Produktansvar for instruktionsfejl i Danmark og USA (Product Liability for Warning and Instruction Defects in Denmark and the USA) Stine Egeris Pedersen Kandidatafhandling Cand.merc.(jur.) Juridisk Institut Copenhagen Business School Juli 2013 Forfatter: Vejledere: Anslag: Stine Egeris Pedersen Lektor, Ph.d., Kim Østergaard Professor, Ph.d., Henrik Lando 181.759 inkl. 5 figurer (svarende til 80 normalsider)
Abstract This master thesis is about the possible risks of incurring product liability, when a Danish manufacturer is selling to the U.S. market, and how to minimize this risk. Focus is especially on product liability for warning and instruction defects. The scope of the legal analysis has primarily been to analyze the differences between Danish and American product liability law. The rules differentiate from each other in several areas e.g. the basis of the liability rule for the different defect groups. Also the determination of when a product is defective varies in the two legal systems. The greatest and perhaps most significant difference is compensation for damages. Compensation seems higher in the U.S. than is the case in Denmark. At the heart is compensation for punitive damages, which can amount up to ten times the actual damages. Also lawsuits based on product liability are more frequent in the United States. Based on this the need for insurance coverage and contract management seems therefore highly relevant to those who produce and sell to the U.S. market. The general Danish Products Liability Insurance must be extended in several ways including coverage for punitive damages. Alternatively the Danish producer can make use of contract management in order to minimize the risk of product liability. The economic analysis is using the principal- agent theory, in form of a comparative analysis of the agent s incentives to do moral hazard. One principal- agent relationship is between the insurer and the insured, where incentives as well as the rationale for extending the insurance to cover for punitive damages are analyzed. For the other principal- agent relationship between the Danish manufacturer and the American agent incentives and the rationale for disclaiming liability for punitive damages are analyzed. It is being found, that there is no rationale for extending the insurance coverage to include punitive damages. Also there is no rationale for disclaiming punitive damages because the risk of incurring punitive damages creates incentive for the Danish producer to manufacture non- defective products. Efficiency of insurance coverage versus limitation of liability through contract management is also analyzed. Both preventive factors are found to be efficient in accordance with the Pareto criteria. However they are not efficient in accordance with the Kaldor- Hicks criteria. Side 2 af 84
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Problemstilling...5 1.1 Indledning...5 1.2 Problemformulering...7 1.3 Synsvinkel...8 1.4 Afgrænsning...9 1.5 Erhvervsjuridisk metode... 10 1.4.1 Juridisk metode... 11 1.4.2 Økonomisk metode... 13 1.6 Struktur for afhandlingen... 15 Kapitel 2: Juridisk analyse... 16 2.1 Produktansvar i Danmark... 16 2.1.1 Det retspraksisudviklede produktansvar... 16 2.1.2 Det direktivbaserede produktansvar... 18 2.1.2 Produktansvar i henhold til CISG... 20 2.2 Produktansvar i USA... 21 2.2.1 Retspraksisudviklet produktansvar... 21 2.2.2 Restatement (Third) of Torts... 22 2.2.3 Ansvarsgrundlag... 22 2.2.4 Det defekte produkt... 23 2.2.5 Produktansvarssubjekt... 24 2.2.6 Erstatningsberettigede tab... 24 2.3 Produktansvar i USA kontra produktansvar i Danmark... 25 2.3.1 Ansvarsgrundlag i de to retssystemer... 25 2.3.2 Uagtsomhedsbedømmelse ved instruktionsfejl... 27 2.3.2.1 Amerikanske retsregler... 27 2.3.2.2 Danske retsregler... 29 2.3.2.3 Retspraksis... 32 2.3.3 Consumer Expectations Test kontra Risk- Utility Test... 34 2.3.3.1 Risk- Utility Test... 34 2.3.3.2 Consumer Expectations Test... 35 2.3.4 Erstatningsudmåling... 37 2.3.4.1 Erstatningsudmåling i amerikansk ret... 37 Side 3 af 84
2.3.4.2 Erstatningsudmåling i dansk ret... 40 2.4 Præventive foranstaltninger... 41 2.4.1 Erhvervs- og produktansvarsforsikringen... 41 2.4.2 Salgs- og leveringsbetingelser... 43 2.4.2.1 Orgalime S 2012... 45 2.4 Juridisk konklusion... 46 Kapitel 3: Økonomisk analyse... 49 3.1 Principal- agent teori... 49 3.2 Udvidelse af forsikringsdækningen... 50 3.2.1 Incitamentordning... 52 3.2.1.1 Risk- Utility Test som incitament... 53 3.2.1.2 Skadelidtes forsikring... 55 3.2.2 Dækning for punitive damages... 58 3.3 Ansvarsfraskrivelser... 61 3.3.1 Principal- agent forhold... 62 3.3.1.1. Model for principal- agent problemet... 63 3.3.2 Rationalet bag punitive damages... 65 3.3.2.1. Afskrækkelse som formål... 65 3.3.2.2. Straf som formål... 70 3.4 Efficiensbetragtning... 73 3.4.1. Principal- agent forhold ved forsikringstegning... 74 3.4.2. Principal- agent forhold ved ansvarsreguleringsvilkår... 75 3.5 Økonomisk konklusion... 76 Kapitel 4: Konklusion... 78 Litteratur... 80 Lovgivning... 82 Domsoversigt... 84 Bilag 1: Codan kombineret erhvervs- og produktansvarsforsikring Bilag 2: Orgalime S 2012 Side 4 af 84
Kapitel 1: Problemstilling 1.1 Indledning Produktansvar kan ramme enhver virksomhed og ethvert led i omsætningskæden, hvad enten, der er tale om en producent, importør, mellemhandler, eller detailhandler. Produktansvaret oplever en stigende interesse, dels fordi ansvaret er et strengt ansvar og dels fordi der er stigende opmærksomhed på muligheden for at opnå erstatning i tilfælde af defekte og farlige egenskaber ved produkter. Produktansvaret ligger som ansvarsnorm i grænseområdet mellem kontrakts- og deliktsansvaret, og er i Danmark reguleret af produktansvarsloven, der er reguleret i EU- retten i form af produktansvarsdirektivet, det retspraksisudviklede produktansvar samt af CISG. Reglerne om produktansvar har stor betydning, når virksomheder overvejer deres fremtidige optræden på det globale marked. Ifølge en artikel skrevet af advokat Finn Martensen fra Martensen Wright Advokatanpartsselskab, er produktansvar i USA det emne, der pådrager sig mest opmærksomhed, når virksomheder overvejer eksport til USA. 1 Især instruktionsfejl er en væsentlig risiko, når der eksporteres til USA. Ifølge Finn Martensen vedrører 44 % af produktansvarssagerne i USA manglende eller ufuldstændige advarsler og/eller instruktioner. 2 Fokus i afhandlingen vil således være risikoen for at ifalde produktansvar for instruktionsfejl. Den stigende fokus på risikoen for at ifalde produktansvar medfører naturligt en stigende fokus på proaktive faktorer så som tilrettelæggelse af produktion, udfærdigelse af brugsanvisninger, differentiering af markeder og forhandling med forsikringsselskaber. Der består i dag ikke en lovpligt for virksomheder til at forsikre virksomhedens produktansvar, som der eksempelvis gør det for de flestes professionelle erstatningsansvar. På trods af dette har stort set alle større produktionsvirksomheder forsikret deres potentielle produktansvar ved en kombineret erhvervs- og produktansvarsforsikring. Forsikring og Pension vedtog i 1987 et sæt almindelige betingelser for en kombineret erhvervs- og produktansvarsforsikring af vejledende karakter, og i dag anvendes i langt de fleste danske forsikringsselskaber. Forsikringsbetingelserne har dog sine begrænsninger, og for især større virksomheder med international handel, er det nødvendigt med en række særudvidelser, der kan 1 Martensen Wright, april 2009: Produktansvar i USA, s. 1. 2 Martensen Wright, april 2009: Produktansvar i USA, s. 8. Side 5 af 84
supplere dækningsomfanget. Her tænkes blandt andet på dækning for punitive damages, der som udgangspunkt er undtaget af erhvervs- og produktansvarsforsikringen. 3 Særudvidelser i produktansvarsforsikringen vil være ensbetydende med en væsentlig merpræmie. Kontraktregulering kan ligeledes anvendes som proaktiv faktor ved eksport til USA. Ulempen ved kontraktregulering i forhold til forsikringsdækningen er dog, at den kombinerede erhvervs- og produktansvarsforsikring, vedtaget af Forsikring og Pension, er opbygget således, at den som udgangspunkt dækker det almindelige erstatningsansvar i henhold til gældende ret. 4 Dette betyder, at hvis der indsættes en ansvarsbegrænsning eller en ansvarsfraskrivelse i en kontrakt, så vil forsikringsdækningen blive begrænset tilsvarende. Det kan tænkes, at der forekommer situationer, hvor en virksomhed alligevel ønsker at opfylde sit ansvar af rent kommercielle årsager, eksempelvis, hvis der er tale om en vigtig samarbejdspartner, som man gerne vil have et godt forhold til fremadrettet, men fordi ansvaret er begrænset gennem kontrakt, så er der ikke forsikringsdækning for den pågældende begivenhed. På den anden side er det nærliggende at antage, at forsikringspræmien nedsættes, når virksomheden anvender ansvarsreguleringsvilkår i form af ansvarsfraskrivelser og begrænsninger. Det vil være nødvendigt at analysere de danske produktansvarsregler i forhold til de amerikanske produktansvarsregler, således at det kan vurderes, i forhold til hvilke specifikke parametre erhvervs- og produktansvarsforsikringen skal udvides, og hvorledes kontraktstyringen bør foregå. Herefter vil det være relevant at vurdere, hvilket af de to præventive tiltag, der er mest efficient til minimering af risikoen for at ifalde produktansvar. 3 Uddybes i afsnit 2.4.1. 4 Som udgangspunkt dansk ret. Side 6 af 84
1.2 Problemformulering Som nævnt ovenfor kan risikoen for at ifalde produktansvar i USA skabe behov for anvendelse af proaktive tiltag. Udover kontraktregulering som en præventiv faktor, kan forsikringsdækning for produktansvar ligeledes anvendes som en forholdsregel, der kan nedsætte risikoen for, at en virksomhed vil lide et økonomisk tab. Dette giver anledning til følgende problemstilling: Hvorledes kan en dansk producent mest efficient, i et principal-agentteoretisk perspektiv, minimere risikoen for at ifalde produktansvar på det amerikanske marked for instruktionsfejl ved at anvende kontraktstyring og forsikringsdækning? Denne problemstilling uddybes ved de nedenfor angivne underspørgsmål. Underspørgsmålene skal ses som en række spørgsmål, der kan hjælpe til besvarelse af problemstillingen. Der tages i afhandlingen udgangspunkt i en komparativ analyse af de danske produktansvarsregler henholdsvis de amerikanske produktansvarsregler. I denne sammenhæng ønskes det besvaret: Hvorledes differentierer de danske og de amerikanske produktansvarsregler sig fra hinanden, og hvordan interagerer reglerne med Codans kombinerede erhvervs- og produktansvarsforsikring? I afhandlingen lægges det til grund, at Orgalime S 2012 anvendes som aftalegrundlag mellem de to parter samt at erhvervs- og produktansvarsforsikringen er tegnet på Codans vilkår for kombineret erhvervs- og produktansvarsforsikring. Det skal i forbindelse hermed undersøges: Hvordan er ansvarsfordelingen i medfør af Orgalime S 2012, og hvorledes interagerer denne med forsikringsdækningen? På baggrund af den juridisk analyse skal hensigtsmæssigheden af de præventive tiltag undersøges i den økonomiske analyse. I forlængelse heraf ønskes følgende spørgsmål besvaret: Hvorledes skabes der incitament for den danske eksportør, således at den moral hazard problematik, der opstår ved forsikringstegning, reduceres? Når der henses til formålet med erstatning for punitive damages, er der da rationale for at udvide forsikringsdækningen til at dække disse omkostninger? Side 7 af 84
Orgalime S 2012 indeholder en ansvarsbegrænsning i forhold til produktansvar samt en ansvarsfraskrivelse for indirekte tab. I medfør af dette ønskes det undersøgt: Lever ansvarsreguleringsvilkårene i Orgalime S 2012 op til en pareto-optimal model? Bør ansvarsreguleringsvilkårene indeholde tilsvarende regulering for punitive damages, når der henses til formålet med erstatning for punitive damages? 1.3 Synsvinkel Analysen i nærværende afhandling tager udgangspunkt i de overvejelser en dansk producent bør holde sig for øje ved eksport til det amerikanske marked som helhed. Synsvinklen er således den danske producent, der sælger et produkt til en amerikansk forhandler. At synsvinklen anlægges fra producentens side, bunder i, at det i afhandlingen ønskes at klarlægges, hvilke udfordringer en dansk sælger står overfor ved udvidelse af sit geografiske marked til USA. Figuren nedenfor anvendes som illustration af forhandlerforholdet: DK producent DK marked Potentielt kontraktansvar US forhandler Deliktsansvar Deliktsansvar Figur 1.1: forhandlerforhold Kilde: egen tilvirkning US slutbruger Side 8 af 84
Den røde pil illustrerer forholdene mellem den danske producent og den amerikanske forhandler, og den amerikanske producent og den amerikanske slutbruger. Den amerikanske slutbruger kan vælge at rette et eventuelt krav mod den amerikanske producent eller den danske producent. Krav mod den danske producent er illustreret ved den grønne pil. Begge krav vil umiddelbart basere sig på deliktsansvar. Er der indgået gyldig kontrakt mellem den danske producent og den amerikanske forhandler vil dette ansvar være et kontraktansvar. 1.4 Afgrænsning Der tages i afhandlingen udgangspunkt i en komparativ analyse af danske og amerikanske produktansvarsregler. Reglerne om produktansvar i USA er næsten udelukkende baseret på retspraksis og der findes ingen føderal lovgivning, der regulerer produktansvar. Enkelte stater har indført love, der regulerer produktansvar, men disse vil ikke blive berørt i afhandlingen, da der i afhandlingen tages udgangspunkt i eksport til USA som helhed, og ikke blot til enkelte stater. Da udgangspunktet er eksport til USA som helhed, anvendes Restatement (Third) of Torts: Product Liability, som grundlag for analysen af de amerikanske retsregler. Restatements udarbejdes af en gruppe juridiske eksperter tilknyttet American Law Institute, og domstolene er derfor ikke direkte bundet af indholdet. Det ses dog alligevel, at der i domsafsigelser henvises til Restatement, hvorfor disse har en vis betydning. Ved anvendelse af udtrykket amerikanske produktansvarsregler samt det amerikanske marked forstås USA som territorium. Da det, som tidligere nævnt, primært er instruktionsfejl, der indebærer en større risiko for sagsanlæg i USA end det gør på det europæiske marked, vil det være denne risiko, der som udgangspunkt behandles i afhandlingen. 5 Produktansvar for konstruktions- og fabrikationsfejl vil blive behandlet kort, men det er risikoen for produktansvar for instruktionsfejl, der vil blive tillagt det primære fokus. Mellemhandlerproblematikken ved produktansvar vil ligeledes ikke analyseres nærmere. De danske produktansvarsregler behandles i afsnit. 2.1. Der redegøres for Produktansvarslovens bestemmelser, der implementerer Produktansvarsdirektivet. Direktivets bestemmelser behandles 5 I henhold til Martensen, 2003, s. 24, udgør produktansvarssager som følge af påståede mangelfulde eller ufuldstændige advarsler eller instruktioner 44 % af det samlede antal sager, hvorimod fabrikationsfejl udgør 9 % og konstruktionsfejl udgør 21 %. De sidste 26 % udgøres af sager som følge af påstået manglende beskyttelsesmekaniske. Det har ikke været muligt at tilvejebringe nyere information. Side 9 af 84
ikke nærmere, da det er de danske regler og dermed den danske implementering (PAL), der tillægges fokus i afhandlingen. Store virksomheder vil oftest anvende egne salgs- og leveringsbetingelser ved eksport. Der tages således udgangspunkt i en mellemstor produktionsvirksomhed, hvorfor Orgalime S 2012 anvendes som standard salgs- og leveringsbetingelser. Orgalime S 2012 er det nyeste sæt salgs- og leveringsbetingelser fra Orgalime, hvorfor det antages, at disse er de mest tidstro. 6 En mellemstor virksomhed defineres i henhold til art. 2 i EU- Kommissionens henstilling om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, hvorefter en mellemstor virksomhed er en virksomhed, der beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på ikke over 50 millioner EUR eller en årlig samlet balance på ikke over 43 millioner EUR. 7 Codans forsikringsbetingelser for kombineret erhvervs- og produktansvarsforsikring anvendes som illustration for forsikringsdækningen, idet Codans forsikringsbetingelser minder mest om den af Forsikring og Pension vedtagne model. 8 Hertil kommer kommentarer til den af Forsikring og Pension vedtagne model som Codans forsikringsbetingelser baserer sig på. 1.5 Erhvervsjuridisk metode Afhandlingen er en teoretisk afhandling, dog med empiriske input i form af salgs- og leveringsbetingelser fra Orgalime S 2012 samt Codans erhvervs- og produktansvarsforsikring. Den overordnede metode, der anvendes i afhandlingen, er den erhvervsjuridiske metode, hvor problemejeren er en given virksomhed (den danske sælger). 9 Ved brug af den erhvervsjuridiske metode er retsdogmatikken grundsten for analysen og derefter inddrages økonomiske modeller og teorier i samspil med retsdogmatikken. 10 Der er tale om en ex ante tilgang, hvor formålet er at optimere for virksomheden i økonomisk henseende med udgangspunkt i de oplistede juridiske 6 Organisme de Liaison des Industries Métalligues Européennes, også kendt som the European Engineering Industries Association. 7 EU- Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. Maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.05.2003). 8 Efter sammenligning med generelle forsikringsbetingelser for kombineret erhvervs- og produktansvarsforsikring fra hhv. If, Tryg, AIG og ACE. 9 Østergaard, 2003, s. 280. 10 Østergaard, 2003, s. 281. Side 10 af 84
problemstillinger. Nedenfor redegøres der for, hvordan henholdsvis den juridiske og økonomiske metode vil blive inddraget som en del af den erhvervsjuridiske metode. 1.4.1 Juridisk metode I den juridiske analyse foretages der indledningsvist en komparativ analyse mellem danske og amerikanske produktansvarsregler. Den komparative analyse består i at analysere ligheder og forskelle mellem de to regelsæt. Retssammenligningen er speciel, hvorved forstås, at det ikke er retssystemernes generelle opbygning, der analyseres, men derimod en nærmere specificeret problemstilling risikoen for at ifalde produktansvar, herunder alene sammenligning af udvalgte emner. 11 De danske og amerikanske produktansvarsregler fortolkes ved anvendelse af den retsdogmatiske metode, der indeholder dem juridiske metode ved hjælp af hvilken, retskilderne analyseres og anvendes. 12 Hensigten med den retsdogmatiske metode er at beskrive gældende ret, dvs. det som domstolene lægger til grund for deres afgørelser, ved hjælp af retskilderne. 13 Danmark er et civil law land, hvorimod USA er et common law land, hvorfor retskildestrukturen i de to lande er forskellig. I civil law lande anvendes lovgivning i videre udstrækning end i common law lande, der bygger mere på præjudikater (praksis). 14 Således vil metoden i analysen af hhv. de danske og de amerikanske produktansvarsregler ikke være helt identisk. Det må dog antages, at det retspolitiske hensyn i at beskytte forbrugerne mod produkter, der forårsager skade, er ens i de to retssystemer. De danske produktansvarsregler er reguleret af det retspraksisudviklede produktansvar, det direktivbaserede produktansvar repræsenteret ved den danske Produktansvarslov samt i et vis omfang af CISG. 15 De forskellige retskilder i dansk ret regulering, retspraksis, sædvane og forholdets natur indgår efter den traditionelle retsrealistiske opfattelse ikke i et hierarki. 16 Således er der ikke én af retskilderne, der har forrang frem for de andre, og reglerne efter det retspraksisudviklede 11 Lando, 2009, s. 187. 12 Nielsen og Tvarnø, 2011, s. 31. 13 Nielsen og Tvarnø, 2011, s. 28-29. 14 Nielsen og Tvarnø, 2011, s. 69. 15 Lov om produktansvar, lovbekendtgørelse nr. 261 af 20. Marts 2007 som ændret ved lov nr. 523 af 6. Juni 2007. 16 Nielsen og Tvarnø, 2011, s. 73. Side 11 af 84
produktansvar gælder således i samme udstrækning, som hvis der havde eksisteret en dansk lov med tilsvarende anvendelsesområde. Det direktivbaserede produktansvar er i Danmark reguleret i Produktansvarsloven, der implementerer det europæiske Produktansvarsdirektiv. 17 Retskilderne i EU- retten kan klassificeres som primærretten, der er EU s traktatgrundlag og grundlæggende rettigheder og almindelige retsprincipper, sekundærregulering, der er den afledte ret i form af forordninger, direktiver, beslutninger mv., soft law, der er den ikke- bindende sekundærregulering samt praksis, hvilket navnlig er EU- Domstolens praksis. Produktansvarsdirektivet hører under de sekundære retskilder, jf. art. 288 TEUF, og binder således medlemsstaterne mht. det tilsigtede mål. 18 EU- retten har forrang for national ret, og der eksisterer en generel pligt for medlemsstater til EU- konform fortolkning. 19 Således inddrages relevante domme afsagt af EU- Domstolen både i analysen af det retspraksisudviklede produktansvar som ved analysen af det direktivbaserede produktansvar. Dog har EU- Domstolen primært taget stilling til pligten til EU- konform fortolkning vedrørende direktivbestemmelser, hvorfor der primært inddrages relevante EU- domme i analysen af det direktivbaserede produktansvar. 20 I analysen af de danske produktansvarsregler medinddrages relevante bestemmelser i CISG vedrørende produktansvar. 21 CISG er FN s konvention om internationale køb, og finder anvendelse på køb af løsøre, hvad enten der er tale om handels- eller civilkøb. Danmarks tidligere forbehold overfor CISG del II er ophævet. 22 Som nævnt ovenfor er USA common law land, hvorfor retspraksis er den primære kilde til fastlæggelse af gældende ret. Der findes ikke en føderal lovgivning, der regulerer produktansvar, hvorfor analysen 17 Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. Juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar med senere ændringer ved direktiv 1999/34/EF af 10. maj 1999. 18 Nielsen og Tvarnø, 2011, s. 131. 19 Nielsen og Tvarnø, 2011, s. 139. 20 Nielsen og Tvarnø, 2011, s. 140. 21 United Nations Convention on Contracts for the International Sale of Goods (1980). 22 Det danske forbehold er ophævet ved Lov nr. 1376 af 28. december 2011 om ændring af international købe- lov og lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område (Gennemførelse i dansk ret af del II om aftalens indgåelse i FN- konventionen om aftaler om internationale køb). Side 12 af 84
af de amerikanske produktansvarsregler primært sker gennem amerikansk retspraksis. Til analyse af risikoen for at ifalde ansvar for instruktionsfejl anvendes Restatement (Third) of Torts: Product Liability. Restatement (Third) har erstattet den tidligere Restatement (Second) of Torts, hvorfor denne ikke analyseres nærmere. I den juridiske analyse inddrages endvidere analyse af kontraktregulering ved anvendelse af Orgalime S 2012 som præventivt tiltag. Det indbyrdes retsforhold mellem parterne, der har indgået en aftale, er en væsentlig kilde til at fastslå, hvad der er ret mellem parterne. 23 Forsikringsaftalelovens regler samt Codans forsikringsbetingelser for kombineret erhvervs- og produktansvarsforsikring analyseres ligeledes som præventivt tiltag. 24 1.4.2 Økonomisk metode Ved benyttelse af den erhvervsjuridiske metode som ramme for afhandlingens metodiske tilgang, vil der i samspil med den retsdogmatiske metode, inddrages økonomiske modeller og teorier, således at der ud fra den problemorienterende tilgang som den erhvervsjuridiske metode har, kan gives en integreret løsning på de problemstillinger, der er opstillet med virksomheden som problemejer. 25 I den økonomiske analyse tages der udgangspunkt i en kontraktøkonomisk tilgang, idet kontraktøkonomien må kunne betragtes som en del af den erhvervsjuridiske metode, når synsvinklen betragtes fra en virksomhed. 26 Indenfor den kontraktøkonomiske tilgang, anvendes principal- agent modellen som grundlag for den økonomiske analyse, idet modellen kan bidrage til at give en forståelse af, hvordan henholdsvis forsikringsdækning og ansvarsreguleringsvilkår påvirker parternes ageren. Principal- agent modellen er karakteriseret ved, at en part (principalen) vil have en anden part (agenten) til at agere på sine vegne, med henblik på maksimere principalens nytte. 27 Den simple principal- agent teori vil finde anvendelse, hvorved forstås et principal- agent forhold, der består for en enkelt periode, og hvor der 23 Nielsen og Tvarnø, 2011, s. 96. 24 Lov om forsikringsaftaler (forsikringsaftaleloven), lovbekendtgørelse nr. 999 af 5. Oktober 2006 som ændret ved lov nr. 516 af 6. Juni 2007, lov nr. 523 af 6. Juni 2007, lov nr. 718 af 25. Juni 2010 og lov nr. 1244 af 18. December 2012. 25 Østergaard, 2003, s. 283. 26 Østergaard, 2003, s. 284. 27 Milgrom og Roberts, 1992, s. 170. Side 13 af 84
ikke indgår flere agenter. 28 Principal- agent teorien (herefter PA teorien) baserer sig på den antagelse, at parterne i en kontrakt har kontraheret over alle tænkelige hændelser, og at resultatet heraf kan verificeres. Der er således tale om en fuldstændig kontraktsteori, hvor der ikke eksisterer usikkerhed om hændelser eller sandsynligheden for disse hændelser. 29 Det antages yderligere, at begge parter handler under fuld rationalitet med det formål at maksimere sin egen nytte, hvilket Christian Knudsen betegner som maksimeringsrationalet. 30 Teorien anskues fra principalens synsvinkel. PA teorien anvendes alternativt, idet der ikke tages udgangspunkt i det traditionelle arbejdsgiver/arbejdstager forhold, men derimod forholdet mellem forsikringsgiver og forsikringstager samt producent og forhandler. Teorien anvendes ydermere partielt, da kun dele af teorien anvendes. I afhandlingen tages der udgangspunkt i ny institutionel økonomi, hvor aktørerne er begrænset rationelle, og handler for at maksimere egen nytte. 31 Ydermere er udgangspunktet i ny institutionel økonomi, at der ikke er perfekt information parterne imellem. Et af problemerne ved principal- agent modellen er risikoen for moral hazard, der netop opstår i tilfælde af asymmetrisk information mellem parterne. Antagelsen om begrænset rationalitet modificeres dog ved anvendelse af PA teorien, der baserer sig på antagelsen om, at aktørerne er fuldt rationelle. Principal- agent teorien, herunder moral hazard samt hvorledes der skabes incitamenter til reduktion af moral hazard vil blive yderligere uddybet i den økonomiske analyse, samtidig med at analysen vil gå yderligere ind i teoriens relevans i forhold til afhandlingens specifikke problemstilling. Det søges på baggrund heraf klarlagt, hvilke af de to præventive tiltag, der er mest hensigtsmæssig, vurderet ud fra en efficiensbetragtning. Ved efficiensbetragtning henses til, om allokeringen ved hhv. udvidelse af forsikringsdækning og ansvarsreguleringsvilkår, er pareto- optimal, idet efficiens har sit udspring i begrebet pareto- optimalitet. 32 Her anvendes bl.a. Shavells principal- agent model, der opstiller kriterier for en pareto- optimal model. 33 28 Knudsen, 1997, s. 172. 29 Milgrom og Roberts, 1992, s. 127. 30 Knudsen, 1997, s. 171. 31 Østergaard, 2003, s. 273. 32 Raaschou- Nielsen og Foss, 1997, s. 13. 33 Shavell, 1979, s. 59. Side 14 af 84
1.6 Struktur for afhandlingen Kap. 1 har præsenteret læseren for opgavens emne og problemstilling. Kapitlet har endvidere til formål at give læseren et overblik ved at behandle afhandlingens forudsætninger, metodiske tilgang, synsvinkel, afgrænsning og struktur. Kap. 2 indeholder afhandlingens juridiske analyse. I første del beskrives produktansvarsreglerne i hhv. Danmark og USA, hvorefter anden del indeholder en komparative analyse af ansvarsgrundlag, uagtsomhedsbedømmelse, defektbegrebet samt erstatningsudmåling. Fokus er på instruktionsfejl samt hvem instruktionsforpligtelsen består overfor. Tredje del indeholder en analyse af præventive tiltag i form af forsikringsdækning og ansvarsreguleringsvilkår samt en analyse af hvorledes disse præventive foranstaltninger interagerer med hinanden. Kap. 3 indeholder den økonomiske analyse. Analysen tager udgangspunkt i principal- agent teorien og i første del analyseres det om nærmere beskrevne forhold kan reducere sælgers incitament til udøvelse af moral hazard. Ydermere indeholder denne del en analyse af rationalet for at udvide forsikringsdækningen til at omfatte punitive damages, når der henses til det erklærede formål med punitive damages. Anden del indeholder analyse af ansvarsreguleringsvilkår i medfør af Orgalime S 2012 samt om der eksisterer et rationale for, at disse bør udvides til at omfatte punitive damages. I tredje del analyseres de to præventive tiltag i forhold til en efficiensbetragtning. Kap. 4 indeholder den endelige konklusion, der har til formål at besvare den overordnede problemstilling. Side 15 af 84
Kapitel 2: Juridisk analyse 2.1 Produktansvar i Danmark Produktansvar er defineret som en leverandørs ansvar for skade, der forvoldes af et defekt produkt. Som leverandør forstås producent, forhandler, sælger, udlejer med flere. 34 Produktansvar er i Danmark reguleret af det retspraksisudviklede produktansvar (herefter RUP), det direktivbaserede produktansvar, der i Danmark reguleres ved Produktansvarsloven (herefter PAL) samt af CISG. 35 De direktivbaserede regler begrænser ikke skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt, jf. PAL 13, hvorfor reglerne efter RUP fortsat gælder ved siden af de direktivbaserede regler. Der kan således i visse tilfælde opstå konkurrence mellem de kontrakts- og deliktsretlige regler. 2.1.1 Det retspraksisudviklede produktansvar I henhold til RUP, er der tale om et defekt produkt, når det ikke fremkommer med den sikkerhed, der med rimelighed kan forventes. Det er således den uforudsigelige forbrugsfare, der gør produktet defekt. 36 Defekte produkter inddeles traditionelt set i tre undergrupper; konstruktionsfejl, hvor defekten er forbundet med produktets konstruktion og samtlige fremstillede produkter er defekte. Fabrikationsfejl, hvor kun et enkelt eksemplar er defekt, og således afviger fra de resterende fremstillede eksemplarer. Samt undergruppen, der vedrører produkter, hvor defekten ved produktet ligger i manglende eller mangelfuld instruktion eller advarsel. Denne defekt benævnes ofte instruktionsfejl, og det er disse fejl, der vil blive fokuseret på i afhandlingen. 37 Der er tale om produktansvar i de tilfælde, hvor et defekt produkt forvolder produktskade. Produktskade forekommer, hvis et produkt forvolder fysisk skade på en person eller ting, eller på omgivelserne i øvrigt. Produktansvaret omfatter således ikke ansvar for almindelig formueskade eller skade på selve produktet. I henhold til RUP kan skadelidte rette sit produktansvarskrav mod samtlige de leverandører, der har bidraget til at producere, videresælge, forhandle eller i øvrigt levere det defekte produkt. Kredsen af 34 Bryde Andersen og Lookofsky, 2010, s. 455. 35 Lov om produktansvar, LBK nr. 261 af 20. Marts 2007 som ændret ved lov nr. 523 af 6. Juni 2007. 36 Bryde Andersen og Lookofsky, 2010, s. 467. 37 Se afsnit 1.3 om afgrænsning. Side 16 af 84
produktansvarssubjekter omfatter således samtlige leverandører i omsætningskæden, der har været involveret med det defekte produkt. 38 Det retspraksisudviklede produktansvar er et regelsæt, der er opbygget med udgangspunkt i det almindelige deliktsansvar, dvs. reglerne om erstatning uden for kontrakt. Således er ansvarsgrundlaget ved produktansvarsskader det samme som erstatningsrettens hovedregel - culpareglen. Producentens ansvar forpligtes som oftest med den begrundelse, at den foreliggende defekt er forårsaget ved fejl begået af producenten eller dennes folk. Efter dansk ret er det som udgangspunkt skadelidte, der har bevisbyrden for, at der foreligger culpa hos sagsøgte. De konkrete krav afhænger imidlertid af skadelidtes bevismuligheder, skadessituationen, defektens karakter og skadevolderens forhold. 39 Ansvar for instruktionsfejl i henhold til RUP kommer bl.a. til udtryk ved dom UfR 1994.53 H, hvor en producent af komfurer blev ansvarlig for instruktionsfejl, da et komfur faldt ned fra sin sokkel under sagsøgers madlavning, således at sagsøger kom til skade. 40 Højesteret fandt, at producenten burde være gået ud fra, at en forbruger i en del tilfælde ville anbringe komfuret på en sokkel som den i sagen omhandlede, og at producenten derfor burde have advaret herom. Der var således tale om en instruktionsfejl, som følge af manglende instruktion. Udgangspunktet for RUP er som nævnt et deliktsretligt ansvar, hvis essens er den af skadevolderen udviste culpa. Efter gældende ret kan der dog blive tale om et kontraktsretligt produktansvar, som kan være baseret på et andet grundlag end culpa. 41 Dette forhold beskrives nærmere nedenfor i afsnit 2.4.2 om Orgalime S 2012 og samspillet med erhvervs- og produktansvarsforsikringen. 38 Bryde Andersen og Lookofsky, 2010, s. 477. 39 Bryde Andersen og Lookofsky, 2010, s. 474. 40 UfR 1994.53 H, Birgit Freiesleben Andersen mod Husqvarna Husholdningsapparater A/S, Højesterets dom af 12. november 1993. 41 Se figur 1.1. placeret i afsnit 1.3 synsvinkel som eksempel. Side 17 af 84
2.1.2 Det direktivbaserede produktansvar Produktansvarsloven (PAL) implementerer EU- direktivet af 25. juli 1985 om produktansvar. 42 Bestemmelserne i Produktansvarsloven skal fortolkes i overensstemmelse med direktivets ordlyd samt forståelsen heraf, som fastlægges af EU- Domstolen, i overensstemmelse med den EU- konforme fortolkning. 43 Indenfor PAL s anvendelsesområde gælder det direktivbaserede ansvar, mens der uden for anvendelsesområdet gælder ansvar i henhold til RUP. Produktansvarsloven gælder, ifølge dennes 1, kun det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne. Produktansvarsbegrebet i PAL er et mere snævert produktansvarsbegreb end det, der følger af RUP. 44 PAL omfatter kun løsøregenstande, jf. lovens 3, hvorimod RUP ligeledes omfatter enhver realydelse, der kan gøres til genstand for produktion, afsætning og brug. 45 PAL 3 beskriver løsøre som omfattende enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Der er således tale om et forholdsvist bredt løsørebegreb. PAL 7, stk. 1, nr. 2, forudsætter i øvrigt, at løsøregenstanden er fremstillet, frembragt, indsamlet eller bragt i omsætning som led i erhvervsvirksomhed. Defektbegrebet i det direktivbaserede produktansvar adskiller sig ikke nævneværdigt i indhold fra defektbegrebet i medfør af RUP. Ifølge PAL 5, stk. 1, lider et produkt af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes. Ved bedømmelsen heraf skal der tages hensyn til alle omstændigheder, navnlig til: produktets markedsføring (jf. PAL 5, stk. 1, nr. 1), den anvendelse af produktet, som med rimelighed kan forventes (jf. PAL 5, stk. 1, nr. 2) samt tidspunktet, da produktet er bragt i omsætning (jf. PAL 5, stk. 1, nr. 3). Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, om produktets markedsføring, synes at tage hensyn til samme problemstilling som benævnes instruktionsfejl i det retspraksisudviklede produktansvar. 46 42 Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. Juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar med senere ændringer ved direktiv 1999/34/EF af 10. maj 1999. 43 Se afsnit 1.4.1 om juridisk metode. 44 Bryde Andersen og Lookofsky, 2010, s. 490. 45 Bryde Andersen og Lookofsky, 2010, s. 464. 46 Bryde Andersen og Lookofsky, 2010, s. 491. Side 18 af 84
Produktskadebegrebet i hhv. PAL og det retspraksisudviklede produktansvar har samme udgangspunkt. Lig de retspraksisudviklede regler omfatter produktansvaret i PAL erstatning og godtgørelse for personskade og erstatning for tab af forsørger, jf. PAL 2, stk. 1. Tingsskade er derimod et mindre omfattende begreb. Efter PAL 2, stk. 2, omfattes skade på ting, hvis den pågældende genstand efter sin art sædvanligvis er beregnet til ikke- erhvervsmæssig benyttelse, og hovedsagelig er anvendt af skadelidte i overensstemmelse hermed. Lovens produktskadesbegreb omfatter således kun forbrugertingsskade. Ved fastsættelse af erstatning for forbrugertingsskade fradrages der et beløb på 4.000 kr., jf. PAL 8, stk. 1. Hvis producenten har udvist culpøs adfærd, kan forbrugeren supplere sit krav mod producenten med henvisning til de retspraksisudviklede produktansvarsregler, der ikke indeholder en tilsvarende begrænsning, og dermed få fuld kompensation. Tilsvarende det retspraksisudviklede produktansvar omfatter PAL ikke skade på selve det defekte produkt, jf. PAL 2, stk. 2, 2. pkt.. I henhold til Produktansvarslovens bestemmelser skal en producent erstatte skade, der er forårsaget af et defekt produkt, som er produceret eller leveret af denne, jf. PAL 6, stk. 1. Producentbegrebet omfatter den, der fremstiller et færdigt produkt, et delprodukt eller en råvare, den, der frembringer eller indsamler et naturprodukt, samt den, der ved at anbringe sit navn, mærke eller andet kendetegn på produktet udgiver sig for at være dets producent, jf. PAL 4, stk. 1. Også den, der indfører et produkt i EU og EØS- området med henblik på videresalg, udlejning, leasing eller anden form for omsætning, anses som producent, jf. PAL 4, stk. 2. Som mellemhandler anses enhver, som erhvervsmæssigt bringer et produkt i omsætning uden at denne anses som dets producent, jf. PAL 4, stk. 3. Ansvarsreglerne i henhold til det direktivbaserede produktansvar er anderledes i forhold til RUP, hvor culpareglen som hovedregel er gældende. Efter PAL 6, stk. 1, skal en producent erstatte skade, der er forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne. Der er således som udgangspunkt tale om et objektivt erstatningsansvar for producenten. PAL 7 opregner en række ansvarsfrihedsgrunde, der ikke berøres nærmere her. Produktansvarsloven indeholder forskellige ansvarsregler for producenten henholdsvis mellemhandleren. Mellemhandleres produktansvar er ikke direkte reguleret af direktivet, men på baggrund af sag C- 402/03, er der indført en tilføjelse til PAL 10 om mellemhandleransvaret i PAL Side 19 af 84
10a. 47 Herefter hæfter en mellemhandler umiddelbart overfor skadelidte og senere mellemhandlere i omsætningskæden for ansvar for produktskader omfattet af lovens 2, i det omfang skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af producenten eller tidligere mellemhandlere i omsætningskæden. 48 Således hæfter mellemhandleren for producentens culpabaserede ansvar. I henhold til PAL 10, skal en mellemhandler erstatte produktskader omfattet af lovens 2, medmindre mellemhandleren kan godtgøre, at skaden ikke skyldes dennes fejl eller forsømmelse. Her hviler mellemhandlerens ansvar på en culparegel med omvendt bevisbyrde (præsumptionsansvar). 2.1.2 Produktansvar i henhold til CISG Kontraktretlige regler kan regulere produktansvaret inter partes. I henhold til art. 5 i CISG finder reglerne heri anvendelse på skade, som en solgt vare måtte volde på købers ting. 49 CISG finder efter art. 1 anvendelse på internationale køb. Der bliver udelukkende tale om produktansvar baseret på bestemmelserne i CISG, når der foreligger en produktskade hos køberen, der hidrører fra en løsøregenstand, når der ikke er tale om forbrugerkøb, jf. art. 2, litra b. Ligeledes vil bestemmelserne i CISG alene komme til anvendelse, når købets parter har deres respektive forretninger i CISG- lande, jf. art. 1, stk. 1, litra a, eller når international privatrets regler peger på loven i et land, der har ratificeret CISG, jf. art. 1, stk. 1, litra b. 50 Reglerne for det retspraksisudviklede produktansvar og det direktivbaserede produktansvar antages at gælde i konkurrence med reglerne i CISG. 51 Konkurrence mellem PAL og CISG forudsætter dog, at en erhvervsmæssig køber som følge af en mangel ved salgsgenstanden lider skade på sine private ting, der anvendes ikke- erhvervsmæssigt, idet CISG på den ene side ikke omfatter forbrugerkøb, og PAL på den anden side kun omfatter skade på ting, der sædvanligvis er beregnet til ikke- erhvervsmæssig benyttelse og hovedsagelig anvendes i overensstemmelse hermed. Konkurrence mellem PAL og CISG vil således sjældent forekomme. 52 47 Skov Æg, sag C- 402/03, Skov Æg v. Bilka Lavprisvarehus A/S og Bilka Lavprisvarehus v. Jette Mikkelsen og Michael Due Nielsen, Domstolens dom af 10. Januar 2006, Saml. 2006 s. I- 00199. 48 Bryde Andersen og Lookofsky, 2010, s. 501. 49 United Nations Convention on Contracts for the International Sale of Goods (1980). 50 Ved CISG- lande forstås lande, der har ratificeret CISG. 51 Bryde Andersen og Lookofsky, 2010, s. 504. 52 Bryde Andersen og Lookofsky, 2010, s. 504. Side 20 af 84