STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I INFORMATIONSTEKNOLOGI (IT) Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 38 sider
INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 1. Indledning... 5 2. Fælles regler og retningslinjer for merkantile akademiuddannelser (AU)... 7 2.1. Uddannelsernes formål og omfang... 7 2.2. Uddannelsens opbygning... 7 2.3. Dimittendernes titel... 10 2.4. Adgangsbetingelser... 10 2.5. Indledende kurser... 11 2.6. Undervisnings- og arbejdsformer... 11 2.7. Eksamen og bedømmelse... 12 3. Uddannelsens struktur og indhold... 13 3.1. Den generelle model for informationsteknologi... 13 4. Akademiuddannelse i Informationsteknonologi... 14 4.1. Formål... 14 4.2. Struktur... 14 4.3. Obligatoriske fagmoduler... 16 4.4. Specialeforløb... 23 4.5. Afgangsprojekt... 24 5. Retningslinier for afgangsprojekt for INFORMATIONSTEKNOLOGI... 26 5.1. Formål med afgangsprojekt... 26 5.2. Afgangsprojektets form og indhold... 26 5.3. Skriftlig del... 27 5.4. Mundtlig del... 28 5.5. Vejledning... 28 5.6. Eksamensbestemmelser... 29 Side 2 af 38 sider
6. Eksamen og bedømmelse... 33 6.1. Eksamensoversigt... 33 7. Overgangsordninger og merit... 34 8. Bilag... 36 8.1. Bilag 1... 36 8.2. Bilag 2: Forside-design for afgangsprojekt (AU)... 36 8.3. Bilag 3... 36 8.4. bilag 4: Oversigt over Fagmoduler inden for det merkantile område... 37 Side 3 af 38 sider
FORORD Formålet med den grønlandske Akademiuddannelse i Informationsteknologi (NI 2 i IT) er at forbedre de studerendes erhvervs- og almene kompetencer samt at tilgodese de behov, der er på det grønlandske arbejdsmarked for kvalificeret arbejdskraft. Akademiuddannelsen i Informationsteknologi åbner således mulighederne for at studere videre på diplomuddannelserne i Danmark. Den nye uddannelse får betegnelsen Grønlandsk Akademiuddannelse, NI 2, tilføjet det valgte profilforløb, Informationsteknologi. Studieordningen for den grønlandske Akademiuddannelse i Informationsteknologi er så vidt muligt tilpasset studieordningen bag den danske Akademiuddannelse, der er udarbejdet af de danske Erhvervsakademier (2006). Dog har det været nødvendigt at tilpasse den grønlandske Akademiuddannelse i Informationsteknologi til de særlige forhold, der kendetegner det grønlandske arbejdsmarked og uddannelsesstruktur, herunder arbejdsmarkedets relativt beskedne størrelse. Den grønlandske og danske Akademiuddannelse har samme faglige niveau i de enkelte fagmoduler. Antallet af fagmoduler som den studerende skal gennemføre for at opnå dimittendtitlen som Akademiuddannet, er ligeledes det samme. Den danske Akademiuddannelse (AU i Informationsteknologi) har karakter af en videregående voksenuddannelse (VVU). Videregående voksenuddannelser (VVU) er deltidsuddannelser, der sammen med 2 års relevant erhvervserfaring har samme niveau som de korte videregående uddannelser (KVU), som er heltidsstudier. Det har været nødvendigt at reducere udbuddet af valgfrie fagmoduler, fordi vi forventer et relativt beskedent antal studerende ved sammenligning med danske forhold samt af hensyn til skolens ressourcer. Uddannelsen udbydes af Niuernermik Ilinniarfik i Nuuk. Den til enhver tid gældende studieordning er tilgængelig på skolens hjemmeside. Side 4 af 38 sider
1. INDLEDNING Denne studieordning for Akademiuddannelse i Informationsteknologi (NI 2 i IT) er udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk, på baggrund af studieordningen fra de danske Erhvervsakademier. Studieordning er gældende for Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk, og træder i kraft august 2008. Studieordningen er godkendt af Brancheudvalget februar 2008. Studieordningen er tilgængelig på skolens hjemmeside: www.ninuuk.gl. Formålet med den grønlandske Akademiuddannelse i Informationsteknologi (NI 2 i IT) er at forbedre de studerendes erhvervs- og almene kompetencer samt at tilgodese de behov, der er på det grønlandske arbejdsmarked for kvalificeret arbejdskraft indenfor IT-området. Derudover skal studieordningen sikre, at de studerende ved studieskift godskrives de beståede fag, der ækvivalerer tilsvarende fag ved andre institutioner. Akademiuddannelsen i Informationsteknologi åbner således mulighederne for at studere videre på diplomuddannelserne i Danmark. Derved sikres at den studerende i forbindelse med studieskift godskrives de beståede fag, der ækvivalerer tilsvarende fag ved andre studier eller institutioner samt at de grønlandske studerende efterfølgende får adgang til efter- og videreuddannelse i det danske uddannelsessystem. Den nye uddannelse får betegnelsen Grønlandsk Akademiuddannelse, NI 2, tilføjet det valgte profilforløb, Informationsteknologi. Studieordningen for den grønlandske Akademiuddannelse er så vidt muligt tilpasset studieordningen bag den danske Akademiuddannelse, der er udarbejdet af de danske Erhvervsakademier (2006). Dog har det været nødvendigt at tilpasse den grønlandske Akademiuddannelse til de særlige forhold, der kendetegner det grønlandske arbejdsmarked og uddannelsesstruktur, herunder arbejdsmarkedets relativt beskedne størrelse. Den grønlandske og danske Akademiuddannelse har samme faglige niveau i de enkelte fagmoduler. Antallet af fagmoduler som den studerende skal gennemføre for at opnå dimittendtitlen som Akademiuddannet, er ligeledes det samme. For at sikre, at den grønlandske Akademiuddannelse ækvivalerer den danske faglige standard, er der etableret et samarbejde. Samarbejdet skal ligeledes tilgodese en dialog på alle niveauer, der vedrører uddannelsen for at sikre en kontinuerlig udvikling i såvel den administrative praksis som i den pædagogiske planlægning, gennemførsel og evaluering. Samarbejdet er således etableret for at opnå en kvalitetssikring af uddannelsen. I modsætning til den danske Akademiuddannelse (AU i IT), der er opbygget som en videregående voksenuddannelse (VVU), har den grønlandske Akademiuddannelse karakter af en kort Side 5 af 38 sider
videregående uddannelse (KVU), der bygger på princippet om vekseluddannelse dvs. integrerede skole- og virksomhedsophold. Dette sker også for at imødekomme kravet om 2 års erhvervserfaring inden den studerende starter på uddannelsen, således at den grønlandske Akademiuddannelse integrerer erhvervserfaringen i uddannelsen. Videregående voksenuddannelser (VVU) er deltidsuddannelser, der sammen med 2 års relevant erhvervserfaring har samme niveau som de korte videregående uddannelser (KVU), som er heltidsstudier. Det har været nødvendigt at reducere udbudet af valgfrie fagmoduler, fordi vi forventer et relativt beskedent antal studerende ved sammenligning med danske forhold samt af hensyn til skolens ressourcer. Studieordningen har til formål at give den studerende en overordnet orientering om uddannelsens indhold og de regler, der gælder for optagelse, gennemførelse og evaluering m.v. Reglerne fremgår dels af ovennævnte bekendtgørelse om videregående voksuddannelser inden for det merkantile område dels af de bekendtgørelser, der fastsætter eksamensregler, kvalitetskrav, udbudsbetingelser m.v. I vejledningen af den studerende står studieordningen og bekendtgørelserne ikke alene, men suppleres inden for den givne ramme af andre uddannelses- og institutionsspecifikke regler og vejledninger, f.eks. eksamensreglement, vejledning i projektskrivning, specialeforløb m.m. Uddannelsen udbydes af Niuernermik Ilinniarfik i Nuuk. Side 6 af 38 sider
2. FÆLLES REGLER OG RETNINGSLINJER FOR MERKANTILE AKADEMIUDDANNELSER (AU) 2.1. UDDANNELSERNES FORMÅL OG OMFANG Akademiuddannelserne inden for det merkantile område skal kvalificere voksne til på et fagligt og metodisk grundlag at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger samt varetage funktioner på specialist- og mellemlederniveau. Endvidere skal uddannelserne bidrage til at udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, evne til at skabe fornyelse og skærpe interessen for iværksætter- og selvstændighedskultur samt etablering af egen virksomhed. Det merkantile område omfatter i henhold til bekendtgørelse nr. 1336 af 14/12/2005 handel og økonomi samt discipliner og emner, der uddannelsesmæssigt relaterer hertil. Hver uddannelse udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med 2 års relevant erhvervserfaring giver et afgangsniveau svarende til en kort videregående uddannelse (KVU). Uddannelserne er normeret til et studenterårsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Alle uddannelserne tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler bestående af 6 moduler a 10 ECTS-point og planlægges således, at de kan afsluttes inden for 2 år. 2.2. UDDANNELSENS OPBYGNING NI2 i IT omfatter: 4 fagmoduler a 10 ECTS-point Specialeforløb svarende til 10 ECTS-point. Afgangsprojekt svarende til 10 ECTS-point De 4 fagmoduler består af egentlige fag. Et eller flere af fagmodulerne kan være obligatoriske, medens andre kan være valgfrie. Fordelingen mellem obligatoriske og valgfrie moduler afhænger for det første af, om man vælger en uddannelse med eller uden profil. For det andet afhænger det af valget af profilretning. Specialeforløbet giver mulighed for perspektivering og fordybelse inden for et eller flere fagmoduler, som den studerende har gennemført, eller i relation til uddannelsernes overordnede formål. Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Den studerende skal her kunne dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsninginden for uddannelsens overordnede formål eller inden for den uddannelsesmæssige profil, som den studerende eventuelt har valgt. Side 7 af 38 sider
De studerende skal gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet. Specialeforløbet giver den studerende en specialisering indenfor NI2 IT. Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Den studerende skal her kunne dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for uddannelsens overordnede formål eller inden for den uddannelsesmæssige profil, som den studerende har valgt. De studerende skal gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet. AKADEMIUDDANNELSE SOM PROFILFORLØB De danske erhvervsakademier har sammen med arbejdsmarkedets parter og organisationer på arbejdsmarkedet sammensat en række moduler, der tilsammen danner en faglig profil. Her er et eller flere fagmoduler obligatoriske. Inden for det merkantile område findes der i øjeblikket følgende uddannelser med profil: Finansiel rådgivning (Financial Counselling) Informationsteknologi (Information & Communication Technology) International handel og markedsføring (International Marketing) International transport og logistik (International Transportation and Logistics) Kommunikation og formidling (Business Communication) Ledelse (Leadership & Management) Økonomi og ressourcestyring (Business Economics) Hvor der er valgmuligheder tilstede, kan den studerende enten vælge mellem fagmoduler, som er specielt udviklet til profilen, og som toner uddannelsen i en bestemt retning, eller også vælge andre fagmoduler inden for det merkantile område. Institutionen kan også godkende valg af ét fagmodul uden for det merkantile område, når det overordnede formål er opfyldt. Reglerne vil fremgå af studieordningerne for den enkelte profiluddannelse. Side 8 af 38 sider
Ansøgere, som har bestået en merkonomuddannelse efter nuværende eller tidligere regler, kan gennemføre et profilforløb hvis de optages på en påbygningsforløb bestående af Specialeforløb og Afgangsprojekt. De skal i forbindelse med deres merkonomuddannelse tillige have bestået fag, som tilsammen ækvivalerer de obligatoriske fagmoduler, som indgår i profilforløbet. AKADEMIUDDANNELSE UDEN PROFILFORLØB Her kan den studerende under hensyntagen til eventuelle faglige bindinger mellem fagene selv sammensætte sin uddannelse af de fag, der falder ind under det merkantile fagområde, som det er afgrænset ovenfor. I bilag 4 er vist en samlet oversigt over de fag, som er omfattet af det merkantile fagområde. Endvidere kan institutionen godkende, at den studerende i sin sammensætning af moduler kan vælge ét fagmodul uden for det merkantile område, når det overordnede formål er opfyldt. Ønsker en studerende at gennemføre en akademiuddannelse uden profilforløb, vælger han eller hun i forbindelse med specialeforløbet selv emne inden for det eller de fag, som man ønsker at fordybe sig i. Den studerende skal gennemføre sit afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i den uddannelse, som der er sammensat, herunder specialeforløbet. Der stilles de samme metodemæssige krav til afgangsprojektet som ovenfor omtalt. MERKONOMUDDANNELSE En merkonomuddannelse efter nuværende ordning omfatter 4 fagmoduler inden for det merkantile område. I bilag 4 er vist en oversigt over fagmoduler, som er omfattet af det merkantile område. Det er dog også muligt at vælge ét fagmodul uden for det merkantile område, når det overordnede formål er opfyldt. En merkonomuddannelse kan også helt eller delvist bestå af fagmoduler, som er bestået efter tidligere studieordninger inden for det merkantile område. En merkonomuddannelse efter nuværende og tidligere ordninger giver endvidere adgang til at gennemføre en akademiuddannelse ved at bestå et påbygningsforløb, der består af Specialeforløb og Afgangsprojekt, jf. omtalen i afsnit 4.2. For at blive optaget på påbygningsforløbet skal den studerende samtidigt opfylde adgangskravene til akademiuddannelsen, jf. afsnit 3.4. Relevant erhvervserfaring, der er opnået før eller sideløbende med uddannelsen til merkonom, medregnes ved optagelse i påbygningsforløbet. Side 9 af 38 sider
AKADEMIUDDANNELSE SOM FLEKSIBEL EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE De enkelte fagmoduler i akademiuddannelserne kan også bruges som fleksibel uddannelse, der på et relativt højt niveau kan imødekomme aktuelle behov for efter- eller videreuddannelse inden for mange forskellige fagområder. Som studerende behøver man ikke at sigte mod at gennemføre enten en merkonomuddannelse eller en akademiuddannelse. Man kan vælge at følge undervisningen og gå til eksamen i enkeltstående fagmoduler. 2.3. DIMITTENDERNES TITEL En bestået akademiuddannelse giver adgang til titlen AU efterfulgt af profilbetegnelsen Informationsteknologi (AU står for akademiuddannet) Betegnelsen på engelsk er Academy Profession (AP) Degree in Information & Communication Technology. På grønlandsk er uddannelsens navn NI 2, Niuernermut Ilinniarqqinneq Grønlandsk Akademiuddannelse i Informationsteknologi. 2.4. ADGANGSBETINGELSER Følgende adgangskrav er gældende for optagelse på uddannelsen: 1. En relevant erhvervsuddannelse 2. En relevant grunduddannelse for voksne (GVU) 3. En gymnasial uddannelse, NI 1 uddannelse, EVU- eller ITA-uddannelse 4. En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3. Og en ansættelseskontrakt med en virksomhed, som er godkendt af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk. Institutionen kan ud fra en konkret vurdering af uddannelsesmæssige forudsætninger optage ansøgere med uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med ovennævnte uddannelsesmæssige adgangskrav. Ansøgere, der har gennemført 4 fagmoduler eller afsluttet uddannelsen til merkonom efter tidligere regler herom, kan optages i et påbygningsforløb, hvis de opfylder adgangskravene til en merkantil akademiuddannelse. Dog kan relevant erhvervserfaring, der er opnået før eller sideløbende med uddannelsen til merkonom, medregnes ved optagelse i påbygningsforløbet. Side 10 af 38 sider
For at gennemføre en akademiuddannelse som profilforløb skal den gennemførte merkonomuddannelse indeholde fag, som tilsammen ækvivalerer det eller de obligatoriske fag i den pågældende profil. De nærmere regler er medtaget under omtalen af overgangsregler og merit i de respektive studieordninger. 2.5. INDLEDENDE KURSER Indledende kurser kan eventuelt tilbydes uddannelsessøgende, der ønsker optagelse eller er optaget på et fagmodul. Der er tale om studieforberedende kurser, der har til formål at forbedre grundlaget for at gennemføre et eller flere fagmoduler. De indledende kurser har alle et omfang af 1/12 årsværk. 2.6. UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER Fælles for alle modulforløb ved uddannelsen er, at de er anvendelsesorienterede, dvs. at der er et relativt tæt samspil mellem den studerendes praktiske erhvervserfaring og det teoretiske indhold, hvilket er det centrale aspekt i en vekseluddannelse. Det bør tilstræbes, at praktikvirksomhederne inddrages ved uformning af rammerne for projektarbejde og i udformning af selve projektet. Der lægges således vægt på, at lærerne har praktisk erfaring inden for fagområdet, og at den studerendes erfaring inddrages i undervisningen. Endelig stiller Niuernermik Ilinniarfik en koordinator til rådighed, som sikrer koordineringen mellem og til de enkelte virksomheder. Udviklingen af faglige og personlige kvalifikationer integreres i undervisningen, dvs. at fagligheden primært tilegnes gennem pædagogiske arbejdsformer, som udvikler og understøtter personlige kvalifikationer som selvstændighed, initiativ, kritisk sans, kreativitet og samarbejdsevne. I undervisningen indgår der derfor faglige diskussioner, erfaringsudveksling, gæsteforelæsninger, case-behandling og projektarbejde, der er med til at sikre en personlig udvikling, faglig fordybelse og forbindelsen mellem teori og praksis. For at understøtte indlæringen og vurdere udbyttet af undervisningen stilles der en række opgaver til aflevering. For fag med skriftlig eksamen er formålet med opgaveløsningen endvidere at forberede sig til eksamen. Her vil antallet af opgaver normalt være større end i fag uden skriftlig eksamen. Side 11 af 38 sider
Der lægges endvidere vægt på, at den studerende kan opsøge, vurdere og anvende information. Det er kundskaber, som er helt grundlæggende for, at man kan tilegne sig nye kvalifikationer som led i en livslang læring og udvikling. 2.7. EKSAMEN OG BEDØMMELSE Vilkårene for afholdelse og tilrettelæggelse af eksamen i Danmark er fastlagt i nedenstående bekendtgørelser (som Niuernermik Ilinniarfik har valgt at følge): Bekendtgørelse nr.1336 af 14/12/2005 om videregående voksenuddannelser inden for det merkantile område (Merkonom og AU) Bekendtgørelse nr. 356 af 19/05/2005 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995 ændret ved bekendtgørelse. nr. 890 af 22. november 1995, som angiver bedømmelsesgrundlag og metode for prøvers og eksameners vedkommende (Karakterbekendtgørelsen) På baggrund af rammerne i ovennævnte bekendtgørelser har Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk, et eksamensreglement, der skitserer de generelle eksamensregler, retningslinjerne i forbindelse med sygdom, de specielle eksamensregler i hvert enkelt fag, følgerne af ikke at overholde reglerne om eksamen, muligheden for at klage over eksamen samt mulighederne og reglerne for brug af pc ved eksamen m.v. Alle fagmoduler og afgangsprojektet afsluttes med eksterne prøver, medens specialeforløbet afsluttes med en intern prøve. Alle prøver bedømmes individuelt. Der henvises i øvrigt til skolens eksamensplan. Side 12 af 38 sider
Eks i spe cial Eks i afsl proj Eks am en Eksamen 2 uger NI 2, Grønlandsk Akademiuddannelse, Informationsteknologi (IT) 3. UDDANNELSENS STRUKTUR OG INDHOLD 3.1. DEN GENERELLE MODEL FOR INFORMATIONSTEKNOLOGI Efterår 1. del (1. semester) Forår 1. del (2. semester) 1. UV periode (5 uger) 2. UV periode (4 uger) 3. UV periode (4 uger) 4. UV periode (4 uger) Introduktion 1 uge Software Software Software Software 45 lektioner IT i kontekst 25 lektioner IT i kontekst 25 lektioner IT i kontekst 25 lektioner IT i kontekst 45 lektioner 25 lektioner 1. valgfag 25 lektioner 1. valgfag 25 lektioner 1. valgfag 40 lektioner Efterår 2. del (3. semester) 40 lektioner 40 lektioner Forår 2. del (4. semester) 5. UV periode (4 uger) 6. UV periode (4 uger) 7. UV periode (2 uger) 8. UV periode (1 uge) 2. valgfag 2. valgfag Metode Fremlæggelsesteknik 70 lektioner Speciale 20 lektioner 50 Speciale lektioner 30 lektioner Afsl. eksamensprojekt 20 lektioner Afsl. eksamensprojekt 20 lektioner 16 lektioner 10 lektioner 1. del: 13 ugers undervisning, 2 ugers eksamen, 29 ugers praktik og 5 ugers ferie 2. del: 11 ugers undervisning, 3 ugers eksamen, 20 ugers praktik og 5 ugers ferie Antal lektioner i undervisningsperioderne svarer til en belastning på 20-23 lektioner á 45 min. pr. undervisningsuge. Side 13 af 38 sider
4. AKADEMIUDDANNELSE I INFORMATIONSTEKNONOLOGI Denne del af studieordningen beskæftiger sig med de overordnede regler og retningslinjer for afvikling af uddannelsen i Informationsteknologi. Endvidere er der en beskrivelse af de moduler, der indgår som en obligatorisk del af uddannelsen. For en oversigt over de valgfrie fagmodulplaner henvises der til bilag 4. 4.1. FORMÅL Formålet med uddannelsen er at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der vedrører nyudvikling, videreudvikling og integration af IT-systemer i private og offentlige virksomheder nationalt og internationalt. Den uddannede skal kunne: kombinere grundlæggende viden om drifts-, udviklings-, eller multimedieteknologiske begreber med dybtgående kunnen og viden om softwareudvikling- og konstruktion anvende forskellige principper og metoder til planlægning, styring og udførelse af udviklingsprocessen fra ide over implementering til vedligeholdelse og drift indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund 4.2. STRUKTUR NI 2 i IT er opbygget således: 4 fagmoduler á 10 ECTS-point Specialeforløb 10 ECTS-point Afgangsprojekt 10 ECTS-point Fagmodulerne omfatter to obligatoriske og to valgfrie moduler: 1) Softwarekonstruktion 2) Informationsteknologi i kontekst 3) 2 valgfrie moduler Side 14 af 38 sider
De valgfrie fagmoduler kan vælges inden for det merkantile område, jf. oversigten i bilag 4. Endvidere kan institutionen godkende, at der kan vælges ét fagmodul uden for det merkantile område, når det overordnede formål er opfyldt. De obligatoriske fagmoduler er beskrevet på de følgende sider i denne studieordning. Specialeforløbet i Informationsteknologi skal give den studerende mulighed for yderligere at profilere sin uddannelse gennem fordybelse og perspektivering inden for uddannelsens overordnede formål eller inden for et eller flere af de moduler, den studerende har gennemført. Skolen tilrettelægger specialeforløbet ved enten at udbyde et eller flere forløb, hvor man beskæftiger sig med centrale og aktuelle emner inden for økonomi- og ressourcestyring, eller ved at lade den studerende selv vælge emne inden for uddannelsens overordnede formål. I afsnit 4.4 er der en uddybende omtale af kravene til specialeforløbet. Sideløbende med den faglige fordybelse er der i specialeforløbet indlagt undervisning i videnskabsteori og metodelære. For en mere detaljeret redegørelse vedrørende tilrettelæggelse og afvikling af specialeforløbet henvises der til skolens vejledning. Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Den studerende skal her dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for informationsteknologi. Den studerende skal gennemføre afgangsprojektet inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet. Afgangsprojektet består af en skriftlig projektrapport og et mundtligt forsvar af denne. Der henvises en uddybende beskrivelse af kravene til afgangsprojektet i afsnit 4.5 samt til skolens vejledning for tilrettelæggelse og afvikling af afgangsprojektet. Nedenfor følger en beskrivelse af emnerne i de obligatoriske fagmoduler i for Informationsteknologi. For beskrivelser af de gældende valgfrie fagmoduler henvises til skolens beskrivelser. Side 15 af 38 sider
4.3. OBLIGATORISKE FAGMODULER 4.3.1. SOFTWARE KONSTRUKTION Faget er obligatorisk på fagmodul Informationsteknologi. Omfang 10 ECTS-point. Eksamensform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i et projekt. Særlige adgangsforudsætninger: Det anbefales at have kendskab til Matematik B samt Engelsk C. Skriftlige arbejder: Der udarbejdes et obligatorisk gruppeprojekt eller individuelt projekt, der skal godkendes. Softwarekonstruktion er et fag, hvor den studerende lærer om opbygningen af mindre programmer - og samtidig får forståelsen for baggrunden for de valg, der er foretaget. Den studerende lærer at lave mindre programmer og forstå baggrunden for de valg der skal fortages forinden et system kan konstrueres. Faget har en samlet varighed på 120 lektioner. Følgende emner gennemgås i faget: modellering (at forstå betydning af modellering i forbindelse med systemudvikling samt at kunne anvende værktøjer og teknikker til konstruktion af relevante modeller) systemudviklingsmetode (at kunne redegøre for en udvalgt metodes principper, trin, teknikker og værktøjer samt at kunne anvende metoden til at skabe fundamentet for programmering af et mindre IT-system) analyse (at kunne gennemføre analyse af systemudviklingens genstandsområde med henblik på at forstå forretningsmæssige og teknologiske betingelser samt fastlægge krav) design (at kunne designe hensigtsmæssige IT-systemer og kan vurdere forskellige løsningsforslag i forhold til krav og betingelser) kvalitet (at have forståelse for kvalitetskriteriers betydning for systemudviklingsprocessen og systemets endelige udformning samt at kunne sikre kvaliteten af produkt og proces). algoritmer (at kunne specificere og formulere simple algoritmer) programmeringssprog (at kunne forstå et programmeringssprogs basale elementer og forskellige faciliteter samt at kunne anvende sproget til realisering af simple algoritmer, skabeloner og abstraktioner) databaser (at kunne forstå og beskrive begrebsmæssige datamodeller, at kunne forstå den relationelle model samt at kunne omforme en begrebsmæssig datamodel til den relationelle model) Side 16 af 38 sider
4.3.2. INFORMATIONSTEKNOLOGI I KONTEKST Faget er obligatorisk på fagmodul Informationsteknologi Omfang: 10 ECTS-point. Eksamensform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapport Skriftlige arbejder: Der udarbejdes et obligatorisk gruppeprojekt eller individuelt projekt, der skal godkendes. Den studerende vil her lære om helheden mellem IT, virksomheden, samfundet og udviklingen generelt. Den studerende får en generel forståelse for informationsteknologien og hvilket samspil der er mellem organisationen, samfundet, udviklingen mv. Faget har en samlet varighed på 120 lektioner. Følgende emner gennemgås i faget: Organisations- og forretningsforståelse (at kunne forstå organisationsstrukturer og de faktorer, som er bestemmende for organisationens opbygning, at kunne forstå virksomhedens styrings- og forretningsprocesser, at kunne forstå ledelsesformer, herunder projektledelse samt personers og gruppers adfærd i organisationen, at kunne forstå organisatoriske ændringsprocesser i forbindelse med nye IT-anvendelser) Entreprise udvikling (at kunne forstå entreprisearkitekturer samt at have kendskab til webservices) Udviklingsproces (at kunne redegøre for forskellige udviklingsmodeller, at kende sammenhængen mellem udviklingsmodeller, -metoder, -teknikker og værktøjer, at kunne forstå behovet for sammenligning af og valg mellem udviklingsmodeller og metoder samt at have kendskab til kriterier til karakterisering af udviklingsmodeller og metoder) IT i samfundet (at have kendskab til den historiske udvikling af IT-anvendelse samt at have kendskab til de samfundsmæssige konsekvenser af IT-udvikling) IT og juridiske forhold (at have viden om standardkontrakter samt at have viden om persondataloven) Implementering og drift (at kunne forstå udviklingsteknologiers betydning for udviklings- /projektorganisationers arbejdsprocesser, at kunne forstå de organisatoriske og tekniske forhold i forbindelse med implementering af IT-systemer samt at kunne forstå behovet for vedligehold) Forundersøgelse (at have kendskab til betydningen af IT-strategi i forbindelse med initiering af et udviklingsprojekt, at kunne anvende teknikker til analyse af eksisterende arbejdsgange, at forstå begrebet innovation og kender til idégenereringsteknikker samt at forstå forskellen mellem standardudviklede og specialudviklede systemer) Procesforbedring (at kunne forstå behovet for at forbedre udviklingsprocessen i en virksomhed samt at have kendskab til en metode til procesforbedring) Side 17 af 38 sider
4.3.3. VALGFRIE MODULER På uddannelsen skal den studerende vælge to valgfrie fagmoduler. Der knytter sig et stort antal valgfrie fagmoduler til profilen, som den studerende frit kan vælge mellem. Nedenfor er listet nogle af fagene: - databaseteknologi - internet- og distribueret programmering - IT og kommunikation - IT og økonomi - IT-projektstyring - IT-sikkerhed - multimedieteknologi og interaktionsdesign - netværk og IT-teknologi - programmeringsteknologi - spilteknologi Skolen forbeholder sig ret til kun at udbyde et begrænset omfang af valgfag. 4.3.4. PRAKTIK I UDLAND Der vil være mulighed for at tage praktikopholdene på 3. og 4. semester i udlandet. Der arbejdes på at kunne tilbyde en overbygning på uddannelsen i udlandet. Side 18 af 38 sider
4.3.5. DE OBLIGATORISKE PROJEKTER NI-2 IT er en videregående, anvendelsesorienteret uddannelse, dvs. at der er et relativt tæt samspil mellem den studerendes praktiske erhvervserfaring og det teoretiske indhold. Den studerendes erfaring inddrages i undervisningen gennem faglige diskussioner, erfaringsudveksling og casebehandling. For at sikre en personlig udvikling, faglig fordybelse og forbindelsen mellem teori og praksis indgår der tillige obligatoriske projektarbejder på de fleste fagmoduler. For at kunne blive indstillet til eksamen i fagmoduler samt specialefag med obligatorisk projektarbejde skal den studerende have gennemført og bestået dette projektarbejde. Projektrapporterne bruges i nogle fag også i forbindelse med afvikling af eksamen i faget, jf. omtalen af eksamensformen under de enkelte fagmoduler. I fag, hvor projektrapporten ikke direkte indgår i eksamensafviklingen, kan skolen som led i forsøg, eller hvor andre faglige og pædagogiske forhold taler derfor, gennemføre andre projektaktiviteter, som kan sidestilles med projektarbejde. Nedenfor er en kort beskrivelse af projektarbejdets formål, indhold og omfang samt regler for vejledning under projektarbejdet. Der afsluttes med en kort redegørelse for, hvordan eksamen afvikles, når projektrapporten indgår i eksamen. FORMÅL Formålet med projektarbejdet er at sikre en dybere indlæring og en praksisnær undervisning gennem at træne de studerende i: systematisk problemformulering og problembehandling indsamling og bearbejdning af et foreliggende eller nyt kildemateriale systematisk skriftlig og mundtlig fremstilling FORM Projektarbejdet tilrettelæggelse som hovedregel som gruppeprojekter, hvor holdet inddeles i grupper med 3-6 deltagere i hver gruppe. I de fagmoduler, hvor projektrapporten skal anvendes til eksamen, indgår der også 3-6 personer i en projektgruppe. Det skal fremgå af grupperapporten, hvad hver enkelt deltager har bidraget med, og hvad der er udarbejdet i fællesskab. Der kan undtagelsesvis gives tilladelse til at gennemføre et enkeltmandsprojekt, hvis særlige forhold taler derfor. Side 19 af 38 sider
PROJEKTEMNER Projektemnerne formuleres i samråd mellem lærer og studerende. Emnerne skal som hovedregel formuleres med udgangspunkt i en praktisk problemstilling for at leve op til uddannelsens anvendelsesorienterede sigte. PROJEKTRAPPORT Projektarbejdet skal resulterer i en projektrapport. Sidetallet (ekskl. bilag) afhænger af emnets karakter og antal projektdeltagere. I de fag hvor eksamen er en 4 timers skriftlig eksamen, er udgangspunktet 7 sider i et enkeltmandsprojekt, og for hver yderligere deltager i projektgruppen tillægges 4 sider. I de fag hvor projektet indgår i den mundtlige eksamen, er udgangspunktet 10 sider i et enkeltmandsprojekt, og for hver yderligere deltager i projektgruppen tillægges der 6 sider. Rapporten bør indeholde en klar problemformulering, -analyse og -behandling og munde ud i en konklusion samt nødvendige kildehenvisninger. Fremstillingen bør være præcis, letlæselig og ensartet gennem hele rapporten. Den skal være forsynet med de nødvendige identifikationsoplysninger, herunder navn på deltagerne i projektet, betegnelse på fagmodulet, dato for udarbejdelsen, navn på faglæreren samt skolens navn. Rapporten skal mangfoldiggøres i et antal eksemplarer svarende til antal studerende på holdet. Omkostninger ved rapportens mangfoldiggørelses afholdes af de studerende. VEJLEDNING De studerende indføres i projektformen og herunder dens roller og bedømmelsesmetode. Endvidere indføres de studerende i formalia for den skriftlige rapport samt i værktøjer og teknikker, der kan understøtte opgaveløsningen. De studerende indføres i problemafgrænsning, mulige analysemetoder samt den metodemæssige sammenhæng fra emne over problem til konklusion. De studerende indføres i teknikker til kildesøgning og kritisk analyse af et kildegrundlag og dets relevans og aktualitet. Med udgangspunkt i emnevalget godkender underviseren projektgruppens problemstilling og arbejdsdisposition samt fordelingen af opgaverne mellem projektdeltagerne, før opgaveløsningen påbegyndes. Større ændringer i problemstillingen eller arbejdsdelingen, der foretages senere, skal ligeledes godkendes af underviseren. Side 20 af 38 sider
Under opgaveløsning foretager underviser ikke successiv bedømmelse af de studerendes arbejde, men har i relation til projektopgaven alene en begrænset rolle som vejleder. Vejledning foregår gennem korte møder eventuelt kombineret med et elektronisk forum. AFLEVERING Dato for aflevering af projektrapporter fastsættes af underviser/skolen. FREMLÆGGELSE Der udpeges normalt en opponentgruppe, som har til opgave at udarbejde en skriftlig kritik af projektrapporten, inden den fremlægges til behandling på holdet. Det forudsættes, at de øvrige deltagere på forhånd har gennemlæst projektrapporten, således at de aktivt kan deltage i diskussionen. EVALUERING Ved afslutningen af fremlæggelsen og diskussionen af rapporten giver lærerne en mundtlig evaluering af projektrapporten, opponentindlægget og mødeforløbet som helhed. GODKENDELSE AF PROJEKTARBEJDET For at kunne blive indstillet til eksamen skal projektarbejdet godkendes af skolen. En godkendelse indebærer under normale omstændigheder, at man kvantitativt og kvalitativt har bidraget til projektrapporten og opponentindlægget i passende omfang samt har deltaget i fremlæggelsen og behandlingen af de øvrige fremlagte projekter i rimeligt omfang. Opmærksomheden henledes på, at direkte afskrift fra kildemateriale eller fra eget tidligere bedømt arbejde uden kildehenvisning normalt medfører, at projektarbejdet ikke kan godkendes. Såfremt den manglende kildehenvisning opdages i forbindelse med afvikling af eksamen, bortvises man normalt fra eksamen. Det fremgår eksamensbekendtgørelsens 19 stk. 2. En selvstuderende skal aflevere en projektrapport, som skal godkendes af skolen, i de fagmoduler hvor projektet indgår. Såfremt en studerende på grund af sygdom eller andre tvingende omstændigheder ikke har mulighed for at deltage i projektarbejdet, kan skolen give tilladelse til, at den pågældende deltager i eksamen i faget, men først får eksamensbeviset udleveret, når betingelserne for deltagelse i projektarbejdet er opfyldt. Det vil normalt forudsætte, at vedkommende afleverer en projektrapport, som godkendes af skolen. Denne regel gælder kun for de fag, hvor projektet ikke direkte skal anvendes i forbindelse med afviklingen af eksamen. Såfremt man har fået godkendt sit projektarbejde og dumper til eksamen, er man i forbindelse med en fornyet undervisning i fagmodulet fritaget for projektarbejde. Side 21 af 38 sider
AFVIKLINGEN AF EKSAMEN På NI-2 IT anvendes følgende eksamensformer: Skriftlig eksamen Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projekt Skriftligt projekt med mundtligt forsvar Eksamensformen fremgår af omtalen af de enkelte fagmoduler, hvortil der henvises. SKRIFTLIG EKSAMEN Projektrapporten indgår ikke i afviklingen af en traditionel skriftlig eksamen, men projektarbejdet skal som nævnt være godkendt for at kunne blive indstillet til eksamen i det pågældende fagmodul. MUNDTLIG EKSAMEN MED UDGANGSPUNKT I PROJEKT Det skal understreges, at det er fagets mål og indhold, som der eksamineres i. Projektrapporten er ikke medtællende til eksamen, men erstatter de traditionelle mundtlige spørgsmål, som fordeles ved lodtrækning. Eksamen er i henhold til eksamensbekendtgørelsen individuel, selv om der eksamineres med udgangspunkt i en gruppefremstillet rapport. Øvrige medforfattere på rapporten kan i henhold til eksamensbekendtgørelsen derfor ikke overvære eksaminationen, inden de selv har været til eksamen. Eksamen varer ca. 45 minutter inkl. lærers og censor votering i forbindelse med fastlæggelse af karakteren. Eksamen foregår normalt på den måde, at eksaminanden får ca. 5 minutter til kort at præsentere projektet, herunder især den del af indholdet, som han eller hun selv har haft ansvaret for. Derefter eksamineres der normalt både dybt og bredt i pensum. Eksamination i dybden betyder, at man stiller uddybende spørgsmål i det emneområde, som projektrapporten beskæftiger sig med, herunder især det område som eksaminanden primært har ansvaret for. Eksamination i bredden betyder, at fagets øvrige emner inddrages i eksaminationen. Selv om der under eksaminationen trækkes forbindelser mellem projektrapportens indhold og pensum, så er det som nævnt pensum iflg. fagplanen, som er genstand for den mundtlige prøve og ikke projektrapporten. For at bestå kræves minimum karakteren 2 efter 7-trins-skalaen. Side 22 af 38 sider
4.4. SPECIALEFORLØB Faget er obligatorisk på NI-2 Informationsteknologi og kræver gennemførelse af alle obligatoriske og valgfrie fagmoduler Omfang: 10 ECTS-point Eksamensform: Individuel 45 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i skriftligt projekt FORM Specialeforløbet skal give den studerende mulighed for perspektivering og fordybelse inden for et eller flere af de fagmoduler, som den studerende har gennemført. Den studerende opbygger en specialiseret kompetence, som bygger på fordybelse og perspektivering af et selvvalgt emne indenfor linjens centrale fagområde. Den studerende får således mulighed for at tage professionel del i de problemløsningsprocesser, som i praksis knytter sig til emnet. MÅL Undervisningen skal sikre, at den studerende: kan analysere og vurdere emnet i relation til linjens centrale fagområde samt andre relevante fagområder kan opsøge, analysere, vurdere og anvende relevante kilder og teoretiske modeller ud fra en metodekritisk angrebsvinkel i rapportform kan præsentere en faglig problemstilling, dens løsning og konklusion mundtligt kan præsentere og kritisk vurdere en faglig problemstilling, dens løsning og konklusion Faget introduceres i et fælles forløb. Der introduceres i faglig metode og problemløsningsteknik. Eksamensformen er et skriftligt projekt med individuelt mundtligt forsvar. Der tilknyttes en vejleder i forbindelse med udarbejdelsen af specialeprojektet. EKSAMEN Specialeprojektrapporten omfatter 30 40 normalsider eksklusiv bilag. Eksamensformen er skriftligt projektrapport med mundtligt forsvar. Der er tale om en intern prøve, hvor skolen selv udpeger censorer. Prøven varer ca. 30 minutter inklusiv votering. Prøven er individuel og med individuel bedømmelse. I bedømmelsen indgår projektrapporten med 2/3 og det mundtlige forsvar med 1/3. Bedømmelsen omfatter både det faglige indhold og den metodemæssige behandling af rapportens datagrundlag. Der gives én samlet karakter efter gældende karakterskala med gældende beståelseskrav. Side 23 af 38 sider
4.5. AFGANGSPROJEKT Modulet er obligatorisk som afslutning på uddannelsen i Informationsteknologi. Omfang: 10 ECTS-point Eksamensform: Skriftligt afgangsprojekt med mundtligt forsvar Særlige adgangsforudsætninger: For at indstille sig til eksamen i afgangsprojekt skal alle fagmoduler og specialeforløb være bestået FORMÅL Formålet med afgangsprojektet er, at den studerende opnår en kompetence, som bygger på en helhedsforståelse af det centrale fagområdes modeller og metoder anvendt på en praksisnær problemløsning. Den studerende kan således på et analytisk og metodisk grundlag tage professionel del i forskellige praksisnære og komplekse problemløsningsprocesser i sin praktikvirksomhed inden for liniens centrale fagområde. Undervisningen skal sikre, at den studerende: kan formulere og afgrænse problemstillingen indenfor det valgte opgavefelt kan vurdere og vælge relevant faglig metode kan anvende den valgte metode i en praksisnær problemløsning kan præsentere problemstilling, metode, problemløsning og konklusion i rapportform kan præsentere og underbygge rapporten i mundtlig og visuel form Eksamensprojektet gennemføres individuelt. Projektets problemstilling er selvvalgt. Der er knyttet en vejleder til opgaven gennem hele forløbet, som bistår metodisk. Vejlederen skal godkende den valgte problemstilling senest 4 uger efter semesterstart og er ligeledes eksaminator ved den mundtlige eksamination. Eksamensformen er et skriftligt projekt med individuelt mundtligt forsvar. Der gives én samlet karakter efter gældende karakterskala med gældende beståelseskrav. Side 24 af 38 sider
FORM Den studerende skal arbejde med et relevant, praktisk problem, som normalt er hentet fra egen jobfunktion, virksomheden eller branchen. Der kan også være tale om, at den studerende etablerer kontakt med en anden virksomhed. Men det er under alle omstændigheder den studerendes opgave og ansvar at tilvejebringe det nødvendige praktiske grundlag for udarbejdelse af afgangsprojektet. MÅL At den studerende kan: anvende teorier, metoder og modeller på løsning af en kompleks, praktisk problemstilling kan formulere og afgrænse problemstillingen inden for det valgte opgavefelt kan vurdere, vælge og anvende relevant faglig metode kan præsentere problemstilling, metode, problemløsning og konklusion i rapportform kan mundtligt præsentere og forsvare hovedresultaterne i den skriftlige rapport samt kan indgå i en kvalificeret dialog omkring valg af problemstilling, metodemæssige overvejelser, løsningsforslag og konklusion EKSAMEN Det afsluttende eksamensprojekt består af en skriftlig projektrapport, der har et omfang af 40 50 normalsider eksklusiv bilag, samt et mundtligt forsvar af denne. Projektet løses som hovedregel individuelt. Hvor særlige forhold taler herfor, kan der gives tilladelse til at gennemføre et gruppeprojekt med flere opgaveløsere. Der er tale om en ekstern prøve med beskikket censorer. Prøven er individuel og varer ca. 45 minutter inklusiv votering. I bedømmelsen indgår projektrapporten med 2/3 og det mundtlige forsvar med 1/3. Der gives én samlet karakter efter gældende karakterskala med gældende beståelseskrav. Bedømmelsen af grupperapport sker primært på grundlag af de individuelle bidrag. I bedømmelsen tages der også hensyn til, hvordan man har behandlet fællesbidrag som for eksempel problemformulering og konklusion. Ved en grupperapport kan eksaminationen i henhold til eksamensbekendtgørelsen ikke overværes af de øvrige medforfattere, inden de selv har været til eksamen. Der henvises til skolens vejledning i afvikling af afgangsprojektet. Side 25 af 38 sider
5. RETNINGSLINIER FOR AFGANGSPROJEKT FOR INFORMATIONSTEKNOLOGI 5.1. FORMÅL MED AFGANGSPROJEKT I afgangsprojektet skal de studerende kunne dokumentere deres evne til at løse en praksisnær og kompleks problemstilling på et metodisk og analytisk grundlag inden for et centralt område af den valgte akademiuddannelse. Afgangsprojektet består af en skriftlig projektrapport og et mundtligt forsvar af denne. Afgangsprojektet løses som hovedregel individuelt. Hvor særlige forhold taler herfor, kan der gives tilladelse til at gennemføre et gruppeprojekt med flere opgaveløsere, dog maksimalt 3 studerende pr. gruppe. Gennem den skriftlige og mundtlige del af det afgangsprojektet skal de studerende kunne dokumentere: at de kan anvende teorier, metoder og modeller på løsning af en kompleks, praktisk problemstilling at de kan formulere og afgrænse problemstillingen at de kan vurdere, vælge og anvende relevant faglig metode at de kan præsentere problemstilling, metode, problemløsning og konklusion i rapportform at de ved det mundtlige forsvar kan præsentere og fremlægge hovedresultaterne af den skriftlige rapport samt kan indgå i en kvalificeret dialog omkring valg af problemstilling, metodemæssige overvejelser, løsningsforslag og konklusion. 5.2. AFGANGSPROJEKTETS FORM OG INDHOLD Den studerende skal efter eget valg arbejde med et relevant problemorienteret emne, hvor der tages et fagligt afsæt i det gennemførte specialefag. Den studerende kan som supplement søge emne inspiration via egen jobfunktion, egen virksomhed eller en branche relevant problemstilling. Det er den studerendes opgave og ansvar at tilvejebringe det nødvendige praktiske grundlag for udarbejdelse af sit Afgangsprojekt. Side 26 af 38 sider
5.3. SKRIFTLIG DEL Den skriftlige del består i udarbejdelse af en projektrapport. Rapporten er som hovedregel bygget over følgende skabelon: 1. Forside med de nødvendige identitetsoplysninger Navn og cpr. nr. (de første 6 cifre) på opgaveløser(e), og vejleder, projekttitel, uddannelsesretning og afleveringsdato, samt underskrift(er) 2. Forord 3. Indholdsfortegnelse 4. Problemformulering Begrundelse for emnevalg Problemstilling Afgrænsning Metodevalg Disponering 5. Tekstafsnit Beskrivelser, analyser, løsningsforslag og evt. implementeringsproblemer 6. Konklusion 7. Kildefortegnelse Anvendte bøger, tidsskrifter, artikler og websites samt andre trykte og elektroniske kilder med angivelse af kildens titel, forfatter, forlag og udgave. For websites angives stien ind til de anvendte kilder. 8. Bilag i form af kopier af breve, notater, spørgeskemaer, interviewguide, referater og dokumenter mv. KVANTITATIVE KRAV OG LAYOUT For at opfylde de mål og faglige krav, som stilles til det afgangsprojekt, skal rapporten normalt have et omfang af 50-80 normalsider ekskl. Bilag (Grupper med - 1 studerende ca. 50 60 sider, 2 studerende 60 70 sider og 3 studerende ca. 70 80 sider). Det stigende antal sider modsvarer nogenlunde gruppestørrelser fra 1 3 studerende. Vejledning til definition af en normalside: Venstre og højre margin tilsammen 4 cm. Top og bundmargin tilsammen 4,5 cm Side 27 af 38 sider
Der skrives med max. 1½ linieafstand i skrifttypen Times new roman Skriftstørrelse 12 - ønskes der en anden skrifttype end den nævnte skal de(n) studerende sikre sig, at skriftstørrelsen og dermed omfanget af opgaven - nogenlunde svarer til det ovenfor angivne Der kan frit indsættes et antal grafer, modeller, tabeller etc. i teksten. Slutresultatet/-mængden skal nogenlunde modsvare ca. 2000 anslag pr. side, hvor en graf, model etc. tæller et anslag Såfremt projektrapporten indeholder fortrolige oplysninger, kan den gøres lukket, dvs. kun vejleder og censor gøres bekendt med rapportens indhold. Skolens eksemplarer opbevares i lukket arkiv. Det skal tydeligt på projektrapportens forside fremgå, hvis projektet er lukket enten ved at skrive LUKKET eller FORTROLIG. Hvis rapporten ikke lukkes, vil den normalt være tilgængelig på skolens bibliotek. 5.4. MUNDTLIG DEL Den mundtlige del af det Afgangsprojektet består af en individuel fremlæggelse og forsvar af rapporten over for vejleder og censor, idet vejleder i forbindelse med eksaminationen også fungerer som eksaminator. Eksaminanden skal hjemmefra have forberedt præsentationen af rapporten, der er beregnet til ca. 10 minutter. Der vil være overhead projektor, lyskanon, flip-over, Pc er og tavle til rådighed. Den korte præsentation munder ud i en dialog og diskussion, hvor der bliver mulighed for at uddybe og begrunde centrale dele af rapporten, besvare spørgsmål, diskutere alternative løsningsmuligheder, kildemateriale, afgrænsningsproblemer, konklusioner, etc. Den mundtlige del af prøven varer 45 minutter inkl. karaktergivning. 5.5. VEJLEDNING Den første handling i denne proces er, at projektet anmeldes til den skole hvor man er tilmeldt, se bilag 1 anmeldelsesblanket. Skolen indkalder herefter den/de studerende til et opstartsmøde, hvor der bl.a. gives præcis information om tildeling af vejleder, vigtige datoer, brugen af vejleder, etc. Det endelige valg af emne fastlægges i et samarbejde mellem en af skolen udpeget vejleder og den studerende, hvilket sker umiddelbart efter opstartsdagen. Forslaget drøftes med vejlederen, som skal godkende emnet og den foreløbige problemformulering. Side 28 af 38 sider
Derefter arbejder den studerende videre på egen hånd. Under udarbejdelsen af projektrapporten vil der være mulighed for at drøfte evt. opståede problemer med vejlederen. Det er den studerende, der tager initiativ til vejledningen. Det sker ved, at man retter en skriftlig henvendelse til vejlederen med de spørgsmål eller problemer, man ønsker diskuteret. Spørgsmålene skal være konkret formuleret. Derved "tvinges" man til at gennemtænke problemer og spørgsmål, inden der rettes henvendelse til vejlederen. Vejlederen får samtidigt et grundlag for vejledningen, idet han eller hun kan forberede sig på besvarelse af spørgsmålene til gavn for begge parter. Hvis de studerende mødes med vejlederen uden den nødvendige forberedelse spilder begge parter normalt tiden. En del af vejledningen forventes at kunne foregå pr. e-mail og telefon. Ovennævnte fremgangsmåde medfører, at man fx ikke blot kan fremsende et udkast til en problemformulering eller til et tekstafsnit og spørge, om det det er i orden, eller om man er på rette spor. Vejlederen kan og skal ikke give forhåndsgodkendelse af dele af opgavebesvarelsen, men skal alene optræde i rollen som proceskonsulent og sparringspartner. 5.6. EKSAMENSBESTEMMELSER 5.6.1. FORUDSÆTNINGER FOR AT INDSTILLE SIG TIL AFGANGSPROJEKT Forudsætningen for at kunne indstille sig til eksamen i afgangsprojektet er, at den studerende er fritaget for eller har bestået alle forudgående fagmoduler og specialeforløb på uddannelsen. 5.6.2. AFLEVERINGSFRIST Rapporten afleveres på skolen i 3 eksemplarer enten til maj eller december, og den mundtlige eksamination finder normalt sted henholdsvis i løbet af juni og januar efter nærmere aftale. Udsættelse kan kun ske med vægtige grunde, som f.eks. ved sygdom, uopsættelige forretningsrejser eller lignende. Ved for sen aflevering indstiller den/de studerende sig på ny til eksamen i den efterfølgende eksamenstermin, efter aftale med den ansvarlige leder på den enkelte skole/akademi. Side 29 af 38 sider
5.6.3. GRUPPERAPPORT Der er som hovedregel tale om udarbejdelse af et individuelt afgangsprojekt. Der er dog mulighed for, at to eller tre studerende kan skrive projektrapporten sammen i et team, hvis særlige forhold taler herfor. Hvis flere personer skriver sammen, skal problemformuleringen og opgavebesvarelsen afspejle den grundigere og dybere behandling af emnet, som kan godtgøre, at de hver især har ydet en arbejdsindsats i den fælles opgaveløsning, som modsvarer den arbejdsindsats, en studerende yder ved at udarbejde projektet individuelt. Der stilles endvidere krav om, at man af projektrapporten skal kunne se, hvad hver enkelt deltager har bidraget med. Bedømmelsen af grupperapport sker primært på grundlag af de individuelle bidrag. I bedømmelsen tages der også hensyn til, hvordan man har behandlet fællesbidrag som f.eks. problemafgrænsning, problemformulering, metodebeskrivelse og konklusion. 5.6.4. BEDØMMELSE AF DEN SKRIFTLIGE RAPPORT Ved bedømmelsen af den skriftlige rapport lægges der vægt på: 1. PROBLEMFORMULERING Rapporten skal indledes med en kort introduktion, hvori fx virksomheden og baggrunden for problemet præsenteres. Der bør udarbejdes en problemanalyse og derefter foretages en afgrænsning af de spørgsmål og problemer, som rapporten vil behandle. Ligeledes medtages metodemæssige overvejelser, vægtning og disponering af rapportens hovedindhold. 2. METODEDISKUSSION Opgaven er et argument, og dette betyder at opgaven skal indeholde en diskussion af den metode der er valgt i opgaven. Diskussionen bygger på tre elementer, hvor den første er en præsentation af den metode man har valgt at benytte (hjemmel), det andet element er at metodediskussionen indeholder de indvendinger der kan være imod den valgte metode, og til sidst argumenterer man for hvorfor den valgte metode alligevel er anvendelig (man laver en rygdækning). 3. SYSTEMATIK Rapporten skal være veldisponeret med en hensigtsmæssig opdeling i hoved- og underafsnit. Den bør indeholde en indholdsfortegnelse, forord, indledning med ovennævnte problemformulering samt slutte med en konklusion. Side 30 af 38 sider
4. KONKLUSION Konklusionen kan sammenlignes med en domsafsigelse, hvor "anklagen" er lig med den valgte problemstilling og de spørgsmål, man ønsker besvaret ved løsningen af projektet. Selve behandlingen i projektrapportens hoved- og underafsnit kan sammenlignes med de præmisser, som der skal fældes dom på grundlag af. Konklusionen er som nævnt selve dommen. 5. BEHANDLING AF EMNET Der skal være en passende balance mellem bredde og dybde i rapporten. Uden at det kan konkretiseres nærmere, må rapporten ikke fremstå som bred og meget overfladisk. Der skal være dybde i behandlingen af centrale spørgsmål. Man skal i rapporten redegøre for de tanker og alternative muligheder, man har overvejet i problemformuleringen og løsningsmulighederne. 6. DOKUMENTATION Den nødvendige dokumentation i form af kildehenvisninger, notater, referater mv. skal medtages som bilag i rapporten. 7. SELVSTÆNDIGHED Man skal kunne skelne imellem væsentligt og uvæsentligt i forbindelse med løsning af projektet. Man skal kunne forholde sig kritisk til det foreliggende kildemateriale. Man skal som ovenfor nævnt også kunne begrunde og forklare sine overvejelser omkring problemformulering, løsningsforslag og konsekvenser. 8. ARGUMENTATION Man skal kunne forklare, underbygge og begrunde sit valg af problemstilling, valg af metoder og kildemateriale samt valg af alternative løsningsforslag med dertil hørende konsekvenser. 9. SPROG OG LAYOUT Rapporten skal holdes i et klart og forståeligt sprog. Det betyder bl.a., at stavning, tegnsætning mv. skal være i orden. Ligeledes skal rapporten i sin layout virke tiltalende. Endvidere skal grafer, figurer, skemaer etc. være nummererede og de bør have en titel. Side 31 af 38 sider
5.6.5. BEDØMMELSE AF MUNDTLIG PRÆSTATION Ved bedømmelsen af den mundtlige del af projektet lægges der vægt på: 1. Indledende præsentation og fremlæggelse af rapporten 2. Det mundtlige forsvar af rapporten. Ved en grupperapport kan eksaminationen i henhold til eksamensbekendtgørelsen ikke overværes af de øvrige medforfattere, inden de selv har været til eksamen. Bedømmelsen af grupperapport sker primært på grundlag af de individuelle bidrag. I bedømmelsen tages der også hensyn til, hvordan man har behandlet fællesbidrag som fx problemformulering og konklusion. EKSAMENSRESULTATET I bedømmelsen indgår projektrapporten med 2/3 og det mundtlige forsvar med 1/3. Der gives én samlet karakter efter 7-trins-skalaen. For at bestå kræves minimum karakteren 2. MEDDELELSE AF KARAKTER Meddelelse om karakter finder sted umiddelbart efter det mundtlige forsvar af rapporten. Der gives dog vejleder og censor lejlighed til at votere, inden karakteren meddeles. 5.6.6. KONSEKVENSER AF DUMPNING Konsekvensen af at dumpe til eksamen i afgangsprojektet er, at man starter forfra og tilmelder sig på ny. 5.6.7. KLAGE OVER EKSAMEN Eksamen afvikles efter bekendtgørelse nr. 356 af 19/05/2005 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Heraf fremgår det, at klage over eksamen eller bedømmelsen skal indgives til akademiet senest 2 uger efter, at karakteren er meddelt den studerende. En klage skal være skriftlig og begrundet. Side 32 af 38 sider
6. EKSAMEN OG BEDØMMELSE Samtlige eksamener på Informationsteknologi er eksterne og bedømmes efter 7-trins-skalaen. Alle eksamener indgår med vægten 1. 6.1. EKSAMENSOVERSIGT Fag Varighed Form Tidspunkt 1. del Softwarekonstruktion 30 min. Mundtlig Juni IT i kontekst 30 min. Mundtlig Juni 1. valgfag?? Juni 2. del 2. valgfag?? Januar Specialeforløb 30 min. Mundtlig Juni Afsluttende eksamensprojekt 30 min. Mundtlig Juni Side 33 af 38 sider
7. OVERGANGSORDNINGER OG MERIT Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse kan træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af bekendtgørelsen for det merkantile område. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. En merkonom-, teknonom- og en datanomuddannelse er efter tidligere ordninger uddannelser, der svarer til 48 ECTS-point. En merkonom- og en teknonomuddannelse efter de nuværende ordninger inden for henholdsvis det merkantile og tekniske område omfatter 4 fagmoduler svarende til 40 ECTS-point, jf. omtalen i afsnit 3.2.3. Datonomuddannelsen er ikke videreført som en selvstændig uddannelse efter den nuværende ordning. Merkonomer, teknonomer og datanomer efter tidligere ordninger kan optages på Specialeforløb, når de samtidigt opfylder adgangskravene til en merkantil akademiuddannelse, jf. omtalen i afsnit 3.4. For at blive optaget på specialeforløbet i Informationsteknologi, som er en profiluddannelse, skal deres tidligere uddannelse dog indeholde fag, som ækvivalerer de obligatoriske fag i Informationsteknologi. Som målestok for omfanget af alle nye uddannelser benytter man i dag ECTS-point, der et fælles europæisk system for kvantitativ sammenligning af uddannelser. Et studieår svarer til et arbejdsår og udgør 60 ECTS-point, jf. omtalen i afsnit 3.1. Et 45-timers fag i den tidligere merkonom- og teknonomuddannelse udgør 6 ECTS-point. Et 90-timeres fag i den tidligere merkonom- og teknonomuddannelse udgør 12 ECTS-point. Da alle moduler på akademiuddannelsen udgør 10 ECTS-point, skal man have bestået to 45-timers fag eller et 90-timers fag for at opnå fritagelse for et fagmodul. FRITAGELSE FOR GAMLE MERKONOM-, TEKNONOM- OG DATANOMFAG Beståede fag på merkonom- eller teknonomuddannelsen før 1998 meriteres først til de respektive ordninger, der var gældende i perioden 1998 2005, hvorefter der sker fritagelse i henhold til ovenstående regler. Beståede datanomfag efter de gamle ordninger kan meriteres direkte til Akademiuddannelse i Informationsteknologi efter ovenstående regler. DER KAN UANSET TIDLIGERE UDDANNELSER IKKE GIVES FRITAGELSE FOR SPECIALEFORLØB OG AFGANGSPROJEKT. For en uddybende studievejledning henvises til skolen. Det er et krav for den studerende, at beståede fag ved studieskift kan godskrives på den modtagende skole. Side 34 af 38 sider
MERIT TIL HD 2. DEL Såfremt man som led i sin merkantile akademiuddannelse (AU) eller som supplement hertil har bestået fagene Erhvervsøkonomi, Global økonomi, Erhvervsjura og Statistik giver det adgang til HD 2. del. Der arbejdes løbende med afklaring af mulighederne for merit til andre uddannelsesinstitutioner. Det anbefales derfor at kontakte studievejledningen vedrørende nye meriteringsmuligheder samt ændringer i de eksisterende ordninger. Side 35 af 38 sider
8. BILAG 8.1. BILAG 1 Anmeldelse af Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen i Informationsteknologi indsendes til den skole hvor man er tilmeldt. 8.2. BILAG 2: FORSIDE-DESIGN FOR AFGANGSPROJEKT (AU) Forsiden er det første læseren ser. Det er forsiden læseren fanges af og det er forsidens informationer han eller hun orienterer sig efter. Læseren skal her kunne få alle de vigtigste praktiske oplysninger om opgaven. En god forside giver en præsentation af emnet og indholdet og praktiske oplysninger til identifikation af opgaven. 8.3. BILAG 3 Oversigt over Love og bekendtgørelser Nedenfor er en oversigt over love og bekendtgørelser, som har dannet grundlag for udformningen af studieordningen. Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., LBK nr. 956 af 28/11/2003 Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, Lov nr. 488 af 31. maj 2000. (VfV-loven). Bekendtgørelse om videregående voksenuddannelse inden for det merkantile område, bekendtgørelssenr. 1336 af 14/12/2005 (Merkonom og AU). Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, bek. nr. 356 af 19/05/2005 (Eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, bekendtgørelse nr. 262 af 20/03/2007 (Karakterbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne, bekendtgørelse nr. 635 af 30. juni 2000. (Kvalitetsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut, bekendtgørelse nr. 775 af 10. august 2005. Side 36 af 38 sider
8.4. BILAG 4: OVERSIGT OVER FAGMODULER INDEN FOR DET MERKANTILE OMRÅDE FINANSIEL RÅDGIVNING: - Samfundsøkonomi - Erhvervsjura i den finansielle sektor - Rådgivning og kommunikation - Omsætning og finansiering af fast ejendom INFORMATIONSTEKNOLOGI: - Softwarekonstruktion - Informationsteknologi i kontekst - Programmeringsteknologi - Databaseteknologi - Internet og distribueret programmering - Netværk og IT-teknologi - Spilteknologi - Multimedieteknologi og interaktionsdesign - IT-projektstyring - IT-sikkerhed INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING: - Afsætning / Markedsføring / Erhvervsret INTERNATIONAL TRANSPORT OG LOGISTIK: - Logistik - Transport, distribution og transportjura Side 37 af 38 sider
- International transport og logistik KOMMUNIKATION OG FORMIDLING: - IT og kommunikation - Global kommunikation - Viden og forandring - Virksomhedskommunikation - Kommunikation i praksis LEDELSE: - Organisation - Ledelse i praksis - Lederskab - Human resources - Kultur og filosofi - Personalejura - Projektstyring ØKONOMI OG RESSOURCESTYRING: - Erhvervsøkonomi - Global økonomi - IT og økonomi - Statistik - Økonomistyring Side 38 af 38 sider