A. Vinding Kruse På hvilke områder bør nordisk lovgivning gennemføre objektivt erstatningsansvar?

Transkript

1 Bilaga 4 A. Vinding Kruse På hvilke områder bør nordisk lovgivning gennemføre objektivt erstatningsansvar? Överläggningsämne vid det tjugofjärde nordiska juristmötet

2 På hvilke områder bør nordisk lovgivning gennemføre objektivt erstatningsansvar? Af professor dr. jur. A. VINDING KRUSE Principalansvaret (husbondansvaret) arbejdsgiverens erstatningsansvar for skader, som hans arbejdstagere forvolder ved uforsvarlig adfærd under hvervets udførelse bør gennemføres i alle de nordiske lande, således som det er foreslået af de nordiske erstatningsretskomitéer i Ansvarsreglerne bør også omfatte skader forvoldt af personer ansat i offentlig tjeneste, som det ligeledes er foreslået af de nordiske erstatningsretskomitéer. ii Når principalansvaret er gennemført som en almen erstatningsregel, mindskes behovet for objektive erstatningsregler meget betydeligt. Det store flertal af skader har også i nutidens industrialiserede samfund fremdeles deres udspring i menneskelige fejl og forsømmelser. Og når arbejdsgiveren er ansvarlig for sine ansattes culpøse skadeforvoldelser, vil de skadelidte som regel være sikre på at få erstatning. III A. Det må frarådes at gennemføre en alt omfattende objektiv erstatningsregel for person- og tingsskader, og dette må gælde, hvad enten en sådan knyttes sammen med en obligatorisk forsikringsordning eller ej. Gennemføres principalansvaret, må behovet for en almen objektiv ansvarsregel sikkert anses for så beskedent, at det ikke med rimelighed vil kunne motivere et afgørende brud med den nugældende erstatningsret i nordisk ret. En slig ansvarsordning ville også savne et sidestykke i fremmed ret.

3 4 A. Vinding Kruse B. Det samme må siges om gennemførelsen af en almen socialforsikring for personskader med den følge, at det civilretlige erstatningsansvar bortfalder for disse skadestilføjeisers vedkommende. Hertil må iøvrigt anføres, at de i de nordiske lande allerede gældende»sociale» forsikringer og invalidepensionsordninger må siges at dække de mest påtrængende behov. C. Det må endvidere frarådes at forsøge på at gennemføre en generel objektiv erstatningsregel for»ekstraordinær farlig virksomhed». Hvornår en virksomhed kan karakteriseres som»ekstraordinær farlig» vil i meget vidt omfang være en skønssag, som antagelig vil ende i den rene vilkårlighed! Kriteriet vil på den anden side heller ikke være omfattende nok. Flere af de områder, hvor objektivt ansvar kan være på sin plads, se nedenfor IV, er ikke ekstraordinær farlig virksomhed. Mod indførelse af objektivt ansvar baseret på andre almene kriterier, som f. eks.»særlig farlighed»,»statistisk forudberegnelighed af skaderne» etc., vil der kunne rettes lignende indvendinger. IV Tiltrædes de anførte synspunkter, bliver det opgaven at drøfte sådanne enkeltområder, hvor særregler om objektivt ansvar vil kunne anses for en rimelig ordning. De vigtigste af disse områder skal nævnes i det følgende. Indledningsvis bemærkes, at der kun tænkes på integritetskrænkelser, idet problemet, om der bør være objektivt ansvar for krænkelser af immaterialrettigheder, presselovgivningen og monopollovgivningen eller ved retsstridige konkurrencehandlinger, dårligt egner sig til at blive behandlet under nærværende diskussion, men må søges besvaret ved særdrøftelser inden for de enkelte områder. A. Objektivt ansvar for skader forvoldt ved brugen af motorkøretøjer i forbindelse med en tvungen garanti eller ansvarsforsikring har længe været anerkendt i norsk ret. Ved betænkninger afgivet i 1957/58 foreslog de nordiske erstatningsretskomitéer indførelse af lignende ordninger i de øvrige nordiske lande. Dette skete også for Finland's vedkommende, hvorimod forslagene mødte modstand i Danmark og Sverige, som bibeholdt de tidligere ansvarsregler, der bygger på en culparegel med omvendt bevisbyrde i forbindelse med en tvungen ansvarsforsikring. Baggrunden for den danske og svenske modstand mod at indføre det objektive ansvar her må søges dels i, at den reelle forskel mellem de to slags ansvarsordninger er meget

4 Objektivt erstatningsansvar 5 lille, dels i at det objektive ansvar på nærværende område kræver temmelig komplicerede retsregler. Ansvaret for søulykker bygger i de nordiske lande på den almindelige culparegel. En ændring til et objektivt ansvar kan ikke tilrådes, med mindre de førende skibsfartsnationer uden for Norden går over til et sådant ansvar. Ansvaret for jernbane- og luftfartsulykker er derimod i Norden som i de fleste andre lande objektivt. B. Det bør overvejes at indføre objektivt ansvar for skader forvoldt ved brugen af maskiner og andre tekniske hjælpemidler, når skaden skyldes fejl eller brist, herunder slid, ved maskinen. Ved ansvaret for atomanlæg og elektriske anlæg bør betingelsen om»fejl eller brist» formentlig stryges, jævnfør også den nugældende atomanlægslov (af 1962). C. Det bør overvejes at indføre objektivt ansvar for skader forvoldt ved farlige egenskaber ved salgsgenstande, som købere ikke kunne eller burde være forberedt på. Problemet er vanskeligt og kompliceres yderligere af spørgsmålet om, hvem ansvaret bør påhvile. Skal det kun påhvile producenten eller tillige andre, eventuelt alle, led i omsætningskæden, så som importører, grossister, detailhandlere, og i så fald med hvilken regresordning? Ved salg af levnedsmidler og medicin er ansvaret for farlige egenskaber særlig påkrævet. D. Det bør overvejes at indføre objektivt ansvar for skader forvoldt ved brugen og benyttelsen af fast ejendom, når skaden skyldes en farlig tilstand eller anvendelse af ejendommen, som for eksempel skader forvoldt ved nedstyrtning af bygningsdele, sne og is, skader forvoldt på naboejendomme ved udgravninger, sprængninger, rystelser fra maskinanlæg eller skader forvoldt ved defekte elevatorer, trapper og andre indretninger. E. Europarådet har foreslået medlemmerne at antage en konvention, hvorefter hotelejere i princippet gøres objektivt ansvarlige for enhver skade på eller bortkomst af hotelgæsternes ejendele (European Treaty Series no. 41). For så vidt angår skader forvoldt ved brand eller lignende (f. eks. vandskader), kan der vel næppe være større betænkelighed ved at pålægge hotelejere et objektivt ansvar. Derimod vil der være afgørende betænkeligheder i henseende til bevisspørgsmålet og faren for misbrug ved at pålægge objektivt ansvar for tyveri eller bortkomst af gæsternes ejendele, medmindre der er tale om et egentligt depositum (i box eller lignende). Det må sikkert

5 6 A. Vinding Kruse forventes, at en forsikring for hotelejerne af et sådant ansvar vil blive kostbar. Man kan undre sig lidt over, at Europarådet ikke snarere havde interesseret sig for personskader. F. Der findes forskellige objektive ansvarsregler i de nordiske lande om skader voldt af husdyr, men reglerne er spredte og uensartede, og flere af dem er meget gamle og lidet overensstemmende med moderne erstatningsretlige principper. Tiden må antagelig være inde til at indføre ensartede objektive erstatningsregler for alle former for husdyrhold. G. Der bør ikke indføres objektivt ansvar for skader forvoldt af børn eller af personer, som på grund af sindssygdom eller andre sjælelige forstyrrelser mangler evnen til at handle fornuftsmæssigt heller ikke for forældres eller værges vedkommende. Skal børns eller sindssyges ansvar overhovedet skærpes, bør det ikke gå videre end til det ansvar, som ifølge de almindelige erstatningsregler påhviler voksne, sjælssunde personer. v I forbindelse med overvejelserne om indførelse af objektivt ansvar i de under IV nævnte tilfældegrupper, bør det også overvejes, om der samtidig skal pålægges pligt til at tegne ansvarsforsikring. Foruden ved A, hvor der allerede er forsikringspligt, kunne forsikringspligt navnlig tænkes pålagt ved D, E og F; derimod mere vanskeligt ved B, C og G. Ansvaret bør som hovedregel bortfalde i tilfælde af vis major. løvrigt bør erstatningsansvaret kunne lempes, såfremt det findes urimeligt tyngende. Ved afgørelsen heraf bør der også tages hensyn til skadelidtes økonomiske forhold, foreliggende forsikringer eller forsikringsmuligheder og andre omstændigheder. Se herved også forslagene til lov om arbejdsgivernes erstatningsansvar 3. Skadelidendes egen skyld bør kunne medføre nedsættelse eller bortfald af erstatningen. Skarpe regler, som for eksempel at det objektive ansvar altid skal bortfalde ved egen skyld, bør undgås og ophæves; hvor de findes i den nugældende lovgivning.