Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Transkript

1 Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling

2 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 %

3

4 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for det såkaldte kirkeskoler hedder det: At Børnene må optugtes og udi Sindene beredes til Evangelium, af hvilken Forberedelse den første Barndom bliver skikket til sand christelig Gudsfrygtighed. Derved lærer de den kunst, der kræves, enten for at udbrede Guds Ære i Kristendommen eller til at opholde og bevare et godt civilt og veerdsligt Regimente.

5 1739: (Kongelige rytterskoler) Vi Christian den Sjette... giøre vitterligt«...»at lade danske Skoler... saaledes indrette, at alle og enhver, end og de fattigste Børn overalt paa Landet kunde tilstrækkeligen undervises om Troens Grund samt Salighedens Vey, Orden og Middeler, efter Guds Ord og den Evangeliske Kirkes sande i Børne Lærdommen korteligen forfattede Lære, saa i at læse, skrive og reigne, som saadanne Videnskaber, der ere alle og enhver, af hvad Stand og Vilkor de end maatte være, nyttige og fornødne.

6 1814: (almueskolen) Ved Børnenes Undervisning skal der i Almindelighed tages Hensyn til at danne dem til gode og retskafne Mennesker, i Overensstemmelse med den evangelisk-christelige Lære; samt til at bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige for at blive nyttige Borgere i Staten.

7 1937: (folkeskolen) Folkeskolens Formaal er at fremme og udvikle Børnenes Anlæg og Evner, at styrke deres Karakter og give dem nyttige Kundskaber. Kristendomsundervisningen i Folkeskolen skal være i Overensstemmelse med Folkekirkens evangelisk-lutherske Lære.

8 1975: 1: Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at give eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, som medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2: Folkeskolen må i hele sit arbejde søge at skabe sådanne muligheder og oplevelse og selvvirksomhed, at eleven kan øge sin lyst til at lære, udfolde sin fantasi og opøve sin evne til selvstændig vurdering og stillingtagen. Stk. 3: Folkeskolen forbereder eleverne til medvirken og medbestemmelse i et demokratisk samfund og til medansvar for løsningen af fælles opgaver. Skolens undervisning må derfor bygge på åndsfrihed og demokrati.

9 Dannelsesidealets forankring teologisk psykologisk politisk

10 Skolefagets navn Religion (1814) Kristendomsundervisning (1937) Kristendomskundskab (1975)

11 Heinesen 71 Vi lever i et kulturmønster, hvor der er store forskelle i opfattelsen af værdinormer på væsentlige områder. I samme grad som vi må give op over for at formulere et livssyn, som ville blive følt som generelt forpligtende, i samme grad vanskeliggøres formuleringen af skolens opgave i relation til den enkelte.

12 Skolens formålsparagraf Forlig af 24. januar Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der 1) forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, 2) gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, 3) giver dem forståelse for andre lande og kulturer, 4) bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og 5) fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

13 Formål for faget kristendomskundskab Stk. 1. Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Stk. 2. Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Stk. 3. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund.

14 Religionsfagets indhold i dag Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendom før og nu Andre religioner og livsopfattelser

15 Centralisering af skolens indhold Forpligtelsesgrad Før 1993 Skoleloven 1993 Folkeskolen år 2000 Skolelovsforlig 2002 (gældende pr. august 2004) Centralt forpligtende (Folketinget) Skoleloven Skoleloven Skoleloven Skoleloven Centralt forpligtende Fagformål Fagformål Fagformål Fagformål (Undervisningsministeriet) Centrale Kundskabs- Klare slutmål Fælles slutmål og Færdighedsområder Trinmål Vejledende for kommunen Lokalt forpligtende for lærerne (Byråd/skolebestyrelse) Læseplan Læseplan Læseplan Delmål Læseplan Progressionsbeskrivelser Vejledende for lærerne Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning

16 Skolereform Intet nyt om kristendomskundskab, MEN - Ny matrix for fagbeskrivelser - Understøttende undervisning - Bevægelse i alle fag - Forpligtende lokalt samarbejde - Inklusion

17 Bevægelser i logikken -Fra kundskaber og færdigheder til kompetencer - Fra lærerens undervisning til elevens læring - Fra didaktisk råderum til central målstyring - Tydelig progression

18 Kompetenceområde Livsfilosofi og etik Progressive kompetencemål 3. kl. 6. kl. 9. kl. Bibelske fortællinger Eleven kan udtrykke sig om Eleven kan genkende Eleven kan tolke Kristendom før og nu Eleven kan udtrykke sig Eleven kan forklare, hvad Eleven kan forholde sig til, om, hvad kristendom er kristendom er hvad kristendom er Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser

19 Kompeten- Kompeten- Faser Færdigheds- og vidensmål (1 6 par) ceområde cemål 1-3 Kristendom Historie Begreber Symboler før og nu Færdigheds- Vidensmål mål

20 Kristendomskundskab i Fælles Mål CKFområder Slutmål Trinmål I alt 42 bindende målformuleringer Kompe Kompetencemål Færdighedsmål Vidensmål tenceom råder I alt bindende målformuleringer

21 Et fagligt løft Forenkling og præcisering!

22 Udfordringer til faget -Understøttende undervisning (det praktisk-musiske element og tværfagligheden) - Bevægelse i alle fag (bevægelse, drama og feltarbejde) - Forpligtende lokalt samarbejde (kirken og andre trossamfund) -Inklusion (normalitetsbegrebet)

23