Skriving og skriveopplæring i fortida. Hva forteller de veiledende tekstene? Dagrun Skjelbred Trondheim 10.03.09

Skriving og skriveopplæring i fortida. Hva forteller de veiledende tekstene? Dagrun Skjelbred Trondheim 10.03.09

Normalplanen 1939. Skriving. Mål: 1. Tydeleg, enkel, snøgg og vakker skrift som fell naturleg for elevane 2. Nokre av dei lettaste former for prydskrift 3. Opplæringa skal øva auga og hand, fremja sansen for orden og vakker form, og styrkja gode arbeidsvanar.

II Minstekrav Tydeleg, enkel, skikkeleg og nokonlunde snøgg skrift som fell naturleg for eleven. III Rettleiing, delemne: Skrivereiskapar Skrivestilling Skriveflata Skriftformer Sjølve opplæringa Snøggleik Sitat under Skrivereiskapar. Den vanlege spisspennen høver mindre godt for born, særleg for yngre born. Derimot høver ein kulespisspenn eller ein pannepenn godt, (Fyrste slaget av desse pennane er kuleforma i spissen, andre slaget har ei panne ) s.166

Skolereformer, grunnskolen 1739: Forordning om Skolerne paa Landet i Norge og hvad Klokkerne og Skoleholderne derfor maa nyde 1827: Lov angaande Almueskole-væsenet paa Landet 1848: Lov angaaende Almueskole-væsenet i Købstederne 1860: Landskolelov (fastskole) 1889: Lov om folkeskolen 1936: Lov om folkeskolen 1969: Lov om grunnskolen (9-årig skole) 1997: Lov om grunnskolen (10-årigskole) 2006: Opplæringsloven

Læreplaner og forordninger 1739: Instruction For Degne, Klokkere Og Skoleholdere paa Landet i Norge 1834: Plan, hvorefter Undervisningen og Disciplinen i Almueskolerne paa Landet skal indrettes, og Instrux for Lærere ved Almueskolerne 1877: Undervisningsplan for den lavere Almueskoele paa Landet i Kristiania Stift 1939: Normalplan for byfolkeskolen 1939: Normalplan for folkeskolen på landet 1960: Læreplan for forsøk med 9-årig grunnskole 1974: Mønsterplanen for grunnskolen 1987: Mønsterplan for grunnskolen (M87) 1997: Læreplanverket for den 10-årige grunnskolen (L-97) 2006: Kunnskapsløftet

Fra Instruction, 1739

1827: Saavel i de faste Skoler, som i Omgangskolerne, undervises overalt A. i Læsning, forenet med Forstandsøvelser B. i Religion og Bibelhistorie, efter de anordnede Lærebøger C. i Sang, efter Salmebogen D. i Skrivning og Regning

1848: Undervisningen kunne strekke seg videre end til det Foreskrevne, især til Retskrivning og Stiiløvelser,

1889 Kristendomskunnskap, Norsk, Historie, Jordbeskrivelse, Regning, Skrivning, Sang, Legemsøvelse, samt Haandarbeid for piker.

Neumann, Jacob. 1825. Haandbog for Lærere i Omgangsskoler Faye, Andreas. 1853 [1864]. Almueskolen eller Vink til at opdrage og undervise Børn, samt ordne og styre en Almueskole Nicolaisen, Johan 1889. Om modersmaalsundervisningen i folkeskolen. Bergersen, Hans. 1935. Morsmålsoplæringen: en undersøkelse av lærestoffet.

Neumann Ligesom det til alle Tider er nyttigt for et Menneske, at kunne læse Andres Skrift, og at kunne skrive selv, saaledes er dette, under vor nærværende Statsforfatning, da Mænd af alle Borger-Classer have Adgang til vore Stortinge, og kunne faae vigtige Ombud at passe, end også n ø d v e n- d i g t. (s.30)

Faye 1. Daglig Erfaring viser, hvor nyttigt det er at kunne skrive. Ved Hjelp af denne Færdighed kunne vi understøtte vor Hukommelse, underholde os med Fraværende, skaffe os gavnlige Oplysninger, meddele Fraværende vore Ønsker o.s.v., spare os mangen Reise, Udgift og sikkre os mod Bedrageri o.a. (s. 81)

Under kapittel C. Skriftlige Udarbeidelser: 14. Maalet for de skriftlige Udarbeidelser er at bibringe Børnene den Færdighed, at de ved Skrift kunne udtrykke deres Tanker, Følelser og Ønsker klart og fortaaeligt. Saasnart Børnene ere nogenlunde øvede i Retskrivning, bør de holdes til at prøve deres Kræfter i smaa Udarbeidelser (s.90).

Nicolaisen Hva er hensigten med de skriftlige modersmaalsøvelser? At børnene kan opnaa dygtighed til at meddele seg skriftlig og i det hele til at nedskrive noget uten grove anstød mod den gjældende sprogbrug og retskrivning, er ganske vist et krav, som det praktiske liv har ret til at stille til skolen, og som det altsaa bør være denne magtpaaliggende at fyldestgjøre. Alligevel er det ikke dette hensyn, men hensynet til børnenes aandelige udvikling og spesielt udviklingen av deres sprogevne, som ogsaa bør stilles i forgrunden. De skriftlige øvelser kan og bør danne et betydningsfuldt led i arbeidet for denne udvikling. Dette er hovedsagen; efter dette maa de anlægges og gjennemføres. Derved fyldesgjøres ogsaa det praktiske krav bedst. (s. 119)

Neumann under skriftforming Øvetekster indrettet i Form af Breve, Regninger, Contracter o.s.v. som kan være en Almuesmand nyttig at vide nogen Beskjed om (s. 37)

Faye under skriftforming: Slige Haandskriftsbøger kunde indeholde de vigtigste Sundhedsregler, gode Husraad, Mønstre vorefter Regninger, Kvitteringer, Kontrakter, Breve o.m. skrives, korte Udtog af Bibel- Kirke- eller Fædrelandshistorien, Sange, Psalmer o. m. (s. 87)

. i Breve til fraværende Venner at beskrive, hvorledse de leve, hva de lære paa Skolen, hvorledes de have tilbragt Juleferierne o.s.v. Pigebørnenes Udarbeideleser bør hovedsagelig forfattes i Brevform. Man digterer dem først nogle til Mønster og lade dem saa forsøge paa at efterligne og besvare disse. Man kan ogsaa lade Børnene besvare hinandens Breve indbyrdes, og gjøre dem med det samme opmærksomme paa den Form hvori Breve bør skrives, hvorledes de lægges sammen, skrives uden paa o.s.v. At skrive og modtage saadanne Breve, pleier tillige at more Børnene, saa at de gjør det med sand Lyst (s.90)

Nicolaisen om skriving Men for at de skriftlige øvelser skal faa denne betydning for børnenes udvikling, og for at det altsaa skal være berettiget at anvende en større sum af tid og kraft paa dem, er det absolut nødvendigt, at de stadig hovedsagelig bestaar i, at børnene fremstiller skriftlig sine egne tanker, altsaa sin tale. Denne betingelse opfyldes ikke, dersom øvelserne væsentlig bestaar i afskrift, diktatskiving og anden kopiering (s. 120)

han har at være til stede paa byggepladsen, til bygningen er færdig, ordne, lede, opklare det uklare, udrede det indviklede o.s..v Men denne lærerens virksomhed maa og skal udøves paa en saadan maade, at elevene i virkeligheden stadig mener sig at bygge selv, - at de faar benytte sin kundskabsskat, og at de derved lidt efter lidt komme til at staa paa egne ben (Sitat fra Kehr; Anweisung zur Behandlung deutcher Lesestücke)

Et barn skal ikke gå mange skrittene med klassen hit eller dit, før det må skrive om sine oplevelser under turen. En kollega fortalte mig at han en dag fikk følgende seddel fra en mor: Rolf blev ikke med på turen i går, for han vilde ikke skrive stil om turen i dag Rolf visste altså bestemt at stil følger etter tur som tirsdag følger efter mandag. Å tvinge et barn til å vanne ut inntrykkene fra en morsom tur i en stil, er rent forkastelig når det går barnet imot. ( s. 221)

Bare to piker har skrevet brev. Liker ikke barn å skrive brev? Nei, ikke på denne måten. Skal et brev lykkes, må det være virkelige brev som klassen skriver, ikke stiler i brevform. Brevene må da legges i konvolutt og sendes til vedkommende (s.271)

Jeg gjorde den erfaring her som så mange ganger før, at det er ikke nok å skrive en rekke oppgaver på tavlen og så si: Skriv! Enda dårligere blir resultatet om en sier: Skriv om hva du vil. Ytre påvirkning er nødvendig.

Stilundervisningen skal begynne med en gang barna kommer på skolen: Da skal de få øvelse i å fortelle. Og læreren skal være sekretær og skrive. Når fortellingen er fortalt og skrevet, blir den lest opp i klassen og snakket om. (s. 272)

Fra NP 1939, Skriving: Av emne som born gjerne skriv om, kan ein nemna: Turar, ferder, fritider, naturskildringar, heimstadskildringar, festdagar, moro og leik, fantasioppgåver (forteljingar dei sjølve har laga), å skildra personar og mønsterskapnader, dyreskildringar, idrott, liv og arbeid heime, oppgåver som er henta frå skulearbeidet. Ein åtvarar mot å bruka for mykje resonnerande oppgåver [1] [1] Sjå Hans Bergersen: Morsmålsoplæringen, Oslo 1935

Bergersen om rettskriving Tiden krever en stø rettskrivning av oss. Den som sender et brev, en ansøkning eller lignende med en dårlig ortografi, blir gjerne stemplet som en undermåler eller som en med dårlig skolegang. Dette kan stå i veien for et ellers brukbart menneske og hindre en velfortjent framgang. Om det kan bety noget vesentlig i intellektuell henseende for et barn å terpe rettskrivning år efter år, kan være et spørsmål. Men om nytten av å lære å skrive rett kan det neppe diskuteres (s. 131)

Faye om rettskriving At udfinde hvorledes alt skrives sprogrigtig, er i vore dage ikke let. Almueskolelæreren gjør imidlertid paa sin Skole klogest i at følge den almindelige Retskrivning (s. 88)

Nicolaisen om rettskriving Ret blikket, interessen og bestræbelserne paa det som skal gjøres! det lønner sig ikke at opholde sig altfor meget ved det, som er gjort. (s.143)

Bergersen om rettskrivning: Mål for undervisningen i rettskrivning må være: 1: Å oparbeide evnen hos barn til å slutte fra skrivemåten av ett ord til skrivmåten av et annet ord (ved analogislutning, rettskrivningregler og grammatisk kunnskap) 2. Å oparbeide hos barna det vi kan kalle rettskriviningssamvittighet, dvs: Barna skal få en følelse av at der er visse områder av rettskrivningen på vedkommende klassetrin som skal være lært, og som det er en skam å gjøre feil i (s.168)

Bergersen:Retting av skriftlige arbeid Her til lands er visstnok den almindelige rettemåte at barnet skriver kladden (hvis opgaven krever kladd) som så føres inn i skriveboken. Bøkene samles inn, læreren retter den ferdigskrevne opgave. Bøkene deles ut igjen, hvert barn ser på feilene, som blir rettet på følgende måte: Det feilstavede ord blir skrevet riktig av barna under opgaven. Hermed anser man sig foreløpig ferdig med feilen, til den neste gang kommer igjen. Nu er det gjerne slik at når et barn har skrevet opgaven, føler det sig ferdig med den (s. 287)

Og til sist: Ligesom det til alle Tider er nyttigt for et Menneske, at kunne læse Andres Skrift, og at kunne skrive selv, saaledes er dette, under vor nærværende Statsforfatning, da Mænd af alle Borger-Classer have Adgang til vore Stortinge, og kunne faae vigtige Ombud at passe, end også n ø d v e n- d i g t. (s.30)

Utvikling i forståelsen av literacy from viewing literacy as a simple process of acquiring basic cognitive skills, to using these skills in ways that contribute to socio-economic development, to developing the capacity of social awareness and critical reflection as a basis for personal and social change (Unesco 2006:147)