Uddannelse til alle unge år

Transkript

1 Uddannelse til alle unge år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne peger entydigt på at de unge skal i uddannelse. I Holbæk Kommune er vi på vej, men stadig et stykke fra målet. Og det går for langsomt! Mere end 10 % af kommunens unge mellem år lever i dag af overførselsindkomst. Det vil sige de er hverken i uddannelse eller i arbejde. Omstillingen Uddannelse til alle unge år skal derfor tjene flere formål: - At få flere unge i uddannelse gennem en klar, tværgående forventning til de unge om at tage en uddannelse, og - At alle i Holbæk tager ansvar for en mere effektiv uddannelsesindsats De overordnede politiske diskussioner og dilemmaer vil være: - Kan alle unge tage en uddannelse? - Løser uddannelse alle problemer? - Vil alle, unge, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og myndigheder, være med i et fælles ansvar? Omstillingens effekt: - Flere i uddannelse betyder færre sociale foranstaltninger - Flere uddannede unge betyder større udbud af kvalificeret arbejdskraft og vækst - En social arv vil brydes - En social indsats integreret i beskæftigelsesindsatsen giver mulighed for statslig refusion og koordination Beskrivelse af omstillingens indhold Baggrund for omstillingen Baggrundsfakta - 11,4 % af Holbæks unge mellem år lever af dagpenge eller kontanthjælp - 8 ud af 10 unge på overførselsindkomst er ufaglærte - Ca. 40 % har en eller begge forældre på offentlig forsørgelse - social arv - Mange unge har økonomiske, sociale, boligmæssige, psykiske og misbrugsbarrierer - social arv - Hver 4. ung i Holbæk dropper ud af påbegyndt erhvervsskoleuddannelse Vedtagne principper Det tidligere beskæftigelsesudvalg i Holbæk kommune har allerede vedtaget principper om en klar, en tidlig, en aktiv, en koordineret og en effektiv indsats. Disse principper er gældende for indsatsen overfor unge. Men en skærpelse af opgaven vil betyde at: En klar indsats er en indsats hvor: - Ingen er i tvivl om forventningen: Alle unge kan tage en uddannelse Side 1 af 5

2 En tidlig indsats er en indsats hvor: - Alle unge frafaldstruede identificeres og opsøges tidligt, så frafaldet nedbringes. En aktiv indsats er en indsats hvor: - Alle aktiviteter understøtter målet om uddannelse til alle unge En koordineret indsats er en indsats hvor: - Alle har én tilgang til opgaven og samarbejder om det samme mål En effektiv indsats er en indsats hvor: - Alle - uddannelsesinstitutioner, virksomheder, myndigheder og indsatser arbejder sammen og kan se samarbejdet virker, fordi flere unge gennemfører en uddannelse. Samlet effekt for borgerne Den unge får én overordnet uddannelsesplan og en koordineret indsats. Når vi møder den unge med en samlet forventning om at de er i uddannelse, så skal den unge også omvendt kunne forvente at Holbæk kommune tager et fælles ansvar. Flere i uddannelse betyder færre i sociale foranstaltninger og flere selvforsørgende, selvhjulpne og selvstændige unge. En socialindsats integreret i beskæftigelsesindsatsen vil betyde at en uddannelse kan gennemføres parallelt med andre indsatser f.eks. sygdoms- og misbrugsbehandling, støtte-kontaktperson, handicaphjælp og psykologhjælp. En effektiv indsats vil styrke fokus for den unge og skabe tryghed. En omstilling med så klart et mål vil også gøre ondt på nogle unge og deres omgivelser. Den kan skabe vrede og frustrationer og stress, og omverdenen vil klage og kræve den enkelte undtaget. Økonomisk effekt Ambitionen om en økonomisk effekt svarer til en budgetreduktion på op til 21 mio. kr. fordelt på årene Beløbet svarer til ca. 7 % af de samlede kommunale udgifter, som bruges til denne målgruppe. Holbæk Kommune bruger i dag godt 310 mio. kr. om året på forsørgelsesydelser og særlige sociale tilbud mv. til målgruppen. I mio. kr Budgetreduktion Vækst i reduktion pr. år Besparelsespotentialet i Holbæk er 5,2 mio. kr. på beskæftigelsesområdet ved mindstemål jf. analyse udarbejdet af SFI for Arbejdsmarkedsstyrelsen. - En social indsats integreret i beskæftigelsesindsatsen giver mulighed for statslig refusion og færre udgifter fordi indsatsen koordineres. - Flere i uddannelse giver færre sociale foranstaltninger og færre udgifter til forsørgelse. Side 2 af 5

3 Politiske valgmuligheder Politiske diskussioner og dilemmaer En omstilling som skærper fokus på klar, tidlig, aktiv, koordineret og effektiv indsats, lægger op til en række diskussioner om, hvilke unge der kan eller skal i uddannelse og hvilke grupper af unge, der evt. skal undtages. Med en målsætning om, at 95 % skal tage en ungdomsuddannelse er der på den ene side taget højde for, at der er nogle unge der ikke kan gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. På den anden side rummer målet en klar forventning om at flere unge end nu, skal tage en uddannelse. Hvis vi lod de unge, deres arbejdsgiver eller deres lærer stille spørgsmål til denne politiske omstilling, vil spørgsmålene måske lyde sådan: - Vil I have jeg skal i uddannelse når jeg går i behandling i psykiatrien? - Tror I jeg har overskud til at gå i uddannelse? Jeg er 22, alene med 2 børn og ordblind? - Jeg har allerede et grundforløb som maler, der er jo ingen praktikpladser, kan I ikke gi mig et job? - Jeg har ikke længere råd til husleje, fordi I har sat mig på uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. Hvordan skal jeg så tage en uddannelse? - Jeg kan vel ikke have ham gående i virksomheden, når han ikke er en krone værd? - Det er jo umuligt at undervise, når de ikke har noget sted at sove, kan I ikke give dem en lejlighed? - Jeg har altså ikke råd til at gå i uddannelse fordi.. Nedenfor er foreslået temaer til diskussioner. Det er omstillingsgruppens opgave at diskutere og forholde sig til temaerne, videreudvikle dem og få inspiration til flere. Det er vigtigt både i forhold til ambitionen om flere unge i uddannelse og behovet for at reducere i budgettet. 1. Fælles forventning: Alle skal i uddannelse Hvad gør vi i dag: I dag går mange unge videre i en ungdomsuddannelse. Men mellem % af en årgang er i perioder udenfor uddannelsessystemet og i kontakt med en eller flere enheder i Holbæk kommune. Af mange årsager. De unge mødes med forskellige forventninger og krav, alt efter hvem og hvor de møder. Hvad nu hvis: Hvad nu hvis vi forudsatte at ALLE omkring den unge forældre, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, kommune osv - havde samme forventning til at alle unge skal i uddannelse. Og hvad nu hvis vi samarbejdede på tværs af fagområder og sektorer ud fra den forventning. Effekt for borgeren: Effekten for den unge vil være, at de vil møde én tilgang fra alle omkring dem. Det vil skabe tryghed for nogle. Det vil skabe utryghed og angst for andre, og tvivl om hvorvidt deres udfordringer er set og hørt. Hvis vi lod de unge, deres arbejdsgiver eller deres lærer stille spørgsmål ved denne omstilling, ville vi nok høre noget i retning af: Diskussion: - Kan alle unge tage en uddannelse? - Skal nogle grupper af unge undtages? - Er vi klar til at forventninger til uddannelse også øger presset og gør ondt på nogle unge? Side 3 af 5

4 - Løser uddannelse alle problemer? 2. Fælles ansvar med uddannelse i centrum! Hvad gør vi i dag: I dag findes der ikke et fuldt overblik over alle indsatser og alle der har ansvar for unge i Holbæk Kommune. Hver indsats er forankret med forskellige målsætninger hver sit sted. I dag opleves det ikke som et fælles problem, at de unge er uden uddannelse. Hvad nu hvis: Hvad nu hvis der var en strategi for et fælles ansvar for opgaven? Hvad nu hvis alle kunne se sammenhæng i indsatserne for unge? Hvad nu hvis uddannelsesinstitutioner og virksomheder i endnu højere grad var ansvarlige og involveret i indsatser og tilbud til unge? Hvad nu hvis det var et fælles ansvar at de unge får en uddannelse? Effekt for borgeren: De unge vil opleve en samlet opbakning til uddannelse hos alle. Holbæk og omegn vil få et kompetenceløft og en mere attraktiv arbejdskraft. Nogle unge vil opleve for stort pres på uddannelse og sideløbende have brug for sociale tilbud. Diskussion: - Vil uddannelsesinstitutioner og virksomheder være med? - Hvordan kan unge, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommune samarbejde innovativt om forløb der integrerer den uddannelsesrettede og den sociale indsats? - Hvordan kan frivillige understøtte opgaven? Proces for det videre arbejde med omstillingen marts-juni 2014 Tidsplan for den videre proces Tidspunkt Aktivitet Deltagere Primo marts Formøde hvor principperne i Uddannelse til alle unge år drøftes ud fra inspirationsoplæg og dialog. Politikere, medarbejdere og ledere i omstillingsgruppen Uge 11 Første møde i politisk omstillingsgruppe: Konference med inspirationsoplæg og dialog med fokus på udfordringer og muligheder og forberedelse til mødet med unge Omstillingsgruppen Uge 17 Uge 21 Uge 23 Andet møde i politisk omstillingsgruppe: Dialogmøde med unge, f.eks. på EUC, projekt Kvinder på vej, Ungebasen for psykisk syge. Tredje møde i politisk omstillingsgruppe: Konference med inspirationsoplæg og dialog med fokus på handlemuligheder og perspektiver Fjerde møde i politisk omstillingsgruppe: Workshop med fokus på Status og overlevering af gruppens overvejelser og anbefalinger Omstillingsgruppen og de unge Omstillingsgruppen, ansatte, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, samarbejdspartnere Omstillingsgruppen Side 4 af 5

5 Hvem skal deltage? Forslag til deltagere i omstillingsgruppen: Politisk repræsentation - Arbejdsmarkedsudvalget (hele udvalget) - Udvalget for Børn (2 personer) - Demokratieksperimentariet (1 person ) I alt op til 8 personer Organisationens repræsentation - Medarbejdere fra myndigheder (2) - Ledelse (2) - Ungdommens Uddannelsesvejledning (1) - Ung i Holbæk (1) I alt 6 personer Repræsentanter fra de unge, uddannelsesinstitutioner og samarbejdspartnere - Uddannelsesinstitutioner (2 personer) - Virksomheder (1) - Uddannelsesrådet (1) - Ungeambassadører (2 personer) - Det lokale beskæftigelsesråd (2 personer) I alt 8 personer Kommunikation Omstillingsgruppernes arbejde vil være genstand for stor opmærksomhed fra medier, borgere, medarbejdere, med flere. Hovedbudskaberne for omstillingsgruppen Uddannelse til alle unge er: - Vi mener, alle unge skal have en uddannelse. - Selv om der kun er ét svar; nemlig uddannelse, er der mange spørgsmål dem skal vi kunne svare på. - Vi forventer færre udgifter, når flere unge får en uddannelse og bliver selvforsørgende. De vigtigste målgrupper og samarbejdspartnere for Uddannelse til alle unge er: Uddannelsesstederne, unge uden uddannelse, forældre til unge uden uddannelse, foreninger, frivillige og virksomheder samt de kommunale medarbejdere. Der bliver udarbejdet en specifik kommunikationsplan for Uddannelse til alle unge, hvor det præciseres hvornår og ad hvilke kanaler de forskellige målgrupper bliver informeret og involveret. Sammenhæng med andre omstillingstemaer - Alle kan bidrage. Omstillingen omfatter voksne kontanthjælpsmodtagere. Nogle af de voksne vil være forældre til de unge (over 1/3 unge på uddannelseshjælp har en eller begge forældre på overførselsindkomst). - Rammer til læring. Fordi vi skal sikre forebyggelse og brobygning så tidligt som muligt. Side 5 af 5