Stavanger Museum / Aars hefte, Årg. 29/30( 1918/ 1919), IV. S. 1-5 IV. "BjERKREIM-ORREN"- EN HARMON ISK ORFUGL VARIETET /I1'>I{ I jnrvdunt IJfunche AV H. THO. L. SCHAANNING
" BJERKREIM-ORREN" Lywrus tcfrix. Varietet: 3 (; 6 og Cf i Stavanger Museum
Ingen av Norges vildc honsefugl er synes dispo nert for slike farvc-varialioncr i sin fjærdragl som Orfuglc Jl (LYrlIrl/s leirix), et forhold som forøvrig særlig gjældcr odugl-bcstanden i Sør Norges kystdistrikter, og hvis aarsak maa søkes i abnormiteter ent ell i ariens gcncralions-organcr etler i selve dens hud-system. Virkn ingen av disse abnormiteter - henholdsvis de indre og d e yelre - cr vidt forskjelli g, men likesom forandringen (eller variationen) fra individets normale fjærdragt i begge lilfælclcr forcgaar efl er 2 grundforskjclligc princippcr, saa kan samtlige abcrralioner ogsan indordncs i 2 helt adskilt e grupper, den ene omfattende sierile indi vid er (ufruktbare), d en anden Albillismer og Erylhrismer (h vit- og rød-farvede fugl er). Ved indtrædende slerililel - (eller hvor flseudo-herrnafroditisme foreli gger) anlægger som bekjelldt hlln-fuglell en fjærdragt, som mere eller mindre nærmer sig hcm-fu glens, - og omvendt. En steril orlhjn e kan derfor o mtrent se Ilt som en orhane : d ens fjærdragt forandres fra brunspraglet til blaasort, og selv halen omformes og antar orhancns lyreform. Paa den anden side forandrer d en sterile orhane sit utseende i rein ing av orhønens: dens blaasorte fjærdragt blir brunspraglet og t"verstripet og mister si n glans, blot fu g lens størrelse blir uforandret. Delte er d e ekstreme tilfælder, og d er forekommer mange farveoverganger, men da disse aberrationer altid gaar i retning (111 artens normale {/Illæg og blot varierer illdcnfor grænsell av d e 2 kjens respektive dragter, blir individets fjærdragt altid harmonisk. Delt e kan d erimot neppe sies o m dell anden gruppe aberrationer: A lbinismer og Erylhrismer, eller unormalt hvidlog rød-farved e fu gler. Disse former for varialion kan være jllldslændigc eller blot parlielle, fu glens fjærdragt enten helt hvit (rød) eller blot hvitflækket, og særlig hvor d ette sidsle
4 cr ti lfældet gjør disse individer i si n \lsymetrisk - hell tilfældig hvit flæ kkede drag! alt id cl avgjorl "uharmonisk " indtryk. Dog - in gen regel uten undlagelse, selv ikke hvor d el gj 'dder partiel albinisme, ti just under denne gruppe Aberra Iioner sorterer "Bjerkreim-Orrell", saa fa ger e n fu gl, al den - hvacl " harmonisk ydrc" angaal' - e ndog fo rgjæves soker sin like inden for Te traonidcrnes lalrigc variant er. I motsætning til d isse C l',d en ogsaa helt sy mel risk i si t farvcanlæg: HCII/ flens hode, hal s og frc mbrysl cr likesom den norma le Orhancs ens fa rve t blaasort glinsende, mens hele fuglen forøvrig cr rcgcl rn æssig hvitclroplet, id et samtli ge fj ær cr hvite med sorl skaft og sorl brem, likesom Qve rgumpens plettecl e fjærspidser har sterk blaa glan s. Haandsvi ngfjærenes skafter er dog gu lhvit e, blot mo t spidsen sorlag tigc, og med saavel ind SOlli utfan helt fint brun-melere!, samt med brunsorte spidser. Armsvin gfjær næsten helt hvit e, med sorte skafter, og med det typiske brede brunsarie ba.md over spidsene blot ulydelig markert ved yderst fin brun-rnclerin g. H alen er overveiende hv it med fin sort rnelering sam t med sorte skaft er og sorl e fj:crbremm er Il enimot spidscn; herved fremko mm er en rad hvite "øie plett er" tværs over halespidsen, som bidrar overordentlig til fu glens pragtfuld e utseende. Undersiden er betydelig mørkere, og biol bryst, kropsider og unclcrgulnp cr urent hvitdro pl et, mens buke n er overveiend e sorl. Samtlige fjær er dog ogsaa her hvite ved roten, men mere ell er mindre sorl agti gc henimot spidsen. Und re haledæ kfjær er hvi te, de ytterste samt lan gs si derne dog med sma le sortbremmede ind- og utfan. Tarsernes fjærklædnin g graapuclrel. Ncb og klør kraft ig sort fa rvet. S tørrelsen er norm al med e n ving'clængdc paa 250 mm. fluiiliens farver cr nøic avpasset til " typen" og staar i fuld harmoni med h l/nnens. Hode, hals, fremryg og overgump er normalt tvcrbaandet av sort og bru nt, mens bakryg, skulderparti, vinger og hale er overveiende hvitdro pl el Vingenes sving- fjær er l1oiagtig- som bannens, mens dækfjærenes sorle og graahvil c fa rver er her adski ll ig blande t med gulbrunt. I-bien er ren hvit med sort e skaft er og normall farvel spids samt med el bredt, av brunt og
5 sorl meieri tv:crbaand nær spidsen, hvorved de samme hvile "CJicplctler" som hos hannen ogsaa fre mkolllm er her. Sirupen sam t hele brystpartiet graah vit med fin sorl melering og vatring: kropsidcr og undergump likeledes tværvalrcl av hvit og graasort. mens undersid en forovrig cr normal. Total. længdcn (hos C?) = 485 mm.: vingelis længcl c = 220 mm. Av denne merkelige varietet besjeider S tavangcr Museum 4 eksp!.' : 3 d'a~ og I ~, og samtlige indscndt rra Bjerkreim!r"klerne i Rogaland fylke i Jopel av det s iclslc snes aar. Det ovenfor beskrevne par cr snnledes skutt i Bjerkreim henholdsvis 15. januar 191 2 ( 0" ) Og 25. november 19 19 (9 ); av de 2 øvrigc d'ri' I som beggc cr nogct morkere i far ven og spccielt har arrnsvingfjærcncs normalt brede og mørke tværballnd forholdsvis lydelig markert. er den ene likeledes skut! i Bjerkreim, og den anden i Hilleland i del lilgrænsendc Ryfylke i november 1910. For tiden foreligger o plysn ingcr om ca. et kvart hundrede fund av denne pragtfulde orfu gltype hos os, hvorav dog blot 3 er ~!f. Endnl! merkeligere er det dog al alle disse fund stammer fra nær sagl samme lokalitet, idet blot en enkelt rugl (1 ~ ) er fra Roros, mens aue de ovrige uten undtagelse stammer fra det forho ldsvis begrænsedc o mraade mclle m Drangedal indenfor Kragero og ned lil Bjerkrei m indenfor Ekersund, en omstændighel. som næslen berettiger li l al bclragle "Bjerkreim-Orren" som en lokal-race. Stavanger Museum i april 1920.