for Paarup Sogn Nr. 3-65. årgang dec 2015. - april 2016 www.paarupkirke.dk Facebook: Paarup Kirke



Relaterede dokumenter
for Paarup Sogn Nr årgang marts - august Facebook: Paarup Kirke

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

Bryndum og Vester Nebel kirker

juli august september

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

for Paarup Sogn Nr årgang Dec.-marts Facebook: Paarup Kirke Gudstjenester s. 4-5 Tarup gl. Præstegård s.

Tro og ritualer i Folkekirken

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

april maj juni Indhold:

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Carl Nielsen

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

Søndag d. 7. december Torsdag d. 10. december Lørdag d. 12. december Søndag d. 13. december Søndag d. 20. december: Torsdag d. 24.

Julen 2016 i Holbøl kirke

Nyhedsbrev. august september oktober

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

ASKOV SOGN k i r k e b l a d D e c e m b e r F e b ru a r

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

ASKOV SOGN k i r k e b l a d d e c e m b e r f e b ru a r

Glade jul dejlige jul

Nr. 3. August årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

Kirkebladet Horne og Asdal Sogn

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Alle mine kilder skal være hos dig! Det var Guds-ordet i tidens fylde, da han fødtes, som engle hylde, da Jomfru Marie ham bar hos sig.

januar februar marts Indhold:

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2018 januar 2019

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften docx side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

16.s.e.trin. A Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Vejlby Sogns Kirkeblad

Marts i Tagensbo Kirke

oktober november december

På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja!

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Kirkebladet. Læs om. Ørsted Holbæk Udby Voer Estruplund. December 2015, januar og februar 2016 / Nr. 1 / 45. årgang. Glædesblus...s.

Nr.8. August sept Kl Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

oktober november december

Studie. Døden & opstandelsen

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

2. søndag efter påske

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Sædder Sogns Kirkeblad

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Og det skete i de dage...

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Otte hit i efteråret FOLKEKIRKEN I GLADSAXE

Lumby Sogns Nr årgang November - Februar 2006/07

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

Kirkenyt. GUDSTJENESTER September - december 2015

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Rapport om deltagerstatistik for Haderslev stift

November 2017 januar 2018

Deltagerstatistik for Viborg Stift 2018

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Deltagerstatistik for Herning Søndre Provsti 2018

Prædiken Juleaften d. 24. december Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 2,1-20. Gennembrud

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

PRÆDIKEN JULEDAG 2018 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112

Konfirmand i Mølholm kirke

KirKe 40. årgang Nr December 2012 Januar-Februar 2013 Kullerup og Vindinge Sogne

April 2012 Besøg hjemmesiden

Pinsedag 4. juni 2017

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

Malling Kirke og Sognegård

januar februar marts Indhold:

Deltagerstatistik for Struer Provsti 2018


Kirke & Sogn. aunslev bovense

Kirkebladet. Rørbæk. & Stenild sogne. Grynderup

3. søndag efter påske

Transkript:

for Paarup Sogn Nr. 3-65. årgang dec 2015. - april 2016 www.paarupkirke.dk Facebook: Paarup Kirke Sogneindsamling 2016 Søndag den 13. marts 2016 indkalder Folkekirkens Nødhjælp igen til Sogneindsamling. Vi deltager på samme måde som foregående år og håber, mange vil være med til at samle ind. Meld dig på kirkekontoret 66160048 eller Ca. 100 sangere fra Fyn var på korrejse til Berlin og Gdansk i oktober 2015. 25 af dem var fra Paarup. Her er koret i Odense Domkirke. mød op på dagen og få dig en rute. Vores store sogn er delt op i overkommelige bidder, og vi når så mange husstande, vi kan på dagen. Vi starter i sognegården kl. 11.00, og der er varm suppe efter endt gerning. LÆS MERE OM: Side 3: Kirken skal lukkes til indvendig istandsættelse Side 8: Særlige gudstjenester Side 12 Uforarbejdede fiskefingre Tanker i fastetiden Side 16 Da Gud blev menneske 1

SOGNEKALENDER December 5. Dåbs- og familiegudstjeneste 9. Spaghettigudstjeneste 10. Torsdags-syng-sammen 11. Morgensang 13. Julesang i kirken 14. Fransk julegudstjeneste 15. Tysk julegudstjeneste 16. A Festival of Carols and Lessons 20. Gudstjeneste med krybbespil Januar 1. Nytårsdag 3. Vi bærer julen ud 5. Babysalmesang 1. gang 9. Fernisering og Cafélørdag 14. Torsdags-syng-sammen 16. Dåbs- og familiegudstjeneste 16. Musiksjov 1. gang 17. Refleksionsgudstjeneste 27. Spaghettigudstjeneste 31. Lysgudstjeneste Marts 4. Morgensang 5. Dåbs- og familiegudstjeneste 5. Fernisering og Cafélørdag 13. Optakt til Påsken 13. Sogneindsamling 16. Spaghettigudstjeneste 17. Torsdags-syng-sammen 17. Generalforsamling i kunstforeningen 28. Dåbsjubilæum 30. Filmklub April 1. Morgensang 2. Fernisering og Cafélørdag 6., 7. og 8. Sognegårdens fødselsdag 13. Spaghettigudstjeneste 16. Dåbs- og familiegudstjeneste 21. Torsdags-syng-sammen Februar 5. Morgensang 6. Dåbs- og familiegudstjeenste 6. Fernisering og Cafélørdag 11. Torsdags-syng-sammen 24. Filmklub Paarup Sogns kirkeblad: Paarup Sogns kirkeblad udgives af menighedsrådet og husstandsomdeles af elever fra Tarup Skole til alle husstande i sognet. Sognepræst Jens Rønn Sørensen er ansvarshavende redaktør. Næste nummer udkommer ultimo april 2016 Se i øvrigt sognets hjemmeside www.paarupkirke.dk eller følg os på facebook: paarup kirke 2

Kirken skal lukkes til indvendig istandsættelse Som nævnt i sidste kirkeblad, skal vores kirke have nyt varmeanlæg og samtidig en tiltrængt kalkning indvendig. Det økonomiske grundlag er nu bevilget af provstiet, så kirken bliver derfor lukket, når forårets konfirmationer har fundet sted, dvs. fra mandag d. 2. maj 2016. Gudstjenester og andre handlinger flyttes til sognegården, og derudover er menighedsrådet i gang med at lave aftaler med vores nabosogne, så vielser, bisættelser og begravelser kan foregå i en kirke, hvis det ønskes. Der er altid en vis usikkerhed, når arbejdet foregår i en gammel kirke som Paarup Kirke, men vi håber, at planen, som er lagt i tæt samarbejde med arkitekter og ingeniører, holder, og at kirken bliver klar til at åbne igen til første søndag i advent. Artiklen fra seneste kirkeblad kan ses på www.paarupkirke.dk. Julehjælp Også i år har sognet gennem indsamlinger i kirken og med bidrag fra nørklerne mulighed for at yde julehjælp til sognets folk. Hjælpen vil primært tilgodese børnefamilier. Send en ansøgning til en af sognets præster. Ansøgningen skal indeholde en opgørelse over husstandens størrelse, herunder alder på hjemmeboende børn! Ny kommunikationsmedarbejder i Paarup Sogn Paarup Sogn er i stadig vækst og nærmer sig 11.000 indbyggere. Menighedsrådet har ønsket at styrke kirkens kommunikation især eksternt men også internt. Desuden har menighedsrådet ønsket at frigøre sognets præster fra visse opgaver som fx redaktion af kirkeblad for at kunne give dem bedre mulighed for at udføre egentligt præstearbejde. Menighedsrådet har ønske om at tilbyde sognets skoler et udvidet samarbejde for at styrke et allerede velfungerende samarbejde. I tiden foregår megen kommunikation gennem elektroniske kanaler og på de sociale medier. Derfor har menighedsrådet søgt om - og fået bevilget - en kommunikationsmedarbejder på deltid. Arbejdsopgaverne vil primært relatere sig til kommunikation og koordinering, og en mindre del vil relatere sig til medvirken ved undervisning og diakoni. Den kommende medarbejder forventes ansat pr. 1 februar 2016 og vil blive præsenteret i næste blad. 3

Musik i kirke og sognegård Kom og syng dagen ind: Første fredag i måneden indleder vi dagen med en lille andagt i sognegården kl. 9.30, hvor der synges fra salmebogen og Højskolesangbogen. D. 11.12.; 5.2.; 4.3. og 1.4. Torsdags-syng-sammen i Paarup Sognegård kl. 10.30-12 Torsdag d. 10. december står der julesange og -salmer på programmet med mulighed for at komme med ønsker til sangvalget Torsdag d. 14. januar får vi besøg af sognepræst John Mikkelsen fra Korup Torsdag d. 11. februar er sangvalget lagt i hænderne på biskop Tine Lindhardt Torsdag d. 17. marts bliver programmet lagt af sognepræst Uffe Kærup fra Bellinge Torsdag d. 21. april bl. a. med populære revyviser Café-lørdage i Paarup Sognegård Lørdag d. 9. januar kl. 14.15-15.45 kan vi glæde os til et genhør med en af vore tidligere korsangere, Bernhard Melbye Voss. De sidste 8 år har han boet og studeret i Wien, og her mødte han i 2008 den bulgarske fløjtenist Desislava Dobreva. De studerede begge ved Universität für Musik und darstellende Kunst Wien, og de har siden spillet sammen i forskellige kammermusikformationer og har dannet duoen DOBRE- VA-VOSS og trioen 1,2,Trio!!!, som hhv. har vundet priser ved kammermusikkonkurrencer i Bulgarien (2011) og i Wien (2013). Desuden er de medlem af Live Music Now, Wien. I Paarup vil de spille værker af Franz Schubert, Johann Sebastian Bach og Sergej Prokofjev. Lørdag d. 6. februar kl. 14.15-15.45 Café-lørdag med Outi Helena Karjalainen og Emil Møller Jensen. Outi og Emil synger begge i søndagskoret i Paarup Kirke. De har kendt hinanden i mange år på grund af samtidige studier på Syddansk Musikkonservatorium, først i Esbjerg og nu i Odense, hvor Outi blev færdig som klassisk sanger i sommer, og Emil lige er startet på solistlinien som klassisk pianist. De har i årenes løb optrådt bl. a. med klassisk spansk musik. Denne café-eftermiddag vil indeholde lieder af Strauss og Mahler, klavermusik og andet godt. Lørdag d. 5. marts kl. 14.15-15.45 Trio Porto er en nystartet barok trio, med Anitta Nielsen som sopran. Anitta er en anerkendt sanger. Hun arbejder sammen med nogle af landets bedste musikere og er kendt for sin nærværende og kraftfulde, varme stemme. Trio Porto er startet i 2015, og trioen fremfører barokkens musik og skaber stemningen, ikke kun med tidens fantastiske musik, men ved at mætte synet med kostumer fra barokkens tidsalder. Musikken indeholder et blandet repertoire, der omfatter både det religiøse, det smukke, hjertets sørgmodighed og de folkekære luner. Komponisterne er blandt andre Händel, Bach, Vivaldi, Kingo, Buxtehude, Marcello, Purcell m.fl. Instrumenterne er tværfløjte og cembalo, som var barokkens foretrukne instrumentvalg. Rikke Petersen er trioens tværfløjtenist. Rikke Petersen er solistuddannet fra Det Fynske Musikkonservatorium og har en 1. Prix fra det Kongelige Musikkonservatorium i Bruxelles. Hun har spillet koncerter i ind- og udland. Hun har bl.a. spillet med den Fynske Opera, Det Jyske Ensemble, Den Europæiske Opera og Odense Symfoniorkester. Cembalisten er Minako Jensen, der er født i Japan. Hun har taget musiklærereksamen med hovedfaget klaver og tilvalgsfaget 4

Det-bliver-lysere-tider BIOGRAF Film skal ses i fællesskab, samhørighed og i samtale! cembalo og diplomeksamen med klaver fra Det Jyske Musikkonservatorium i Århus. Minako blev optaget i solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium i Århus i 2009. Hun har debuteret fra solistklassen fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole hos John Damgaard og Christina Bjørkøe og hun har været aktiv i mange koncertsammenhænge i Danmark, Norge, Sverige, Østrig og England og har deltaget i Master Classes med bl.a. Oleg Marshev, Adolfo Barabino. Julesang i Paarup Kirke søndag d. 13. december kl. 16 Kirkens blæserkor under ledelse af Jakob Sønderby Larsen indleder denne eftermiddag med blæsermusik fra tårnet. I kirken vil der blive sunget kendte juletoner både som korsange og som fællessalmer. Mellem de musiske indslag vil der være enkelte læsninger ved sognepræst Lene Placatka. Det er kirkens Børneog Ungdomskor, bestående af ca. 30 piger, der vil stå for korsangen, og organist Preben Berg sidder ved klaveret/orglet. Optakt til påsken søndag d. 13. marts kl. 16 I ord og toner vil vi forberede den kommende påske. Programmet vil bestå af læsninger, korsang og fællessalmer. Medvirkende er sognepræst Anja Damkjær True, kirkens Børneog Ungdomskor samt organist Preben Berg Der er noget forunderligt ved at se film i fællesskab der er noget forunderligt i samhørigheden ved film og der er noget forunderligt ved at tale sammen om filmen bagefter. Arrangør Anja Damkjær True, tlf: 29160638/adt@km.dk Film fortæller om vores liv: livglæde og livslede liv og død og alt, hvad der befinder sig i spændet derimellem. Gennem film får vi foræret billeder, ord, musik og følelser, som skaber rammen for en god samtale med andre. I filmklubben bydes på film: i fællesskab, samhørighed og samtale, lidt til ganen (25 kr) og en god snak om de tanker, filmen lader gro frem.vi mødes følgende onsdage kl. 19.00-21.30: Onsdag den 24. februar: Mandela vejen til frihed, 98 min. Instruktør Justin Chatwick, 2014, danske undertekster Filmen Mandela - Vejen til frihed handler om, hvordan Nelson Mandela ændrede sit lands historie. Mandela kan ikke lukke øjnene for, at han lever i et land, der undertrykker sin sorte befolkning, og han lader sig derfor involvere i rettighedsorganisationen ANC, hvor han hurtigt bliver frontfigur. Da en fredelig demonstration udvikler sig til en ren massakre, tyr Mandela og de andre ANC-brødre til mere voldelige løsninger, og da de efterfølgende arresteres, bliver udfaldet livstid i fængsel. 27 år senere får folket dog sin vilje, og Mandela sættes fri for at ændre sit lands historie gennem troen på demokrati og tilgivelse. Onsdag den 30. marts: 12 years a Slave, 129 min. Instruktør Steve McQueen, 2013, danske undertekster Filmen 12 Years a Slave er baseret på Solomon Northups egen biografi fra 1853, der fortæller om den sorte, veluddannede og frie familiefar Solomon, der i 1841 vågner op til en forfærdelig skæbne. To mænd har bortført ham, lænket ham, frataget hans identitet samt basale rettigheder og solgt ham til et liv som slave i sydens barske bomuldsmarker. Filmens autentiske udgangspunkt tilfører en ekstra dimension til en allerede velkendt historie, og vi tvinges mere end nogensinde før til at tage stilling til, at dette skete blot 150 år tilbage. Solomons 12 år lange kamp for at holde sig i live, men også for at bevare sin værdighed som menneske, er uhyggelig relevant. 5

Gudstjenester i Paarup Kirke og Sognegård 6 December 5. Dåbs- og familiegudstjeneste 11.00: Jens Rønn Sørensen 6. 2. søndag i advent Matt. 25,1-13 Julehjælp i sognet 10.00: Anja Damkjær True, kirkekaffe 9. Spaghettigudstjeneste 17.00: Lasse Lauesen Tema: Jul 11. Morgensang 09.30: Lene Placatka 13. 3. søndag i advent Lukas 1,67-80 Hospice Fyn 10.00: Lene Placatka, kirkekaffe 16.00: Lene Placatka 14. Julegudstjeneste på fransk i valgmenighedskirken 19.00: Inger Hjuler Bergeon 15. Julegudstjeneste på tysk 19.30: Jens Rønn Sørensen 16. Julegudstjeneste på engelsk 19.30: Lasse Lauesen 20. 4. søndag i advent Johs. 3,25-36 Hospice Fyn 10.00: Lasse Lauesen 16.00: Lasse Lauesen 24. Juleaften Lukas 2,1-14 eller Matt. 1,18-25 Børnesagens Fællesråd 10.00: Lasse Lauesen, for børn 11.15: Lasse Lauesen for børn 12.30: Lene Placatka 13.45: Lene Placatka 15.00: Jens Rønn Sørensen 16.15: Jens Rønn Sørensen 25. Juledag Johs. 1,1-14 Børnesagens Fællesråd 10.00:Jens Rønn Sørensen 26. 2. Juledag Matt. 10,32-42 Børnesagens Fællesråd 10.00: Anja Damkjær True 27. Julesøndag Matt. 2,13-23 Børnesagens Fællesråd 10.00: Lene Placatka Januar 1. Nytårsdag Matt. 6,5-13 Bibelselskabet 16.00: Lasse Lauesen, kirkekaffe 3. Helligtrekongers søndag Matt. 2,1-12 eller Joh. 8,12-20 Bibelselskabet 10.00: Lene Placatka Vi bærer julen ud 10. 1. søndag efter helligtrekonger Markus 10,13-16 Kirkens Korshær 10.00: Anja Damkjær True 16. Dåbs- og familiegudstjeneste 11.00: Lasse Lauesen 17. Sidste søndag efter helligtrekonger Johs. 12,23-33 Kirkens Korshær 10.00: Lasse Lauesen, kirkekaffe 16.00: Refleksionsgudstjeneste Anja Damkjær True 24. Søndag Septuagesima Matt. 25,14-30 Hans Tausens Fond 10.00: Jens Rønn Sørensen 27. Spaghettigudstjeneste 17.00: Lene Placatka Tema: Lys 31. Søndag Seksagesima Markus 4,26-32 Kofoeds Skole 10.00: Lene Placatka, kirkekaffe 16.30: Lysgudstjeneste Jens Rønn Sørensen Februar 5. Morgensang 09.30: Lene Placatka 6. Dåbs- og familiegudstjeneste 11.00: Lene Placatka 7. Fastelavns søndag Lukas 18,31-43 Folkekirkens Nødhjælp 10.00: Jens Rønn Sørensen 14. 1. søndag i fasten Lukas 22,24-32 Folkekirkens Nødhjælp 10.00: Anja Damkjær True, kirkekaffe 21. 2. søndag i fasten Markus 9,14-29 Folkekirkens Nødhjælp 10.00: Lasse Lauesen 28. 3. søndag i fasten Johs. 8,42-51 Folkekirkens Nødhjælp 10.00: Lene Placatka, kirkekaffe Marts 4. Morgensang 09.30: Lene Placatka 5. Dåbs- og familiegudstjeneste 11.00: Lasse Lauesen 6. Midfaste Johs. 6,24-35(37) Folkekirkens Nødhjælp 10.00: Lasse Lauesen 13. Mariæ Bebudelsesdag Paraplyen, KFUK Lukas 1,46-55 10.00: Lene Placatka, kirkekaffe 16.00: Anja Damkjær True, Vi synger Påsken ind 16. Spaghettigudstjeneste 17.00: Lasse Lauesen Tema: Påske

20. Palmesøndag Markus 14,3-9 eller Joh. 12,1-16 Folkekirkens Nødhjælp 10.00: Jens Rønn Sørensen 24. Skærtorsdag Johs. 13,1-15 Folkekirkens Nødhjælp 10.00: Lasse Lauesen 25. Langfredag Lukas 23,26-49 eller Joh. 19,17-37 Folkekirkens Nødhjælp 10.00: Lasse Lauesen 27. Påskedag Matt. 21,1-8 KFUM og KFUK i Danmark 10.00: Anja Damkjær True 28. 2. påskedag Johs. 20,1-18 KFUM og KFUK i Danmark 10.00: Lene Placatka, Dåbsjubilæum April 1. Morgensang 09.30: Lene Placatka 2. Dåbs- og familiegudstjeneste 11.00: Lene Placatka 3. 1. søndag efter påske Johs. 21,15-19 Ungdomsarbejdet i sognet 10.00: Anja Damkjær True, kirkekaffe 10. 2. søndag efter påske Johs. 10,22-30 Ungdomsarbejdet i sognet 10.00: Lasse Lauesen 13. Spaghettigudstjeneste 17.00: Anja Damkjær True Tema: Bøn 16. Dåbs- og familiegudstjeneste 11.00: Jens Rønn Sørensen 17. 3. søndag efter påske Johs. 14,1-11 Folkekirkens Ungdomskor 10.00: Lasse Lauesen, kirkekaffe 22. Bededag Matt. 7,7-14 FDF i Paarup 10.00: Konfirmation Jonas Dean Weisenberg 23. 10.00: Konfirmation Anja Damkjær True 12.00: Konfirmation Lene Placatka 24. 4. søndag efter påske Johs. 8,28-36 Pige- og ungdomskoret 10.00: Konfirmation Lasse Rødsgaard Lauesen 30. 10.00: Konfirmation Regina Ljung 12.00: Konfirmation Lene Placatka Maj 1. 5. søndag efter påske Johs. 17,1-11 Pige- og ungdomskoret 10.00: Konfirmation Jens Rønn Sørensen Fernisering: Udstillingsperiode: Kunstner: 7. nov. 9. jan. 6. feb. 5. marts 17. marts 2. apr. 7/11 10/12 9/1 4/2 6/2 3/3 5/3 31/3 Kl. 19:00 2/4-1/9 Ole Vedby Jørgensen Kathrine H. Sørensen Margit Engholm Christina & Shaun G. Day Generalforsamling SFO Paarup skole Paarup Sogns Kunstforening Solgårdsvej 40 www.paarup-kunst.dk Medlemskab af kunstforeningen koster 400 kr./år. Støttemedlemskab (uden gevinstmulighed i den årlige udtrækning) koster 100 kr /år. Udstillingen er åben første torsdag efter en fernisering kl. 17-18, samt i sognegårdens åbningstid, når lokalerne ikke er optaget. 7

Særlige gudstjenester Sanggudstjeneste i Paarup Kirke, søndag d. 29. november kl. 16 På denne 1. søndag i advent er det blevet en god tradition at samles om at synge en række af vore kendte og måske også ukendte advents- og julesalmer sammen med kirkens Børne- og Ungdomskor, der tillige synger enkelte korsatser. Sognepræst Lasse Rødsgaard Lauesen binder programmet sammen. Krybbespilsgudstjeneste søndag den 20. december Traditionen tro indbydes der til børnegudstjeneste kl 14 i Paarup Kirke, hvor 2.a fra Paarup Skole vil opføre et krybbespil. Gudstjenesten tager ca. 30 min. Juleaften for børn og børnefamilier De to første gudstjenester juleaftensdag kl. 10 og 11.15 er hvert år tilrettelagt, så de i særlig grad henvender sig til børnene. Det er nu blevet en fast og meget velbesøgt tradition i Paarup Kirke. Kirkens kor vil synge både fra orgelpulpituret og oppe foran børnene og en af korsangerne, Søren Ulrichs, uddannet skuespiller, har denne dag en særlig rolle. Sognepræst Lasse Rødsgaard Lauesen står for gudstjenesterne i år. Vi bærer julen ud søndag den 3. januar kl. 10.00 Kom og rib juletræet for vaniljekranse og juleknas. Ved gudstjenesten d. 3. januar, Helligtrekongers søndag, kl. 10.00 markerer vi afslutningen på julen. Ved gudstjenestens afslutning bærer vi juletræet ud af kirken, når vi har plyndret det for godter. Vi skal også se, om vi kan få fat i rigtige helligtrekongers lys! Refleksionsgudstjeneste søndag den 17. januar kl. 16.00 Tema: de syv dødssynder En refleksionsgudstjeneste er en Petite messe de Noël Fransk julegudstjeneste i Odense Valgmenighedskirke, Dronningensgade 1, mandag d. 14. december kl. 19.00 med kirkens organist, Odense Teaterkor, der medvirker med franske sange, samt pastor Inger Bergeon. Efter gudstjenesten samvær med fransk Bûche de Noël kage. Weihnachtsandacht auf Deutsch Tysk julegudstjeneste i Paarup Kirke tirsdag d. 15. december kl. 19.30 En gudstjeneste med læsninger, korsatser, orgelmusik samt julesalmer. Mange af disse er på melodier, vi også er kendte med i vores danske juletradition. Der medvirker læsere, kirkens kor og organist samt sognepræst Jens kort gudstjeneste bestående af en vekselvirkning mellem stilhed/ tavshed bøn musik salmesang refleksion. Kirkens vægge rummer generationers livshistorier: Sorg og glæde. Kaos og ro. Vished og tro. Måske vi har brug for en stille stund, hvor sind og krop kan mærke hjertets rytme, og hvor tankerne kan få frit spil. Gudstjenesterne er kontrolleret tankemylder over en flyvsk tanke en gudstjeneste til refleksion over tilværelsen og livet. Lysgudstjeneste søndag den 31. januar kl. 16.30 I midvinters kulde og mørke mødes vi og fejrer, at lyset er ved at vende tilbage. Julegudstjenesterne på andre sprog: Rønn Sørensen. Efter gudstjenesten samvær i graverhuset. A Festival of Carols and Lessons Engelsk julegudstjeneste i Paarup Kirke onsdag d. 16. december kl. 19.30 En musikgudstjeneste helt efter engelsk mønster med læsninger, korsang og flere af de populære Christmas Carols samt orgelmusik. Læsere med baggrund i et engelsksproget land vil læse de bibelske tekster, og det musikalske er lagt i hænderne på kirkens kor og organist. Endvidere medvirker sognepræst Lasse Rødsgaard Lauesen. Efter gudstjenesten er der åbent hus i graverhuset, hvor der bydes på engelsk julekage samt flere engelske julesange. 8

Det for børn Babysalmesang Et nyt hold starter tirsdag d. 5. januar kl. 9.30 i Paarup Kirke med et forløb over 10 gange med sidste gang tirsdag d. 15. marts (intet i uge 7). Kommer der igen to hold, som der oftest er, bliver tidspunkterne kl. 9.00 og 10.15. Dette afklares ved tilmeldingen til lederen, musiklærer Rikke Petersen, på mail: Petersen.75@hotmail.com med angivelse af barnets alder. Deltagerpris kr. 100,- for hele forløbet. Hver gang afsluttes over en kop kaffe eller te og lidt småkager. Musiksjov i Paarup Sognegård - første gang lørdag d. 16. januar Der fortsættes med en ny sæson, der strækker sig over 6 gange. Musiklærer Louise Mose Jørgensen leder aktiviteterne, og deltagerne deles op i 3 hold efter alder: Mini-musiksjov for børn fra omkring 1 år: Kl. 9.30-10.30 Musiksjov for børn i 2-3 års alderen: Kl. 10.30-11.30 Maxi-musiksjov for de 4-6 årige: Kl. 11.30-12.30 De næste datoer bliver lørdagene 30. januar, 13. og 27. februar, 12. marts og 2. april Aldersinddelingen er kun vejledende, således at søskende selvfølgelig kan følges ad, hvis det passer bedre i familiens plan. Deltagelse koster kr. 100,- for hele sæsonen. Tilmelding er ikke nødvendig, man møder bare op i sognegården. Spaghettigudstjenester Vi har forsøgt os med mange navne og er nu endt med benævnelsen spaghettigudstjenester. Den dækker over en gudstjeneste målrettet familiens yngste, derefter fællesspisning, hvor maden er lavet for os og sluttelig et kreativt værksted. Betaling: Gratis for børn, voksne kr. 20 kr. Afholdes i sognegården kl. 17-18.30 9. december tema: Jul 27. januar tema: Lys 16. marts tema: Påske 13. april tema: Bøn 9

Klubber, caféer og kredse Paarup menighedsråd indbyder til tirsdagsmøde de fleste tirsdage fra kl. 10 12. Det former sig som et tema med variationer og har to formål. Det ene er at tilbyde et mødested og et fællesskab for sognets folk. Det andet er at tilbyde et varieret udbud af indslag med musik, foredrag og rejsebeskrivelser. Hermed overblik over programmet for første halvår af 2016. Se den trykte folder eller sognets hjemmeside for mere information: 5. januar: Ønskesange med Preben Berg og Jens Rønn Sørensen 12. januar: Dansk udvandring til Amerika ved Kirsten Skjold 19. januar: H.C. Lumbye Nordens Strauss ved Per Günther 26. januar: Genbrug med hjertet ved Inger Hjuler Bergeon 2. februar: Den sydamerikanske saga ved Helle Kain 9. februar: Astrid Lindgren en nordisk forfatter ved Eskild Jensen 23. februar: Biers liv ved Jesper Ussing 1. marts: Fra pog til præst ved Jakob Hvidt 8. marts: Ingeniører uden grænser ved Dorte Lindegaard Madsen 15. marts: Ungarn dets folk og historie ved Judit Nielsen 29. marts: Damernes Magasin 5. april: Sagn og eventyr på fynsk ved sognepræst Agnete Holm Hvidt, Kerteminde 12. april: Hans Tausen den fynske Luther ved Lasse Rødsgaard Lauesen 19. april: Mange år i forskningens tjeneste ved Poul Bjerner Hansen 26. april: Kærlighed og smerte om Steen Steensen Blicher ved Jette Nørgaard 3. maj: Anekdoter fra et højskoleliv ved tidligere højskolelærer Jutta Bay Mandeklubben Mandeklubben mødes hver anden torsdag fra 10-12 i sognegården. Hermed et overblik se nærmere i mandeklubbens program eller på sognets hjemmeside. 7. januar: Socialt samvær i sognegården 21. januar: Besøg på møbelfabrikken Carl Hansen i Aarup 4. februar: Hans Nielsen fortæller i ord og billeder om sine rejser i Afrika 18. februar: Rasmus Roth fortæller om teknologien bag akupunkturplastre 3. marts: Socialt samvær i sognegården lotteri 17. marts: Besøg i logen Merlin i Dalum 31. marts: Foredrag om Ladbyskibet 14. april: Tur til Ladbyskibet 10

28. april: Jens Rønn Sørensen fortæller om Paarup Kirkes store renovering 12. maj: Tur til Stige ø 26. maj: Socialt samvær i sognegården. Sæsonslut og program for efteråret 2016. For mere info kontakt Jørn 22392692 eller Lars 51335580 Åben Café Åben Café mødes hver anden onsdag (i ulige uger) kl. 13 15 i sognegården. 6. januar: Socialt samvær 20. januar: Film og foredrag om Grønland ved Bent Sehested 3. februar: Orientering om restaurering af Paarup Kirke 17. februar: Vi synger sammen med organist Preben Berg 2. marts: Socialt samvær 16. marts: Besøg på Plantoramas påskeudstilling afgang kl. 12.30 30. marts: Socialt samvær 13. april: Gåtur ved Hesbjerg slot afgang kl. 12.30 27. april: Socialt samvær 11. maj: Tur til Hasmark strand afgang kl. 12.30 25. maj: Socialt samvær 8. juni: Kongsdal Åben Have, Stillebæk afgang kl. 12.30 LÆSEKREDSEN Læsekredsen mødes i Paarup Sognegård fra kl. 10 12 på følgende datoer: 12/1, 9/2, 8/3, 12/4, 10/5, 14/6 Nørklerne Nørklerne mødes i sognegården hver anden onsdag (i lige uger) kl. 14-16. Her bliver snakket og strikket og hygget og hæklet. Det gode samvær er et formål i sig selv, og vi arbejder hen mod den årlige basar i november. 11

Uforarbejdede fiskefingre eller hvad er et menneske værd? Tanker i fastetiden De var rykket ud i naturen. Et kamera, en mikrofon, en journalist og en, der skulle interviewes. De stod i et smukt, bakket landskab med både skov og eng. I bakkerne gemte sig nogle ressourcer, der kunne udnyttes, hvis de blev gravet ud. Det ville så betyde, at skov og eng forsvandt, naturligvis. Den interviewede mente, det måtte være sådan, fordi, som han sagde: Det kunne jo være, at det stykke land ville vise sig at kunne blive til værdi. Altså hvis det indgik i produktion, der kunne sælges til gavn for bruttonationalproduktet. Og investorerne. Andre ville mene, at det har værdi i sig selv. Nemlig som et stykke natur. Den scene fik mig til at tænke på den sære overskrift. Den stammer fra et afsnit af serien om familien Simpson. Faderen, Homer, ser et akvarium, og han ser uudnyttede muligheder. Uhm, siger han. Uforarbejdede fiskefingre. De farvestrålende fisk har ingen værdi for ham, som de er. Men de kan få det. Hvis de bliver forarbejdet til noget, han kan spise. Når Homer overhovedet tænker, tænker han på mad! Hvis man ser på mennesket som en råvare, er vi ikke meget værd. Lidt kulstof, lidt kalk i knogler og tænder. Lidt horn i hår og negle. Og fedt i varierende mængde. Men først og fremmest vand. 60 70 % af et voksent menneske er vand. Det er der ikke mange penge i. Det bliver noget mere kostbart, hvis man ser på mennesket som et reservedelslager, for der er jo en del, der kan indgå i produktion. Blod, rygmarv, æg eller sæd, hornhinder, nyrer og andre organer. Alt det, kort sagt, der kan overføres fra et menneske til et andet ved transplantation eller injektion, frivilligt eller mod betaling. Det kan sælges og bliver det mange steder, hvor det for fattige mennesker er en kilde til indtægt at sælge en nyre. Væsker gendannes, men organer er en engangsindtægt. Og har man solgt sin nyre, kan man ikke give den til sit barn eller sin søster, hvis der bliver brug for det. Desuden har der været eksempler på, at en familie med et sygt barn får yderligere et barn med den udtrykkelige begrundelse, at det næste barn skal kunne levere reservedele til det syge. Det kom der en del diskussion ud af. Men det er ikke vores anliggende her at diskutere sådanne etiske dilemmaer. Vi skal blot overveje, hvordan vi gør et menneskes værdi op. Og det viser sig, at det afhænger meget af, hvem der skal gøre det. For mit liv har værdi på i hvert fald tre måder. For mig selv. For dem, jeg deler 12

liv med. Og for samfundet. Det ser ud til, at samfundet er på vej til den grundholdning, at det enkelte menneskes værdi skal gøres op i det, vi producerer og det, vi forbruger. Altså en helt fundamental økonomisk tilgang. Det indebærer, at den, der ikke producerer noget af værdi og heller ikke forbruger noget, så der skabes omsætning, ikke i sig selv har nogen værdi for samfundet. Det er som med landskabet og med Homer Simpsons fisk, at værdi ikke er noget et menneske, har i sig selv. Det er noget, vi får måske hvis vi viser os at være af værdi. Den tanke, at mennesket har værdi i sig selv alene derved at være menneske, bliver stadig mere fremmed. Ugerne mellem helligtrekonger og påske hedder i kirken fastetiden. Det gør den stadig, selvom ikke mange af os faster. Tanken er, at vi her skal finde tid til at overveje vores liv. Hvad der virkelig har værdi. Og hvordan værdi gøres op. Og eftersom det er på vej til påsken og dermed på vej fra Jesu fødsel i julen til hans død Langfredag, kan vi sætte spørgsmålet på spidsen og spørge os selv, hvad vi gerne vil huskes for, hvis vores liv skulle blive krævet af os, og denne dag skulle blive vores sidste. Det er da muligt, at der består en samfundsmæssig værdi efter vores død. Men det er den midterste del, der står stærkest. Min værdi som menneske med min død som perspektiv kan alene gøres op i det, jeg har været for andre. Og fortsat vil være og blive husket som efter min død. Lidt højstemt kunne det kaldes en hjerteværdi i modsætning til pengeværdi. Det er det kristne syn på menneskelivet i to korte begreber. Det ene er, at menneskelivet er helligt. Ethvert menneskes liv. Det betyder, at vi ikke har nogen undskyldning for at bruge det andet menneske som redskab til vore egne formål som middel til at nå vore egne mål. Det betyder, at vi ikke kan reducere den anden til en ressource eller et potentiale, der måske kan blive til værdi. Det andet er, at menneskelivet i sandhed bliver til i relationen. I det liv, vi deler med andre. Med hinanden. Og dertil skal føjes, at når det sker, at et menneske mister al værdi og værdighed i andres og i egne øjne, så viser fortællingen om Jesus af Nazareth, at han vil være med den, som alle andre vender ryggen og den, som har forkastet sig selv og sit liv. Det lyder til os alle uden forskel. Din værdi er uendelig, sådan som den elskedes liv må være det for den, der elsker. Jens Rønn Sørensen 13

Hvad skal man gøre, og hvor skal man henvende sig? Alle anmeldelser vedrørende nedenstående hændelser sker til kirkekontoret. Alle blanketter og formularer, der nævnes nedenfor, kan hentes på www.borger.dk Ved fødsel Ved fødsler, hvor en jordemoder medvirker, anmeldes fødslen automatisk, og forældrene skal ikke foretage sig yderligere. Har der ikke medvirket en jordemoder, skal forældrene selv anmelde fødslen til kirkekontoret senest 14 dage efter barnets fødsel. Faderskab og forældremyndighed Er forældrene gift med hinanden, fastslås faderskabet automatisk. Er forældrene ikke gift og sammen ønsker at varetage omsorg og ansvar for barnet, kan I afgive en omsorgs- og ansvarserklæring på www.borger.dk inden 14 dage efter barnets fødsel. Faderskabet bliver derved fastslået, og I får fælles forældremyndighed. Navngivning Barnet skal have et navn enten ved dåb eller navngivelse, inden barnet er 6 måneder. Ved anmeldelse gøres det på www.borger.dk Dåb Dåb aftales med kirkekontoret. Der må være mindst to og højst fem faddere, som selv skal være døbt. Navneændring Hvis du ønsker at ændre dit navn eller dit barns navn, skal du gøre det på www.borger.dk Gebyr Der er et gebyr på navneændring, som skal betales sammen med ansøgningen på www.borger.dk Visse navneændringer videresendes til Statsforvaltningen. En navneændring i forbindelse med en vielse er dog gebyrfri, hvis I skal have navnesammenfald. Du er altid velkommen til at kontakte kordegnen for mere information. Vielse Vielse aftales med kirkekontoret, og der træffes aftale om en samtale med den præst, der skal foretage vielsen. Fra www.borger.dk downloades prøvelsesattest, som gælder i fire måneder fra udstedelsesdatoen. Prøvelsesattesten afleveres til kirkekontoret. Pyntning af kirken aftales med kirketjeneren. Dødsfald Dødsfald anmeldes til kirkekontoret senest to dage efter dødsfaldet. Tid og sted for begravelse eller bisættelse aftales ved henvendelse til kirkens præster. Vedrørende gravsted rettes henvendelse til kirkegårdskontoret. 14

Paarup Kirke Kirkekontor: Solgårdsvej 40, 5210 Odense NV. Tlf. 66 16 00 48. E-mail: paarup.sogn@km.dk Kordegn: Lars Skjerning Stougaard Kordegn: Birthe Simonsen Åbningstider: mandag-fredag kl. 9.30-13.00. Kirkegårdskontor: Paarupvej 64, Paarup, 5210 Odense NV. Kirkegårdsleder: Janne Sørensen, Tlf. 66 16 15 57 og 40 42 17 57. E-mail: kirkegaard@paarupkirke Kontoret er åbent mandag-torsdag 10.00-12.00 Sognepræst Jens Rønn Sørensen, kbf. Ved Kirken 5, 5210 Odense NV Tlf. 66 16 07 24 e-mail: jrs@km.dk Træffes efter aftale. Mandag er fridag. Sognepræst Lene Placatka Risvangen 13, 5210 Odense NV Tlf. 66 16 07 92 e-mail: lspl@km.dk Træffes efter aftale. Mandag er fridag. Sognepræst Lasse Rødsgaard Lauesen Solgårdsvej 40, 5210 Odense NV Tlf. 23 23 84 41 e-mail: lrl@km.dk Træffes efter aftale. Mandag er fridag. Organist: Preben Berg Tlf. 66 16 00 25 / 41 10 43 09 E-mail: preben@paarupkirke.dk Organist: Peter Nørskov Jørgensen Tlf. 29 45 37 95 E-mail: peter.n.joergensen@gmail.com Kirketjener: Christina Pode Tlf. 40 76 37 33 E-mail: c.pode@outlook.com Mandag er fridag. Pedel i Sognegården: Frank Nielsen Sognegården. Tlf. 23 23 06 09. E-mail: frank@paarupkirke.dk Menighedsrådet: Formand: Anders Friis Knudsen Henvendelser til formanden bedes sendt til kirkekontoret. Kirkeværge: Erik Greising Henvendelser til kirkeværgen bedes sendt til kirkekontoret. Sognepræst Anja Damkjær True Solgårdsvej 40, 5210 Odense NV Tlf. 29 16 06 38 e-mail: adt@km.dk Træffes efter aftale. Mandag er fridag. 15

Da Gud blev menneske og vi tog os tid! Af: Anja Damkjær True Hyrdernes tilbedelse af det nyfødte Jesusbarn er den første julegudstjeneste. Hidkaldt af en engel går hyrderne til stalden for at se, hvad det er for en stor glæde, himlens engle synger om. Der skulle gå over 300 år, førend den første julegudstjeneste blev holdt i kirken. I begyndelsen var det nemlig påsken, der var den store kirkelige højtid. Det var i Rom, at man begyndte at holde jul. Kirkens første julegudstjeneste blev holdt i den dengang nybyggede Peterskirke ca. år 335. Selvom man også i den østlige del af Romerriget snart efter indførte julen, var påsken her fortsat den største fest. I vesten derimod blev julen efterhånden til kirkeårets højdepunkt. Den udvikling afspejler forskellen på hhv. den østlige og den vestlige teologi. For mens man i øst fokuserede på opstandelsen og Jesu guddommelige natur (at mennesket blev Gud), så fremhævede man i vesten inkarnationen og hans menneskelige natur (at Gud blev menneske). Det er denne vestlige tradition, vi fortsætter, når vi juleaften går i kirke. For af de tre kirkelige fester, jul, påske og pinse, er det juleaften, der i dag er den mest besøgte gudstjeneste. Det på trods af, at juleaftensdag er langt mere hektisk for de fleste end både påske- og pinsesøndag. Der skal 16 laves mad, pakkes gaver ind, måske pyntes juletræ og de forventningsfulde børn skal helst holdes beskæftiget. Alligevel afser tusindvis af danskere og flere hundrede mennesker her i Paarup sogn en time af den kostbare tid juleaften til at gå i kirke og høre juleevangeliet og synge om barnet, som fødtes i Betlehem. Når mange går i kirke juleaftensdag, er det ikke kun for at høre det evangelium, som vi kender så godt i forvejen. Vi søger kirken, fordi Jesu komme til verden kommer os ved. For julen, ja alle tider, handler om at komme hinanden ved. Julen handler om Gud, der kommer os ved. Evangeliet om Jesus Kristus er fra ende til anden en fortælling om Guds medleven med mennesker og menneskelige vilkår, fra vugge til grav. Budskabet har desuden vidtrækkende konsekvenser for vores syn på både livet og verden. Evangeliet om Jesus Kristus fortæller os, at Gud kender og har været i enhver afkrog af vores tilværelse. Der er derfor intet sted på jorden eller tidspunkt i livet, som er afskåret fra Gud. Der er intet sted, der er for usselt eller ringe til Guds nåde. Derfor behøver vi ikke frygte noget - hverken fornuft eller følelser eller livet eller døden. Vi skal leve vores liv her på jorden, og vi skal leve af Guds nåde, ved den og med den. Livets mening ligger ikke i ekstraordinære religiøse oplevelser eller selvpålagte begrænsninger, men i det helt almindelige liv af Guds nåde. Når vi juleaften fejrer Jesu fødsel, så kan vi også fejre vores egen fødsel. Ikke fordi vores liv ligner Jesu liv, men fordi vores liv i lyset af Jesus Kristus er blevet et nyt liv, med glæde i vente. Juleaften er en dag, hvor vi tager os tid, hvor der ikke er nogen tid til overs. Måske er det netop, hvad evangeliet gør - klemmer sig ind gennem de åbne sprækker i livets travlhed. Og gennem disse sprækker kaster evangeliet lys ind over vores tilværelses mørke og skænker os fred for både i går og i morgen. Derfor tager vi plads på kirkebænken år efter år juleaftensdag for at prise Gud for alt det, vi har set og hørt, ligesom hyrderne gjorde det den allerførste juleaften måske med tonerne af englenes sang, som Ingemann gengiver ordene i salmebogens DDS 121 Dejlig er jorden vers 3: Englene sang den først for markens hyrder; skønt fra sjæl til sjæl det lød: Fred over jorden! Menneske fryd dig, os er en evig frelser født! Tryk: Filipsen Grafisk Produktion 7550 3636