der, hvor min morfar fyrede en kanon af til et jubilæum. nogle volde man kan lege på! Der, hvor der er en fangekælder i tårnet. Der var også et skelet! et sted, hvor der engang lå et slot! Det er et sjovt sted. Der er koncerter, et museum og alt muligt. KORSØR FÆSTNING PÅ SPORET AF DIN KULTURARV Elevmateriale om for mellemtrinnet I taleboblerne kan du læse associationer og erindringer om fra 7. klasses elever på Vemmelev Skole i Slagelse.
INDHOLD EN REJSE GENNEM TIDEN! TEMA 1 EN FÆSTNING BLIVER TIL Fæstningstårnet og Korsør Slot TEMA 2 BYGGERI OG MAGT Christian IV s Kornmagasin TEMA 3 EN BARNDOM PÅ FÆSTNINGEN Jens Baggesen TEMA 4 KRUDT, KUGLER OG KANONER! Kommandantboligen TEMA 5 SAMFUND OG LOKALIDENTITET i dag foto: Hubertus - Eget arbejde. Licensed under CC BY-SA 3.0 via WikimediaCommons 2
EN REJSE GENNEM TIDEN! Lyt til murene, hør på stenene og oplev historien! At gå på opdagelse på er at tage på en spændende rejse gennem vigtige perioder i Danmarks historie. Fæstningsområdet har en lang historie, som begynder tilbage i Middelalderen. Mange forskellige tider har sat deres aftryk på området og gjort det til et helt specielt sted. vrimler med gode fortællinger fra de sjove til de triste, og fra de spændende til de grusomme! Dette hæfte er delt op i fem tidsnedslag med hver deres tema og lærer dig noget om Fæstningens rolle i Danmarkshistorien. Vi sætter gang i kroppen, fantasien og sanserne! Mød store konger! Hør om hverdagen for en fange i Fæstningstårnets kælder. Mød en ung soldats stemme fra fronten i 1800-tallet. Lær hvilken rolle Fæstningen har i dag, og kom med dit bud på Fæstningens fremtid! Masser af spændende fortællinger venter på dig bag de stille mure. Glæd dig til en spændende tid på Fæstningen på sporet af din kulturarv! Fæstningstårnet indefra, 3. etage Foto: Jesse-Lee Dollerup, 2015 3
AKTIVITET KOM I GANG! Hvad er en fæstning? En fæstning er et område eller by opført med f.eks. voldgrave og høje mure for at beskytte området mod angreb. Stedet har en lang historie. De første bygninger på er fra ca. 1200-tallet. Har du været på og kender du noget til stedets historie? Måske kender du til et lignende sted i Danmark? Sansemindmap: Skærp sanserne og lær Fæstningen at kende! Når historikere og arkæologer skal undersøge et sted som Fæstningen skal de være meget opmærksomme på, hvad de ser og mærker. Nu skal du prøve! Tegn et mindmap, hvor der står fæstning i midten ligesom på billedet. Gå rundt på hele området uden at tale med andre i 10-15 minutter. Lyt, kig, mærk og duft! Luk øjnene ind imellem. Hvilke billeder får du i hovedet? Skriv dine tanker ned på dit mindmap, mens du går rundt. Snak sammen på holdet og sammenlign jeres svar. Materialer: papir og blyant FÆSTNING 4
TEMA 1 EN FÆSTNING BLIVER TIL! Fæstningstårnet og Korsør Slot MIDDELALDERTÅRNET Fæstningstårnet kan ses, når man nærmer sig Korsør fra både land og vand. Man ved ikke præcis, hvor gammelt tårnet er. Men vi ved, at det ikke er bygget før 1160 pga. de mursten, den er bygget af. De hedder munkesten. Stenene er blevet brugt til mange historiske bygninger på Vestsjælland, men viden om, hvordan stenene blev lavet, fandtes nemlig ikke i Danmark før 1160. Tårnet fik en vigtig rolle efter slottet i nabobyen Tårnborg blev ødelagt i et oprør mod kongen i 1326. Fæstningstårnet blev brugt som en udkigspost, hvor man kunne se hele Korsør og opdage farer. Så kunne man nå at sende advarsel til nabobyen Tårnborg. I Middelalderen lå der flere fæstninger på stribe i området. Alle havde et tårn i midten med en vold omkring. Nederst i Fæstningstårnet kan man stadig se den gamle fangekælder. Der var kun adgang til rummet fra en lem i loftet, hvorfra man kunne kravle ned ad en rebstige. Da Korsør blev overtaget af svenskerne under krigene i 1600-tallet, var de svenske officerers vagtrum direkte over fangehullet. Fra vagtrummet smed de af og til afpillede ben, skrald og andre ulækre ting ned på fangerne i kælderen! I dag er det en tradition, at nisserne i tårnet hver 1. søndag i advent bliver vækket af folk i byen. Derefter kommer de frem og hilser på folk. Kig godt efter på billedet. Der har også boet almindelige mennesker på Fæstningen. Kan du se en der laver havearbejde? Fæstningstårnet. År ukendt. Billede: Lokalhistoriske arkiv for Korsør og omegn. 5
KORSØR SLOT Som en del af Fæstningstårnet har der tidligere ligget Korsør Slot. Slottet blev bygget i begyndelsen af 1300-tallet af den danske konge Erik Menved. Erik Menved byggede mange slotte, især ved vigtige overfartssteder som Korsør. Slottene var især vigtige, når der var krig og konflikt. De blev f.eks. brugt som steder, hvor kongen og hans følge kunne opholde sig, mens de ventede på at rejse videre til et andet sted. I 1600-tallet var der mange krige mellem Danmark/Norge og Sverige. Det samlede navn for alle krigene er Svenskekrigene. Under to af disse krige, Karl Gustav-krigene (1657-1660), besatte svenskerne Korsør og styrkede området omkring Korsør Slot ved at bygge volde. Det var et kæmpe projekt at bygge så stort et voldanlæg. Borgerne i Korsør var en meget vigtig del af arbejdet, og de blev tvunget til at deltage i bygningen af voldende på Fæstningen. Fra august til december 1659 skulle Korsør dagligt levere mindst 27 mænd til byggeriet. Mændene var fra lokalområdet og mange af dem kunne ikke betale skat til svenskerne på anden måde. Arbejdet var hårdt og blev derfor også brugt som straf for lokale bønder, der prøvede at flygte fra svensk krigstjeneste. Korsør Slot blev revet ned i 1812, men man kan stadig se spor af det på området. Hvis man kigger godt efter på Fæstningstårnets murværk, kan man stadig finde døråbningen til det gamle slot. Gå på opdagelse på brostensbelægningen ved siden af tårnet. Kan du finde de steder, hvor der er brugt mindre brosten, som er lagt i andre mønstre? Stenene markerer, hvor arkæologerne har fundet det gamle slots fundament. Hvordan tror du, at livet var på Fæstningen under svenskekrigene? Det kan du høre om i følgende lydfortælling. SPIDS ØRERNE! STEMMER FRA FÆSTNINGEN Lyt til to klip fra Fæstningen. Et situationsbillede 1658-1660. Gå rundt på Fæstningen og kig på området mens du lytter. Prøv at lukke øjnene, mens du lytter. Hvilke billeder får du i hovedet? 2 klip fra Fæstningen. Et situationsbillede 1658-1660 af Gyrit Kaaber: LYDFIL 1: Et situationsbillede uddrag 1 LYDFIL 2: Et situationsbillede uddrag 2 SPØRGSMÅL: Hvad kan du huske fra historien om disse mennesker? Karl X. Gustav Den lille dreng, der gør tjeneste på slottet. Markus Kullmand 1. Hvad kan du huske fra fortællingen? 2. Hvad skete der på Fæstningen i perioden? 3. Kunne du forestille dig, hvordan de forskellige mennesker har set ud? Snak sammen på holdet. Materialer: Mobiltelefon/tablet med adgang til net/lydfiler og høretelefoner 6
Stigen ned til fangekælderen i fæstningstårnet. Tør du?! Foto: Jesse-Lee Costa Dollerup AKTIVITET: GANG I FANTASIEN PÅ FÆSTNINGEN SKRIV HISTORIEN Hurtig historiefortælling på tid! Arbejd sammen i par. Forestil dig, at du er én af følgende personer fra fortællingen: (Din makker skal vælge en andet person end dig) 1. Den fattige tjenestedreng på slottet 2. Fangen Markus Kullmand 3. Den svenske konge Karl X Gustav 4. En lokal arbejder på voldanlægget I har 10 minutter! Skriv en hurtig historie fra førstepersons-perspektiv ( Jeg... ). Når tiden er gået, skal den ene læse historien op og evt. forklare den mens makkeren lytter. Når I er færdige, skal I bytte roller. Materiale: Papir og blyant 7
AKTIVITET: GANG I KROPPEN PÅ FÆSTNINGEN SAMARBEJDSØVELSE MURET INDE I FANGEKÆLDEREN! Tag en klassekammerat til fange! Klassen mødes på det grønne areal bag Magasinbygningen. Stedet hedder Gryden. Læreren råber navnet op på én elev i klassen, der skal være fangen. Resten af klassen skal være fangekælderen og få muret fangen inde. Tag hinanden i hænderne og lav en rundkreds om fangen. Den ene ende af kæden er hovedet og den anden ende er halen. Husk! Det handler ikke om at løbe hurtigt, men om at samarbejde. Hovedet og halen på kæden skal arbejde sammen for at mure fangen inde. Så snart personen er muret inde, råber alle FANGET I TÅRNET. Så råbes et nyt navn op, og legen starter forfra. Ved store grupper kan klassen deles op i to kæder. 7. a fra Vemmelev skole på jagt efter en klassekammerat Fotos: Jesse-Lee Dollerup, 2015 8
TEMA 2 BYGGERI OG MAGT Christian IV s Kornmagasin I 1609 byggede Kong Christian IV det store magasinhus på Fæstningen. Magasinhuset var et kæmpe byggeprojekt. Christian IV bestilte store mængde af byggematerialer helt fra Gotland i Sverige. Kornmagasinet blev brugt til at opbevare alt det korn, som Korsørs bønder betalte i skat. Kornet blev kaldt tiendekorn, da det var en tiendedel af bondens høst. Kornet kunne kongen sælge eller brødføde sine mange soldater med. Der kunne være ca. 950.000 liter korn i bygningen. I kornmagasinet opbevarede kongen ikke kun korn, men også krudt og kugler. Der var også et rugloft, et maltloft samt et flæskeloft. I kælderen var der smør, øl og salt. Alt dette skulle Christian IV bruge til sine folk, som han sendte i krig for Danmark. Magasinbygningen (ca. 1915-1920) Foto: Lokalhistorisk arkiv for Korsør og Omegn. 9
Magasinbygningen er et eksempel på Christian IV s mange mægtige byggerier. Han har også for eksempel bygget Rundetårn, Rosenborg Slot, Frederiksborg Slot og Koldinghus. Men hvorfor byggede Christian IV egentlig alle de store bygninger, der krævede mange materialer og arbejdere? Christian IV havde mange ambitioner. Nogle mener, at han byggede så meget for at vise, hvor stor og magtfuld han var. Han ville gerne huskes som en stor og mægtig konge. Magasinbygningen er også blevet brugt til opbevaring af krigsmateriel i vores tid. I Korsør ligger den ene af Danmarks to flådestationer. I 1990 erne benyttede flåden Magasinbygningen som depot for uniformer, madvarer og meget mere. I dag kan man besøg Korsør By- og Overfartsmuseum på magasinets 1. og 2. etage. AKTIVITET GANG I SNAKKETØJET Tal sammen to og to 1) Hvor meget kender du til Christian IV og hans bygninger? 2) Hvilke andre store historiske byggerier kender du? Hvor findes de? 3) Hvorfor blev de bygget? Har de en særlig betydning? Saml op på holdet. 10
TEMA 3 EN BARNDOM PÅ FÆSTNINGEN Jens Baggesen Fæstningen har ikke kun været et sted for store konger og soldater. Det har også været barndomssted for en stor dansk digter, Jens Baggesen. Jens Baggesens familie flyttede ind på Korsør Slot i 1794 det samme år, som han blev født. Nogle mener, at han blev født i det gamle slot netop på det sted ved siden af Fæstningstårnet, hvor man kan se hans mindesten i dag. Jens Baggesen kom fra en meget fattig familie. Hans far arbejdede på Fæstningen, og hans mor var en meget streng og religiøs dame. Han var den ældste af 10 børn, men seks af hans søskende døde som små. Baggesen havde en speciel barndom på Fæstningen. Familien måtte arbejde hårdt for at få penge til mad. Jens Baggesen brugte alt den tid, han kunne, på at læse. Han elskede nemlig at lære nyt om alt muligt.? Kan du finde Jens Baggesens mindesten på Fæstningsområdet? Hvad står der på den? SPIDS ØRERNE! STEMMER FRA FÆSTNINGEN Lyt til et brev, som Jens Baggesens har skrevet, og svar på spørgsmålene. Han beskriver sig selv som barn og sin barndom i en fattig familie på Fæstningen. Brevet blev skrevet i 1789 og sproget er meget anderledes end den måde, vi skriver på i dag. Prøv at lytte og se, hvor meget du kan forstå om hans barndom. Et uddrag fra Jens Baggesens brev om sit barndom fra 1789. LYDFIL 3 Jens Baggesens brev om sit barndom SPØRGSMÅL: 1. Hvad siger Baggesen, at han interesserede sig for som barn? Hvad var han ikke interesseret i? 2. Hvorfra fik han alle de bøger, hans læste? 3. Kan du høre, hvor han nævner Fæstningen i brevet? Hvad siger han? 4. Tror du, at alt det, han skriver om sig selv, passer? Snak sammen på holdet. Materialer: Mobiltelefon/tablet med adgang til lydfiler og hørtelefoner 11
Farvelitografi af Jens Baggesen udført på Bærentsens Litografiske Anstalt omkring 1837. Efter forlæg af et maleri af Siegfried Detlev Bendixen (1786-1864). Det Kongelige Bibliotek.] Det kan være sjovt at tænke på, hvordan Baggesen har leget på Fæstningen som barn. Vi ved meget om hvad han lavede fra hans dagbøger. F.eks. var han glad for at blæse sæbebobler, og han var bange for spøgelser. Baggesen har skrevet, at hans yndlingssteder at lege som barn var de øverste master og Taarne. Måske klatrede han op på skibenes master i havnen. Måske legede han i det store Kornmagasin eller gemte sig i tårnets nederste etage, den gamle fangekælder! Foto: Jesse-Lee Dollerup, 2015 7. klasse fra Vemmelev Skole finder inspiration på Fæstningen. AKTIVITET: GANG I KROPPEN PÅ FÆSTNINGEN FIND DIT STED PÅ FÆSTNINGEN Gå rundt på Fæstningsområdet og find dit særlige sted ligesom Jens Baggesen. Det kan f.eks. være et sted, hvor udsigten er flot, eller hvor du kan se noget spændende. Det kan også være et sted, som du ikke bryder dig om, men som gør noget ved dig. Sid eller stå på dit sted i mindst 10 minutter og skriv eller tegn om det, du oplever. Du kan også tage billeder. Tal sammen på holdet om hver jeres steder. Forklar hvorfor du har valgt lige netop dét sted på Fæstningen. Tilbage i klassen: Kig igen på dine noter/skitser fra aktiviteten. Prøv at lave dine noter om til et lille digt eller vers på 5-6 linjer om dit sted på Fæstningen. Læs digtene højt på holdet. Materialer: papir og blyant 12
TEMA 4 KRUDT, KUGLER OG KANONER Kommandantboligen På Fæstningen kan man stadig finde den gamle kommandantbolig eller Kommandanten, som den også kaldes. Kommandant var titlen for den, der havde hovedansvaret på Fæstningen. Fæstningen har haft mange kommandanter gennem tiden. Fæstningens sidste kommandant hed Emil Frederik Sivert Halvorsen (1845-1931). Han kæmpede som ung soldat i krigen i 1864. Halvorsen og hans familie boede i Kommandantboligen indtil 1931. Havnemesterboligen og Kommandantboligen ca. 1950 Foto: Lokalhistorik Arkiv for Korsør og Omegn.? Vidste du at... der engang boede en prinsesse i kommandantboligen? Hun hed Frederikke Cathrine de Hansen og var gift med kommandant Friederich Hans von Lützow. 13
Kommandantboligen, 2015 Foto: Jesse-Lee Costa Dollerup Krig og konflikt i Danmark har spillet en stor rolle i Fæstningens historie. I 1800-tallet var Danmark eksempelvis involveret i mange komplicerede krige og konflikter. Treårskrigen (1848-50) er ét eksempel på en krig, hvor der både var forskellige lande samt områder i Danmark, der kæmpede mod hinanden. Under krigen blev danske soldater fra hele Sjælland sejlet fra Korsør til Fyn for at rejse videre til fronten. I Treårskrigen kæmpede Danmark mod hertugdømmerne Slesvig og Holsten. De var en del af Danmark, men ønskede at blive selvstændige stater. Hertugdømmerne fik opbakning af det område, vi i dag kender som Tyskland. Danmark vandt krigen i 1850, og hertugdømmerne måtte opgive kampen. I 1864 startede uenighederne igen. Denne gang tabte Danmark krigen og Slesvig og Holsten blev en del af Tyskland. 14
AKTIVITET: GANG I FANTASIEN PÅ FÆSTNINGEN FÆSTNINGEN I KUNSTEN Kig på maleriet Hestegarden indskibes i Korsør for at begive sig til krigsskuepladsen 1848. Maleren Otto Bache fortæller historien om de mange soldater, som blev transporteret til Fyn via Fæstningen. På billedet kan man se Fæstningen i baggrunden. Der er masser af aktivitet og mange detaljer. Hestegarden indskibes i Korsør for at begive sig til krigsskuepladsen 1848. Maleri af Otto Bache 1888. Originalmaleriet tilhører den kongelige familie. Kig godt på maleriet og arbejd sammen i par: 1. Hvad laver de forskellige personer på maleriet? 2. Hvordan er stemningen i maleriet? 3. Forestil dig, at du står ved siden af den lille dreng midt på maleriet. Hvad kan du høre, dufte og se? 4. Hvem tror du maleriet blev lavet til? Hvorfor? Den senere kong Christian den 10. ses stående under skibets forreste mast ved siden af Korsørs borgmester (Borg 1994, 31) Snak sammen på holdet og sammenlign jeres svar. 15
Men hvordan var det egentlig at være en helt almindelig soldat i en krig langt hjemmefra? I dag har vi stadig en masse kilder i form af soldaterbreve fra den tid. Kilderne giver os et indblik i, hvad en soldat tænkte den gang. Lyt med i næste aktivitet! SPIDS ØRERNE! STEMMER FRA FÆSTNINGEN Jørgen Rasmussen var en soldat fra Næsby ved Slagelse. Han var med i Treårskrigen og skrev til sin bror om sine oplevelser, mens han var væk. Som mange andre soldater på det tidspunkt blev Jørgen Rasmussen nok sendt afsted med skib til fronten via Korsør. Lyt til tre af Jens Rasmussens breve til sin bror og svar på spørgsmålene. Læs evt. spørgsmålene inden du lytter. Brevene blev skrevet i 1800-tallet. Derfor er sproget meget anderledes end den måde, vi skriver på i dag. Prøv at lytte og se, hvor meget du kan forstå. Jens Rasmussens brev fra fronten: Treårskrigen 1848-50 LYDFIL 5 Soldaterbrev 1 LYDFIL 6 Soldaterbrev 2 LYDFIL 7 Soldaterbrev 3 SPØRGSMÅL: 1. Hvad lærer vi om hans liv som soldat i 1850? 2. Hvordan er sproget i brevene? Var der ord, som du ikke har hørt før? 3. Hvilke ligheder og forskelle er der i de tre breve? Snak sammen på holdet og sammenlign jeres svar. Materialer: Mobiltelefon/tablet med adgang til net/lydfiler og hørtelefoner 16
TEMA 5 SAMFUND OG LOKALIDENTITET Fæstningen i dag har gennem tiderne skiftet hænder mange gange. Den har tilhørt kongen, militæret og private mennesker. I dag sker der mange ting på Fæstningen året rundt. For eksempel kan man opleve både koncerter, julemarkeder, kunstudstillinger m.m. Fæstningen er et symbol på byens rolle som et vigtigt overfartssted for trafik mellem Østersøen og Kattegat. Det er en helt særlig oplevelse at stå på voldene på fæstningsområdet og kigge ud over vandet. Man kan blandt andet se store skibe fra flådestationen, industriområder, store byggekomplekser og byens gamle togstation. Korsør som by har oplevet mange ændringer i nyere tid. For eksempel er færgetrafikken gennem byen stoppet efter Storebæltsbroen blev bygget, og der er ikke så mange industrielle arbejdspladser som tidligere. Dette har betydet meget for, hvordan mennesker fra Korsør opfatter byen og sig selv som borgere i byen. Foto: Jesse-Lee Dollerup, 2015 NUTIDEN MØDER FORTIDEN PÅ FÆSTINGSOMRÅDET. 2015. Fra et enestående historisk vartegn, som engang havde militær funktioner til et enestående sted, hvor man kan gå på opdagelse i fortiden eller tilbringe sin fritid. Foto: Jesse-Lee Dollerup, 2015 17
SPIDS ØRERNE! STEMMER FRA FÆSTNINGEN I dag er et offentlig samlingspunkt for alle og har forskellig betydning for de mennesker, der bor i og omkring Korsør. Mange forbinder stedet med sommer, koncerter og højtider. Det er gået fra at være et sted, der har haft en militær betydning til at være et sted, hvor man kan tilbringe sin fritid. Hvordan tror du, at Fæstningen vil blive brugt i fremtiden? Lyt til 7. klasses elever fra Vemmelev skole i Slagelse og deres minder fra Fæstningsområdet og svar på spørgsmålene. Læs evt. spørgsmålene inden du lytter. LYDFIL 8 Minder fra Fæstningen - 7a Vemmelev skole LYDFIL 9 Minder fra Fæstningen - Elever interviewer familien Spørgsmål: 1. Hvilke ligheder og forskelle er der mellem de fortællinger, du hører? 2. Hvad lærer elevernes minder dig om Fæstningens rolle i byen? 3. Kender du et sted i dit lokalområde, som har særlig betydning for borgerne i byen? Fortæl om stedet og hvorfor det betyder noget for din by. Snak sammen på holdet og sammenlign jeres svar. Materialer: Mobiltelefon/tablet med adgang til net/lydfiler og høretelefoner et sted, hvor jeg har købt kunst med min mormor. Vi var på tur med børnehaven. Vi så et skelet og et kort over Korsør i gamle dage. brugt til at holde fjenderne ud! Skibslydene på stedet minder mig om en sommer søndag. 18
AKTIVITET: GANG I KROPPEN PÅ FÆSTNINGEN PROJEKTARBEJDE: EN REKLAMEFILM FOR KORSØR FÆSTNING Klassen deles op i grupper på 4-5 personer. Hver gruppe skal lave en reklamefilm for. Området skal præsenteres ud fra billeder og egne undersøgelser. Gå rundt på Fæstningen. Tag billeder, optag video m.m. og saml idéer til din film. Hver gruppe skal vælge én af de følgende målgrupper, som de skal lave filmen til. 1. Danske turister 2. Udenlandske turister Tænk over: Hvad skal være vigtigt i jeres film? Hvilke billeder vil I tage? Hvad vil I vælge til og fra? Hvorfor? Husk, I skal argumentere for jeres valg. Tilbage i klassen: Lav filmen færdig og kår vinderen! Saml jeres idéer, billeder og video og lav filmen færdig i jeres grupper. Præsenter filmene på holdet. Alle stemmer anonymt om den bedste film. Brug disse spørgsmål som hjælp: 1. Var filmen god for målgruppen? 2. Var den spændende at se? 3. Var den opfindsom? AKTIVITET: GANG I KROPPEN PÅ FÆSTNINGEN! SAML OP Test din nye viden med en ryg mod ryg stafet på Fæstningen! Klassen deles op i par. Der udpeges 2 ledere fra klassen. Alle samles ved græsarealet ved siden af Fæstningstårnet. Alle par står ryg mod ryg. Lederne fra klassen laver en liste med 4-5 spor. Sporene er ord eller ledetråde, der kan forbindes med et sted på området. Når lederne råber det første spor højt, gælder det for hvert par om at løbe frem til dét sted på Fæstningen, som sporene henviser til. Når de har nået det rigtige sted, løber de tilbage til lederne. Her venter man på, at lederne råber det næste spor højt. Bliver et par skilt ad eller løber hen til det forkerte sted, må parret starte forfra. Den i parret, som løber forlæns hen til et sted, skal løbe baglæns tilbage. Her er nogle spor man kan brug til at komme i gang, men lederen må gerne komme med egne ideer! Tiendekorn Her har der været fangere Jens Baggesen Lokalarkiv Her kan man se spor fra et gammelt slot Bang! 19
KOLOFON Litteraturlisten samt en transskribering af lydkilderne findes i materialets tilknyttede lærervejledning. Tekst og Redaktion: Museum Vestsjælland, Jesse-Lee Costa Dollerup og Kathrine Noes Sørensen Redaktion og Layout: CUMULI Lydindspilning: Ulrich Krenchel Lydredaktion: Museum Vestsjælland, Jesse-Lee Costa Dollerup En særlig tak til: Formidlingsgruppen fra projektet Fæstningen, Korsør Fortælling, Formidling og Forbedring. Materialets medudviklere: lærerne Mona Pedersen, Maj-Britt Steenbuch Falk, Ann-Britt Bolvig Andersen samt eleverne fra 7.a og 7.b. fra Vemmelev Skole, Slagelse og 6.x Fra Baggesenskolen i Korsør! Materialet blev produceret i et samarbejde mellem Museum Vestsjælland og Slagelse Kommune i forbindelse med projektet Fæstningen, Korsør Fortælling, Formidling og Forbedring. Projektet er støttet af NaturErhvervstyrelsen. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. 20