Koncerthuset Klassisk Sæson. Torsdag 1. marts kl. 19.30

11 12 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 1. marts kl. 19.30 Rakhmaninovs Klokkerne DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret Dirigent: Vasily Petrenko er: Boris Giltburg, klaver, Tatiana Pavlovskaya, sopran, Daniil Shtoda, tenor, Alexander Vinogradov, bas Pro gram

Program Koncerthuset 2008/09 2011/12 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 1. marts 2012 kl. 19.30 DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret Dirigent: Vasily Petrenko er: Boris Giltburg, klaver Tatiana Pavlovskaya, sopran Daniil Shtoda, tenor Alexander Vinogradov, bas Koncertmester: Soo-Jin Hong Korindstudering: Florian Helgath Koncerten sendes direkte i P2 KLASSISK (FM og DAB) og genudsendes søndag 4/3 kl. 12.15 på P2 KLAS- SISK (DAB) Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-18.55 i koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Edward Elgar (1857-1934) In the South (Alassio), op. 50 (1904) Koncertouverture Varighed: ca. 22 Ernst von Dohnányi (1877-1960) Variationer over en børnesang, op. 25 (1914) Varighed: ca. 25 Pause: ca. 20.25 Sergej Rakhmaninov (1873-1943) Klokkerne, op. 35 (1913) Russisk digt af K. Balmont efter The Bells af Edgar Allan Poe I Allegro, ma non tanto II Lento III Presto IV Lento lugubre Allegro Andante Tempo I Varighed: ca. 40 I koncertpausen: P2 Klassisk sender direkte fra Metrohjørnet i foyeren. Mathias Hammer taler med medvirkende fra aftenens koncert. Publikum har mulighed for at stille spørgsmål via sms Ensemblechef: Kim Bohr Korchef: Tatjana Kandel Orkesterchef: Ole Bækhøj Producent: Curt Kollavik-Jensen Producer: Bernhard Güttler Teknik: Jan Oldrup Regissør: Nina Ulf Jørgensen Peter G. Tönshoff Redaktion: Karen Inger Povlsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Team Rapo

Værker Koncerthuset 2011/12 3 Gå en tur på Statens Museum for Kunst og se alle de billeder, de danske guldalderkunstnere malede i beruselse over at være taget til Italien! Samme sus over sydens sol, varme og liv satte englænderen Edward Elgar i gang med stykket "In the South." Han skrev det på en ferie ved den italienske riviera i 1904. Edward Elgar: In the South Af Jens Cornelius Som et lyn kom det til mig: Bækkene, blomsterne, bakkerne, de sneklædte bjergtoppe til den ene side og det blå Middelhav til den anden; hærenes sammenstød for længe siden netop på det sted, hvor jeg stod, kontrasten mellem en gammel ruin og en hyrde og så med ét var jeg pludselig tilbage i virkeligheden. I mellemtiden havde jeg komponeret ouverturen, og der resterede faktisk kun at skrive den ned. En vidunderlig rejseskildring i ord, som Elgar gengiver lige så medrivende i musikken. In the South (I Syden) er en koncertouverture, dvs. et selvstændigt stykke musik, som ikke er ouverture til noget, men simpelthen fortæller sin egen historie. Det er et substantielt værk på næsten 25 minutter, altså lige så omfattende som førstesatsen i en stor symfoni. In the South er et af de værker, Elgar selv indspillede på plade. Indspilningen kan høres på cd i dag. Indledningen er en tummel af overstadig energi, for Elgar et meget uhæmmet, begejstret afsnit. Et sidetema, der består af gentagne, faldende figurer, går igennem hele værket. De to temaer udgør stykkets 'førstesats'. Det fører til et alvorligt, majestætisk afsnit, markeret Grandioso. Her er det tankerne om antikkens romerske hær, der toner frem. På Elgars tid vidste en englænder godt, hvad et imperium var. In the South blev en succes for Elgar, især pga. stykkets tredje afsnit: En melankolsk melodi i neapolitansk stil. Her får bratschen en sjælden lejlighed til at spille solo. Elgar brugte senere denne del til et selvstændigt stykke med titlen Canto Popolare ('folkesang'), og den fik også en sangtekst med titlen In Moonlight. Drømmerierne i sydens måneskin er dog kun et kort intermezzo, inden Elgar vender tilbage til det energiske udgangspunkt for sin flotte ouverture.

Værker Koncerthuset 2011/12 4 Ernst von Dohnányi: Variationer over en børnesang ABC-sangen har gennem generationer hjulpet danske børn til at lære alfabetet. Melodien er også kendt i andre lande: I Frankrig hedder den Ah, vous dirai-je, Maman, i England Twinkle, twinkle, little star, og disse to steder har den ikke noget med alfabetmemorering at gøre. I sine trykte værker germaniserede Ernö Dohnányi sit ungarske navn, så han blev kendt som Ernst von Dohnányi. Mozart brugte melodien til et sæt variationer for klaver, og i 1914 fik den ungarske komponist Ernö Dohnányi en hel klaverkoncert ud af den. Dohnányis stykke er i familie med Rakhmaninovs mere berømte værk Paganini-rapsodien og med Tjajkovskijs Rokokovariationer, som på samme måde opbygger et koncerterende værk i form af et tema med variationer. Dohnányis variationsværk indeholder mange finurligheder. For det første begynder det ikke med temaet, men med en storladen introduktion i Wagner-stil, der med vilje leder lytterens forventninger i helt forkert retning. Først bagefter dukker det lille tema op i al sin uskyldighed. Derefter følger 13 variationssatser, hvor Dohnányi leger med både solisten, orkestret og publikum. Han kommer rundt i alle udtryk og når også at imitere andre komponister undervejs. Variation 3 lyder som en kærlig parodi på hans idol Brahms, og i variation 6 er det vist Tjajkovskij? Variation 4 er en træskodans, mens en vals som variation 7 bevidst balancerer på kanten af 'den gode smag'. Som finale laver Dohnányi en vittig fuga. Det hele er orkestreret med en virtuos pen, og hvis man undrer sig over, at så lille en melodi kan pustes op til så stort et værk, er det simpelthen en del af spøgen.

Værker Koncerthuset 2011/12 5 Sergej Rakhmaninov: Klokkerne Klokkerne følger alle russere fra vugge til grav, og ingen komponist kan undgå deres påvirkning. Jeg har livet igennem nydt både den glade kimen og de klagende klokkeslag. Denne kærlighed til klokkeklang ligger dybt i alle russere. Det er Rakhmaninov, der her taler på russernes vegne. Klokker er den centrale lyd i den russisk-ortodokse kirke, og lyden af klokker går igen i mange russiske musikværker. Rakhmaninov mente selv, at Klokkerne var hans bedste værk, og det ærgrede ham, at kun få store dirigenter interesserede sig for det. I Rakhmaninovs værk Klokkerne er klokkeklangen helt i centrum som den lyd, der ledsager livet. Klokkerne er helt igennem et russisk værk. Og det er meget paradoksalt, for det er et digt af amerikaneren Edgar Allan Poe, der ligger til grund for musikken. Poes digt er i fire dele, der hver handler om en type klokke og dens symbolik: Kaneklokker af sølv, bryllupsklokker af guld, alarmklokker af bronze og begravelsesklokker af jern. Det er fire slags lyde, der symboliserer fire slags følelser, fire årstider og fire aldre i et menneskes liv. Den russiske version af teksten er skrevet af digteren Konstantin Balmont (1867-1943). Hans udgave af The Bells er snarere en gendigtning end en oversættelse. Klokkerne er nærmest en firesatset symfoni med sang. 1. sats indledes af et pragtfuldt orkesterforspil, der beskriver den glitrende sne og en susende kane. en er en tenor, og stemningen er kåd og lykkelig i erindring om en ubekymret barndom. Den russiske gendigtning tilføjer dog for egen regning en eftertanke om døden, som Rakhmaninov bruger til en dyster passage midt i satsen. Anden sats med sopransolist er højtidelig og langsom, som en indledning til et bryllupsritual. Den udfolder sig uendelig smukt i en af de store, melodiske buer, Rakhmaninov er så god til at lave. Igen sender han i glimt tankerne i modsat retning, ved at citere den gregorianske dødshymne Dies irae et tema, der dukker op i flere af hans værker som et personligt motto. I 3. sats er der ingen solist, og alarmstemningen er ophidset og uhyggelig. Koret fører an i en dæmonisk scherzo, der i dunkle vendinger taler om ulykke, katastrofe og brand en symbolsk beskrivelse af forandringer og bekymringer midt i livet. I 4. sats hører man den dybeste stemme, bassen. Han synger for i en klagesang, der filosoferer over begravelsesklokkernes skæbnetunge slag. I modsætning til Edgar Allan Poes original tilføjer Konstantin Balmont nogle linjer, der gør graven til et fredfyldt hvilested. Rakhmaninov kan derfor slutte værket med rolige klange, som Poes digt egentlig slet ikke lægger op til.

Dirigent Koncerthuset 2011/12 6 Dirigent Vasily Petrenko Nutiden er et boom af klassisk talent! Alene i dirigentfaget er der så mange unge genier på banen, at den gamle forestilling om en krumrygget og gråhåret maestro snart må blegne. Helt på toppen af listen med unge stjernedirigenter står Vasily Petrenko. 35 år gammel, født i Skt. Petersborg og i dag en af verdens mest eftertragtede dirigenter. Vasily Petrenko Russisk dirigent, født 1976 Chefdirigent for Liverpool Filharmonikerne og i kommende sæson chefdirigent for Oslo Filharmonikerne Koncerten i aften er hans første i Danmark Siden 2006 har han været chefdirigent for Liverpool Filharmonikerne, og til næste år tiltræder han desuden som chefdirigent for Oslo Filharmonikerne. Derudover rejser han konstant rundt til gæsteoptrædener. Denne sæson turnerer han med Det russiske Nationalorkester, og han skal dirigere i USA hos Los Angeles Filharmonikerne, San Francisco Symfonikerne og Chicago Symfonikerne. Vasily Petrenko indspiller også mange cd er. Han er snart færdig med sin komplette Sjostakovitj-serie, der har sat en helt ny standard, og han har indspillet alle Rakhmaninovs klaverkoncerter og symfonier. Hans indspilning af Tjajkovskijs store orkesterværk Manfred blev i 2009 kåret til årets bedste orkestercd af det førende tidsskrift Gramophone. Petrenko var bare syv år, da han blev optaget på en russisk musikuddannelse for særligt talentfulde børn, og han var 18, da han fik sin første ansættelse som dirigent. Det ligger ham meget på sinde at give musikken videre til de yngste. Derfor har han udarbejdet et manifest for udbredelsen af klassisk musik i Storbritannien, og han har påtaget sig posten som dirigent for The National Youth Orchestra. Før i tiden var dirigenter strenge og tilbedte herrer, der gemte sig bag lukkede døre, siger Vasily Petrenko. Min generation af dirigenter er åbne over for andre mennesker, og vi elsker at kommunikere.

Koncerthuset 2011/12 7 Boris Giltburg Den unge pianist Boris Giltburg er født i Moskva. Han kommer fra en musikerfamilie, som efter Sovjetunionens opløsning i begyndelsen af 1990 erne flyttede til Israel. De russiske rødder præger hans repertoire, og de sovjetiske klaverlegender Gilels og Richter er blandt hans pianistiske forbilleder. Boris Giltburg Israelsk pianist med russiske rødder, født i Moskva 1984 Boris Giltburg vandt sin første store klaverkonkurrence allerede som ni-årig. Som voksen fik han sit gennembrud i 2005, da han blev opdaget af dirigenten Zubin Mehta. I 2007 debuterede han hos en række af de bedste engelske og amerikanske symfoniorkestre, og sidste sæson var han solist ved de engelske promenadekoncerter i Royal Albert Hall. Hjemme i Israel er Boris Giltburg fast gæst hos Israel Filharmonikerne, og han spiller jævnligt kammermusik sammen med orkestrets musikere. Han giver også mange solokoncerter, i denne vinter lige fra Canada til Prag og en optræden i Londons berømte koncertsal Wigmore Hall. Boris Giltburg har et stort repertoire af klaverkoncerter, der vokser år for år. I denne sæson er Dohnányis virtuose Variationer over en børnesang et af de nye værker, han turnerer med. På sin debut-cd fra 2006 spiller han bl.a. Musorgskijs Udstillingsbilleder, og han har netop været i pladestudiet for at indspille sin næste cd, som bliver med klaversonater af Prokofjev. Musikken fylder det hele og Boris Giltburg er lidt ærgerlig over, at han ikke har tid nok til sine to andre interesser: fremmedsprog og computerprogrammering.

Koncerthuset 2011/12 8 Tatiana Pavlovskaya Af Karen Inger Povlsen Sopranen Tatiana Pavlovskaya er solist på Skt. Petersborgs berømte Mariinskij Opera. Hun er født i Murmansk på Kola halvøen og uddannet som sangerinde på Skt. Petersborgs musikkonservatorium, der er et af Ruslands fineste. På Mariinskij Teatret har hun sunget mange forskellige sopranpartier, bl.a. Mimi i Puccinis La Bohème, titelrollen som Jenufa i Janáčeks opera og rollen som Maria i Tjajkovskijs Mazeppa. Rollen som Maria er et af hendes glanspartier, som hun også sang ved sin debut på New Yorks Metropolitan Opera i 1998. Tatiana Pavlovskaya Sopran, født i Murmansk ved Mariinskij Operaen i Skt. Petersborg Selv om Tatiana Pavlovskaya har base i et af verdens bedste operakompagnier, har hun gæsteoptrådt på mange andre scener og sunget med fx Placido Domingo. Alene i denne sæson har hun bl.a. besøgt Den flamske Opera, Monte Carlo Operaen og sunget rollen som Den Fremmede Prinsesse i Dvořáks Rusalka. Senest har hun fået stor ros for denne rolle, da hun sang den på Glydebourne Operaen i England.

Koncerthuset 2011/12 9 Daniil Shtoda Af Jens Cornelius Den lyriske tenor Daniil Shtoda er en af Ruslands kendteste operasangere. Han er født og uddannet i Skt. Petersborg, og siden 2007 har han været solist ved byens opera, Mariinskij Teatret. Daniil Shtoda Russisk tenor, født 1977 ved Mariinskij Operaen i Skt. Petersborg Daniil Shtoda har været operasanger siden drengeårene. 13 år gammel optrådte han på Mariinskij Teatret i rollen som tronfølgeren Fjodor i Rimskij-Korsakovs opera Boris Godunov. Som voksen fik han sit gennembrud i år 2000, da han vandt Rimskij-Korsakov-konkurrencen i Skt. Petersborg og 2. pris ved Placido Domingos sangerkonkurrence Operalia. Det satte gang i en international karriere, og han har siden optrådt på utallige scener i USA og Europa. Han er i høj grad specialist i det russiske repertoire, fx rollen som Lenskij i Tjajkovskijs opera Eugen Onegin og de operaer af Rimskij-Korsakov og Prokofjev, der udgør det russiske grundrepertoire. Daniil Shtoda har indspillet flere cd er, bl.a. en cd med russiske sange, og han medvirker også på Claudio Abbados indspilning af Verdis opera Falstaff.

Koncerthuset 2011/12 10 Alexander Vinogradov Af Karen Inger Povlsen Bassen Alexander Vinogradov er født i Rusland og uddannet på Moskvas konservatorium. Det var på Bolsjoj Teatret, at han fik sin debut, allerede inden han var færdiguddannet, i Bellinis opera Norma, hvor han sang rollen som Oroveso. Alexander Vinogradov Bas, født i Rusland i 1976 Debut ved Bolsjoj Teatret i Moskva Alexander Vinogradov fik sit udenlandske gennembrud, da han i 1997 vandt 3. prisen i den internationale sangerkonkurrence Classica Nova i Hannover. Siden da er der kommet flere priser til i rækken. I dag har han en international karriere og er ofte solist ved Den tyske Statsopera i Berlin, men har også sunget ved bl.a. Semper Operaen i Dresden, Bastille Operaen i Paris og med Academy of St Martin in the Fields, som i øvrigt besøger Koncerthuset i denne måned. Han har opbygget et alsidigt repertoire og synger foruden de store russiske roller i Tjajkovskijs og Sjostakovitjs operaer også Mozart, Wagner og Richard Strauss. I den seneste tid har han modtaget stor ros for rollen som Oroveso i Bellinis opera Norma ved en operakoncert på Den tyske Statsopera i Berlin.

Musikerliste og sangerliste Koncerthuset 2011/12 11 Dr SymfoniOrkestret DR SymfoniOrkestret 1. violin Soo-Jin Hong Johannes Søe Hansen Jan Rohard Anders Fog-Nielsen Helle Hanskov Palm Anders Jonsson Mus Fastansatte i Per Friman DPeter Alexandre Morrison Zapolski Camilla Sand Kjeldsen Kontrabas Fogh Michal Josefin Stadnicki Lykken Sarah McClelland Joel Gonzalez Tine Rudloff Gerrit Sabine Hamacher Bretschneider Sophia Bæk Michael Dabelsteen Runi Bæk Henrik Elisabeth Schou Dingstad Kristensen Ditlev Damkjar 2. violin Mads Tue Lautrup Lundahl Kristensen Bodil Kuhlmann Flojte Ludmila Spektor Ulla Julie Miilmann Meile Line Most Toke Lund Christiansen Marianne Bindel Mikael Morten Beier Dulong Anne Marie Kjærulff Russell Itani Andrea Rebekka Alsted Obo Hedvig Oftedahl Stanislav Zakrjevski Kristine Vestergaard Jonida Tafilaj Ulrich Camilla Ortmann Nobusawa Ida Balslev Klarinet Olli Leppaniemi Mathias Kjoller Klaus Tonshoff Soren Elbo Bratsch Dmitri Golovanov Gunnar Lychou Per Nørby Hansen Flemming Lave Ulla Knudsen Carina Andersson Michail Dolgin Kristian Fogh Astrid Christensen Mina Fred Anne Soren Andreas Birk Cello Soo-Kyung Hong Carsten Tagmose Inger Guldbrandt Jensen Nils Sylvest Jeppesen Vanja Louro Mats Olof Larsson Birgitte Øland Johan Krarup Peter Morrison Julie Kock Kontrabas Michal Stadnicki Joel Gonzalez Gerrit Hamacher Michael Dabelsteen Henrik Schou Kristensen Ditlev Damkjær Mads Lundahl Kristensen Katharina Richter Christian Jørgensen Pernille Rømer Clausen Flojte Ulla Miilmann Toke Lund Christiansen Mikael Beier Russell Itani Obo Henrik Goldschmidt Kristine Vestergaard Ulrich Ortmann Mette Termansen Klarinet Olli Leppäniemi Mathias Kjøller Klaus Tönshoff Søren Elbo Fagot Audun Halvorsen Jens Tofte-Hansen Dorte Bennike Jacob Dam Fredens Horn Lasse Mauritzen Henning Hansen Dominika Piwkowska Leif Lind Per McClelland Jacobsen Jakob Arnholtz Henrik Halén Trompet Rupprecht Johannes Drees Karl Husum Joris De Rijbel Basun Peter Bennet Schmidt Erik Björkqvist Thomas Dahlkvist Tuba Carl Boye-Hansen Harpe Mette Franck Pauke Henrik Thrane Christian Utke Schiøler Slagtoj Gert Sørensen Tom Nybye Lars Vestergaard Larsen Matias Seibæk Piano/Celeste Per Salo Rikke Sandberg DR KoncertKoret Sopran I Astrid Kastensson Navarro-Alonso Klaudia Kidon Malene Nordtorp Camilla Toldi Bugge Hanne Andersen Carrie Becker Lise Bech Bendix Nina Fischer Marianne G. Nielsen Eva Rudkøbing Anna Carina Sundstedt Trine Vestergård Anne Christine Berggreen Ellen Kristiansen Sopran II Hjørdis Jakobsen Lene Arberg Julie Borgwardt-Stampe Anne Aaen Hall Marianne Heuer Hanna Kappelin Pernille Manly Larsen Iben Silberg Anna Maria Wierød Katarzyna Mizerny Præstegård Alt I Rikke Lender Ulla Munch Ulla Wittenburg Helle Grarup Hanna-Maria Strand Pia Gøthgen Rose-Ann Selmer-Höll Merete Laursen Lone Selchau Hanne Struck-Madsen Alt II Kirsten Grove Ellen Marie Christensen Susanne Balle Anne Brandt Aleksandra Vagner Pedersen Eva Wöllinger Helen Rossil Hedwig Rummel Simone Rønn Elenor Wiman Tenor I Poul Emborg Emil Lykke Adam Riis Morten Schønberg Sørensen Mogens Halken Jens Rademacher John Andert Christian Damsgaard- Madsen Jakob Skjoldborg Tenor II Lars Pedersen Palle Skovlund Jensen Finn Bielenberg Brian Petro Hansen Steen Huttunen Jacob Heide Madsen Tomas Medici Otte Ottesen Sten Sejr Gaute Grimeland Bas I Torsten Nielsen Hans-Henrik Raaholt Lasse Christian Bach Johan Bogren Tore Asbjørn Hansen Martin Palsmar Asger Lynge Petersen David Wijkman Claus Kofod Piet Larsen Henrik Lund Petersen Bas II Steffen Bruun Johan Karlström Daniel Åberg Uffe Henriksen Jacob Lech Jakob Soelberg Rasmus Kure Thomsen Jørgen Ditlevsen Ove Mynderup Jens Brückner Med forbehold for ændringer i musiker og sangerlisten efter redaktionens afslutning

Adresse: Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe eller i en bemandet garderobe - begge dele er gratis. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind 10-7 - 5 minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på www.dr.dk/koncerthuset/praktisk-info/. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner. DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso