tillid har De til danske politikere i almindelighed? Hvordan er Deres generelle holdning til EU Stemte De ja eller nej ved den sidste folkeafstemning om den fælles mønt Euroen? Hvad ville De stemme, hvis der var folkeafstemning om Euroen i morgen? På denne liste har vi nedskrevet 4 opfattelser af EU-samarbejdet. Vil de sige, at De generelt har tilstrækkelig viden til at kunne tage stilling til det, der foregår, eller vil De sige, at De ikke ved nok, når det gælder Det, der sker i kommunalpolitik i Deres kommune? Det, der sker i Folketinget? Det, der foregår i EU? Hvor let eller svært synes De, at det er for Dem, at Følge med i, hvad der sker i kommunalpolitikken i Deres kommune? Følge med i, hvad der sker i Folketinget? Følge med i, 17

18 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 V165-V168 V165 V166 V167 V168 V169 V170-V178 V179-V187 V188-V196 V197-V205 V206-V214 V215-V223 V224-V227 V224 V225 V226 V227 V228 V229 V230 V231 V232 V233 V234 hvad der sker i EU? Det er jo forskelligt, hvilke politiske problemer folk interesserer sig for. Jeg nævner nu nogle forskellige politiske spørgsmål, og jeg vil bede Dem for hver af disse sige, om De er meget, noget, kun lidt eller slet ikke interesseret Kommunalpolitiske spørgsmål? Dansk indenrigspolitik? Politikken i EU, forholdet mellem Danmark og EU? Andre udenrigspolitiske spørgsmål? Der er stor forskel på, hvad folk er mest optaget af i politik. Nogle er mest optaget af de brede samfundsspørgsmål. Andre er mest optaget af de nære ting, der påvirker deres egen hverdag. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala I politik taler man ofte om venstre og højre. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala? Og hvor vil De placere de enkelte partier? Partierne er blandt andet uenige om, hvor mange flygtninge vi kan tage imod. Nogle mener, vi tager imod alt for mange. Andre siger, vi sagtens kan tage mod flere flygtninge. Her er en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at vi skal tage imod langt færre flygtninge end nu, 2 står for lidt færre flygtninge, 3 står for det samme antal som nu, 4 står for lidt flere flygtninge og 5 står for, at vi skal tage imod mange flere flygtninge, end vi gør nu. Hvor omtrent vil De placere [de enkelte partier]? Partierne er også uenige om, hvor stor den offentlige sektor bør være. Nogle partier siger, at vi skal skære ned på de offentlige indtægter og udgifter, andre siger, at vi må regne med stigende offentlige udgifter og indtægter i fremtiden. Her er igen en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at der skal skæres ned på de offentlige indtægter og udgifter, 2 står for, at der skal skæres lidt ned, 3 står for, at de offentlige indtægter og udgifter er passende, som de er nu, 4 står for, at de må stige lidt og 5 står for, at de må sættes kraftigt i vejret. Hvor omtrent vil De placere [de enkelte partier]? Man taler undertiden om en grøn dimension, hvor nogle partier markerer sig ved at lægge overordentlig stor vægt på miljøhensyn, mens andre siger, at miljøhensynene efterhånden er ved at tage overhånd. På denne skala står 1 for den mindst grønne politik, mens 5 står for den mest grønne. Hvor omtrent vil De placere [de enkelte partier]? Nogle partier går ind for at opretholde lov og orden med strengere straffe. Andre partier taler i stedet om at forebygge kriminaliteten og om at behandle forbrydere humant. På denne skala står 1 for dem, der går mest ind for lov og orden, og 5 står for dem, der går mest ind for forebyggelse og human behandling af forbrydere. Hvor omtrent vil De placere [de enkelte partier]? Så kommer det sidste spørgsmål af denne type. Her står tallene på skalaen for vores forhold til EU. 1 står for partier, der vil have os ud af EU, 5 står for dem, der ønsker den hurtigst mulige udbygning af EU. Hvor omtrent vil De placere [de enkelte partier]? Her er en liste med ting som folk kan gøre i forbindelse med valg. Hvilke af disse ting, om nogle, gjorde De i forbindelse med folketingsvalget i år? Talte De med andre for at overtale dem til at stemme på et bestemt parti? Hvor ofte gjorde De dette? Viste De under valgkampen Deres støtte til et bestemt parti ved f.eks. at deltage i et møde, hænge plakater op eller på anden måde? Hvor ofte gjorde De dette? Blev De under valgkampen kontaktet af en kandidat eller nogen person fra et politisk parti, som ville overbevise Dem om at stemme på dem? Alt taget i betragtning, er De så meget tilfreds, tilfreds, utilfreds eller meget utilfreds med den måde demokratiet fungerer på i Danmark i det hele taget? Nogle mener, at det gør en stor forskel, hvem der har regeringsmagten. Andre siger, at det ikke betyder noget, hvem der har regeringsmagten. Hvis vi bruger skalaen på kortet her, hvor vil De så placere Deres egen opfattelse? Nogle mener, at uanset hvem folk stemmer på, har det ikke nogen betydning for, hvad der sker i samfundet. Andre mener, at hvem folk stemmer på, godt kan have en betydning for, hvad der sker. Hvis vi bruger skalaen på kortet her, hvor vil De så placere Deres egen opfattelse? Hvor meget er De enig eller uenig i følgende udsagn: Demokrati giver muligvis problemer, men det er bedre end en hvilken som helst anden form for statsstyre. Når man tænker på, hvordan valg i Danmark fungerer i praksis, hvor godt synes De så, at de sikrer, at folketingsmedlemmernes synspunkter nøjagtig afspejler vælgernes synspunkter? Vil De mene, at nogen af partierne i Danmark repræsenterer Deres synspunkter forholdsvis 18

19 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 godt? V235 Hvilket parti repræsenterer Deres synspunkter bedst? V236 Uanset hvordan De ser på partierne, vil De så sige, at der er enkelte partiledere, der repræsenterer Deres synspunkter nogenlunde godt? V237 Hvilken partileder repræsenterer Deres synspunkter bedst? V238-V240 Har De i løbet af ca. de sidste 5 år gjort nogen af de følgende ting for at udtrykke Deres synspunkter om noget regeringen burde eller ikke burde gøre? V238 Kontaktet en politiker eller en repræsentant for myndighederne enten personligt, skriftligt eller på anden måde? V239 Deltaget i en protest eller en demonstration? V240 Arbejdet sammen med mennesker, som var optaget af den samme sag som Dem selv? V241 Hvor megen respekt mener De, at der er for den individuelle frihed og menneskerettigheder i dagens Danmark? V242 Hvor udbredt tror De korruption som f.eks. bestikkelse er iblandt politikere i Danmark? V243 Hvis De ser bort fra bryllupper, begravelser, barnedåb eller konfirmationer, cirka hvor ofte går De så til gudstjeneste? V244 Boede De sammen med deres mor og far, da De var i 15 års alderen? V245 Hvilken stilling havde Deres far, da De var i 15 års alderen? V246 Var han privat eller offentligt ansat? V247 Hvilken skoleuddannelse havde Deres far? V248 Hvilket parti stemte Deres far typisk på, da De var i konfirmationsalderen? V249 Hvilken stilling havde Deres mor, da De var i 15 års alderen? V250 Var hun privat eller offentligt ansat? V251 Hvilken skoleuddannelse havde Deres mor? V252 Hvilket parti stemte Deres mor typisk på, da De var i konfirmationsalderen? V253 Notér køn V254 Hvilket år er De født? V255 Må jeg spørge om Deres civilstand? V256 Hvad er Deres årsindkomst brutto dvs. før skat? V257 Hvad er husstandens samlede årsindkomst brutto dvs. før skat? V258 Boligens ejerforhold? V259 Antal personer i husstanden på 18 år og derover? V260A-D Hjemmeboende børn af husstanden? V261 Hvad er Deres postnummer? V262 Urbanisering? Hvilken type by bor De i? V263 Hvad er Deres skoleuddannelse? V264 Hvilken uddannelse har De udover skoleuddannelsen? V265 V266 Er De medlem af en fagforening? Hvilken? V267 Hvad er Deres erhverv? V268 Er De privat ansat, offentlig ansat eller selvstændig? V269 Er De for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget? V270 Antal timer ugentligt på deltid V271 V272 Hvad er Deres stilling og branche helt nøjagtigt? V273 V274 Hvad er Deres ægtefælles stilling og branche helt nøjagtigt? V275 V276 Hvad er Deres tidligere stilling og branche helt nøjagtigt V277 Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var folketingsvalg i morgen? V278 Må vi eventuelt på et senere tidspunkt have lov at kontakte Dem igen? Alderitv Respondentens alder, rekodet i tiårs-intervaller. Socio Socioøkonomisk gruppering udfra Danmarks Statistiks standard (SOCIO) Klasudv Udvidet klassisk socioøkonomisk gruppering Klassimp Simpel klassisk socioøkonomisk gruppering Fag_ho Fagforeningsmedlemsskab inddelt i hovedorganisationer Amt Respondentens hjemamt (kommunekoder rekodet til amter) 19

20 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 2 Bortfald og repræsentativitet i hovedundersøgelsen 2.1 Indledning Den ret lave gennemførelsesgrad på 58,7% i valgundersøgelsen 2001, og herunder faren for en selvselektionseffekt i kraft af de mange nægtere, stiller naturligvis spørgsmålstegn ved datamaterialets repræsentativitet. Derfor er der gennemført en udvidet analyse af repræsentativiteten i nærværende undersøgelse. Der er en lidt kedelig dansk tradition for, at repræsentativitetsanalyser gennemføres ret mekanisk ved at sammenholde fordelingen i stikprøven og populationen på en række demografiske variable, hvor populationsfordelingen er kendt: Køn, alder, geografi mv. Sådanne analyser er dog af begrænset værdi, og kan endda være vildledende. Det afgørende spørgsmål er, hvordan repræsentativitetsproblemer kan påvirke undersøgelsens resultater (Goul Andersen, 1980). Selv om man f.eks. forestillede sig, at man i denne undersøgelse havde glemt at interviewe alle årige, er det ikke sikkert, at det ville have påvirket resultaterne stort. Det ville have påvirket partifordelingen en anelse (fordi de årige stemmer lidt, men ikke meget, forskelligt fra befolkningsgennemsnittet). Det ville have påvirket tallene for vælgernes stabilitet (fordi de årige vandrer lidt mere end gennemsnittet). Og det ville have påvirket nogle, men ikke særlig mange, politiske holdninger (fordi aldersgruppen skiller sig holdningsmæssigt ud på nogle få, men ikke særlig mange, områder). Så vidt effekten på marginalfordelingerne. Når vi kommer til sammenhænge, er effekten normalt endnu mindre. Hvis mænd f.eks. er mere EU-venlige end kvinder, så er det kun i tilfælde af, at denne kønsforskel er radikalt anderledes blandt årige, at vi risikerer at få et fortegnet billede af kønsforskellen i EU-holdninger. Hvis højtuddannede har et mere positivt syn på indvandrere, så skal der helt utænkelige ændringer til i mønstrene blandt årige, for at undersøgelsen kunne tegne et misvisende billede af sammenhængen, osv. Omvendt kan der principielt være graverende over- eller underrepræsentation af politisk interesserede eller af bestemte politiske retninger, selv om de demografiske faktorer viser høj repræsentativitet. Kort sagt: repræsentativiteten på de demografiske variable er ofte uden den store betydning for resultaterne, mens andre faktorer tættere på den afhængige variabel kan være yderst vigtige. Demografien er stort set kun interessant i de tilfælde, hvor der er en markant sammenhæng mellem demografiske variable og de centrale undersøgelsesvariable 20

21 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 (altså de afhængige variable; her politiske adfærdsvariable). Og selv da vil der fortrinsvis være effekt på marginalfordelingerne, mindst på variabelsammenhænge. Det sidste forudsætter nemlig ikke blot, at der er sammenhæng mellem baggrundsvariable og undersøgelsesvariable, men også at der er interaktionseffekter, altså at sammenhængen er ikke-additiv og det forudsætter endda, at disse interaktionseffekter er ganske stærke. Effekter som de ovennævnte er gennemgående ret svage, når det gælder køn, alder og bopæl - med enkelte signifikante undtagelser, navnlig på køn. Men ellers er det mest interessante, når det gælder social repræsentativitet, i væsentligt højere grad uddannelse, social klasse og undertiden placering på arbejdsmarkedet. Specielt kan der være en tendens til underrepræsentation af ressourcesvage, og i nogle typer af undersøgelser kan denne endda være tiltagende over tid (se Goul Andersen 1988 for en analyse af, hvad det i 1970'erne betød for Danmarks Statistiks opgørelser af befolkningens stillingsfordeling). Og denne skævhed opfanges normalt ikke af de demografiske variable. Sociale og uddannelsesmæssig repræsentativitet er ofte svær at måle, fordi men enten ikke har en ordentlig universliste (opgørelse af populationen), fordi reliabiliteten i målingen i interviewundersøgelser er for ringe, eller fordi klassifikationskriterierne er forskellige. Som supplement kan man kontrollere (og i nødstilfælde veje) på fagforeningsmedlemskab (Goul Andersen, 1988). Sat på spidsen er undersøgelser af repræsentativitet på de demografiske variable derfor mest af symbolsk betydning. Er opnåelsen rimeligt høj, og er repræsentativiteten på de demografiske variable god, så er det et tegn på, at andre forhold også er i orden. Er opnåelsen lav og den demografiske repræsentativitet tvivlsom, mindsker det omvendt tilliden til dataindsamlingen mere generelt. Men den demografiske repræsentativitet siger sjældent noget om repræsentativiteten på de vigtige variable, og en vejning efter demografi nytter heller ikke meget. Omvendt kan selv et beskedent bortfald på de afhængige variable som nævnt give betydelige problemer. For eksempel kan man i undersøgelser af politisk deltagelse komme ud for, at folk med lav politisk interesse siger fra, når de hører om emnet (selvselektion). Folk synes ikke, de har en grund til at medvirke i undersøgelsen, for de deltager jo ikke i politik. De kan evt. også føle det pinligt at indrømme, hvor lidt de deltager, for der er trods alt en norm om, at man bør være aktiv. Eller de kan føle det belastende at skulle svare på masser af holdningsspørgsmål, 21

22 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 der vedrører ting, de ikke har den fjerneste holdning til, fordi det ganske enkelt ikke interesserer dem. Omvendt er de mest politisk engagerede utilbøjelige til at sige nej. De elsker at have holdninger til alt mellem himmel og jord - og de elsker at give dem til kende. Der kan på den måde opstå et element af selvselektion i udvælgelsen. Det har normalt ikke været noget større problem i danske valgundersøgelser - derimod er det forekommet i undersøgelser af politisk deltagelse, hvor det i øvrigt kan spille sammen med "over-claiming": Folk siger, at de deltager mere, end de gør, fordi de føler, de burde deltage. Stærkest gør det sig gældende ved valgdeltagelse, hvor der typisk kun er halvt så mange sofavælgere, som der burde være. Omvendt er der som regel alt for mange partimedlemmer - partiernes "krise" indebærer ikke, det er blevet "flovt" at erklære sig som medlem; heri ligger stadig en positiv prestige. Det skal endnu en gang understreges, at det største problem vedrører marginalfordelingerne, mens problemet er mindre, når det drejer sig om sammenhænge mellem variable; hvad det sidste angår, er hovedproblemet, at holdningskonsistensen kan overdrives en anelse, hvis der er en selvselektion af politisk interesserede. Men der skal meget til at forrykke billedet afgørende. På de fleste andre områder, hvor vi analyserer sammenhænge, er problemet næppe stort. Og da det sidste normalt er hovedinteressen i valgundersøgelserne, er der ikke tradition for at lave omfattende bortfaldsanalyser. Derimod vejer man normalt på variablen partivalg, således at partifordelingen blandt de adspurgte kommer til at svare til partifordelingen ved valget. Men kun i de analyser, hvor partivalg er den afhængige variabel, ellers ikke. Hovedårsagen er, at det letter sammenligninger over tid: Over- og underrepræsentation for de enkelte partier går en del op og ned, og tidsserier ville blive helt skæve, hvis der ikke blev foretaget en vejning. Man kontrollerer dog en række resultater med uvejede data for at være sikker på, at resultaterne ikke skyldes utilsigtede effekter af vejningen. Det leder kort fortalt frem til, at bortfaldsanalysen må opdeles i to: En generel del, svarende til den, der normalt laves (jf. afsnit 2.2), samt en specifik del, der relaterer sig til undersøgelsens emne (jf. afsnit 2.3). Det er den sidste del, man normalt ikke laver. Men det er den, der er afgørende, og som også bør være det underliggende perspektiv i den generelle bortfaldsanalyse. 22

23 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Generel bortfaldsanalyse: Demografisk repræsentativitet I det følgende afsnit præsenteres en demografisk repræsentativitetsanalyse, idet der redegøres nærmere for henholdsvis kønsfordeling og aldersfordeling i hovedundersøgelsen. Tabel 2.1 Kønsfordeling. Stikprøvepopulation i Valgundersøgelserne 1994, 1998 og 2001 i forhold til den samlede befolkning Pct. af population. Valgundersøgelse 1994 Valgundersøgelse 1998 Valgundersøgelse 2001 Samlede befolkning pr. 1 jan 2002 (18+) Andel af mænd 50,3 54,0 52,4 48,9 Andel af kvinder 49,7 46,0 47,6 51,1 I alt Overordnet set adskiller stikprøven sig markant fra den samlede befolkning i kraft af, at der findes en overvægt af mandlige respondenter, som er statistisk signifikant (p = 0,002). Afvigelsen fra kønsfordelingen i den samlede vælgerbefolkning er således på 3,5 procentpoint, i mændenes favør, hvilket betyder, at der i modsætning til vælgerbefolkningens overvægt af kvinder findes en overvægt af mænd i stikprøven. Dette er usædvanligt, da man i de fleste undersøgelser ser en overrepræsentation af kvinder i stikprøven. Den usædvanlige kønsfordeling var imidlertid også til stede i de to forrige valgundersøgelser, dog mindre udtalt i 1994 og mere markant i Næste led er en sammenligning af aldersfordelingen i hovedundersøgelsen i forhold til vælgerbefolkningen. Tabel 2.1 viser fordelingen efter alder og køn i henholdsvis hovedundersøgelsen og for hele befolkningen. Tabel 2.2 Svarfordelingen efter alder og køn. Respondenter og hele befolkningen i pct. Svarpersoner i Valgundersøgelsen 2001 (i %) Hele befolkning pr (i %) Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt år 9,2 8,5 8,7 10,5 9,8 10, år 7,5 7,7 7,6 9,3 8,7 9, år 20,4 21,5 20,9 20,3 18,7 19, år 18,5 18,9 18,7 18,5 17,2 17, år 17,5 19,8 18,6 18,6 17,5 18, år 14,4 12,7 13,6 11,8 12,0 11,9 70+ år 12,3 11,0 11,7 11,1 16,1 13,6 I alt % I alt Antal Note: I datamaterialet indgår 7 respondenter, der ikke var stemmeberettiget ved valget. Disse er medregnet som 18-årige i denne tabel. Kilde: Danmarks statistik hjemmeside/statistikbanken ( Folketal pr. 1. januar efter område, civilstand, alder og køn ( ). 23

24 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Som det fremgår, er der en vis underrepræsentation af de unge op til 29 år, samt af den ældste kategori over 70 år. I disse aldersgrupper er underrepræsentationen så stor, at de er statistik signifikante (p i alle tilfælde under 0,02). 3 Samtidig er de fire mellemste aldersgrupper tilsvarende overrepræsenteret, hvoraf det dog kun er årige, der er signifikant overrepræsenterede (p = 0,024). Alle udsving ligger i intervallet 0,7 1,9 procentpoint. Det er desuden værd at notere sig, at overrrepræsentationen af årige svarer til underrepræsentationen af ældre over 70 år, dvs. i den udstrækning, de to grupper udviser ensartede træk i politisk adfærd, neutraliserer afvigelserne hinanden. En opdeling på køn viser signifikant overrepræsentation for årige mænd (p = 0,016) og underrepræsentation for årige (p = 0,029). For kvinder er de årige overrepræsenterede (p = 0,036), mens kvinder over 70 er stærkt underrepræsenterede (p < 0,001). Hvis demografiske faktorer anvendes som udtryk for stikprøvens pålidelighed, er der på baggrund af ovenstående diskussion særligt to problematiske aspekter, der må holdes for øje. Det drejer sig om underrepræsentationen af unge under 29 år (og her især mænd mellem 25 og 29 år) og den tilsvarende underrepræsentation af ældre over 70 år (specielt kvinder over 70 år, hvor underrepræsentationen er meget markant). Normalt vil disse skævheder ikke have større betydning for resultaterne. Men det kan undertiden være relevant at anvende en demografisk vejning af data, hvilket kan gøres ved at vægte stikprøven med de to sidste variable i datasættet (variabel demovt ). Disse demografiske vægte er beregnet af Gallup. 2.3 Politisk interesse For politisk interesse foreligger der selvsagt ikke nogen universliste, som stikprøven kan holdes op imod. Dels kendes den sande fordeling ikke, dels varierer den over tid. F.eks. er den politiske interesse typisk noget højere i forbindelse med valg. For at vurdere, om der foreligger en bias i retning af overrepræsentation af politisk interesserede i datamaterialet, skal vi sammenligne med politisk interesse i valgundersøgelserne i 1994, 1998 og Det vigtigste er dog sammenligning med et spørgsmål om politisk interesse i et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, som blev interviewet stort set samtidig med valgundersøgelsen, men i forbindelse med Gallups normale omnibusundersøgelse, som ikke omhandlede politiske 3 p-værdierne henviser til T-tests for uafhængighed mellem de opnåede middelværdier og den faktiske fordeling i 24

25 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 emner. Det medfører, at der bør være en forskel mellem niveauet for politiske interesse i disse to undersøgelser, hvis undersøgelsesemnet i sig selv resulterer i en vis selvselektion til fordel for de politisk interesserede. Tabel 2.3 Politisk interesse. Stikprøven i valgundersøgelsen 2001 sammenlignet med valgundersøgelserne 1994 og 1998 samt Gallup-omnibusundersøgelse primo Andele i pct. 1994* 1998* Omnibus** valgundersøgelse Meget interesseret 19,8 23,8 21,9 19 Noget interesseret 43,5 49,1 47,8 47 Kun lidt interesseret 31,6 24,0 27,2 30 Slet ikke interesseret 5,1 3,1 3,1 4 I alt 100,0 100,0 100,0 100 * Tallene stammer fra Goul Andersen et. al., Valgundersøgelsen 1998, Teknisk Rapport. ** Tallene stammer fra internt arbejdspapir af Mogens Storgaard Jakobsen, Gallup A/S, marts 2002, afrundede pct. Note: Kategorien ved ikke er ej medtaget. Dette ændrer dog ikke ved tallene, da kun to respondenter falder i denne. Af tabel 2.3 fremgår det, at der formentlig er en lille overrepræsentation af politisk interesserede i valgundersøgelsen 2001, sammenlignet med omnibus-undersøgelsen omhandlende en lang række ikke-politiske emner. Der er således tale om, at andelen af politisk interesserede (meget el. noget interesserede) i hovedundersøgelsen (69,7%) er 3,7 procentpoint større end i omnibusundersøgelsen (66%), og denne forskel er klart signifikant (p < 0,001). Afvigelsen er dog ikke dramatisk. Sammenlignet med de to forrige valgundersøgelser ses det endvidere, at der ikke er tale om en markant anderledes fordeling af de politisk interesserede i hovedundersøgelsen Andelen af de politisk interesserede (meget el. noget interesserede) placerer sig imellem de to foregående, og der er således tale om et fald på 3,2 procentpoint i forhold til Valgundersøgelsen Om det skyldes en højere politisk interesse i 1998 eller større skævheder i 1998 lader sig dog ikke afgøre. befolkningen. 25

26 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Tabel 2.4 Politisk interesse. Som tabel 2.3, udvidet med kønsfordeling. Andele i pct. Meget interesseret Noget interesseret Kun lidt interesseret Slet ikke interesseret 1994* 1998* 2001-valgundersøgelse 2002-Omnibus** Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle 24,4 15,1 19,8 30,0 16,5 23,8 25,3 18,0 21, ,9 42,0 43,5 49,9 48,2 49,1 48,6 46,9 47, ,8 36,4 31,6 18,1 30,8 24,0 23,7 31,0 27, ,8 6,4 5,1 1,9 3,4 3,1 2,4 3,8 3, ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt * Tallene stammer fra Goul Andersen et. al., Valgundersøgelsen 1998, teknisk rapport. ** Tallene stammer fra internt arbejdspapir af Mogens Storgaard Jakobsen, Gallup A/S, marts 2002, afrundede pct. Note: Kategorien ved ikke er ej medtaget. Dette ændrer dog ikke ved tallene, da kun to respondenter falder i denne. Opdelt på køn fremgår det af tabel 2.4, at overrepræsentation i hovedundersøgelsen 2001 i forhold til omnibusundersøgelsen findes for både mænd og kvinder tillige i samme størrelsesorden (ca. 2 procentpoint), hvor det i den forbindelse ikke ser ud til, at køn har afgørende betydning for deltagelsen i undersøgelsen. Spørgsmålet om en overrepræsentation af politisk interesserede kan endvidere belyses ud fra antallet af partimedlemmer. Således viser tabel 2.5, at andelen af erklærede partimedlemmer i hovedundersøgelsen er på 8,7 pct. Det skal sammenholdes med en "sand" andel på 5.0 pct., som er baseret på de medlemstal, partierne selv oplyser (Goul Andersen & Hoff 2001, kap. 5). Tabel 2.5 Selvrapporteret partimedlemsskab 2001 i pct. (Hovedundersøgelsen). Mænd Kvinder I alt Medlem af parti 10,9 6,3 8,7 Tidligere medlem 15,3 10,4 13,0 Nu er det helt almindeligt, at andelen af partimedlemmer overdrives i surveyundersøgelser. Det kan skyldes flere ting: At folk ofte glemmer, at de er i kontingentrestance og derfor kan være slettet af kartoteket; at der kan være ét partimedlem i en familie, der psykologisk set "tæller for" alle; der kan være ukorrekte svar fra nogle, som egentlig vil melde sig ind, men bare ikke har fået det gjort; og endelig kan der være en prestige i medlemskab, som ganske enkelt får nogle til at svare ukorrekt. Men det tal, man normalt er nået frem til, har i 1990'erne ligget omkring 10 pct. eller derunder, så i denne henseende er andelen af oplyst partimedlemsskab ikke overraskende. Den er endda faldet markant i forhold til valgundersøgelsen, hvor tallet for den samlede stikprøve var helt oppe på 13,2 procent. 26

27 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 På baggrund af ovenstående synes der ikke at kunne herske tvivl om, at hovedundersøgelsen har en vis skævhed mht. politisk interesse og engagement. Spørgsmålet er så, hvad det betyder. Svaret er, at det næppe er overvældende, da forskellen ikke er stor, og politisk interesse og politiske holdninger kun hænger sammen i ringe grad hvad de i højere grad gjorde under venstrefløjens mobiliseringsbølge i 1970'erne (Borre & Goul Andersen 1997: kap.6). 2.4 Partipolitisk repræsentativitet Et afgørende aspekt af repræsentativiteten i en valgundersøgelse er naturligvis partivalg. Tabel 2.6 viser partifordelingen ved folketingsvalget og i hovedundersøgelsens stikprøve. I den første kolonne ses den faktiske fordeling ved valget den 20. november Anden kolonne viser fordelingen af de faktiske andele i stikprøven, mens tredje kolonne viser, hvordan dette billede tager sig ud, efter der er foretaget en vejning ud fra demografiske kriterier. Tabel 2.6 Partipolitisk tilhørsforhold. Andele i stikprøven (uvejet og vejet) sammenholdt med valgresultatet. Angivet i pct. af gyldige stemmer/besvarelser. FV01 (%) Valgundersøgelsen 2001 uvejet (%) Valgundersøgelsen 2001 med demografisk vejning (%) A. Socialdemokratiet 29,1 27,6 27,7 B. Det Radikale Venstre 5,2 5,5 5,3 C. Det Konservative Folkeparti 9,1 9,0 9,2 D. Centrum-Demokraterne 1,8 1,2* 1,3* F. Socialistisk Folkeparti 6,4 6,4 6,3 O. Dansk Folkeparti 12,0 10,9 10,5 Q. Kristeligt Folkeparti 2,3 2,1 1,9 V. Venstre 31,2 34,4 34,7 Z. Fremskridtspartiet 0,6 0,3* 0,4* Ø. Enhedslisten 2,4 2,7 2,8 Total Antal gyldige stemmer/besvarelser (n) Stemte blankt - 0,4 - Ikke stemmeberettigede - 1,5 - Husker ikke parti/vil ikke svare - 1,4 - Stemte ikke 12,9 3,9 4,4 * Note: Pga. en teknisk fejl blev CD og Fremskridtspartiet i hovedundersøgelsen ikke kodet særskilt, men under andet parti. Det har dog været muligt at rekonstruere disse (og ved ikke -gruppen) med udgangspunkt i holdningsvariable og udfra hvilket parti, respondenten ville stemme på i morgen (v277). 4 Kilde til valgresultat: Information fra Folketinget 23. januar 2002 (9). 4 Rekonstruktionen er tilvejebragt ved en tosidet strategi. For det første er variabel v277, hvor respondenterne skulle svare på hvilket parti de ville stemme på, hvis der var valg i morgen? blevet brugt, således at dem, der har svaret hhv. CD og Z her og har svaret andre partier på v5 (stemme ved Folketingsvalg 2001) er blevet rekodet til CD og Z i v5x. Derudover er variable om holdninger til flygtninge/indvandrere blevet brugt til at rekonstruere de sidste. Dette har været muligt, idet CD og Z har markant forskellige holdninger til spørgsmål desangående. De variable, der her har været brugt, er: v187 (om antallet af flygtninge), v112 (om flygtninges ret til sociale ydelser) og v100 (om stramninger af flygtningepolitikken). 27

28 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 For at starte med det sidste, kan det straks konstateres, at den demografiske vejning 5 ikke mindsker repræsentativitetsproblemerne, når det gælder fordelingen på spørgsmålet om partivalg. I så henseende er der ikke noget at hente ved den demografiske vejning, og det understøtter forestillingen om, at demografiske repræsentativitet ikke giver et rimeligt mål for repræsentativiteten af datamaterialet, når det gælder politisk-sociologiske undersøgelser. Stikprøvens mest markante udsving er en vis underrepræsentation af S- og DF-vælgere, mens der er en vis overrepræsentation af V-vælgere. Derudover er CD og Z stærkt underrepræsenteret, således at CD ikke er i nærheden af spærregrænsen, mens Fremskridtspartiet næsten er ikke eksisterende. Det er dog kun overrepræsentationen af Venstre, som er statistisk signifikant (p = 0,004), mens det fx ikke er tilfældet for underrepræsentationen af socialdemokratiske vælgere (p = 0,137) eller Dansk Folkeparti (p=0.111). Ud over partifordelingen fremstår der en markant divergens mellem stikprøven og befolkningen med hensyn til andelen af sofavælgere. I stikprøven finder vi kun 3,9% erklærede sofavælgere, mens der ved selve valget var 12,9% af de stemmeberettigede, som ikke udnyttede valgretten. Dette er ikke overraskende, idet der ligeledes var en stor divergens i de to foregående valgundersøgelser 6. Men det gør materialet uegnet til at analysere på sofavælgerne. Afvigelserne fra valgresultatet er næppe primært et bortfaldsproblem. Det er først og fremmest et spørgsmål om at huske forkert - i nogle tilfælde ubevidst, i andre tilfælde som følge af fortrydelse eller hensynet til social accept i interviewsituationen. Ud over at det normalt giver en underrepræsentation af sofavælgere og vælgere på 'den yderste højrefløj' (indtil 1970'erne også 'den yderste venstrefløj'), er der også en erfaring for, at respondenterne ofte er mere tilbøjelige til at huske en stemme på et vindende parti frem for et tabende. Selv om der næppe primært er tale om et bortfaldsproblem, er det dog i de allerfleste tilfælde en fordel at veje materialet, når partivalg er afhængig variabel. Dels for at tabeller f.eks. kan give et retvisende billede af Dansk Folkepartis styrke, dels for at lette sammenligninger over 5 Denne vejning er foretaget med variablen demovt i datasættet. Vægten er udregnet af Gallup. 28

29 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 tid, hvor svingninger i de enkelte partiers over- eller underrepræsentation ville forstyrre og evt. helt forvrænge udsving fra et valg til et andet. Eneste væsentlige risiko ved vejningen er en interaktion mellem uafhængige variabel og tilbøjelighed til at svare forkert. Hvis det f.eks. er socialt acceptabelt at stemme Dansk Folkeparti blandt arbejdere, men ikke blandt højere funktionærer, kan den generelle opvejning komme til at overdrive de sociale skel i tilbøjeligheden til at stemme på partiet. Derfor anbefales det at kontrollere med uvejede data, hvor en sådan risiko er udtalt. Der er indført en vægt i datasættet (variabel partivt ), der vægter andele hos partier således, at marginalfordelingen svarer til det officielle valgresultat fra folketingsvalget den 20 november Dog således at svarpersoner uden oplyst parti er tildelt vægten 1, dvs. der opvejes ikke for sofavælgerne. Denne vægt ( partivt ) er foretaget før den demografiske vejning. Endelig er der også blevet lavet en tilsvarende vægt efter den demografiske vejning ( demoparvt ). Sidstnævnte kombinerer altså en demografisk og politisk vejning. Undertiden kan opvejning af helt små partier give forstyrrelser, fordi der skal meget høje vægte til. Derfor er Fremskridtspartiet her i materialet opvejet sammen med Dansk Folkeparti, således at summen af de to partier svarer til valgresultatet, mens Fremskridtspartiet isoleret set fortsat er underrepræsenteret i materialet. Kategorien uden for parti optræder ikke i datasættet; ved valget faldt dog kun knap 1000 stemmer på kandidater uden for partierne, hvorfor kategorien er ignoreret ved opvejningen. 2.5 Socioøkonomisk repræsentativitet Til slut skal vi vurdere den socioøkonomiske repræsentativitet ud fra hhv. fagforeningsmedlemskab og stillingsoplysninger. Man kunne tro, det ville være forholdsvis enkelt at sammenligne fordelingen på stilling eller socioøkonomiske grupper, men det er det faktisk ikke. I valgundersøgelsen klassificeres svarpersonerne nemlig ud fra hovedbeskæftigelse, dvs. en studerende med lidt arbejde ved siden af er studerende. Det er en indlysende praksis ud fra et sociologisk perspektiv (og var i øvrigt også praksis i folketællingerne indtil disse ophørte i 1970). Danmarks Statistiks opgørelser i dag bygger derimod på et økonomisk perspektiv - et arbejdskraftperspektiv - hvor det jo fsv. er ligegyldigt om den udbudte arbejdskraft udbydes af en person, der tilfældigvis er studerende ved siden af. 6 Henholdsvis 3,9% ctr. 14,0% i 1998 og 7,6% ctr. 15,7% i

30 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Netop derfor er fagforeningsmedlemskab mere pålideligt til vurdering af den socioøkonomiske repræsentativitet. Vi starter derfor med fagforeningsmedlemskab, som faktisk giver det mest pålidelige billede. Den specielle danske situation, hvor 80-85% af alle beskæftigede er organiseret i fagforeninger gør det nemlig muligt sammenligne svarfordelingen i valgundersøgelsen med tilsvarende oplysninger for hele befolkningen. Efterfølgende skal vi af illustrative grunde og for at vurdere kodning mv. se på den socioøkonomiske gruppering. En evt. social skævhed i retning af underrepræsentation af ressourcesvage grupper på arbejdsmarkedet vil vise sig ved en underrepræsentation af medlemmer af 'arbejderforbund' i LO og en tilsvarende overrepræsentation af AC-, FTF- og andre funktionærfagforeninger. Som det fremgår af tabel 2.7, er der dog ikke store forskelle mellem stikprøve og population, når det gælder fordelingen efter fagforeningsmedlemskab. 7 Der er en overrepræsentation af FTFmedlemmer (p = 0,005), mens øvrige forskelle ikke er statistisk signifikante. Snarere end en socioøkonomisk skævhed finder vi en svag overrepræsentation for alle grupper: LO, FTF, AC, Lederne og sågar 'gule' fagforeninger. Inden for LO spores heller ingen forskel mellem faglærte og ufaglærte, specielt er SID overrepræsenteret. Når der er en svag tendens til overrepræsentation på tværs af hovedorganisationer, kan det hænge sammen med 'overclaiming' eller med underrepræsentation af kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og andre. Formentlig er der tale om begge dele - tidligere analyser tyder på, at grupper, der er marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet ofte er lidt underrepræsenterede (Goul Andersen, 1999). Men nogen socialt skæv fordeling blandt erhvervsaktive er der altså kun i ringe grad tale om - med mulig undtagelse af en lille overrepræsentation af FTF, der i øvrigt er domineret af offentligt ansatte; denne gruppe er normalt lidt overrepræsenterede i surveyundersøgelser. 7 Den faktiske fordeling er beregnet udfra fagforeningernes medlemstal pr. 1 januar 2002 i procent af den danske befolkning over 18 år ligeledes pr. 1 januar En kort oversigt over medlemstallene er at finde i appendiks X i sammenhæng med kodenøglen til fagforeningsmedlemsskab. På baggrund af disse tal er det muligt at foretage en vægtning af datasættet baseret på medlemskab af fagforening. 30

31 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Tabel 2.7 Repræsentativitet vurderet udfra fagforeningsmedlemskab: Hovedorganisationer mv. Fagforening og forbund Medlemskab i pct. af befolkningen Medlemskab i pct. i valgundersøgelsen LO 34,2 35,9 FTF 10,7 12,8 AC 5,8 6,2 Fagforbund udenfor hovedorganisationer 1,0 1,1 Tværfaglige ( gule ) fagforeninger 2,1 2,5 Fagforbund for Ledere 1,9 2,5 Tabel 2.8: Repræsentativitet vurderet udfra fagforeningsmedlemskab: Medlemmer af LO Medlemmer af LO Medlemskab i pct. af befolkningen Medlemskab i pct. i valgundersøgelsen SiD 7,8 9,4 Metal 3,3 3,6 KAD 2,0 1,6 HK 9,0 9,3 TIB 1,7 1,4 FOA 4,7 3,9 Øvrige LO 5,7 6,6 Alt i alt lader oplysningerne om fagforeningsmedlemskab ingen tvivl om, at repræsentativiteten, i hvert fald for erhvervsaktive, er god: Der er ikke en tendens til, at ufaglærte er underrepræsenterede til fordel for overrepræsentation af funktionærer med videregående uddannelse, sådan som man kunne frygte. Det er på den baggrund interessant at sammenholde med det billede, man får ved at sammenholde den socioøkonomiske fordeling ud fra stillingsoplysninger. Vi benytter her hhv. RAS-statistikken: Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, og AKU-statistikken: Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelser, der indsamles hvert kvartal ved postspørgeskema. Vi sammenligner her med fordelingerne pr. 1. januar Her ser billedet umiddelbart noget problematisk ud. Af tabel 2.9 fremgår det, at de to eneste grupper, hvor 8 Der sammenlignes her med alle personer over 16 år, hvilket giver en lille skævhed da valgundersøgelsen primært henvender sig til personer der er stemmeberettigede (dvs er fyldt 18). Men de intervaller Danmarks Statistik opererer med gør, at det ikke er muligt at finde data for den socioøkonomiske sammensætning udelukkende for den del af befolkningen som er over 18 år. Tallene stammer fra hhv. RAS (Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik) og AKU (Arbejdskraftundersøgelsen) og er baseret hhv. på registre (RAS), der omfatter samtlige lønmodtagere i Danmark over 15 år og stikprøver (AKU) der bliver indsamlet hvert kvartal (Danmarks Statistik 2002). 31

32 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 repræsentativiteten er tilfredsstillende (vurderet ud fra registreringen i RAS) er de selvstændige og medhjælpende ægtefæller, mens dette ikke er tilfældet for alle lønmodtagergrupperne og personerne udenfor arbejdsstyrken. Her finder vi i stedet en klart signifikant overrepræsentation (p < 0,001 for alle) af toplederne og lønmodtagere med et højt niveau samt mellemniveau af færdigheder, mens der er en tilsvarende klar underrepræsentation (p < 0,001 for alle) af lønmodtagere med færdigheder på grundniveau, samt af de, der af Danmarks Statistik klassificeres som 'andre lønmodtagere'. Slutteligt er der også en klar overrepræsentation (p < 0,001) af den del af befolkningen, som ikke er del af arbejdsstyrken. Tallene kan dog kun meget vanskeligt sammenlignes med dem der findes i valgundersøgelsen. For det første omfatter RAS-statistikken en kategori, som benævnes lønmodtagere uden nærmere angivelse, som udgør hele 7,5% af befolkningen. Denne kategori dækker over de lønmodtagere som det ikke har været muligt at klassificere under de 5 øvrige grupperinger på grund af mangelfulde oplysninger. Gruppen dækker primært over uddannelsessøgende med bijobs. Samtidig er respondenterne i valgundersøgelsen klassificeret efter hovedbeskæftigelse, hvilket vil sige at studerende (selvom de arbejder fx 20 timer om ugen) er klassificeret som studerende (og dermed uden for arbejdsmarkedet), hvilket naturligvis er det korrekte ud fra et sociologisk perspektiv, i modsætning til arbejdskraftperspektivet i statistikken. Man kan så prøve at sammenligne fordelingen i valgundersøgelsen med RAS uden gruppen af 'lønmodtagere u.n.a.'. Det viser noget større overensstemmelse, selv om der stadig er signifikante forskelle. Tabel 2.9 Socioøkonomisk fordeling. Befolkning pr. 1. januar 2001 Befolkning 1 Befolkning 2 Valgundersøgelsen (RAS) (AKU) Selvstændige 4,9 (5,3) 5,1 4,6 Medhjælpende ægtefælle 0,3 (0,3) 0,5 0,1 Topledere 1,5 (1,6) 2,5 3,8 Lønmodtagere på højeste niveau 7,4 (8,0) 8,4 9,8 Lønmodtagere på mellemniveau 9,4 (10,1) 12,3 13,1 Lønmodtagere på grundniveau 26,2 (28,3) 27,3 (25,7) 23,1 Andre lønmodtagere 6,5 (7,0) 7,3 (5,9) 4,8 Lønmodtagere u.n.a 7,5 (0,0) - - Udenfor arbejdsmarkedet 36,3 (39,3) 36,6 (39,7) 40,7 Noter: 1)Tallene i parentes viser andelene for de respektive grupper, når lønmodtagere u.n.a. udelades fra beregningen. 2) Tallene i parentes er andelene for de tre grupper når personer med under 15 timers ansættelse om ugen er fraregnet lønmodtagergruppen og i stedet betragtes som udenfor arbejdsmarkedet. Kilder: Danmark Statistik/Statistikbanken ( Befolkningen efter område, socioøkonomisk gruppering., herkomst, alder og køn (anvendt til RAS) og Arbejdskraftsundersøgelsen (AKU) 4. kvt (Statistiske Efterretninger: Arbejdsmarked 2002:8). 32

33 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Tabel 2.10 viser den socioøkonomiske fordeling indenfor grupperne af erhvervsaktive. De følgende beregninger tager dog udgangspunkt i tabel 2.9. Tabel 2.10 Fordeling af erhvervsaktive i befolkning og undersøgelsen. Befolkning 2 Befolkning pr. 1. januar 2001 Befolkning 1 Valgundersøgelsen (RAS) 9 (AKU) 10 Selvstændige 7,7 (8,7) 8,0 (8,4) 7,8 Medhjælpende ægtefælle 0,5 (0,5) 0,8 (0,8) 0,2 Topledere 2,3 (2,6) 3,9 (4,1) 6,4 Lønmodtagere på højeste niveau 11,7 (13,2) 13,2 (14,0) 16,6 Lønmodtagere på mellemniveau 14,7 (16,7) 19,3 (20,3) 22,0 Lønmodtagere på grundniveau 41,1 (46,6) 43,1 (42,5) 38,9 Andre lønmodtagere 10,3 (11,6) 11,5 (9,8) 8,1 Lønmodtagere u.n.a 11,7 (0,0) - - I alt 100,0 100,0 100,0 Noter: 1) Tallene i parentes refererer til fordelingen når gruppen af lønmodtagere una ikke regnes med. 2) Tallene i parentes er andelene for de tre grupper når personer med under 15 timers ansættelse om ugen er fraregnet lønmodtagergruppen og i stedet betragtes som udenfor arbejdsmarkedet. Det samme mønster gør sig gældende hvis tallene fra valgundersøgelsen sammenlignes med data fra Arbejdskraftsundersøgelsen (AKU): De to eneste grupper hvor repræsentativiteten ikke kan anfægtes er blandt de selvstændige og gruppen af lønmodtagere på mellemniveau. I forhold til AKU er der en klar statistisk signifikant underrepræsentation af medhjælpende ægtefæller, lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere (p < 0,001 for alle) 11. Samtidig er der en ligeså klar overrepræsentation af topledere (p = 0,002), lønmodtagere på højt niveau og personer udenfor arbejdsmarkedet (p < 0,001 for disse). Problemet med AKU er generelt det samme som RAS: studerende tælles med i opgørelsen og dermed i klassificeringen af personer i de socioøkonomiske grupperinger. Og i AKU er der ikke manglende oplysninger, da statistikken er baseret på spørgeskemaer. Der er i alt studerende med i arbejdsstyrken ifølge tallene fra AKU, og det må formodes, at langt størstedelen ikke arbejder fuldtids, hvis der også skal være plads til at studere. Derfor har vi valgt at sammenligne valgundersøgelsens resultater med tallene fra AKU fraregnet det antal personer som arbejder under 15 timer om ugen (i de to nederste grupper i den socioøkonomiske gruppering (lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere), hvilket svarer til personer, og i stedet klassificeret denne gruppe som værende udenfor 9 Tallene i parentes refererer til fordelingen når gruppen af lønmodtagere una ikke regnes med 10 2) Tallene i parentes er andelene for de tre grupper når personer med under 15 timers ansættelse om ugen er fraregnet lønmodtagergruppen og i stedet betragtes som udenfor arbejdsmarkedet. 33

34 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 arbejdsmarkedet. Denne manøvre gør, at forskellene ikke er nær så voldsomme godt nok er der stadig en klar signifikant forskel mellem valgundersøgelsens andel af lønmodtagere på grundniveau og AKU, men p er nu 0,005 mod p < 0,001 før, og for gruppen af andre lønmodtagere er forskellen nu signifikant ved p = 0,019. Til gengæld er gruppen af personer udenfor arbejdsmarkedet ikke længere overrepræsenteret, da der ikke kan spores nogen statistisk signifikant forskel mellem valgundersøgelsen og AKUs fordelinger. Vi har valgt en 'konservativ' fremgangsmåde ved kun at frasortere de, der arbejder mindre end 15 timer om ugen. Der vil være personer, som normalt er studerende, og som netop i referenceugen arbejder mere. Det forklarer formentlig en del af den resterende afvigelse, hvor lønmodtagere på grundniveau og 'andre lønmodtagere' udgør en større andel i AKU end i valgundersøgelsen, mens lønmodtagere på højeste og mellemste niveau udgør en lidt højere andel i valgundersøgelsen. Set i lyset af oplysningerne om fagforeningsmedlemskab rokker disse oplysninger ikke ved tilliden til den sociale repræsentativitet blandt erhvervsaktive i valgundersøgelsen, hvor man i værste fald kan forestille sig en lille overrepræsentation af mellemgruppen i FTF på bekostning af de øvrige. Til gengæld får vi herigennem et check på den anvendte kodning af stillingsoplysningerne. Tallene tyder på, at der muligvis kan være en svag tendens til, at visse lønmodtagere er blevet kodet rigelig højt i deres socioøkonomiske gruppering. Det er velkendt, at der foregår en vis 'titelinflation', og desuden kan der måske være lidt tendens til overclaiming dvs. at respondenterne anvender en titel, der antyder en lidt højere social placering end deres faktiske arbejdsfunktion berettiger til. Selv om AKU-statistikken fortsat efterlader 'for få' uden for arbejdsmarkedet, sammenlignet med valgundersøgelsen, og selv om langt de fleste af disse formentlig havner i kategorien 'lønmodtagere på grundniveau', så er der formentlig en mindre, reel afvigelse. Som de foretagne korrektioner viser, er afvigelsen dog ved nærmere eftersyn langt mindre, end et første blik på RAS-statistikken kunne antyde. Skulle der være nogle promilles glidning i afgrænsningerne, er det i givet fald ikke noget, der vil påvirke analyseresultaterne, når man f.eks. sammenligner sammenhængen mellem socioøkonomisk placering og partivalg eller holdninger. 11 De statistiske beregninger i dette afsnit er alle udført på baggrund af tabel

35 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 3 Kombinationsfilerne oversigt over fællesvariable Der er i alt to kombinationsfiler, jf. oversigten i figur 3.1. Den ene kombinationsfil (Kombinationsfil 1) omfatter tre undersøgelser; valgundersøgelsen 2001, supplement 1 (panelundersøgelsen) og supplement 2 (ekstra bus) i alt 4192 respondenter. Den anden kombinationsfil (Kombinationsfil 2) omfatter de ovenstående filer samt SFI undersøgelsen i alt 7023 respondenter. Hvor det er muligt, benytter kombinationsfilerne de samme variabelnavne som i hovedundersøgelsen, så man umiddelbart kan overføre programmer mv. Figur 3.1 Grafisk oversigt over datamaterialet. Hovedundersøgelsen n = 2026 Supplement 1 (panelundersøgelsen) n = 1130 Supplement 2 (ekstra bus) n = 1036 Kombinationsfil 1, n = 4192 Kombinationsfil 2, n = 7023 SFI n = 2831 Ud af de 4192 respondenter i kombinationsfil 1 stammer 2026 respondenter fra hovedundersøgelsen, 1130 respondenter stammer fra panelundersøgelsen, og 1036 respondenter stammer fra ekstra bus. Kombinationsfil 2 omfatter i alt 7023 respondenter, 4192 respondenter stammer fra kombinationsfil 1, og 2831 respondenter stammer fra SFI undersøgelsen, og alle variable fra SFI-undersøgelsen er inkluderet i denne kombinationsfil. Variabelnavnene i begge kombinationsfiler er de samme som i hovedundersøgelsen, hvis variablen eksisterer i denne. Kombinationsfil 2 indeholder alle variable fra kombinationsfil 1, samt en række yderligere variable. Derved kan data fra SFI-undersøgelsen uddrages fra kombinationsfil 2. Tabel 3.2 er en oversigt over og beskrivelse af variable i henholdsvis begge kombinationsfiler og de fire undersøgelser. 35

36 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Tabel 3.2 Oversigt over variable i de respektive undersøgelser. Kombi-fil 1 Kombi-fil 2 Hovedundersøgelseundersøgelsen Panel- Ekstra bus SFI BESKRIVELSE Hvilken fil projekt projekt Respondent nummer serienr serienr serienr nummer serienr - Undersøgelsens nummer surveynr surveynr - survey surveynr - Alder alderen alderen alderen aldnum aldernum v6 Alder i intervaller alderitv alderitv alderitv aldnum * aldernum * v6* Postnummer postnr postnr postnr - postnr - Kommune kommune kommune kommune komm kommune - Amt amt amt amt amt amt - Partivalg 2001 v5x v5x v5x stfv01* fv01* v14* Partivalg 1998 v15 v15 v15* Partivalg 1998 fv98 fv98 - bdstfv98 - v17* Køn v253 v253 v253 koen koen v5 Civilstand v255 v255 v Stilling i husstanden husst husst - husst husstil - Personlig indkomst i hovedundersøgelsens intervaller v256 v256 v Husstandens indkomst i hovedundersøgelsens itv. v257 v257 v Personlig indkomst i store intervaller persindk persindk v256 * pindk persindk - Husstandens indkomst i store intervaller husindk husindk v257 * hindk husindk v12* Husstandens indkomst i SFI - sfi_indk v12 Antal pers. i husstand over 18 år v259 v259 v Ingen hjemmeboende børn (dummy) v260a v260a v260a Børn 0-5 år (dummy) V260b V260b v260b Børn/unge 6-17 år /dummy) V260c V260c v260c Unge 18 år og derover (dummy) V260d V260d v260d Antal pers. i husstand i alt antp antp - antp antpers - Børn 15 år og derover i hus. per15 per per15 - Pers. 14 og derunder i hus. antboern antboern - - antboern - Erhverv i hovedundersøgelsens katetgorier v267 v267 v267 erhv* erhv* - Offentlig / privat/selvstændig - v268 v Offentlig / privat - off_priv v9 Hvilken slags virksomhed er de ansat i? (Offentlig) - virkoff v10 Hvilken slags virksomhed arbejder de for? (Privat) - virkpriv v11 Erhvervsmæssig beskæftiget v269 v269 v Erhverv i suppleringsundersøgelsernes kategorier erhv erhv - erhv erhv - Erhvervsmæssige status erhv99 erhv99 - erhv99 Erhv_99 - Erhvervsmæssige stilling - erhv_sfi v8 Stilling 5 cifre v271 v271 v271 - stil - Stilling disco-88 koder v271x v271x v271x - stilx - Socioøkonomisk socio socio v271* - stil * - 36

37 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 gruppering Socioøkonomisk gruppering klasudv klasudv v271* - stil * - Socioøkonomisk gruppering klassimp klassimp v271* - stil * - Partivalg i morgen v277 v277 v277 fvnu01* fvnu* - Sidst afsluttede uddannelse uddan uddan - uddan uddan - Skoleuddannelse v263 v263 v Uddannelse over folkeskole v264 v264 v Skoleuddannelse - udd_sfi v7 Kommunalvalg v11 v Kommunalvalg kv_sfi v16 Amtsrådsvalg v14 v Amtsrådsvalg av_sfi v15 Interesse i politik - v4 v4 - - v13 Noter: * = variable er blevet rekodet = eksisterer ikke i pågældende undersøgelse. De mulige svarkategorier samt koden til de forskellige variable - fremgår af tabel 3.3, der en oversigt over de kodenøgler, der er anvendt i de to kombinationsfiler. Tabel 3.3 Oversigt over kodenøgler i kombinationsfilerne Variabel Beskrivelse af variabel Kodenøgle for variabel projekt Hvilken undersøgelse 1. Hovedundersøgelsen stammer data fra. 2. Panelundersøgelsen serienr Respondentens serienr. surveynr Undersøgelsens surveynr. alderen Hvad er din alder? alderitv Respondentens alder i intervaller. 3. Ekstra bus 4. SFI år år år år år år år år år år postnr Postnummer kommune Kommune Her er brugt Hovedundersøgelsens kommunekoder amt Amt Her er brugt Hovedundersøgelsens amtskoder v5x Partivalg til Folketingsvalg 1. A: Socialdemokratiet B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten 92. Andre svar v15 Partivalg til Folketingsvalg 1. A: Socialdemokratiet B: Radikale (hovedundersøgelsen se 3. C: Konservative note nedenfor) 4. D: Centrum-Demokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9: Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten 92. Andre svar fv98 Partivalg til Folketingsvalg 1. A: Socialdemokratiet B: Radikale Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor

38 (panelundersøgelsen se note nedenfor) Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 3. C: Konservative 4. D: Centrum-Demokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9: Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten v253 Køn 1. Mand 2. Kvinde v255 Civilstand 1. Ugift 2. Gift 3. Samlevende (papirløst) 4. Skilt/separeret/tidligere samlevende husst v256 Hvad er svarpersonens stilling i husstanden? Personlig indkomst (kun hovedundersøgelsen) 1. Husfader 2. Husmoder 1. Under kr til kr til kr til kr til kr til kr til kr til kr til kr. partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 5. Enke/enkemand 8. Ved ikke 9. Nægter 3. Anden Voksen til kr til kr til kr til kr til kr til kr kr. og derover 18. Ved ikke / vil ikke svare. v257 persindk husindk sfi_indk v259 v260 antp Husstandens indkomst (kun hovedundersøgelsen) Personlig indkomst (rekodet) Husstandens indkomst (rekodet) Hustandens indkomst i SFI s intervaller Antal personer i husstanden over 18 år. v260a: Ingen hjemmeboende børn? v260b: Børn 0-5 år v260c: Børn/unge 6-17 år. v260d: Unge 18 og derover. Antal af personer i husstanden i alt. 1. Under kr til kr til kr til kr til kr til kr til kr til kr til kr. 1. Indtil kr til kr til kr til kr til kr. 1. Indtil kr til kr til kr til kr til kr. 1. ' kr.' 2. ' kr.' 3. ' kr.' 4. ' kr.' 5. ' kr.' 1. 1 Person 2. 2 Personer 3. 3 Personer Person 2. 2 Personer til kr til kr til kr til kr til kr til kr til kr kr. og derover 18. Ved ikke / vil ikke svare til kr til kr kr. og derover 9. Ved ikke / vil ikke svare til kr til kr kr. og derover 9. Ved ikke / vil ikke svare 6. ' kr.' 7. ' kr.' 8. ' mio. kr.' 9. 'Over 1 mio. kr.' 88. 'Ved ikke' 4. 4 Personer 5. 5 personer 6. 6 personer eller flere Personer 5. 5 personer 38

39 per15 antboern v267 v268 Antal børn på 15 år og derover Hvor mange personer bor der i husstanden på 14 år eller derunder? Hvad er Deres erhverv? (alle) Offentlig/privat/selvstændig ansat Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 off_priv Offentlig/privat ansat 1. 'Offentlig' 2. 'Privat' virkoff Hvilken slags virksomhed er de ansat i? (Offentlig) virkpriv v269 erhv Hvilken slags virksomhed arbejder de for? (Privat) Er De for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget? (kun hovedundersøgelsen) Hvad er deres erhverv (kun suppleringsundersøgelser) 3. 3 Personer 6. 6 personer eller flere Person 4. 4 Personer 2. 2 Personer 5. 5 personer 3. 3 Personer 6. 6 personer eller flere Person 4. 4 Personer 2. 2 Personer 5. 5 personer 3. 3 Personer 6. 6 personer eller flere. 7. Ingen personer 14 år 1. Arbejder, ufaglært (ej specialarbejder) 2. Arbejder, ufaglært(specialarb.) 3. Arbejder, faglært 4. Funktionær/ tjenestemand, lavere 5. Funktionær/ tjenestemand, højere 6. Selvstændig landbruger 1. Privat ansat 2. Offentlig ansat 3. Selvstændig erhvervsdrivende 1. 'Forsvar / Politi' 2. 'Offentlig administration' 3. 'Sundhedsvæsen' 4. 'Social virksomhed' 5. 'Uddannelse og kultur' 1. 'Industri / Håndværk' 2. 'Handel / Transport' 3. 'Service' 1. Ja, lønmodtager (herunder lærling), fuld tid 2. Ja, lønmodtager (herunder lærling), deltid 3. Ja, selvstændig 4. Nej, studerende/ skole-elev/under uddannelse 5. Ja, medhjælpende ægtefælle 6. Nej, husmoder uden anden indkomst 7. Nej, arbejdsløs på orlov 8. Nej, arbejdsløs på dagpenge 9. Nej, arbejdsløs på bistandshjælp 1. Arbejder, ufaglært (ej specialarbejder) 2. Arbejder, ufaglært(specialarb.) 3. Arbejder, faglært 4. Funktionær/ tjenestemand, lavere 5. Funktionær/ tjenestemand, højere 6. Selvstændig landbruger 39 eller derunder. 7. Selvstændig detailhandler/ håndværksmester 8. Selvstændig i øvrigt 9. Lærling/elev/studerende 10. Ude af erhverv (pensionist/førtidspensionis t/ efterløn) 11. Gift kvinde uden erhverv 12. Medhjælpende ægtefælle 4. Ikke ansat/ude af erhverv 8. Ved ikke 9. Nægter at svare 8. 'Ved ikke' 6. 'Daginstitutioner' 7. 'Offentlige virksomheder (fx DSB)' 8. 'Andet' 88. 'Ved ikke' 4. 'Landbrug m.v.' 5. 'Andet' 8. 'Ved ikke' 10. Nej, langtidssygemeldt 11. Nej, på barsels-, forældre-, udd.orlov (ikke arbejdsløs) 12. Nej, aftjener værnepligt 13. Nej, førtidspensionist 14. Nej, på efterløn eller overgangsydelse 15. Nej, pensionist i øvrigt (folkepens., tjenestemandspens. m.v.) 16. Nej, ude af erhverv i øvrigt 17. Ved ikke/ubesvaret 7. Selvstændig detailhandler/ håndværksmester 8. Selvstændig i øvrigt 9. Lærling/elev 10. Skoleelev/studerende 11. Ude af erhverv (pensionist/førtidspensionis t/ efterløn) 12. Gift uden selverhvervelse 13. Medhjælpende ægtefælle erhv99 Hvad er deres erhverv p.t.? 1. Arbejder, ufaglært (ej 7. Selvstændig

40 erhv_sfi (kun suppleringsundersøgelser) Hvad er deres erhvervsmæssige stilling? Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 specialarbejder) 2. Arbejder, ufaglært(specialarb.) 3. Arbejder, faglært 4. Funktionær/ tjenestemand, lavere 5. Funktionær/ tjenestemand, højere 6. Selvstændig landbruger 1. 'Lønmodtager' 2. 'Selvstændig erhvervsdrivende' 3. 'Medhjælpende ægtefælle' 4. 'Arbejdsløs' 5. 'Pensionist' 6. 'Efterlønsmodtager / på overgangsydelse' v271 Nuværende stilling 5 cifre Se appendiks 9 (afsnit 5.9) v271x Nuværende stilling 4 cifre Se appendiks 9 (afsnit 5.9) disco-88 socio Socioøkonomisk gruppering Se appendiks 9 (afsnit 5.9) (Danmarks Statistik) klasudv Socioøkonomisk gruppering Se appendiks 9 (afsnit 5.9) (udvidet) klassimp Socioøkonomisk inddeling Se appendiks 9 (afsnit 5.9) (simpel) v277 Partivalg hvis folketingsvalg i morgen 2001 uddan v263 v264 Hvad er deres sidst afsluttede uddannelse? Hvad er Deres skoleuddannelse? Hvilken uddannelse har De udover skoleuddannelsen? 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten 1. Folkeskole syv år eller kortere 2. Folkeskole 8 10 år 3. Mellemskole/realeksamen/ præliminær 4. Studenter-/HF-/HH-/HTXeksamen 1. Folkeskole 7 år eller kortere 2. Folkeskole 8/9 år mellemskole klasse/realeksamen 1. Grundlæggende erhvervsuddannelse 2. Afsluttet erhvervsuddannelse 3. Højere uddannelse af kort varighed udd_sfi Skoleuddannelse 1. '7. klasse eller mindre' 2. '8. eller 9. klasse' 3. '10. klasse' 4. 'Studentereksamen / HFeksamen / HHX/HTX' v11 Kommunalvalg A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 40 detailhandler/ håndværksmester 8. Selvstændig i øvrigt 9. Lærling/elev 10. Skoleelev/studerende 11. Ude af erhverv (pensionist/førtidspensionis t/ efterløn) 12. Gift uden selverhvervelse 13. Medhjælpende ægtefælle 14. Arbejdsløs 7. 'Hjemmearbejdende husmoder/husfader' 8. 'Under uddannelse (studerende, lærling, elev)' 9. 'Værnepligtig' 10. 'Andet' 88. 'Ved ikke' 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 5. Erhvervsuddannelse. (grundlæg./afslut.) 6. Højere/videregående uddan. (til og med 3 år) 7. Højere/videregående uddan. (mere end 3 år) 8. Ved ikke/vil ikke svare 4. Studenter-/ HF-eksamen 9. Vil ikke svare 4. Højere uddannelse af mellemlang varighed 5. Højere uddannelse af lang varighed 6. Ingen 5. 'Andet (herunder udenlandsk skole)' 8. 'Ved ikke' 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti

41 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten kv_sfi Kommunalvalg A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten v14 Amtsrådsvalg A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten av_sfi Amtsrådsvalg A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten int_pol Interesse i politik 1. 'Meget interesseret' 2. 'Noget interesseret' 3. 'Kun lidt interesseret' 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 4. 'Slet ikke interesseret' 8. 'Ved ikke' Note: Variablene fv98 og V15 er adskilt på grund af en fejl i hovedundersøgelsens spørgsmål vedrørende partivalg 1998, hvor CD og Fremskridtspartiet er kodet til andet. Derfor er de to variable ikke umiddelbart sammenlignelige. Det samme gør sig gældende for hovedundersøgelsens v11 og v14. Variablen v267 i hovedundersøgelsen og variablen erhv i suppleringsundersøgelserne stemmer ikke helt overens på en række punkter. I suppleringsundersøgelserne er variablen kodet efter samme metode, mens hovedundersøgelsen adskiller sig. Før sammenlægningen er suppleringsundersøgelserne rekodet således, at variabelværdierne stemmer overens med hovedundersøgelsens. Tabel 3.4 viser, hvor svarkategorierne i hovedundersøgelsen adskiller sig fra suppleringsundersøgelserne. 41

42 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Tabel 3.4 Oversigt over adskillelse af svarkategorier Hovedundersøgelsen (variabel = v267) Gift kvinde uden erhverv Lærling/elev/studerende Ude af erhverv (pensionist/førtidspensionist efterløn) Selvstændig landbruger Panelundersøgelsen og ekstra bus (variabel = erhv) Gift uden selverhverv/hjemmegående Lærling/elev og skoleelev/studerende lægges sammen til en kategori. Ude af erhverv (pensionist/efterlønsmodtager og lign.) Selvstændig landbruger/gartneri/fiskeri Hovedundersøgelsens variable vedrørende kommunal- og amtsvalg (v11 og v14) adskiller sig fra suppleringsundersøgelserne ved ikke at indeholde særskilte kategorier for Centrum Demokraterne og Fremskridtspartiet. Derfor er disse variable ikke lagt sammen i kombinationsfilen, men inkluderet særskilt som disse variable fremtræder i de enkelte delundersøgelser. Det samme gør sig gældende ved partivalg 1998, som for hovedundersøgelsens vedkommende heller ikke indeholder en særskilt kode til Centrumdemokraterne og Fremskridtspartiet. 42

43 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 4 Kodenøgler Dette kapitel indeholder en beskrivelse af de kodenøgler, der er anvendt ved kodningen af hovedundersøgelsens åbne spørgsmål. Selve kodenøglerne forefindes i Teknisk Rapport modul 2, hvor også dele af dette kapitel er indsat af brugerhensyn. 4.1 Kodenøgle til stillinger og socioøkonomisk gruppering (v271, v273, v275, klassimp, klasudv, socio, v271x, v275x) Respondentens stilling er kodet efter en kodenøgle, der tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks standard til kodning af stillinger: DISCO-88, men som på væsentlige punkter er udvidet med præciserende oplysninger. Kodenøglen er gengivet i sin helhed i appendiks 9. DISCO-88 er ikke i alle henseender hensigtsmæssig, fordi den sammenblander lønmodtagere på forskellige niveauer, hvilket har gjort det nødvendigt at indarbejde visse omkodninger. Disse omkodninger skulle gøre det muligt at skelne mellem grupper, der ellers er slået sammen i DISCO-88, samtidig med, at kompatibiliteten med standardkodningerne bevares. Formålet med omkodningerne af stillingskategorierne er at kunne skelne klart mellem følgende hierarkiske niveauer: selvstændige, ledende funktionær, højere/mellem funktionær, lavere funktionær, faglært og ufaglærte arbejdere, og det er derfor vigtigt at få adskilt de stillingsbetegnelser der i DISCO-88 er slået sammen, men indeholder stillinger fra flere af disse forskellige socioøkonomiske grupper. Pointen er her, at denne klassiske socioøkonomiske inddeling er den mest brugbare til at forklare forskelle i holdninger mellem samfundets klasser og derfor er helt nødvendig for denne undersøgelse, hvilket er grunden til at Danmarks Statistisk nuværende socioøkonomiske inddeling (SOCIO) ikke kan bruges. DISCO-88 er dog inkluderet i datasættet for på den måde at gøre det nemmere at anvende undersøgelsen i internationale sammenligninger med udgangspunkt i den internationale standard for stillingskategorier ISCO. Fremgangsmåden har været den, at der i den udvidede stillingskode er tilføjet et femte ciffer som er brugt til at opdele de kategorier i DISCO-88, som indeholder stillinger, hvor der findes overlap mellem de ovennævnte socioøkonomiske grupperinger (et eksempel kunne være de kategorier, hvor der både optræder selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere indenfor samme DISCO-88 kode fordi deres arbejdsfunktion er identisk). I de tilfælde, hvor der ikke er sådanne overlapninger er der blot tilføjet et 0. Med det ekstra ciffer bliver det derfor muligt 43

44 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 at få en mere nuanceret stillingskode, der kan anvendes som fundament for en socioøkonomisk gruppering af respondenterne. Ved at slette dette ciffer igen vil stillingskoderne være fuldt kompatible med DISCO-88. Der optræder således to variabler for stilling: v271: Variablen er kodet efter den mere detaljerede femcifrede kode, som er anvendt til en mere korrekt socioøkonomisk gruppering. v271x: En rekodet firecifret variabel, der er identisk med DISCO-88. Udover det ekstra ciffer er der også implementeret 6 ekstra kategorier i den udvidede stillingskode, som ikke er at finde i DISCO-88. Det drejer sig om kategorier for de respondenter, som er udenfor arbejdsmarkedet, hvad enten det er midlertidigt (orlov, sygdom, arbejdsløshed) eller permanent (pensionist, studerende). Disse har fået tildelt en kode mellem og 99950, der ikke bliver anvendt i DISCO-88. På baggrund af den udvidede stillingskode er der kodet 3 forskellige socioøkonomiske grupperinger: en simpel (variabel: klassimp) og en udvidet gruppering (variabel: klasudv) baseret på ovennævnte klassiske opdeling - samt én (variabel: socio), der er næsten identisk med Danmarks Statistisk nuværende gruppering (SOCIO), der grupperer lønmodtagere efter deres færdighedsniveau. Kodningen til SOCIO er kun næsten identisk, da det ikke er muligt at skelne mellem selvstændige efter antallet af ansatte, sådan som det gøres i SOCIO. Tabel 4.1 Rekodede variable til socioøkonomisk gruppering. Variabel Klassimp Klasudv Beskrivelse Simpel socioøkonomisk gruppering på baggrund af klassisk socioøkonomisk inddeling. Udvidet socioøkonomisk gruppering på baggrund af klassisk socioøkonomisk inddeling SOCIO Socioøkonomisk gruppering efter færdighedsniveau; næsten identisk med SOCIO fra Danmarks Statistik. En udførlig gennemgang af de anvendte kategorier fremgår af modul 2 (appendiks 9). Her findes ligeledes en detaljeret beskrivelse af, hvilke stillingskategorier der indgår i de forskellige grupper. 44

45 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Kodenøgle til branche (v272, v274, v276) Dette afsnit er en forklaring af den anvendte kodenøgle til respondenternes branchebetegnelse, kodenøglen kan ses i sin helhed i appendiks 8. Respondenternes branchebetegnelse er som udgangspunkt kodet efter en sekscifret kodenøgle fra Danmarks Statistik (Dansk Branchekode 1993) 12, hvor kun de overordnede branchebetegnelser er anvendt, dvs. for de fleste kategoriers vedkommende de første tre cifre, og for et særligt interval en nærmere udspecificering med et fjerde ciffer. Disse fire cifre udgør de sidste cifre i den fem-cifrede kode, der angiver respondenternes branchebetegnelse, idet første ciffer angiver erhvervets sektoropdeling 13. Det skal endvidere bemærkes, at der er forskel på, hvordan koderne er angivet her og i DB93. Eksempelvis vil en kode, der her er angivet som 01100, være angivet som i DB93, hvilket også fremgår af kodenøglen, idet DB93 koderne er indsat i yderste højre kolonne i denne. Det skal i øvrigt nævnes, at Danmarks Statistik er i færd med at revidere DB93, som 1. januar 2003 udkommer som Dansk Branchekode Revisionen finder sted, fordi EU's branchenomenklatur NACE rev.1 er blevet ændret. Dansk Branchekode er en parallel til NACE, om end der i den danske branchenomenklatur er foretaget en lang række underopdelinger. Når DB03 udkommer, vil den blive lagt på Danmarks Statistiks hjemmeside til erstatning for DB93. Der vil i den forbindelse komme til at ligge lagt flere informationer om den enkelte branche end tilfældet er i dag, idet bl.a. også branchebeskrivelserne (og ikke bare branchetitlerne) vil kunne findes på nettet. Ved fremtidige undersøgelser kan det dermed overvejes, hvorvidt denne nye branchekode skal anvendes Ændringer i forhold til DB93 Kodenøglen adskiller sig overordnet fra Danmarks Statistiks (DB93) i to henseende: Intervallet [ ] er ændret i forhold til DB93 for at kunne inddrage de mere nuancerede branchebetegnelser og stadig bevare en femcifret kode. For at nå fra de benyttede koder til de originale koder kan der benyttes en indviklet procedure, som er beskrevet i den 12 Kodenøglen kan downloades fra 45

46 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 tekniske rapport fra Valgundersøgelsen For brugervenlighedens skyld er det dog denne gang valgt at indsætte DB93-koderne i kodenøglen. Mulighed for sektoropdeling er implementeret i kodenøglen. Koderne er primært opdelt således, at intervallet [ ] betegner brancher i den private sektor, mens intervallet [ ] betegner brancher i den offentlige sektor. I det omfang sektoren varierer fra det typiske, er kodens første ciffer erstattet efter følgende regler: Private erhverv, hvor det typisk er offentlig (dvs. 0 erstattes med 1) Offentlige erhverv, hvor det typisk er privat (dvs. 0 erstattes med 2) Frivillige sektor (dvs. 0 erstattes med 3) Udover disse modifikationer var der i valgundersøgelsen 1998 oprettet koder for studerende. Disse er dog ikke anvendt, da der ikke indgår studerende i besvarelsen af branchespørgsmålet denne gang. Endelig blev branchebetegnelserne Handel og Kontor u.n.a. og Blade og dagblade tilføjet til kodenøglen i Ændringer i forhold til kodenøglen fra Valgundersøgelsen 1998 Branchekodningen er foretaget efter samme kodenøgle som i Dog er der foretaget enkelte ændringer, hvilket skyldes, at der er rettet enkelte koder som optrådte i 1998-nøglen, men ikke stemte overens med DB93. Således er kodenøglen, bortset fra de ovenfor angivne punkter, nu fuldt ud kompatibel med denne. 13 Der skal dog gøres opmærksom på, at koderne i datafilen hovedsageligt optræder som firecifrede, idet første ciffer ikke vises i de tilfælde, hvor det er et nul. Koderne fremtræder således kun femcifrede i de tilfælde, hvor der er tale om, at branchen adskiller sig fra det sektorinterval, hvori den er placeret, jf. nedenfor. 46

47 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Tabel 4.1 Ændringer i forhold til branchenøglen ved Valgundersøgelsen Nuværende kode Tekst Tidligere kode (1998) DB93 kode Brydning af uran- og thoriummalme Tobaksfabrikker Fremstilling af ure (tastefejl) Varmeforsyning manglende Vaskerier og renserier Frisør- og skønhedssaloner Bedemænd og begravelsesvæsen Sol- og motionscentre m.v Anden servicevirksomhed i øvrigt Privat husholdning med ansat medhjælp Uoplyst Internationale organisationer m.v Andre ændringer: Disse koder ligger i intervallet for offentlige erhverv medmindre andet er nævnt, men dækker hovedsageligt over fagforeninger, politiske partier og lignende, som er private organisationer. Der er derfor tilføjet (privat) efter disse koder. 47

48 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Fagforening (v266, fagforb, fag_ho) Fagforeningsmedlemskab er kodet udfra en kodenøgle, der er en stærkt revideret og opdateret udgave af den, der blandt andet har været anvendt ved tidligere valgundersøgelser ( ). Kodenøglen i sin helhed fremgår af appendiks 1 (afsnit 6.1) og indeholder en næsten udtømmende liste over eksisterende danske fagforbund anno Variablen v266 angiver respondenternes fagforeningsmedlemsskab. Fagforeningerne er i kodenøglen kategoriseret efter hvilken hovedorganisation de eventuelt er medlem af. I kodenøglen er der medtaget underafdelinger/brancheafdelinger i de enkelte fagforbund i de tilfælde, hvor disse har været angivet af respondenterne. Sigtet hermed er ikke at kode brancheafdelinger, men derimod at spare fremtidige kodere for opslag for at finde ud af, hvilket forbund, de pågældende brancheafdelinger hører til. Ligeledes er der i nøglen inkluderet koder for de tilfælde, hvor respondenten/interviewer fejlagtigt har angivet medlemskab af kartel, ligesom der er en særlig gruppe for de svar, hvor svarpersonen har angivet en forening, der ikke er en fagforening, f.eks. en arbejdsgiverorganisation. De to øvrige fagforeningsvariable (fagforb og fag_ho) er rekodninger af v266, som opdeler respondenterne efter hhv. fagforbund og hovedorganisation. Hvis det ønskes at danne en fagforeningsvariabel, der frasorterer de ugyldige besvarelser, skal koderne fra 4000 og opefter frasorteres. På samme måde kan de tværfaglige fagforeninger ( gule ) frasorteres ved at se bort fra koderne i intervallet [ ]. 48

49 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Kodenøgler til vigtigste problem (v1a-1d) Til forskel fra valgundersøgelsen 1998 er den komplette kodenøgle for vigtigste problem blevet tre- og firecifret, idet alle koder er ganget med 10. Denne kodenøgle kan ses i skemaet i appendiks 2. Grunden til at koderne er udvidet til at omfatte et ekstra ciffer er, at der derved bliver mulighed for at udspecificere enkelte koder, således at respondenternes svar kan kategoriseres på en mere dækkende måde. Før 1998 var koden tocifret, i 1998 blev den trecifret og i 2001 altså firecifret. Dette har slidt på overskueligheden, hvorfor der i appendiks 3 er blevet udarbejdet en mere systematisk og overskueligt sortering af kodenøglen for vigtigste problem. Den nye emnesorterede kode er trecifret og er i skemaet sammenholdt med den nye kode for FV Der er efterfølgende blevet rekodet supplerende variable i den nye emnesorterede kode (v1a_ny v1d_ny). 4.5 Andre kodenøgler Der er endvidere medtaget følgende kodenøgler: - Kodenøgle for vigtigste grund til at stemme (v8), se appendiks 4 (afsnit 6.4). - Kodenøgle for hvilken partileder man mener, der bedst repræsenterer synspunkter (v237), se appendiks 5 (afsnit 6.5). - Kodenøgle for vigtigste grund til, at respondenten har haft en divergerende stemme afgivelse mellem folketingsvalg og kommunalvalg (v13), se appendiks 6 (afsnit 6.6). - Kodenøgle for forældres partivalg ved respondentens 15 års alder (v248, v252), se appendiks 7 (afsnit6.7). 49

50 5 Litteraturliste Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Befolkningen efter område, socioøkonomisk gruppering., herkomst, alder og køn Statistikbanken ( Arbejdskraftsundersøgelsen (AKU) 4. kvt 2001 (Statistiske Efterretninger: Arbejdsmarked 2002:8). DISCO 88 tilgængelig på Dansk Branchekode 1993 tilgængelig på Danmarks Statistik SOCIO: Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation tilgængelig på (1997) Danmarks Statistik Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (Varedeklaration), (2002) Danmarks Statistik Folketal pr. 1. januar efter område, civilstand, alder og køn ( ). Statistikbanken ( Folketinget Information fra Folketinget 23. januar 2002 (9). Goul Andersen, Jørgen Goul Andersen, Jørgen Goul Andersen et. al. Goul Andersen & Hoff Appendiks 1-2: Undersøgelsens teknik og data i Erik Damgaard (red.): Folkets veje i dansk politik København, Schultz (1980). Bortfald og repræsentativitet i stikprøveundersøgelser. Om traditionelle vejningsmetoders utilstrækkelighed. Teknisk Rapport Del II. Projekt: Klassestruktur, klassebevidsthed og sociale modsætninger Rapport nr. 15 (1988). Teknisk Rapport valgundersøgelsen 1998 Institut for økonomi, politik og forvaltning, Aalborg Universitet (1999). Democracy and Citizenship in Scandinavia. Houndsmills: Palgrave (2001) Jacobsen, Mogens S. Internt arbejdspapir, Gallup A/S, marts

51 Valgundersøgelsen 2001 TEKNISK RAPPORT Modul 2 Kodenøgler Jørgen Goul Andersen Jakob Rathlev Claus Hansen Henrik Jørgensen Gregers Lehrmann Bruun Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet September 2002

52 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 6 MODUL 2 Appendiks - kodenøgler Dette modul 2 (appendiks 1-9) omfatter de anvendte kodenøgler, der ikke fremgår eksplicit af det anvendte spørgeskema til valgundersøgelsen Appendiks 1 Kodenøgle for eksisterende fagforeninger Fagforeningsmedlemskab er kodet udfra en kodenøgle, der er en stærkt revideret og opdateret udgave af den, der blandt andet har været anvendt ved tidligere valgundersøgelser ( ). Kodenøglen indeholder en næsten udtømmende liste over eksisterende danske fagforbund anno Nøglen indeholder ud over kodenummer og fagforeningens navn også oplysninger om antal medlemmer pr , så man i princippet vil kunne veje efter fagforeningsmedlemskab (Goul Andersen 1988), hvilket dog ikke er nødvendigt i nærværende undersøgelse. I enkelte tilfælde har det ikke været muligt at finde oplysninger om antal medlemmer, men det drejer sig i alle tilfælde om små og numerisk ubetydelige foreninger. Medlemstallene er baseret på tal fra første halvår af Der er tre variable i datasættet for fagforeningsmedlemskab: v266, fagforb og fag_ho. V266 er den oprindeligt kodede, og medtager en række navne på sektioner, afdelinger eller lignende under forbundene, som ofte opgives af de adspurgte i stedet for forbundets navn. I nogle tilfælde - f.eks. HK/Industri - er det meget indlysende, hvad der er forbundet. I mange tilfælde er det, som det fremgår, bestemt ikke indlysende. Da det er uomgængeligt ved kodningen at kende sådanne underorganisationer, er der udarbejdet en 'maxi-kodeliste' med alle sådanne underorganisationer påført. Den svarer til variablen v266. Ved praktisk brug tilrådes det dog normalt udelukkende at bruge variablen fagforb, der er rekodet til forbundsniveau. En rekodning til hovedorganisationer fremgår umiddelbart af kodenøglen, og er også indlagt i datasættet (variabel fag_ho). Ligeledes fremgår det af kodenøglen, at en række respondenter angiver medlemskab af foreninger, der ikke er fagforeninger. Det er klart angivet, hvorledes disse kan sorteres fra ved opgørelse af fagforeningsmedlemskab. Hertil kommer en række såkaldt 'gule fagforeninger', som også er anbragt i en hovedgruppe for sig og evt. kan fraregnes bruttoopgørelsen af fagforeningsmedlemskab, om noget sådant måtte ønskes. Da det er næsten 52

53 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 uomgængeligt ved kodningen af kunne checke disse, er anført den fulde liste inklusive sådanne undersektioner, afdelinger mv. Hvis det ønskes at danne en fagforeningsvariabel, der frasorterer de ugyldige besvarelser, skal koderne fra 4000 og opefter frasorteres. På samme måde kan de tværfaglige fagforeninger ( gule ) frasorteres ved at se bort fra koderne i intervallet [ ]. De overordnede fagforbund er skrevet med fed skrift, mens underafdelingerne er skrevet med almindelig skrift. I visse tilfælde er der også medtaget samarbejdsorganisationer (fx Lærernes Centralorganisation) for på denne måde at gøre nøglen mere overskuelig. Samarbejdsorganisationer er skrevet i kursiv. Tabel Fagforeninger under LO. KODE NAVN Medlemmer 0100 SiD, Specialarbejderforbundet i Danmark SiD/Transport- og Servicegruppen 0102 SiD/Gartneri, Land- og Skovbrug (GLS) 0103 SiD/Bygnings- og Offentlige Service Arbejdere (BOS) 0104 SiD/Industri 0120 METAL, Dansk Metalarbejder Forbund KAD, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark Blik og Rørarbejderforbundet i Danmark Jernkredsen 0142 Ventilationskredsen 0143 Kredsen for Offentlige Ansatte 0144 Skorstensfejerkredsen 0150 DEF, Dansk Elforbund MFD, Malerforbundet i Danmark RBF, Restaurationsbranchens Forbund Gastronomgruppen 0172 Tjenergruppen 0173 Hotel- og Restaurationsgruppen 0180 HK, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark HK/Stat, herunder også: HK/Post & Kommunikation HK/Trafik & Jernbane 0182 HK/Kommunal 0183 HK/Service 0184 HK/Industri 0185 HK/Handel 0186 SAMDATA 0187 HK/Grafisk Kommunikation 0190 TIB, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark TKF, Telekommunikationsforbundet i Danmark DFSF, Dansk Funktionærforbund-Serviceforbundet Assurandørernes Landssammenslutning, herunder også: 53

54 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 RL, Rejseledernes Landsorganisation 0212 Bankbetjentenes Landssammenslutning 0213 Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning, herunder også: Badefunktionærernes Fagforening 0214 FPU, Flybranchens Personale Union, herunder også: PCF, Premiair Cockpit Forening SAC, Starair Cockpit Forening CAB, Cimber Air Besætningsforening SCC, Sterling Cabin Club ATS, Afdeling 0581 SEP, Sterling European Pilotforening SEM, Sterling European Maskinistforening FFG, Flyvebesætningsforeningen for Grønland 0215 Funktionær- og Inspektørforeningens Landssammenslutning 0216 Landbrugs- og Tilsynsfunktionærernes Landssammenslutning, herunder også: Svineinseminørernes og KS-medarbejdernes Organisation 0217 DMF, Danske Mejeristers Fagforening 0218 Raffinaderiteknikernes Landssammenslutning, herunder også: Arbejdsledersammenslutningen DAFDO 0219 Sanitørernes- og servicefunktionærernes Landssammenslutning 0220 Tandteknikerforeningen, herunder også: Danske Tandteknikere OTO, Ortoteknikerne 0221 Urmagerne og Optikernes Landssammenslutning 0222 Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, herunder også: Dansk Dispatcher Sammenslutning Ministerialbetjentforeningen 0230 TL, Teknisk Landsforbund NNF, Nærings- og nydelsesmiddelarbejderforbundet Landbrugsgruppen 0252 Håndværk- & Industrigruppen 0260 Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund FOA, Forbundet af Offentligt Ansatte Social- og Sundhedssektor 0272 Pædagogisk Sektor 0273 Teknik- og Servicesektor 0274 Køkken- og Rengøringssektoren 0275 KLS, Kommunale Lønarbejdere i Storkøbenhavn 0276 LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger 0277 TF, Trafikfunktionærernes Fagforening 0280 PMF, Pædagogisk Medhjælper Forbund SL, Socialpædagogernes Landsforbund PLS, Pædagogstuderendes Landsorganisation 0291 Den Landsdækkende Ledersektionen 0300 DJF, Dansk Jernbaneforbund HKKF, Hærens Konstabel- og Korporalforening DAF, Dansk Artist Forbund LO uden nærmere angivelse 54

55 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 Tabel Fagforbund under FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd). KODE NAVN Medlemmer Fagforbund under FTF-K (Kommunale forbund) 0400 BUPL, Forbundet for Pædagoger og Klubfolk Danske Bandagister - Lønfraktion n/a 0420 DKBL, Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund n/a 0430 KC, Foreningen af Kommunale Chefer ca LFD, LederForum Social- og Sundhedssektoren Landsforeningen Kommunale Arbejdsledere 0460 HI, Halinspektørforeningen KFS, Kommunalforeningernes Samarbejdsorganisation n/a 0471 KKF, Københavns Kommunalforening KKAF, Københavns Kommunal-Assistent Forening 0472 FKF, Frederiksberg Kommunalforening GFK, Gentofte Kommunalforening SKF, Søllerød Kommunalforening n/a 0480 Foreningen af Havnefogeder i Danmark n/a 0490 KF, Konstruktørforeningen Kort- og Landmålingsteknikernes Forening Landsdelsorkestermusikernes Fællesråd n/a 0520 DMF, Dansk Musiker Forbund DSF, Dansk Skuespillerforbund/Dansk Teaterforbund TEF, Teaterteknikerforbundet ca FDS, Foreningen af Danske Sceneinstruktører n/a 0560 SDS, Sammenslutningen af Danske Scenografer n/a 0570 FAF, Film- og TV-arbejderforeningen 742 Fagforbund under Lærernes Centralorganisation (LC) 0650 S-81, Speciallærerforeningen af DLF, Danmarks Lærerforening KLF, Københavns Lærerforening n/a 0670 LVU, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere LVU-Folkeoplysere n/a 0672 LVU-VUC-Lærere n/a 0673 LVU-Indvandrerlærere og Specialundervisere n/a 0674 LVU-Ledere og Konsulenter n/a 0675 LVU-Seniorer n/a 0676 LVU-Kommunale Lærere og Beskæftigelsesmedarbejder n/a 0677 LVU-Erhvevsvejledere n/a 0678 LVU-Daghøjskolelærere n/a 0680 LvA, Lærersammenslutningen v/ arbejdsmarkedsuddannelserne EL, Efterskolernes Lærerforening EHF, Ernærings- og Husholdningsøkonomforeningen FGL, Frie Grundskolers Lærerforening GLG, Grønlands Lærerforening 0730 LFL, Landsforeningen af Faglærere og Lærervikarer Fagforbund under Sundhedskartellet (FTF-K) 55

56 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul DAP, Danske Afspændingspædagoger n/a 0810 DBIO, Danske Bioanalytikere ETF, Ergoterapeutforeningen LASF, Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter n/a 0840 DF, Danske Fysioterapeuter DADJ, Den Almindelige Danske Jordemoderforening FRD, Foreningen af Radiografer i Danmark DS, Dansk Socialrådgiverforening Dansk Tandplejerforening DSR, Dansk Sygeplejeråd Farmakonomforeningen Økonomaforeningen Fagforbund under FTF-S (Statsansatte) 1000 CS, Centralforeningen for Stampersonel CS-Søværnet, Centralforeningen for Stampersonel i Søværnet 1002 OKS, Organisationen af Konstabler i Søværnet Ca OSS, Organisationen af Sergenter i Søværnet Ca SFO-HRN, Sergentgruppens Fællesorganisation Hæren CS-Flyvevåbnet, Centralforeningen for Stampersonel i Flyvevåbnet 1006 Tjenestemandsforeningen for Søværnets Mekanikere Ca Hoffunktionærforeningen n/a 1040 Danske Produktionshøjskolers Lærerforening MDR, Medieforbundet i Danmarks Radio 540 Fagforbund under CO-II (Statstjenestemændenes Centralorganisation II) 1200 Landsforeningen af Bilsagkyndige Foreningen af Chefer i AMU CO-II-Foreningen af Folketingsansatte Farvandsforeningen Foreningen af Folketingets Betjente Foreningen af AF-Regionschefer i Danmark FCE, Forsvarets Civil-Etat DGTF, Den Grønlandske Tjenestemandsforening HL, Handelsskolernes Lærerforening OTK, Organisationsdannelsen af CO-II-Tjenestemænd i Kirkeministeriet 1291 FPO, Foreningen af Præliminære Organister n/a 1292 Danske Kordegneforening n/a 1293 Foreningen af Danske Kirkegårdsledere n/a 1294 SMH, Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark n/a 1300 DSL, Danske Skov- og Landskabsingeniører Skovfogedernes CO-II Forening DTS, Dansk Told- og Skatteforbund TAT, Foreningen af Tekniske og Administrative Tjenestemænd KFF, Kriminalforsorgsforeningen LP, Luftfartsvæsenets Personaleforening DTL, Dansk Teknisk Lærerforbund SC, Statspensionisternes Centralforening PiD, Politiforbundet i Danmark Foreningen af Musikere i Forsvaret 87 56

57 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul AFT, Arbejdsformidlingskontorernes Tjenestemandsforening MTA, Maskinmestre og Tjenestemænd i Arbejdstilsynet Foreningen Det Kongelige Operakor Foreningen af Assistenter ved Det Kongelige Operakor Danske Produktionshøjskolers Lærerforening 1440 DKF, Dansk Kirkemusiker Forening n/a Fagforbund under FTF-P (Privatansatte) 1600 ABAS, Association of British Airways Staff in Denmark n/a 1610 Foreningen af Administrationspersonale ved CSC n/a 1620 CUD, Cabin Union Denmark DFDS Funktionærforening n/a 1640 DFDS Transport Funktionærforening n/a 1650 Finansforbundet Dansk Flyveklarererforening n/a 1670 Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening Danske Forsyningsselskabers Funktionærsammenslutning Funktionærforeningen Carlsberg Tuborg n/a 1700 Funktionærforeningen i FDB Funktionærkredsen ved Johnson Controls n/a 1720 Foreningen af Danske Inseminører n/a 1730 Jordbrugsteknikere i Danmark Dansk Korforbund n/a 1750 Lederforeningen i TeleDanmark Luftfartsfunktionærerne Foreningen af Mejeriledere og Funktionærer n/a 1780 Merkantilt Forum Dansk Merkonomforening Personaleforeningen for KL PROSA EDB-Fagets Fagforening Radiotelegrafistforeningen af 1917 n/a 1830 Funktionærforeningen i RVT n/a 1840 SAFU, Sammenslutningen af Funktionærer n/a 1850 Foreningen Danmarks Radios Symfoniorkester n/a 1860 DSRF, Dansk Sø-Restaurations Forening Taste- og Driftsassistenter T&D n/a 1880 TFF, Turistførerforeningen n/a 1890 Foreningen Danmarks Radios Underholdningsorkester n/a 1900 Zebra/Tigers Medarbejderforening n/a 1910 DANA, Dansk Navigatørforening FTF uden nærmere angivelse Tabel Fagforbund for Ledere. KODE NAVN Medlemmer 2000 Dansk Formands Forening Ledernes Hovedorganisation MF, Maskinmestrenes Forening

58 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 Tabel Fagforbund under Akademikernes Centralorganisation (AC) KODE NAVN Medlemmer 2100 DAL/AA, Danske Arkitekters Landsforbund / Akademisk Arkitektforening 2101 AAR, Ansatte Arkitekters Råd 2110 BF, Bibliotekarforbundet CØ, Civiløkonomerne (FDC, Foreningen af Danske Civiløkonomer) 2130 DADL, Den Almindelige Danske Lægeforening FAYL, Foreningen af Yngre Læger 2132 FAS, Foreningen af Speciallæger 2133 PLO, Praktiserende Lægers Organisation 2140 DDL, Den Danske Landinspektørforening DDP, Den Danske Præsteforening DF, Dansk Farmaceutforening DJØF, Dansk Jurist- og Økonomforbund FAAF, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige Offentlige Chefer i DJØF Ca DJØFprivat Ca Overenskomstforeningen DKF, Dansk Kiropraktorforening DM, Dansk Magisterforening Dansk Mejeriingeniør Forening DP, Dansk Psykolog Forening ESF, Erhvervssprogligt Forbund FAC, Forsvarsgruppen i AC HOD, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark 2240 Forbundet af Dyrlæger og Levnedsmiddelingeniører og kandidater DDD, Den Danske Dyrlægeforening n/a 2242 FLIK, Foreningen af Levnedsmiddelingeniører og n/a kandidater 2250 FKM, Forbundet af Kandidatforeninger fra musikkonservatorierne DOKS, Dansk Organist og Kantor Samfund n/a 2252 DMPF, Dansk Musikpædagogisk Forening n/a 2260 GL, Gymnasieskolernes Lærerforening HL, Adjunkt/Lektorgruppen Handelsskolernes Lærerforening IDA, Ingeniørforeningen i Danmark (dannet ved fusion i 1995) JAF, Jordbrugsakademikernes Forbund DA, Dansk Agronomforening ca DFF, Danske Forstkandidaters Forening ca DH, Dansk Hortonomforening ca LAF, Landskabsarkitekternes Fagforening ca SIF, Foreningen af Skibsinspektører under Søfartsstyrelsen TFR, Tandlægernes Fællesrepræsentation TNL, Tandlægernes Nye Landsforening n/a 2312 DTF, Dansk Tandlægeforening n/a 2399 AC uden nærmere angivelse 58

59 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 Tabel Fagforbund under StK (De Statsansattes Kartel) som ikke er medlem af nogen hovedorganisationer. KODE NAVN Medlemmer 2400 Danmarks Kirketjener Forening FAKK, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte Fagforbund under Kontaktudvalget af 1964 (KTU) 2420 FTU, Foreningen af Tjenestemænd under Undervisnings- og 578 Fødevareministeriet 2430 Farvandsvæsenets Funktionær Forening Foreningen af Funktionærer i Fiskerikontrollen, Rednings- og 158 Havundersøgelsesskibene 2450 Rigshospitalets Tjenestemandsforening Foreningen af Tjenestemænd ved Statens Samlinger Foreningen af Tjenestemænd ved Slots- og Ejendomsstyrelsen Foreningen af Tjenestemænd ved Seruminstituttet 73 Tabel Fagforbund udenfor fællesorganisationerne. KODE NAVN Medlemmer 2610 DF, Dansk Fængselsforbund DJ, Dansk Journalistforbund Danske Sælgere BKF, Billedkunstnernes Forbund ca DDJO, Danish DeeJay Organization n/a 2660 DS, Danmarks Skolelederforening 2670 Dansk Forfatterforening Ca DDF, Danske Dramatikeres Forbund ca Landbrugets Fællesorganisation af 1966 Ca PTO, Praktiserende Tandlægers Organisation Ca FSR, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer DPS, Danske Pilotorganisationers Samråd N/a 2721 DPF, Dansk Pilot Forening Ca MAP, Maersk Air Pilotforening N/a 2730 Landsforeningen Danske Klubfolk N/a 2740 LU, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (hed tidligere n/a Landsforeningen af Ungdomsskoleinspektører) 2750 Fiskernes Forbund n/a 59

60 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 Tabel Kristelige fagforbund og andre gule fagforeninger. KODE NAVN Medlemmer 3000 KF/Krifa, Kristelig Fagforening DFF, Danmarks Frie Fagforening Ikke offentligt 3020 Kristeligt Dansk Fællesforbund n/a 3030 Kristelig Funktionær Organisation n/a 3040 FK/TS, Funktionærkartellet/Teknikersammenslutningen MH, Merkonomernes Hovedorganisation ca Firma-Funktionærerne ca Tabel Selvstændige A-Kasser (til hvis folk angiver a-kasse som svar i stedet for fagforening) KODE NAVN Medlemmer 4000 Kristelig A-Kasse ca ASE, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende ca CA, Civiløkonomernes A-Kasse FA, Forsvarets A-Kasse n/a 4040 FTF-A, Funktionærernes- og Tjenestemændenes A-Kasse ca DLF/A, Danmarks Læreres Fælles A-Kasse ca DANA, Den Nye A-Kasse For Selvstændige n/a 4070 STA, Stats- og Teleansattes A-Kasse ca AAK, Akademikernes A-Kasse ca DSA, Danske Sygeplejerskers A-Kasse ca IAK, Ingeniørernes A-Kasse N/a 4200 PMF-A, Pædagogiske Medhjælperes Fælles A-kasse N/a 4210 KAD s A-kasse N/a Tabel Karteller (til hvis folk angiver kartel som svar i stedet for fagforening). KODE NAVN 5000 BAT, Bygge-, Anlægs-, og Trækartellet 5010 CO-Industri, Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark 5020 GIMK, Grafisk Industri- og Mediekartel 5030 Handelskartellet 5040 DKK, Det Kommunale Kartel 5050 STK, De Statsansattes Kartel 5060 CO-II 5070 Sundhedskartellet 5080 StK, De Statsansattes Kartel 60

61 Tabel Medlem af fagforbund i udlandet. Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 KODE NAVN 6000 Udenlandsk Fagforening 6001 EFS, Europæiske Faglige Sammenslutning (Europæisk LO) Tabel Brancheklubber og lignende. KODE NAVN 7000 FO-DSB, Fællesorganisationen DSB (brancheklub for håndværkere ansat ved jernbanen) Tabel Fagforbund som er ukendte eller fejlagtigt angivet. KODE NAVN 9500 DBK (Forkortelsen refererer normalt til Danske Boghandleres Kommission) (Souschef) 9501 FkT (Forkortelsen refererer normalt til Fyns Kommunale Teleselskab) (Pensionist) 9502 FTK (Forkortelsen refererer normalt til Flyver Taktisk Kommando) (Ingeniør/projektleder) 9503 GDU (Kontorassistent/controller ved Korn- og Foderstofanlæg) 9504 PDT (Driftsøkonomichef) 9599 Øvrige fejlagtige svar eller ukendte (kun koder fra tidligere undersøgelser) Tabel Udenfor Fagforbund eller manglende oplysninger. KODE NAVN 9995 Medlem af arbejdsgiverforening 9998 Ikke medlem af fagforening eller A-Kasse 9999 Ingen oplysninger om medlemskab 61

62 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Appendiks 2 Kodenøgle til vigtigste problem (v1a v1d) Denne kodenøgle er anvendt ved kodningen af variabel v1a - v1d i hovedundersøgelsen. Spørgsmålet var åbent med ordlyden: "Vi har jo lige haft folketingsvalg, og derfor vil jeg gerne spørge Dem, hvilke problemer De mener, er de vigtigste, som politikerne skulle tage sig af i dag? Kan De nævne flere vigtige problemer?". Kodningen består således af en kategorisering af respondenternes svar. Til forskel fra valgundersøgelsen 1998 er den komplette kodenøgle for vigtigste problem blevet tre- og firecifret, idet alle koder er ganget med 10. Grunden til at koderne er udvidet til at omfatte et ekstra ciffer er, at der derved bliver mulighed for at udspecificere enkelte koder, således at respondenternes svar kan kategoriseres på en mere dækkende måde. Før 1998 var koden tocifret, i 1998 blev den trecifret og i 2001 altså firecifret. Dette har slidt på overskueligheden, hvorfor der i appendiks 3 er blevet udarbejdet en mere systematisk og overskuelig sortering af kodenøglen for vigtigste problem. Den nye emnesorterede kode er trecifret og er i skemaet sammenholdt med den nye kode for FV Der er efterfølgende blevet rekodet supplerende variable i den nye emnesorterede kode (v1a_ny v1d_ny). Tilføjelser i forhold til kodenøglen fra 1998 er alle markeret med kursiv i nedenstående skema, hvor der foruden koderne for 2001 også er angivet de tilsvarende koder fra 1998 samt en angivelse af ændringer. Figur 6.2 Kodenøgle til vigtigste problem (v1a v1d) FV 2001 FV 1998 Ændret Kategorier 10 1 Diffuse svar; alting 30 3 Samarbejdsorienteret 40 4 Uspecificeret fremgang for landet 50 5 Ingen problemer 60 6 x Regeringsdannelse, herunder sammensætning 70 7 Planlægning og prioritering 80 8 Ved ikke 90 9 Andet specifikt Politikernes troværdighed Politikernes samarbejde Politikernes egne interesser Spærregrænsen hæves Politikernes varetagelse af befolkningens interesser Demokrati/ rettigheder Administrationen (hovedstadens dominans etc.) Bureaukrati x Andet specifikt om politikere og demokrati 62

63 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Økonomien Beskæftigelsen, arbejdsløsheden, herunder arbejdsmarked politik x Privatisering Ungdomsarbejdsløsheden Betalingsbalance/ udlandsgæld Renteforhold Inflation, pristal Produktion og investering Lønniveau, herunder overenskomstforhandlinger Ejendoms- og konkurrenceforhold x Andet specifikt om økonomien Landbrugets problemer x Økologi x Erhvervslivets vilkår, herunder erhvervspolitik Handelens problemer x Små næringsdrivende, herunder selvstændige Nedsættelse af arbejdstiden x Ligeløn/ kvinders løn, herunder ligestilling Finansloven x Finanspolitik x Andet specifikt om erhvervslivet, herunder fagforeninger og kreditforeningernes troværdighed Skatter generelt Moms og afgifter generelt Forbedring, regulering Indtægtsskatternes højde, herunder lønsomt at arbejde Skattereform/ skattetrykket, herunder udhuling af privat pension x Parcelhusejernes skat, herunder ejendomsværdiskat Offentlige udgifters stigning x Den offentlige sektor Offentlige udgifters fordeling x Nedskæringer på råd, nævn og udvalg x Offentlige besparelser x Udlicitering x Skattelettelser x Skattestop x Andet specifikt om skattepolitik og afgifter x Andet specifikt om det offentlige Boligproblemet x Ungdomsboliger Sundheds-, sygehussektoren x Ventelister x Privathospitaler Ingen nedskæring i sundhedssektoren x For mange flygtninge/indvandrere (negative tilkendegivelser) x Ikke flere flygtninge/indvandrere x Hjemsendelse af flygtninge/indvandrere x Stop for familiesammenføringer x For slap flygtninge/indvandrerpolitik, herunder for megen støtte/hjælp til flygtninge/indvandrere x Kriminalitet blandt flygtninge/indvandrere 63

64 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul x Bekvemmelighedsflygtninge x Tvangsægteskaber x Andengenerationsindvandrere x Andre specifikke negative tilkendegivelser, herunder muslimer i Danmark Indkomstpolitik x Integration af flygtninge/indvandrere (neutrale tilkendegivelser) x Flygtninge/indvandrere u.n.a., herunder indvandrerdebatten x Flygtninge-/indvandrer-/udlændinge-/integrationspolitik x Sikre en bedre integration (positive tilkendegivelser) x Bekæmpelse af racisme x For restriktiv politik og lovgivning på flygtninge/indvandrereområdet x Andre specifikke positive tilkendegivelser Andet specifikt x Miljø/ miljøspørgsmål, herunder energispørgsmål Broerne: Storstrøm, Storebælt, Øresund Plejehjem/ hjemmehjælp Omsorg for psykisk syge Samordningsfradrag / sambeskatning Forureningsproblemet Andet specifikt x Sociale problemer, herunder socialpolitik og social velfærd x De svageste i samfundet x De handicappedes forhold x Hjemløse x Ulighed og omfordeling Folke- og invalidepension Ældres vilkår/ forhold De unges problemer Børnefamilier/ daginstitutioner x Børns vilkår x Barselspolitik Narkomani/ alkoholisme x Vold, kriminalitet, lov og orden/retspolitik, politiet x Lovforenkling Sociale udgifter ned Sociale goder bevares, herunder vedrørende orlovsordninger x Andet specifikt socialpolitiske svar Udenrigspolitik generelt x Tilpasning EU, indre marked, herunder ØMU en x EU-forbehold NATO, Mellemøsten Nedskæring af forsvaret Forsvaret bevares/ sikkerhedspolitik Ulandshjælp (positiv) x Verdensfred x Krig x Terror EU- forhold generelt, omhandler generelt Amsterdamtraktaten x EU s udvidelse Skepsis over for EU x Andre specifikke udenrigspolitiske svar x Globalisering 64

65 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Uddannelse/ uddannelsesforhold Folkeskolen/ skolepolitik Lærlingeuddannelser Højere uddannelser x Økonomisk støtte til studerende, herunder studerendes forhold Omskoling, videreuddannelse Kulturpolitik/ forskning Ulandshjælp bremses Kirkelige spørgsmål x Andre specifikke diffuse svar x Regionale problemer, herunder Bornholm x Pensionsbomben, Det grå guld Brugerbetaling Borgerløn x Velfærdsstat, herunder velfærdspolitik u.n.a x Trafik, herunder infrastruktur, fartgrænser x Offentlig transport Efterløn (for bevarelse af) Slette efterløn Fremme forståelsen af politiske spørgsmål Dyrevelfærd Fødevarer Uoplyst 65

66 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Appendiks 3 Ny emnesorteret kodenøgle til vigtigste problem (v1a_ny -v1d_ny) Dette er den nye emnesorterede kodenøgle til spørgsmålet om, hvad respondenterne ser som det vigtigste politiske problem. Det anbefales, at der fremover benyttes denne nøgle, når dette spørgsmål skal kodes. Tegnet angiver, at kategorien ikke fandtes i FV 2001, og tegnet * angiver, at en kategori er blevet splittet op. Tabel 6.3 Ny emnesorteret kodenøgle til vigtigste problem (v1a_ny v1d_ny) NY KATEGORIER FV 2001 NONKATEGORISKE SVAR 1 Diffuse svar; alting 10 2 Andet specifikt Ved ikke 80 9 Uoplyst 9990 NONPOLITISKE SVAR 10 Ingen problemer Regeringsdannelse, herunder sammensætning Samarbejdsorienteret Uspecificeret fremgang for landet Planlægning og prioritering Fremme forståelsen af politiske spørgsmål Andre nonpolitiske svar POLITIKERE, ADMINISTRATION & DEMOKRATI 100 Politikernes troværdighed Politikernes samarbejde Politikernes egne interesser Spærregrænsen hæves Politikernes varetagelse af befolkningens interesser Demokrati/ rettigheder Administrationen (hovedstadens dominans etc.) Bureaukrati Lovforenkling Nedskæringer på råd, nævn og udvalg Andet specifikt om politikere, administration og demokrati

67 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 ØKONOMI & BESKÆFTIGELSE 200 Økonomien Indkomstpolitik Beskæftigelsen, arbejdsløsheden, herunder 210 arbejdsmarkedspolitik 211 Ungdomsarbejdsløsheden Privatisering Betalingsbalance/ udlandsgæld Renteforhold Inflation, pristal Produktion og investering Ejendoms- og konkurrenceforhold Efterløn (for bevarelse af) Slette efterløn Pensionsbomben, Det grå guld Udhuling af privat pension 440* 290 Andet specifikt om økonomien 290 ERHVERVSLIVET & ARBEJDSVILKÅR 300 Landbrugets problemer Økologi Erhvervslivets vilkår, herunder erhvervspolitik Handelens problemer Små næringsdrivende, herunder selvstændige Nedsættelse af arbejdstiden Lønniveau, herunder overenskomstforhandlinger Ligeløn/ kvinders løn, herunder ligestilling Andet specifikt om erhvervslivet og arbejdsvilkår, herunder fagforeninger og kreditforeningernes troværdighed 390 SKATTER & AFGIFTER 400 Skatter generelt Moms og afgifter generelt Den offentlige sektor Offentlige udgifters stigning Offentlige udgifters fordeling Offentlige besparelser Andet specifikt om det offentlige Skattereform/ skattetrykket 440* 431 Indtægtsskatternes højde, herunder lønsomt at arbejde Skattelettelser Skattestop Samordningsfradrag / sambeskatning Parcelhusejernes skat, herunder ejendomsværdiskat Forbedring, regulering Finanspolitik Finansloven Andet specifikt om skattepolitik og afgifter

68 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 FLYGTNINGE/INDVANDRERE & INTEGRATION 500 For mange flygtninge/indvandrere (negative 550 tilkendegivelser) 501 Ikke flere flygtninge/indvandrere Hjemsendelse af flygtninge/indvandrere Stop for familiesammenføringer For slap flygtninge/indvandrerpolitik, herunder for megen 554 støtte/hjælp til flygtninge/indvandrere 511 Bekvemmelighedsflygtninge Kriminalitet blandt flygtninge/indvandrere Tvangsægteskaber Andengenerationsindvandrere Andre specifikke negative tilkendegivelser, herunder 559 muslimer i Danmark 530 Integration af flygtninge/indvandrere (neutrale 570 tilkendegivelser) 540 Flygtninge/indvandrere u.n.a., herunder indvandrerdebatten Flygtninge-/indvandrer-/udlændinge-/integrationspolitik Sikre en bedre integration (positive tilkendegivelser) Bekæmpelse af racisme For restriktiv politik og lovgivning på 582 flygtninge/indvandrereområdet 570 Andre specifikke positive tilkendegivelser Andet specifikt om flygtninge/indvandrere og integration 590 VELFÆRD & SOCIALPOLITIK 600 Sociale problemer, herunder socialpolitik og social velfærd De svageste i samfundet De handicappedes forhold Hjemløse Narkomani/ alkoholisme Omsorg for psykisk syge Ældres vilkår/ forhold Folke- og invalidepension Plejehjem/ hjemmehjælp Børnefamilier/ daginstitutioner Børns vilkår Barselspolitik Uddannelse/ uddannelsesforhold generelt Folkeskolen/ skolepolitik Lærlingeuddannelser Højere uddannelser Forskning 960* 645 Omskoling, videreuddannelse Økonomisk støtte til studerende, herunder studerendes 940 forhold 650 Sundheds-, sygehussektoren Ventelister Privathospitaler Ingen nedskæring i sundhedssektoren Boligproblemet Ungdomsboliger

69 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Velfærdsstat, herunder velfærdspolitik u.n.a Ulighed og omfordeling Sociale goder bevares, herunder vedrørende orlovsordninger Sociale udgifter ned Borgerløn Brugerbetaling Udlicitering Vold 760* 681 Kriminalitet 760* 682 Lov og orden 760* 683 Retspolitik 760* 684 Politiet 760* 690 Andet specifikt socialpolitiske svar De unges problemer Regionale problemer, herunder Bornholm Kulturpolitik 960* 694 Kirkelige spørgsmål 980 UDENRIGSPOLITIK 700 Udenrigspolitik generelt Tilpasning EU, indre marked, herunder ØMU en EU-forbehold EU s udvidelse Skepsis over for EU EU- forhold generelt, omhandler generelt 870 Amsterdamtraktaten 720 NATO, Mellemøsten Nedskæring af forsvaret Forsvaret bevares/ sikkerhedspolitik Ulandshjælp (positiv) Ulandshjælp bremses Verdensfred Krig Terror Globalisering Andre specifikke udenrigspolitiske svar 890 MILJØ & TRAFIK 800 Miljø/ miljøspørgsmål, herunder energispørgsmål Forureningsproblemet Fødevarer Dyrevelfærd Andre specifikke miljøspørgsmål 850 Infrastruktur 860 Trafik, herunder infrastruktur, fartgrænser Offentlig transport Broerne: Storstrøm, Storebælt, Øresund Andre specifikke trafikpolitiske svar 69

70 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Appendiks 4 Kodenøgle for vigtigste grund til at stemme (v8) Denne kodenøgle er anvendt ved kodningen af variabel v8 i hovedundersøgelsen. Det åbne spørgsmål lød: "Hvad var den vigtigste grund til, at De stemte som De gjorde?" Tilføjelser og ændringer i forhold til 1998 er markeret med kursiv. Figur 6.4 Kodenøgle for vigtigste grund til at stemme. 1. Tautologiske svar af typen: det bedste parti 2. Ønske om fornyelse / fortsættelse af den førte politik 3. God politik 4. Det bedste for landet 6. Tillid / mistillid generelt 7. Demokrati / frihedsrettigheder 8. Valgkampagne / optræden 9. Udelukkelsesprincip 10. Overbevisning, idealisme 11. Partiets ideer eller holdning 13. Besindigt eller moderat 14. Socialistisk indstilling 15. Borgerlig eller liberal 16. Partiets program 18. Imod socialisme/ kommunisme 19. Andre ideologiske svar 20. Partiets politik 21. Økonomisk politik 22. Skattepolitik 23. Udgiftspolitik 24. Socialpolitik 25. EF- politik generelt, EU 26. Beskæftigelsespolitik 27. Miljøpolitik 28. Skole og kulturpolitik 29. Anden specifik politik, Lokalpolitik 70

71 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Regerer/ har regeret 31. Ny regering/ vælte regering 32. Almindelig tillid til regeringen 33. Dynamik/ handlekraft 34. Tillid til kandidaten 35. Sympati for regeringen 36. Antipati mod regeringen 37. Sympati for Nyrup 38. Antipati mod Nyrup 39. Andet vedrørende administrationen 40. Gavner os / mig 41. Bedst for arbejderen, arbejderpartiet 42. Pensionisterne 43. Støtter erhvervslivet 44. Landmændene 46. Bedst for lønmodtagerne 47. De fattige / småfolk / de svage 49. Andre grupper nævnt 50. Har altid stemt sådan 51. Henvisning til miljø 52. Vokset op med det 54. Overtalt af ægtefælle 55. Tilhænger af partiet 56. Partiets stabilitet 57. Partiets samarbejds 60. For socialdemokratiet 61. Imod socialdemokratiet 63. Boligpolitik 64. Familiepolitik / børnepolitik 65. Sundhedspolitik 66. Ungdomspolitik / uddannelse 67. Flygtningepolitik, herunder debat 68. Forsvarspolitik 69. Nedrustning / afspænding 71

72 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Kristelig indstilling 72. Lønpolitik 73. Betalingsbalance / gæld 74. Udenrigspolitik 75. Partiets ledere nævnt (bortset fra Poul Nyrup Rasmussen) 79. Stort parti / kan genn 80. Orden på det hele 81. Samarbejde over midten 82. Skepsis over for EF / EU 84. Ligestilling mellem mand / kvinde 86. Lov og orden / kriminalitet 88. Fordeling af arbejde 89. Finansloven 90. Godt parti / det bedste 92. Andre svar med specifik 95. Ej stemmeret 96. Stemte ikke (syg/ vej 97. Vil ikke svare 98. Ved ikke 99. Diffuse svar 100. Strategisk ønske om balance (fx modvægt til ) 101. Imod en borgerlig regering 103. For bevarelse af efterlønnen 104. Bevarelse af velfærdsstaten/ velfærdssamfundet 105. For at provokere / i protest 999. Uoplyst 72

73 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Appendiks 5 Kodenøgle for partileder, der bedst repræsenterer synspunkter (v237) Denne kodenøgle er anvendt ved kodningen af variabel v237 i hovedundersøgelsen. Det åbne spørgsmål lød: "Hvilken partileder repræsenterer Deres synspunkter bedst?". Tilføjelser til lukkede svarkategorier er markeret med kursiv. Figur 6.5 Kodenøgle for v Poul Nyrup Rasmussen 2. Marianne Jelved 3. Bendt Bendtsen 4. Holger K. Nielsen 5. Pia Kjærsgaard 6. Jann Sjursen 7. Anders Fogh Rasmussen 8. Frank Aaen 20. Mimi Jakobsen 21. Mogens Glistrup 28. Andre / diffuse / intet svar mv. 73

74 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Appendiks 6 Kodenøgle for vigtigste grund til divergerende stemmeafgivelse (v13) Denne kodenøgle er anvendt ved kodningen af variabel v13 i hovedundersøgelsen. Det åbne spørgsmål lød: "De stemte på et andet parti eller en anden liste ved kommunalvalget end ved folketingsvalget, hvad var den vigtigste grund?". Tilføjelser til lukkede svarkategorier er markeret med kursiv. Figur 6.6 Kodenøgle for v Lokalpolitiske spørgsmål 2. Personer på den liste/partiet ved Kommunalvalget, som jeg gerne ville støtte 3. Det parti, jeg stemte på ved Folketingsvalget, stillede ikke op her i kommunen 4. Der er forskel på kommunalpolitik og landspolitik 5. Landspolitiske spørgsmål 6. For/imod den førte politik 7. Strategiske årsager 8. Ved ikke 9. Andre/diffuse svar 10. Stemte ikke ved ét af valgene 74

75 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Appendiks 7 Kodenøgle for forældres partivalg (v248, v252) Denne kodenøgle er anvendt ved kodningen af variablene v248 og v252 i hovedundersøgelsen. Det åbne spørgsmål lød: "Hvilket parti stemte Deres far/mor typisk på, da De var i konfirmationsalderen?". Tilføjelser til lukkede svarkategorier er markeret med kursiv. Figur 6.7 Kodenøgle for v248 og v Socialdemokratiet 2. Radikale 3. Konservative 4. Socialistisk Folkeparti 5. Dansk Folkeparti 6. Kristeligt Folkeparti 7. Venstre 8. Enhedslisten 20. Centrum-Demokraterne 21. Fremskridtspartiet 22. Venstresocialisterne 23. Kommunistpartiet 24. Retsforbundet 25. De grønne 26. De uafhængige 27. KAP 28. ABC 29. LS 31. Socialistisk 32. Borgerligt 33. Boede ikke i Danmark / udenlandske partier 96. Stemte ikke 97. Ved ikke 98. Andre/diffuse svar 99. Vil ikke svare 75

76 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Appendiks 8 Kodenøgle branche (v272) 14 Kodenøglen er en forsimplet udgave af Dansk Branchekode 1993 fra Danmarks Statistik (DB93) 15, hvor der kun er anvendt hovedgrupper og de fleste undergrupper ned til tredje ciffer i den oprindelige sekscifrede kodenøgle. Undergrupperne i intervallet [ ] gør dog brug af en større udspecificering, hvilket har nødvendiggjort at anvende et fjerde ciffer. Derudover er der tilføjet et ciffer forrest, som gør det muligt at sondre mellem private og offentlige sektor. Dermed består koderne altså af fem cifre 16. I intervallet [ ] stemmer koderne dog ikke overens med DB93. Dette er bibeholdt fra Valgundersøgelsen 1998, og skyldes, at brancheangivelserne i dette interval er specificeret nærmere end de fire cifre. For at bibeholde en femcifret kode i Valgundersøgelsen er det derfor valgt at afvige fra DB93 i dette interval. 17 I yderste højre kolonne nedenfor er DB93 koderne angivet, hvilket altså er mest relevant i omtalte interval. Det skal endvidere bemærkes, at der er forskel på, hvordan koderne er angivet her og i DB93. Eksempelvis vil en kode, der her er angivet som 01100, være angivet som i DB93, hvilket også fremgår af kodenøglen, idet DB93 koderne er indsat i yderste højre kolonne i denne. Det skal i øvrigt nævnes, at Danmarks Statistik er i færd med at revidere DB93, som 1. januar 2003 udkommer som Dansk Branchekode Revisionen finder sted, fordi EU's branchenomenklatur NACE rev.1 er blevet ændret. Dansk Branchekode er en parallel til NACE, om end der i den danske branchenomenklatur er foretaget en lang række underopdelinger. Når DB03 udkommer, vil den blive lagt på Danmarks Statistiks hjemmeside til erstatning for DB93. Der vil i den forbindelse komme til at ligge lagt flere informationer om den enkelte branche end tilfældet er i dag, idet bl.a. også branchebeskrivelserne (og ikke bare branchetitlerne) vil kunne findes på nettet. Ved fremtidige undersøgelser kan det dermed overvejes, hvorvidt denne nye branchekode skal anvendes. Som beskrevet ovenfor adskiller kodenøglen sig overordnet fra Danmarks Statistiks (DB93) i to henseende: 14 Visse dele af denne indledning går igen fra afsnit 4.2 i modul 1. Dette er gjort af brugerhensyn, således at det ikke skulle være nødvendigt at have modul 1, hvis blot kodenøglerne skal anvendes. 15 Kodenøglen kan downloades fra 16 Der skal dog gøres opmærksom på, at koderne i datafilen hovedsageligt optræder som firecifrede, idet første ciffer ikke vises i de tilfælde, hvor det er et nul. Koderne fremtræder således kun femcifrede i de tilfælde, hvor der er tale om, at branchen adskiller sig fra det sektorinterval, hvori den er placeret, jf. nedenfor. 17 Se Teknisk Rapport fra Valgundersøgelsen 1998 for en (kompliceret) omregningsmetode. 76

77 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 Intervallet [ ] er ændret i forhold til DB93 for at kunne inddrage de mere nuancerede branchebetegnelser og stadig bevare en femcifret kode. For at nå fra de benyttede koder til de originale koder kan der benyttes en indviklet procedure, som er beskrevet i den tekniske rapport fra Valgundersøgelsen For brugervenlighedens skyld er det dog denne gang valgt at indsætte DB93-koderne i kodenøglen. Mulighed for sektoropdeling er implementeret i kodenøglen. Koderne er primært opdelt således, at intervallet [ ] betegner brancher i den private sektor, mens intervallet [ ] betegner brancher i den offentlige sektor. I det omfang sektoren varierer fra det typiske, er kodens første ciffer erstattet efter følgende regler: Private erhverv, hvor det typisk er offentlig (dvs. 0 erstattes med 1) Offentlige erhverv, hvor det typisk er privat (dvs. 0 erstattes med 2) Frivillige sektor (dvs. 0 erstattes med 3) Udover disse modifikationer var der i valgundersøgelsen 1998 oprettet koder for studerende. Disse er dog ikke anvendt, da der ikke indgår studerende i besvarelsen af branchespørgsmålet denne gang. Endelig blev branchebetegnelserne Handel og Kontor u.n.a. og Blade og dagblade tilføjet til kodenøglen i I forhold til kodenøglen fra Valgundersøgelsen 1998 er koderne ændret fra og fremefter, således at disse nu stemmer overens med DB Ændringerne i forhold til DB93 (bortset fra ovennævnte interval) er markeret med kursiv. Ved ændringer i forhold til Valgundersøgelsen 1998 (VU98) er de tidligere koder anført i parentes. Tabel 6.8 Kodenøgle branche (v272). KODE KATEGORIER DB Kun private erhverv med mindre andet er nævnt Landbrug, jagt mv Planteavl Husdyravl Planteavl kombineret med husdyravl (blandet drift) Jf. tabel 4.2 i afsnit

78 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Landbrugsservice undtagen dyrlægevirksomhed Jagt, fangst og servicevirksomhed i forbindelse hermed Skovbrug mv Fiskeri mv Kulminer, brunkulslejer og tørvegrave Udvinding af råolie og naturgas mv Udvinding af råolie og naturgas Teknisk servicevirksomhed i forbindelse med olie- og gasudvinding Brydning af uran- og thoriummalme (VU98: 01210) Brydning af metalholdige malme Brydning af jernmalm Brydning af ikke- jernholdige metalmalme undtagen uran og thoriummalme Råstofudvinding i øvrigt Brydning af sten m.v Grus-, sand- og lergravning Udvinding af mineraler til fremstilling af kemiske produkter og gødningsstoffer Saltudvinding Anden råstofudvinding i øvrigt Fremstilling af næringsmidler og drikkevarer Slagtning, forarbejdning og konservering af kød og kødprodukter Forarbejdning og konservering af fisk og fiskeprodukter Forarbejdning og konservering af frugt og grønsager Fremstilling af vegetabilske og animalske olier samt fedtstoffer Fremstilling af mejeriprodukter Fremstilling af mølleriprodukter, stivelse og stivelsesprodukter Fremstilling af færdige foderblandinger Fremstilling af andre næringsmidler Fremstilling af drikkevarer Tobaksfabrikker (VU98: 01610) Tekstilindustri Forbehandling og spinding af tekstilfibre Vævning af tekstiler Færdigbehandling af tekstiler Fremstilling af færdige tekstilvarer undtagen beklædningsartikler Fremstilling af andre tekstiler Fremstilling af trikotagestoffer Fremstilling af strikkede eller hæklede varer Beklædningsindustri Fremstilling af læderbeklædning Fremstilling af andre beklædningsartikler samt tilbehør Pelsberedning samt buntmagerier

79 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Læderindustri Garverier Fremstilling af tasker, kufferter mv Sko- og træskofabrikker Træindustri Udsavning og høvling af træ, imprægnering af træ Fremstilling af krydsfiner, spånplader mv Fremstilling af bygningstømmer og snedkeriartikler Træemballagefabrikker Fremstilling af andre træprodukter og fremstilling af varer af kork, strå og flettematerialer Papirindustri Fremstilling af papirmasse, papir og pap Fremstilling af papir- og papvarer Grafisk industri Udgiver- og forlagsvirksomhed med/uden eget trykkeri Trykning og servicevirksomhed i forbindelse med trykning Reproduktion af indspillede medier Mineralolieindustri mv Fremstilling af koks mv Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter Oparbejdning af nukleart brændsel Kemisk industri Fremstilling af basiskemikalier Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter Fremstilling af maling, lak, trykfarver mv. samt tætningsmaterialer Fremstilling af farmaceutiske råvarer; medicinalvarefabrikker Fremstilling af sæbe, rengørings- og rensemidler samt poleremidler, parfume og toiletmidler Fremstilling af andre kemiske produkter Fremstilling af kemofibre Gummi- og plastindustri Fremstilling af gummiprodukter Fremstilling af plastprodukter Sten-, ler- og glasindustri mv Fremstilling af glas og glasprodukter Fremstilling af keramiske produkter undtagen byggematerialer Fremstilling af fliser og kakler Teglværker Fremstilling af cement, kalk og gips Fremstilling af produkter af beton, cement og gips Stenhuggere Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter 79

80 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Fremstilling af metal Jern- og stålværker Fremstilling af rør Anden forarbejdning af jern og stål samt produktion af andre jernlegeringer Fremstilling af ikke-jernholdige metaller Støbning af metalprodukter Jern- og metalvare- industri Fremstilling af metalkonstruktioner Fremstilling af tanke og beholdere af metal; fremstilling af radiatorer og kedler til centralvarmeanlæg Fremstilling af dampkedler undtagen centralvarmekedler Smedning, presning, sænksmedning og valsning af metal; pulvermetallurgi Behandling og coating af metal; almindelige maskinforarbejdningsprocesser på kontraktbasis (lønarbejde) Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber, håndværktøj og diverse metalprodukter Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer mv Maskinindustri Fremstilling af motorer og motordele undtagen motorer til flyvemaskiner, motorkøretøjer m.v Fremstilling af andre maskiner til generelle formål Fremstilling af traktorer og maskiner til land- og skovbrug Fremstilling af værktøjsmaskiner Fremstilling af andre maskiner til specielle formål Fremstilling af våben og ammunition Fremstilling af husholdningsapparater Fremstilling af kontormaskiner og edb-udstyr Fremstilling af andre elektriske maskiner og apparater Fremstilling af elektriske motorer, generatorer og transformatorer samt vindmøller Fremstilling af elektriske fordelings- og kontroltavler samt relæer mv Fremstilling af isolerede ledninger og kabler Akkumulator- og tørelementfabrikker Fremstilling af belysningsarmaturer mv Fremstilling af andet elektrisk udstyr til motorer og køretøjer samt andet elektrisk udstyr i øvrigt Fremstilling af telemateriel Fremstilling af kredsløb og halvlederkomponenter mv Fremstilling af telemateriel Fremstilling af radioer, fjernsyn, højtalere, antenner mv

81 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Fremstilling af medicinsk udstyr, instrumenter, ure mv Fremstilling af medicinsk og kirurgisk udstyr Fremstilling af navigationsudstyr, måle- og kontrolapparater Fremstilling af udstyr til industrielle processtyringsanlæg Fremstilling af optiske instrumenter og fotografisk udstyr Fremstilling af ure (VU98: tastefejl) Fremstilling af biler mv Bilfabrikker Karosserifabrikker Fremstilling af dele og tilbehør til motorkøretøjer Fremstilling af andre transportmidler Bygning og reparation af skibe og både Fremstilling af lokomotiver og jernbanevogne mv Flyfabrikker og -værksteder Fremstilling af motorcykler, cykler mv Fremstilling af andre transportmidler i øvrigt Møbelindustri og anden fremstillingsvirksomhed Fremstilling af møbler Fremstilling af smykker, guld- og sølvvarer Fremstilling af musikinstrumenter Fremstilling af sportsrekvisitter Fremstilling af legetøj og spil Anden fremstillingsvirksomhed i øvrigt Genbrug af affaldsprodukter Genbrug af metalaffaldsprodukter Genbrug af ikke-metalholdige affaldsprodukter El-, gas- og varmeforsyning (offentligt) Elforsyning (offentligt) Gasforsyning (offentligt) Varmeforsyning (offentlig) (VU98: manglende) Vandforsyning (offentligt) Bygge- og anlægsvirksomhed Forberedende byggepladsarbejder Opførelse af bygninger og anlægsvirksomhed Bygningsinstallationsvirksomhed Andet bygningsarbejde (tømrer-, snedker-, malerarbejde m.v.) Udlejning af entreprenørmateriel med betjeningspersonale Handel med biler mv., reparation og vedligeholdelse heraf samt servicestationer Engros- og detailhandel med biler mv Reparation og vedligeholdelse af biler mv Engros- og detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv Engros- og detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør samt reparation og vedligeholdelse heraf Servicestationer

82 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Engroshandel og agenturhandel undtagen med biler mv Agenturhandel (engroshandel på honorar- eller kontraktbasis) Engroshandel med råvarer til landbruget, landbrugsprodukter og levende dyr Engroshandel med nærings- og nydelsesmidler Engroshandel med tekstiler, beklædning, husholdningsartikler mv Engroshandel med råvarer og halvfabrikata (ikke landbrugsprodukter) samt affaldsprodukter Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør Anden engroshandel Detailhandel undtagen med biler mv.; reparationsvirksomhed Detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger (supermarkeder, døgnkiosker, stormagasiner m.v.) Detailhandel med nærings- og nydelsesmidler fra specialforretninger Detailhandel med farmaceutiske og medicinske artikler, kosmetik og toiletartikler Anden detailhandel med nye varer fra specialforretninger Detailhandel med brugte varer fra forretninger Detailhandel bortset fra butikshandel Reparation af varer til personligt brug eller husholdningsbrug Hotel- og restaurationsvirksomhed Hoteller Campingpladser og andre faciliteter til korttidsophold Restaurationsvirksomhed Beværtninger, diskoteker, kaffebarer mv Kantiner og cateringvirksomhed Landtransport Jernbaner (offentligt) Anden landtransport Rørtransport Skibsfart Sø- og kysttransport Transport ad indre vandveje Lufttransport Ruteflyvning Charterflyvning, taxiflyvning mv Rumfart Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport; rejsebureauvirksomhed og transportformidling Godsbehandling og oplagring Anden hjælpevirksomhed i forbindelse med transport Rejse- og turistbureauer mv Anden transportformidling

83 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Post og telekommunikation Postbefordring og kurertjeneste (offentligt) Telekommunikation Pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed Pengeinstitutter Anden finansieringsvirksomhed Forsikringsvirksomhed Servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed Servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed Servicevirksomhed i forbindelse med forsikringsvirksomhed Virksomhed i forbindelse med fast ejendom Virksomhed i forbindelse med egen fast ejendom Udlejning af egen fast ejendom Virksomhed i forbindelse med fast ejendom på kontraktbasis (ejendomsmægler, boligadministration m.v.) Udlejning af biler, maskiner, udstyr mv Biludlejning Udlejning af andre transportmidler Udlejning af andre maskiner og udstyr Udlejning af varer til personligt brug og til brug i husholdninger Databehandlingsvirksomhed Konsulentvirksomhed vedr. hardware Udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software Databehandling Databaseværter og -formidlere Reparation og vedligeholdelse af kontormaskiner og edbudstyr Anden virksomhed i forbindelse med databehandling Forskning og udvikling (offentligt) Forskning og udvikling inden for naturvidenskab og teknik (offentligt) Forskning og udvikling inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber (offentligt) Anden forretningsservice Advokatvirksomhed, revisions- og bogføringsvirksomhed, meningsmåling og markedsanalyse Arkitekt- og ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning Teknisk afprøvning og analyse Reklame- og markedsføringsbureauer Formidling af arbejdskraft Detektiv- og overvågningsvirksomhed Rengøringsvirksomhed Anden forretningsservice i øvrigt Handel og Kontor u.n.a. - 83

84 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Kun offentlige erhverv med mindre andet er nævnt Offentlig administration, forsvar og socialforsikring Offentlig administration Tjenesteydelser for samfundet som helhed (bl.a. forsvar, domstole, politi, brandvæsen m.v.) Socialforsikring Undervisning Børne- og ungdomsskoler Gymnasier og erhvervsfaglige skoler Videregående uddannelsesinstitutioner Voksenundervisning og anden undervisning Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger Sundhedsvæsen Hospitaler Praktiserende læger (privat) Praktiserende tandlæger og kliniske tandteknikere (privat) Sundhedsvæsen i øvrigt Dyrlæger (privat) Sociale foranstaltninger (Sociale foranstaltninger med institutionsophold) Døgninstitutioner for børn og unge Familiepleje Institutioner for stofmisbrugere og alkoholskadede Døgninstitutioner for voksne med handicap Plejehjem og beskyttede boliger Forsorgshjem mv Andre sociale foranstaltninger omfattende institutionsophold Sociale foranstaltninger uden institutionsophold Dagpleje- mødre Vuggestuer Børnehaver Fritidshjem mv Aldersintegrerede institutioner Fritidsklubber for unge Hjemmehjælp Dagcentre for ældre mv Revalideringsinstitutioner Flygtningecentre Foreninger med sygdomsbekæmpende og sociale formål Legater og fonde med velgørende formål Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold Kloakvæsen, renovationsvæsen, renholdelse m.v

85 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Organisationer og foreninger i.a.n. (privat) Branche- og arbejdsgiverorganisationer samt faglige sammenslutninger (privat) Fagforeninger (privat) Andre organisationer, institutioner og foreninger (privat) Forlystelser, kultur og sport (privat) Film og video (privat) Radio- og tv-virksomhed (privat) Anden forlystelsesvirksomhed (privat) Pressebureauer (privat) Biblioteker, arkiver, museer og anden kulturel virksomhed (offentligt) Sport (privat) Andre aktiviteter i forbindelse med fritid (privat) Blade og dagblade (privat) Anden servicevirksomhed (privat) Vaskerier og renserier (privat) (VU98: 09310) Frisør- og skønhedssaloner (privat) (VU98: 09320) Bedemænd og begravelsesvæsen (privat) (VU98: 09330) Sol- og motionscentre mv. (privat) (VU98: 09340) Anden servicevirksomhed i øvrigt (privat) (VU98: 09350) Private husholdninger med ansat medhjælp (privat) (VU98: 09590) Uoplyst (VU98: 09890) Internationale organisationer mv. (offentligt) (VU98: 09990) Private erhverv, hvor det typisk er offentlig Offentlige erhverv, hvor det typisk er privat Frivillige sektor

86 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Appendiks 9 - Kodenøgle til stilling og socioøkonomisk gruppering Denne kodenøgle er anvendt ved kodningen af variablene v271 (udvidet stillingskodning) og v271x (stilling kodet efter DISCO-88). Derudover indeholder den koder til de tre socioøkonomiske grupperinger, der er indlagt i datasættet; variablene klassimp, klasudv og socio. Udgangspunktet for stillingskodenøglen er Danmarks Statistiks standardkode for stillinger DISCO-88 tilført en række ændringer som har været nødvendige for at kunne skelne mellem forskellige socioøkonomiske grupperinger der findes indenfor standardkodens kategorier (fx selvstændige og lønmodtagere). 19 Udover et ekstra ciffer er der også implementeret 6 ekstra kategorier i den udvidede stillingskode, som ikke er at finde i DISCO-88. Det drejer sig om kategorier for de respondenter, som er udenfor arbejdsmarkedet, hvad enten det er midlertidigt (orlov, sygdom, arbejdsløshed) eller permanent (pensionist, studerende). Disse har fået tildelt en kode mellem og 99950, der ikke bliver anvendt i DISCO-88. Af kodenøglen nedenfor fremgår der følgende oplysninger 20 : I første kolonne (D88) er DISCO-88-koden angivet efterfulgt af denne kodes overordnede stillingsbetegnelse. Dernæst findes en angivelse af eventuelle overlap mellem distinkte socioøkonomiske grupperinger i denne kategori og næste kolonne indeholder den udvidede 5-cifrede stillingskode (Nye koder), der bliver anvendt i undersøgelsen, for hver af de opdelinger det er nødvendigt at implementere i DISCO-88-koden for at kunne anvende den til at kode respondentens socioøkonomiske tilhørsforhold med. Der er ikke inkluderet de tilfælde, hvor der blot er sat et nul efter DISCO-88-koden, og hvor den altså er identisk med standardkoden. I visse tilfælde, hvor det har været umuligt at afgøre om respondenten tilhørte den ene eller anden underkategori af den udvidede DISCO-88 slutter koden på 0, selvom der er angivet en mere specifik opdeling i den udvidede stillingskode. Her er koden også identisk med DISCO-88. De sidste tre kolonner (S, U og Socio) indeholder koderne til hver af de tre forskellige socioøkonomiske grupperinger stillingerne er kodet efter. I datasættet har de socioøkonomiske inddelinger følgende variabelnavne: S = klassimp, U = klasudv og Socio = socio. 19 Danmarks Statistik, DISCO 88 er tilgængelig på 20 Navnene i parentes angiver hvad kolonnens navn har i kodenøglen. 86

87 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 Den simple socioøkonomiske inddeling (S/klassimp) er baseret på den klassiske inddeling Danmarks Statistik anvendte før Socio blev taget i brug ved blandt andre folketællingerne (og tidligere valgundersøgelser). Denne inddeling indeholder følgende kategorier: 1: Selvstændig 2: Højere funktionær 3: Lavere funktionær 4: Faglært arbejder 5: Ufaglært arbejder 6: Uden for arbejdsstyrken Den udvidede socioøkonomiske inddeling (U/klasudv) er ligeledes baseret på den klassiske inddeling, men indeholder lidt flere kategorier udfra den betragtning, at den simple inddeling i visse tilfælde bliver for unuanceret. Af denne grund er der inkluderet en ekstra opdeling af funktionærerne samtidig med, at der skelnes mellem de lønmodtagere der har et almindeligt job og de som har ledelsesfunktioner i jobbet (fx chefer/ledere, formænd/værkførere), da denne type job formodes at influere på respondentens politiske standpunkter. Den udvidede inddeling indeholder derfor følgende kategorier: 1: Selvstændig 2: Funktionær med ledelsesfunktioner 3: Funktionær på højeste niveau 4: Funktionær på mellemste niveau 5: Funktionær på laveste niveau 6: Arbejder med ledelsesfunktioner 7: Faglært arbejder 8: Ufaglært arbejder 9: Uden for arbejdsstyrken Socio-variablen indeholder en socioøkonomisk inddeling på baggrund af Danmarks Statistiks nuværende standard - Socio - og er næsten identisk med denne. Den eneste forskel er, at det ikke er muligt at skelne mellem de selvstændige på baggrund af antallet af ansatte sådan som det gøres i standardversionen af SOCIO. Inddelingen af lønmodtagerne sker her på baggrund af den faktiske jobfunktionen arbejdstageren udfører i jobbet og det færdighedsniveau der 87

88 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 knytter sig til denne funktion (Danmarks Statistik 1997). 21 kategorier: 11: Selvstændige erhvervsdrivende 12: Medhjælpende ægtefælle 131: Topledere 132: Lønmodtagere på højeste niveau 133: Lønmodtagere på mellemniveau 134: Lønmodtagere på grundniveau 135: Andre lønmodtagere 2: Arbejdsløse 3: Personer uden for arbejdsstyrken 32: Pensionister Socio indeholder følgende Tabel 6.9 Kodenøgle til stilling og socioøkonomisk gruppering. D88 Stillingsbetegnelser Bemærkninger Nye koder S U Socio Gruppe 1 omfatter: Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og off. sektor 1110 Lovgivningsarbejde/ledelse i off. adm Ingen bemærkninger n/a Ledelse i politiske partier Ingen bemærkninger n/a Ledelse i øko interesseorg Ingen bemærkninger n/a Ledelse i hum interesseorg Ingen bemærkninger n/a Overordnet ledelse i virksomhed m 10+ medarb Her kan både administrerende direktør, bankdirektør, direktør, forlagsdirektør og skibsredder både være lønmodtagere eller selvstændige = direktør (selvstændig) = direktør (lønmodtager) 1221 Ledelse af bedrift (landbrug mv) Denne kode skal kodes som selvstændig i den socioøkonomiske kode 1222 Ledelse af produktion I denne kategori tjekkes med filterspørgsmål for at afgøre om personen er a selvstændig eller ej : direktør/fabrikant (selvstændig) 12222: direktør/chef (lønmodtager) 1223 Ledelse af produktion (byggeri) Denne gruppe er selvstændige Ledelse af detailhandel I denne kategori kan der både være 12241: selvstændig selvstændige og lønmodtagere 12242: lønmodtager Ledelse af hotel/restauration I denne kategori tjekkes med 12251: direktør/ejer (selvstændig) Denne publikation henviser til: SOCIO: Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation, Danmarks Statistik, ( 88

89 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 filterspørgsmål for at afgøre om personen 12252: er selvstændig eller ej. chef/direktør (lønmodtager) 1226 Ledelse af transport/kommunikativ Ingen bemærkninger Ledelse af forretningsservice Ingen bemærkninger Ledelse af personlig tjenesteydelse Denne gruppe er formentlig selvstændige Ledelse af øvrige virksomheder m 10+ medarb Her er igen sammenblanding mellem selvstændig og lønmodtager (filmproducent og impresario) : direktør/chef (selvstændig) 12292: direktør/chef (lønmodtager) 1231 Ledelse ikke finansiel virksomhed Ingen bemærkninger Personaleledelse Ingen bemærkninger Salgsledelse Ingen bemærkninger Informationsledelse Ingen bemærkninger Indkøbsledelse Ingen bemærkninger Edb-ledelse Ingen bemærkninger Forskningsledelse Ingen bemærkninger Ledelse af øvrige special virksomheder med Ingen bemærkninger medarb 1311 Ledelse af landbrug mv. m medarb Her skal tjekkes om de er selvstændige 13111: selvstændig eller lønmodtagere : lønmodtager Ledelse af håndværk/industri Her skal tjekkes om de er selvstændige 13121: selvstændig eller lønmodtagere (bageribestyrer) : bagerbestyrer 1313 Ledelse af bygge/anlæg Her skal tjekkes om de er selvstændige 13131: selvstændig eller lønmodtagere 13132: lønmodtager Ledelse af detailhandel/engros Her er de formentlig alle selvstændige, men tjek eventuelt brugsuddeler, 13141: selvstændig butiksbestyrer, forretningsbestyrer og uddeler 13142: lønmodtager Ledelse af hotel/restauration Disse er formentlig også alle selvstændige, 13151: selvstændig men tjek eventuelt campingchef og 13152: lønmodtager lejrchef Ledelse af transport/kommunikativ Disse er formentlig også alle selvstændige Ledelse af forretningsservice Formentlig alle selvstændige (tjek 13171: selvstændig eventuelt bureauchef) 13172: lønmodtager Ledelse af personlig tjenesteydelse Ingen bemærkninger Ledelse af øvrige virksomheder med 0-10 medarb Her skal tjekkes om de er selvstændige eller lønmodtager specielt bestyrer,, 13191: selvstændig biografdirektør, atelierchef, manager, promotor og teltholder : lønmodtager Gruppe 2 omfatter arbejde der forudsætter færdigheder på højeste niveau 2111 Arbejde indenfor fysik/astronomi Ingen bemærkninger Arbejde indenfor meteorologi Ingen bemærkninger Arbejde indenfor kemi Ingen bemærkninger Arbejde indenfor geologi Ingen bemærkninger Arbejde med matematik Ingen bemærkninger Arbejde med statistik Ingen bemærkninger

90 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Design, planlægning af EDB Her skal tjekkes for om personen er 21311: selvstændig selvstændig 21312: lønmodtager Konstruktion af EDB-programmer Her skal tjekkes for om personen er 21321: selvstændig selvstændig 21322: lønmodtager Andet edbarbejde på højt niveau Her skal tjekkes for om personen er 21391: selvstændig selvstændig 21392: lønmodtager Arkitektarbejde Her skal tjekkes for om personen er 21411: selvstændig selvstændig 21412: lønmodtager Ingeniør vedr. bygning Her skal tjekkes for om personen er 21421: selvstændig selvstændig 21422: lønmodtager Ingeniør vedr. stærkstrøm Ingen bemærkninger Ingeniør vedr. svagstrøm Ingen bemærkninger Ingeniør vedr. ikke-elektrisk motor Ingen bemærkninger Ingeniør vedr. kemi Ingen bemærkninger Ingeniør vedr. miner Ingen bemærkninger Ingeniør vedr. landinspektør Ingen bemærkninger Andet arkitekt/ingeniør arbejde Ingen bemærkninger Biolog, genetik, zoolog mv. Ingen bemærkninger Anatomi, biokemi, fysiologi mv. Ingen bemærkninger Agronomi og plante/dyreavl Ingen bemærkninger Lægearbejde Tjekke om disse er selvstændige 22211: selvstændig : lønmodtager Tandlægearbejde Tjekke om disse er selvstændige 22221: selvstændig : lønmodtager Veterinærarbejde Tjekke om disse er selvstændige 22231: selvstændig : lønmodtager Farmaceutarbejde Her er en apoteker i visse tilfælde 22241: selvstændig selvstændige 22242: lønmodtager Øvrigt medicinsk arbejde mv Ingen bemærkninger Jordemoder/overordnet sygepleje Her skal alle kodes separat 22301: afd. sygepl : hjem.sygepl : instruktionssygepl 22304: jordemoder : oversygepl : sundhedsplejerske 2310 Undervisning på universitet Her skelnes mellem fastansatte og 23101: fastansatte tidsbegrænsede stillinger (fx undervisningsass, el. amanuensis) 2320 Undervisning på gymnasier, erhvervsskoler Her er en vis sammenblanding af forskellige typer undervisere. Her kodes gymnasielærer, handelsskolelærer, faglærer, husholdningslærer, højskolelærer, musiklærer (inkl. musikpædagog/spillelærer), sygeplejelærer 23102: undervisningsass.,a manuensis 23201: gym-lærer : hh-lærer : faglærer : husholdningslærer 90

91 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 for sig (Engelsklærer/dramatiklærer og 23205: handelslærer kodes under øvrige) musiklærere 23206: sygepl.lærer : øvrige Undervisning i folkeskoler Her skal skelnes mellem lærere med ledelsesfunktioner (viceskoleinspektør) og lærere med almindelige 23311: vice skoleinspektør 23312: alm. lærer undervisningsfunktioner 2340 Undervisning af handicappede Ingen bemærkninger Forskning og udv. vedr. undervisn Ingen bemærkninger Tilrettelæggelse af undervisning Ingen bemærkninger Andet arb. vedr. undervisning Ingen bemærkninger Overordnet revision/regnskab Ingen bemærkninger Planlægning af personalespørgsm. Ingen bemærkninger Specialfunk. vedr. organisation Dette er en meget heterogen gruppe, hvor det kan være svært at gennemskue hvad titlerne dækker over. Her kodes prokurist, kontorchef, fuldmægtig for sig, mens alle de titler der dækker over ansættelse i bankverdenen slås sammen (fx finansrådgiver/aktiechef/markedsanalytiker mv). Det samme gøres for konsulenterne. Resten kodes som øvrige Advokat Her skal tjekkes om de er selvstændige : prokurist : kontorchef : fuldmægtig : bankjob : konsulent : markedsanalytiker : øvrige : selvstændig advokater eller ej 24212: lønmodtager Dommer Ingen bemærkninger Juridisk præget arbejde i øvrigt Ingen bemærkninger Museums/arkiv arbejde Ingen bemærkninger Bibliotekar Ingen bemærkninger Samfundsøkonomi Ingen bemærkninger Sociologi/Antropologi Ingen bemærkninger Historie/Filosof Ingen bemærkninger Sprogvidenskab Ingen bemærkninger Psykologi Her skal tjekkes om personen er 24451: selvstændig selvstændig eller ej 24452: lønmodtager Overordnet socialrådgivning Ingen bemærkninger Alment journalistikarbejde Her opdeles chefredaktør, kulturredaktør, 24511: ledende programchef, programredaktør, redaktionschef, redaktør, sportschef, tvproducer og udsendelsesleder i en gruppe for sig selv (ledende journalist) mens de øvrige kodes for sig selv. Derudover skal journalist 24512: øvrige journalist 24513: de personer som er selvstændige kodes i en gruppe for sig selv. selvstændige 2452 Kunst og grafikarbejde Tjekke om personen er selvstændig 24521: selvstændig : lønmodtager Musikudøvelse Tjekke om personen er selvstændig 24531: selvstændig : lønmodtager Dans/Koreografi Tjekke om personen er selvstændig 24541: selvstændig

92 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul : lønmodtager Film/skuespil Tjekke om personen er selvstændig 24551: selvstændig : lønmodtager Arbejde indenfor religion Ingen bemærkninger Administration af lovgivning Ingen bemærkninger Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 3111 Teknikerarbejde (fysik, kemi mv) Her skal flyvemeteorolog skilles ud 31111: flyvemeteorolog : øvrige Teknikerarbejde (bygninger) Ingen bemærkninger Teknikerarbejde (elektriske anlæg) Ingen bemærkninger Teknikerarbejde (elektronik) Ingen bemærkninger Teknikerarbejde (maskiner) Ingen bemærkninger Teknikerarbejde (industriel prod) Ingen bemærkninger Teknikerarbejde (udvinding) Ingen bemærkninger Teknikerarbejde (tegnearbejde) Ingen bemærkninger Teknikerarbejde (øvrigt) Her skal driftsleder pilles ud for sig 31191: driftsleder : øvrige Programmørarbejde Ingen bemærkninger Edb-operatørarbejde Ingen bemærkninger Arbejde med industrielle robotprogrammer Ingen bemærkninger Arbejde m. lyd, lys og billeder Ingen bemærkninger Betjening af maskiner ved radio/tv Ingen bemærkninger Betjening af medicinsk udstyr Ingen bemærkninger Øvrigt arbejde med lyd, lys mv. Ingen bemærkninger Teknisk arbejde ombord skibe Ingen bemærkninger Skibsførerarbejde Her burde måske skelnes mellem kaptajn, 31421: kaptajn lods og nogle af de øvrige, og den burde i 31422: lods øvrigt være placeret i højere funktionær 31423: øvrige Flypilotarbejde Ingen bemærkninger Flyvelederarbejde Her skal flyveleder pilles fra 31441: flyveleder : flyvelederass Flyvemaskinistarbejde Ingen bemærkninger Bygning/Brandsikkerhed Her skal brandchef pilles ud 31511: brandchef : øvrige Kontrol af miljø, sikkerhed mv. Ingen bemærkninger Teknikerarbejde (biologi, medicin) Ingen bemærkninger Teknikerarbejde (landbrug, skov) Ingen bemærkninger Rådgivningsarb. landbrug/skov Ingen bemærkninger Assistentarbejde (fødsel/sundhed) Ingen bemærkninger Assistentarbejde (hygiejne) Ingen bemærkninger Assistentarbejde (kostforplejning) Ingen bemærkninger Optikerarbejde Her kan der muligvis også være nogle 32241: optiker selvstændige (selvstændig) 32242: optiker (lønmodtager) : Optometrist Assistentarbejde (tandlæge) Ingen bemærkninger

93 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Fysioterapi/kiropraktik Her skal tjekkes om personen er 32261: selvstændig selvstændig 32262: lønmodtager Assistentarbejde (dyrlæge) Ingen bemærkninger Assistentarbejde (farmaci) Ingen bemærkninger Ergoterapi/zoneterapi/yoga mv Her skal tjekkes om personen er 32291: selvstændig selvstændig 32292: lønmodtager Sygeplejearbejde Ingen bemærkninger Undervisning af børn under 1 kl Her skelnes mellem de personer der har 33101: leder lederfunktioner og de som ikke har 33102: øvrige Pædagogisk arb børn under 1 kl Her skelnes mellem de personer der har 33201: leder lederfunktioner og de som ikke har 33202: øvrige Omsorgsarb med handicappede Her skelnes mellem de personer der har 33301: leder lederfunktioner og de som ikke har 33302: øvrige Undervisning/omsorgsarb i øvrigt Her kan være selvstændige imellem fx 33401: selvstændig kørelærer 33402: øvrige : leder Finansielt arb vedr værdipapir mv Her skal kreditforeningsassistent kodes 34111: særskilt og der skal tjekkes om vekselerer er selvstændig kreditforeningsassis tent 34112: vekselerer (selvstændig) : øvrige Forsikringsarbejde Ingen bemærkninger Køb/salg af fast ejendom Her skal tjekkes om personen er selvstændig eller ej 34131: selvstændig : lønmodtager Tilrettelægelse af rejser Ingen bemærkninger Opsøgende salgsarbejde Ingen bemærkninger Indkøbsarbejde Ingen bemærkninger Vurderings/takseringsarbejde Ingen bemærkninger Salg/finansiering i øvrigt Ingen bemærkninger Mæglerarbejde Ingen bemærkninger Speditionsarbejde Ingen bemærkninger Jobformidlingsarbejde Ingen bemærkninger Agentarbejde i øvrigt Ingen bemærkninger Administrativt arbejde i sekretariat Her skal direktionschef og 34311: direktionssekretær pindes ud direktionschef 34312: direktionssekr : øvrige Advokatsekretærarbejde Ingen bemærkninger Revisions og regnskabsarbejde Ingen bemærkninger Assistentarbejde (matematik/statistik) Ingen bemærkninger Administration i øvrigt Her skal afdelingsleder og arbejdsleder 34391: pindes ud afdelingsleder 34392: øvrige : arbejdsleder Toldarbejde m publikumsbetjening Ingen bemærkninger Toldarbejde m adminstration Ingen bemærkninger Arb vedr. tildeling af off ydelser Ingen bemærkninger

94 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Arb. vedr. udstedelse af pas, licens mv. Ingen bemærkninger Administrationsarbejde i øvrigt Ingen bemærkninger Politimæssigt undersøgelsesarb Ingen bemærkninger Social omsorg/vejledningsarb Ingen bemærkninger Arbejde m dekoration/design Her skal blomsterbinder og boligarkitekt 34711: kodes særskilt blomsterbinder 34712: boligarkitekt : øvrige Speakerarbejde Ingen bemærkninger Arbejde m dans/musik Her skal tjekkes om personen er 34731: selvstændig selvstændig 34732: lønmodtager Artistarbejde mv Her skal tjekkes om personen er 34741: selvstændig selvstændig 34742: lønmodtager Sportsudøvelse/trænerarbejde Her skal nok tjekkes om personerne er selvstændige eller lønmodtagere fx 34751: selvstændig danselærer og berider 34752: lønmodtager Arbejde m tilknytning til religion Ingen bemærkninger Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau (Kontorarbejde) 4111 Stenografering mv. Ingen bemærkninger Betjening af telefax mv Ingen bemærkninger Edb-indtastningsarbejde Ingen bemærkninger Andet indtastningsarbejde Ingen bemærkninger Alment kontorarbejde Ingen bemærkninger Beregningsarbejde (bogføring) Ingen bemærkninger Beregningsarbejde (finansiel) Ingen bemærkninger Registreringsarbejde (lager) Ingen bemærkninger Registreringsarbejde (ordrer/forbrug) Ingen bemærkninger Registreringsarbejde (transport) Ingen bemærkninger Registreringsarbejde (bøger) Ingen bemærkninger Post/betjentarbejde Her skal postarbejder og postbud pindes 41421: postbud/arb ud : øvrige Korrekturlæsning Ingen bemærkninger Internt kontorarbejde Her skal de der er medhjælpende 41901: Alm ægtefæller kodes. kontor arbejde 41902: Medhjælpende ægtefælle una 41903: Medhjælpende ægtefælle landbrug 41904: Medhjælpende ægtefælle håndværksfag : Medhjælpende ægtefælle detail/ butik/handel

95 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul : Medhjælpende ægtefælle engrosvirksomhed 4211 Kassererarbejde/billetsalg Ingen bemærkninger Registreringsarbejde (penge) Her skal pensionsrådgiver pindes ud for sig 42121: pensionsrådg : øvrige Bookmaker/Croupierarbejde Her skal tjekkes om personen er 42131: selvstændig selvstændig bookmaker 42132: lønmodtager Pantelåner arbejde Her skal tjekkes om personen er 42141: selvstændig selvstændig 42142: lønmodtager Inkassoarbejde Her skal tjekkes om personen er 42151: selvstændig selvstændig 42152: lønmodtager Rejsebureauarbejde Ingen bemærkninger Receptionsarbejde Her skal klinikassistent og kliniksekretær 42221: klinikass kodes for sig 42222: kliniksekr : øvrige Telefonomstillingsarbejde Ingen bemærkninger Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau (Salg, service og omsorg) 5111 Betjening af passagerer/besætning Ingen bemærkninger Kontrolvirksomhed under rejser Ingen bemærkninger Turist/rejseleder Ingen bemærkninger Generelt husholdningsarbejde Ingen bemærkninger Tilberedning af måltider Her skal der tjekkes for om personen er 51221: selvstændig og så skal kogekone, kok og skibskok kodes for sig selv under ét. Det samme skal smørrebrødsjomfru og kok/kogekone 51222: gastronom. Alle bestyrerne slåes sammen under én kode hvis de ikke er selvstændige, smørrebrødsjomfru 51223: gastronom og alle assistentstillinger slås sammen til en kategori 51224: bestyrer (selvstændig) 51225: bestyrer (lønmodtager) : assistenter Serveringsarbejde Her skal tjener og overtjener kodes for sig 51231: (over)tjener selv 51232: øvrige Børnepasning i private hjem Ingen bemærkninger Plejearbejde på institutioner En ret heterogen gruppe, hvor dagplejer :dagpleje assistent, hospitalsportør, plejehjælpere og pædagogmedhjælper/vuggestuemedhjælper ass 51322: kodes separat hospitalsportør 51323: plejehjælpere : pædagogmedhjælp + vuggestuemedhjælp

96 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul : social og sundhedsassistent 51326: øvrige Omsorgsarbejde i private hjem Ingen bemærkninger Omsorgsarbejde i øvrigt Ingen bemærkninger Personpleje Her skal barber, damefrisør, frisør, frisørass og herrefrisør kodes for sig : frisør mv : øvrige Kammertjenerarbejde Ingen bemærkninger Bedemandsarbejde Her skal nok tjekkes om det er selvstændig 51431: selvstændig eller ej : lønmodtager Servicearb for private i øvrigt Her skal tjekkes om personen er 51491: selvstændig selvstændig 51492: lønmodtager Brandbekæmpelse Ingen bemærkninger Politiarbejde Ingen bemærkninger Overvågningsarbejde i fængsler Ingen bemærkninger Overvågning og redning i øvrigt Ingen bemærkninger Modelarbejde Ingen bemærkninger Ekspedient/kassearbejde Dette er igen en meget heterogen gruppe, 52201: ufaglærte hvor nogle af titlerne kræver uddannelse mens andre slet ikke gør. Jeg foreslår brugsmedhjælper, butiksassistent, butiksekspedient, butiksmedarbejder, demonstratør, forretningsassistent, kasseassistent, kasseekspedient, kioskassistent og tankpasser kodes for sig da de meget ofte vil være ufaglærte, mens de andre kræver en butiksuddannelse på 3-4 år. Derudover kan en bilsælger og en tankbestyrer godt være selvstændige butiksarbejdere = uddannede butiksarbejdere/her kodes tankbestyrer/bilsælg er der er lønmodtager også 52203: selvstændige Arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (landbrug/fiskeri) 6111 Arbejde med markafgrøder Er selvstændig Arbejde vedrørende plantevækst Her skal frugtavler kodes særskilt hvis der 61121: selvstændig er tale om en selvstændig 61122: lønmodtager Arbejde m husdyr (ikke fjerkræ) Her skal også tjekkes om personen er selvstændig eller ej fx fåreavler, 61211: selvstændig hesteopdrætter, inseminør, kvægavler, opdrætter 61212: lønmodtager Arbejde m opdræt af fjerkræ Her skal tjekkes om personen er 61221: selvstændig selvstændig 61222: lønmodtager Arbejde m dyr i øvrigt Her skal også tjekkes for om personen er 61291: selvstændig selvstændig 61292: lønmodtager Arbejde m markafgrøder/dyr Her skal igen tjekkes for selvstændig hos 61301: selvstændig farmer, jordbruger og landmand 61302: lønmodtager Skovbrugsarbejde Ingen bemærkninger Kulsvierarbejde Ingen bemærkninger Arbejde m opdræt af fisk Her skal tjekkes om personen er 61511: selvstændig selvstændig 61512: lønmodtager

97 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Arbejde m kystfiskeri Her skal tjekkes om personen er 61521: selvstændig selvstændig 61522: lønmodtager Arbejde m havfiskeri Her skal tjekkes om personen er 61531: selvstændig selvstændig 61532: lønmodtager Arbejde m jagt Her skal tjekke om jæger/skytte er 61541: selvstændig selvstændig 61542: lønmodtager Arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (håndværksprægetarbejde) 7111 Minearbejde Ingen bemærkninger 7112 Arbejde med miner, fyrværkeri Ingen bemærkninger 7113 Stenhuggerarbejde Ingen bemærkninger 7121 Bygningsarbejde Her skal tækkearbejder kodes for sig 7122 Murer og brolægningsarbejde Her skal brolægger kodes for sig selv, mens der skal tjekkes om murermester er selvstændig 7123 Beton/Cementarbejde Her skal montagearbejde kodes for sig 7124 Tømrer/snedkerarbejde Her skal tjekkes for om personen er selvstændig 7129 Bygningsarbejde i øvrigt Her skal stilladsarbejde og stilladsbygger kodes for sig, og der skal tjekkes for selvstændige 7131 Tagdækningsarbejde Ingen bemærkninger 7132 Arbejde m gulvlægning Ingen bemærkninger 7133 Stukkatørarbejde Ingen bemærkninger 7134 Isolatørarbejde Ingen bemærkninger : alm. arbejder : ledende arb : alm arbejder 71122: ledende arb : alm arbejder 71132: ledende arb : tækkearbejder 71212: alm arbejder 71213: ledende arb : brolægger : murermester selvstændig 71223: øvrige arb : ledende arb : montagearb : øvrige arb : ledende arb : selvstændig : lønmodtager : ledende arb : selvstændig : stilladsarbejder/byg ger 71293: øvrige arb : ledende arb : alm arbejder 71312: ledende arb : alm arbejder 71322: ledende arb : alm arbejder 71332: ledende arb : alm arbejder 71342: ledende arb

98 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Glarmesterarbejde Her skal tjekkes om personen er selvstændig 7136 VVS-arbejde Her skal tjekkes om personen er selvstændig 7137 Elekrikerarbejde Her skal tjekkes om personen er selvstændig 7139 Bygningsarbejde (finish) i øvrigt Her skal tjekkes om personen er selvstændig eller ledende medarbejder 7141 Maler/tapetsarbejde Her skal tjekkes om personen er selvstændig 7142 Sprøjtelakeringsarbejde Her skal der kodes nogle af dem selvstændigt da de kan være ufaglærte og tjekke for om personen er selvstændig 7143 Arbejde m. bygningsrengøring Ingen bemærkninger 7211 Formningsarbejde Eventuel tjek om der er selvstændige i blandt 7212 Svejsearbejde Ingen bemærkninger 7213 Tyndpladearbejde Ingen bemærkninger 7214 Stålkonstruktionsarbejde Ingen bemærkninger 7215 Rigger og kabelsplejsningsarbejde Ingen bemærkninger 7216 Dykkerarbejde Tjek om de er selvstændige 7221 Grovsmedearbejde Her skal nok tjekkes om nogle af dem er selvstændige 71351: selvstændig : alm. arbejder : ledende arb : selvstændig : alm arbejder 71363: ledende arb : selvstændig : alm arbejder 71373: ledende arb : selvstændig : alm arbejder 71393: ledende arb : selvstændig : alm arbejder 71413: ledende arb : selvstændig : alm. arbejder : ledende arb : alm arbejder 71432: ledende arb : selvstændig : alm arbejder 72113: ledende arb : alm arbejder 72122: ledende arb : alm arbejder 72132: ledende arb : alm. arbejder : ledende arb : alm arbejder 72152: ledende arb : selvstændig : alm arbejder 72163: ledende arb : selvstændig : alm arbejder 98

99 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul : ledende arb Værktøjsmagerarbejde Her skal tjekkes for om nogle af dem er 72221: selvstændig selvstændige fx låsesmed 72222: alm. arbejder : ledende arb Maskinelt præcisionsarbejde Tjek for selvstændige fx skiltemager 72231: selvstændig : alm. arbejder : ledende arb Polerings og slibearbejde Ingen bemærkninger 72241: alm. arbejder : ledende arb Automekaniker Her skal tjekkes for om det er cykel eller 72311: selvstændig bilmekanikere og hvorvidt de er selvstændige. bil/automekaniker 72312: bil/automekaniker lønmodtager 72313: knallert/cykel smed selvstændig 72314: knallert/cykelsmed lønmodtager : værkfører Flymekaniker Ingen bemærkninger 72321: alm. arbejder : ledende arb Mekaniker til andre motortyper Ingen bemærkninger 72331: alm. arbejder : ledende arb Elektromekaniker Ingen bemærkninger 72421: selvstændig : alm. arbejder : ledende arb Elektronikmontør Tjekke om de er selvstændige 72421: selvstændig : alm. arbejder : ledende arb Service og reparation (elektronik) Tjekke om de er selvstændige 72431: selvstændig : alm. arbejder : ledende arb Telefon og telegrafmekaniker Ingen bemærkninger 72441: alm. arbejder : ledende arb Kabelmontørarbejde Ingen bemærkninger 72451: alm. arbejder : ledende arb Fremstilling af præcisionsinstrum. En del af disse er formentlig selvstændige 73111: selvstændig

100 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Instrumentbygning Disse er formentlig alle selvstændige 7313 Juveler, guld og sølvsmedearbejde En del af disse er formentlig selvstændige 7321 Pottemager, dreje og støbearbejde Opdel i selvstændig og lønmodtager 7322 Glasblæserarbejde Nogle af disse er formentlig selvstændige 7323 Glasætningsarbejde Ingen bemærkninger 7324 Glas og porcelænsmalere En del af disse er formentlig selvstændige 7331 Håndarbejde i træ Muligvis enkelte selvstændige her 7332 Håndarbejde i tekstil/læder Eventuelt selvstændige her 7341 Grafisk forfremstilling Enkelte af disse kan godt være selvstændige fx bogtrykker 7342 Arbejde m stereotypi Ingen bemærkninger 7343 Gravør og ætsearbejde Ingen bemærkninger 7344 Fototekniskarbejde Ingen bemærkninger 7345 Bogbinderarbejde Formentlig selvstændig 73112: alm arbejder 73113: ledende arb : selvstændig : alm. arbejder : ledende arb : selvstændig : alm arbejder 73133: ledende arb : selvstændig : alm arbejder : ledende arb : selvstændig : alm arbejder 73223: ledende arb : alm arbejder 73232: ledende arb : selvstændig : alm. arbejder : ledende arb : selvstændig : alm arbejder 73313: ledende arb : selvstændig : alm arbejder 73323: ledende arb : selvstændig : alm arbejder 73413: ledende arb : alm arbejder 73422: ledende arb : alm. arbejder : ledende arb : alm arbejder 73442: ledende arb : selvstændig : alm arbejder 73453: ledende arb

101 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Serigrafisk arbejde Ingen bemærkninger 73461: alm. arbejder : ledende arb Slagterarbejde Her kan nogle være selvstændige 74111: selvstændig : alm. arbejder : ledende arb Bagerarbejde mv. Her kan enkelte være selvstændige 74121: selvstændig : alm. arbejder : ledende arb Mejeriarbejde Ingen bemærkninger 74131: alm. arbejder : ledende arb Arbejde med konservering af frugt/grønt samt fremstilling af juice Ingen bemærkninger 74141: alm. arbejder : ledende arb Prøvesmagningsarbejde Ingen bemærkninger 74151: alm. arbejder : ledende arb Tobaksarbejde Ingen bemærkninger 74161: alm. arbejder : ledende arb Træimpregneringsarbejde Ingen bemærkninger 74211: alm. arbejder : ledende arb Bødker og møbelsnedkerarbejde Her kan eventuelt være selvstændige 74221: selvstændig : alm. arbejder : ledende arb Betjening af maskiner (træindustri) Her er eventuelt selvstændige 74231: selvstændig : alm. arbejder : ledende arb Kurvemager Her er eventuelt selvstændige 74241: selvstændig : alm. arbejder : ledende arb Garnforberedende arbejde Her er eventuelt selvstændige 74311: selvstændig : alm. arbejder : ledende arb Spinde og vævearbejde Ingen bemærkninger 74321: alm. arbejder : ledende arb Skrædder og strikkearbejde Her er eventuelt enkelte selvstændige 74331: selvstændig : alm. arbejder : ledende arb Buntmagerarbejde Her er eventuelt selvstændige 74341: selvstændig

102 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul : alm arbejder 74343: ledende arb, Tilskærerarbejde (håndarbejde) Ingen bemærkninger 74351: alm. arbejder : ledende arb Sy og broderiarbejde Her er eventuelt selvstændige fx sejlmager 74361: selvstændig og handskemager 74362: alm. arbejder : ledende arb Møbelpolstrerarbejde Her er eventuelt selvstændige fx 74371: selvstændig sadelmager : alm. arbejder : ledende arb Garveriarbejde Ingen bemærkninger 74411: alm. arbejder : ledende arb Skomager og læderarbejde Her er formentlig selvstændige fx 74421: selvstændig skomager 74422: alm. arbejder : ledende arb Arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (maskinoperatør/transport og anlæg) 8111 Mineanlægsarbejde Ingen bemærkninger Mineral- stenbrudsanlægsarbejde Ingen bemærkninger Boreanlægsarbejde Ingen bemærkninger Smelteovnsarbejde Ingen bemærkninger Stålværksarbejde Ingen bemærkninger Støberiarbejde Ingen bemærkninger Arbejde med tråd og rørtrækning Ingen bemærkninger Operatørarbejde (glas/keramikovn) Ingen bemærkninger Arb m. glas/keramik i øvrigt Ingen bemærkninger Operatørarbejde (træproces) Ingen bemærkninger Operatørarbejde (papirmasse) Ingen bemærkninger Operatørarbejde (papir) Ingen bemærkninger Operatørarbejde (blandingsanlæg) Ingen bemærkninger Operatørarbejde (kemi) Ingen bemærkninger Operatørarbejde (filtrering Ingen bemærkninger Operatørarbejde (destillering) Ingen bemærkninger Arbejde m benzin/rafin Ingen bemærkninger Operatørarbejde (elværk) Ingen bemærkninger Arbejde m kedelpasning Ingen bemærkninger Operatørarbejde (vandforsyning) Ingen bemærkninger Industrielt robotoperatør arbejde Ingen bemærkninger Betjening af mask (metal) Ingen bemærkninger Betjening af mask (mineraler) Ingen bemærkninger Betjening af mask (medicinal) Ingen bemærkninger Betjening af mask (ammunition) Ingen bemærkninger Betjening af mask (galvanisering) Ingen bemærkninger

103 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Betjening af mask (produktion af Ingen bemærkninger fotografisk materiel) 8229 Betjening af mask (kemisk ind.) Ingen bemærkninger Betjening af mask (gummi) Ingen bemærkninger Betjening af mask (plast) Ingen bemærkninger Betjening af mask (træindustri) Ingen bemærkninger Betjening af mask (trykkeri) Ingen bemærkninger Betjening af mask (bogbinderi) Ingen bemærkninger Betjening af mask (papir) Ingen bemærkninger Betjening af mask (garn) Ingen bemærkninger Betjening af mask (strikning) Ingen bemærkninger Betjening af symaskiner Ingen bemærkninger Betjening af mask (farveri) Ingen bemærkninger Betjening af mask (garvning) Ingen bemærkninger Betjening af mask (skoprod.) Ingen bemærkninger Betjening af mask (tekstil i øvrigt) Ingen bemærkninger Betjening af mask (slagteri) Ingen bemærkninger Betjening af mask (mejeri) Ingen bemærkninger Betjening af mask (mølleri) Ingen bemærkninger Betjening af mask (bageri) Ingen bemærkninger Betjening af mask (frugtkonserves) Ingen bemærkninger Betjening af mask (sukker) Ingen bemærkninger Betjening af mask (kaffe) Ingen bemærkninger Betjening af mask (drikkevarer) Ingen bemærkninger Betjening af mask (tobak) Ingen bemærkninger Montering af mekaniske maskiner Ingen bemærkninger Montering af elektrisk udstyr Ingen bemærkninger Montering af elektronisk udstyr Ingen bemærkninger Montør/samlebånd (metal/gummi) Ingen bemærkninger Montør/samlebånd (trævarer) Ingen bemærkninger Samlebåndsarbejde (papir/tekstil) Ingen bemærkninger Montering/Samlebåndsarbejde i øvrigt Ingen bemærkninger Betjening af industrimask i øvrigt Ingen bemærkninger Loko motiv/elektrofører Ingen bemærkninger Betjentarbejde/rangering af tog Ingen bemærkninger Budkørsel på motorcykel Ingen bemærkninger Kørsel af hyrevogn/varevogn En del af disse er formentlig selvstændige 83221: selvstændig : lønmodtager Kørsel af bus En del af disse er formentlig også 83231: selvstændig selvstændige 83232: lønmodtager Køresel af last/tankbil Nogle af disse er formenligt også 83241: selvstændig selvstændige 83242: lønmodtager Landsbrugsmaskinechauffør Ingen bemærkninger Entrepenørmaskinefører Ingen bemærkninger Kranfører Ingen bemærkninger Truckfører Ingen bemærkninger Skibstransportarbejde Ingen bemærkninger Andet arbejde 9113 Salg og service primært telefon 91131: selvstændig

104 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 Her skal der tjekkes for om personen er 91132: lønmodtager selvstændig gælder specielt for pølsemand 9120 Skopudser Ingen bemærkninger personen er vist altid selvstændig? 9131 Rengøring/køkkenhjælp (privat) Ingen bemærkninger Rengøring/køkkenhjælp i øvrigt Her skal damefrisørmedhjælper og de 91321: hospitalansatte tages for sig køkkenarbejde (hospitalsarbejde/assistent/medhjælper) 91322: hospitalsarb og der skal være et skel mellem rengøringsarbejderne (rengøringsassistent/stuepige/sanitør) og dem der hjælper til i køkkener ellers er 91323: rengøring 91324: frisørmedh gruppen for heterogen 9133 Vaskeri og renseriarbejde Ingen bemærkninger Pedel/vicevært Ingen bemærkninger Bil/Vinduespudser Her skal tjekkes om personen er 91421: selvstændig selvstændig 91422: lønmodtager Budtjeneste Ingen bemærkninger Vagtarbejde Ingen bemærkninger Måleraflæsning Ingen bemærkninger Renovationsarbejde Ingen bemærkninger Gadefejning/snerydning Ingen bemærkninger Landbrug/gartneri Enkelte af disse kan godt være 92111: selvstændig selvstændige 92112: lønmodtager Medhjælp ved skovbrug Ingen bemærkninger Medhjælp i fiskeriet Ingen bemærkninger Manuelt arbejde med sten/grus Ingen bemærkninger Jord/kloak/anlægsarbejde Ingen bemærkninger Medhjælp v bygningsarbejde Ingen bemærkninger Manuelt arbejde i fremstilling Ingen bemærkninger Manuelt transport/lagerarbejde Ingen bemærkninger Ikke erhvervsaktive 9990 Ikke oplyst stilling Eksisterer ikke i DISCO Pensionister Eksisterer ikke i DISCO Arbejdsløse Eksisterer ikke i DISCO Aktiveringsarbejde Eksisterer ikke i DISCO Orlov Eksisterer ikke i DISCO Sygemeldt Eksisterer ikke i DISCO Militært arbejde 0110 Militært arbejde Her skal skelnes mellem konstabel og fnsoldat (menige), der kodes i én gruppe mens de resterende kodes i en anden (officerer) : konstabel/fn-soldat 01102: øvrige

105 Valgundersøgelsen 2001 TEKNISK RAPPORT Modul 3 Kodebog med marginalfordelinger Jørgen Goul Andersen Jakob Rathlev Claus Hansen Henrik Jørgensen Gregers Lehrmann Bruun Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet September 2002

106 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 7 MODUL 3 - Kodebog og marginalfordelinger Modul 3 er en kodebog over samtlige variable, der er udarbejdet på baggrund af det oprindelige spørgeskema til Valgundersøgelsen Kodebogen indeholder de præcise spørgsmålsformuleringer fra spørgeskemaundersøgelsen, der blev gennemført af Gallup A/S i form af CAPI-interviews, samt de indsamlede marginalfordelinger for de enkelte variable. Derudover findes sidst i kodebogen tabeller over de rekodede variable, der er indlagt sidst i datasættet; ex. socioøkonomiske grupperinger. Ydermere findes der afslutningsvist i sektion to en kort beskrivelse af de to kombinationsfiler, som er større datasæt, hvori hovedundersøgelsen på udvalgte variable er kombineret med de tre suppleringsundersøgelser. For sammenligneligheds skyld er der efter variabelnavnene anført en parentes med spørgsmålenes numre i spørgeskemaet, samt som en ekstra information i de relevante tilfælde angivelser af spørgsmålsnumre i andre undersøgelser, hvor det samme spørgsmål optræder. Endvidere er kortangivelser og filterangivelser bibeholdt, således at det skulle være muligt at finde forklaringen de steder, hvor der er respondenter angivet i svarkategorien Ikke besvaret. Frekvenser og procentvise fordelinger er de uvejede marginalfordelinger for de enkelte variable. Bemærk, at der er tale om afrundede procenter, hvorfor de ikke altid summerer til 100, hvis det søges at addere de enkelte procentandele. Hvis det i stedet ønskes at anvende vejede data, findes der i datafilen til hovedundersøgelsen tre vægte: demovt til demografisk vejning; partivt til politisk vejning; og demparvt, som kombinerer de to vægte til en politisk vejning på baggrund af den demografiske vejning. For yderligere information henvises til Teknisk Rapport. Med hensyn til de spørgsmål, hvor der er anvendt åbne svarkategorier er disse medtaget i kodebogen i de tilfælde, hvor kodningen kun har medført få svarkategorier. For kodningen af disse spørgsmål henvises til datafilen og kodenøglerne for hovedundersøgelsen. 106

107 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Variabel-indeks Variabel Spørgsmål V1A V1D Vi har jo lige haft folketingsvalg, og derfor vil jeg gerne spørge Dem, hvilke problemer De mener, er de vigtigste, som politikerne skulle tage sig af i dag? Kan de nævne flere vigtige problemer? V2 Og når De tænker på dette problem/det vigtigste af disse problemer, hvor god synes De så regeringen har været til at løse dette problem i de sidste 3-4 år? V3A-F Har De i de sidste tre uger op til valget snakket om politik med nogen i Deres nærmeste familie, med nogle af Deres venner eller med nogle af Deres kolleger? V4 Vil De sige, De er meget interesseret i politik, noget interesseret, kun lidt eller slet ikke interesseret i politik? V5X Stemte De ved folketingsvalget 20. november? Hvis ja: På hvilket parti? V6 Hvornår besluttede De at stemme som De gjorde? V7 Vil De sige, at De stemte på dette parti med begejstring, med tilfredshed, med blandede følelser eller følte De nærmest, De måtte vælge det mindst onde? V8 Hvad var den vigtigste grund til, at De stemte, som De gjorde? V9 Tænkte De på, at stemme på et andet parti? Hvis ja: På hvilket parti?? V10 Tænkte De på at stemme? Hvis ja: På hvilket parti? V11 Stemte De ved kommunalvalget? Hvis ja: På hvilket parti eller liste? V12 Hvad betød mest for dit valg af parti eller liste ved kommunalvalget? V13 De stemte på et andet parti eller en anden liste ved Kommunalvalget end ved Folketingsvalget, hvad var den vigtigste grund? V14 Stemte De ved amtsrådsvalget? Hvis ja: På hvilket parti eller liste? V15 Stemte De ved det forrige folketingsvalg i marts 1998? Hvis ja: På hvilket parti? V16-V23 Så vil jeg gerne høre, hvad De mener om De enkelte politiske partier. Efter at jeg har læst navnet op på det pågældende parti, vil jeg gerne bede Dem placere partiet på denne skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at De synes meget dårligt om partiet, og 10 betyder, at De synes virkelig godt om partiet. V24-V31 Og nu, hvis vi bruger den samme skala, vil jeg gerne spørge, hvor godt eller dårligt De synes om nogle af vore politiske ledere. V32 Mange betragter sig som tilhængere af et bestemt parti. Der findes også mange, der ikke føler sig som tilhængere af noget specielt parti. Betragter De Dem selv som f.eks. socialdemokrat, konservativ, radikal, venstremand, SF er eller noget andet, eller føler De Dem ikke som tilhænger af et bestemt parti? V33 Hvilket parti er der tale om? V34 Nogle er stærkt overbeviste tilhængere af deres parti, mens andre ikke er så overbeviste. Betragter De Dem selv som stærkt overbevist tilhænger eller ikke stærkt overbevist? V35 Er der alligevel et parti, som De synes De står nærmere end andre partier? - Hvis ja: Hvilket parti? V36 Er De, eller har De tidligere været medlem af et politisk parti? V37-V50 Jeg vil nu læse en række problemer op for Dem, og jeg vil gerne høre, hvem De mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? V37 Til at løse landets økonomiske problemer i almindelighed? V38 Til at bekæmpe arbejdsløsheden? V39 Til at varetage Danmarks interesser i EU? V40 Til at sikre miljøet? V41 Til at sikre lov og orden? V42 Til at sikre borgernes medbestemmelse i samfundet? V43 Til at sikre den rette balance mellem skattetryk og social tryghed? V44 Til at sikre en fornuftig flygtninge-/indvandrerpolitik? V45 Til at tilgodese børnefamiliernes behov? V46 Til at sikre tilfredsstillende forhold for ældre? V47 Til at sikre et velfungerende sundhedsvæsen? V48 Til at sikre en god undervisning i folkeskolen? V49 Til at repræsentere Danmark i internationalt samarbejde? V50 - Og hvilken regering tror De, ville give Dem selv flest penge til rådighed? 107

108 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 V51-V56 Jeg vil nu læse nogle politiske påstande op, som De kan opfatte som en slags diskussion mellem to personer, A og B. Vi beder Dem sige, om De er mest enig med A eller mest enig med B. Selv om De evt. ikke er helt enig med nogen af parterne, vil jeg alligevel bede Dem svare, hvilken påstand, der kommer nærmest deres eget synspunkt. V51 Først har vi et spørgsmål om samfundets sociale udgifter. A siger: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet. B siger: De sociale reformer, som er gennemført i vores land, bør opretholdes i mindst samme omfang som nu. V52 Så har vi et spørgsmål om levestandard og indtægtsforhold. A siger: Forskellene i indtægter og levestandard er stadig for store i vores land. Derfor burde folk med mindre indtægter få en hurtigere forbedring af levestandarden end dem med højere indtægt. B siger: Indtægtsudjævningen er gået tilstrækkeligt langt. De indtægtsforskelle som endnu findes, bør stort set bibeholdes. V53 Næste spørgsmål drejer sig om statens kontrol over erhvervslivet. A siger: Forretnings- og industrifolk bør i større grad have lov til at bestemme over deres egne forretninger. B siger: Staten bør kontrollere og samordne erhvervslivet. Den statslige kontrol bør i hvert fald ikke være mindre end den er i dagens Danmark. V54 Det diskuteres også, om der bør indføres mere brugerbetaling i den offentlige sektor. A siger: Der bør i langt større grad end nu indføres brugerbetaling i den offentlige sektor. B siger: Bortset fra enkelte, ubetydelige områder bør der ikke indføres mere brugerbetaling. V55 Det diskuteres også, hvordan Danmark skal forholde sig i konflikter i andre lande eller internationale konflikter, der ikke direkte berører os selv. A siger: Danmark bør så vidt som muligt lade være med at blande sig i sådanne konflikter, der ikke berører os selv. B siger: Danmark bør så vidt som muligt give sine synspunkter til kende og søge at påvirke udviklingen. V56 Man diskuterer også valgfrihed mellem offentlige hospitaler og privathospitaler. A siger: Pengene bør følge patienten, så patienterne selv kan vælge, om de vil have behandlingen udført på et offentligt hospital eller et privat hospital (f.eks. hvis de står på venteliste). B siger: Hvis vi begynder at give mulighed for at vælge behandling på privathospitaler, bliver det alt for dyrt for samfundet og kan betyde en forringelse af det offentlige sygehusvæsen. V57 Man har i de sidste 25 år haft, hvad man kunne kalde to hovedstrategier til at skabe flere arbejdspladser, nemlig følgende (kort 4): 1. Velfærdsstrategien : Vi bør udbygge velfærdsstaten med flere offentligt ansatte til ældrepleje, sundhedsvæsen og andre udækkede behov. 2. Eksportstrategien : Vi bør satse på industri og eksport via en stærk konkurrenceevne samt på de servicejobs i erhvervene, dette fører med sig. Bredt sagt, hvilken strategi mener De så, er den bedste? V58 Hvordan er Deres egen og Deres families økonomiske situation i dag sammenlignet med for 3-4 år siden? V59 Hvordan synes De den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for 3-4 år siden? V60-V69 Hvor godt mener De, at Nyrup-regeringen har håndteret de følgende områder i de sidste 3-4 år? V60 Økonomien? V61 Beskæftigelsen? V62 Velfærden? V63 Skatterne? V64 Kriminaliteten? V65 Miljøet? V66 Kvaliteten af den offentlige service? V67 Den sociale ulighed? V68 Flygtninge- og indvandrerpolitikken? V69 Og tilsvarende vil vi gerne høre Deres vurdering af Regeringens arbejde generelt de sidste 3-4 år? V70-V71 Her er et spørgsmål om, hvilke målsætninger der er vigtigst for vores samfund. Her er et kort med fire mål - Hvilket mål synes De, er det vigtigste? Og hvilket mål synes De, er det næstvigtigste? V72-V88 Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De mener, 108

109 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? V72 Forsvaret? V73 Sundhedsvæsnet? V74 Uddannelse? V75 Folkepensionen? V76 Miljøproblemer? V77 Kulturelle formål? V78 Børnehaver og vuggestuer? V79 Politiet? V80 Arbejdsløshedsunderstøttelse til den enkelte? V81 Bistandshjælp til den enkelte? V82 Broer og motorveje? V83 Ulandsbistand? V84 Flygtninge og indvandrere? V85 Barselsorlov? V86 Hjemmehjælp? V87 Kollektiv transport? V88 Boligsikring og boligydelse? V89-V94 Så vil jeg gerne høre, hvor godt De synes, at den offentlige service fungerer på en række områder. V89 Bibliotekerne? V90 Sygehusene? V91 Folkeskolen V92 Børnehaver og vuggestuer? V93 Hjemmehjælpen? V94 Aktiveringssystemet for ledige? V95-V99 Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville De da foretrække? V95 A. Lavere skatter, eller B. Forbedring af den offentlige service V96 A. Lavere skatter, eller B. Afdrag på statsgælden V97 A. Sænkning af indkomstskatten, eller B. Sænkning af ejendomsværdiskatten V98 A. Sænkning af indkomstskatten, eller B. Sænkning af moms og afgifter V99 A. Sænkning af indkomstskatten for de laveste indkomster, eller B. Sænkning af indkomstskatten for alle indkomster V100 Den tidligere regering gennemførte en række stramninger af flygtninge-/indvandrerpolitikken. Mener De, at disse stramninger var passende, gik for vidt, eller var de ikke vidtgående nok? V101-V136 Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. V101 Ejendomsværdiskatten bør sænkes. V102 Høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag. V103 I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til skattelettelser. V104 I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til lønstigninger. V105 Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart. V106 Den økonomiske vækst bør sikres gennem en udbygning af industrien, også selv om det kommer i strid med miljøinteresser. V107 Indsatsen for at forbedre miljøet må ikke gå så vidt, at den skader erhvervslivet. V108 Mange af de arbejdsløse ønsker reelt ikke at påtage sig et arbejde. V109 De muslimske lande udgør på længere sigt en farlig trussel mod Danmarks sikkerhed. V110 Voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag. V111 Mange offentlige aktiviteter kunne udføres både bedre og billigere, hvis de blev overladt til private. V112 Flygtninge og indvandrere bør have samme ret til social bistand som danskere, også selv om de ikke er danske statsborgere. V113 Overførselsindkomsterne er ved at vokse os over hovedet. V114 På længere sigt er der ikke råd til at opretholde velfærdsstaten, som vi kender den i dag V115 I politik bør man stræbe efter at skaffe alle de samme økonomiske vilkår, uanset uddannelse og beskæftigelse. V116 Jeg føler mig lige så meget som europæer, som jeg føler mig som dansker. 109

110 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 V117 V118 V119 V120 V121 V122 V123 V124 V125 V126 V127 V128 V129 V130 V131 V132 V133 V134 V135 V136 V137 V138-V153 V138 V139 V140 V141 V142 V143 V144 V145 V146 V147 V148 V149 V150 V151 V152 V153 V154 V155 V156 V157 V158 V159-V161 V162-V164 V165-V168 Der kan stadig spares masser af penge på at effektivisere den offentlige sektor, uden at det går ud over servicen til borgerne. Børnechecken til børnefamilierne bør afskaffes for folk med gode indtægter. Der er for mange, der får sociale ydelser, uden at de trænger til det. Staten har for lidt kontrol med de private investeringer. Ejendomsværdiskatten for boligejere bør sættes i vejret, så indkomstskatten kan sættes ned. De grønne afgifter på benzin bør sættes i vejret. Gennemgående stoler jeg mere på danskere end på folk fra andre lande. Gennemgående er jeg ganske optimistisk med hensyn til, hvordan det vil gå med Danmark og danskerne i fremtiden. Nu om dage gør skolerne for lidt ud af at lære børnene fædrelandskærlighed. Danmark bør arbejde for en bedre fordeling af jordens ressourcer, også selvom det betyder, at vi i lande som Danmark må gå ned i levestandard. Vi bør være parate til at sende danske soldater i krig, hvis det er nødvendigt for at beskytte menneskerettigheder i andre lande. Verdenssituationen ser mere truende ud, end den gjorde for 2-3 år siden. Der er betydelig risiko for, at Danmark bliver udsat for et større terrorangreb inden for den næste 2-3 år. Det var rigtigt at ændre på efterlønsordningen. Islam udgør en alvorlig trussel mod dansk kultur. Hvis man ikke passer på, vil andre udnytte én. Der er få mennesker, som man kan stole fuldt og helt på. Hvis man ser sig om i verden, kan man se, at religioner fører mere konflikt med sig end fred. Integrationen af indvandrere og flygtninge løser sig selv, hvis de får arbejde. Indvandreres ret til familiesammenføring bør begrænses kraftigt. Synes De, man kan stole på de fleste mennesker, eller synes De ikke, man kan være forsigtig nok i omgangen med andre mennesker? Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Politikerne tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener. Politikerne i min kommune tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener. Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet. Man kan i almindelighed stole på, at kommunalpolitikerne i min kommune træffer de rigtige beslutninger for kommunen. Det ville være meget fornuftigt at lade en stærk mand gribe magten i en økonomisk krisesituation. I virkeligheden er der næsten ingen forskel på, hvad de store partier mener, uenigheden skyldes mest taktik. Undertiden er politik så indviklet, at folk som jeg ikke rigtig kan forstå, hvad der foregår. Gennemgående synes jeg egentlig ikke, det er så svært at tage stilling til politiske spørgsmål. Politikerne er for ødsle med skatteborgernes penge Jeg ved så lidt om EU, at jeg næsten har opgivet at følge med i, hvad der foregår. Når politikerne diskuterer den økonomiske politik, forstår jeg kun en brøkdel af, hvad de snakker om. Der bør gennemføres en omfattende økonomisk udligning inden for EU, så de rige lande betaler til at trække de fattige med op. Danmark bør tilslutte sig, at der føres en fælles flygtningepolitik for EU. EU bør spille en storpolitisk og militær rolle, der svarer til EU-landenes økonomiske betydning. EU bør med tiden udvides med nogle af de østeuropæiske lande. Bekæmpelse af arbejdsløsheden bør sættes øverst på EU s dagsorden. Hvor stor tillid har De til danske politikere i almindelighed? Hvordan er Deres generelle holdning til EU Stemte De ja eller nej ved den sidste folkeafstemning om den fælles mønt Euroen? Hvad ville De stemme, hvis der var folkeafstemning om Euroen i morgen? På denne liste har vi nedskrevet 4 opfattelser af EU-samarbejdet. Vil de sige, at De generelt har tilstrækkelig viden til at kunne tage stilling til det, der foregår, eller vil De sige, at De ikke ved nok, når det gælder Det, der sker i kommunalpolitik i Deres kommune? Det, der sker i Folketinget? Det, der foregår i EU? Hvor let eller svært synes De, at det er for Dem, at Følge med i, hvad der sker i kommunalpolitikken i Deres kommune? Følge med i, hvad der sker i Folketinget? Følge med i, hvad der sker i EU? Det er jo forskelligt, hvilke politiske problemer folk interesserer sig for. Jeg nævner nu nogle 110

111 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 V165 V166 V167 V168 V169 V170-V178 V179-V187 V188-V196 V197-V205 V206-V214 V215-V223 V224-V227 V224 V225 V226 V227 V228 V229 V230 V231 V232 V233 V234 V235 forskellige politiske spørgsmål, og jeg vil bede Dem for hver af disse sige, om De er meget, noget, kun lidt eller slet ikke interesseret Kommunalpolitiske spørgsmål? Dansk indenrigspolitik? Politikken i EU, forholdet mellem Danmark og EU? Andre udenrigspolitiske spørgsmål? Der er stor forskel på, hvad folk er mest optaget af i politik. Nogle er mest optaget af de brede samfundsspørgsmål. Andre er mest optaget af de nære ting, der påvirker deres egen hverdag. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala I politik taler man ofte om venstre og højre. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala? Og hvor vil De placere de enkelte partier? Partierne er blandt andet uenige om, hvor mange flygtninge vi kan tage imod. Nogle mener, vi tager imod alt for mange. Andre siger, vi sagtens kan tage mod flere flygtninge. Her er en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at vi skal tage imod langt færre flygtninge end nu, 2 står for lidt færre flygtninge, 3 står for det samme antal som nu, 4 står for lidt flere flygtninge og 5 står for, at vi skal tage imod mange flere flygtninge, end vi gør nu. Hvor omtrent vil De placere [de enkelte partier]? Partierne er også uenige om, hvor stor den offentlige sektor bør være. Nogle partier siger, at vi skal skære ned på de offentlige indtægter og udgifter, andre siger, at vi må regne med stigende offentlige udgifter og indtægter i fremtiden. Her er igen en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at der skal skæres ned på de offentlige indtægter og udgifter, 2 står for, at der skal skæres lidt ned, 3 står for, at de offentlige indtægter og udgifter er passende, som de er nu, 4 står for, at de må stige lidt og 5 står for, at de må sættes kraftigt i vejret. Hvor omtrent vil De placere [de enkelte partier]? Man taler undertiden om en grøn dimension, hvor nogle partier markerer sig ved at lægge overordentlig stor vægt på miljøhensyn, mens andre siger, at miljøhensynene efterhånden er ved at tage overhånd. På denne skala står 1 for den mindst grønne politik, mens 5 står for den mest grønne. Hvor omtrent vil De placere [de enkelte partier]? Nogle partier går ind for at opretholde lov og orden med strengere straffe. Andre partier taler i stedet om at forebygge kriminaliteten og om at behandle forbrydere humant. På denne skala står 1 for dem, der går mest ind for lov og orden, og 5 står for dem, der går mest ind for forebyggelse og human behandling af forbrydere. Hvor omtrent vil De placere [de enkelte partier]? Så kommer det sidste spørgsmål af denne type. Her står tallene på skalaen for vores forhold til EU. 1 står for partier, der vil have os ud af EU, 5 står for dem, der ønsker den hurtigst mulige udbygning af EU. Hvor omtrent vil De placere [de enkelte partier]? Her er en liste med ting som folk kan gøre i forbindelse med valg. Hvilke af disse ting, om nogle, gjorde De i forbindelse med folketingsvalget i år? Talte De med andre for at overtale dem til at stemme på et bestemt parti? Hvor ofte gjorde De dette? Viste De under valgkampen Deres støtte til et bestemt parti ved f.eks. at deltage i et møde, hænge plakater op eller på anden måde? Hvor ofte gjorde De dette? Blev De under valgkampen kontaktet af en kandidat eller nogen person fra et politisk parti, som ville overbevise Dem om at stemme på dem? Alt taget i betragtning, er De så meget tilfreds, tilfreds, utilfreds eller meget utilfreds med den måde demokratiet fungerer på i Danmark i det hele taget? Nogle mener, at det gør en stor forskel, hvem der har regeringsmagten. Andre siger, at det ikke betyder noget, hvem der har regeringsmagten. Hvis vi bruger skalaen på kortet her, hvor vil De så placere Deres egen opfattelse? Nogle mener, at uanset hvem folk stemmer på, har det ikke nogen betydning for, hvad der sker i samfundet. Andre mener, at hvem folk stemmer på, godt kan have en betydning for, hvad der sker. Hvis vi bruger skalaen på kortet her, hvor vil De så placere Deres egen opfattelse? Hvor meget er De enig eller uenig i følgende udsagn: Demokrati giver muligvis problemer, men det er bedre end en hvilken som helst anden form for statsstyre. Når man tænker på, hvordan valg i Danmark fungerer i praksis, hvor godt synes De så, at de sikrer, at folketingsmedlemmernes synspunkter nøjagtig afspejler vælgernes synspunkter? Vil De mene, at nogen af partierne i Danmark repræsenterer Deres synspunkter forholdsvis godt? Hvilket parti repræsenterer Deres synspunkter bedst? 111

112 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 V236 Uanset hvordan De ser på partierne, vil De så sige, at der er enkelte partiledere, der repræsenterer Deres synspunkter nogenlunde godt? V237 Hvilken partileder repræsenterer Deres synspunkter bedst? V238-V240 Har De i løbet af ca. de sidste 5 år gjort nogen af de følgende ting for at udtrykke Deres synspunkter om noget regeringen burde eller ikke burde gøre? V238 Kontaktet en politiker eller en repræsentant for myndighederne enten personligt, skriftligt eller på anden måde? V239 Deltaget i en protest eller en demonstration? V240 Arbejdet sammen med mennesker, som var optaget af den samme sag som Dem selv? V241 Hvor megen respekt mener De, at der er for den individuelle frihed og menneskerettigheder i dagens Danmark? V242 Hvor udbredt tror De korruption som f.eks. bestikkelse er iblandt politikere i Danmark? V243 Hvis De ser bort fra bryllupper, begravelser, barnedåb eller konfirmationer, cirka hvor ofte går De så til gudstjeneste? V244 Boede De sammen med deres mor og far, da De var i 15 års alderen? V245 Hvilken stilling havde Deres far, da De var i 15 års alderen? V246 Var han privat eller offentligt ansat? V247 Hvilken skoleuddannelse havde Deres far? V248 Hvilket parti stemte Deres far typisk på, da De var i konfirmationsalderen? V249 Hvilken stilling havde Deres mor, da De var i 15 års alderen? V250 Var hun privat eller offentligt ansat? V251 Hvilken skoleuddannelse havde Deres mor? V252 Hvilket parti stemte Deres mor typisk på, da De var i konfirmationsalderen? V253 Notér køn V254 Hvilket år er De født? V255 Må jeg spørge om Deres civilstand? V256 Hvad er Deres årsindkomst brutto dvs. før skat? V257 Hvad er husstandens samlede årsindkomst brutto dvs. før skat? V258 Boligens ejerforhold? V259 Antal personer i husstanden på 18 år og derover? V260A-D Hjemmeboende børn af husstanden? V261 Hvad er Deres postnummer? V262 Urbanisering? Hvilken type by bor De i? V263 Hvad er Deres skoleuddannelse? V264 Hvilken uddannelse har De udover skoleuddannelsen? V265 V266 Er De medlem af en fagforening? Hvilken? V267 Hvad er Deres erhverv? V268 Er De privat ansat, offentlig ansat eller selvstændig? V269 Er De for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget? V270 Antal timer ugentligt på deltid V271 V272 Hvad er Deres stilling og branche helt nøjagtigt? V273 V274 Hvad er Deres ægtefælles stilling og branche helt nøjagtigt? V275 V276 Hvad er Deres tidligere stilling og branche helt nøjagtigt V277 Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var folketingsvalg i morgen? V278 Må vi eventuelt på et senere tidspunkt have lov at kontakte Dem igen? Alderitv Respondentens alder, rekodet i tiårs-intervaller. Socio Socioøkonomisk gruppering udfra Danmarks Statistiks standard (SOCIO) Klasudv Udvidet klassisk socioøkonomisk gruppering Klassimp Simpel klassisk socioøkonomisk gruppering Fag_ho Fagforeningsmedlemsskab inddelt i hovedorganisationer Amt Respondentens hjemamt (kommunekoder rekodet til amter) 112

113 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct Kodebog sektion I Variable i hovedundersøgelsen V1A V1D (Sp.1, CSES-M2 sp. Q5) Vi har jo lige haft folketingsvalg, og derfor vil jeg gerne spørge Dem, hvilke problemer De mener, er de vigtigste, som politikerne skulle tage sig af i dag? Kan de nævne flere vigtige problemer? Åben svarkategori, mulighed for op til fire svar. V2 (Sp. 1A, CSES-M2 sp. Q6) Og når De tænker på dette problem/det vigtigste af disse problemer, hvor god synes De så regeringen har været til at løse dette problem i de sidste 3-4 år? Har regeringen været: (Kort 1) 1. Meget god 99 4,9 4,9 2. God ,0 34,0 3. Dårlig ,6 45,6 4. Meget dårlig ,1 13,1 8. Ved ikke 50 2,5 2,5 V3A-F (Sp. 2) Har De i de sidste tre uger op til valget snakket om politik med nogen i Deres nærmeste familie, med nogle af Deres venner eller med nogle af Deres kolleger? V3A Snakket om politik 1. Ja ,8 84,8 2. Nej ,2 15,2 V3B Snakket om politik med familie 1. Ja ,5 72,5 2. Nej ,5 27,5 V3C Snakket om politik med venner 1. Ja ,1 66,1 2. Nej ,9 33,9 113

114 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V3D Snakket om politik med kolleger 1. Ja ,7 53,7 2. Nej ,3 46,3 V3E Har ikke familie/venner/kollegaer 1. Ja 31 1,5 1,5 2. Nej ,5 98,5 V3F Ved ikke 1. Ja 3 0,1 0,1 2. Nej ,9 99,9 V4 (Sp. 3) Vil De sige, De er meget interesseret i politik, noget interesseret, kun lidt eller slet ikke interesseret i politik? 1. Meget ,9 21,9 2. Noget ,8 47,8 3. Kun lidt ,2 27,2 4. Slet ikke 62 3,1 3,1 8. Ved ikke 2 0,1 0,1 114

115 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V5X (Sp. 4, CSES-M2 sp. Q3,Q4) Stemte De ved folketingsvalget 20. november? Hvis ja: På hvilket parti? (Kort 2X) [Rekodet version incl. CD og Z, jf. Teknisk rapport, kap. 2] 1. A: Socialdemokratiet ,6 25,6 2. B: Radikale 104 5,1 5,1 3. C: Konservative 169 8,3 8,3 4. D: Centrum-Demokraterne 22 1,1 1,1 5. F: Socialistisk Folkeparti 120 5,9 5,9 6. O: Dansk Folkeparti ,1 10,1 7. Q: Kristeligt Folkeparti 39 1,9 1,9 8. V: Venstre ,9 31,9 9. Z: Fremskridtspartiet 6 0,3 0,3 10. Ø: Enhedslisten 51 2,5 2,5 12. Kandidat uden for partierne 0 0,0 0,0 80. Husker ikke parti (gå til V11) 4 0,2 0,2 81. Vil ikke svare om parti (gå til V11) 24 1,2 1,2 82. Stemte blankt (gå til V10) 9 0,4 0,4 90. Stemte ikke (gå til V10) 79 3,9 3,9 91. Ikke stemmeret (gå til V11) 30 1,5 1,5 92. Andre svar (gå til V11) 1 0,0 0,0 Note: Oprindeligt var CD og Frp. udeladt og kort 2 anvendt. Disse partivalg er dog med stor sikkerhed rekonstrueret udfra variablen Partivalg i morgen og to spørgsmål om holdning til flygtninge- /indvandrerpolitikken. Af denne grund er den rekodede variabel V5X medtaget her. Det anbefales ligeledes at anvende denne fremfor V5 ved analyser på datasættet. V6 (Sp. 4A, kun hvis 1-12 i V5X) Hvornår besluttede De at stemme som De gjorde? Var det i de sidste dage før valget, var det på det tidligere tidspunkt af valgkampen, eller vidste De allerede før valgkampen, hvordan De ville stemme? 1. I de sidste dage før valget ,1 15,2 2. Tidligere i valgkampen ,2 14,2 3. Vidste allerede før valgkampen ,4 70,5 8. Ved ikke 2 0,1 0,1 Ikke besvaret 147 7,3-115

116 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V7 (Sp. 5, kun hvis 1-12 i V5X) Vil De sige, at De stemte på dette parti med begejstring, med tilfredshed, med blandede følelser eller følte De nærmest, De måtte vælge det mindst onde? 1. Stemte med begejstring ,3 16,4 2. Stemte med tilfredshed ,9 44,1 3. Stemte med blandede følelser ,6 31,9 4. Måtte nærmest vælge det mindst onde 138 6,8 7,3 8. Ved ikke 3 0,1 0,2 Ikke besvaret 147 7,3 - V8 (Sp. 5B, kun hvis 1-12 i V5X) Hvad var den vigtigste grund til, at De stemte, som De gjorde? Åben svarkategori V9 (Sp. 6A, kun hvis 1-12 i V5X) Tænkte De på, at stemme på et andet parti? Hvis ja: På hvilket parti? (Kort 2) 0. Nej ,8 53,7 1. A: Socialdemokratiet 125 6,2 6,7 2. B: Radikale 77 3,8 4,1 3. C: Konservative 122 6,0 6,5 5. F: Socialistisk Folkeparti 128 6,3 6,8 6. O: Dansk Folkeparti 108 5,3 5,7 7. Q: Kristeligt Folkeparti 28 1,4 1,5 8. V: Venstre 188 9,3 10,0 10. Ø: Enhedslisten 23 1,1 1,2 11. Andre partier (inkl. CD/Fremskridtspartiet) 35 1,7 1,9 12. Kandidat uden for partierne 1 0,0 0,1 92. Andet svar 12 0,6 0,6 98. Ved ikke 23 1,1 1,2 Ikke besvaret 147 7,3 - Note: CD og Frp. udeladt, kodet under 11. Andre partier. 116

117 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V10 (Sp. 6B, kun hvis 82 eller 90 i V5X) Tænkte De på at stemme? Hvis ja: På hvilket parti? (Kort 2) 0. Nej 22 1,1 25,0 1. A: Socialdemokratiet 15 0,7 17,0 2. B: Radikale 1 0,0 1,1 3. C: Konservative 2 0,1 2,3 5. F: Socialistisk Folkeparti 4 0,2 4,5 6. O: Dansk Folkeparti 9 0,4 10,2 7. Q: Kristeligt Folkeparti 1 0,0 1,1 8. V: Venstre 20 1,0 22,7 10. Ø: Enhedslisten 0 0,0 0,0 11. Andre partier (inkl. CD/Fremskridtspartiet) 0 0,0 0,0 12. Kandidat uden for partierne 0 0,0 0,0 92. Andet svar 5 0,2 5,7 98. Ved ikke 9 0,4 10,2 Ikke besvaret ,7 - Note: CD og Frp. udeladt, kodet under 11. Andre partier. V11-V14 (Sp. 7) Der var jo også valg til kommunalbestyrelse og amtsråd den 20. november. V11 (Sp. 7A) Stemte De ved kommunalvalget? Hvis ja: På hvilket parti eller liste? (Kort 2A) 1. A: Socialdemokratiet ,7 27,7 2. B: Radikale 71 3,5 3,5 3. C: Konservative 200 9,9 9,9 5. F: Socialistisk Folkeparti 144 7,1 7,1 6. O: Dansk Folkeparti 83 4,1 4,1 7. Q: Kristeligt Folkeparti 23 1,1 1,1 8. V: Venstre ,9 27,9 10. Ø: Enhedslisten 45 2,2 2,2 11. Andre partier (inkl. CD/Fremskridtspartiet) 24 1,2 1,2 12. Kandidat uden for partierne 11 0,5 0,5 13. Lokalliste, dvs. andre opstillede lister 111 5,5 5,5 80. Husker ikke parti 22 1,1 1,1 81. Vil ikke svare om parti 18 0,9 0,9 82. Stemte blankt (gå til V14) 7 0,3 0,3 90. Stemte ikke (gå til V14) 126 6,2 6,2 91. Ikke stemmeret (gå til V14) 12 0,6 0,6 92. Andre svar 3 0,1 0,1 Note: CD og Fremskridtspartiet udeladt, kodet under 11. Andre partier. 117

118 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V12 (Sp. 7B, Kun hvis 1-13 i V11) Hvad betød mest for dit valg af parti eller liste ved kommunalvalget? 1. Lokalpolitiske spørgsmål ,5 31,7 2. Personer på den liste, du stemte på ,7 42,7 3. Landspolitiske spørgsmål ,9 19,2 4. Andet 79 3,9 4,2 8. Ved ikke 39 1,9 2,1 Ikke besvaret 145 7,2 - V13 (Sp. 7C, kun hvis V5X ikke er lig V11) De stemte på et andet parti eller en anden liste ved Kommunalvalget end ved Folketingsvalget, hvad var den vigtigste grund? Halvåbent spørgsmål, (k = kodet) 1. Lokalpolitiske spørgsmål ,4 30,2 2. Personer på listen/partiet ved Kommunalvalget, ,5 47,6 som jeg gerne ville støtte 3. Det parti, jeg stemte på ved Folketingsvalget, 22 1,1 2,6 stillede ikke op her i kommunen 4. Der er forskel på lokalpolitik og landspolitik (k) 6 0,3 0,7 5. Landspolitiske spørgsmål (k) 10 0,5 1,2 6. For/imod den førte politik (k) 3 0,1 0,4 7. Strategiske årsager (k) 9 0,4 1,1 8. Ved ikke 80 3,9 9,6 9. Andre/diffuse svar (k) 42 2,1 5,0 10. Stemte ikke ved et af valgene (k) 13 0,6 1,6 Ikke besvaret ,9-118

119 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V14 (Sp. 7D) Stemte De ved amtsrådsvalget? Hvis ja: På hvilket parti eller liste? (Kort 2A) 1. A: Socialdemokratiet ,8 26,9 2. B: Radikale 58 2,9 3,0 3. C: Konservative 171 8,4 8,8 5. F: Socialistisk Folkeparti 101 5,0 5,2 6. O: Dansk Folkeparti 92 4,5 4,7 7. Q: Kristeligt Folkeparti 23 1,1 1,2 8. V: Venstre ,4 28,6 10. Ø: Enhedslisten 34 1,7 1,7 11. Andre partier (Inkl. CD/Fremskridtspartiet) 12 0,6 0,6 12. Kandidat uden for partierne 14 0,7 0,7 13. Lokalliste, dvs. andre opstillede lister 20 1,0 1,0 80. Husker ikke parti 52 2,6 2,7 81. Vil ikke svare om parti 18 0,9 0,9 82. Stemte blankt 27 1,3 1,4 90. Stemte ikke 186 9,2 9,6 91. Ikke stemmeret 19 0,9 1,0 92. Andre svar 41 2,0 2,1 Ikke besvaret 79 3,9 - Note: CD og Fremskridtspartiet udeladt, kodet under 11. Andre partier. V15 (Sp. 8, CSES-M2 sp. Q12,Q13) Stemte De ved det forrige folketingsvalg i marts 1998? Hvis ja: På hvilket parti? (Kort 2B) 1. A: Socialdemokratiet ,2 32,2 2. B: Radikale 90 4,4 4,4 3. C: Konservative 167 8,2 8,2 5. F: Socialistisk Folkeparti 154 7,6 7,6 6. O: Dansk Folkeparti 98 4,8 4,8 7. Q: Kristeligt Folkeparti 28 1,4 1,4 8. V: Venstre ,1 24,1 9. U: Demokratisk Fornyelse 0 0,0 0,0 10. Ø: Enhedslisten 43 2,1 2,1 11. Andre partier (Inkl. CD/Fremskridtspartiet) 41 2,0 2,0 12. Kandidat uden for partierne 2 0,1 0,1 80. Husker ikke parti 51 2,5 2,5 81. Vil ikke svare om parti 23 1,1 1,1 82. Stemte blankt 13 0,6 0,6 90. Stemte ikke 66 3,3 3,3 91. Ikke stemmeret 104 5,1 5,1 92. Andre svar 5 0,2 0,2 Note: CD og Fremskridtspartiet udeladt, kodet under 11. Andre partier. 119

120 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V16-V23 (Sp. 8A, CSES-M2 sp. Q19) Så vil jeg gerne høre, hvad De mener om De enkelte politiske partier. Efter at jeg har læst navnet op på det pågældende parti, vil jeg gerne bede Dem placere partiet på denne skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at De synes meget dårligt om partiet, og 10 betyder, at De synes virkelig godt om partiet. Hvis jeg kommer til et parti, som De ikke kender, eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Det første parti er Socialdemokratiet. (Kort 3) V16 Hvor vil de placere A: Socialdemokratiet på denne skala? 0. Synes meget dårligt om partiet 63 3,1 3, ,8 1, ,4 4, ,1 9, ,5 11, ,5 21, ,8 12, ,4 15, ,9 10, ,2 3,2 10. Synes virkelig godt om partiet 91 4,5 4,5 18. Ved ikke nok om 20 1,0 1,0 19. Ved ikke 14 0,7 0,7 V17 Hvor vil de placere B: Radikale? 0. Synes meget dårligt om partiet 126 6,2 6, ,1 5, ,5 10, ,3 12, ,2 14, ,0 15, ,2 10, ,9 9, ,4 6, ,4 2,4 10. Synes virkelig godt om partiet 31 1,5 1,5 18. Ved ikke nok om 92 4,5 4,5 19. Ved ikke 37 1,8 1,8 120

121 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V18 Hvor vil de placere C: De Konservative? 0. Synes meget dårligt om partiet 66 3,3 3, ,8 3, ,0 8, ,8 11, ,1 13, ,1 16, ,9 10, ,1 12, ,6 9, ,3 4,3 10. Synes virkelig godt om partiet 47 2,3 2,3 18. Ved ikke nok om 63 3,1 3,1 19. Ved ikke 32 1,6 1,6 V19 Hvor vil de placere F: Socialistisk Folkeparti? 0. Synes meget dårligt om partiet 130 6,4 6, ,3 8, ,0 13, ,1 13, ,0 12, ,1 13, ,8 8, ,3 8, ,2 6, ,1 3,1 10. Synes virkelig godt om partiet 39 1,9 1,9 18. Ved ikke nok om 82 4,0 4,0 19. Ved ikke 34 1,7 1,7 121

122 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V20 Hvor vil de placere O: Dansk Folkeparti? 0. Synes meget dårligt om partiet ,1 29, ,0 11, ,0 10, ,5 9, ,9 5, ,2 10, ,4 5, ,9 4, ,3 5, ,2 3,2 10. Synes virkelig godt om partiet 73 3,6 3,6 18. Ved ikke nok om 25 1,2 1,2 19. Ved ikke 15 0,7 0,7 V21 Hvor vil de placere Q: Kristeligt Folkeparti? 0. Synes meget dårligt om partiet 120 5,9 5, ,1 8, ,2 11, ,8 12, ,8 14, ,7 19, ,3 9, ,4 5, ,7 3, ,2 1,2 10. Synes virkelig godt om partiet 10 0,5 0,5 18. Ved ikke nok om 118 5,8 5,8 19. Ved ikke 30 1,5 1,5 122

123 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V22 Hvor vil de placere V: Venstre? 0. Synes meget dårligt om partiet 84 4,1 4, ,1 5, ,1 8, ,5 8, ,7 7, ,6 9, ,7 7, ,2 10, ,3 15, ,6 11,6 10. Synes virkelig godt om partiet ,3 10,3 18. Ved ikke nok om 25 1,2 1,2 19. Ved ikke 10 0,5 0,5 V23 Hvor vil de placere Ø: Enhedslisten? 0. Synes meget dårligt om partiet ,3 24, ,3 15, ,9 13, ,0 10, ,2 8, ,9 7, ,2 3, ,9 2, ,2 2, ,9 1,9 10. Synes virkelig godt om partiet 18 0,9 0,9 18. Ved ikke nok om 152 7,5 7,5 19. Ved ikke 38 1,9 1,9 123

124 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V24-V31 (Sp. 8B) Og nu, hvis vi bruger den samme skala, vil jeg gerne spørge, hvor godt eller dårligt De synes om nogle af vore politiske ledere. Hvis jeg nævner en partileder, som De ikke kender eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Den første politiske leder er Poul Nyrup Rasmussen. (Kort 3) V24 Hvor vil de placere Poul Nyrup Rasmussen på denne skala? 0. Synes meget dårligt om 129 6,4 6, ,1 5, ,5 8, ,4 9, ,9 10, ,5 15, ,0 11, ,8 11, ,1 11, ,3 5,3 10. Synes virkelig godt om 87 4,3 4,3 18. Ved ikke nok om 7 0,3 0,3 19. Ved ikke 5 0,2 0,2 V25 Hvor vil de placere Marianne Jelved på denne skala? 0. Synes meget dårligt om 131 6,5 6, ,7 5, ,9 10, ,1 12, ,9 11, ,5 14, ,5 11, ,1 10, ,4 8, ,8 3,8 10. Synes virkelig godt om 39 1,9 1,9 18. Ved ikke nok om 40 2,0 2,0 19. Ved ikke 14 0,7 0,7 124

125 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V26 Hvor vil de placere Bendt Bendtsen på denne skala? 0. Synes meget dårligt om 65 3,2 3, ,0 3, ,9 6, ,4 10, ,3 12, ,7 15, ,2 12, ,3 10, ,3 9, ,2 4,2 10. Synes virkelig godt om 47 2,3 2,3 18. Ved ikke nok om 170 8,4 8,4 19. Ved ikke 38 1,9 1,9 V27 Hvor vil de placere Holger K. Nielsen på denne skala? 0. Synes meget dårligt om 67 3,3 3, ,6 5, ,0 10, ,7 12, ,6 13, ,7 17, ,6 11, ,7 11, ,1 6, ,4 2,4 10. Synes virkelig godt om 27 1,3 1,3 18. Ved ikke nok om 64 3,2 3,2 19. Ved ikke 14 0,7 0,7 125

126 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V28 Hvor vil de placere Pia Kjærsgaard på denne skala? 0. Synes meget dårligt om ,2 27, ,3 10, ,4 9, ,4 10, ,3 6, ,7 9, ,8 6, ,5 6, ,4 5, ,2 3,2 10. Synes virkelig godt om 81 4,0 4,0 18. Ved ikke nok om 11 0,5 0,5 19. Ved ikke 8 0,4 0,4 V29 Hvor vil de placere Jann Sjursen på denne skala? 0. Synes meget dårligt om 85 4,2 4, ,9 5, ,3 10, ,8 13, ,5 14, ,8 18, ,8 9, ,2 7, ,9 3, ,1 1,1 10. Synes virkelig godt om 17 0,8 0,8 18. Ved ikke nok om 155 7,7 7,7 19. Ved ikke 39 1,9 1,9 126

127 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V30 Hvor vil de placere Anders Fogh Rasmussen på denne skala? 0. Synes meget dårligt om 105 5,2 5, ,0 5, ,5 6, ,3 7, ,0 7, ,0 10, ,8 8, ,3 11, ,3 15, ,6 12,6 10. Synes virkelig godt om ,1 10,1 18. Ved ikke nok om 16 0,8 0,8 19. Ved ikke 4 0,2 0,2 V31 Hvor vil de placere Frank Aaen på denne skala? 0. Synes meget dårligt om ,3 19, ,0 12, ,2 13, ,8 11, ,6 8, ,9 8, ,4 5, ,9 3, ,0 3, ,3 1,3 10. Synes virkelig godt om 20 1,0 1,0 18. Ved ikke nok om 185 9,1 9,1 19. Ved ikke 47 2,3 2,3 127

128 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V32 (Sp. 9, CSES-M2 sp. L-Q18) Mange betragter sig som tilhængere af et bestemt parti. Der findes også mange, der ikke føler sig som tilhængere af noget specielt parti. Betragter De Dem selv som f.eks. socialdemokrat, konservativ, radikal, venstremand, SF er eller noget andet, eller føler De Dem ikke som tilhænger af et bestemt parti? 1. Ja, betragter sig som tilhænger af et bestemt parti ,7 46,7 (gå til V33) 2. Nej, ikke tilhænger af noget parti (gå til V35) ,7 46,7 3. I tvivl (gå til V35) 130 6,4 6,4 8. Ved ikke (gå til V35) 2 0,1 0,1 V33 (Sp. 10, CSES-M2 sp. L-Q18a, L-Q18b, Kun hvis 1 i V32) Hvilket parti er der tale om? (Kort 2C) 1. A: Socialdemokratiet ,1 36,5 2. B: Radikale 42 2,1 4,4 3. C: Konservative 93 4,6 9,8 4. F: Socialistisk Folkeparti 58 2,9 6,1 5. O: Dansk Folkeparti 52 2,6 5,5 6. Q: Kristeligt Folkeparti 12 0,6 1,3 7. V: Venstre ,6 33,5 8. Ø: Enhedslisten 17 0,8 1,8 11. Andet 6 0,3 0,6 19. Vil ikke svare 4 0,2 0,4 Ikke besvaret ,3 - V34 (Sp. 11, CSES-M2 sp. L-Q18e, kun hvis 1 i V32) Nogle er stærkt overbeviste tilhængere af deres parti, mens andre ikke er så overbeviste. Betragter De Dem selv som stærkt overbevist tilhænger eller ikke stærkt overbevist? 1. Stærkt overbevist (gå til V36) ,9 59,8 2. Ikke stærkt overbevist (gå til V36) ,4 39,4 8. Ved ikke (gå til V36) 8 0,4 0,8 Ikke besvaret ,3-128

129 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V35 (Sp. 12, CSES-M2 sp. L-Q18c, L-Q18d, Kun hvis 2, 3 eller 8 i V32) Er der alligevel et parti, som De synes De står nærmere end andre partier? - Hvis ja: Hvilket parti? (Kort 2C) 0. Nej, ikke noget parti nærmest ,6 19,9 1. A: Socialdemokratiet ,4 19,5 2. B: Radikale 67 3,3 6,2 3. C: Konservative 82 4,0 7,6 4. F: Socialistisk Folkeparti 93 4,6 8,6 5. O: Dansk Folkeparti 82 4,0 7,6 6. Q: Kristeligt Folkeparti 16 0,8 1,5 7. V: Venstre ,2 24,9 8. Ø: Enhedslisten 28 1,4 2,6 11. Andre partier 17 0,8 1,6 Ikke besvaret ,6 - V36 (Sp. 14) Er De, eller har De tidligere været medlem af et politisk parti? 1. Ja, er medlem 177 8,7 8,7 2. Nej, men tidligere medlem ,0 13,0 3. Nej, har aldrig været medlem ,1 78,1 8. Ved ikke 3 0,1 0,1 V37-V50 (Sp. 15) Jeg vil nu læse en række problemer op for Dem, og jeg vil gerne høre, hvem De mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? V37 Til at løse landets økonomiske problemer i almindelighed? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,5 29,5 2. Borgerlig regering ,1 46,1 3. Ingen forskel ,0 19,0 8. Ved ikke 111 5,5 5,5 V38 Til at bekæmpe arbejdsløsheden? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,8 45,8 2. Borgerlig regering ,1 30,1 3. Ingen forskel ,8 18,8 8. Ved ikke 109 5,4 5,4 129

130 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V39 Til at varetage Danmarks interesser i EU? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,3 24,3 2. Borgerlig regering ,9 36,9 3. Ingen forskel ,0 29,0 8. Ved ikke 198 9,8 9,8 V40 Til at sikre miljøet? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,3 61,3 2. Borgerlig regering ,1 16,1 3. Ingen forskel ,4 16,4 8. Ved ikke 126 6,2 6,2 V41 Til at sikre lov og orden? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,1 15,1 2. Borgerlig regering ,3 54,3 3. Ingen forskel ,8 25,8 8. Ved ikke 98 4,8 4,8 V42 Til at sikre borgernes medbestemmelse i samfundet? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,4 35,4 2. Borgerlig regering ,1 31,1 3. Ingen forskel ,9 27,9 8. Ved ikke 113 5,6 5,6 V43 Til at sikre den rette balance mellem skattetryk og social tryghed? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,4 38,4 2. Borgerlig regering ,2 35,2 3. Ingen forskel ,5 18,5 8. Ved ikke 159 7,8 7,8 130

131 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V44 Til at sikre en fornuftig flygtninge-/indvandrerpolitik? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,2 29,2 2. Borgerlig regering ,2 54,2 3. Ingen forskel ,1 12,1 8. Ved ikke 91 4,5 4,5 V45 Til at tilgodese børnefamiliernes behov? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,5 42,5 2. Borgerlig regering ,6 26,6 3. Ingen forskel ,1 24,1 8. Ved ikke 138 6,8 6,8 V46 Til at sikre tilfredsstillende forhold for ældre? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,2 32,2 2. Borgerlig regering ,6 36,6 3. Ingen forskel ,5 25,5 8. Ved ikke 114 5,6 5,6 V47 Til at sikre et velfungerende sundhedsvæsen? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,5 25,5 2. Borgerlig regering ,4 45,4 3. Ingen forskel ,6 22,6 8. Ved ikke 132 6,5 6,5 V48 Til at sikre en god undervisning i folkeskolen? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,0 29,0 2. Borgerlig regering ,1 35,1 3. Ingen forskel ,4 27,4 8. Ved ikke 172 8,5 8,5 131

132 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V49 Til at repræsentere Danmark i internationalt samarbejde? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,9 25,9 2. Borgerlig regering ,6 34,6 3. Ingen forskel ,6 32,6 8. Ved ikke 140 6,9 6,9 V50 - Og hvilken regering tror De, ville give Dem selv flest penge til rådighed? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,5 21,5 2. Borgerlig regering ,5 48,5 3. Ingen forskel ,9 22,9 8. Ved ikke 145 7,2 7,2 V51-V56 (Sp. 16) Jeg vil nu læse nogle politiske påstande op, som De kan opfatte som en slags diskussion mellem to personer, A og B. Vi beder Dem sige, om De er mest enig med A eller mest enig med B. Selv om De evt. ikke er helt enig med nogen af parterne, vil jeg alligevel bede Dem svare, hvilken påstand, der kommer nærmest deres eget synspunkt. V51 (Sp. 16A) Først har vi et spørgsmål om samfundets sociale udgifter. A siger: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet. B siger: De sociale reformer, som er gennemført i vores land, bør opretholdes i mindst samme omfang som nu. 1. Mest enig med A ,2 34,2 2. Mest enig med B ,0 58,0 3. Ikke enig med nogen af parterne 119 5,9 5,9 8. Ved ikke 39 1,9 1,9 132

133 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V52 (Sp. 16B) Så har vi et spørgsmål om levestandard og indtægtsforhold. A siger: Forskellene i indtægter og levestandard er stadig for store i vores land. Derfor burde folk med mindre indtægter få en hurtigere forbedring af levestandarden end dem med højere indtægt. B siger: Indtægtsudjævningen er gået tilstrækkeligt langt. De indtægtsforskelle som endnu findes, bør stort set bibeholdes. 1. Mest enig med A ,3 48,3 2. Mest enig med B ,3 43,3 3. Ikke enig med nogen af parterne 128 6,3 6,3 8. Ved ikke 41 2,0 2,0 V53 (Sp. 16C) Næste spørgsmål drejer sig om statens kontrol over erhvervslivet. A siger: Forretnings- og industrifolk bør i større grad have lov til at bestemme over deres egne forretninger. B siger: Staten bør kontrollere og samordne erhvervslivet. Den statslige kontrol bør i hvert fald ikke være mindre end den er i dagens Danmark. 1. Mest enig med A ,0 56,0 2. Mest enig med B ,4 33,4 3. Ikke enig med nogen af parterne 136 6,7 6,7 8. Ved ikke 80 3,9 3,9 V54 (Sp. 16E) Det diskuteres også, om der bør indføres mere brugerbetaling i den offentlige sektor. A siger: Der bør i langt større grad end nu indføres brugerbetaling i den offentlige sektor. B siger: Bortset fra enkelte, ubetydelige områder bør der ikke indføres mere brugerbetaling. 1. Mest enig med A ,1 25,1 2. Mest enig med B ,0 67,0 3. Ikke enig med nogen af parterne 106 5,2 5,2 8. Ved ikke 54 2,7 2,7 133

134 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V55 (Sp. 16F) Det diskuteres også, hvordan Danmark skal forholde sig i konflikter i andre lande eller internationale konflikter, der ikke direkte berører os selv. A siger: Danmark bør så vidt som muligt lade være med at blande sig i sådanne konflikter, der ikke berører os selv. B siger: Danmark bør så vidt som muligt give sine synspunkter til kende og søge at påvirke udviklingen. 1. Mest enig med A ,5 17,5 2. Mest enig med B ,3 76,3 3. Ikke enig med nogen af parterne 84 4,1 4,1 8. Ved ikke 43 2,1 2,1 V56 (Sp. 16G) Man diskuterer også valgfrihed mellem offentlige hospitaler og privathospitaler. A siger: Pengene bør følge patienten, så patienterne selv kan vælge, om de vil have behandlingen udført på et offentligt hospital eller et privat hospital (f.eks. hvis de står på venteliste). B siger: Hvis vi begynder at give mulighed for at vælge behandling på privathospitaler, bliver det alt for dyrt for samfundet og kan betyde en forringelse af det offentlige sygehusvæsen. 1. Mest enig med A ,5 62,5 2. Mest enig med B ,2 29,2 3. Ikke enig med nogen af parterne 117 5,8 5,8 8. Ved ikke 50 2,5 2,5 V57 (Sp. 17) Man har i de sidste 25 år haft, hvad man kunne kalde to hovedstrategier til at skabe flere arbejdspladser, nemlig følgende (kort 4): 1. Velfærdsstrategien : Vi bør udbygge velfærdsstaten med flere offentligt ansatte til ældrepleje, sundhedsvæsen og andre udækkede behov. 2. Eksportstrategien : Vi bør satse på industri og eksport via en stærk konkurrenceevne samt på de servicejobs i erhvervene, dette fører med sig. Bredt sagt, hvilken strategi mener De så, er den bedste? 1. Velfærdsstrategien ,9 38,9 2. Eksportstrategien ,7 43,7 3. Ingen af dem ,4 11,4 8. Ved ikke 121 6,0 6,0 134

135 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V58-59 (Sp. 17A) Så har jeg nogle spørgsmål om, hvordan udviklingen har været. (Kort 5) V58 Hvordan er Deres egen og Deres families økonomiske situation i dag sammenlignet med for 3-4 år siden? 1. Meget bedre 197 9,7 9,7 2. Noget bedre ,6 28,6 3. Ingen ændring ,7 43,7 4. Noget dårligere ,9 14,9 5. Meget dårligere 49 2,4 2,4 8. Ved ikke 14 0,7 0,7 V59 Hvordan synes De den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for 3-4 år siden? 1. Meget bedre 124 6,1 6,1 2. Noget bedre ,3 45,3 3. Ingen ændring ,6 31,6 4. Noget dårligere 180 8,9 8,9 5. Meget dårligere 12 0,6 0,6 8. Ved ikke 152 7,5 7,5 V60-V69 (Sp. 17B, CSES-M2 sp. Q7) Hvor godt mener De, at Nyrup-regeringen har håndteret de følgende områder i de sidste 3-4 år? (Kort 6) V60 Økonomien? 1. Meget godt ,2 12,2 2. Godt ,6 46,6 3. Hverken godt eller dårligt ,6 26,6 4. Dårligt ,0 11,0 5. Meget dårligt 23 1,1 1,1 8. Ved ikke 49 2,4 2,4 135

136 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V61 Beskæftigelsen? 1. Meget godt ,3 10,3 2. Godt ,6 49,6 3. Hverken godt eller dårligt ,3 26,3 4. Dårligt ,7 10,7 5. Meget dårligt 19 0,9 0,9 8. Ved ikke 45 2,2 2,2 V62 Velfærden? 1. Meget godt 84 4,1 4,1 2. Godt ,4 39,4 3. Hverken godt eller dårligt ,3 40,3 4. Dårligt ,6 13,6 5. Meget dårligt 14 0,7 0,7 8. Ved ikke 37 1,8 1,8 V63 Skatterne? 1. Meget godt 33 1,6 1,6 2. Godt ,8 17,8 3. Hverken godt eller dårligt ,8 33,8 4. Dårligt ,2 36,2 5. Meget dårligt 165 8,1 8,1 8. Ved ikke 50 2,5 2,5 V64 Kriminaliteten? 1. Meget godt 27 1,3 1,3 2. Godt ,3 13,3 3. Hverken godt eller dårligt ,1 33,1 4. Dårligt ,5 40,5 5. Meget dårligt 193 9,5 9,5 8. Ved ikke 46 2,3 2,3 136

137 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V65 Miljøet? 1. Meget godt ,6 10,6 2. Godt ,5 52,5 3. Hverken godt eller dårligt ,2 25,2 4. Dårligt 154 7,6 7,6 5. Meget dårligt 26 1,3 1,3 8. Ved ikke 58 2,9 2,9 V66 Kvaliteten af den offentlige service? 1. Meget godt 43 2,1 2,1 2. Godt ,3 25,3 3. Hverken godt eller dårligt ,1 40,1 4. Dårligt ,6 26,6 5. Meget dårligt 57 2,8 2,8 8. Ved ikke 63 3,1 3,1 V67 Den sociale ulighed? 1. Meget godt 27 1,3 1,3 2. Godt ,6 23,6 3. Hverken godt eller dårligt ,5 49,5 4. Dårligt ,1 18,1 5. Meget dårligt 35 1,7 1,7 8. Ved ikke 116 5,7 5,7 V68 Flygtninge- og indvandrerpolitikken? 1. Meget godt 31 1,5 1,5 2. Godt ,4 10,4 3. Hverken godt eller dårligt ,3 25,3 4. Dårligt ,6 45,6 5. Meget dårligt ,8 15,8 8. Ved ikke 29 1,4 1,4 137

138 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V69 Og tilsvarende vil vi gerne høre Deres vurdering af Regeringens arbejde generelt de sidste 3-4 år? 1. Meget godt 82 4,0 4,0 2. Godt ,8 40,8 3. Hverken godt eller dårligt ,6 36,6 4. Dårligt ,1 16,1 5. Meget dårligt 29 1,4 1,4 8. Ved ikke 22 1,1 1,1 V70-V71 (Sp. 18) Her er et spørgsmål om, hvilke målsætninger der er vigtigst for vores samfund. Her er et kort med fire mål (Kort 7): V70 Hvilket mål synes De, er det vigtigste? 1. At opretholde lov og orden ,9 47,9 2. At give den enkelte større mulighed for at påvirke ,8 23,8 politiske beslutninger 3. At bekæmpe prisstigninger 92 4,5 4,5 4. At beskytte ytringsfriheden ,7 21,7 8. Ved ikke 42 2,1 2,1 V71 Og hvilket mål synes De, er det næstvigtigste? 1. At opretholde lov og orden ,2 24,7 2. At give den enkelte større mulighed for at påvirke ,6 22,1 politiske beslutninger 3. At bekæmpe prisstigninger ,7 13,0 4. At beskytte ytringsfriheden ,1 38,9 8. Ved ikke 26 1,3 1,3 Ikke besvaret 42 2,1 - V72-V88 (Sp. 19) Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? (Kort 8) 138

139 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V72 Forsvaret? 1. For mange penge ,0 27,0 2. Passende ,7 57,7 3. For få penge 165 8,1 8,1 8. Ved ikke 144 7,1 7,1 V73 Sundhedsvæsnet? 1. For mange penge 50 2,5 2,5 2. Passende ,9 24,9 3. For få penge ,4 70,4 8. Ved ikke 45 2,2 2,2 V74 Uddannelse? 1. For mange penge 44 2,2 2,2 2. Passende ,5 46,5 3. For få penge ,6 47,6 8. Ved ikke 75 3,7 3,7 V75 Folkepensionen? 1. For mange penge 26 1,3 1,3 2. Passende ,0 47,0 3. For få penge ,5 46,5 8. Ved ikke 105 5,2 5,2 V76 Miljøproblemer? 1. For mange penge ,6 17,6 2. Passende ,6 56,6 3. For få penge ,2 21,2 8. Ved ikke 94 4,6 4,6 139

140 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V77 Kulturelle formål? 1. For mange penge ,7 39,7 2. Passende ,0 49,0 3. For få penge 160 7,9 7,9 8. Ved ikke 68 3,4 3,4 V78 Børnehaver og vuggestuer? 1. For mange penge 80 3,9 3,9 2. Passende ,2 51,2 3. For få penge ,4 37,4 8. Ved ikke 150 7,4 7,4 V79 Politiet? 1. For mange penge 42 2,1 2,1 2. Passende ,5 36,5 3. For få penge ,0 58,0 8. Ved ikke 70 3,5 3,5 V80 Arbejdsløshedsunderstøttelse til den enkelte? 1. For mange penge ,3 13,3 2. Passende ,3 67,3 3. For få penge ,4 12,4 8. Ved ikke 142 7,0 7,0 V81 Bistandshjælp til den enkelte? 1. For mange penge ,5 24,5 2. Passende ,1 53,1 3. For få penge ,9 10,9 8. Ved ikke ,5 11,5 140

141 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V82 Broer og motorveje? 1. For mange penge ,1 31,1 2. Passende ,0 52,0 3. For få penge ,7 11,7 8. Ved ikke 105 5,2 5,2 V83 Ulandsbistand? 1. For mange penge ,4 42,4 2. Passende ,9 44,9 3. For få penge 193 9,5 9,5 8. Ved ikke 65 3,2 3,2 V84 Flygtninge og indvandrere? 1. For mange penge ,2 45,2 2. Passende ,0 39,0 3. For få penge ,9 11,9 8. Ved ikke 78 3,8 3,8 V85 Barselsorlov? 1. For mange penge ,7 12,7 2. Passende ,5 62,5 3. For få penge ,9 15,9 8. Ved ikke 179 8,8 8,8 V86 Hjemmehjælp? 1. For mange penge 19 0,9 0,9 2. Passende ,6 24,6 3. For få penge ,6 69,6 8. Ved ikke 98 4,8 4,8 141

142 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V87 Kollektiv transport? 1. For mange penge ,1 10,1 2. Passende ,3 56,3 3. For få penge ,9 26,9 8. Ved ikke 136 6,7 6,7 V88 Boligsikring og boligydelse? 1. For mange penge ,1 15,1 2. Passende ,6 57,6 3. For få penge 176 8,7 8,7 8. Ved ikke ,7 18,7 V89-V94 (Sp. 19A) Så vil jeg gerne høre, hvor godt De synes, at den offentlige service fungerer på en række områder. De kan for hvert område benytte et af disse svar (Kort 9). V89 Bibliotekerne? 1. Udmærket ,9 52,9 2. Ganske godt ,0 36,0 3. Ikke helt godt 45 2,2 2,2 4. Dårligt 8 0,4 0,4 8. Ved ikke 172 8,5 8,5 V90 Sygehusene? 1. Udmærket ,2 10,2 2. Ganske godt ,5 32,5 3. Ikke helt godt ,7 43,7 4. Dårligt ,5 11,5 8. Ved ikke 42 2,1 2,1 142

143 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V91 Folkeskolen? 1. Udmærket 123 6,1 6,1 2. Ganske godt ,6 38,6 3. Ikke helt godt ,4 40,4 4. Dårligt 145 7,2 7,2 8. Ved ikke 157 7,7 7,7 V92 Børnehaver og vuggestuer? 1. Udmærket 162 8,0 8,0 2. Ganske godt ,1 53,1 3. Ikke helt godt ,7 21,7 4. Dårligt 64 3,2 3,2 8. Ved ikke ,0 14,0 V93 Hjemmehjælpen? 1. Udmærket 60 3,0 3,0 2. Ganske godt ,4 19,4 3. Ikke helt godt ,2 50,2 4. Dårligt ,1 19,1 8. Ved ikke 168 8,3 8,3 V94 Aktiveringssystemet for ledige? 1. Udmærket 94 4,6 4,6 2. Ganske godt ,9 18,9 3. Ikke helt godt ,4 32,4 4. Dårligt ,2 29,2 8. Ved ikke ,9 14,9 V95-V99 (Sp. 20) Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville De da foretrække? 143

144 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V95 (Sp. 20A) A. Lavere skatter, eller B. Forbedring af den offentlige service 1. Foretrækker A ,7 44,7 2. Foretrækker B ,8 50,8 8. Ved ikke 91 4,5 4,5 V96 (Sp. 20B) A. Lavere skatter, eller B. Afdrag på statsgælden 1. Foretrækker A ,2 43,2 2. Foretrækker B ,6 49,6 8. Ved ikke 146 7,2 7,2 V97 (Sp. 20C) A. Sænkning af indkomstskatten, eller B. Sænkning af ejendomsværdiskatten 1. Foretrækker A ,7 52,7 2. Foretrækker B ,5 37,5 8. Ved ikke 200 9,9 9,9 V98 (Sp. 20D) A. Sænkning af indkomstskatten, eller B. Sænkning af moms og afgifter 1. Foretrækker A ,4 31,4 2. Foretrækker B ,3 63,3 8. Ved ikke 106 5,2 5,2 V99 (Sp. 20E) A. Sænkning af indkomstskatten for de laveste indkomster, eller B. Sænkning af indkomstskatten for alle indkomster 1. Foretrækker A ,1 48,1 2. Foretrækker B ,7 48,7 8. Ved ikke 65 3,2 3,2 144

145 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V100 (Sp. 21, 1998: sp. 24a) Den tidligere regering gennemførte en række stramninger af flygtninge-/indvandrerpolitikken. Mener De, at disse stramninger var passende, gik for vidt, eller var de ikke vidtgående nok? 1. Passende ,6 28,6 2. For vidtgående ,1 11,1 3. Ikke vidtgående nok ,7 55,7 8. Ved ikke 93 4,6 4,6 V101-V136 (Sp. 24) Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder, jeg vil gerne bede dem vælge et af svarerne: (Kort 10) V101 Ejendomsværdiskatten bør sænkes. 1. Helt enig ,5 44,5 2. Nærmest enig ,9 18,9 3. Hverken/eller ,6 19,6 4. Nærmest uenig 139 6,9 6,9 5. Helt uenig 93 4,6 4,6 8. Ved ikke 111 5,5 5,5 V102 Høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag. 1. Helt enig ,5 16,5 2. Nærmest enig ,9 14,9 3. Hverken/eller ,0 19,0 4. Nærmest uenig ,7 21,7 5. Helt uenig ,4 25,4 8. Ved ikke 51 2,5 2,5 V103 I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til skattelettelser. 1. Helt enig ,6 19,6 2. Nærmest enig ,8 27,8 3. Hverken/eller ,4 21,4 4. Nærmest uenig ,7 18,7 5. Helt uenig 154 7,6 7,6 8. Ved ikke 99 4,9 4,9 145

146 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V104 I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til lønstigninger. 1. Helt enig ,6 12,6 2. Nærmest enig ,5 22,5 3. Hverken/eller ,7 23,7 4. Nærmest uenig ,1 26,1 5. Helt uenig ,6 10,6 8. Ved ikke 92 4,5 4,5 V105 Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart. 1. Helt enig ,2 24,2 2. Nærmest enig ,7 15,7 3. Hverken/eller ,9 13,9 4. Nærmest uenig ,1 17,1 5. Helt uenig ,7 27,7 8. Ved ikke 25 1,2 1,2 V106 Den økonomiske vækst bør sikres gennem en udbygning af industrien, også selv om det kommer i strid med miljøinteresser. 1. Helt enig 162 8,0 8,0 2. Nærmest enig ,1 17,1 3. Hverken/eller ,7 17,7 4. Nærmest uenig ,3 27,3 5. Helt uenig ,8 25,8 8. Ved ikke 82 4,0 4,0 V107 Indsatsen for at forbedre miljøet må ikke gå så vidt, at den skader erhvervslivet. 1. Helt enig ,2 19,2 2. Nærmest enig ,2 26,2 3. Hverken/eller ,8 20,8 4. Nærmest uenig ,5 19,5 5. Helt uenig ,5 11,5 8. Ved ikke 54 2,7 2,7 146

147 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V108 Mange af de arbejdsløse ønsker reelt ikke at påtage sig et arbejde. 1. Helt enig ,3 18,3 2. Nærmest enig ,8 22,8 3. Hverken/eller ,8 16,8 4. Nærmest uenig ,4 22,4 5. Helt uenig ,3 17,3 8. Ved ikke 49 2,4 2,4 V109 De muslimske lande udgør på længere sigt en farlig trussel mod Danmarks sikkerhed. 1. Helt enig ,0 24,0 2. Nærmest enig ,7 17,7 3. Hverken/eller ,1 15,1 4. Nærmest uenig ,3 19,3 5. Helt uenig ,7 21,7 8. Ved ikke 46 2,3 2,3 V110 Voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag. 1. Helt enig ,2 66,2 2. Nærmest enig ,8 18,8 3. Hverken/eller 144 7,1 7,1 4. Nærmest uenig 83 4,1 4,1 5. Helt uenig 58 2,9 2,9 8. Ved ikke 18 0,9 0,9 V111 Mange offentlige aktiviteter kunne udføres både bedre og billigere, hvis de blev overladt til private. 1. Helt enig ,1 19,1 2. Nærmest enig ,2 26,2 3. Hverken/eller ,1 23,1 4. Nærmest uenig ,1 18,1 5. Helt uenig ,3 10,3 8. Ved ikke 67 3,3 3,3 147

148 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V112 Flygtninge og indvandrere bør have samme ret til social bistand som danskere, også selv om de ikke er danske statsborgere. 1. Helt enig ,2 12,2 2. Nærmest enig ,4 15,4 3. Hverken/eller ,6 14,6 4. Nærmest uenig ,5 28,5 5. Helt uenig ,0 27,0 8. Ved ikke 45 2,2 2,2 V113 Overførselsindkomsterne er ved at vokse os over hovedet. 1. Helt enig ,3 23,3 2. Nærmest enig ,8 24,8 3. Hverken/eller ,4 26,4 4. Nærmest uenig ,9 12,9 5. Helt uenig 104 5,1 5,1 8. Ved ikke 150 7,4 7,4 V114 På længere sigt er der ikke råd til at opretholde velfærdsstaten, som vi kender den i dag. 1. Helt enig ,3 13,3 2. Nærmest enig ,0 25,0 3. Hverken/eller ,8 16,8 4. Nærmest uenig ,9 26,9 5. Helt uenig ,4 13,4 8. Ved ikke 93 4,6 4,6 V115 I politik bør man stræbe efter at skaffe alle de samme økonomiske vilkår, uanset uddannelse og beskæftigelse. 1. Helt enig ,0 15,0 2. Nærmest enig ,4 16,4 3. Hverken/eller ,2 15,2 4. Nærmest uenig ,7 26,7 5. Helt uenig ,9 23,9 8. Ved ikke 58 2,9 2,9 148

149 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V116 Jeg føler mig lige så meget som europæer, som jeg føler mig som dansker. 1. Helt enig ,7 16,7 2. Nærmest enig ,1 15,1 3. Hverken/eller ,9 11,9 4. Nærmest uenig ,5 26,5 5. Helt uenig ,9 28,9 8. Ved ikke 18 0,9 0,9 V117 Der kan stadig spares masser af penge på at effektivisere den offentlige sektor, uden at det går ud over servicen til borgerne. 1. Helt enig ,1 29,1 2. Nærmest enig ,1 28,1 3. Hverken/eller ,8 15,8 4. Nærmest uenig ,4 14,4 5. Helt uenig 175 8,6 8,6 8. Ved ikke 80 3,9 3,9 V118 Børnechecken til børnefamilierne bør afskaffes for folk med gode indtægter. 1. Helt enig ,9 36,9 2. Nærmest enig ,1 22,1 3. Hverken/eller ,4 12,4 4. Nærmest uenig ,1 12,1 5. Helt uenig ,3 14,3 8. Ved ikke 45 2,2 2,2 V119 Der er for mange, der får sociale ydelser, uden at de trænger til det. 1. Helt enig ,9 26,9 2. Nærmest enig ,2 26,2 3. Hverken/eller ,6 17,6 4. Nærmest uenig ,4 15,4 5. Helt uenig 144 7,1 7,1 8. Ved ikke 140 6,9 6,9 149

150 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V120 Staten har for lidt kontrol med de private investeringer. 1. Helt enig ,8 10,8 2. Nærmest enig ,1 14,1 3. Hverken/eller ,8 28,8 4. Nærmest uenig ,9 15,9 5. Helt uenig ,6 13,6 8. Ved ikke ,7 16,7 V121 Ejendomsværdiskatten for boligejere bør sættes i vejret, så indkomstskatten kan sættes ned. 1. Helt enig 83 4,1 4,1 2. Nærmest enig 135 6,7 6,7 3. Hverken/eller ,0 19,0 4. Nærmest uenig ,0 24,0 5. Helt uenig ,8 38,8 8. Ved ikke 150 7,4 7,4 V122 De grønne afgifter på benzin bør sættes i vejret. 1. Helt enig 125 6,2 6,2 2. Nærmest enig ,1 10,1 3. Hverken/eller ,1 14,1 4. Nærmest uenig ,0 23,0 5. Helt uenig ,4 44,4 8. Ved ikke 46 2,3 2,3 V123 Gennemgående stoler jeg mere på danskere end på folk fra andre lande. 1. Helt enig ,8 17,8 2. Nærmest enig ,7 15,7 3. Hverken/eller ,2 23,2 4. Nærmest uenig ,6 15,6 5. Helt uenig ,5 25,5 8. Ved ikke 45 2,2 2,2 150

151 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V124 Gennemgående er jeg ganske optimistisk med hensyn til, hvordan det vil gå med Danmark og danskerne i fremtiden. 1. Helt enig ,6 36,6 2. Nærmest enig ,9 38,9 3. Hverken/eller ,0 13,0 4. Nærmest uenig 159 7,8 7,8 5. Helt uenig 41 2,0 2,0 8. Ved ikke 33 1,6 1,6 V125 Nu om dage gør skolerne for lidt ud af at lære børnene fædrelandskærlighed. 1. Helt enig ,5 20,5 2. Nærmest enig ,0 18,0 3. Hverken/eller ,0 26,0 4. Nærmest uenig ,6 14,6 5. Helt uenig ,0 12,0 8. Ved ikke 179 8,8 8,8 V126 Danmark bør arbejde for en bedre fordeling af jordens ressourcer, også selvom det betyder, at vi i lande som Danmark må gå ned i levestandard. 1. Helt enig ,1 17,1 2. Nærmest enig ,6 25,6 3. Hverken/eller ,8 23,8 4. Nærmest uenig ,5 17,5 5. Helt uenig ,7 10,7 8. Ved ikke 107 5,3 5,3 V127 Vi bør være parate til at sende danske soldater i krig, hvis det er nødvendigt for at beskytte menneskerettigheder i andre lande. 1. Helt enig ,2 26,2 2. Nærmest enig ,2 32,2 3. Hverken/eller ,8 15,8 4. Nærmest uenig ,7 11,7 5. Helt uenig ,8 11,8 8. Ved ikke 45 2,2 2,2 151

152 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V128 Verdenssituationen ser mere truende ud, end den gjorde for 2-3 år siden. 1. Helt enig ,6 36,6 2. Nærmest enig ,0 27,0 3. Hverken/eller ,4 15,4 4. Nærmest uenig ,6 12,6 5. Helt uenig 145 7,2 7,2 8. Ved ikke 25 1,2 1,2 V129 Der er betydelig risiko for, at Danmark bliver udsat for et større terrorangreb inden for den næste 2-3 år. 1. Helt enig 107 5,3 5,3 2. Nærmest enig 191 9,4 9,4 3. Hverken/eller ,2 18,2 4. Nærmest uenig ,1 31,1 5. Helt uenig ,6 32,6 8. Ved ikke 69 3,4 3,4 V130 Det var rigtigt at ændre på efterlønsordningen. 1. Helt enig ,8 11,8 2. Nærmest enig ,3 15,3 3. Hverken/eller ,0 20,0 4. Nærmest uenig ,8 16,8 5. Helt uenig ,4 23,4 8. Ved ikke ,6 12,6 V131 Islam udgør en alvorlig trussel mod dansk kultur. 1. Helt enig ,5 24,5 2. Nærmest enig ,9 15,9 3. Hverken/eller ,9 13,9 4. Nærmest uenig ,0 18,0 5. Helt uenig ,8 25,8 8. Ved ikke 40 2,0 2,0 152

153 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V132 (BOL) Hvis man ikke passer på, vil andre udnytte én. 1. Helt enig ,1 25,1 2. Nærmest enig ,5 24,5 3. Hverken/eller ,5 19,5 4. Nærmest uenig ,9 15,9 5. Helt uenig ,5 13,5 8. Ved ikke 31 1,5 1,5 V133 (BOL) Der er få mennesker, som man kan stole fuldt og helt på. 1. Helt enig ,2 23,2 2. Nærmest enig ,3 22,3 3. Hverken/eller ,1 15,1 4. Nærmest uenig ,8 21,8 5. Helt uenig ,6 16,6 8. Ved ikke 21 1,0 1,0 V134 Hvis man ser sig om i verden, kan man se, at religioner fører mere konflikt med sig end fred. 1. Helt enig ,5 61,5 2. Nærmest enig ,5 22,5 3. Hverken/eller 156 7,7 7,7 4. Nærmest uenig 95 4,7 4,7 5. Helt uenig 49 2,4 2,4 8. Ved ikke 25 1,2 1,2 V135 Integrationen af indvandrere og flygtninge løser sig selv, hvis de får arbejde. 1. Helt enig ,8 15,8 2. Nærmest enig ,2 41,2 3. Hverken/eller ,7 14,7 4. Nærmest uenig ,1 16,1 5. Helt uenig ,5 10,5 8. Ved ikke 34 1,7 1,7 153

154 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V136 Indvandreres ret til familiesammenføring bør begrænses kraftigt. 1. Helt enig ,9 47,9 2. Nærmest enig ,9 23,9 3. Hverken/eller ,8 12,8 4. Nærmest uenig 181 8,9 8,9 5. Helt uenig 100 4,9 4,9 8. Ved ikke 31 1,5 1,5 V137 (Sp. 24A, BOL) Synes De, man kan stole på de fleste mennesker, eller synes De ikke, man kan være forsigtig nok i omgangen med andre mennesker? 1. Stole på de fleste ,4 67,4 2. Kan ikke være forsigtig nok ,0 25,0 3. Ved ikke 113 5,6 5,6 4. Ubesvaret 41 2,0 2,0 V138-V153 Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Her er der er kort med fem svarmuligheder. Jeg læser nu nogle udsagn op, og for hvert udsagn vil jeg bede Dem om at svare ud fra skalaen på kortet. (Kort 10) V138 Politikerne tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener. 1. Helt enig ,1 23,1 2. Nærmest enig ,9 32,9 3. Hverken/eller ,4 21,4 4. Nærmest uenig ,2 17,2 5. Helt uenig 72 3,6 3,6 8. Ved ikke 38 1,9 1,9 V139 Politikerne i min kommune tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener. 1. Helt enig ,0 12,0 2. Nærmest enig ,6 21,6 3. Hverken/eller ,6 27,6 4. Nærmest uenig ,9 26,9 5. Helt uenig 118 5,8 5,8 8. Ved ikke 122 6,0 6,0 154

155 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V140 Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet. 1. Helt enig 171 8,4 8,4 2. Nærmest enig ,0 44,0 3. Hverken/eller ,9 26,9 4. Nærmest uenig ,2 14,2 5. Helt uenig 94 4,6 4,6 8. Ved ikke 37 1,8 1,8 V141 Man kan i almindelighed stole på, at kommunalpolitikerne i min kommune træffer de rigtige beslutninger for kommunen. 1. Helt enig ,6 10,6 2. Nærmest enig ,5 44,5 3. Hverken/eller ,6 26,6 4. Nærmest uenig ,6 11,6 5. Helt uenig 72 3,6 3,6 8. Ved ikke 63 3,1 3,1 V142 Det ville være meget fornuftigt at lade en stærk mand gribe magten i en økonomisk krisesituation. 1. Helt enig ,6 10,6 2. Nærmest enig ,8 15,8 3. Hverken/eller ,9 15,9 4. Nærmest uenig ,2 17,2 5. Helt uenig ,0 36,0 8. Ved ikke 91 4,5 4,5 V143 I virkeligheden er der næsten ingen forskel på, hvad de store partier mener, uenigheden skyldes mest taktik. 1. Helt enig ,6 24,6 2. Nærmest enig ,5 34,5 3. Hverken/eller ,3 14,3 4. Nærmest uenig ,8 17,8 5. Helt uenig 134 6,6 6,6 8. Ved ikke 46 2,3 2,3 155

156 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V144 Undertiden er politik så indviklet, at folk som jeg ikke rigtig kan forstå, hvad der foregår. 1. Helt enig ,9 28,9 2. Nærmest enig ,0 29,0 3. Hverken/eller ,8 12,8 4. Nærmest uenig ,9 17,9 5. Helt uenig ,7 10,7 8. Ved ikke 13 0,6 0,6 V145 Gennemgående synes jeg egentlig ikke, det er så svært at tage stilling til politiske spørgsmål. 1. Helt enig ,7 18,7 2. Nærmest enig ,2 34,2 3. Hverken/eller ,8 16,8 4. Nærmest uenig ,1 22,1 5. Helt uenig 145 7,2 7,2 8. Ved ikke 23 1,1 1,1 V146 Politikerne er for ødsle med skatteborgernes penge 1. Helt enig ,1 23,1 2. Nærmest enig ,4 26,4 3. Hverken/eller ,9 25,9 4. Nærmest uenig ,3 17,3 5. Helt uenig 91 4,5 4,5 8. Ved ikke 58 2,9 2,9 V147 Jeg ved så lidt om EU, at jeg næsten har opgivet at følge med i, hvad der foregår. 1. Helt enig ,4 19,4 2. Nærmest enig ,9 24,9 3. Hverken/eller ,9 16,9 4. Nærmest uenig ,5 23,5 5. Helt uenig ,2 14,2 8. Ved ikke 23 1,1 1,1 156

157 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V148 Når politikerne diskuterer den økonomiske politik, forstår jeg kun en brøkdel af, hvad de snakker om. 1. Helt enig ,7 13,7 2. Nærmest enig ,8 20,8 3. Hverken/eller ,8 17,8 4. Nærmest uenig ,6 30,6 5. Helt uenig ,0 16,0 8. Ved ikke 22 1,1 1,1 V149 Der bør gennemføres en omfattende økonomisk udligning inden for EU, så de rige lande betaler til at trække de fattige med op. 1. Helt enig ,5 12,5 2. Nærmest enig ,3 28,3 3. Hverken/eller ,4 25,4 4. Nærmest uenig ,5 18,5 5. Helt uenig ,4 10,4 8. Ved ikke 101 5,0 5,0 V150 Danmark bør tilslutte sig, at der føres en fælles flygtningepolitik for EU. 1. Helt enig ,5 27,5 2. Nærmest enig ,7 30,7 3. Hverken/eller ,8 13,8 4. Nærmest uenig ,5 13,5 5. Helt uenig 191 9,4 9,4 8. Ved ikke 103 5,1 5,1 V151 EU bør spille en storpolitisk og militær rolle, der svarer til EU-landenes økonomiske betydning. 1. Helt enig ,5 13,5 2. Nærmest enig ,3 24,3 3. Hverken/eller ,0 24,0 4. Nærmest uenig ,0 16,0 5. Helt uenig ,4 14,4 8. Ved ikke 157 7,7 7,7 157

158 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V152 EU bør med tiden udvides med nogle af de østeuropæiske lande. 1. Helt enig ,0 31,0 2. Nærmest enig ,0 29,0 3. Hverken/eller ,4 17,4 4. Nærmest uenig ,1 10,1 5. Helt uenig 151 7,5 7,5 8. Ved ikke 100 4,9 4,9 V153 Bekæmpelse af arbejdsløsheden bør sættes øverst på EU s dagsorden. 1. Helt enig ,7 28,7 2. Nærmest enig ,0 32,0 3. Hverken/eller ,2 21,2 4. Nærmest uenig ,2 10,2 5. Helt uenig 73 3,6 3,6 8. Ved ikke 87 4,3 4,3 V154 (Sp. 26) Hvor stor tillid har De til danske politikere i almindelighed? Har De meget stor tillid, ret stor tillid, ret lille tillid, eller meget lille tillid? 1. Meget stor tillid 71 3,5 3,5 2. Ret stor tillid ,7 61,7 3. Ret lille tillid ,0 28,0 4. Meget lille tillid 101 5,0 5,0 8. Ved ikke 37 1,8 1,8 V155 (Sp. 28) Hvordan er Deres generelle holdning til EU meget positiv, overvejende positiv, overvejende negativ, eller meget negativ? 1. Meget positiv 194 9,6 9,6 2. Overvejende positiv ,6 41,6 3. Neutral/hverken positiv eller negativ ,0 23,0 4. Overvejende negativ ,0 18,0 5. Meget negativ 130 6,4 6,4 8. Ved ikke 26 1,3 1,3 9. Vil ikke svare 3 0,1 0,1 158

159 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V156 (Sp. 29) Stemte De ja eller nej ved den sidste folkeafstemning om den fælles mønt Euroen? 1. Stemte ja ,8 42,8 2. Stemte nej ,0 48,0 3. Stemte blankt 16 0,8 0,8 4. Husker ikke 39 1,9 1,9 5. Stemte ikke 61 3,0 3,0 8. Havde ikke stemmeret 67 3,3 3,3 9. Nægter 4 0,2 0,2 V157 (Sp. 29A) Hvad ville De stemme, hvis der var folkeafstemning om Euroen i morgen? 1. Stemme ja ,9 56,9 2. Stemme nej ,9 36,9 3. Ville ikke stemme 69 3,4 3,4 8. Har ikke stemmeret 12 0,6 0,6 9. Nægter 45 2,2 2,2 V158 (Sp. 30) På denne liste har vi nedskrevet 4 opfattelser af EU-samarbejdet. Når De har læst udsagnene, vil jeg gerne vide, hvilket udsagn, De er mest enig i. (Kort 11) 1. Danmark bør melde sig ud af EU 157 7,7 7,7 2. I EU-samarbejdet bør de enkelte medlemslande bevare fuld selvstændighed og have vetoret over for ,7 66,7 EU-beslutninger 3. De enkelte EU-lande bør i stigende grad overlade beslutninger til EU og indordne sig under ,6 15,6 fællesskabet 4. EU bør med tiden udvikle sig til Europas forenede 118 5,8 5,8 Stater med en fælles regering 8. Ved ikke 65 3,2 3,2 9. Ubesvaret 19 0,9 0,9 V159-V161 (Sp. 30A, Demoned sp. 12) Vil de sige, at De generelt har tilstrækkelig viden til at kunne tage stilling til det, der foregår, eller vil De sige, at De ikke ved nok, når det gælder (Kort 12) 159

160 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V159 Det, der sker i kommunalpolitik i Deres kommune? 1. Har tilstrækkelig viden ,7 24, ,9 23, ,6 18,6 4. Ved ikke nok ,2 31,2 8. Ved ikke 32 1,6 1,6 V160 Det, der sker i Folketinget? 1. Har tilstrækkelig viden ,1 22, ,1 34, ,3 22,3 4. Ved ikke nok ,2 20,2 8. Ved ikke 27 1,3 1,3 Total ,3 100,3 V161 Det, der foregår i EU? 1. Har tilstrækkelig viden 155 7,7 7, ,4 16, ,7 26,7 4. Ved ikke nok ,0 48,0 8. Ved ikke 26 1,3 1,3 V162-V164 (Sp. 30B, Demoned uddrag af sp. 9) Hvor let eller svært synes De, at det er for Dem, at (Kort 13) V162 Følge med i, hvad der sker i kommunalpolitikken i Deres kommune? 1. Meget let ,9 14,9 2. Ret let ,7 42,7 3. Ret svært ,8 30,8 4. Meget svært 167 8,2 8,2 8. Ved ikke 69 3,4 3,4 160

161 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V163 Følge med i, hvad der sker i Folketinget? 1. Meget let ,9 11,9 2. Ret let ,5 44,5 3. Ret svært ,7 33,7 4. Meget svært 163 8,0 8,0 8. Ved ikke 36 1,8 1,8 V164 Følge med i, hvad der sker i EU? 1. Meget let 56 2,8 2,8 2. Ret let ,8 16,8 3. Ret svært ,0 43,0 4. Meget svært ,5 35,5 8. Ved ikke 38 1,9 1,9 V165-V168 (Sp. 30C, Demoned sp. 14) Det er jo forskelligt, hvilke politiske problemer folk interesserer sig for. Jeg nævner nu nogle forskellige politiske spørgsmål, og jeg vil bede Dem for hver af disse sige, om De er meget, noget, kun lidt eller slet ikke interesseret. (Kort 14) V165 Kommunalpolitiske spørgsmål? 1. Meget interesseret ,5 17,5 2. Noget interesseret ,0 44,0 3. Kun lidt interesseret ,0 33,0 4. Slet ikke interesseret 102 5,0 5,0 8. Ved ikke 9 0,4 0,4 V166 Dansk indenrigspolitik? 1. Meget interesseret ,3 29,3 2. Noget interesseret ,8 48,8 3. Kun lidt interesseret ,1 18,1 4. Slet ikke interesseret 66 3,3 3,3 8. Ved ikke 11 0,5 0,5 161

162 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V167 Politikken i EU, forholdet mellem Danmark og EU? 1. Meget interesseret ,7 16,7 2. Noget interesseret ,1 41,1 3. Kun lidt interesseret ,0 33,0 4. Slet ikke interesseret 171 8,4 8,4 8. Ved ikke 16 0,8 0,8 V168 Andre udenrigspolitiske spørgsmål? 1. Meget interesseret ,7 18,7 2. Noget interesseret ,5 42,5 3. Kun lidt interesseret ,0 31,0 4. Slet ikke interesseret 139 6,9 6,9 8. Ved ikke 19 0,9 0,9 V169 (Sp. 30D, Demoned sp. 96) Der er stor forskel på, hvad folk er mest optaget af i politik. Nogle er mest optaget af de brede samfundsspørgsmål. Andre er mest optaget af de nære ting, der påvirker deres egen hverdag. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala? (Kort 15) 1. Mest optaget af de brede samfundsspørgsmål ,0 20, ,8 19, ,8 30, ,8 10,8 5. Mest optaget af de nære ting, der påvirker min ,7 17,7 egen hverdag. 6. Ved ikke. 17 0,8 0,8 162

163 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V170-V178 (Sp. 31, CSES-M2 sp. Q20,Q24) I politik taler man ofte om venstre og højre. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala? Og hvor vil De placere de enkelte partier? (Kort 16) V170 Dem selv? 0. Venstre 37 1,8 1, ,0 2, ,8 4, ,2 9, ,1 11, ,0 22, ,1 9, ,2 16, ,1 13, ,0 3,0 10. Højre 81 4,0 4,0 18. Ved ikke 75 3,7 3,7 V171 Socialdemokratiet? 0. Venstre 15 0,7 0, ,2 2, ,1 5, ,3 14, ,4 27, ,9 30, ,2 8, ,1 3, ,7 1, ,6 0,6 10. Højre 11 0,5 0,5 18. Ved ikke 106 5,2 5,2 163

164 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V172 Radikale? 0. Venstre 10 0,5 0, ,6 1, ,4 4, ,7 10, ,7 19, ,0 33, ,6 13, ,7 3, ,3 1, ,4 0,4 10. Højre 7 0,3 0,3 18. Ved ikke ,8 10,8 V173 Konservative? 0. Venstre 0 0,0 0, ,7 0, ,4 1, ,4 2, ,0 3, ,1 7, ,8 14, ,5 24, ,9 24, ,5 10,5 10. Højre 76 3,8 3,8 18. Ved ikke 134 7,1 7,1 164

165 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V174 Socialistisk Folkeparti? 0. Venstre 60 3,0 3, ,7 12, ,4 29, ,1 25, ,2 11, ,5 5, ,7 1, ,5 1, ,0 1, ,6 0,6 10. Højre 4 0,2 0,2 18. Ved ikke 166 8,2 8,2 V175 Dansk Folkeparti? 0. Venstre 21 1,0 1, ,5 1, ,0 2, ,3 2, ,8 2, ,3 5, ,3 4, ,1 6, ,6 10, ,6 17,6 10. Højre ,1 39,1 18. Ved ikke 150 7,4 7,4 165

166 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V176 Kristeligt Folkeparti? 0. Venstre 7 0,3 0, ,4 1, ,8 2, ,1 4, ,8 8, ,5 28, ,3 22, ,3 12, ,2 6, ,6 1,6 10. Højre 15 0,7 0,7 18. Ved ikke ,9 10,9 V177 Venstre? 0. Venstre 30 1,5 1, ,0 1, ,5 1, ,8 1, ,5 1, ,3 4, ,4 9, ,7 19, ,4 29, ,2 18,2 10. Højre 128 6,3 6,3 18. Ved ikke 106 5,2 5,2 166

167 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V178 Enhedslisten? 0. Venstre ,7 29, ,4 29, ,1 14, ,4 6, ,6 2, ,0 3, ,8 0, ,9 0, ,8 0, ,6 0,6 10. Højre 11 0,5 0,5 18. Ved ikke ,2 11,2 V179-V187 (Sp. 32) Partierne er blandt andet uenige om, hvor mange flygtninge vi kan tage imod. Nogle mener, vi tager imod alt for mange. Andre siger, vi sagtens kan tage mod flere flygtninge. Her er en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at vi skal tage imod langt færre flygtninge end nu, 2 står for lidt færre flygtninge, 3 står for det samme antal som nu, 4 står for lidt flere flygtninge og 5 står for, at vi skal tage imod mange flere flygtninge, end vi gør nu. Hvor omtrent vil De placere? (Kort 17) V179 Socialdemokratiet? 1. Langt færre flygtninge 44 2,2 2,2 2. Lidt færre flygtninge ,2 23,2 3. Det samme antal ,4 39,4 4. Lidt flere flygtninge ,0 25,0 5. Mange flere flygtninge 107 5,3 5,3 8. Ved ikke 100 4,9 4,9 167

168 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V180 Radikale? 1. Langt færre flygtninge 21 1,0 1,0 2. Lidt færre flygtninge ,3 12,3 3. Det samme antal ,3 36,3 4. Lidt flere flygtninge ,4 29,4 5. Mange flere flygtninge 154 7,6 7,6 8. Ved ikke ,3 13,3 V181 Konservative? 1. Langt færre flygtninge ,1 21,1 2. Lidt færre flygtninge ,9 55,9 3. Det samme antal ,2 12,2 4. Lidt flere flygtninge 47 2,3 2,3 5. Mange flere flygtninge 4 0,2 0,2 8. Ved ikke 169 8,3 8,3 V182 Socialistisk Folkeparti? 1. Langt færre flygtninge 24 1,2 1,2 2. Lidt færre flygtninge 125 6,2 6,2 3. Det samme antal ,2 22,2 4. Lidt flere flygtninge ,8 39,8 5. Mange flere flygtninge ,3 18,3 8. Ved ikke ,3 12,3 V183 Dansk Folkeparti? 1. Langt færre flygtninge ,4 91,4 2. Lidt færre flygtninge 50 2,5 2,5 3. Det samme antal 48 2,4 2,4 4. Lidt flere flygtninge 10 0,5 0,5 5. Mange flere flygtninge 3 0,1 0,1 8. Ved ikke 64 3,2 3,2 168

169 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V184 Kristeligt Folkeparti? 1. Langt færre flygtninge 34 1,7 1,7 2. Lidt færre flygtninge ,8 13,8 3. Det samme antal ,1 44,1 4. Lidt flere flygtninge ,1 24,1 5. Mange flere flygtninge 82 4,0 4,0 8. Ved ikke ,3 12,3 V185 Venstre? 1. Langt færre flygtninge ,4 23,4 2. Lidt færre flygtninge ,8 58,8 3. Det samme antal ,7 11,7 4. Lidt flere flygtninge 38 1,9 1,9 5. Mange flere flygtninge 5 0,2 0,2 8. Ved ikke 79 3,9 3,9 V186 Enhedslisten? 1. Langt færre flygtninge 41 2,0 2,0 2. Lidt færre flygtninge 92 4,5 4,5 3. Det samme antal ,4 14,4 4. Lidt flere flygtninge ,7 27,7 5. Mange flere flygtninge ,4 33,4 8. Ved ikke ,0 18,0 V187 Og hvor ville De placere Dem selv? 1. Langt færre flygtninge ,8 23,8 2. Lidt færre flygtninge ,4 33,4 3. Det samme antal ,5 28,5 4. Lidt flere flygtninge 199 9,8 9,8 5. Mange flere flygtninge 36 1,8 1,8 8. Ved ikke 54 2,7 2,7 169

170 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V188-V196 (Sp. 33) Partierne er også uenige om, hvor stor den offentlige sektor bør være. Nogle partier siger, at vi skal skære ned på de offentlige indtægter og udgifter, andre siger, at vi må regne med stigende offentlige udgifter og indtægter i fremtiden. Her er igen en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at der skal skæres ned på de offentlige indtægter og udgifter, 2 står for, at der skal skæres lidt ned, 3 står for, at de offentlige indtægter og udgifter er passende, som de er nu, 4 står for, at de må stige lidt og 5 står for, at de må sættes kraftigt i vejret. Hvor omtrent vil De placere? (Kort 18) V188 Socialdemokratiet? 1. Skære stærkt ned 12 0,6 0,6 2. Skære lidt ned 178 8,8 8,8 3. Er passende ,2 36,2 4. De må stige lidt ,4 45,4 5. De må sættes kraftigt i vejret 79 3,9 3,9 8. Ved ikke 103 5,1 5,1 V189 Radikale? 1. Skære stærkt ned 10 0,5 0,5 2. Skære lidt ned ,4 11,4 3. Er passende ,6 45,6 4. De må stige lidt ,1 28,1 5. De må sættes kraftigt i vejret 36 1,8 1,8 8. Ved ikke ,7 12,7 V190 Konservative? 1. Skære stærkt ned ,8 15,8 2. Skære lidt ned ,1 54,1 3. Er passende ,1 15,1 4. De må stige lidt 111 5,5 5,5 5. De må sættes kraftigt i vejret 7 0,3 0,3 8. Ved ikke 187 9,2 9,2 170

171 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V191 Socialistisk Folkeparti? 1. Skære stærkt ned 11 0,5 0,5 2. Skære lidt ned 84 4,1 4,1 3. Er passende ,3 20,3 4. De må stige lidt ,0 42,0 5. De må sættes kraftigt i vejret ,4 20,4 8. Ved ikke ,5 12,5 V192 Dansk Folkeparti? 1. Skære stærkt ned ,8 37,8 2. Skære lidt ned ,1 27,1 3. Er passende ,9 13,9 4. De må stige lidt 178 8,8 8,8 5. De må sættes kraftigt i vejret 32 1,6 1,6 8. Ved ikke ,9 10,9 V193 Kristeligt Folkeparti? 1. Skære stærkt ned 10 0,5 0,5 2. Skære lidt ned ,6 12,6 3. Er passende ,9 51,9 4. De må stige lidt ,8 17,8 5. De må sættes kraftigt i vejret 15 0,7 0,7 8. Ved ikke ,4 16,4 V194 Venstre? 1. Skære stærkt ned ,8 26,8 2. Skære lidt ned ,2 49,2 3. Er passende ,5 11,5 4. De må stige lidt 122 6,0 6,0 5. De må sættes kraftigt i vejret 16 0,8 0,8 8. Ved ikke 117 5,8 5,8 171

172 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V195 Enhedslisten? 1. Skære stærkt ned 18 0,9 0,9 2. Skære lidt ned 88 4,3 4,3 3. Er passende ,3 15,3 4. De må stige lidt ,9 27,9 5. De må sættes kraftigt i vejret ,9 32,9 8. Ved ikke ,7 18,7 V196 Og hvor ville De placere Dem selv? 1. Skære stærkt ned 126 6,2 6,2 2. Skære lidt ned ,2 33,2 3. Er passende ,1 37,1 4. De må stige lidt ,5 18,5 5. De må sættes kraftigt i vejret 43 2,1 2,1 8. Ved ikke 59 2,9 2,9 V197-V205 (Sp. 34) Man taler undertiden om en grøn dimension, hvor nogle partier markerer sig ved at lægge overordentlig stor vægt på miljøhensyn, mens andre siger, at miljøhensynene efterhånden er ved at tage overhånd. På denne skala står 1 for den mindst grønne politik, mens 5 står for den mest grønne. Hvor omtrent vil De placere? (Kort 19) V197 Socialdemokratiet? 1. Den mindst grønne politik 18 0,9 0, ,8 2, ,0 25, ,5 44,5 5. Den mest grønne politik ,6 20,6 8. Ved ikke 126 6,2 6,2 172

173 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V198 Radikale? 1. Den mindst grønne politik 10 0,5 0, ,5 4, ,1 35, ,6 36,6 5. Den mest grønne politik 188 9,3 9,3 8. Ved ikke ,0 14,0 V199 Konservative? 1. Den mindst grønne politik 125 6,2 6, ,5 39, ,4 35, ,7 6,7 5. Den mest grønne politik 9 0,4 0,4 8. Ved ikke ,7 11,7 V200 Socialistisk Folkeparti? 1. Den mindst grønne politik 13 0,6 0, ,8 3, ,5 11, ,4 32,4 5. Den mest grønne politik ,8 38,8 8. Ved ikke ,9 12,9 V201 Dansk Folkeparti? 1. Den mindst grønne politik ,8 20, ,8 30, ,7 23, ,9 4,9 5. Den mest grønne politik 22 1,1 1,1 8. Ved ikke ,7 18,7 173

174 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V202 Kristeligt Folkeparti? 1. Den mindst grønne politik 16 0,8 0, ,4 9, ,0 45, ,4 23,4 5. Den mest grønne politik 68 3,4 3,4 8. Ved ikke ,0 18,0 V203 Venstre? 1. Den mindst grønne politik ,4 10, ,0 40, ,3 31, ,3 8,3 5. Den mest grønne politik 20 1,0 1,0 8. Ved ikke 182 9,0 9,0 V204 Enhedslisten? 1. Den mindst grønne politik 28 1,4 1, ,4 3, ,0 11, ,9 17,9 5. Den mest grønne politik ,8 48,8 8. Ved ikke ,6 17,6 V205 Og hvor ville De placere Dem selv? 1. Den mindst grønne politik 72 3,6 3, ,9 11, ,1 40, ,7 28,7 5. Den mest grønne politik ,4 12,4 8. Ved ikke 67 3,3 3,3 174

175 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V206-V214 (Sp. 36) Nogle partier går ind for at opretholde lov og orden med strengere straffe. Andre partier taler i stedet om at forebygge kriminaliteten og om at behandle forbrydere humant. På denne skala står 1 for dem, der går mest ind for lov og orden, og 5 står for dem, der går mest ind for forebyggelse og human behandling af forbrydere. Hvor omtrent vil De placere? (Kort 20) V206 Socialdemokratiet? 1. Går mest ind for lov og orden 71 3,5 3, ,6 10, ,6 29, ,0 34,0 5. Forebyggelse og human behandling ,8 16,8 8. Ved ikke 110 5,4 5,4 V207 Radikale? 1. Går mest ind for lov og orden 48 2,4 2, ,0 9, ,3 29, ,4 30,4 5. Forebyggelse og human behandling ,5 16,5 8. Ved ikke ,4 12,4 V208 Konservative? 1. Går mest ind for lov og orden ,9 34, ,6 39, ,8 11, ,7 3,7 5. Forebyggelse og human behandling 20 1,0 1,0 8. Ved ikke 182 9,0 9,0 175

176 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V209 Socialistisk Folkeparti? 1. Går mest ind for lov og orden 29 1,4 1, ,3 5, ,8 13, ,8 31,8 5. Forebyggelse og human behandling ,6 34,6 8. Ved ikke ,1 13,1 V210 Dansk Folkeparti? 1. Går mest ind for lov og orden ,5 66, ,8 17, ,8 4, ,1 2,1 5. Forebyggelse og human behandling 23 1,1 1,1 8. Ved ikke 154 7,6 7,6 V211 Kristeligt Folkeparti? 1. Går mest ind for lov og orden 64 3,2 3, ,6 13, ,6 34, ,1 23,1 5. Forebyggelse og human behandling ,1 12,1 8. Ved ikke ,4 13,4 V212 Venstre? 1. Går mest ind for lov og orden ,2 30, ,5 47, ,2 12, ,0 3,0 5. Forebyggelse og human behandling 20 1,0 1,0 8. Ved ikke 124 6,1 6,1 176

177 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V213 Enhedslisten? 1. Går mest ind for lov og orden 33 1,6 1, ,3 4, ,5 11, ,3 18,3 5. Forebyggelse og human behandling ,6 46,6 8. Ved ikke ,6 17,6 V214 Og hvor ville De placere Dem selv? 1. Går mest ind for lov og orden ,1 28, ,5 27, ,8 21, ,9 11,9 5. Forebyggelse og human behandling 183 9,0 9,0 8. Ved ikke 33 1,6 1,6 V215-V223 (Sp. 38) Så kommer det sidste spørgsmål af denne type. Her står tallene på skalaen for vores forhold til EU. 1 står for partier, der vil have os ud af EU, 5 står for dem, der ønsker den hurtigst mulige udbygning af EU. Hvor omtrent vil De placere? (Kort 21) V215 Socialdemokratiet? 1. Vil have os ud af EU 6 0,3 0, ,2 1, ,4 14, ,9 35,9 5. Udbygning af EU ,0 42,0 8. Ved ikke 125 6,2 6,2 177

178 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V216 Radikale? 1. Vil have os ud af EU 6 0,3 0, ,3 2, ,4 19, ,1 34,1 5. Udbygning af EU ,5 31,5 8. Ved ikke ,4 12,4 V217 Konservative? 1. Vil have os ud af EU 9 0,4 0, ,4 1, ,3 14, ,6 33,6 5. Udbygning af EU ,3 39,3 8. Ved ikke ,9 10,9 V218 Socialistisk Folkeparti? 1. Vil have os ud af EU ,4 11, ,2 34, ,6 30, ,3 7,3 5. Udbygning af EU 78 3,8 3,8 8. Ved ikke ,8 12,8 V219 Dansk Folkeparti? 1. Vil have os ud af EU ,5 50, ,4 21, ,9 10, ,1 3,1 5. Udbygning af EU 38 1,9 1,9 8. Ved ikke ,2 12,2 178

179 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V220 Kristeligt Folkeparti? 1. Vil have os ud af EU 52 2,6 2, ,9 12, ,8 43, ,4 17,4 5. Udbygning af EU 105 5,2 5,2 8. Ved ikke ,1 18,1 V221 Venstre? 1. Vil have os ud af EU 4 0,2 0, ,9 1, ,0 9, ,5 33,5 5. Udbygning af EU ,3 48,3 8. Ved ikke 144 7,1 7,1 V222 Enhedslisten? 1. Vil have os ud af EU ,4 56, ,6 14, ,5 8, ,2 2,2 5. Udbygning af EU 34 1,7 1,7 8. Ved ikke ,6 16,6 V223 Og hvor ville De placere Dem selv? 1. Vil have os ud af EU 189 9,3 9, ,9 11, ,1 34, ,9 28,9 5. Udbygning af EU ,2 13,2 8. Ved ikke 53 2,6 2,6 179

180 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. Nu kommer vi til nogle spørgsmål, som indgår i en international undersøgelse. Selv om enkelte spørgsmål måske ikke passer helt godt på danske forhold, beder vi Dem alligevel forsøge at svare på dem. (Revideret CSES-modul 2) V224-V227 (Sp. 41) Her er en liste med ting som folk kan gøre i forbindelse med valg. Hvilke af disse ting, om nogle, gjorde De i forbindelse med folketingsvalget i år? V224 (Sp. 41A) Talte De med andre for at overtale dem til at stemme på et bestemt parti? 1. Ja ,1 22,1 2. Nej (Gå til V226) ,6 77,6 8. Ved ikke (Gå til V226) 7 0,3 0,3 V225 (Sp. 41AA) Hvor ofte gjorde De dette? 1. Ofte 155 7,7 34,7 2. En gang i mellem ,5 56,6 3. Sjældent eller aldrig 39 1,9 8,7 8. Ved ikke 0 0,0 0,0 Ikke besvaret ,9 - V226 (Sp. 41B) Viste De under valgkampen Deres støtte til et bestemt parti ved f.eks. at deltage i et møde, hænge plakater op eller på anden måde? 1. Ja 157 7,7 7,7 2. Nej (Gå til V228) ,1 92,1 8. Ved ikke (Gå til V228) 3 0,1 0,1 V227 (Sp. 41BA) Hvor ofte gjorde De dette? 1. Ofte 56 2,8 35,7 2. En gang i mellem 75 3,7 47,8 3. Sjældent eller aldrig 26 1,3 16,6 8. Ved ikke 0 7,7 0,0 Ikke besvaret ,0-180

181 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V228 (Sp. 42) Blev De under valgkampen kontaktet af en kandidat eller nogen person fra et politisk parti, som ville overbevise Dem om at stemme på dem? 1. Ja ,6 23,6 2. Nej ,2 76,2 8. Ved ikke 4 0,2 0,2 V229 (Sp. 48) Alt taget i betragtning, er De så meget tilfreds, tilfreds, utilfreds eller meget utilfreds med den måde demokratiet fungerer på i Danmark i det hele taget? 1. Meget tilfreds ,3 34,3 2. Ret tilfreds ,2 58,2 3. Utilfreds 115 5,7 5,7 4. Meget utilfreds 17 0,8 0,8 8. Ved ikke 20 1,0 1,0 V230 (Sp. 49) Nogle mener, at det gør en stor forskel, hvem der har regeringsmagten. Andre siger, at det ikke betyder noget, hvem der har regeringsmagten. Hvis vi bruger skalaen på kortet her, hvor vil De så placere Deres egen opfattelse? (Kort 22) 1. Det gør en stor forskel, hvem der har ,8 26,8 regeringsmagten ,4 32, ,4 24, ,6 10,6 5. Det betyder ikke noget, hvem der har 99 4,9 4,9 regeringsmagten. 8. Ved ikke 19 0,9 0,9 181

182 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V231 (Sp. 50) Nogle mener, at uanset hvem folk stemmer på, har det ikke nogen betydning for, hvad der sker i samfundet. Andre mener, at hvem folk stemmer på, godt kan have en betydning for, hvad der sker. Hvis vi bruger skalaen på kortet her, hvor vil De så placere Deres egen opfattelse? (Kort 23) 1. Det kan have stor betydning, hvem folk stemmer ,1 40,1 på ,1 33, ,8 17, ,0 5,0 5. Det har ikke nogen betydning, hvem folk stemmer 54 2,7 2,7 på 8. Ved ikke 26 1,3 1,3 V232 (Sp. 51) Hvor meget er De enig eller uenig i følgende udsagn: Demokrati giver muligvis problemer, men det er bedre end en hvilken som helst anden form for statsstyre. Er De 1. Helt enig ,4 72,4 2. Enig ,4 22,4 3. Uenig 41 2,0 2,0 4. Helt uenig 10 0,5 0,5 8. Ved ikke 54 2,7 2,7 V233 (Sp. 55) Når man tænker på, hvordan valg i Danmark fungerer i praksis, hvor godt synes De så, at de sikrer, at folketingsmedlemmernes synspunkter nøjagtig afspejler vælgernes synspunkter meget godt, godt, dårligt eller meget dårligt? 1. Meget godt ,8 12,8 2. Ret godt ,2 62,2 3. Ret dårligt ,7 17,7 4. Meget dårligt 38 1,9 1,9 8. Ved ikke 110 5,4 5,4 182

183 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V234 (Sp. 56) Vil De mene, at nogen af partierne i Danmark repræsenterer Deres synspunkter forholdsvis godt? 1. Ja ,1 80,1 2. Nej (Gå til V236) ,4 15,4 8. Ved ikke (Gå til V236) 92 4,5 4,5 V235 (Sp. 56A) Hvilket parti repræsenterer Deres synspunkter bedst? (Kort 2) 1. A: Socialdemokratiet ,3 26,6 2. B: Radikale 106 5,2 6,5 3. C: Konservative 155 7,7 9,6 4. F: Socialistisk Folkeparti 136 6,7 8,4 5. O: Dansk Folkeparti 141 7,0 8,7 6. Q: Kristeligt Folkeparti 26 1,3 1,6 7. V: Venstre ,9 33,5 8. Ø: Enhedslisten 38 1,9 2,3 11. Andet 19 0,9 1,2 18. Ved ikke 26 1,3 1,6 Ikke besvaret ,9 - V236 (Sp. 57) Uanset hvordan De ser på partierne, vil De så sige, at der er enkelte partiledere, der repræsenterer Deres synspunkter nogenlunde godt? 1. Ja ,5 69,5 2. Nej (Gå til V238) ,2 25,2 8. Ved ikke (Gå til V238) 107 5,3 5,3 183

184 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V237 (Sp. 57A kun hvis JA i sp. 57) Hvilken partileder repræsenterer Deres synspunkter bedst? Åben svarkategori, kodet. 1. Poul Nyrup Rasmussen ,6 21,0 2. Marianne Jelved 95 4,7 6,7 3. Bendt Bendtsen 121 6,0 8,6 4. Holger K. Nielsen 94 4,6 6,7 5. Pia Kjærsgaard 133 6,6 9,4 6. Jann Sjursen 22 1,1 1,6 7. Anders Fogh Rasmussen ,0 36,0 8. Frank Aaen 30 1,5 2,1 9. Mimi Jakobsen 15 0,7 1,1 10. Andre/diffuse/intet svar 96 4,7 6,8 Ikke besvaret ,5 - V238-V240 (Sp. 61) Har De i løbet af ca. de sidste 5 år gjort nogen af de følgende ting for at udtrykke Deres synspunkter om noget regeringen burde eller ikke burde gøre? V238 (Sp. 61A) Kontaktet en politiker eller en repræsentant for myndighederne enten personligt, skriftligt eller på anden måde? 1. Ja ,3 20,3 2. Nej ,3 79,3 8. Ved ikke 9 0,4 0,4 V239 (Sp. 61B) Deltaget i en protest eller en demonstration? 1. Ja ,3 11,3 2. Nej ,6 88,6 8. Ved ikke 2 0,1 0,1 V240 (Sp. 61C) Arbejdet sammen med mennesker, som var optaget af den samme sag som Dem selv? 1. Ja ,6 33,6 2. Nej ,3 64,3 8. Ved ikke 43 2,1 2,1 184

185 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V241 (Sp. 62) Hvor megen respekt mener De, at der er for den individuelle frihed og menneskerettigheder i dagens Danmark? (Kort 24) 1. Megen respekt ,9 38,9 2. Nogen respekt ,4 49,4 3. Ikke megen respekt 174 8,6 8,6 4. Slet ingen respekt 19 0,9 0,9 8. Ved ikke 43 2,1 2,1 V242 (Sp. 63) Hvor udbredt tror De korruption som f.eks. bestikkelse er iblandt politikere i Danmark? (Kort 25) 1. Meget udbredt 67 3,3 3,3 2. Ret udbredt ,4 16,4 3. Ikke særlig udbredt ,9 49,9 4. Det sker næsten aldrig ,4 26,4 8. Ved ikke 83 4,1 4,1 (Revideret CSES-modul 2 slut) V243 (Sp. 70, CSES-M2 sp. D23, formulering fra Medborger 2000 og svarkategorier fra CSES micro-modul) Hvis De ser bort fra bryllupper, begravelser, barnedåb eller konfirmationer, cirka hvor ofte går De så til gudstjeneste? (Kort 26) 1. Aldrig ,4 47,4 2. En gang om året ,1 25, gange om året ,6 20,6 4. En gang om måneden 53 2,6 2,6 5. To eller flere gange om måneden 50 2,5 2,5 6. En gang om ugen 22 1,1 1,1 8. Ved ikke 5 0,2 0,2 9. Ubesvaret 7 0,3 0,3 99. Vil ikke svare 3 0,1 0,1 185

186 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V244 (Sp. 74, BOL sp. 79) Boede De sammen med deres mor og far, da De var i 15 års alderen? 1. Ja, sammen med begge ,1 76,1 2. Ja/Nej: På skift hos mor og far 10 0,5 0,5 3. Nej, boede hos far (alene eller sammen med ny 45 2,2 2,2 partner) 4. Nej, boede hos mor (alene eller sammen med ny 194 9,6 9,6 partner) (gå til V249) 5. Nej, anbragt uden for hjemmet (Gå til V253) 98 4,8 4,8 6. Andet (Gå til V253) 137 6,8 6,8 V245 (Sp. 76, BOL sp. 80a hvis 1-3 i sp.74) Hvilken stilling havde Deres far, da De var i 15 års alderen? (Kort 27) 1. Ufaglært arbejder ,3 16,9 2. Faglært arbejder ,9 17,7 3. Lavere funktionær 183 9,0 11,5 4. Højere funktionær ,4 18,2 5. Selvstændig landbruger (Gå til V247) ,8 15,0 6. Selvstændig i øvrigt (Gå til V247) ,1 18,0 7. Medhjælpende ægtefælle (Gå til V247) 0 0,0 0,0 8. Under uddannelse (Gå til V247) 3 0,1 0,2 9. Førtidspensionist, anden pensionist (Gå til V247) 23 1,1 1,4 10. Husmoder (Gå til V247) 0 0,0 0,0 11. Arbejdsløs (Gå til V247) 4 0,2 0,3 12. Førtidspensionist (Gå til V247) 4 0,2 0,3 13. Uden for arbejdsmarkedet i øvrigt (Gå til V247) 1 0,0 0,1 18. Husker ikke (Gå til V247) 8 0,4 0,5 Ikke besvaret ,2 - V246 (Sp. 77, kun hvis 1-4 i V245) Var han privat eller offentligt ansat? 1. Privat ansat ,4 67,9 2. Offentligt ansat ,0 31,7 8. Ved ikke 4 0,2 0,4 Ikke besvaret ,4-186

187 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V247 (Sp. 78) Hvilken skoleuddannelse havde Deres far? 1. Folkeskole 7 år eller kortere ,6 57,9 2. Folkeskole 8/9 år/mellemskole 166 8,2 10, klasse/realeksamen ,6 16,0 4. Studentereksamen/HF-eksamen 179 8,8 11,2 8. Ved ikke 70 3,5 4,4 9. Vil ikke svare 2 0,1 0,1 Ikke besvaret ,2 - V248 (Sp. 79) Hvilket parti stemte Deres far typisk på, da De var i konfirmationsalderen? (Kort 2D) Delvist åben svarkategori, (k = kodet). 1. A: Socialdemokratiet ,6 31,2 2. B: Radikale 76 3,8 4,8 3. C: Konservative ,5 13,3 4. F: Socialistisk Folkeparti 57 2,8 3,6 5. O: Dansk Folkeparti 2 0,1 0,1 6. Q: Kristeligt Folkeparti 9 0,6 0,6 7. V: Venstre ,5 20,5 8. Ø: Enhedslisten 3 0,2 0,2 20. D: Centrum-Demokraterne 11 0,7 0,7 21. Z: Fremskridtspartiet 33 2,1 2,1 22. Venstresocialisterne 6 0,4 0,4 23. Kommunistpartiet 24 1,5 1,5 24. Retsforbundet 22 1,4 1,4 25. De Grønne (k) 1 0,0 0,1 26. De uafhængige (k) 2 0,1 0,1 28. ABC (k) 1 0,0 0,1 29. LS (k) 1 0,0 0,1 31. Socialistisk (k) 1 0,0 0,1 32. Borgerligt (k) 3 0,1 0,2 33. Boede ikke i Danmark / udenlandske partier (k) 12 0,6 0,8 96. Stemte ikke 6 0,3 0,4 97. Ved ikke ,4 17,0 98 Andre / diffuse svar (k) 2 0,1 0,1 99. Vil ikke svare 15 0,7 0,9 Ikke besvaret ,2-187

188 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V249 (Sp. 76x, BOL sp. 80a, kun hvis 1, 2 el. 4 i V244) Hvilken stilling havde Deres mor, da De var i 15 års alderen? (Kort 27) 1. Ufaglært arbejder ,7 18,2 2. Faglært arbejder 116 5,7 6,6 3. Lavere funktionær ,9 17,3 4. Højere funktionær 99 4,9 5,7 5. Selvstændig landbruger (Gå til V251) 9 0,4 0,5 6. Selvstændig i øvrigt (Gå til V251) 41 2,0 2,3 7. Medhjælpende ægtefælle (Gå til V251) ,5 12,2 8. Under uddannelse (Gå til V251) 9 0,4 0,5 9. Førtidspensionist, anden pensionist (Gå til V251) 17 0,8 1,0 10. Husmoder (Gå til V251) ,8 33,4 11. Arbejdsløs (Gå til V251) 5 0,2 0,3 12. Førtidspensionist (Gå til V251) 4 0,2 0,2 13. Uden for arbejdsmarkedet i øvrigt (Gå til V251) 20 1,0 1,1 18. Husker ikke (Gå til V251) 9 0,4 0,5 Ikke besvaret ,8 - V250 (Sp. 77x, kun hvis 1-4 i V249) Var hun privat eller offentligt ansat? 1. Privat ansat ,8 48,0 2. Offentligt ansat ,1 51,3 8. Ved ikke 6 0,3 0,7 Ikke besvaret ,8 - V251 (Sp. 78x, kun hvis 1, 2 el. 4 i V244) Hvilken skoleuddannelse havde Deres mor? 1. Folkeskole 7 år eller kortere ,8 53,1 2. Folkeskole 8/9 år/mellemskole ,1 14, klasse/realeksamen ,2 18,8 4. Studentereksamen/HF-eksamen 165 8,1 9,5 8. Ved ikke 80 3,9 4,6 9. Vil ikke svare 1 0,0 0,1 Ikke besvaret ,8-188

189 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V252 (Sp. 79x, kun hvis 1, 2 el. 4 i V244) Hvilket parti stemte Deres mor typisk på, da De var i konfirmationsalderen? (Kort 2D) Delvist åben svarkategori, (k= kodet). 1. A: Socialdemokratiet ,9 31,3 2. B: Radikale 92 4,5 5,3 3. C: Konservative 190 9,4 10,9 4. F: Socialistisk Folkeparti 78 3,8 4,5 5. O: Dansk Folkeparti 1 0,0 0,1 6. Q: Kristeligt Folkeparti 22 1,1 1,3 7. V: Venstre ,3 16,6 8. Ø: Enhedslisten 1 0,0 0,1 20. D: Centrum-Demokraterne 18 0,9 1,0 21. Z: Fremskridtspartiet 12 0,6 0,7 22. Venstresocialisterne 11 0,5 0,6 23. Kommunistpartiet 12 0,6 0,7 24. Retsforbundet 15 0,7 0,9 25. De Grønne (k) 1 0,0 0,1 26. De uafhængige (k) 1 0,0 0,1 27. KAP (k) 1 0,0 0,1 28. ABC (k) 1 0,0 0,1 32. Borgerligt (k) 3 0,1 0,2 33. Boede ikke i Danmark / udenlandske partier (k) 10 0,5 0,6 96. Stemte ikke 11 0,5 0,6 97. Ved ikke ,0 23,3 98. Andre / diffuse svar (k) 5 0,2 0,3 99. Vil ikke svare 18 0,9 1,0 Ikke besvaret ,9 - V253 (Sp. 80, CSES-M2 sp. D2) Notér køn 1. Mand ,4 52,4 2. Kvinde ,6 47,6 V254 (Sp. 81, CSES-M2 sp. D1) Hvilket år er De født? Åben svarkategori (to sidste cifre noteret i datafilen) 189

190 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V255 (Sp. 82, CSES-M2 sp. D4) Må jeg spørge om Deres civilstand? Er De..? 1. Ugift ,0 16,0 2. Gift ,3 51,3 3. Samlevende (papirløst) ,7 14,7 4. Skilt/separeret/tidligere samlevende 189 9,3 9,3 5. Enke/enkemand 174 8,6 8,6 8. Ved ikke 0 0,0 0,0 9. Nægter 1 0,0 0,0 V256 (Sp. 83) Hvad er Deres årsindkomst brutto dvs. før skat? (Kort 28) 1. Under kr ,6 7, kr ,8 7, kr ,4 8, kr ,7 6, kr ,4 5, kr ,9 5, kr ,3 16, kr ,8 12, kr ,9 8, kr. 92 4,5 4, kr. 62 3,1 3, kr. 44 2,2 2, kr. 52 2,6 2, kr. 21 1,0 1, kr. 7 0,3 0, kr. og derover 26 1,3 1,3 18. Ved ikke/vil ikke svare 105 5,2 5,2 190

191 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V257 (Sp. 84, CSES-M2 sp. D20) Hvad er husstandens samlede årsindkomst brutto dvs. før skat? (Kort 29) 1. Under kr. 39 0,9 0, kr. 63 3,1 3, kr ,3 5, kr. 73 3,6 3, kr. 89 4,4 4, kr. 77 3,8 3, kr ,8 7, kr ,0 7, kr ,8 5, kr ,4 5, kr ,3 7, kr ,5 7, kr ,6 10, kr ,8 7, kr. 90 4,4 4, kr. 82 4,0 4, kr. og derover 35 1,7 1,7 18. Ved ikke/vil ikke svare 169 8,3 8,3 V258 (Sp. 85) Boligens ejerforhold? 1. Lejet bolig ,2 22,2 2. Andelsbolig 136 6,7 6,7 3. Ejerbolig: Hus/rækkehus/villa/gård ,9 64,9 4. Ejerbolig: Ejerlejlighed 127 6,3 6,3 V259 (Sp. 86, CSES-M2 sp. D21) Antal personer i husstanden på 18 år og derover? 1. 1 person ,9 28, personer ,9 61, personer 159 7,8 7, personer 21 1,0 1, personer 4 0,2 0, personer eller derover 3 0,1 0,1 191

192 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V260A V260D (Sp. 87, CSES-M2 sp. D22) Hjemmeboende børn af husstanden? V260A Ingen hjemmeboende børn 1. Ja ,5 60,5 2. Nej ,5 39,5 V260B Børn 0-5 år 1. Ja ,5 16,5 2. Nej ,5 83,5 V260C Børn / unge 6-17 år 1. Ja ,1 25,1 2. Nej ,9 74,9 V260D Unge 18 år og derover 1. Ja 131 6,5 6,5 2. Nej ,5 93,5 V261 (Sp. 88) Hvad er Deres postnummer? Åben svarkategori (fire cifre noteret) V262 (Sp. 89, CSES-M2 sp. D30) Urbanisering? Hvilken type by bor De i? 1. Et landdistrikt ,8 23,8 2. En by med under indbyggere ,7 21,7 3. En by med indbyggere ,6 25,6 4. En by med indbyggere ,4 15,4 5. Hovedstadsområdet ,4 13,4 8. Ved ikke 3 0,1 0,1 192

193 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V263 (Sp. 90, CSES-M2 sp. D3) Hvad er Deres skoleuddannelse? 1. Folkeskole 7 år eller kortere ,4 18,4 2. Folkeskole 8/9 år mellemskole ,0 18, klasse/realeksamen ,1 33,1 4. Studentereksamen/HF-eksamen ,5 30,5 9. Vil ikke svare 1 0,0 0,0 V264 (Sp. 91, CSES-M2 sp. D3) Hvilken uddannelse har De udover skoleuddannelsen? 1. Grundlæggende erhvervsuddannelse 164 8,1 8,1 2. Afsluttet erhvervsuddannelse ,1 36,1 3. Højere uddannelse af kort varighed 121 6,0 6,0 4. Højere uddannelse af mellemlang varighed ,4 12,4 5. Højere uddannelse af lang varighed ,3 12,3 6. Ingen ,0 25,0 9. Vil ikke svare 3 0,1 0,1 V265 V266 (Sp. 92, CSES-M2 sp. D5-D9) Er De medlem af en fagforening? Hvilken? V265 Fagforeningsmedlemskab? 1. Ja ,3 64,3 2. Ja, husker ikke navn 34 1,7 1,7 3. Nej, ikke medlem af fagforening, kun A-kasse 112 5,5 5,5 (kun hvis spontant) 4. Nej, ikke medlem af fagforening ,2 28,2 8. Ved ikke/vil ikke svare 7 0,3 0,3 V266 Hvilken fagforening? Åben svarkategori (fire cifre noteret) 193

194 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V267 (Sp. 93, CSES-M2 sp. D11) Hvad er Deres erhverv? 1. Arbejder, ufaglært (ej specialarbejder) 123 6,1 6,1 2. Arbejder, ufaglært (specialarbejder) 112 5,5 5,5 3. Arbejder, faglært ,6 10,6 4. Funktionær/tjenestemand, lavere ,8 21,8 5. Funktionær/tjenestemand, højere ,9 14,9 6. Selvstændig landbruger 25 1,2 1,2 7. Selvstændig detailhandler/håndværksmester 26 1,3 1,3 8. Selvstændig i øvrigt 65 3,2 3,2 9. Lærling/elev/studerende (Gå til V278) 170 8,4 8,4 10. Ude af erhverv (pensionist / førtidspensionist / ,7 25,7 efterløn) (Gå til V278) 11. Gift kvinde uden erhverv (Gå til V278) 16 0,8 0,8 12. Medhjælpende ægtefælle 10 0,5 0,5 Note: P.g.a. en teknisk fejl i datasættet henviser filtret ved svarkategorierne 9, 10 og 11 til V278 i stedet for V269, som det burde have været tilfældet. Dette betyder, at disse 707 respondenter beklageligvis optræder i kategorien Ikke besvaret i de mellemliggende spørgsmål (V269 og V277). V268 (Sp. 94, CSES-M2 sp. D13) Er De privat ansat, offentlig ansat eller selvstændig? (Koncessionerede virksomheder (eneretsbevilling) eller halvoffentlige virksomheder, som fx Post Danmark, regnes til den offentlige sektor. Selskaber som TDC, som er fuldt eller overvejende på private hænder, regnes til den private sektor). 1. Privat ansat ,6 56,2 2. Offentlig ansat ,4 34,3 3. Selvstændig erhvervsdrivende 97 4,8 7,4 4. Ikke ansat/ude af erhverv 27 1,3 2,0 8. Ved ikke (Læs ikke op) 1 0,0 0,1 9. Nægter at svare (Læs ikke op) 0 0,0 0,0 Ikke besvaret (V267: 9,10,11) ,9-194

195 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V269 (Sp. 95) Er De for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget? *) Studerende/skoleelev/under uddannelse: Uddannelsessøgende uden løn i studietiden (modsat lærlinge i praktik). Fuldtidsstuderende med lønnede bijobs registreres med hovedbeskæftigelse: studerende. Der er også nogle uddannelsessøgende, der modtager revalideringsydelse eller anden overførselsindkomst, disse registreres også som uddannelsessøgende. *) Husmoder: Kun personer uden anden indkomst (nogle førtidspensionister, folkepensionister, arbejdsløse m.v. kalder sig undertiden husmødre. Men det er de ikke, hvis de modtager en form for overførselsindkomst i form af dagpenge, pension o.l. Ja, lønmodtager (herunder lærling), fuld tid ,9 75,1 Ja, lønmodtager (herunder lærling), deltid (jf. V270) 110 5,4 8,3 Ja, selvstændig 106 5,2 8,0 Nej, studerende/skoleelev/under uddannelse *) 0 0,0 0,0 Ja, medhjælpende ægtefælle 7 0,3 0,5 Nej, husmoder uden anden indkomst *) 2 0,1 0,2 Nej, arbejdsløs på orlov 6 0,3 0,5 Nej, arbejdsløs på dagpenge 38 1,9 2,9 Nej, arbejdsløs på bistandshjælp 10 0,5 0,8 Nej, langtidssygemeldt 7 0,3 0,5 Nej, på barsels-, forældre-, udd.orlov (ikke 17 0,8 1,3 arbejdsløs) Nej, aftjener værnepligt 0 0,0 0,0 Nej, førtidspensionist 2 0,1 0,2 Nej, på efterløn eller overgangsydelse 5 0,2 0,4 Nej, pensionist i øvrigt (folkepension, 15 0,7 1,1 tjenestemandspension m.v.) Nej, ude af erhverv i øvrigt 2 0,1 0,2 Ved ikke 2 0,1 0,2 Ikke besvaret (V267: 9,10,11) ,9 - Note: Se note til V267. V270 (Hvis deltid i V269) Antal timer ugentligt på deltid (jf. V269) Åben svarkategori V271 V272 (Sp. 96, CSES-M2 sp. D14) Hvad er Deres stilling (V271) og branche (V272) helt nøjagtigt? (Stilles kun til lønmodtagere, selvstændige og uddannelsessøgende) Åbne svarkategorier 195

196 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V273 V274 (Sp. 97, CSES-M2 sp. D16, D18 og D19) Hvad er Deres ægtefælles stilling (V273) og branche (V274) helt nøjagtigt? (Stilles kun til husmoder og medhjælpende ægtefælle) Åbne svarkategorier V275 V276 (Sp. 98) Hvad er Deres tidligere stilling (V275) og branche (V276) helt nøjagtigt? (Stilles kun til arbejdsløse, pensionister og andre uden for erhverv) (Hvis personen ikke tidligere har været beskæftiget, skrives dette) Åbne svarkategorier V277 (Sp. 99) Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var folketingsvalg i morgen? (Kort 2X) 1. A: Socialdemokratiet ,3 23,5 2. B: Radikale 83 4,1 6,3 3. C: Konservative 101 5,0 7,7 4. D: Centrum-Demokraterne 12 0,6 0,9 5. F: Socialistisk Folkeparti 94 4,6 7,1 6. O: Dansk Folkeparti 114 5,6 8,6 7. Q: Kristeligt Folkeparti 41 2,0 3,1 8. V: Venstre ,1 32,4 9. Z: Fremskridtspartiet 2 0,1 0,2 10. Ø: Enhedslisten 28 1,4 2,1 13. Andre partier 1 0,0 0,1 14. Stemme blankt 5 0,2 0,4 15. Ved ikke 71 3,5 5,4 16. Vil ikke svare om parti 10 0,5 0,8 17. Ville ikke stemme 6 0,3 0,5 18. Ikke stemmeret 12 0,6 0,9 19. Andre svar 1 0,0 0,1 Ikke besvaret (V267: 9,10,11) ,9 - Note: Se note til V267. V278 (Sp. 100) Må vi eventuelt på et senere tidspunkt have lov at kontakte Dem igen? 1. Ja ,6 94,6 2. Nej 110 5,4 5,4 196

197 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. Alderitv Respondentens alder, rekodet i tiårs-intervaller år 70 3,5 3, år ,0 13, år ,9 20, år ,7 18, år ,6 18, år ,6 13, år 167 8,2 8, år 67 3,3 3, år 2 0,1 0, år 1 0,0 0,0 Socio Socioøkonomisk gruppering udfra Danmarks Statistiks standard (SOCIO) 11. Selvstændig 94 4,6 7,8 12. Medhjælpende ægtefælle 3 0,1 0, Topledere 77 3,8 6, Lønmodtagere på højeste niveau 199 9,8 16, Lønmodtagere på mellemniveau ,1 22, Lønmodtagere på grundniveau ,1 38, Andre lønmodtagere 97 4,8 8,1 Ikke besvaret (udenfor arbejdsmarkedet) ,7 - Klasudv Udvidet klassisk socioøkonomisk gruppering 1. Selvstændig 97 4,8 4,8 2. Funktionær med ledelsesfunktion 102 5,0 5,0 3. Højere funktionær 117 5,8 5,8 4. Mellem funktionær ,0 17,0 5. Lavere funktionær ,1 10,1 6. Arbejder med ledelsesfunktion 7 0,3 0,3 7. Faglært arbejder 113 5,6 5,6 8. Ufaglært arbejder ,7 10,7 9. Udenfor arbejdsmarkedet ,7 40,7 197

198 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. Klassimp Simpel klassisk socioøkonomisk gruppering 1. Selvstændig 97 4,8 4,8 2. Højere funktionær ,7 11,7 3. Lavere funktionær ,2 26,2 4. Faglært arbejder 120 5,9 5,9 5. Ufaglært arbejder ,7 10,7 6. Udenfor arbejdsmarkedet ,7 40,7 Fag_ho Fagforeningsmedlemsskab inddelt i hovedorganisationer 1. LO ,9 55,8 2. FTF ,8 19,9 3. Fagforbund for ledere 50 2,5 3,8 4. AC 125 6,2 9,6 5. Fagforbund udenfor fællesorganisationerne 22 1,1 1,7 6. Tværfaglige fagforeninger ( Gule ) 51 2,5 3,9 7. Selvstændige A-kasser 53 2,6 4,1 9. Andre/fejlsvar 15 0,7 1,2 Ikke besvaret ,7 - Amt Respondentens hjemamt (kommunekoder rekodet til amter) Bornholms Amt 6 0,3 0,3 Frederiksberg Kommune 15 0,7 0,7 Frederiksborg Amt 128 6,3 6,3 Fyns Amt ,0 10,0 Københavns Amt 190 9,4 9,4 Københavns Kommune ,7 12,7 Nordjyllands Amt 122 6,0 6,0 Ribe Amt 44 2,2 2,2 Ringkjøbing Amt 140 6,9 6,9 Roskilde Amt 73 3,6 3,6 Storstrøms Amt 116 5,7 5,7 Sønderjyllands Amt 116 5,7 5,7 Vejle Amt 110 5,4 5,4 Vestsjællands Amt 144 7,1 7,1 Viborg Amt 53 2,6 2,6 Århus Amt ,2 15,2 198

199 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Kodebog sektion II Oversigt over kombinationsfilerne II.1 Oversigt over variable i de respektive undersøgelser. Kombinationsfil Kombina- Hoved- Panelunder- Ekstra bus SFI Beskrivelse 1 tionsfil 2 undersøgelsen søgelsen Hvilken fil projekt projekt Respondent nummer serienr serienr serienr nummer serienr - Undersøgelsens nummer surveynr surveynr - survey surveynr - Alder alderen alderen alderen aldnum aldernum v6 Alder i intervaller alderitv alderitv alderitv aldnum * aldernum * v6* Postnummer postnr postnr postnr - postnr - Kommune kommune kommune kommune komm kommune - Amt amt amt amt amt amt - Partivalg 2001 v5x v5x v5x stfv01* fv01* v14* Partivalg 1998 v15 v15 v15* Partivalg 1998 fv98 fv98 - bdstfv98 - v17* Køn v253 v253 v253 koen koen v5 Civilstand v255 v255 v Stilling i husstanden husst husst - husst husstil - Personlig indkomst i hovedundersøgelsens itv. v256 v256 v Husstandens indkomst i hovedundersøgelsens itv. v257 v257 v Personlig indkomst i store itv. persindk persindk v256 * pindk persindk - Husstandens indkomst i store itv husindk husindk v257 * hindk husindk v12* Husstandens indkomst i SFI - sfi_indk v12 Antal pers. i husstand over 18 år v259 v259 v Ingen hjemmeboende børn (dummy) v260a v260a v260a Børn 0-5 år (dummy) V260b V260b v260b Børn/unge 6-17 år /dummy) V260c V260c v260c Unge 18 år og derover (dummy) V260d V260d v260d Antal pers. i husstand i alt antp antp - antp antpers - Børn 15 år og derover i hus. per15 per per15 - Pers. 14 og derunder i hus. antboern antboern - - antboern - Erhverv i hovedundersøgelsens katetgorier v267 v267 v267 erhv* erhv* - Offentlig / privat/selvstændig - v268 v Offentlig / privat - off_priv v9 Hvilken slags virksomhed er de ansat i? (Offentlig) - virkoff v10 Hvilken slags virksomhed arbejder de for? (Privat) - virkpriv v11 Erhvervsmæssig beskæftiget v269 v269 v Erhverv i supplerings undersøgelsernes kategorier erhv erhv - erhv erhv - Erhvervsmæssige status erhv99 erhv99 - erhv99 Erhv_99 - Erhvervsmæssige stilling - erhv_sfi v8 Stilling 5 cifre v271 v271 v271 - Stil - Stilling disco-88 koder v271x v271x v271x - Stilx - Socioøkonomisk gruppering socio socio v271* - stil * - Socioøkonomisk gruppering klasudv klasudv v271* - stil * - Socioøkonomisk gruppering klassimp klassimp v271* - stil * - Partivalg i morgen v277 v277 v277 fvnu01* fvnu* - Sidst afsluttede Uddannelse uddan uddan - uddan uddan - 199

200 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Kombi- Kombi- Hoved- Panel- Ekstra bus SFI nationsfil nationsfil undersøgelsen undersøgels marts Beskrivelse 1 2 en Skoleuddannelse v263 v263 v Uddannelse over folkeskole v264 v264 v Skoleuddannelse - udd_sfi v7 Kommunalvalg v11 v Kommunalvalg kv_sfi v16 Amtsrådsvalg v14 v Amtsrådsvalg av_sfi v15 Interesse i politik - v4 v4 - - v13 200

201 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 II.2 Oversigt over kodenøgler i kombinationsfil 2. Variabel Beskrivelse af variabel Kodenøgle for variabel projekt Hvilken undersøgelse stammer 5. Hovedundersøgelsen data fra. 6. Panelundersøgelsen serienr Respondentens serienr. surveynr Undersøgelsens surveynr. alderen Hvad er din alder? alderitv Respondentens alder i år intervaller år år år år postnr Postnummer 7. Ekstra bus 8. SFI år år år år år kommune Kommune Her er brugt Hovedundersøgelsens kommunekoder amt Amt Her er brugt Hovedundersøgelsens amtskoder v5x Partivalg til Folketingsvalg A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten v15 fv98 Partivalg til Folketingsvalg A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten Partivalg til Folketingsvalg A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten v253 Køn 1. Mand 2. Kvinde v255 Civilstand 1. Ugift 2. Gift 3. Samlevende (papirløst) 4. Skilt/separeret/tidligere samlevende husst Hvad er svarpersonens stilling i husstanden? 1. Husfader 2. Husmoder 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 5. Enke/enkemand 8. Ved ikke 9. Nægter 3. Anden Voksen 201

202 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Variabel Beskrivelse af variabel Kodenøgle for variabel v256 Personlig indkomst 1. Under kr til kr til kr til kr til kr til kr til kr til kr til kr. v257 Husstandens indkomst 1. Under kr til kr til kr til kr til kr til kr til kr til kr til kr. persindk Personlig indkomst 1. Indtil kr til kr til kr til kr til kr. husindk Husstandens indkomst 1. Indtil kr til kr til kr til kr. sfi_indk v259 v260 antp Hustandens indkomst i SFI s intervaller Antal personer i husstanden over 18 år. v260a: Ingen hjemmeboende børn? v260b: Børn 0-5 år v260c: Børn/unge 6-17 år. v260d: Unge 18 og derover. Antal af personer i husstanden i alt til kr. 1. ' kr.' 2. ' kr.' 3. ' kr.' 4. ' kr.' 5. ' kr.' 1. 1 Person 2. 2 Personer 3. 3 Personer Person 2. 2 Personer 3. 3 Personer per15 Antal børn på 15 år og derover 1. 1 Person 2. 2 Personer 3. 3 Personer antboern Hvor mange personer bor der i husstanden på 14 år eller derunder? 1. 1 Person 2. 2 Personer 3. 3 Personer v267 Hvad er Deres erhverv? 1. Arbejder, ufaglært (ej specialarbejder) 2. Arbejder, ufaglært(specialarb.) 3. Arbejder, faglært 4. Funktionær/ tjenestemand, til kr til kr til kr til kr til kr til kr kr. og derover 18. Ved ikke / vil ikke svare til kr til kr til kr til kr til kr til kr til kr kr. og derover 18. Ved ikke / vil ikke svare til kr til kr kr. og derover 9. Ved ikke / vil ikke svare til kr til kr kr. og derover 9. Ved ikke / vil ikke svare 6. ' kr.' 7. ' kr.' 8. ' mio. kr.' 9. 'Over 1 mio. kr.' 88. 'Ved ikke' 4. 4 Personer 5. 5 personer 6. 6 personer eller flere Personer 5. 5 personer 6. 6 personer eller flere Personer 5. 5 personer 6. 6 personer eller flere Personer 5. 5 personer 6. 6 personer eller flere. 7. Ingen personer 14 år eller derunder. 7. Selvstændig detailhandler/ håndværksmester 8. Selvstændig i øvrigt 9. Lærling/elev/studerende 10. Ude af erhverv 202

203 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Variabel Beskrivelse af variabel Kodenøgle for variabel v268 Offentlig/privat/selvstændig ansat off_priv Offentlig/privat ansat 1. 'Offentlig' 2. 'Privat' virkoff Hvilken slags virksomhed er de ansat i? (Offentlig) virkpriv v269 Hvilken slags virksomhed arbejder de for? (Privat) Er De for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget? lavere 5. Funktionær/ tjenestemand, højere 6. Selvstændig landbruger 1. Privat ansat 2. Offentlig ansat 3. Selvstændig erhvervsdrivende 1. 'Forsvar / Politi' 2. 'Offentlig administration' 3. 'Sundhedsvæsen' 4. 'Social virksomhed' 5. 'Uddannelse og kultur' 1. 'Industri / Håndværk' 2. 'Handel / Transport' 3. 'Service' 1. Ja, lønmodtager (herunder lærling), fuld tid 2. Ja, lønmodtager (herunder lærling), deltid 3. Ja, selvstændig 4. Nej, studerende/ skoleelev/under uddannelse 5. Ja, medhjælpende ægtefælle 6. Nej, husmoder uden anden indkomst 7. Nej, arbejdsløs på orlov 8. Nej, arbejdsløs på dagpenge 9. Nej, arbejdsløs på bistandshjælp erhv Hvad er deres erhverv 1. Arbejder, ufaglært (ej specialarbejder) 2. Arbejder, ufaglært(specialarb.) 3. Arbejder, faglært 4. Funktionær/ tjenestemand, lavere 5. Funktionær/ tjenestemand, højere 6. Selvstændig landbruger erhv99 Hvad er deres erhverv P.T? 1. Arbejder, ufaglært (ej specialarbejder) 2. Arbejder, ufaglært(specialarb.) 3. Arbejder, faglært 4. Funktionær/ tjenestemand, lavere 5. Funktionær/ tjenestemand, højere 6. Selvstændig landbruger erhv_sfi Hvad er deres erhvervsmæssige stilling? 1. 'Lønmodtager' 2. 'Selvstændig erhvervsdrivende' 3. 'Medhjælpende ægtefælle' 4. 'Arbejdsløs' 5. 'Pensionist' (pensionist/førtidspensionist/ efterløn) 11. Gift kvinde uden erhverv 12. Medhjælpende ægtefælle 4. Ikke ansat/ude af erhverv 8. Ved ikke 9. Nægter at svare 8. 'Ved ikke' 6. 'Daginstitutioner' 7. 'Offentlige virksomheder (fx DSB)' 8. 'Andet' 88. 'Ved ikke' 4. 'Landbrug m.v.' 5. 'Andet' 8. 'Ved ikke' 10. Nej, langtidssygemeldt 11. Nej, på barsels-, forældre-, udd.orlov (ikke arbejdsløs) 12. Nej, aftjener værnepligt 13. Nej, førtidspensionist 14. Nej, på efterløn eller overgangsydelse 15. Nej, pensionist i øvrigt (folkepens., tjeneste-mandspens. m.v.) 16. Nej, ude af erhverv i øvrigt 17. Ved ikke/ubesvaret 7. Selvstændig detailhandler/ håndværksmester 8. Selvstændig i øvrigt 9. Lærling/elev 10. Skoleelev/studerende 11. Ude af erhverv (pensionist/førtidspensionist/ efterløn) 12. Gift uden selverhvervelse 13. Medhjælpende ægtefælle 7. Selvstændig detailhandler/ håndværksmester 8. Selvstændig i øvrigt 9. Lærling/elev 10. Skoleelev/studerende 11. Ude af erhverv (pensionist/førtidspensionist/ efterløn) 12. Gift uden selverhvervelse 13. Medhjælpende ægtefælle 14. Arbejdsløs 7. 'Hjemmearbejdende husmoder/husfader' 8. 'Under uddannelse (studerende, lærling, elev)' 9. 'Værnepligtig' 203

204 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Variabel Beskrivelse af variabel Kodenøgle for variabel 6. 'Efterlønsmodtager / på overgangsydelse' v271 Nuværende stilling 5 cifre Se appendix 9 (afsnit 5.9) v271x Nuværende stilling 4 cifre Se appendix 9 (afsnit 5.9) disco-88 socio Socioøkonomisk gruppering Se appendix 9 (afsnit 5.9) (Danmarks Statistik) klasudv Socioøkonomisk gruppering Se appendix 9 (afsnit 5.9) (udvidet) klassimp Socioøkonomisk inddeling Se appendix 9 (afsnit 5.9) (simpel) v277 Partivalg hvis folketingsvalg i 1. A: Socialdemokratiet morgen B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet uddan v263 v264 Hvad er deres sidst afsluttede uddannelse? 10. Ø: Enhedslisten 1. Folkeskole syv år eller kortere 2. Folkeskole 8 10 år 3. Mellemskole/realeksamen/ præliminær 4. Studenter-/HF-/HH-/HTXeksamen Hvad er Deres skoleuddannelse? 1. Folkeskole 7 år eller kortere 2. Folkeskole 8/9 år mellemskole klasse/realeksamen Hvilken uddannelse har De udover skoleuddannelsen? 1. Grundlæggende erhvervsuddannelse 2. Afsluttet erhvervsuddannelse 3. Højere uddannelse af kort varighed udd_sfi Skoleuddannelse 1. '7. klasse eller mindre' 2. '8. eller 9. klasse' 3. '10. klasse' 4. 'Studentereksamen / HFeksamen / HHX/HTX' v11 Kommunalvalg A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten kv_sfi Kommunalvalg A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 10. 'Andet' 88. 'Ved ikke' 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 5. Erhvervsuddannelse (grundlæg./afslut.) 6. Højere/videregående uddan. (til og med 3 år) 7. Højere/videregående uddan. (mere end 3 år) 8. Ved ikke/vil ikke svare 4. Studenter-/ HF-eksamen 9. Vil ikke svare 4. Højere uddannelse af mellemlang varighed 5. Højere uddannelse af lang varighed 6. Ingen 5. 'Andet (herunder udenlandsk skole)' 8. 'Ved ikke' 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 204

205 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Variabel Beskrivelse af variabel Kodenøgle for variabel 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten v14 Amtsrådsvalg A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten av_sfi Amtsrådsvalg A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten int_pol Interesse i politik 1. 'Meget interesseret' 2. 'Noget interesseret' 3. 'Kun lidt interesseret' 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 4. 'Slet ikke interesseret' 8. 'Ved ikke' 205

206 Valgundersøgelsen 2001 TEKNISK RAPPORT Modul 4 Spørgeskema og svarkort Jørgen Goul Andersen Jakob Rathlev Claus Hansen Henrik Jørgensen Gregers Lehrmann Bruun Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet September

207 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 8 MODUL 4 Spørgeskema og svarkort Spørgeskemaet er opbygget med udgangspunkt i 1998-skemaet 22. Der er så vidt muligt angivet historie på spørgsmålene. Hvor intet er anført, er det gentagelse af Spørgsmål, som går igen fra andre undersøgelser, er gengivelser fra hhv. CSES (The Comparative Study of Electoral Systems har også sin egen del af skemaet), BOL (Borgerne og lovene), Demoned (Demokrati fra neden) og Medborgerundersøgelsen Den tekniske rapport fra valgundersøgelsen 1998 inklusiv kort kan downloades fra 207

208 8.1 Det anvendte spørgeskema Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp.1 (CSES-M2 sp. Q5) (v1a v1d) Vi har jo lige haft folketingsvalg, og derfor vil jeg gerne spørge Dem, hvilke problemer De mener, er de vigtigste, som politikerne skulle tage sig af i dag? Noter: PROBE: Kan De nævne flere vigtige problemer? (GERNE FLERE SVAR) Sp. 1A (CSES-M2 sp. Q6) (v2) Og når De tænker på dette problem/det vigtigste af disse problemer, hvor god synes De så regeringen har været til at løse dette problem i de sidste 3-4 år? Har regeringen været: (VIS KORT 1) 1. Meget god 2. God 3. Dårlig 4. Meget dårlig 8. Ved ikke Sp. 2 (v3a v3f) Har De i de sidste tre uger op til valget snakket om politik med nogen i Deres nærmeste familie, med nogle af Deres venner eller med nogle af Deres kolleger? (INT: MULIGHED FOR FLERE SVAR) 1. Nej, har ikke snakket om politik (v3a) 2. Ja, med familie (v3b) 3. Ja, med venner (v3c) 4. Ja, med kolleger (v3d) 5. Har ikke familie/venner/kolleger (v3e) 8. Ved ikke (v3f) Sp. 3 (v4) Vil De sige, De er meget interesseret i politik, noget interesseret, kun lidt eller slet ikke interesseret i politik? 208

209 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 1. Meget 2. Noget 3. Kun lidt 4. Slet ikke 8. Ved ikke Sp. 4 (CSES-M2 sp. Q3,Q4) (v5) Stemte De ved folketingsvalget 20. november? Hvis ja: På hvilket parti? (VIS KORT 2) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] Ja: 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andre partier 12. Kandidat uden for partierne 80. Husker ikke parti (gå til spm 7) 81. Vil ikke svare om parti (gå til spm 7) 82. Stemte blankt (gå til spm. 6b) Nej: 90. Stemte ikke (gå til 6b) 91. Ikke stemmeret (gå til spm 7) 92. Andre svar (gå til spm 7) Sp. 4A (v6) (TIL DEM, DER HAR STEMT I SP. 4) Hvornår besluttede De at stemme som De gjorde? Var det i de sidste dage før valget, var det på det tidligere tidspunkt af valgkampen, eller vidste De allerede før valgkampen, hvordan De ville stemme? 1. I de sidste dage før valget 2. Tidligere i valgkampen 3. Vidste allerede før valgkampen 8. Ved ikke 209

210 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 5 (v7) (TIL DEM, DER HAR STEMT I SP.4) Vil De sige, at De stemte på dette parti med begejstring, med tilfredshed, med blandede følelser eller følte De nærmest, De måtte vælge det mindst onde? 1. Stemte med begejstring 2. Stemte med tilfredshed 3. Stemte med blandede følelser 4. Måtte nærmest vælge det mindst onde 8. Ved ikke Sp. 5B (v8) (TIL DEM, DER HAR STEMT I SP.4) Hvad var den vigtigste grund til, at De stemte, som De gjorde? NOTER: Sp. 6A (v9) (TIL DEM, DER HAR STEMT I SP. 4 jf. svarkategori 1-12) Tænkte De på, at stemme på et andet parti? HVIS JA: Hvilket parti? (VIS KORT 2) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 0. Nej (Ja:) 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andre partier 12. Kandidat uden for partierne 92. Andet svar 98. Ved ikke gå til sp.7 210

211 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 6B (v10) (TIL DEM, DER IKKE HAR STEMT I SP. 4 / SOFAVÆLGERENE jf. svarkategori 90) Tænkte De på at stemme? HVIS JA: Hvilket parti? (VIS KORT 2) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 0. Nej (Ja :) 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andre partier 12. Kandidat uden for partierne 92. Andet svar 98. Ved ikke Sp. 7. (v11 v14) Der var jo også valg til kommunalbestyrelse og amtsråd den 20. november. Sp. 7A (v11) Stemte De ved kommunalvalget? Hvis ja: På hvilken liste? (VIS KORT 2A) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] Ja: 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andre partier 211

212 12. Kandidat uden for partierne 13. Lokalliste, dvs. andre opstillede lister 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke svare om parti 82. Stemte blankt Nej: 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar Sp. 7B (v12) Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Hvad betød mest for dit valg af parti eller liste ved kommunalvalget? 1. Lokalpolitiske spørgsmål 2. Personer på den liste, du stemte på 3. Landspolitiske spørgsmål 4. Andet 8. Ved ikke Sp. 7C (v13) De stemte på et andet parti eller en anden liste ved Kommunalvalget end ved Folketingsvalget, hvad var den vigtigste grund? (INT: FORSØG IKKE AT PRESSE SVARET UD I DE FASTE KATEGORIER SKRIV SVARET UD, HVIS TVIVL.) 1. Lokalpolitiske spørgsmål 2. Personer på listen/partiet ved Kommunalvalget, som jeg gerne ville støtte 3. Det parti, jeg stemte på ved Folketingsvalget, stillede ikke op her i kommunen 4. Andet: (Noter svaret) 8. Ved ikke Sp. 7D (v14) Stemte De ved amtsrådsvalget? Hvis ja: På hvilket parti eller liste? (VIS KORT 2A) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] Ja: 1. A: Socialdemokratiet 212

213 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andre partier 12. Kandidat uden for partierne 13. Lokalliste, dvs. andre opstillede lister 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke svare om parti 82. Stemte blankt Nej: 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 8 (CSES-M2 sp. Q12,Q13) (v15) Stemte De ved det forrige folketingsvalg i marts 1998? hvis ja: på hvilket parti? (VIS KORT 2B) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andre partier 12. Demokratisk fornyelse 13. Kandidat uden for partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke svare om parti 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 213

214 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 8A (CSES-M2 sp. Q19) (v16 v 23) Så vil jeg gerne høre, hvad De mener om De enkelte politiske partier. Efter at jeg har læst navnet op på det pågældende parti, vil jeg gerne bede Dem placere partiet på denne skala fra o til 10, hvor 0 betyder, at De synes meget dårligt om partiet, og 10 betyder, at De synes virkelig godt om partiet. Hvis jeg kommer til et parti, som De ikke kender, eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Det første parti er Socialdemokratiet. Hvor vil De placere (INT: LÆS OP) (VIS KORT 3 = 1998/KORT 3) 0. Synes meget dårligt om partiet Synes virkelig godt om partiet 18. Ved ikke nok om 19. Ved ikke [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 1. A: Socialdemokratiet (v16) 2. B: Radikale (v17) 3. C: Konservative (v18) 4. F: Socialistisk Folkeparti (v19) 5. O: Dansk Folkeparti (v20) 6. Q: Kristeligt Folkeparti (v21) 7. V: Venstre (v22) 8. Ø: Enhedslisten (v23) Sp. 8B (v24 v31) Og nu, hvis vi bruger den samme skala, vil jeg gerne spørge, hvor godt eller dårligt De synes om nogle af vore politiske ledere. Hvis jeg nævner en partileder, som De ikke kender eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Den første politiske leder er Poul Nyrup Rasmussen. Hvor vil De placere.. (INT: LÆS OP) på denne skala? (VIS KORT 3 = 1998/KORT 3) 214

215 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 0. Synes meget dårligt om Synes virkelig godt om 18. Ved ikke nok om 19. Ved ikke [Mimi og Glistrup udeladt] Poul Nyrup Rasmussen (v24) Marianne Jelved (v25) Bendt Bendtsen (v26) Holger K. Nielsen (v27) Pia Kjærsgaard (v28) Jann Sjursen (v29) Anders Fogh Rasmussen (v30) Frank Aaen (v31) Sp. 9 (CSES-M2 sp. L-Q18) (v32) Mange betragter sig som tilhængere af et bestemt parti. Der findes også mange, der ikke føler sig som tilhængere af noget specielt parti. Betragter De Dem selv som f.eks. socialdemokrat, konservativ, radikal, venstremand, SF er eller noget andet, eller føler De Dem ikke som tilhænger af et bestemt parti? 1. Ja, betragter sig som tilhænger af et bestemt parti (gå til sp. 10) 2. Nej, ikke tilhænger af noget parti (gå til sp. 12) 3. I tvivl (gå til sp. 12) 8. Ved ikke (gå til sp. 12) Sp. 10 (CSES-M2 sp. L-Q18a,L-Q18b) (v33) [Hvis partitilhænger, jf. JA i sp. 9] Hvilket parti er der tale om? (VIS KORT 2C) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 215

216 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andet Sp. 11 (CSES-M2 sp. L-Q18e) (v34) [Hvis partitilhænger, jf. JA i sp. 9] Nogle er stærkt overbeviste tilhængere af deres parti, mens andre ikke er så overbeviste. Betragter De Dem selv som stærkt overbevist tilhænger eller ikke stærkt overbevist? 1. Stærkt overbevist 2. Ikke stærkt overbevist 8. Ved ikke Sp. 12 (CSES-M2 sp. L-Q18c,L-Q18d) (v35) [Hvis ikke tilhænger, i tvivl eller ved ikke i sp. 9:] Er der alligevel et parti, som De synes De står nærmere end andre partier? [Hvis ja:] Hvilket parti? (VIS KORT 2C) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 0. Nej, ikke noget parti nærmest 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andet 216

217 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 14 (v36) Er De, eller har De tidligere været medlem af et politisk parti? 1. Ja, er medlem 2. Nej, men tidligere medlem 3. Nej, har aldrig været medlem 8. Ved ikke Sp. 15 (v37 v50) Jeg vil nu læse en række problemer op for Dem, og jeg vil gerne høre, hvem De mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? (INT: LÆS UDSAGNENE OP ENKELTVIS. AFVENT SVAR, FØR DU GÅR TIL NÆSTE UDSAGN) 1. Socialdemokratisk ledet regering 2. Borgerlig regering 3. Ingen forskel 8. Ved ikke Til at løse landets økonomiske problemer i almindelighed (v37) Til at bekæmpe arbejdsløsheden (v38) Til at varetage Danmarks interesser i EU (v39) Til at sikre miljøet (v40) Til at sikre lov og orden (v41) Til at sikre borgernes medbestemmelse i samfundet (v42) Til at sikre den rette balance mellem skattetryk og social tryghed (v43) Til at sikre en fornuftig flygtninge-/indvandrerpolitik (v44) Til at tilgodese børnefamiliernes behov (v45) Til at sikre tilfredsstillende forhold for ældre (v46) Til at sikre et velfungerende sundhedsvæsen (v47) Til at sikre en god undervisning i folkeskolen (v48) Til at repræsentere Danmark i internationalt samarbejde (v49) - Og hvilken regering tror De, ville give Dem selv flest penge til rådighed? (v50) Sp. 16 (v51 v56) Jeg vil nu læse nogle politiske påstande op, som De kan opfatte som en slags diskussion mellem to personer, A og B. Vi beder Dem sige, om De er mest enig med A eller mest enig med B. Selv om De evt. ikke er helt enig med nogen af parterne, vil jeg alligevel bede Dem svare, hvilken påstand, der kommer nærmest deres eget synspunkt. 217

218 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 16A (v51) Først har vi et spørgsmål om samfundets sociale udgifter. A siger: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet. B siger: De sociale reformer, som er gennemført i vores land, bør opretholdes i mindst samme omfang som nu. 1. Mest enig med A 2. Mest enig med B 3. Ikke enig med nogen af parterne 8. Ved ikke Sp. 16B (v52) Så har vi et spørgsmål om levestandard og indtægtsforhold. A siger: Forskellene i indtægter og levestandard er stadig for store i vores land. Derfor burde folk med mindre indtægter få en hurtigere forbedring af levestandarden end dem med højere indtægt. B siger: Indtægtsudjævningen er gået tilstrækkeligt langt. De indtægtsforskelle som endnu findes, bør stort set bibeholdes. 1. Mest enig med A 2. Mest enig med B 3. Ikke enig med nogen af parterne 8. Ved ikke Sp. 16C (v53) Næste spørgsmål drejer sig om statens kontrol over erhvervslivet. A siger: forretninger. Forretnings- og industrifolk bør i større grad have lov til at bestemme over deres egne B siger: Staten bør kontrollere og samordne erhvervslivet. Den statslige kontrol bør i hvert fald ikke være mindre end den er i dagens Danmark. 1. Mest enig med A 2. Mest enig med B 3. Ikke enig med nogen af parterne 8. Ved ikke 218

219 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 16E (v54) Det diskuteres også, om der bør indføres mere brugerbetaling i den offentlige sektor. A siger: B siger: Der bør i langt større grad end nu indføres brugerbetaling i den offentlige sektor. Bortset fra enkelte, ubetydelige områder bør der ikke indføres mere brugerbetaling. 1. Mest enig med A 2. Mest enig med B 3. Ikke enig med nogen af parterne 8. Ved ikke Sp. 16F (v55) Det diskuteres også, hvordan Danmark skal forholde sig i konflikter i andre lande eller internationale konflikter, der ikke direkte berører os selv. A siger: Danmark bør så vidt som muligt lade være med at blande sig i sådanne konflikter, der ikke berører os selv. B siger: udviklingen. Danmark bør så vidt som muligt give sine synspunkter til kende og søge at påvirke 1. Mest enig med A 2. Mest enig med B 3. Ikke enig med nogen af parterne 8. Ved ikke Sp. 16G (v56) Man diskuterer også valgfrihed mellem offentlige hospitaler og privathospitaler. A siger: Pengene bør følge patienten, så patienterne selv kan vælge, om de vil have behandlingen udført på et offentligt hospital eller et privat hospital (f.eks. hvis de står på venteliste). B siger: Hvis vi begynder at give mulighed for at vælge behandling på privathospitaler, bliver det alt for dyrt for samfundet og kan betyde en forringelse af det offentlige sygehusvæsen. 1. Mest enig med A 2. Mest enig med B 3. Ikke enig med nogen af parterne 8. Ved ikke 219

220 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 17 (v57) Man har i de sidste 25 år haft, hvad man kunne kalde to hovedstrategier til at skabe flere arbejdspladser, nemlig følgende: (VIS KORT 4 = 1998/KORT 4) 1. Velfærdsstrategien : Vi bør udbygge velfærdsstaten med flere offentligt ansatte til ældrepleje, sundhedsvæsen og andre udækkede behov. 2. Eksportstrategien : Vi bør satse på industri og eksport via en stærk konkurrenceevne samt på de servicejobs i erhvervene, dette fører med sig. Bredt sagt, hvilken strategi mener De så, er den bedste? 1. Velfærdsstrategien 2. Eksportstrategien 3. Ingen af dem 8. Ved ikke Sp. 17A (v58 v59) Så har jeg nogle spørgsmål om, hvordan udviklingen har været. Jeg vil bede Dem svare ved at benytte de svarmuligheder, der er vist på kortet her: (VIS KORT 5) 1. Meget bedre 2. Noget bedre 3. Ingen ændring 4. Noget dårligere 5. Meget dårligere 8. Ved ikke i) Hvordan er Deres egen og Deres families økonomiske situation i dag sammenlignet med for 3-4 år siden? (v58) ii) Hvordan synes De den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for 3-4 år siden? (v59) 220

221 Sp. 17B (CSES-M2 sp. Q7) (v60 v69) Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Hvor godt mener De, at Nyrup-regeringen har håndteret de følgende områder i de sidste 3-4 år? (VIS KORT 6) 1. Meget godt 2. Godt 3. Hverken godt eller dårligt 4. Dårligt 5. Meget dårligt 8. Ved ikke 1. Økonomien (v60) 2. Beskæftigelsen (v61) 3. Velfærden (v62) 4. Skatterne (v63) 5. Kriminaliteten (v64) 6. Miljøet (v65) 7. Kvaliteten af den offentlige service (v66) 8. Den sociale ulighed (v67) 9. Flygtninge- og indvandrerpolitikken (v68) 10. Og tilsvarende vil vi gerne høre Deres vurdering af Regeringens arbejde generelt de sidste 3-4 år (v69) Sp. 18 (v70 v71) Her er et spørgsmål om, hvilke målsætninger der er vigtigst for vores samfund. Her er et kort med fire mål: (VIS KORT 7 = 1998/KORT 5) Hvilket mål synes De, er det vigtigste? Og det næstvigtigste Vigtigste (v70) (KUN 1 KRYDS) Næstvigtigste (v71) (KUN 1 KRYDS) 1. At opretholde lov og orden 2. At give den enkelte større mulighed for at påvirke politiske beslutninger 3. At bekæmpe prisstigninger 4. At beskytte ytringsfriheden 8. Ved ikke 221

222 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 19 (v72 v88) Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? (VIS KORT 8 = 1998/KORT 6) 1. For mange penge 2. Passende 3. For få penge 8. Ved ikke 1. Forsvaret (v72) 2. Sundhedsvæsenet (v73) 3. Uddannelse (v74) 4. Folkepension (v75) 5. Miljøproblemer (v76) 6. Kulturelle formål (v77) 7. Børnehaver og vuggestuer (v78) 8. Politiet (v79) 9. Arbejdsløshedsunderstøttelse til den enkelte (v80) 10. Bistandshjælp til den enkelte (v81) 11. Broer og motorveje (v82) 12. Ulandsbistand (v83) 13. Flygtninge og indvandrere (v84) 14. Barselsorlov (v85) 15. Hjemmehjælp (v86) 16. Kollektiv transport (v87) 17. Boligsikring og boligydelse (v88) Sp. 19A (v89 v94) Så vil jeg gerne høre, hvor godt De synes, at den offentlige service fungerer på en række områder. De kan for hvert område benytte et af disse svar. (VIS KORT 9 = 1998/KORT 7) 1. Udmærket 2. Ganske godt 3. Ikke helt godt 4. Dårligt 8. Ved ikke 1. Bibliotekerne (v89) 2. Sygehusene (v90) 3. Folkeskolen (v91) 222

223 4. Børnehaver og vuggestuer (v92) 5. Hjemmehjælpen (v93) 6. Aktiveringssystemet for ledige (v94) Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 20 (v95 v99) Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville De da foretrække? Sp. 20A (v95) A. Lavere skatter, eller B. Forbedring af den offentlige service 1. Foretrækker A 2. Foretrækker B 8. Ved ikke Sp. 20B (v96) A. Lavere skatter, eller Afdrag på statsgælden 1. Foretrækker A 2. Foretrækker B 8. Ved ikke Sp. 20C (v97) A. Sænkning af indkomstskatten B. Sænkning af ejendomsværdiskatten 1. Foretrækker A 2. Foretrækker B 8. Ved ikke Sp. 20D (v98) A. Sænkning af indkomstskatten B. Sænkning af moms og afgifter 1. Foretrække A 223

224 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 2. Foretrække B 8. Ved ikke Sp. 20E (v99) A. Sænkning af indkomstskatten for de laveste indkomster B. Sænkning af indkomstskatten for alle indkomster 1. Foretrække A 2. Foretrække B 8. Ved ikke Sp. 21 [sp.24a 1998] (v100) Den tidligere regering gennemførte en række stramninger af flygtninge-/indvandrerpolitikken. Mener De, at disse stramninger var passende, gik for vidt, eller var de ikke vidtgående nok? 1. Passende 2. For vidtgående 3. Ikke vidtgående nok 8. Ved ikke Sp. 24 (v101 v136) Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder: (VIS KORT 10 = 1998/KORT 8) INT: LÆS UDSAGNENE OP ÉT AF GANGEN OG AFVENT SVAR, FØR DU LÆSER NÆSTE UDSAGN OP Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. Nu kommer det første synspunkt: 1. Helt enig 2. Nærmest enig 3. Hverken/eller 4. Nærmest uenig 5. Helt uenig 8. Ved ikke 224

225 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 1. Ejendomsværdiskatten bør sænkes (v101) 2. Høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag (v102) 3. I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til skattelettelser (v103) 4. I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til lønstigninger (v104) 5. Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart (v105) 6. Den økonomiske vækst bør sikres gennem en udbygning af industrien, også selv om det kommer i strid med miljøinteresser (v106) 7. Indsatsen for at forbedre miljøet må ikke gå så vidt, at den skader erhvervslivet (v107) 8. Mange af de arbejdsløse ønsker reelt ikke at påtage sig et arbejde (v108) 9. De muslimske lande udgør på længere sigt en farlig trussel mod Danmarks sikkerhed (v109) 10. Voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag (v110) 11. Mange offentlige aktiviteter kunne udføres både bedre og billigere, hvis de blev overladt til private (v111) 12. Flygtninge og indvandrere bør have samme ret til social bistand som danskere, også selv om de ikke er danske statsborgere (v112) 13. Overførselsindkomsterne er ved at vokse os over hovedet (v113) 14. På længere sigt er der ikke råd til at opretholde velfærdsstaten, som vi kender den i dag (v114) 15. I politik bør man stræbe efter at skaffe alle de samme økonomiske vilkår, uanset uddannelse og beskæftigelse (v115) 16. Jeg føler mig lige så meget som europæer, som jeg føler mig som dansker (v116) 17. Der kan stadig spares masser af penge på at effektivisere den offentlige sektor, uden at det går ud over servicen til borgerne (v117) 18. Børnechecken til børnefamilierne bør afskaffes for folk med gode indtægter (v118) 19. Der er for mange, der får sociale ydelser, uden at de trænger til det (v119) 20. Staten har for lidt kontrol med de private investeringer (v120) 21. Ejendomsværdiskatten for boligejere bør sættes i vejret, så indkomstskatten kan sættes ned. (v121) 22. De grønne afgifter på benzin bør sættes i vejret (v122) 23. Gennemgående stoler jeg mere på danskere end på folk fra andre lande (v123) 24. Gennemgående er jeg ganske optimistisk med hensyn til, hvordan det vil gå med Danmark og danskerne i fremtiden (v124) 25. Nu om dage gør skolerne for lidt ud af at lære børnene fædrelandskærlighed (v125) 26. Danmark bør arbejde for en bedre fordeling af jordens ressourcer, også selvom det betyder, at vi i lande som Danmark må gå ned i levestandard (v126) 27. Vi bør være parate til at sende danske soldater i krig, hvis det er nødvendigt for at beskytte menneskerettigheder i andre lande (v127) 28. Verdenssituationen ser mere truende ud, end den gjorde for 2-3 år siden (v128) 29. Der er betydelig risiko for, at Danmark bliver udsat for et større terrorangreb inden for den næste 2-3 år (v129) 30. Det var rigtigt at ændre på efterlønsordningen. (v130) 31. Islam udgør en alvorlig trussel mod dansk kultur (v131) 32. Hvis man ikke passer på, vil andre udnytte én (v132) [BOL] 33. Der er få mennesker, som man kan stole fuldt og helt på (v133) [BOL] 34. Hvis man ser sig om i verden, kan man se, at religioner fører mere konflikt med sig end fred. (v134) 35. Integrationen af indvandrere og flygtninge løser sig selv, hvis de får arbejde. (v135) 36. Indvandreres ret til familiesammenføring bør begrænses kraftigt. (v136) 225

226 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp.24A. [BOL] (v137) Synes De, man kan stole på de fleste mennesker, eller synes De ikke, man kan være forsigtig nok i omgangen med andre mennesker? Stole på de fleste Kan ikke være forsigtig nok Ved ikke Ubesvaret Sp. 25 (v138 v153) Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Her er der er kort med fem svarmuligheder. Jeg læser nu nogle udsagn op, og for hvert udsagn vil jeg bede Dem om at svare ud fra skalaen på kortet. (VIS KORT 10 = 1998/KORT 8) 1. Helt enig 2. Nærmest enig 3. Hverken/eller 4. Nærmest uenig 5. Helt uenig 8. Ved ikke 1. Politikerne tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener (v138) 1A. Politikerne i min kommune tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener (v139) 2. Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet (v140) 2A. Man kan i almindelighed stole på, at kommunalpolitikerne i min kommune træffer de rigtige beslutninger for kommunen. (v141) 3. Det ville være meget fornuftigt at lade en stærk mand gribe magten i en økonomisk krisesituation (v142) 4. I virkeligheden er der næsten ingen forskel på, hvad de store partier mener, uenigheden skyldes mest taktik (v143) 5. Undertiden er politik så indviklet, at folk som jeg ikke rigtig kan forstå, hvad der foregår (v144) 6. Gennemgående synes jeg egentlig ikke, det er så svært at tage stilling til politiske spørgsmål (v145) 7. Politikerne er for ødsle med skatteborgernes penge (v146) 8. Jeg ved så lidt om EU, at jeg næsten har opgivet at følge med i, hvad der foregår (v147) 9. Når politikerne diskuterer den økonomiske politik, forstår jeg kun en brøkdel af, hvad de snakker om (v148) 10. Der bør gennemføres en omfattende økonomisk udligning inden for EU, så de rige lande betaler til at trække de fattige med op (v149) 11. Danmark bør tilslutte sig, at der føres en fælles flygtningepolitik for EU (v150) 13. EU bør spille en storpolitisk og militær rolle, der svarer til EU-landenes økonomiske betydning (v151) 226

227 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul EU bør med tiden udvides med nogle af de østeuropæiske lande (v152) 15. Bekæmpelse af arbejdsløsheden bør sættes øverst på EU s dagsorden (v153) Sp. 26 (v154) Hvor stor tillid har De til danske politikere i almindelighed? Har De meget stor tillid, ret stor tillid, ret lille tillid, eller meget lille tillid? 1. Meget stor tillid 2. Ret stor tillid 3. Ret lille tillid 4. Meget lille tillid 8. Ved ikke Sp. 28 (v155) Hvordan er Deres generelle holdning til EU meget positiv, overvejende positiv, overvejende negativ, eller meget negativ? 1. Meget positiv 2. Overvejende positiv 3. Neutral/hverken positiv eller negativ 4. Overvejende negativ 5. Meget negativ 8. Ved ikke 9. Vil ikke svare Sp. 29 (v156) Stemte De ja eller nej ved den sidste folkeafstemning om den fælles mønt Euroen? 1. Stemte ja 2. Stemte nej 3. Stemte blankt 4. Husker ikke 5. Stemte ikke 8. Havde ikke stemmeret 9. Nægter Sp. 29A (v157) Hvad ville De stemme, hvis der var folkeafstemning om Euroen i morgen? 227

228 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 1. Stemme ja 2. Stemme nej 3. Ville ikke stemme 8. Har ikke stemmeret 9. Nægter Sp. 30 (v158) På denne liste (VIS KORT) har vi nedskrevet 4 opfattelser af EU-samarbejdet. Når De har læst udsagnene, vil jeg gerne vide, hvilket udsagn, De er mest enig i. (VIS KORT 11 = 1998/KORT 9) 1. Danmark bør melde sig ud af EU 2. I EU-samarbejdet bør de enkelte medlemslande bevare fuld selvstændighed og have vetoret over for EU-beslutninger 3. De enkelte EU-lande bør i stigende grad overlade beslutninger til EU og indordne sig under fællesskabet 4. EU bør med tiden udvikle sig til Europas forenede Stater med en fælles regering 8. Ved ikke 9. Ubesvaret Sp. 30A [Demoned sp. 12] (v159 - v161) Vil de sige, at De generelt har tilstrækkelig viden til at kunne tage stilling til det, der foregår, eller vil De sige, at De ikke ved nok, når det gælder (VIS KORT 12) a) Det, der sker i kommunalpolitik i Deres kommune? (v159) b) Det, der sker i Folketinget? (v160) c) Det, der foregår i EU? (v161) 1. Har tilstrækkelig viden Ved ikke nok 8. Ved ikke Sp. 30B [Demoned uddrag af sp. 9] (v162 v164) Hvor let eller svært synes De, at det er for Dem, at 228

229 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 (VIS KORT 13) a) Følge med i, hvad der sker i kommunalpolitikken i Deres kommune? (v162) b) Følge med i, hvad der sker i Folketinget? (v163) c) Følge med i, hvad der sker i EU? (v164) 1. Meget let 2. Ret let 3. Ret svært 4. Meget svært 8. Ved ikke Sp. 30C [Demoned sp. 14] (v165 v168) Det er jo forskelligt, hvilke politiske problemer folk interesserer sig for. Jeg nævner nu nogle forskellige politiske spørgsmål, og jeg vil bede Dem for hver af disse sige, om De er meget, noget, kun lidt eller slet ikke interesseret. (VIS KORT 14) a) Kommunalpolitiske spørgsmål (v165) b) Dansk indenrigspolitik (v166) c) Politikken i EU, forholdet mellem Danmark og EU (v167) d) Andre udenrigspolitiske spørgsmål (v168) 1. Meget interesseret 2. Noget interesseret 3. Kun lidt interesseret 4. Slet ikke interesseret 8. Ved ikke Sp. 30D [Demoned sp. 96] (v169) Der er stor forskel på, hvad folk er mest optaget af i politik. Nogle er mest optaget af de brede samfundsspørgsmål. Andre er mest optaget af de nære ting, der påvirker deres egen hverdag. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala? (VIS KORT 15) 1. Mest optaget af de brede samfundsspørgsmål Mest optaget af de nære ting, der påvirker min egen hverdag. 6. Ved ikke. 229

230 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 31 (CSES-M2 sp. Q20,Q24) (v ) I politik taler man ofte om venstre og højre. Hvor vil De placer Dem selv på denne skala? (VIS KORT 16 = 1998/KORT 10) Og hvor vil De placere de enkelte partier? INT: LÆS PARTIERNE OP ET FOR ET 0. Venstre Højre 18. Ved ikke [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 0. Dem selv (v170) 1. A: Socialdemokratiet (v171) 2. B: Radikale (v172) 3. C: Konservative (v173) 4. F: Socialistisk Folkeparti (v174) 5. O: Dansk Folkeparti (v175) 6. Q: Kristeligt Folkeparti (v176) 7. V: Venstre (v177) 8. Ø: Enhedslisten (v178) Sp. 32 (v179 v187) Partierne er blandt andet uenige om, hvor mange flygtninge vi kan tage imod. Nogle mener, vi tager imod alt for mange. Andre siger, vi sagtens kan tage mod flere flygtninge. Her er en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at vi skal tage imod langt færre flygtninge end nu, 2 står for lidt færre flygtninge, 3 står for det samme antal som nu, 4 står for lidt flere flygtninge og 5 står for, at vi skal tage imod mange flere flygtninge, end vi gør nu. (VIS KORT 17 = 1998/KORT 11) Hvor omtrent vil De placere.? INT: LÆS PARTINAVNENE OP ET FOR ET 230

231 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 1. Langt færre flygtninge 2. Lidt færre flygtninge 3. Det samme antal 4. Lidt flere flygtninge 5. Mange flere flygtninge 8. Ved ikke [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 1. A: Socialdemokratiet (v179) 2. B: Radikale (v180) 3. C: Konservative (v181) 4. F: Socialistisk Folkeparti (v182) 5. O: Dansk Folkeparti (v183) 6. Q: Kristeligt Folkeparti (v184) 7. V: Venstre (v185) 8. Ø: Enhedslisten (v186) 10. Og hvor ville De placere Dem selv? (v187) Sp. 33 (v188 v196) Partierne er også uenige om, hvor stor den offentlige sektor bør være. Nogle partier siger, at vi skal skære ned på de offentlige indtægter og udgifter, andre siger, at vi må regne med stigende offentlige udgifter og indtægter i fremtiden. Her er igen en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at der skal skæres ned på de offentlige indtægter og udgifter, 2 står for, at der skal skæres lidt ned, 3 står for, at de offentlige indtægter og udgifter er passende, som de er nu, 4 står for, at de må stige lidt og 5 står for, at de må sættes kraftigt i vejret. (VIS KORT 18 = 1998/KORT 12) Hvor omtrent vil De placere..? INT: LÆS PARTINAVNENE OP ET FOR ET 1. Skære stærkt ned 2. Skære lidt ned 3. Er passende 4. De må stige lidt 5. De må sættes kraftigt i vejret 8. Ved ikke [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 1. A: Socialdemokratiet (v188) 2. B: Radikale (v189) 3. C: Konservative (v190) 4. F: Socialistisk Folkeparti (v191) 231

232 5. O: Dansk Folkeparti (v192) 6. Q: Kristeligt Folkeparti (v193) 7. V: Venstre (v194) 8. Ø: Enhedslisten (v195) 10. Og hvor ville De placere Dem selv? (v196) Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 34 (v197 v205) Man taler undertiden om en grøn dimension, hvor nogle partier markerer sig ved at lægge overordentlig stor vægt på miljøhensyn, mens andre siger, at miljøhensynene efterhånden er ved at tage overhånd. På denne skala står 1 for den mindst grønne politik, mens 5 står for den mest grønne. (VIS KORT 19 = 1998/KORT 13) Hvor omtrent ville De placere..? INT: LÆS PARTINAVNENE OP ET FOR ET 1. Den mindst grønne politik Den mest grønne politik 8. Ved ikke [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 1. A: Socialdemokratiet (v197) 2. B: Radikale (v198) 3. C: Konservative (v199) 4. F: Socialistisk Folkeparti (v200) 5. O: Dansk Folkeparti (v201) 6. Q: Kristeligt Folkeparti (v202) 7. V: Venstre (v203) 8. Ø: Enhedslisten (v204) 10. Og hvor ville De placere Dem selv? (v205) Sp. 36 (v206 v214) Nogle partier går ind for at opretholde lov og orden med strengere straffe. Andre partier taler i stedet om at forebygge kriminaliteten og om at behandle forbrydere humant. På denne skala står 1 for dem, der går mest ind for lov og orden, og 5 står for dem, der går mest ind for forebyggelse og human behandling af forbrydere. (VIS KORT 20 = 1998/KORT 15) 232

233 Hvor omtrent vil De placere.? INT: LÆS PARTINAVNENE OP ET FOR ET 1. Går mest ind for lov og orden Forebyggelse og human behandling 8. Ved ikke [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 1. A: Socialdemokratiet (v206) 2. B: Radikale (v207) 3. C: Konservative (v208) 4. F: Socialistisk Folkeparti (v209) 5. O: Dansk Folkeparti (v210) 6. Q: Kristeligt Folkeparti (v211) 7. V: Venstre (v212) 8. Ø: Enhedslisten (v213) 10. Og hvor ville De placere Dem selv? (v214) Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 38 (v215 v223) Så kommer det sidste spørgsmål af denne type. Her står tallene på skalaen for vores forhold til EU. 1 står for partier, der vil have os ud af EU, 5 står for dem, der ønsker den hurtigst mulige udbygning af EU. (VIS KORT 21 = 1998/KORT 17) Hvor omtrent vil De placere.? INT: LÆS PARTINAVNENE OP ET FOR ET 1. Vil have os ud af EU Udbygning af EU 8. Ved ikke [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 1. A: Socialdemokratiet (v215) 2. B: Radikale (v216) 3. C: Konservative (v217) 4. F: Socialistisk Folkeparti (v218) 233

234 5. O: Dansk Folkeparti (v219) 6. Q: Kristeligt Folkeparti (v220) 7. V: Venstre (v221) 8. Ø: Enhedslisten (v222) 10. Og hvor ville De placere Dem selv? (v223) Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 [Revideret CSES-modul 2:] Nu kommer vi til nogle spørgsmål, som indgår i en international undersøgelse. Selv om enkelte spørgsmål måske ikke passer helt godt på danske forhold, beder vi Dem alligevel forsøge at svare på dem. Sp. 41 (v224 v227) Her er en liste med ting som folk kan gøre i forbindelse med valg. Hvilke af disse ting, om nogle, gjorde De i forbindelse med folketingsvalget i år? Sp. 41A (v224) Talte De med andre for at overtale dem til at stemme på et bestemt parti? 1. Ja 2. Nej (Gå til sp. 41B) 8. Ved ikke (Gå til sp. 41B) Sp. 41AA (v225) Hvor ofte gjorde De dette? 1. Ofte 2. En gang i mellem 3. Sjældent eller aldrig 8. Ved ikke Sp. 41B (v226) Viste De under valgkampen Deres støtte til et bestemt parti ved f.eks. at deltage i et møde, hænge plakater op eller på anden måde? 1. Ja 2. Nej (Gå til sp. 42) 8. Ved ikke (Gå til sp. 42) 234

235 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 41BA (v227) Hvor ofte gjorde De dette? 1. Ofte 2. En gang i mellem 3. Sjældent eller aldrig 8. Ved ikke Sp. 42 (v228) Blev De under valgkampen kontaktet af en kandidat eller nogen person fra et politisk parti, som ville overbevise Dem om at stemme på dem? 1. Ja 2. Nej 8. Ved ikke Sp. 48 (v229) Alt taget i betragtning, er De så meget tilfreds, tilfreds, utilfreds eller meget utilfreds med den måde demokratiet fungerer på i Danmark i det hele taget? 1. Meget tilfreds 2. Ret tilfreds 3. Utilfreds 4. Meget utilfreds 8. Ved ikke Sp. 49 (v230) Nogle mener, at det gør en stor forskel, hvem der har regeringsmagten. Andre siger, at det ikke betyder noget, hvem der har regeringsmagten. Hvis vi bruger skalaen på kortet her, hvor vil De så placere Deres egen opfattelse? (VIS KORT 22 = 1998/KORT 22) 1. Det gør en stor forskel, hvem der har regeringsmagten

236 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 5. Det betyder ikke noget, hvem der har regeringsmagten. 8. Ved ikke Sp. 50 (v231) Nogle mener, at uanset hvem folk stemmer på, har det ikke nogen betydning for, hvad der sker i samfundet. Andre mener, at hvem folk stemmer på, godt kan have en betydning for, hvad der sker. Hvis vi bruger skalaen på kortet her, hvor vil De så placere Deres egen opfattelse? (VIS KORT 23 = 1998/KORT 23) KORT Det kan have stor betydning, hvem folk stemmer på Det har ikke nogen betydning, hvem folk stemmer på 8. Ved ikke Sp. 51 (v232) Hvor meget er De enig eller uenig i følgende udsagn: Demokrati giver muligvis problemer, men det er bedre end en hvilken som helst anden form for statsstyre. Er De 1. Helt enig 2. Enig 3. Uenig 4. Helt uenig 8. Ved ikke Sp. 55 (v233) Når man tænker på, hvordan valg i Danmark fungerer i praksis, hvor godt synes De så, at de sikrer, at folketingsmedlemmernes synspunkter nøjagtig afspejler vælgernes synspunkter meget godt, godt, dårligt eller meget dårligt? 1. Meget godt 2. Ret godt 3. Ret dårligt 4. Meget dårligt 8. Ved ikke 236

237 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 56 (v234) Vil De mene, at nogen af partierne i Danmark repræsenterer Deres synspunkter forholdsvis godt? 1. Ja 2. Nej (Gå til sp. 57) 8. Ved ikke (Gå til sp. 57) Sp. 56A (v235) Hvilket parti repræsenterer Deres synspunkter bedst? (VIS KORT 2) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andet 18. Ved ikke Sp. 57 (v236) Uanset hvordan De ser på partierne, vil De så sige, at der er enkelte partiledere, der repræsenterer Deres synspunkter nogenlunde godt? 1. Ja 2. Nej (Gå til sp. 61) 8. Ved ikke (Gå til sp. 61) Sp. 57A (v237) [Hvis JA i sp. 57] Hvilken partileder repræsenterer Deres synspunkter bedst? Åbent svar: (notér) 237

238 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 61 (v238 v240) Har De i løbet af ca. de sidste 5 år gjort nogen af de følgende ting for at udtrykke Deres synspunkter om noget regeringen burde eller ikke burde gøre? Sp. 61A (v238) Kontaktet en politiker eller en repræsentant for myndighederne enten personligt, skriftligt eller på anden måde? 1. Ja 2. Nej 8. Ved ikke Sp. 61B (v239) Deltaget i en protest eller en demonstration? 1. Ja 2. Nej 8. Ved ikke Sp. 61C (v240) Arbejdet sammen med mennesker, som var optaget af den samme sag som Dem selv? 1. Ja 2. Nej 8. Ved ikke Sp. 62 (v241) Hvor megen respekt mener De, at der er for den individuelle frihed og menneskerettigheder i dagens Danmark? (VIS KORT 24) 1. Megen respekt 2. Nogen respekt 3. Ikke megen respekt 4. Slet ingen respekt 238

239 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 8. Ved ikke Sp. 63 (v242) Hvor udbredt tror De korruption som f.eks. bestikkelse er iblandt politikere i Danmark? (VIS KORT 25) 1. Meget udbredt 2. Ret udbredt 3. Ikke særlig udbredt 4. Det sker næsten aldrig 8. Ved ikke [CSES-modul 2 slut] Sp. 70 (CSES-M2 sp. D23) (v243) [Formulering fra Medborger 2000 og svarkategorier fra CSES micro-modul] Hvis De ser bort fra bryllupper, begravelser, barnedåb eller konfirmationer, cirka hvor ofte går De så til gudstjeneste? (VIS KORT 26) 1. Aldrig 2. En gang om året gange om året 4. En gang om måneden 5. To eller flere gange om måneden 6. En gang om ugen 8. Ved ikke 9. Ubesvaret 99. Vil ikke svare Sp. 74 [BOL sp. 79] (v244) Boede De sammen med deres mor og far, da De var i 15 års alderen? Ja, sammen med begge Ja/Nej: På skift hos mor og far 239

240 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Nej, boede hos far (alene eller sammen med ny partner) Nej, boede hos mor (alene eller sammen med ny partner) Nej, anbragt uden for hjemmet (Gå til Oplysninger om Dem selv, Sp. 80) Andet (Gå til Oplysninger om Dem selv, Sp. 80) Sp. 76 [BOL sp. 80a] (v245) [Hvis 1-3 i sp.74] Hvilken stilling havde Deres far, da De var i 15 års alderen? (VIS KORT 27) 1. Ufaglært arbejder 2. Faglært arbejder 3. Lavere funktionær 4. Højere funktionær 5. Selvstændig landbruger (Gå til sp.78) 6. Selvstændig i øvrigt (Gå til sp.78) 7. Medhjælpende ægtefælle (Gå til sp. 78) 8. Under uddannelse (Gå til sp. 78) 9. Førtidspensionist, anden pensionist (Gå til sp. 78) 10. Husmoder (Gå til sp. 78) 11. Arbejdsløs (Gå til sp. 78) 12. Førtidspensionist (Gå til sp. 78) 13. Uden for arbejdsmarkedet i øvrigt (Gå til sp. 78) 18. Husker ikke (Gå til sp. 78) Sp. 77 (v246) [Hvis far lønmodtager] Var han privat eller offentligt ansat? 1. Privat ansat 2. Offentligt ansat 8. Ved ikke Sp. 78 (v247) Hvilken skoleuddannelse havde Deres far? 1. Folkeskole 7 år eller kortere 2. Folkeskole 8/9 år/mellemskole klasse/realeksamen 240

241 4. Studentereksamen/HF-eksamen 8. Ved ikke 9. Vil ikke svare Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 79. (v248) Hvilket parti stemte Deres far typisk på, da De var i konfirmationsalderen? (VIS KORT 2D) 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 20. Centrum-Demokraterne 21. Fremskridtspartiet 22. Venstresocialisterne 23. Kommunistpartiet 24. Retsforbundet 92. Andet ( notér) 18. Ved ikke 19. Vil ikke svare Sp. 76x [BOL sp. 80a] (v249) Hvilken stilling havde Deres mor, da De var i 15 års alderen? (VIS KORT 27) 1. Ufaglært arbejder 2. Faglært arbejder 3. Lavere funktionær 4. Højere funktionær 5. Selvstændig landbruger (Gå til sp.78x) 6. Selvstændig i øvrigt (Gå til sp.78x) 7. Medhjælpende ægtefælle (Gå til sp. 78x) 8. Under uddannelse (Gå til sp. 78x) 9. Førtidspensionist, anden pensionist (Gå til sp. 78x) 10. Husmoder (Gå til sp. 78x) 11. Arbejdsløs (Gå til sp. 78x) 12. Førtidspensionist (Gå til sp. 78x) 13. Uden for arbejdsmarkedet i øvrigt (Gå til sp. 78x) 241

242 18. Husker ikke (Gå til sp. 78x) Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 77x (v250) [Hvis mor lønmodtager] Var hun privat eller offentligt ansat? 1. Privat ansat 2. Offentligt ansat 8. Ved ikke Sp. 78x (v251) Hvilken skoleuddannelse havde Deres mor? 1. Folkeskole 7 år eller kortere 2. Folkeskole 8/9 år/mellemskole klasse/realeksamen 4. Studentereksamen/HF-eksamen 8. Ved ikke 9. Vil ikke svare Sp. 79x (v252) [hvis 1-2 eller 4 i sp.74] Hvilket parti stemte Deres mor typisk på, da De var i 15 års alderen? (noter mest typiske parti) (VIS KORT 2D) 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 20. Centrum-Demokraterne 21. Fremskridtspartiet 22. Venstresocialisterne 23. Kommunistpartiet 24. Retsforbundet 92. Andet ( notér) 242

243 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Ved ikke 19. Vil ikke svare Til sidst et par oplysninger om Dem selv. Sp. 80 (CSES-M2 sp. D2) (v253) Notér køn. 1. Mand 2. Kvinde Sp. 81 (CSES-M2 sp. D1) (v254) Hvilket år er De født? (INT: NOTÉR DE SIDSTE TO CIFRE) Sp. 82 (CSES-M2 sp. D4) (v255) Må jeg spørge om Deres civilstand? Er De..? 1. Ugift 2. Gift 3. Samlevende (papirløst) 4. Skilt/separeret/tidligere samlevende 5. Enke/enkemand 8. Ved ikke 9. Nægter Sp. 83 (v256) Hvad er Deres årsindkomst brutto dvs. før skat? (VIS KORT 28) 1. Under kr kr kr kr kr. 243

244 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. og derover 18. Ved ikke/vil ikke svare Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 84 (CSES-M2 sp. D20) (v257) Hvad er husstandens samlede årsindkomst brutto dvs. før skal? (VIS KORT 29) 1. Under kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. og derover 18. Ved ikke/vil ikke svare Sp. 85 (v258) Boligens ejerforhold? 1. Lejet bolig 2. Andelsbolig 3. Ejerbolig: Hus/rækkehus/villa/gård 4. Ejerbolig: Ejerlejlighed 244

245 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 86 (CSES-M2 sp. D21) (v259) Antal personer i husstanden på 18 år og derover? 1. 1 person 2. 2 personer 3. 3 personer 4. 4 personer 5. 5 personer 6. 6 personer eller derover Sp. 87 (CSES-M2 sp. D22) (v260a v260d) Hjemmeboende børn af husstanden? [INT. MULIGHED FOR FLERE SVAR] 1. Ingen hjemmeboende børn (v260a) 2. Børn 0-5 år (v260b) 3. Børn/unge 6-17 år (v260c) 4. Unge 18 år og derover (v260d) Sp. 88 (v261) Hvad er Deres postnummer? Sp. 89 (CSES-M2 sp. D30) (v262) Urbanisering? Hvilken type by bor De i? 1. Et landdistrikt 2. En by med under indbyggere 3. En by med indbyggere 4. En by med indbyggere 5. Hovedstadsområdet 8. Ved ikke 245

246 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Til allersidst nogle spørgsmål om uddannelse og erhverv Sp. 90 (CSES-M2 sp. D3) (v263) Hvad er Deres skoleuddannelse? 1. Folkeskole 7 år eller kortere 2. Folkeskole 8/9 år mellemskole klasse/realeksamen 4. Studentereksamen/HF-eksamen 9. Vil ikke svare Sp. 91 (CSES-M2 sp. D3) (v264) Hvilken uddannelse har De udover skoleuddannelsen? 1. Grundlæggende erhvervsuddannelse 2. Afsluttet erhvervsuddannelse 3. Højere uddannelse af kort varighed 4. Højere uddannelse af mellemlang varighed 5. Højere uddannelse af lang varighed 6. Ingen Sp. 92 (CSES-M2 sp. D5-D9) (v265 v266) Er De medlem af en fagforening HVIS JA: Hvilken? Ja, NOTER: (INT: SKRIV FAGFORENINGENS NAVN HELT UD. DU MÅ KUN BRUGE FORKORTELSER FOR DE MEST KENDTE FAGFORENINGER.) 1. Ja, husker ikke navn 2. Nej, ikke medlem af fagforening, kun A-kasse (kun hvis spontant) 3. Nej, ikke medlem af fagforening 8. Ved ikke/vil ikke svare 246

247 Sp. 93 (CSES-M2 sp. D11) (v267) Hvad er Deres erhverv? Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 1. Arbejder, ufaglært (ej specialarbejder) 2. Arbejder, ufaglært (specialarbejder) 3. Arbejder, faglært 4. Funktionær/tjenestemand, lavere 5. Funktionær/tjenestemand, højere 6. Selvstændig landbruger 7. Selvstændig detailhandler/håndværksmester 8. Selvstændig i øvrigt 9. Lærling/elev/studerende (GÅ TIL SP. 100) 10. Ude af erhverv (pensionist/førtidspensionist/efterløn) (GÅ TIL SP. 100) 11. Gift kvinde uden erhverv (GÅ TIL SP. 100) 12. Medhjælpende ægtefælle NOTE: Som følge af en teknisk fejl i datasættet henviser filtret ved svarkategorierne 9, 10 og 11 til sp. 100 i stedet for retmæssige sp. 99. Dette betyder, at 707 respondenter beklageligvis optræder i kategorien Ikke besvaret i de mellemliggende spørgsmål (sp. 95,V269 og sp. 99,V277). Sp. 94 (CSES-M2 sp. D13) (v268) Er De privat ansat, offentlig ansat eller selvstændig? (INT: KONCESSIONEREDE VIRKSOMHEDER (ENERETSBEVILLING) ELLER HALVOFFENTLIGE VIRKSOMHEDER, SOM F.EKS. POST DANMARK, REGNES TIL DEN OFFENTLIGE SEKTOR. SELSKABER SOM TELE DANMARK, SOM ER FULDT ELLER OVERVEJENDE PÅ PRIVATE HÆNDER, REGNES TIL DEN PRIVATE SEKTOR.) 1. Privat ansat 2. Offentlig ansat 3. Selvstændig erhvervsdrivende 4. Ikke ansat/ude af erhverv 8. Ved ikke (LÆS IKKE OP) 9. Nægter at svare (LÆS IKKE OP) (INT: VÆR MEGET OMHYGGELIG MED SP. 95, HVOR VI SKAL HAVE NØJAGTIG VIDEN OM: 1. PÅ HVILKEN MÅDE MAN ER ERHVERVSMÆSSIGT BESKÆFTIGET (HOVEDBESKÆFTIGELSE) 2. HVILKEN STILLING MAN HAR 3. HVILKEN BRANCHE, DET ER 247

248 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 NÅR VI SKRIVER HVAD ER DERES STILLING HELT NØJAGTIGT, SÅ ER DET IKKE NOK F.EKS. AT SKRIVE MURER. DER SKAL STÅ MURERARBEJDSMAND, MURERSVEND ELLER MURERMESTER OG DER SKAL STÅ, HVILKEN BRANCHE, FOLK ARBEJDER I, F.EKS. SPECIALARBEJDER I PLASTINDUSTRI, FULDMÆGTIG I FORSIKRINGSSELSKAB, KONTORASSISTENT I ENTREPRENØRVIRKSOMHED, PÆDAGOG I SKOLEFRITIDSORDNING.) Sp. 95 (v269) Er De for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget? Ja, lønmodtager (herunder lærling), fuld tid Ja, lønmodtager (herunder lærling), deltid : antal timer ugen (v270) Ja, selvstændig Nej, studerende/skoleelev/under uddannelse *) Ja, medhjælpende ægtefælle Nej, husmoder uden anden indkomst *) Nej, arbejdsløs på orlov Nej, arbejdsløs på dagpenge Nej, arbejdsløs på bistandshjælp Nej, langtidssygemeldt Nej, på barsels-, forældre-, udd.orlov (ikke arbejdsløs) Nej, aftjener værnepligt Nej, førtidspensionist Nej, på efterløn eller overgangsydelse Nej, pensionist i øvrigt (folkepension, tjenestemandspension m.v.) Nej, ude af erhverv i øvrigt (INT: DENNE BØR KUN FOREKOMME MEGET SJÆLDENT) Ved ikke/ubesvaret INT: *) Studerende/skoleelev/under uddannelse: Uddannelsessøgende uden løn i studietiden (modsat lærlinge i praktik). Fuldtidsstuderende med lønnede bijobs registreres med hovedbeskæftigelse: studerende. Der er også nogle uddannelsessøgende, der modtager revalideringsydelse eller anden overførselsindkomst, disse registreres også som uddannelsessøgende. *) Husmoder: Kun personer uden anden indkomst (nogle førtidspensionister, folkepensionister, arbejdsløse m.v. kalder sig undertiden husmødre. Men det er de ikke, hvis de modtager en form for overførselsindkomst i form af dagpenge, pension o.l. 248

249 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 INT: SP. 96 STILLES KUN TIL LØNMODTAGER, SELVSTÆNDIG, UDDANNELSESSØGENDE Sp. 96 (CSES-M2 sp. D14) (v271 v272) Hvad er Deres stilling og branche helt nøjagtigt? (v271) NOTER STILLING: (v272) NOTER BRANCHE: INT: SP. 97 STILLES KUN TIL HUSMODER OG MEDHJÆLPENDE ÆGTEFÆLLE Sp. 97 (CSES-M2 sp. D16,D18,D19) (v273 v274) Hvad er Deres ægtefælles stilling og branche helt nøjagtigt? (v273) NOTER STILLING: (v274) NOTER BRANCHE: INT: SP. 98 STILLES KUN TIL ARBEJDSLØSE, PENSIONISTER OG ANDRE UDEN FOR ERHVERV Sp. 98 (v275 v276) Hvad er Deres tidligere stilling og branche helt nøjagtigt? INT: HVIS PERSONEN IKKE TIDLIGERE HAR VÆRET BESKÆFTIGET, SKRIVES DETTE (v275) NOTER STILLING: (v276) NOTER BRANCHE: 249

250 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 99 [NY] (v277) Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var folketingsvalg i morgen? (VIS KORT 2X) [CD og Z beholdt] 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. D: Centrum-Demokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten 13. Andre partier 14. Stemme blankt 15. Ved ikke 16. Vil ikke svare om parti 17. Ville ikke stemme 18. Ikke stemmeret 19. Andre svar Sp. 100 (v278) Må vi eventuelt på et senere tidspunkt have lov at kontakte Dem igen? 1. Ja 2. Nej 250

251 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul Svarkort KORT 1 1. Meget god 2. God 3. Dårlig 4. Meget dårlig KORT 2 A: Socialdemokratiet B: Radikale C: Konservative F: Socialistisk Folkeparti O: Dansk Folkeparti Q: Kristeligt Folkeparti V: Venstre Ø: Enhedslisten Anden partier Kandidat uden for partierne KORT 2A A: Socialdemokratiet B: Radikale C: Konservative F: Socialistisk Folkeparti O: Dansk Folkeparti Q: Kristeligt Folkeparti V: Venstre Ø: Enhedslisten Andre partier Kandidat uden for partierne Lokalliste, dvs. andre opstillede lister KORT 2B A: Socialdemokratiet B: Radikale C: Konservative F: Socialistisk Folkeparti O: Dansk Folkeparti Q: Kristeligt Folkeparti U: Demokratisk fornyelse 251

252 V: Venstre Ø: Enhedslisten Anden partier Kandidat uden for partierne Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 KORT 2C A: Socialdemokratiet B: Radikale C: Konservative F: Socialistisk Folkeparti O: Dansk Folkeparti Q: Kristeligt Folkeparti V: Venstre Ø: Enhedslisten KORT 2D A: Socialdemokratiet B: Radikale C: Konservative D: Centrum-Demokraterne F: Socialistisk Folkeparti O: Dansk Folkeparti Q: Kristeligt Folkeparti V: Venstre Z: Fremskridtspartiet Ø: Enhedslisten Kommunistpartiet Venstresocialisterne Retsforbundet Kort 2X A: Socialdemokratiet B: Radikale C: Konservative D: Centrum-Demokraterne F: Socialistisk Folkeparti O: Dansk Folkeparti Q: Kristeligt Folkeparti V: Venstre Z: Fremskridtspartiet Ø: Enhedslisten Andre partier Kandidat uden for partierne 252

253 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 KORT 3 1. Synes meget dårligt om partiet Synes virkelig godt om partiet KORT 4 1. Velfærdsstrategien : Vi bør udbygge velfærdsstaten med flere offentligt ansatte til ældrepleje, sundhedsvæsen og andre dækkede behov. 2. Eksportstrategien : Vi bør satse på industri og eksport via en stærk konkurrenceevne samt på de servicejobs i erhvervene, dette fører med sig. KORT 5 1. Meget bedre 2. Noget bedre 3. Ingen ændring 4. Noget dårligere 5. Meget dårligere KORT 6 1. Meget godt 2. Godt 3. Hverken godt eller dårligt 4. Dårligt 5. Meget dårligt KORT 7 1. At opretholde lov og orden 2. At give den enkelte større mulighed for at påvirke politiske beslutninger 3. At bekæmpe prisstigninger 4. At beskytte ytringsfriheden 253

254 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 KORT 8 1. For mange penge 2. Passende 3. For få penge KORT 9 1. Udmærket 2. Ganske godt 3. Ikke helt godt 4. Dårligt KORT Helt enig 2. Nærmest enig 3. Hverken/eller 4. Nærmest uenig 5. Helt uenig KORT Danmark bør melde sig ud af EU 2. I EU-samarbejdet bør de enkelte medlemslande bevare fuld selvstændighed og have vetoret over for EU-beslutninger 3. De enkelte EU-lande bør i stigende grad overlade beslutninger til EU og indordne sig under fællesskabet 4. EU bør med tiden udvikle sig til Europas forenede Stater med en fælles regering KORT 12 a) Det, der sker i kommunalpolitik i Deres kommune? b) Det, der sker i Folketinget? c) Det, der foregår i EU? KORT 13 a) Følge med i, hvad der sker i kommunalpolitikken i Deres kommune? b) Følge med i, hvad der sker i Folketinget? c) Følge med i, hvad der sker i EU? 254

255 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 KORT 14 a) Kommunalpolitiske spørgsmål b) Dansk indenrigspolitik c) Politikken i EU, forholdet mellem Danmark og EU d) Andre udenrigspolitiske spørgsmål KORT Mest optaget af de brede samfundsspørgsmål Mest optaget af de nære ting, der påvirker min egen hverdag. KORT Venstre Højre KORT Langt færre flygtninge 2. Lidt færre flygtninge 3. Det samme antal 4. Lidt flere flygtninge 5. Mange flere flygtninge KORT Skære stærkt ned 2. Skære lidt ned 3. Er passende 4. De må stige lidt 5. De må sættes kraftigt i vejret 255

256 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 KORT Den mindst grønne politik Den mest grønne politik KORT Går mest ind for lov og orden Forebyggelse og human behandling KORT Vil have os ud af EU Udbygning af EU KORT Det gør en stor forskel, hvem der har regeringsmagten Det betyder ikke noget, hvem der har regeringsmagten. KORT Det kan have stor betydning, hvem folk stemmer på Det har ikke nogen betydning, hvem folk stemmer på KORT Megen respekt 2. Nogen respekt 3. Ikke megen respekt 256

257 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 4. Slet ingen respekt KORT Meget udbredt 2. Ret udbredt 3. Ikke særlig udbredt 4. Det sker næsten aldrig KORT Aldrig 2. En gang om året gange om året 4. En gang om måneden 5. To eller flere gange om måneden 6. En gang om ugen KORT Ufaglært arbejder 2. Faglært arbejder 3. Lavere funktionær 4. Højere funktionær 5. Selvstændig landbruger 6. Selvstændig i øvrigt 7. Medhjælpende ægtefælle 8. Under uddannelse 9. Førtidspensionist, anden pensionist 10. Husmoder 11. Arbejdsløs 12. Førtidspensionist 13. Uden for arbejdsmarkedet i øvrigt KORT Under kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 257

258 Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul kr kr kr kr. og derover KORT Under kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. og derover 258