Fordele. Lavere CO₂-udledning. Vindpap. Afstandsliste for ventilation Bræddebeklædning. Sokkelpuds. Dræn

Relaterede dokumenter
Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder. Fordele. Lavere CO 2. Bræddegulv Indskudsler Efterisolering 75 mm

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af tung ydervæg. Eksisterende isoleringstykkelse. Eksisterende isoleringstykkelse

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Efterisolering af kældergulv. Fordele

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv.

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

- udvendig efterisolering afsluttet med flytning af formur. Fordele

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Eksisterende isoleringsstykke. 0 mm. 50 mm. 100 mm. 125 mm. 150 mm. 175 mm. 200 mm. Parcelhus og halvtredservilla i 1½ plan

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand

Eksisterende isoleringstykkelse. 0 mm 50 mm 100 mm 125 mm 150 mm 175 mm 200 mm. Afstandsliste min. 25 mm høj. Tæt undertag. Eksisterende isolering

Efterisolering af terrændæk ved opbygning af nyt terrændæk. Terrændæk, før. Beton. Nyt terændæk

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele

Efterisolering af fladt tag

Dæk over krybekælder ændres til nyt terrændæk. Nyt terændæk

Udskiftning af varmtvandsbeholder

ENERGILØSNINGER. til etageejendomme. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret juli 2015

Energiløsning. Efterisolering af loft. Energiløsning. Anbefaling til samlet isoleringstykkelse efter efterisolering. Fordele.

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Efterisolering af skråvæg

Energiløsning. Efterisolering af loft. Energiløsning. Anbefaling til samlet isoleringstykkelse efter efterisolering. Fordele.

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011

Solvarmeanlæg til store bygninger

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013

Klimaskærm ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret marts 2016

Krav. Minimum: Energimærke A. Afkast fra emhætte (separat) Primær varmekilde Koldt vand

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Solvarmeanlæg til store bygninger

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge.

Energibesparelse Prioriteringsfaktor Begrænsning i anvendelse 24 kwh/m fundament 1,0 for Fjernvarme, el og individuel biomasse

Ofte rentable konstruktioner

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Indvendig efterisolering af massive murede vægge

Efterisolering af mansardtag - indefra. Eksisterende isoleringstykkelse. Figur 1

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Fig Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR

Solvarmeanlæg til store bygninger

energiløsninger til renovering af eksisterende bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret november 2010

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.

ENERGILØSNINGER. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger opdateret juni Klimaskærm

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

God isolering. En investering i godt indeklima og lavere varmeregning.

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Nye energikrav. Murværksdag 7. november Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Efterisolering af kviste

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Efterisolering af mansardtag - indefra

Efterisolering af skunk

ENERGILØSNINGER. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger opdateret september Klimaskærm

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Efterisolering er en god investering

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Udskiftning af større cirkulationspumper

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar Troels Kildemoes, Ekolab

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Marts Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

TAGKONSTRUKTION. Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Kælder Etageareal: Byggeår: Krybekælder.

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Udskiftning af vinduer med termoruder. Fordele. 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

Kvik-tjek af husets energitilstand

Byggeri Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Efterisolering er en god investering

FACADEPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med tung facade

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser og indeklima. Marts 2015

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand

ENERGILØSNINGER. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger opdateret oktober Store bygninger. Klimaskærm og installationer

ENERGILØSNINGER. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger opdateret juni Store bygninger. Klimaskærm og installationer

UDVENDIG EFTERISOLERING AF KÆLDERVÆGGE

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Koblet ramme Kitfals. Tætningsliste Ramme Ramme. Kitfals.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Bygge og Energi EUC-syd HTX Y/X

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Udskiftning af vinduer med termoruder. Fordele. 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste

Transkript:

Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 - REVIDERET JUNI 201 Efterisolering af sokkel Ikke isolerede eller kun ringe isolerende sokler bør efterisoleres. Efterisolering af sokkel kan udføres som et selvstændigt energirenoveringstiltag eller samtidig med en udvendig efterisolering af ydervæggen. Ved samtidig efterisolering af både sokkel og ydervæg opnås et tillæg til energibesparelsen, idet linjetabet i samlingen mellem sokkel og ydervæg minimeres. Efterisoleringen bør følge nedenstående anbefaling. Anbefaling til isoleringstykkelse : 100 mm isolering : 200 mm isolering Fordele Mindre varmetab gennem sokkel og ydervægge Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere gulvoverflader lang ydervægge Øget komfort og bedre indeklima Forbedrer fugtforholdene indvendigt i samlingen mellem ydervæg og gulv Lavere CO₂-udledning Udvendig efterisolering af sokkel forøger husets værdi Facadepuds Vindpap Isolering, mm, klæbes og dyvles til mursten Formur, mursten Hulmursisolering ca. 0 mm Bagmur, letbetonvæg Afstandsliste for ventilation Bræddebeklædning Ny isolering 200 mm Eksist. isolering 100 mm Dampspærre Indvendig beklædning Sokkelpuds Sokkelpuds Sokkelisolering 100 mm Sokkelisolering 200 mm Drænende fyld Drænende fyld Dræn Dræn 1

Energibesparelse Energibesparelse ved efterisolering af sokkel Terrændæk: Linoleum/vinyl på beton, med ca. 20 cm letklinker under betonplade. U-værdi ca. 0, W/m 2 K Hulmursisoleret tung ydervæg Efterisoleret tung ydervæg Ny isoleringstykkelse på sokkel i mm Efterisoleret let ydervæg 100 200 100 200 100 200 Konstruktion sokkel/fundament Energibesparelse i kwh/løbende m pr. år Massiv beton uden isolering 20 21 2 Massiv beton med 1 mm kuldebroafbrydelse 22 2 29 Letklinkerblokke øverste 0 cm 1 Letklinkerblokke øverste 0 cm, med midterisolering 9 Terrændæk: Trægulv med strøer på beton, med ca. 0 mm isolering + 1 cm letklinker. U-værdi ca. 0,20 W/m 2 K Massiv beton uden isolering 1 1 Massiv beton med 1 mm kuldebroafbrydelse 1 9 Letklinkerblokke øverste 0 cm Letklinkerblokke øverste 0 cm, med midterisolering 2 Tillæg til energibesparelse ved samtidig isolering af sokkel og udvendig isolering af ydervæg Ny isoleringstykkelse på sokkel i mm Tung ydervæg Eksisterende forhold 200 mm isolering + sokkelisolering Energibesparelse i kwh/løbende m pr. år 00 mm isolering + sokkelisolering 200 mm letbeton (porebeton/letklinkerbeton) 0 mm letbeton (porebeton/letklinkerbeton) Tung ydervæg Eksisterende forhold Formur: Mursten Hulmur: -0 mm isolering Bagmur: Mursten Formur: Mursten Hulmur: -0 mm isolering Bagmur: Letbeton (pore/letklinkerbeton) Let ydervæg Eksisterende isoleringstykkelse 0 mm mm 100 mm mm 10 mm mm isolering + sokkelisolering 0 0 00 mm isolering + sokkelisolering 0 21 22 mm isolering + sokkelisolering 00 mm isolering + sokkelisolering 0 Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på - mw/m K. 2

Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Et hulmurisoleret enfamiliehus får efterisoleret soklen med 100 mm i forbindelse med, at ydervæggen efterisoleres udvendigt med mm. Huset har for- og bagmur af mursten, sokkel/fundament er af massiv beton, og terrændækket består af trægulv med strøer på beton med ca. 0 mm isolering. Husets omkreds er 0 meter. Naturgaspris:,2 kr. pr. m. Gaskedlen er ny og kondenserende. Årlig energibesparelse kwh pr. m Isolering af sokkel: Tillæg for samtidig isolering af sokkel og ydervæg udvendigt I alt 1 kwh/m 0 kwh/m kwh/m Årlig energibesparelse kwh kwh/m x 0 m = 2.20 kwh Årlig energibesparelse m³ Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 2.20 kwh / kwh/ m = 20 m,2 kr./m x 20 m = 1. kr 0,20 kg/kwh x 2.20 kwh = 1 kg Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = -10 kwh. 1 m³ naturgas = 9- kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,20 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,2 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0, kg CO 2 pr. KWh El: 0,0 kg CO 2 pr. kwh Udførelse Soklen/fundamentet graves fri til minimum 00 mm under terræn dog aldrig dybere end til fundaments underkant. Soklen/fundamentet rengøres. Hvis sokkel/fundament er for ujævn til, at isoleringen kan slutte tæt til soklen/fundamentet, berappes den, inden isoleringen monteres. Langs eksisterende sokkel/fundament efterisoleres med isolering i mindst 00 mm dybde under terræn og med en tykkelse tilpasset evt. ny efterisolering af ydervæggen. Hvis kun soklen efterisoleres, vil isoleringen stikke frem i forhold til ydervæggen. Isoleringen afsluttes derfor med et zinkprofil eller lignende i toppen for at sikre mod vandindtrængen og beskadigelse af isoleringen. I forbindelse med efterisolering af ydervæg isoleres sokkel/fundament bedst muligt, dvs. så den udvendige facadeisolering stikker en smule ud over sokkel/ fundamentisoleringen. Den del af isoleringen, der stikker over jorden, beklædes eller pudses, så det kan modstå fysiske belastninger. Beklædningen/pudsen føres et stykke under jordoverfladen. Det er vigtigt, at isoleringen er diffusionsåben, dvs. drænende og ikke vandsugende. Der foretages efterfyldning med drænende materialer, fx grus, op mod isoleringen. Ren lerjord bør ikke anvendes direkte mod isoleringen, da overfladevandet derved kan blive standset og ikke komme ned til omfangsdrænet. Der anvendes et efterisoleringssystem med tilstrækkelig stivhed til at optage jordtrykket og de mekaniske påvirkninger over terræn. Isoleringen fastholdes med dyvler og/eller klæbes fast. Såfremt der anvendes et isoleringsprodukt specielt udviklet til efterisolering og pudsning af sokkel, udføres arbejdet efter isoleringsproducentens montagevejledning.

Tjekliste Undersøg Sokkel/fundament Spørgsmål Svar Løsning Er der nyere sætningsskader eller revnedannelser? Hvis ja: se 1 Planhed af sokkel/ fundament Er sokkel/fundament plan nok til, at isoleringen kan slutte helt tæt til sokkel/ fundament? Hvis nej: se 2 Eksisterende omgangsdræn Er der et eksisterende dræn, og virker det i så fald efter hensigten? Hvis nej: se Tagnedløbsrør og brønde Er der tagnedløbsrør og brønde tæt ved sokkel/ fundament? Hvis ja: se 1. Eksisterende sokkel/fundament Hvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Ældre skader udbedres, inden efterisoleringen udføres. 2. Planhed af sokkel/fundament Hvis der ikke er tilstrækkelig planhed for tæt montering af isolering, skal soklen/fundamentet berappes.. Eksisterende omgangsdræn Hvis der ikke er noget dræn, bør der udføres omfangsdræn i forbindelse med efterisoleringen af sokkel/fundament. Hvis det eksisterende dræn ikke virker efter hensigten, bør det bringes i orden.. Tagnedløbsrør og brønde Nedløbsbrønde skal flyttes ud til en passende afstand, og placering i forhold til ydervægskonstruktionen og nedløbsrør skal ligeledes tilpasses den nye konstruktion. Indeklima Når soklen efterisoleres, reduceres varmetabet fra gulvet gennem soklen, og der bliver mindre fodkoldt. Hvilke krav stiller bygningsreglementet? Ved efterisolering af en sokkel og samtidig efterisolering af ydervæggen stiller bygningsreglementet krav, hvis efterisoleringsløsningen er rentabel og ikke medfører risiko for fugtskader. Den samlede efterisoleringsløsning af soklen og ydervæggen skal medføre at linjetabet (kuldebroen) i samlingen mellem fundament, ydervæg og terrændæk skal være mindre end 0, W/mK. Hvis efterisoleringsløsningen der opfylder linjetabskravet af byggetekniske årsager ikke er rentabel kan der være en efterisoleringsløsning til et lavere niveau, som er rentabel. Bygningsreglementet stiller så krav om, at det i stedet er dette arbejde, der skal udføres. Det er kun i tilfælde af at linjetabskravet ikke kan opfyldes, at der skal foretages en eftervisning af den manglende rentabilitet. I tilfælde af manglende rentabilitet, stilles der krav om, at det efterfølgende undersøges, om en mindre efterisoleringsløsning er rentabel. En efterisoleringsløsning er rentabel, hvis Besparelse x Levetid / Investering > 1,. I investeringen medtages kun omkostninger til udførelsen af selve isoleringsarbejdet, isoleringsmaterialer og evt. flytning af installationer. Levetiden for efterisoleringsarbejdet antages altid at være 0 år og den årlige økonomiske besparelse udregnes med udgangspunkt i det eksisterende isoleringsniveau og den aktuelle varmepris. Ved efterisolering af en sokkel uden samtidig efterisolering af ydervæggen, fx i forbindelse med nedlægning af et omfangsdræn, stiller bygningsreglementet ikke krav.

Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt: www.vif-isolering.dk SBi-anvisninger: 2: Fugt i bygninger 29: Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 0: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger www.sbi.dk BYG-ERFA Erfaringsblade: (19) 1 1 Kældervægge og -gulve - fugtsikring og varmeisolering (0) 02 2 Omfangsdræn ved enfamiliehuse og småhuse (99) 1 01 02 Radonsikring - nye bygninger (1) 1 10 Radonsug i eksisterende enfamiliehuse (1) 9 0 Varmetab fra og fugtskader i ældre huse med terrændæk www.byg-erfa.dk Bygningsreglementet www.bygningsreglementet.dk Virksomhedens stempel og logo: Danske Standarder: DS Norm for dræning af bygværker mv Se filmen: Efterisolering af sokkel og kældervæg på www.byggeriogenergi.dk Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf. 220 22, hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: www.byggeriogenergi.dk VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet.