Beretning Paris 2014 - del 4. Dag 7 Torsdag den 24. juli. Jeg vågner ved 7.30 tiden, men bliver liggende og gasser mig. Jeg er A menneske, men ved af erfaring, at min datter Liv absolut er B menneske. Ca. 8.30 lykkedes det mig at vække hende, og ved 9 tiden sidder vi og spiser super morgenmad i den mest fantastiske spisestue. Liv og jeg diskuterer, hvor vi skal mødes til frokost, vi bliver efter nogen søgen enige om at mødes i Cerfontaine. Jeg forhører mig om muligheden for at få repareret min pedal, men opgiver det. Så ca. kl. 10 starter jeg dagens tur, medens Liv ikke er helt klar endnu. Efter få hundrede meter, sender GM (Google Maps) mig til højre, og så går det pænt meget nedad i gennem boligkvarterer med ældre karreer (de minder mig af en eller anden grund om Horsens). Jeg kommer igennem byen Charleroi, der viser sig at være noget større, end jeg havde forventet. Da jeg når ned omkring centrum, har jeg problemer med at høre GM s direktiver pga. vindstøj og støj fra trafikken. Jeg finder dog alligevel fint vej mod syd af E420. Det går opad, som når man kører mod syd gennem Vejle bakken er bare meget længere. Trods den lange tur dagen før er jeg godt kørende, og jeg kommer let op. Liv passerer mig på vejen op og er enig i, at det ser let ud. Det er meget rart, at jeg er sluppet for rygsækken. Efter godt en time falder hastigheden, da jeg trods den store morgenmad har tømt depoterne. Længere fremme kommer der et vejarbejde på cykelstien, så jeg forlader E420. Det leder mig til en smuk sø med speedbådsbaner og hvad der ellers hører til. GM leder mig videre af en dejlig skovsti langs søen. Stien slutter ved en stor dæmning, hvor der er campingplads, endnu en smuk sø og en masse sejlbåde. Kort efter kommer jeg til Cerfontaine. Liv spotter mig allerede, inden jeg når at komme af cyklen, og vi hygger os et par timer med en god frokost, inden jeg triller videre. Efter Cerfontaine kommer jeg først igennem en stille skov, næsten uden trafik og dernæst over en højslette. En stor del af vejen kører jeg på en sti, der minder om en nedlagt jernbane. På et tidspunkt kører jeg over en ballon (Belgisk = bjerg). Jeg møder nogle Belgiske motionsryttere, der fortæller mig, at grænsen er lige i nærheden. Den mener jeg dog ikke at skulle krydse, men pludselig skal jeg over et Mont og der står Fr på nummerpladerne, sååååeeh I målbyen Wignehies lykkedes det mig at køre forbi pensionatet, men på vejen tilbage opdager jeg heldigvis indkørslen, der er skjult bag kirkens indkørsel. Liv er allerede kommet, og da vi ikke kan komme ind før kl. 17.00 smutter vi til Carrefour i Fourmies. Her får jeg en kakaomælk til en afveksling ;==) Efter et tiltrængt bad og noget Tour De France på TV, kører vi igen til Fourmies, hvor vi spiser på en fancy restaurant. Dagens tur var heldigvis kort, men med mange flotte oplevelser. Jeg cyklede 92 km, hvilket kun var lidt længere end planlagt.
Dag 8 Fredag den 25. juli. Efter en super morgenmad i køkkenalrummet på pensionater, begiver jeg mig ved 9 tiden af sted på dagens etape til Campanile Souissons. Turen er beregnet til godt 100 km. Første del af turen går på småveje langt ude på landet. GM er tændt og giver kun et par overraskelser i dag. I en lille by synes den fx, at jeg absolut skal af små veje rundt om en kirke. Et andet sted lokker den mig forbi en bondegård til en skovvej. Jeg er ikke den eneste, der er dirigeret denne vej, for bondemanden har stillet en ladvogn på tværs af vejen, så selv på cykel er det umuligt at komme forbi. Efter en god ½ time kommer jeg til N2 - en stor vej jeg skal følge til dagens mål(og til Paris). I starten er vejen som en stor dansk hovedvej men med en del bakker, der minder om Gels bakke, bare længere. Jeg vil prøve, hvor hurtigt jeg kan køre ned af en af dem. Lige før jeg når 70, smutter min sko dog uheldigvis ud af den defekte pedal. Gudskelov bliver jeg på cyklen. Der er ingen cykelsti, men alle bilerne viser hensyn - de kører pænt udenom og signalerer med blinklyset til den næste, så de kan gøre det samme. Af og til bliver vejen firespors med midterrabat, og jeg undrer mig over, om jeg overhovedet må køre på den. Men så bliver vejen pludselig 2 spors gennem en mindre by, hvor der er cykelsti, så det må man åbenbart godt. I en af disse byer overhaler Liv mig. Efter et stykke tid bliver jeg dog af og til bortvist fra N2, og GM anviser andre veje, de kan opdeles i 3 kategorier 1. Gode fine veje 2. Bulede humplede delvis brostensbelagte markveje 3. Blinde markveje Og så en enkelt gang hvor jeg tager en nedkørsel til N2 for at tage opkørslen for særtransporter og klemme mig forbi lågen!! Ved middagstid kommer jeg til byen Laon. Den ligger på en høj, hvor der på toppen ligger et kloster. Højen er så stejl, at der går en tandhjulsbane op til klosteret. Jeg beslutter at finde en kiosk i Laon for at købe en velfortjent is. Efter en tur rundt i Laon og op til klosteret opgiver jeg dog. Der er masser af barer med tobak, men jeg ser kun en kiosk, og den ligger inde i banegården der tør jeg ikke efterlade cyklen.
Efter Laon kommer der igen et stykke hvor jeg ikke må køre på N2. Der er heldigvis gode og idylliske veje. Jeg har kørt godt hele formiddagen, men nu er det slæbegearet resten af vejen. Da jeg når Pensionatet, er Liv der ikke, men jeg bliver lukket ind, får badet og klædt om inden Liv kommer tilbage. Pensionater ligger midt i et stort Outletområde, så jeg bliver KOMMANDERET af sted. Først i et kæmpe supermarked Cora (3 * Bilka). Her får jeg 2 store is og surprise en liter kakaomælk. Derefter en stor sportsbutik, og et par tøjbutikker pyha absolut turens værste distance ;-) Da vi kommer tilbage på Pensionatet, er det oversvømmet af cykelryttere. Det er en belgisk klub, der cykler langs fronten i anledning af 100 året for 1 st verdenskrigs udbrud. De har en kassevogn med dybfryser og forsyninger. Den bliver parkeret lige uden for vores dør. Da jeg lige ligger og hviler lidt oven på indkøbsturen, lander der en Belgisk øl på dørtrinnet den kunne jeg sørme ikke lade stå. Senere da Liv og jeg er på vej til endnu en tur i Cora for at skaffe forsyninger til Parislejligheden, inviteres vi på sangria. Der modstår jeg dog fristelsen, der er stadig en etape tilbage. Efter middag på Pensionatet, er endnu en god dag passeret. Cykelcomputeren viste 110, hvilket passer fint med det forventede + en tur rundt i Laon.
Dag 9 Lørdag den 26. juli. Efter morgenmad på hotellet, hilser jeg farvel til de belgiske cyklister, og begiver mig ud på dagens (og turens sidste) etape på ca. 105 km. til Paris. Turen starter med at GM endnu engang bliver forvirret og slet ikke kan finde vej. Efter at have kørt lidt mod vest kommer den dog på sporet igen. Jeg kommer ud af byen af en smuk idyllisk landevej. Lige udenfor byen kommer en rigtig lang bakke gennem en skov. Der svæver 2 store rovfugle over mig. Vejret er fint men noget køligt. Efter ca. 12 km kommer jeg igen til N2. Her kan jeg se, at jeg har kørt ca. 7 km omvej ifølge skiltningen. Efter godt en times cykling punkterer jeg for første og eneste gang på turen tilfældigvis lige ud for en tankstation. Tankpasseren er meget venlig og tilbyder luft fra tanken. Han vil i det hele taget gerne snakke, men hans engelsk er meget gebrokkent (ligesom mit ;-P ). Efter skift af slange får jeg vasket hænder, køber en is og får fyldt dunkene. Undtagen et par enkelte passager på markveje, der får pave erne ved Paris Roubaix til at ligne en drømmevej, går turen fint i starten. Kort før området ved Charles de Gaul lufthavnen, begynder dog et par dårlige timer. GM vil have mig ned af en lillebitte vej gennem en skov. Jeg prøver at finde en alternativ vej, men det lykkedes ikke, så efter en rundtur i en lille ukendt by, tager jeg alligevel skovvejen!! Efter ca. 1 km bliver det umuligt at cykle, så jeg checker på GM der er ca. 1.5 km tilbage og jeg står af og trækker. Noget af vejen er så sumpet, at jeg må bære cyklen. Kort efter denne markvej vil GM have mig ned af en vej, hvor det er forbudt at cykle. Jeg prøver igen at finde en anden vej, men det går helt galt. En medvirkende grund til dette er nok de mange nye veje og stier i området. Det ender med, at jeg en time senere er tilbage ved den forbudte vej. Så jeg tager den alligevel. Kort efter ligner det, at jeg er 500 m fra et sted jeg var ca. en time før. Det medfører et koncentrationssvigt, hvorefter jeg kører ind i en kantsten og styrter hen over en hæk. Jeg skraber mig de samme steder, som da jeg styrtede om søndagen(skal det ligne touren eller hva). Da jeg kommer op at stå, holder der en ældre Berlingo med en stor kvinde af afrikansk herkomst. Hun ser mega forskrækket ud, og det kræver mange beroligende fagter, før hun kører videre. Jeg opfatter at det faktisk er blevet rigtig varmt igen og får drukket noget. Det hjælper på koncentrationsevnen. Jeg kommer gennem byen Louvres og efter endnu en tur ned på en bygge- og anlægsvej, hvor det simpelthen er helt umuligt at cykle, kommer jeg på vej D317 mod Paris. Nu ligner vejen virkelig en motorvej, den er 4 spors med midterrabat og til og frakørsler. Det er en smule nervepirrende at krydse tilog frakørsler, hvor bilerne kan komme med ret høj hastighed. Det gælder om at være opmærksom. Vejen er hævet over Paris, og man kan se, hvor stor byen er. Jeg kører forbi noget der ligner en skolegård. Der er gang i et lille orkester, og gæsterne er ved at ankomme til et bryllup. Brylluppet er meget farverigt. Brudeparret og alle gæsterne er af afrikansk oprindelse, og der er knald på farverne og musikken. Jeg kører forbi lufthavnen Le Bourget, der næsten ligger inde i Paris. Her er også et fly- og rumfarts museum, der ser spændende ud men det må blive en anden gang. D317 løber sammen med N2.
Vejen er stadig stor, men nu er der lyskryds. Jeg kører i busbanen, hvilket jeg er noget nervøs over. I krydsene er der dog også cykellyssignal, så det er okay. De første mange km i byen ser jeg kun mennesker af afrikansk oprindelse. På et tidspunkt kører en ældre bil med 2 kæmpestore mænd op på siden af mig og peger. Jeg bliver lige lidt nervøs, men stopper op og opdager, at de flinke fyre bare vil fortælle mig, at min sadeltaske er gået op ;==) Senere kommer der også mellemøstlige og asiatiske træk i gadebilledet, og da jeg nærmer mig Montmartre ændres det til næsten udelukkende kaukasier. GM sender mig til højre og vil have, at jeg krydser en større gade, men der kører en letbane midt på vejen og jeg må tilbage til N2. Senere vil den igen have mig til højre, men det ligner for meget motorvej. I stedet fortsætter jeg og kommer af Boulevard Ney, Rue Lantiez, Rue Sauffroy, og Rue Cardinet. Af og til er der korte fine cykelstier, men for det meste kører man på vejen. I et par kryds vælger jeg at stå af og trække over. Der er mange cafeer og rigtig mange mennesker. Jeg ankommer til SDC Lejligheden Rue de la Félicite ca. kl. 16. Liv kommer ud og tager et par sejrsbilleder af mig. Vi lukker os ind i gården og cyklen låses fast. Efter et bad er der Cava (ingen kakaomælk!!) og chips for at fejre, at turen er afsluttet med succes. Dagens distance blev 130 km, altså noget længere end forventet. Bortset fra et par timer hvor jeg var godt træt af GM, var det en fin dag. Men jeg var ærlig talt glad for, at turen var overstået. Hele turen har været en god tur og en meget stor og fantastisk oplevelse. Som man kan forvente, har der også været mindre gode øjeblikke men jeg er oprigtig glad for, at jeg fik det gjort. Slut Næh - der kommer et lille efterskriv. -