Enhedslistens forslag til finanslov 2006 Drop tudefjæset: Vi har råd Havde man for 30 år siden fortalt økonomerne i Finansministeriet, at der ville komme en halv million flere arbejdsløse, at pensionsalderen ville blive sat ned til 65 år og at arbejdsugen ville blive sat ned til 37 timer i år 2000, så ville alle alarmklokker have ringet. De havde anbefalet os at glemme efterløn, glemme SU til alle, glemme folkepensionen og de ville have anbefalet os at sætte arbejdstiden i vejret eller øge arbejdsstyrken på anden vis. I dag ringer alarmklokkerne. Vi får at vide, at der vil opstå en ældrebyrde, og at velfærden derfor er kommet under pres. Vi får at vide, at der ikke er råd, og at der skal reformer til vel at mærke reformer der skærer i velfærden. Efterlønnen skal reguleres. Pensionsalderen skal sættes op. De unge skal jage gennem uddannelsessystemet. Det er slet ikke på tale, at velfærdsreformer kan være forbedringer og fremskridt. Vi får at vide, at der ingen muligheder er. Hvad vi ikke får at vide er, hvordan det kan lade sig gøre, at vi arbejder mindre i dag end for 30 år siden og alligevel har flere penge? Hvordan kan det lade sig gøre, at der er kommet en halv million flere arbejdsløse, samtidig med vi har haft råd til mere og bedre velfærd? Hvorfor skulle det give problemer at udvide velfærden i de kommende 30 år, hvor vi står overfor forsørgerproblemer, hvis det var problemløst i de foregående 30 år? Svarene er oplagte. Vi har flere penge, fordi vi arbejder mere effektivt og derfor ikke har brug for lige så mange hænder som tidligere. Det er også derfor, at vi skabte vækst og dermed havde råd til at forbedre velfærden selvom forsørgerbyrden steg. Og svaret på det sidste spørgsmål er, at vi ikke står overfor et problem i forhold til at skulle forsørge de ældre om 30 år. Der er ingen som helst grund til at tro, at forbedring af produktivitet og effektivitet pludselig skulle stoppe, at vi pludselig skulle holde op med at blive bedre til at udføre vores arbejde. Der er ingen som helst grund til at tro, at der ikke også vil være vækst de næste 30 år sådan har det været i over 100 år og ingen økonomer - INGEN ØKONOMER - forudser at vi pludselig skulle stoppe med at skabe vækst. Problemet er altså ikke, at der kommer flere ældre. Det får vi rigeligt råd til. Problemet er snarere at skabe vækst uden at ødelægge jorden for fremtidige generationer. Problemet er snarere, at folk stresser sig halvt ihjel på arbejdsmarkedet og derfor ikke har brug for at skulle løbe hurtigere. Og problemet 1
er snarere, at 800.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder står uden for arbejdsmarkedet nedslidte, syge eller på andre måder ude af stand til at være med på arbejdsmarkedet. Problemet er snarere, at vi lever i en mere og mere globaliseret verden, hvor vi endnu ikke har fagforeninger, der kan organisere ordentlige løn og arbejdsforhold både i Danmark og Kina. Det er de problemer, som skal løses for, at vores samfund kan hænge sammen om 30 år. Vi vil løse problemerne gennem investeringer i vedvarende energi, i udvikling af sundere, økologiske fødevarer, i overgang til open source-it og i bedre boliger. Vi vil udvide velfærden og omfordele goderne, sådan at vi om 30 år kan bryste os af at være et af de lande med størst lighed i verden. af Pernille Rosenkrantz-Theil, finansordfører for Enhedslisten 2
Indholdsfortegnelse uddannelse Danmarks råstof s. 4 råd til fordybelse s. 7 Open source og gratis bredbånd s. 8 sundhed s. 10 bedre boliger s. 13 økologi s. 15 miljø og natur s. 17 energi s. 19 trafik s. 21 ligeværd s. 23 gladere børn s. 25 sociale minimumsrettigheder s. 27 ingen fattige i Danmark s. 29 bedre arbejdsmiljø stop for stress og jag s. 31 fri hash s. 32 international solidaritet s. 33 retssikkerhed s. 36 kultur s. 38 andre initiativer s. 39 finansiering s. 40 3
Uddannelse Uddannelse er Danmarks eneste råstof. Vi lever af vores vidensniveau, og derfor skal der foretages massive investeringer i alle ender af vores uddannelsessystem. Der skal derfor være ordentlige rammer for uddannelse herunder voksen- og videreuddannelse. Der skal være plads i klasserne, undervisere og lærere nok, nye undervisningsmaterialer, ordentlige bygninger og nok praktikpladser. Brugerbetalingen skal afskaffes, og alle mennesker skal have et ordentligt beløb at leve for, mens de uddanner sig. Folkeskolen som fundament Vi vil give folkeskolen et gevaldigt løft. I dag er der meget store forskelle på vilkårene for eleverne rundt omkring i landet. Der er store forskelle på, hvor mange timer eleverne har, hvor nyt undervisningsmaterialet er, hvor meget efteruddannelse, der tilbydes lærerne osv. Vi mener, at der skal være en grundlæggende højere minimumsstandard for den undervisning, som elever modtager. Derfor har vi formuleret en række centrale minimumsrettigheder for de danske folkeskoleelever samt en række forbedringer i øvrigt: - Minimumsstandard for antallet af undervisningstimer - Maksimal klassekvotient på 22 elever - Forbedret tolærerordning - Ret til minimum to årlige skole-hjem-samtaler, to årlige forældremøder samt et årligt skole-hjem-arrangement med lærerdeltagelse - Minimumsstandard for specialundervisning - Folkeskolens elever skal have krav på at blive undervist af opdaterede og veluddannede lærere. Derfor skal der afsættes minimum 35 timer pr. lærer om året til efter- og videreuddannelse - Minimum 2.500 kr. pr. elev pr. år til undervisningsmidler - Lejrskolebudget - Oprettelse af bemandede pædagogiske servicecentre med traditionelle undervisningsmidler, audiovisuelle materialer, undervisningsmidler i elektronisk form samt interaktive medier og mulighed for video- og lydredigering - Forbedring af folkeskolens fysiske rammer. Sund og god kost er en vigtig betingelse for ordentlig indlæring. Derfor skal alle børn have et gratis måltid mad i skolen. Forslaget vil være medvirkende til at bryde den sociale arv, idet børnenes sociale arv afspejler sig i madpakken eller i mangel på samme. Samlet set vil vores forslag give hele folkeskolen et løft. Men der findes i dag skoler i nedslidte boligområder, der har særskilte problemer. I vid udstrækning, fordi de ressourcestærke forældre fravælger dem. Disse skoler har behov for et umiddelbart løft, i form af midler til bl.a. efteruddannelse af lærere (herunder efteruddannelse i undervisning af tosprogede), udvikling af og brug af lokale 4
evalueringsredskaber, styrkelse af den pædagogiske ledelse, styrkelse af skolehjem-samarbejdet og fokus på tryghed og trivsel i klasserne. Vores forslag skal indfases i løbet af en enkelt valgperiode. Ungdomsuddannelser Vi vil indføre et loft på 28 elever pr. stamklasse i første omgang, og derefter nedtrappe det til 24 elever på ungdomsuddannelserne. Frafaldet på uddannelserne stiger med klassekvotienten og desværre falder de elever, hvis forældre har den ringeste boglige baggrund fra først. Den sorteringsmekanisme vil vi til livs. Desuden tvinger for mange elever i klassen lærerne til at gennemføre samlebåndsundervisning, hvilket skaber forhindringer for faglig fordybelse, debat, individualitet, kreativitet og elevindflydelse. En lavere klassekvotient skaber samtidig behov for flere lærere og undervisere, og dermed ingen grund til arbejdsløshed... brug dagpengene aktivt! Vi vil forpligte virksomhederne til at oprette praktikpladser. Såfremt en arbejdsgiver vælger ikke at leve op til denne forpligtelse, skal de betale til en central fond, der skal give tilskud til alle arbejdsgivere med praktikanter. Alle har ret til en uddannelse og såvel erhvervslivet som samfundet som helhed har behov for kvalificeret arbejdskraft. Betalt frihed til uddannelse Vi vil give alle ret til 2 ugers gratis efteruddannelse om året efter eget valg med fuld lønkompensation. Det kalder vi betalt frihed til uddannelse. På den måde bliver det ikke kun nøglemedarbejderne, der får lov til at efter- og videreuddanne sig, men alle lønmodtagere. Efteruddannelse kan både være erhvervsrettet i forhold til lønmodtagerens nuværende arbejde, være alment dannende eller være et udtryk for ren og skær interesse. En ekstra indsats skal dog rettes mod de mange danskere, der har svært ved at læse og regne. Ud over gevinsten for det enkelte menneske, vil samfundet hæve sit kvalifikationsniveau væsentligt. Arbejdsgiverne vil få bedre kvalificerede og gladere medarbejdere. Og sidst, men ikke mindst, vil der blive skabt plads til tusinder på arbejdsmarkedet. For hver 26 medarbejdere, der tager to ugers orlov, er der behov for at ansætte én ekstra for at kompensere for de uger, hvor de andre medarbejdere er på efteruddannelse. Vi vil finansiere investeringen ved, at alle arbejdsgivere betaler 1 % af lønsummen til en uddannelsesfond, og at samfundskassen bidrager med de sparede dagpenge og administrationsomkostninger. AMU-systemet skal forbedres gennem større tilskud og afskaffelse af brugerbetalingen. Ligeledes skal arbejdsløse have mulighed for at gå i gang med en uddannelse allerede fra første ledighedsdag og skal naturligvis selv have lov til at vælge hvilken uddannelse. 5
Forskning og videregående uddannelser Vi vil investere i fri forskning. Den frie forskning er ikke bundet af private firmaers krav om hurtig profit og giver derfor mulighed for at gå nye veje inden for videnskaben og opnå helt ny erkendelse, viden og idéer. Gennem en sådan investering vil vi kunne give plads til de højtuddannede unge, som i dag står uden for arbejdsmarkedet. Altså ingen grund til arbejdsløshed brug dagpengene aktivt. Undervisningen på landets videregående uddannelser har ligesom resten af uddannelsessystemet oplevet massive nedskæringer. Vi vil i stedet investere i uddannelse og undervisning. Det vil komme de enkelte unge til gavn. Det vil forbedre den offentlige og private sektor gennem bedre arbejdskraft. Og det vil give mennesker større chancer for at følge med de store forandringer på arbejdsmarkedet livet igennem. Konkrete forslag: Folkeskolen Sund og økologisk mad i folkeskolen 2,1 mia. kr. Minimumsstandarder og fysiske rammer i folkeskolen pr. år i 4 år 3,5 mia. kr. Permanent pulje til skoler med store problemer 100 mio. kr. Ungdomsuddannelser Klassekvotienten på ungdomsuddannelserne aftrappes, og der indføres et loft på 28 elever pr. stamklasse. 2 mia. kr. Renovering, ud- og ombygning af skolebygninger for ungdomsuddannelserne (gymnasier, handelsskoler, erhvervsskoler m.m.) 500 mio. kr. Overgangsordninger i forbindelse med gymnasiereformen for at alle elever i gymnasiet får undervisning og valgfag på niveau med i dag 25 mio. kr. Afskaffelse af brugerbetaling på VUC og ungdomsuddannelserne 300 mio. kr. Særligt praktikpladstaxameter 20 mio. kr. Videregående uddannelser og forskning Fri forskning 500 mio. kr. Videregående uddannelser 500 mio. kr. Efter- og videreuddannelse 2 uger efter- og videreuddannelse pr. år pr. medarbejder. Arbejdsgivere finansierer via af 1 % af lønsummen og af de sparede dagpenge. Heraf udgør det offentliges andel 2,3 mia. kr. Øget indsats i AMU-systemet, herunder større tilskud og afskaffelse af brugerbetaling 500 mio. kr. Bedre uddannelsesmuligheder for arbejdsløse gennem fri adgang til selvvalgt uddannelse fra første ledighedsdag 1 mia. kr. Samlet udgift 13,345 mia. kr. 6
Råd til fordybelse At tage en uddannelse er et arbejde, som fylder det meste af hverdagen. Hvis man skal koncentrere og fordybe sig i sin uddannelse, skal man ikke være tvunget til at arbejde ved siden af for at få økonomien til at løbe rundt. I dag er det stort set umuligt for studerende at overleve på SU alene. Stigende boligudgifter og stigende studieudgifter, f.eks. til computer, tvinger studerende til for meget erhvervsarbejde. Det er naturligvis rart for den studerende ikke at skulle arbejde. Men det er ikke kun for den studerendes blå øjnes skyld, at vi vil give tid til fordybelse. Det er fordi vi har behov for godt uddannet arbejdskraft nu og i fremtiden. Desuden optager de studerende en lang række gode ufaglærte job, som i stedet bør varetages af dem, der i dag går arbejdsløse. Vi vil altså give alle studerende ret til at fordybe sig uden at skulle have erhvervsarbejde ved siden af uddannelsen. Et første skridt kan være at give alle, der studerer ved videregående uddannelser 12 ekstra fordybelsesklip, som de kan bruge, når de vil. F.eks. ved eksamener, specialeskrivning eller andet. Et andet og gratis forslag er at indføre mere fleksibilitet for de studerendes studielån, således at man selv kan bestemme, hvornår og hvordan lånemuligheden skal udnyttes. På den måde kan man f.eks. tage flere måneders lån på en gang ved studiestart, når der skal købes bøger og computer. Forbedring af SU-systemet koster men bedre forhold for studerende er en samfundsinvestering i uddannelse og dermed i fremtiden. Konkrete forslag: Forhøjelse af den udeboende SU med 1000 kr. pr. måned 1,08 mia. kr. 12 fordybelsesklip til studerende ved videregående uddannelser 1,08 mia. kr. Fleksibilitet i SU-lånene mulighed for at vælge, hvornår man ønsker at bruge sine lånemuligheder f.eks. i forbindelse med studiestart 0 kr. Samlet udgift 2,16 mia. kr. 7
Open source og gratis bredbånd - hjørnesten i fremtidens informationssamfund Der er ingen grund til, at det offentlige smider milliarder væk på dyre softwarelicenser, når overgang til fri og åben open source software er mulig. Overgangen til open soruce vil samtidig være en igangsætter til gavn for en arbejdsløshedspræget IT-sektor Open source software er bare billigere end de dyre licensprogrammer. I 2002 vurderede Teknologirådet, at de offentlige institutioner og myndigheder på sigt ville kunne spare 2 mia. kr. om året ved at skifte til open source software. Heraf udgjorde licensbesparelserne på kontorpakken cirka 40 procent. En række europæiske byer og regioner, fra Wien og München over Hamborg til Tromsø, har i disse år besluttet at gå helt over til open source-løsninger. I Danmark er udviklingen så småt ved at komme i gang på lokalt niveau. Den ny Randers storkommune har valgt et åbent system, som har vist sig at være 80% billigere end et konkurrerende lukket IT-system. Den besparelse giver kommunen mulighed for nyudvikling og forbedringer af kommunens service. Også i Århus Amt har man haft store besparelser ved omlægning til open source. Vi vil derfor give det store boost, der ud over besparelserne, vil kunne skabe tusindvis af nye danske arbejdspladser i den trængte IT-sektor. En sektor med omkring 10% arbejdsløshed. Vi skal sætte ind nu, hvis vi skal gribe chancen for at blive foregangsland på ITområdet. Vi vil med en offentlig overgang til fri og open source software skabe grundlaget for en levende lokal IT-iværksætterkultur. Og idet alle vil kunne videreudvikle på den offentlige software, vil man dermed samtidig skabe en langt højere kvalitet og hurtigere fejlretning end den, de licensstyrede programdistributører tilbyder. Fordelen ved open source systemer er imidlertid ikke kun det, at de er billigere. Den altafgørende fordel er, at kommunerne får udstrakt frihed og indflydelse på deres IT-arkitektur og kan tilpasse den til deres særlige behov. Lokale udviklere vil kunne byde ind og skabe systemerne eller arbejde videre på eksisterende systemer, og dermed løse konkrete opgaver. Kort sagt vil IT-midlerne gå til lokale frem for til licenssoftwareudbydernes centraliserede udviklingsafdelinger i udlandet. Vi mener, at det offentlige skal benytte sig af kommunalreformen som anledning til en omlægning til open source. Kommuner og regioner skal alligevel investere i en omlægning i den forbindelse. De åbne systemer vil være gode for samarbejdet på tværs af institutioner og strukturer, fordi systemerne kan tale sammen og information frit kan udveksles uden de lukkede systemers tekniske barrierer, der i dag betyder et betydeligt tidsspild. 8
Der er naturligvis meromkostninger forbundet ved overgangen til open source. Men i Århus Amt var de blot seks måneder om at tjene investeringen i open office hjem. Mens det tilsvarende ville have taget fem år at tjene investeringen i Microsoft-Word hjem. På trods af den hurtige indtjening af investeringen, vil vi gerne give bedst mulige betingelser for kommuner og regioner ved at stille en statslig lånemulighed til rådighed for investeringerne i open source. Vi vil på dette års finanslov afsætte midler til en undersøgelse af de besparelser på den ene side og omkostninger på den anden, der er forbundet med offentlig overgang til fri og open source software. Fordelt på stat, kommuner og regioner, sådan at disse kan bruge undersøgelsen som et konkret redskab. Ligeledes udarbejdes en handlingsplan for overgangen. Gratis bredbånd I informationssamfundet er adgangen til Internet af absolut vital betydning. Da en stadig større del af den offentlige service i dag baseres på selvbetjeningssystemer, bliver internetadgang ligeså vigtig som det gule sygesikringskort. Adgangen til den information, som man kan finde på Internettet i form af søgemaskiner, åbne encyklopædier, nyhedsgrupper og andre netværker er en vigtig forudsætning for at kunne deltage i såvel produktionen som demokratiet anno 2006. Menneskers adgang og evne til at bruge teknologien har derfor stor betydning for samfundets udviklings- og sammenhængskraft. ALLE danskere skal have mulighed for en gratis bredbåndsforbindelse og dermed blive ansporet til at udnytte teknologien og informationsadgangen fuldt ud, så der ikke opstår kløfter i samfundet. Vi vil stimulere den kommunikative virksomhed blandt alle danskerne, som uddanner, udvikler og skaber nye opfindelser og værdier til samfundet. For at sparke initiativet i gang påbegynder vi en projektering af forslaget med dette års finanslov. Konkrete forslag Udarbejdelse af undersøgelse og handlingsplan 50 mio. kr. Projektering af gratis bredbånd til alle 50 mio. kr. Samlet udgift 100 mio. kr. 9
Sundhed Der ingen grund til snavsede hospitaler, omsorgspersonale, der har for travlt, manglende socialrådgivere på hospitalerne, manglede terapeuter, manglende pædagoger på børneafdelingerne og meget andet når man kan bruge dagpengene aktivt og give de arbejdsløse et meningsfuldt job. Dårlig sundhed udspringer af et liv med usikre sociale forhold, en stresset hverdag og en tilværelse, som man ikke selv har indflydelse på. Befolkningens sundhed ødelægges i høj grad af bilos og af fødevarer og produkter, som den travle hverdag, reklamerne og industrien, pådutter os. En forbedret sundhed for hele befolkningen handler således om både sociale, miljømæssige, trafikale og fødevaremæssige spørgsmål, og ikke mindst af forholdene på arbejdsmarkedet. Derfor findes størstedelen af vores sundhedsforslag under andre punkter i dette forslag. Vi ser altså det forebyggende arbejde som langt det vigtigste. Ikke desto mindre forholder vi os selvfølgelig også til, hvad der skal ske, når skaden er sket. Det danske sundhedsvæsen bliver - ofte helt berettiget kritiseret for ikke at slå til. Omsorgen er for hastig. Vi vil have sammenhængende sundhedstilbud. Derfor skal der samles mange forskellige faggrupper i sundhedshuse, sådan at borgerne ikke sendes fra det ene sted til det andet f.eks. læger, jordemødre, psykologer, socialrådgivere, sundhedsplejersker, sygeplejersker og zoneterapeuter. Og borgerne skal kunne vælge mellem tilbuddene uden, at det nødvendigvis er læger, der visiterer. Ligeledes ønsker vi, at der bliver arbejdet langt mere med selvforvaltning, hvor personalet selv fastlægger vagtplaner mv., der tager hensyn til både den enkelte patient og til den enkelte ansatte. En væsentlig hindring for at forbedre sundhedssektoren er, at det er svært at rekruttere og fastholde personale på de hektiske arbejdspladser. Det gælder især for sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Vi vil forbedre arbejdsforholdene, så personalet kan fastholdes. Vi mener derfor, at der er behov for at forhøje antallet af ansatte med ca. 10 procent i sundhedsvæsnet. De skal fordeles på social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, terapeuter, pædagoger, socialrådgivere, teknikere, portører, bioanalytikere og sekretærer. Den konkrete fordeling på faggrupperne bør selvfølgelig besluttes decentralt, da behovet vil være forskelligt. Desuden vil det være nødvendigt med en forhøjelse på 50 procent for rengøringspersonalet. Ligeledes er det bydende nødvendigt, at der sker ændringer i ældreplejen. Både på plejehjem og i hjemmeplejen. Personalet er for få, og de er underlagt helt vanvittige regler om stregkoder, uendelige administrative krav og hele området er truet af privatiseringen. 10
Området skal løftes ved, at der ansættes ti procent flere, at der gøres en aktiv indsats i rekrutteringen til uddannelserne og sidst men ikke mindst, at der fra centralt hold afsættes en pulje, så man ved lønforhandlingerne kan sikre en kraftigt stigning til kortuddannet personale inden for den offentlige sektor. Alle kvinder skal have ret til fødselsforberedelse, til at have en jordemoder til stede ved fødslen og en efterfødselssamtale. Som det ser ud i dag har hver 5. fødende kvinde mindre end 50 % chance for at have en jordemoder til stede ved fødslen. På sigt vil forslaget være udgiftsneutralt, idet man vil spare mange kejsersnit og skader ved vanskelige fødsler. Kræftpatienterne bør have langt mere end de 500 mio. kr., som regeringen og Dansk folkeparti peger på. Der mangler udstyr, forskning, personale med den rigtige efteruddannelse, og der mangler især udvikling af modeller for et stabilt og sammenhængende patientforløb. Sundhedsvæsnet er gennem årene blevet så kraftigt nedprioriteret, at det mange år frem i tiden er nødvendigt at tilføre store ressourcer. Kærligheden og sexlivet skal have bedre vilkår for både unge og gamle. Derfor skal der uddeles gratis kondomer og klamydiatests ligesom andre former for prævention f.eks. p-piller skal være gratis. Det vil lette adgangen til et mere sikkert og dermed dejligere sexliv, hvor uønskede graviditeter, smitte med kønssygdomme og antallet af personer med forringet fertilitet nedsættes. Det koster hvert år samfundet masser af penge til behandling, og der vil derfor være penge at hente ved at uddele gratis prævention og lave medfølgende kampagner, herunder etablering af rådgivning i sundhedscentrene. Samfundet og borgerne bruger store summer på medicin. Et fordyrende led er medicinfirmaerne og deres patenter på medicin. Det ønsker vi afløst af den billigere offentlige udvikling af medicin. Seruminstituttet skal have flere midler til at løfte forskningen og udviklingen af offentlig produceret medicin. Tandplejen skal være gratis for alle pensionister over 65 år. Dette er et første skridt på vejen imod gratis tandlæge. Tandplejen er vigtig for menneskers livskvalitet. Gebis og manglende tænder medfører dårligere fordøjelse for de fleste, at de har smerter og går oftere til tandlægen. Ved at indføre gratis tandpleje vil man også forebygge, at mennesker venter så længe, at behandlingen bliver kompliceret og dermed mere smertefuld og langt dyrere. At have diabetes er en livstruende sygdom og koster hvert år samfundet mange, mange penge. Den enkelte kan dog opnå et liv fyldt med livskvalitet, hvis de modtager korrekt behandling, og vi indretter den rigtige forebyggelse. Hvert år foretager hospitalerne 500 større amputationer, som følge af sukkersyge. Herudover bliver mindst 130 mennesker blinde hvert år. Det er umådelig store menneskelige lidelser, og det koster samfundet over en halv milliard om året, viser beregninger fra Diabetesforeningen og Odense kommune. Mange af disse mennesker kan redde deres førlighed, og samfundet kan spare over 400 mio. kr. om året, hvis man indfører ganske enkle forebyggende tiltag. Eksempelvis bør læger, der ser et fodsår hos en sukkersygepatient straks 11
henvise patienten til hospitalsregi i stedet for selv at iværksætte behandling. Det er vigtigt, at patienten inden for få dage tilses af personale, der er specielt uddannet til at tage sig af diabetikere og sår. Konkrete forslag: Oprettelse af sundhedshuse i nærmiljøerne 500 mio. kr. En personaleforhøjelse i sundheds- og ældrepleje på 10 % er som sådan stort set gratis. Dog skal der anvendes penge til uddannelse herunder efter- og videreuddannelse indenfor de personalegrupper, hvor der skal meransættes 1 mia. kr. Pulje til lønsstigninger ved overenskomstforhandlingerne for sundhedsog plejepersonale 2 mia. kr. Rettigheder for fødende til jordemoder, fødselsforberedelse og efterfødselssamtale 20 mio. kr. Udstyr, forskning, efteruddannelse og sammenhængende patientforløb for kræftpatienter 1 mia. kr. Bedre kærligheds- og sexliv 20 mio. kr. Udvikling af offentligt produceret medicin 30 mio. kr. Forebyggelse af skader ved diabetes 100 mio. kr. Gratis tandpleje for pensionister over 65 år 700 mio. kr. Samlet udgift 5,37 mia. kr. 12
Bedre boliger Der er bred enighed om, at boligmanglen og de absurde værdistigninger på boligmarkedet er et enormt problem. Ikke bare har de unge svært ved at komme i gang på boligmarkedet, men mobiliteten generelt er sat ud af funktion for ganske almindelige familier med mellemindkomster. Vi fremlægger i dette efterår et samlet udspil til forandring af skatten på boligmarkedet. Provenuet herfra skal i vid udstrækning anvendes til at bygge flere boliger. Det er den mest effektive metode til at komme de stigende priser til livs. Både København og Århus har så akutte boligproblemer, at det er nødvendigt at afsætte en nødhjælpspulje til nybyggeri her og nu. Århus har mest behov for familie- og ældreboliger, mens der i København herudover også er mangel på både kollegier og ungdomsboliger. Vi vil bygge 100.000 flere boliger over de næste 10 år efter behov i byområderne. Ved at modernisere den ældre boligmasse skabes der attraktive boliger og bedre bymiljøer. Byfornyelsesstøtten skal tilbagebetales til staten, når private ejere sælger udlejningsejendomme, der har fået støtte. På sigt vil tilbagebetalingen være med til at finansiere den fortsatte byfornyelse. De seneste finansforlig har betydet et voldsomt dræn i Landsbyggefondens midler. Staten har hentet sit indskud til nybyggeri her. Pengene skal tilbageføres og bruges i den almene sektor til modernisering, renovering og en finansiel omlægning. Samtidig skal forslag om sociale integrationsprojekter i et forpligtende beboerregi støttes. Rige afdelinger skal solidarisk indgå i omlægningen for at hjælpe mere trængte afdelinger. Den almene sektor er under voldsomt pres fra regeringen. En arbejdsgruppe skal kigge på en løsrivelse fra statsstøtte og kontrol samtidig med, at sektoren får større frihed til at være bygherre og initiativtager. En ændret finansiering, hvor sektoren ligestilles med ejerboligerne og eksempelvis får mulighed for en udvidelse af tilbagebetalingsperioden til 50-60 år skal indgå i arbejdsgruppens arbejdsfelt. En vinterbyggefond skal være med til at fordele byggeaktiviteten over hele året og afskaffe den sæsonbestemte arbejdsløshed blandt bygningsarbejdere. I kombination med en intensiveret byfornyelsesindsats medfører det en stigning i beskæftigelsen. Byfornyelsesstøtten tilbageføres til 1999-niveau. Boligstøtteordningerne udvides til at omfatte unge på kollegier og i ungdomsboliger. Boligsikringen og ydelsen skal tildeles, så de omfatter et basalt energiforbrug. Boligydelsen for pensionister, der udelukkende har folkepension og ATP skal hæves. 13
Konkrete forslag: Vinterbyggefond udgiftsneutral Byfornyelse 1,3 mia. kr. Nybyggeri af boliger i byområder 1,4 mia. kr. Landsbyggefond 5,73 mia. kr. Nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal kigge på en selvstændiggørelse af den almene sektor samt en ændret ikke statslig finansiering 5 mio. kr. Boligrådgivning og boligsociale aktiviteter 75 mio. kr. Byudvikling og forskning i byøkologi samt nye, bedre og bæredygtige boliger 50 mio. kr. Forbedring af boligstøtten 600 mio. kr. Samlet udgift 9,16 mia. kr. 14
Økologi Det konventionelle landbrug overbelaster natur og dyrs velfærd. Ejerkredsen er lille, og relativt få tjener deres løn via landbrugsproduktionen. Landbruget blegner som kulturbærende institution. Derfor kan det ikke forsvares at fortsætte ad den vej. En radikal omstilling til økologisk landbrug og lokal forarbejdning af produkterne kan skabe sunde, meningsfulde arbejdspladser. De kan erstatte de arbejdspladser, som globalisering og rationaliseringer nedlægger i Danmark, og give arbejde til mennesker uden ret meget uddannelse. Også non-food produkter som sæbe, tekstiler og maling kan fremstilles økologisk af råvarer fra det økologiske landbrug uden brug af syntetiske kemiske stoffer. Det kræver, at samfundet opretter forarbejdningsvirksomheder på de områder, hvor private giver op, fordi det ikke på kort sigt er rentabel virksomhed. Derfor vil vi investere i omlægning til økologisk jordbrug og udvikle forarbejdning af økologiske non-food produkter. Det vigtigste instrument for tiden er at øge afsætningen af økologiske varer. Derfor skal det offentlige bruge økologiske varer alle de steder, hvor der serveres mad og forbruges non-food produkter. Dette skal ske med støtte eller medvirken fra stat, amter og kommuner. Alle arealer, der ejes af det offentlige, skal naturligvis drives økologisk. Samtidig er der behov for at fremme udviklingen af økologiske og skånsomme produktionsmetoder gennem bedre brug af forskningskronerne. Vi vil støtte nye virksomheder, der forarbejder økologiske produkter og lokale alternativer til ARLA, Danish Crown og foderstofmonopolet DLG. Også eksporten af økologiske produkter skal styrkes. De økologiske varer klarer sig bedre i konkurrencen med de konventionelle, når den konventionelle produktion får pålagt de omkostninger, den selv påfører staten. Vi vil fritage økologiske produkter for moms, dels for at gøre produkterne billigere, dels fordi økologisk produktion er nødvendigt for samfundet. Landbruget har behov for, at unge landmænd kan starte produktion uden at blive tvunget ind i dyb gæld og rentefælder. De unge skal kunne starte på landbrug, der er til at leve af uden disse skal være på størrelse med godser, og derfor oprettes en jordbrugerfond, som kan opkøbe landbrug og forpagte dem til økologisk drift. Konkrete forslag: Momsfritagelse af økologiske fødevarer 800 mio. kr. Omlægning af offentlige køkkener til økologisk mad. Offentlige arealer plejes og dyrkes ud fra økologiske principper 135 mio. kr. 15
Etablering af virksomheder til forarbejdning af økologiske produkter, eksport, forskning og udvikling af økologisk jordbrug og fiskeri 230 mio. kr. Jordbrugerfond til opkøb af landejendomme, som forpagtes til økologisk drift 250 mio. kr. Undersøgelse af beskæftigelsesmæssige og andre samfundsmæssige konsekvenser af afviklingen af det konventionelle svinelandbrug 25 mio. kr. Samlet udgift 1,44 mia. kr. 16
Miljø og natur - men der skal mere til. En omstilling af landbruget til økologi hjælper den danske natur Derfor vil vi styrke naturgenopretning og naturpleje, så vi kan få en udvikling, hvor naturen ikke er belastet af forurening, og hvor de forskellige typer natur kan udvikle sig. Vi vil ikke acceptere, at regeringen løber fra sit valgløfte og bruger naturgenopretningspenge til andre formål. Vi vil standse den igangværende oprensning af vandløb, som er dyr og fører til alt for hård dræning af fugtige enge og en dårlig naturlig rensning af vandet. Samtidig vil vi opkøbe områder langs vandløb, for at sikre genopretning af de våde naturområder. Vi vil etablere en ny naturovervågning, så vi sætter ind de rigtige steder, og kontrollerer om tiltagene virker. En styrkelse af formidlingen om natur i skolerne er nødvendig inklusive et efteruddannelsesprogram for lærere og naturvejledere. Miljøområdet er kørt helt i sænk under den nuværende regering. Det står klart, at hvis samfundet skal have en aktiv rolle i udvikling af et bedre miljø, skal kunne sikre befolkningen mod skader fra miljøet og skal have en reel mulighed for at kontrollere virksomhedernes og landbrugets udledning til miljø og natur, så skal der også midler til statens styrelser og forskningsinstitutioner på miljøområdet. Udover en kontrolindsats ønsker vi at styrke statslige aktiviteter til forskning i giftstoffer, kemiske stoffer, GMO samt påvirkning af sundhed og miljø. Bæredygtighed er et pænt ord, og der findes da også mange planer og rapporter i stat, amter og kommuner med målsætninger for bæredygtig drift, trafik og meget andet. Kommunerne laver Agenda 21 planer, som skal sikre, at kommunerne nedsætter ressourceforbrug og tænker miljøvenligt, når de bygger, driver institutioner m.m. Pæne ord er ikke nok. Vi vil give arbejdet et skub fremad, så planerne bliver omsat til virkelighed. Derfor etableres en pulje til denne type projekter. Der er i dag ikke tilstrækkelig overblik over mængden og karakteren af de mange uønskede kemiske stoffer i vores dagligvarer. For de fleste forbrugere er det uigennemskueligt, hvilke varer, der indeholder hvilke stoffer, og hvad de eventuelle konsekvenser er heraf. Derfor vil Enhedslisten forenkle varedeklarationerne, og øge kontrollen med og information omkring indholdet i vores fødevarer. Et af de områder, der har måttet lade livet under den nuværende regering er udvikling og forskning i renere teknologi. Enhedslisten mener, at det er afgørende, at der igen bliver fokus på at få renere produkter og renere produktion til gavn for brugere, arbejdsmiljø og naturen. Desuden vil vi investere i private og offentlige virksomheders udvikling af 17
miljørigtige produkter og i en renovering af landets kloakker, sådan at vores dyrebare grundvand ikke udsættes for forurening, som resultat af dårlig vedligeholdelse. Der skal også forskes i udvikling af lokale spildevandsløsninger, der kan træde i stedet for kloakering. Miljøbistanden skal igen prioriteres. Viden skal deles med ulande og andre regioner med svære miljøproblemer f.eks. Østeuropa. Økologi skal også være et tema i den ny miljøbistand. Konkrete forslag: Naturgenopretning og naturpleje 330 mio. kr. Styrkelse af den offentlige viden og kontrol på miljøområdet 240 mio. kr. Igangsættelse af Agenda 21- omstilling og vidensopsamling om bæredygtighed i det offentlige 50 mio. kr. Renere teknologi, miljøvenlige produkter, udvidet varedeklaration, øget kontrol og forbrugeroplysning 270 mio. kr. Renovering af kloakker 950 mio. kr. International miljøbistand 400 mio. kr. Samlet udgift 2,24 mia. kr. 18
Energi - selvforsyning, også i fremtiden Prisen på olie stiger, fordi det er blevet klart, at olien på et tidspunkt slipper op. Og de store skader på miljøet, som brugen af olie, kul og atomkraft udløser, gør i øvrigt også en omstilling tvingende nødvendig. Den danske satsning på vedvarende energi i 1980'erne og 90'erne har skabt en af landets største eksportsucceser - og en vindmøllesektor, der i dag giver beskæftigelse til over 20.000 mennesker. Det er vores mål at omstille den danske energiforsyning, så den baserer sig på vedvarende energi, og dermed fortsætte den satsning, som blev startet for 20 år siden. Danmark skal fortsat have en stærk position. Vi skal investere i at udvikle brintenergi, bølgehøvle, solenergi og andre alternative energikilder. Konkret foreslår vi et nyt bølgeprogram og en pulje til støtte til store demonstrationsprojekter, som SOL5000, der kan give driftserfaring med VE-teknologier. Desuden skal den danske olieressource i Nordsøen anvendes forsigtigt, fordi den ikke varer evigt. Ifølge Energistyrelsen vil produktionen klinge betragteligt af om 13 år. Derfor er det på høje tid at bruge en del af olieindtægterne på, at Danmark er selvforsynende med energi, og basere en stadig større del af energiproduktionen på den vedvarende energi. Det kræver langsigtede energibesparelser og omstilling til vedvarende energi. Nordsøens værdier skal ikke som nu eksporteres ud af landet af store internationale selskaber, men anvendes til at opbygge en stabil fremtid også for de kommende generationer. Konkret foreslår vi en målsætning om udbygning af vindmøllekapaciteten til 15.000 MW i 2030. Det kræver investeringer på 3,5 mia. kr. årligt, og kan finansieres af indtægter fra Nordsøen og fra beskatningen af salg af energiselskaberne. En sådan udbygning af den vedvarende energi svarende til en omstilling til 100% vedvarende energi i løbet af de næste 25 år, vil øge beskæftigelsen i vindmøllebranchen med omkring 10.000 job. Desværre har regeringen med sin aftale med Nordsøens største olie- og gas producent - A.P. Møller - foræret en betragtelig del af oliens værdi til olieselskabet frem til 2042. Det bliver endnu mere grotesk med de stigende oliepriser. Vi mener, at olien i den danske undergrund tilhører alle danskere og derfor skal komme alle danskere til gavn. Som minimum skal Nordsøolien beskattes langt hårdere end i dag, så velfærden kan udbygges og så vi også i fremtiden er selvforsynende med energi. Enhedslisten foreslår, at mindst 25 pct. procent af statens årlige olieindtægter fra Nordsøen og altid mindst 3,5 milliarder kroner overføres til en ny oliefond. Således vil der over en årrække blive opbygget en betragtelig formue i fonden. Fonden skal uddele afkastet af disse midler i overensstemmelse med en ny 19
overordnet plan for omstilling og begrænsning af energiforbruget, der også indeholder udbygning af vedvarende energiforsyning og kollektive transportsystemer. Stat og kommune skal gå forrest og understøtte infrastruktur til nye energiformer. Konkrete forslag: Omlægning af energiproduktionen til vindkraft, solceller, bølgekraft, solvarme, bioenergi, brint som energibærer, brint til transport og andre tiltag 4 mia. kr. Nedskæring af energiforbruget på transport, varme, varmt vand, procesenergi, apparater og køling 700 mio. kr. Oliefond 3,5 mia. kr. Samlet udgift 8,2 mia. kr. 20